Velkomsttale 11. august 2021 Af forstander Anders Boll Mikkelsen
Velkommen til Staby Efterskole – velkommen til elever og forældre. Vi har hejst flagene, da vi har glædet os rigtig meget til at møde jer alle og byde jer velkommen på STABY EFTERSKOLE. En god og forhåbentlig godt brugt sommerferie er slut – det har været en ganske udemærket dansk sommer, hvor ferien kunne være tilbragt herhjemme eller måske har hele familien været en tur i udlandet, nu hvor der endelig igen var mulighed for at rejse ud af landet. I bliver en del af noget nyt. Der er ændret lidt i skemastrukturen, de nye 2 timers linjefag for alle skal opstartes og endelig kommer 10. klasserne til at prøve nye spændende aktiviteter om fredagen. Vi skal alle på sensommertur til Tjekkiet, så det sammen med alle de eksisterende programpunkter giver et fyldt og spændende år. Vi har fået byggetilladelse til at opføre vores padeltennishal med 3 padelbaner, som vi nu skal i gang med at projektlægge, så den forhåbentlig er klar inden nytår. Vi har den sidste uge varmet op med Camp Staby med 88 herlige aktive børn. Det var nogle forrygende dage på Staby Efterskole sammen med tidligere elever som undervisere og campledere. Dagene gik med masser af efterskoleaktiviteter såsom linjefag, lege, gymnastik, boldspil, musik og masser af udfordringer. Meget impo-
6
nerende så meget energi, glæde – og få problemer der var med de 88 børn. Overalt på skolen har alle haft travlt med at klargøre til, at netop du skulle komme. Pedellerne har haft travlt med at klargøre inde og ude, mens køkkenet har fået lavet spændende madplaner og rengjort skolen – sekretærerne har haft travlt med at opgøre forrige skoleår, klargøre til det nye – og besvare mange forskellige spørgsmål. Lærerne har holdt møder, haft en pædagogisk eftermiddag, lavet årsplaner og planlagt mange forskellige aktiviteter til den kommende tid. Så nu er
vi alle fuldstændig klar – ER DU OGSÅ KLAR? Vi skal lige starte med en sang – en sang som skal give os lidt opløftning, oplysning, oplivning og lad os blive lidt klogere på tilværelsen. Sang: Er lyset for de lærde blot…. Grundtvig har skrevet sangen. Han var jo præsten, salmedigteren og politikeren, der blev uvenner med stort set alt og alle og alligevel endte med at skrive danmarkshistorie. Om grundlov og kristendom, om fællesskab og højskoler. Formålet med efterskolerne er at tilbyde undervisning og samvær, der har fokus på ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. Efterskolernes undervisning bliver tilrettelagt med henblik på ”elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse”. Efterskolernes formand – Torben Vind Rasmussen siger I bladet efterskolen, som I får udleveret senere i