

5 konfirmander fra Gørløse fortæller
Antonio, Sara, Laura, Ela og Lotus har noget tilfælles: Ingen af dem blev døbt som små, men nu har de selv valgt at blive døbt og dernæst konfirmeret. Den beslutning gør dem til en del af den voksende gruppe unge, der aktivt vælger folkekirken til.
Flere og flere forældre fravælger at lade deres børn døbe som små. I mange tilfælde skyldes det, at forældrene vil lade det være op til barnet selv, om det ønsker at sige ja til det kristne budskab. Og det vælger et stigende antal unge faktisk at gøre. På ti år er andelen af de udøbte i en ungdomsårgang, der bliver døbt som 13-15-årige, steget fra 16 til 20 procent.
Lørdag d. 2/5 blev Antonio, Sara, Laura, Ela og Lotus konfirmeret i Gørløse Kirke, og her fortæller de om deres overvejelser omkring dåb og konfirmation samt forventningerne op til den store dag.
Du er ikke blevet døbt som lille. Hvordan kom du frem til, at du gerne ville døbes og dernæst konfirmeres?
Sara: »Mine forældre ville ikke træffe beslutningen for mig, og det har også været meget rart selv at kunne beslutte det. Vi talte om, at det var en god idé, at jeg tog til konfirmationsforberedelse, inden jeg besluttede mig for, om jeg ville konfirmeres. Da vi begyndte til konfirmationsforberedelse, var jeg i tvivl, men fem måneder inden konfirmationen følte jeg mig sikker på, at det her er for mig. Jeg har gået og tænkt meget over det, men der faldt tingene på plads for mig. Det er rart at have noget at tro på. At vide, at Gud er med mig. Jeg kan godt lide at gå til gudstjenester, og det er hyggeligt at synge salmer.«
Lotus: »Min far er ikke kristen, så han synes også, jeg selv skulle træffe valget.
Jeg valgte at blive døbt, fordi jeg godt gad at være kristen. Jeg har altid bedt til Gud i nogle situationer. For eksempel hvis jeg har været til gymnastikopvisning eller konkurrence. Da jeg var otte år, var jeg til en konfirmation, og der følte jeg allerede, at det også var det rigtige for mig at blive konfirmeret. Men til konfirmationsforberedelsen skulle jeg lige tænke mig om og være 100 procent sikker. Her fandt jeg ud af, at jeg gerne ville konfirmeres og vise min tro og fejre dagen med familie og venner.«
Antonio: »Min far er katolik og fra Spanien, og selv om det er normalt at blive døbt dernede, besluttede mine forældre alligevel, at jeg selv skulle have lov til at vælge. For nogle år siden gik jeg til minikonfirmand. Det, synes jeg, var fint, og jeg blev inspireret og fik lyst til at vide mere. Jeg valgte derfor, at jeg gerne ville gå til konfirmationsforberedelse, og allerede fra start var jeg ret sikker på, at jeg gerne ville døbes og konfirmeres. Det er jo lidt en tradition. Jeg tror også på Gud – nogle ting er jeg helt enig i, andre ting er jeg ikke enig i. Men der er mange gode tanker i kristendommen, blandt andet at man skal være god ved andre.«
Ela: »Min far er muslim, og min mor er kristen, så de besluttede, at jeg selv skulle vælge, om jeg ville være muslim, kristen eller ikke troende. Jeg var på et tidspunkt til en konfirmation i kirken, og jeg synes,
Af Rikke Lyskjær-Rudbæk
det virkede meget spændende, så jeg begyndte at tro på Gud. Da min mor for et år siden spurgte, om jeg ville døbes og konfirmeres, var jeg derfor selv kommet frem til, at det ville jeg gerne. Og da jeg begyndte til konfirmationsforberedelse, blev jeg helt sikker på, at det var det rigtige for mig. Jeg vil gerne være kristen.«
Laura: »Mange i min familie er konfirmeret, men mine forældre valgte, at de ville lade det være op til mig selv, om jeg ville være kristen eller ej. Før jeg begyndte til konfirmationsforberedelse, var jeg ret sikker på, at jeg ville nonfirmeres. Jeg valgte alligevel, at jeg ville gå til konfirmationsforberedelse, fordi jeg tænkte, at hvis det ikke var noget for mig, så kunne jeg jo bare lade være med at blive døbt og konfirmeret. Jeg går normalt ikke så meget i kirke, men i konfirmationsforberedelsen fik jeg øjnene op for det og fandt ud af, at jeg gerne vil være kristen. Det er en ret smuk religion, og jeg synes, det er hyggeligt at gå i kirke. Historierne er også flotte, og jeg lærte meget hurtigt, at kristendom er bygget op på kærlighed, og at man skal være, som man er. De budskaber kan jeg godt lide. Og så vil jeg også gerne tro på, at der er mere mellem himmel og jord. Det er rart at have noget at tro på og betryggende at vide, at det hele ikke bare er slut, når man dør.«
Hvordan var det at blive døbt i 7. klasse?
Antonio: »Det ville nok have været nem-
fortæller om dåb og konfirmaton
mere, hvis jeg var blevet døbt, da jeg var lille, men det her er også fint, for nu kan jeg huske min dåb. Det var fedt, at vi var flere, der blev døbt sammen, for ellers ville det have været mere nervepirrende.«
