
3 minute read
Try Efterskole
EFTERSKOLE PÅ TRY MÅDEN
Der er er intet gennemsnitligt over Try Efterskole, selvom de værdier, Try prøver at give sine elever med på vejen, minder meget om dem, enhver anden efterskole tilstræber: Respekter dine kammerater og fællesskabet, tag ansvar og byd ind med det, du kan. Vores elever kommer med et andet udgangspunkt, end de fl este andre efterskoleelever. Det er unge, der har en lidt tungere bagage – f.eks. sociale vanskeligheder eller for nogles vedkommende, en diagnose. Desto vigtigere, at vi ruster de unge mennesker til at gebærde sig i livet, på lige fod med alle andre, forklarer omas Wind Eskildsen, som er forstander på Try Efterskole.
Advertisement
Undervisningen på Try Efterskole består af lige dele dannelse og uddannelse – helt bogstaveligt. »Vi har vores egen særlige måde at gøre tingene på, for de unge her på stedet, har i højere grad end ellers, brug for tydelige voksne, der tør være rollemodeller – ikke bare fagligt, men også personligt. Vi sætter mange ord på alt, hvad vi gør – og hvorfor vi gør det. Skal regler og undervisning give mening, skal det sættes ind i en sammenhæng, eleverne kan forholde sig til.
Der er læring i rigtig mange helt lavpraktiske ting i hverdagen. Glem alt om sure pedeller, hvis vigtigste opgave, er at have styr på nøgler og varme. Ole og Lars, som ganske vist er vores pedeller, er først og fremmest en levende del af vores pædagogiske arbejde. De er begge fagnørder, som sætter en ære i at værne om deres håndværk – det giver de videre til eleverne. I vores fl isegård har Lars lagt alle fl iserne – sammen med elever. Og bord/bænke sættene, hvor eleverne sidder og hygger i et frikvarter eller efter skole, er designet af Ole – og lavet sammen med elever. Det kommer der nogle gode snakke ud af: Hvor mange ton sten har vi fl yttet nu? Hvad kan den her maskine?«
Forstander, omas Wind Eskildsen i matematikholdets Bix, hvor matematikundervisning får en ekstra dimension.
Matematik med en ekstra dimension Eleverne fra matematik-holdet har deres egen bix – en butik, hvor der sælges lidt af hvert. Det er elevernes eget ansvar at stå for indkøb, lagerstyring, prissætning og hvad der ellers måtte være af praktiske opgaver, for at holde sådan en butik kørende. Gevinsten, i den sidste ende – alt afhængig af overskuddets størrelse, er en valgfri tur. Hvorhen, er op til eleverne. »Selvfølgelig er formålet med matematikundervisning at lære at regne – men, det er nu en gang lettere at forholde sig til matematik, hvis man virkelig har forstået, hvad det kan bruges til. Sidste år samlede holdet også fl askepant ind – ikke for at skrue op for overskuddet, men for at hjælpe andre i en svær situation. Overskuddet fra panten gik til julekurve. Nogle af de elever, der går her, kan meget vel selv tilhøre den gruppe, hvis familie har haft brug for hjælpen. Den ekstra dimension, synes jeg er så vigtig at få med i det, vi gør.«
Regel nr. 1 »Eleverne her på skolen kommer måske nok med andre forudsætninger end gennemsnittet. Nogle er udfordret på tilværelsen. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal stille nogle af de samme grundlæggende krav til vores elever, som gælder alle andre steder i samfundet. En af de 13 tydelige Try regler, som alle skal efterleve, lyder: »Samfundets regler gælder også her«. Kører du i traktor eller på knallert på landevejen, så skal du overholde færdselsreglerne. Og gør du ikke det, må du selv tage ansvaret for dine handlinger, og betale bøden. Har du brugt en maskine, så stiller du den naturligvis tilbage, hvor du tog den. Er det din opgave at fodre dyrene, så har du fejlet dit ansvar, hvis du glemmer det. Og sådan kunne jeg blive ved. Vi skal lære eleverne, hvad det vil sige at være en god samfundsborger i et demokrati. Lyder det gammeldags og håbløst umoderne? Nej, det er faktisk en utroligt vigtig læring at tage med videre, hvis du spørger mig,« slutter omas.
FOTO: KURT BERING TEKST: BIRGITTE SCHJØDTE | Annonce
TEMA

Elever fra Try Efterskole: Nikolaj, Mike og Kalle


Pedel, Ole Christensen, viceforstander Lars W Tornøe og forstander omas Wind Eskildsen i fl isegården.