BEDEMAND KENT SIGSGAARD
SKE DIN VILJE bedemanden for hyggeligt, men det er faktisk det Kent og Dorthe tilstræber: »Vi skal først og fremmest aflæse, hvad der er brug for. Der er ingen standardprocedurer her, selvom der er en masse praktiske detaljer, de efterladte skal tage stilling til. Vi skal f.eks. ikke partout starte med at bladre mappen med blomster og kister igennem, så alle krydser kan sættes i den rigtige rækkefølge, hvis der mere brug for at lukke mappen og tale om noget andet, som det første.«
Der er ikke nogen, der ikke ved, at bedemandens arbejde handler om død. Og der er ingen, der er det mindste i tvivl om, hvad klokken er slået, når rustvognen kører forbi med nedrullede gardiner. Alligevel er det de færreste der ved, at turene med rustvognen kun udgør et lille hjørne af bedemandens hverdag, og at det er de levende, mere end de døde der fylder, når dagene gøres op. »De fleste mennesker har et lidt stereotypt billede af, hvad en bedemand er for en størrelse,« forklarer bedemand Kent Sigsgaard fra Dronninglund. »Det er der sådan set ikke noget at sige til, for et langt stykke hen ad vejen er der jo hold i det billede, flertallet genkalder sig, når man siger – bedemand: Vi er klædt i mørkt tøj, når vi kommer ud for at lægge en afdød i kisten. Og ja, vi er alvorstunge og formelle, når vi står ude ved kirken, mens familien siger farvel en sidste gang. Men der er mange flere nuancer i vores arbejde, end lige netop det.«
Uanset om man er afklaret med døden eller ej, er et besøg hos bedemanden forbundet med sorg, og for nogle usikkerhed. Nogle gange blandet med lettelse eller taknemmelighed afhængigt af, om der er gået et langt, ubarmhjertigt sygdomsforløb forud – eller et langt og lykkeligt liv. Men døden kommer stort set altid som en overraskelse – også, når man er mentalt forberedt, er Kent og Dorthes erfaring. Derfor er det en god idé at turde tænke livet til ende – i god tid. »Døden er så småt blevet afmystificeret. Trods det, er det stadig et fåtal, der vælger at tage stilling til, hvad der skal ske den dag, de skal herfra. Det er sådan set en skam, for det ville være en gave til både dig selv og
Døden er ikke noget at være bange for Det lyder en smule morbidt at kalde et besøg hos
44