Lotus: »Ja, det var megahyggeligt, for det var sammen med folk, jeg er virkelig tætte med. Det er fedt, at jeg ligesom vil kunne huske min dåb. Hvis jeg var blevet døbt som baby, ville jeg ikke kunne huske det.«
Sara: »Jeg synes også, det var godt, at vi var nogle stykker. Det gjorde det hyggeligere, at jeg kunne dele det med andre.«
Ela: »Ja, det var hyggeligt at gøre det sammen. Det var lidt specielt, men stadig en stor ting. Alle mine venner kom og var med for at sige tillykke. De ville gerne opleve det.«
Laura: »Jeg ville ikke have haft noget imod, hvis mine forældre havde valgt, at jeg skulle døbes som lille, men det er også fint, at jeg selv fik valget. Det var en hyggelig aftengudstjeneste, og det var dejligt at dele oplevelsen med min familie og mine venner.«
Hvordan har det været at gå til konfirmationsforberedelse?
Ela: »Jeg har lært mere om Gud, og jeg synes, det er dejligt, at jeg ved, hvad jeg siger ja til på min konfirmationsdag – så jeg ikke bare siger ja uden at vide til hvad.«
Lotus: »Det har været hyggeligt at mødes og være i kirken. Jeg har lært en masse om fortiden, om hvordan man behandler folk, og i det hele taget om mange ting i livet. Vores præst har skabt et godt fællesskab, og det har betydet, at jeg har
hygget med mine venner, mens vi har været der.«
Laura: »Det har været fedt, at vi har lavet så meget forskelligt, og vi har hygget os efter skole med at se film og læse forskellige tekster. Jeg har også nydt at være i kirken, for der er en særlig stemning der i forhold til andre steder.«
Hvad glæder du dig allermest til i forbindelse med din konfirmation?
Laura: »Jeg glæder mig ret meget til at gøre mig fin med hår og kjole og alt der. Men jeg glæder mig også virkelig meget til at blive konfirmeret med mine veninder. Det er en stor ting, vi gør sammen.«
Sara: »Jeg glæder mig virkelig meget til det øjeblik, hvor vi går hen til kirken, til at bekræfte min tro over for Gud og til at blive konfirmeret med mine venner. Jeg er meget spændt!«
Antonio: »Jeg har hørt om nogen, der kun bliver konfirmeret for festens skyld, og det, synes jeg, er lidt latterligt. Jeg synes, det er fint med en fest, men det er seriøst for mig. Det er en stor ting. Jeg føler, jeg bliver større af det. At jeg kommer mere frem i livet, både ved min dåb og nu også konfirmation. Jeg glæder mig også meget til at holde min tale. Det bliver nervepirrende, men jeg glæder mig. Jeg skal også holde den på spansk, fordi min familie fra Spanien også kommer. Jeg kommer til at sige et par sætninger til mine forældre, mine søskende og andre familiemedlemmer. Det er jeg nødt til, for jeg føler, det er på sin plads at sige tak.«
Ela: »Det er altid fedt med fest og gaver,
men jeg ser allermest frem til, at hele familien bliver samlet for at fejre mig og mit valg. Fejre, at jeg har sagt ja til Gud. Jeg holder festen en uge efter konfirmationen, så alle mine veninder også kan komme med og være med til at fejre mig.«
Lotus: »Selvfølgelig betyder festen og gaverne noget. Jeg glæder mig til at være sammen med hele min familie og alle mine venner og holde en fest for mange inde på Christianshavn. Men jeg glæder mig også til at træde ind i de voksnes rækker, og der er en grund til, at jeg bliver konfirmeret og ikke nonfirmeret. Der findes jo mange måder at gøre det på –for eksempel humanistisk konfirmation. Det her lød bare mest som noget for mig – at blive konfirmeret på den gammeldags måde. Min præst siger, at når man er døbt og konfirmeret, er man Guds barn, og det vil jeg rigtig gerne være. Så ligger min skæbne godt i hans hænder, og jeg bliver passet på. Jeg kommer også til at være i kirken, efter jeg er konfirmeret. Jeg føler, jeg kan slappe af der søndag morgen, og det er hyggeligt at mødes i kirken med vennerne, når alle har tid til det. Til hverdag er mine venner og jeg måske lidt vilde og danser TikTok-danse og sådan, men når vi sidder i kirken, slapper jeg af og kan være i mine egne tanker. Det er, som om man kan få en pause, når man kommer i kirken. Det kan jeg godt lide.«
Interviewet med konfirmanderne blev bragt i Helsingør Stifts nyhedsbrev i maj måned og senere fulgt om med en artikel i Sjællandske Nyheder.
DET POETISKE HJØRNE
Lykken
af Benny Andersen
Der er noget særligt ved lykken man kan blive helt glad når man møder den men også beklemt står stille lidt lister sig varsomt frem som i et minefelt og hver gang man sætter foden ned uden at ryge i luften glemmer man enten at nyde lykken eller bliver sur over ikke at vide hvor længe den varer så når modgangen endelig melder sig er det en lettelse som om man kommer i sikkerhed det er nu skammeligt for der er noget særligt ved lykken som man ellers ikke møder måske ligger fejlen dér man kender for lidt til den burde sætte sig mere ind i den jeg tror det er en træningssag.

SELMA LAGERLÖFS »KRISTUSLEGENDER«
Tirsdag den 30. september kl. 19.30 inviterer Gørløse Kirke til oplæsning af Selma Lagerlöfs »Kristuslegender«. Historierne bliver sat op mod musik af bl.a. Couperin, J.S. Bach, og svenske Peterson-Berger.
Kristuslegenderne læses op af én af Danmarks meget markante og skønne skuespillere, Solbjørg Højfeldt, som fascinerer med sin stille inderlighed, ofte iblandet en sjælden livsvilje og en knivspids trods. Solbjørg Højfeldt har medvirket i mange film, på TV og i radioteater. Hun har modtaget mange æresbevisninger – senest Sam Besekows legat i 2023.
Duoen Villén & Sjølin leverer musikken, som understøtter og understreger pointerne i teksterne. Duoen, der har eksisteret siden 2015, består af fløjtenist Linnéa Villén samt Allan Sjølin, der spiller guitar og mandolin. Duoen har over 300 koncerter bag sig, og man vil opleve, at de to musikere har udviklet et unikt, ordløst og humoristisk samspil. Efter den gratis koncert er menighedsrådet vært for en forfriskning. – Alle er velkomne!

Solbjørg Højfeldt Foto: Bjarne Stæhr
ARRANGEMENTER
MØDE MED DEN SYRISK-ORTODOKSE MENIGHED I GØRLØSE
ONSDAG DEN 10. SEPTEMBER KL. 19.00


To mandage om måneden er der aftenbøn i Gørløse Kirke ved vores migrantmenighed, der har rødder i Indien.
Denne aften indbydes alle til at høre dem fortælle om deres baggrund, kultur og kristendom, som har rødder tilbage i Oldkirken.
Det er i sognestuen i Gørløse, og der er kaffe, te og kage på bordene.
Alle er meget velkomne!
FOREDRAG: »MIN MORFARS HEMMELIGHEDER«
Onsdag den 5. november kl. 19.30 i Gørløse Kirke
Hvad lavede din tyske morfar egentlig under krigen? Sådan lød det spørgsmål, der, sammen med en arkivkasse fuld af gamle breve og dokumenter, sendte Peter Nejsum på en rejse tilbage i tiden i morfarens fodspor. Tilbage til krigen og ikke mindst tiden efter krigen, hvor morfaren ikke kunne blive genforenet med sin danske kone og sin lille datter. Det er en hjerteskærende fortælling om valg, man træffer, kærlighed og den pris, et menneske kommer til at betale. Peter Nejsum er sognepræst ved Brønshøj Kirke og forfatter til bogen »Min morfars hemmeligheder«.
Efter foredraget serveres der vin m.m., og alle er meget velkomne.

Peter Nejsum

FILMAFTEN: »MUNKEN OG GEVÆRET«
Torsdag den 20. november kl. 19.00 i sognestuen:
»Munken og geværet«
Filmen »Munken og geværet« er et komediedrama om etableringen af et af verdens yngste demokratier i Bhutan. Året er 2006. Moderniseringen er endelig kommet til Bhutan! Landet bliver det allersidste i verden, som får adgang til internet og fjernsyn, og nu er tiden inde til den største ændring af dem alle: demokrati.
For at oplyse befolkningen om, hvordan man afgiver sin stemme, organiserer myndighederne et prøvevalg, som befolkningen kan øve sig på. Men det viser sig hurtigt at være en større udfordring i et land med isolerede regioner, hvor borgerne ikke engang kender deres egen fødselsdato.
Samtidig med de demokratiske bestræbelser vandrer en mystisk munk igennem det fredfyldte bjerglandskab. Med sig har han et gevær over skulderen og en helt særlig mission til den store valgdag.
Filmen, der kombinerer underfundig humor med skarp politisk satire, er instrueret af Pawo Choyning Dorji.
Præsten indleder filmen, inden vi ser den sammen. Der serveres vin, vand og snacks til filmen – og alle er velkomne.


SYNG SAMMEN
Syng Sammen begynder igen efter en sommerpause. Første gang er mandag den 1. september kl. 19.30 i sognestuen i Gørløse, og derefter hver den 1. mandag i måneden. Mona Bohn synger for, og Lene Christiansen sidder ved klaveret.
Der er kaffe og lidt sødt undervejs, og alle er velkomne.
SYKREDSEN I SKÆVINGE
I efteråret mødes sykredsen
2/9, 9/9, 23/9, 7/10, 21/10, 28/10, 4/11 og 18/11 i mødelokalerne i præstegården i Skævinge fra kl. 14-16.
LÆSEKREDSEN
Læsekredsen mødes 4/9, 28/10 og 26/11 kl. 19.00 i sognestuen i Gørløse.
Der serveres altid vin/vand og ost ved mødet, og nye læsere er meget velkomne.
Se læseplanen på hjemmesiden.

HØSTGUDSTJENESTE & PØLSEVOGN I STRØ
Søndag den 21. september kl. 10.30

En festlig og enkel høstgudstjeneste i børnehøjde med en smukt pyntet kirke, dejlige høstsalmer og børnekor.
Efter gudstjenesten byder vi på gratis servering fra pølsevogn ved porten til kirkegården.
Alle er meget velkomne – og vi glæder os til at se en masse glade børn og voksne.
Desuden deler vi lidt af vores overskud med verdens fattige, idet vi også samler ind til Folkekirkens Nødhjælp denne dag.


ALLEHELGENSGUDSTJENESTER
Søndag den 2. november er det Allehelgensdag, og vi holder sene gudstjenester i begge kirker. Gudstjenesten henvender sig særligt til sørgende og efterladte, der ønsker en lejlighed til at mindes deres døde. Navnene på de mennesker, vi har mistet i vores sogne det forgangne år læses op, og vi tænder lys for dem.
Efter gudstjenesten kan man gå på gravstedet og sætte lys, og så bydes der på en kop kaffe i våbenhuset.
Det er i Gørløse Kirke kl. 16.00 og i Strø Kirke kl. 19.00

HALLOWEEN OG ENGLEVAGT
I GØRLØSE KIRKE
Fredag den 31. oktober kl. 18.00-20.00
Halloween forbinder vi med monstre, skeletter, død og uhygge. Byens børn går fra dør til dør og råber »slik eller ballade«, og mange haver og huse er uhyggeligt udsmykket med blod, skeletter, edderkopper og zombier. Som en slags dødens verden.
Men der er et helle midt i alt det uhyggelige, for i Gørløse Kirke tilbyder vi et sted med lys og kærlighed, varme og hygge.
Kirken lyses op i de smukkeste farver, kirkerummet bliver fyldt af himmelsk musik, der vil være engleklædte konfirmander, der med små poster modsiger ondskaben – og så er der slik til alle børn, uanset om de laver ballade eller ej.
Desuden er der varm kakao til børnene og kaffe til de voksne, så kig endelig forbi kirken på jeres tur rundt i byen og bliv mindet om, at lyset altid skinner i mørket – også til Halloween.

AFTENGUDSTJENESTE
Der er aftengudstjeneste onsdag den 15. oktober kl. 19.30 i Gørløse. Aftengudstjenesten tilbyder en rolig stund med plads til fordybelse og eftertanke. Efter gudstjenesten er der aftenkaffe i våbenhuset.
SPAGHETTIGUDSTJENESTE
Tirsdag den 18. november kl. 17.30 Gørløse Kirke
En enkel og hyggelig gudstjeneste for børn med fortælling, sang og leg, og efter gudstjene sten spiser vi aftensmad sammen i sognestuen.
Alle er meget velkomne! Det er gratis at spise med, og man skal ikke melde sig til på forhånd.

KOR FOR ALLE SANGGLADE BØRN I 3.- 6. KLASSE
Koret ledes af organist og korleder Annette Gamst Høiberg –og vi øver hver onsdag (bortset fra i skolernes ferie) i Sognestuen ved Gørløse Kirke. Tidspunkt: 15.00-16.00.
Det er både sjovt og hyggeligt at gå til kor – og så får man gode (og måske nye) venner. Vi skal selvfølgelig også synge en hel masse og bruge tid på fagter, rytmer og leg samt begyndende nodelære. Nogle gange om året synger vi i kirken, hvor vi synger noget af det, vi har lært. En gang om året deltager vi i »kor på tværs« sammen med Uvelse Kirkes kor og Brødeskovskolens kor.



Hvis du går i 3. kl. og går på Gørløse Skole, kan du blive hentet ved HFO 14.55
Det er gratis at gå til kor, og der bliver serveret en forfriskning i forbindelse med korprøven.
Kontakt Annette for info og tilmelding: angh@km.dk / 51 80 44 90.


GLIMT & GENSYN
KIRKEBLADET

Du har ventet længere på kirkebladet denne gang, end du plejer, for menighedsrådet har besluttet at gå fra 4 til 3 årlige udgivelser. Fremover udkommer der et høst-efterårs-kirkeblad, et jul-vinter-blad og et påske-forårs-sommer-blad. Formatet er dog det samme.
Konfirmander i Gørløse 17. maj kl. 11
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Der er menighedsrådsmøde i Strø den 26. august kl. 19.00, i Gørløse den 7. oktober kl. 19.00 og i Strø den 13. november kl. 19.00. Møderne er offentlige, og alle interesserede er velkomne til at komme og lytte med.
KONFIRMANDUNDERVISNING
De nye konfirmander begynder til september. Vi byder dem og deres familier hjerteligt velkomne og glæder os til at se dem i kirkerne.


Konfirmander i Strø 29. maj kl. 11

Konfirmander i Gørløse 17. maj kl. 13


Konfirmander i Strø 29. maj kl. 13
BØRNESIDEN
BØRNESIDEN
Tip en13èr: 1 X 2
Hvad hedder salme nr. 729 i salmebogen Skyerne gråner og løvet falder
Den lyse dag forgangen er Nu falmer skoven
Hvilken farve har præstens bil Rød Grå Sort
Årstal på tårnuret
på Strø Kirke 1955 1947 1959
”Den signede dag” har i salmebogen nr.: 402 596 103
Antal felter i de store vinduer i Strø Kirke. 36 54 42
Hvad fejres i kirken i denne tid
Påske Høst Kyndelmisse
Hvem har skrevet de 4 evangelier Peter, Markus Lukas, Mathias Markus, Isak, Johannes, Peter Lukas, Markus Johannes, Mathæus
På Gørløse Kirkes prædikestol står C2 C8 C4
Hvad står i sang nr. 732 - 4. vers 2. linje? Lad lyset vise vej. Lad falme alle strå. Lad himlen samle lys.
Dette ses ikke hos nogen af figurerne på altertavlen i Gørløse Kirke Krus Stige Lam
Overskrift på side2 i kirkebladet 5 konfirmander fra Gørløse
Konfirmander udtaler
Gørløses Konfirmander
Hvor mange disciple er der 9 12 15
Hvornår er det allehelgensdag 3. søndag i okt. 2 søndag i nov. 1.søndag i nov.
LØSNING 1-13
Som altid en kasse med:
Læg løsningen i postkassen ved sognestuen
Gørløse eller ved præsteboligen i Strø inden 2025. Der vil blive trukket en vinder blandt de rigtige løsninger.
VINDER af konkurrencen i sidste nummer: Jennifer Thorsbjerg Iven på 13 år fra Frederikssund. Stort tillykke til Jennifer!
Løsninger
1-13
Alder
Navn: ___________________________________
adresse:__________________________________ Tlf:________________
Læg løsningen i postkassen ved sognestuen i Gørløse eller ved præsteboligen i Strø inden 1. oktober.
Der vil blive trukket en vinder blandt de rigtige løsninger.
Vinder af konkurrencen i sidste nummer: Jennifer Thorsbjerg Iven på 13 år fra Frederikssund.
Stort tillykke til Jennifer!
Navn
Adresse
Tlf.
DØBTE
• Valdemar Rosenø Skov
• Lotus Plett Wedenborg
• Laura Klara Elise Sørensen
• Ela Ciftci Møller
• Sara Westermann
• Antonio Hidalgo Struck
• Anker Holt Læbro
VIEDE / VELSIGNEDE
• Michelle Tanja og Steffen Teis Hansen
• Dorthe og Ryan Schmidt

Sognepræst:
Eva Graff Mikkelsen
PERSONALE
Strø præstebolig, Strøvej 56, 3320 Skævinge.
Tlf. 20 15 81 08 - emi@km.dk
Det fælles kirkekontor i Hillerød:
Tlf. 70 23 03 93 - hpfk@km
Graverne på kirkegårdene:
Tlf. 29 24 40 68.
Kirketjener Gørløse:
Cæcilie V. Hansen
Tlf. 26 20 72 28 - c.wiltrup@icloud.com
Kirketjener Strø:
BEGRAVEDE / BISATTE
• Flemming Gerner Jørgensen
• John Bach Mikkelsen
• Marianne Vinten
• Finn Naaby
• Inge Barreth
DEADLINE FOR NÆSTE NR. AF KIRKEBLADET
er onsdag den 1. oktober. Læserbreve og indlæg til kirkebladet modtages med glæde og mailes til præsten på emi@km.dk
Kirsten Vilhelmsen - Tlf. 28 51 08 77 kirstenvilhelmsen@yahoo.dk
Organist: Annette Gamst Høiberg
Kirkesanger Gørløse: Mona Bohn
Kirkesanger Strø: Mikkel Matthiesen
MENIGHEDSRÅD
Menighedsrådsformand:
Ingelise Hansen, Strøbjergvej 10B, Sigerslevøster, Frederikssund - Tlf. 40 91 10 29
Kasserer: Svend Erik Pedersen
KIRKEBLADET
Redaktion: Eva Mikkelsen
(ansv. red.), Mette Holck, Birthe Hansen og Ingelise Hansen
Layout og tryk: Videbæk Bogtrykkeri - Tlf. 97 17 11 22
GUDSTJENESTER
DAG KIRKEÅRET STRØ
GØRLØSE
3. august 7. s. e. Trinitatis - 10.30 v/ Michael Thomsen
10. august 8. s. e. Trinitatis - -
17. august 9. s. e. Trinitatis 10.30 -
24. august 10. s. e. Trinitatis 10.30 9.00 31. august 11. s. e. Trinitatis - 10.30
7. september 12. s. e. Trinitatis 10.30 -
14. september 13. s. e Trinitatis - 10.30
21. september 14. s. e. trinitatis 10.30 Høstgudstjeneste & Pølsevogn -
28. september 15. s. e. Trinitatis - 10.30
5. oktober 16. s. e. Trinitatis 9.00 10.30
12. oktober 17. s. e. Trinitatis - -
16. oktober Torsdag aften - 19.30 Aftengudstjeneste
26. oktober 19. s. e. Trinitatis - -
2. november Alle helgens dag 19.00 16.00
9. november 21. s. e. Trinitatis 10.30 -
16. november 22. s. e. Trinitatis - 10.30
18. november Tirsdag aften - 17.30 Børnegudstjeneste & aftensmad = Kirkekaffe efter gudstjenesten Hvor intet andet er anført, er gudstjenesten ved Eva Mikkelsen.
GUDSTJENESTER
PÅ BAUNEPARKEN
KL. 10.30
7. august
Michael Thomsen
21. august
Michael Thomsen
4. september
Eva Mikkelsen
2. oktober
Michael Thomsen
16. oktober
Eva Mikkelsen
30. oktober
Michael Thomsen
13. november
Eva Mikkelsen

KIRKEBILEN
Husk at kirkebilen altid kører mellem vore sogne. Vil du køre med til gudstjeneste eller et arrangement, skal du bare kontakte præsten dagen før.