
3 minute read
Dronninglund Gymnasium
ENGAGEMENT PÅ SKOLESKEMAET

Advertisement

Et højt ambitionsniveau er ikke det samme som at være enerådig og selvcentreret. Så langt fra. På Dronninglund Gymnasium er der masser af høje ambitioner – både blandt elever og i undervisningen, men der også fokus på at opføre sig ordentligt og være en god kammerat.
»Vores geografi ske placering kræver, at vi gør os umage,« fortæller rektor Lars Jørgensen. »Undervisningen skal byde på noget ekstraordinært, hvis unge skal tage turen hertil fra f.eks. Sæby eller en af de andre oplandsbyer. Så vi er fagligt ambitiøse – vi er blandt andet ét af bare 20 gymnasier på landsplan, der er godkendt til at udbyde idræt som studieretningsfag. Denne studieretning bliver søgt af unge, der i forvejen dyrker sport på eliteniveau, men også af unge, der dyrker sport på helt almindeligt klubniveau.«
Høj trivsel og lyst til at dygtiggøre sig følges ad, ifølge Lars. »Det løfter motivationen hos den enkelte at kunne spejle sig i kammerater, der gør sig umage og når resultater. Men det løfter i den grad også undervisningens niveau. E ekten er selvforstærkende, og vores erfaring siger, at begge dele smitter positivt af på elevernes trivsel. Derfor er det lige præcis de knapper, vi prøver at aktivere, når nye elever starter deres studietid: Byd ind med det, du kan! Opfør dig ordentligt og vær en god kammerat. Det er ikke raketvidenskab – det er noget, de fl este kan forholde sig til.«
Flyt ind på Dronninglund Slot 9 tønder land omkring Dronninglund Gymnasium giver unikke muligheder for sportsaktiviteter. Og på gymnasiet er der en lang tradition for musik, som et af de fag, der er værd at rejse langt efter. Efter sommerferien kan der tilføjes endnu et trækplaster i rækken. I samarbejde med Dronninglund Slot åbner Slotskol- legiet. Her kan foreløbig 16 elever bytte buskørsel ud med eget værelse i slottets nonnefl øj. Desuden fl yttes enkelte, særlige undervisningsaktiviteter over på slottet.
»Vi gør os mange tanker om, hvad der skal defi nere os som skole hver eneste dag – ikke bare fagligt. Samarbejdet med Dronninglund Slot giver os nogle helt nye muligheder, som jeg ikke i min vildeste fantasi
Intens fodboldkamp på boldbanerne omkring gymnasiet. Taza 2.a scorer.


Kammeratskab tæller. Her Johanne 3.c, Anders 2.e og Signe 3.e.
TEMA
havde forestillet mig, da jeg første gang luftede idéen om kollegieværelser for Henriette Høgsbro og Carl Christian Pedersen (red. slottets ejere), for over et år siden. Rent socialt er det jo en gave i sig selv at kunne dyrke fællesskabet med kammeraterne efter skole – den mulighed har vi ønsket os længe. Men prøv også lige at forestille dig, at vågne hver morgen på et slot, læse Oehlenschläger i et gudesmukt tårnværelse, der sender dig lige lukt tilbage i selvsamme digters samtid. Være sammen med kammerater eller lytte til skolekoncerter i omgivelser, der har været arnested for adskillige historiske omvæltninger. Det sætter i den grad tingene i perspektiv.«
I parentes bemærket var det faktisk på Dronninglund Slot, at de første tanker om et gymnasium i byen opstod for 75 år siden. Dengang var det et gymnasium for piger på slottet, der var på tegnebrættet. Planerne blev ikke til noget, og først i 1979 blev Dronninglund Gymnasium bygget med slottet som nærmeste nabo. »Idéen om kollegieværelser har lagt længe i min sku e. Det rigtige sted og det rigtige set-up har ganske enkelt ikke været der. Netop derfor synes jeg, at der er noget symbolsk i, at det nu er her, kollegiet bliver en realitet.«
De unge bliver ikke overladt til sig selv, når de rykker ind på kollegiet. »Kollegiemor« følger med. Er du tidligere DG’er, så vil »Kollegiemor« alias Karen Marie klinge bekendt. Alle elever, der har haft sin gang på gymnasiet gennem de sidste 41 år, ved hvem hun er – hun er kult. Karen Marie var den allerførste lærer, der blev ansat her på stedet, forklarer Lars. »Og eleverne elsker hende for hendes facon. Egentlig var hun på vej på pension, men nu rykker hun altså ind på den anden side af gaden som »Kollegiemor«.«
Slotskollegiet, hvor 16 elever i det nye skoleår skifter bussen ud med et noget anderledes kollegieværelse.

1.b i gang med at dissekere lunger. Øverst t.v.: Rasmus, Benjamin og Benjamin fra 3.f springer ud som studenter.

FOTO: DRONNINGLUND GYMNASIUM TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce