Issuu

2021

Budstikken 2021 Landsstævnesangen Svendborg 2022 ’Mildere end før’ er titlen på den nye landsstævnesang, og den er skrevet af Vicki og Emil Gemmer Schultz fra Kerteminde med hjælp fra Emils far Lars. De tre musikalske fynboer er dermed vindere af DGI’s og Efterskoleforeningens konkurrence om at skrive en ny landsstævnesang, hvor hele 102 sange dystede. Sangen beskriver fællesskabet på en ny måde.

Juryen fortæller: ”Det er bare en rigtig god sang. Der var mange gode bud i konkurrencen om den nye landsstævnesang, og vi har overvejet både stemningen, melodien og teksten. Den her sang beskriver fællesskabet på en ny måde, hvor frihed er et nøgleord. Vi er med, fordi vi har lyst. Og vi har brug for hinanden, for ellers er der ikke noget fællesskab. Det er meget sigende for Landsstævnet,” sagde Hanne Lene Haugaard på vegne af juryen.

Til DGI Landsstævne deltager alt fra efterskoleelever til voksne og seniorer. Derfor har juryen i sit valg af en nye Landsstævne-sang lagt vægt på, at sangen kan favne alle generationer.

Fra STABY efterskole deltager 136 elever og ca. 10-15 ansatte i sommerens landsstævne. Man forventer omkring 5700 elever på det store efterskolehold. Følg holde t på Facebo ok: Efterskole holdet 3.

Sol over markerne. Flaget vajer i rødt og hvidt. Sommer, og sammen vi står stærkere end sidste år. Lyset finder vej.

Mærker din varme nu. Livet leves, hvor hjertet slår. Smittende smil knytter bånd. Sammen går vi hånd i hånd. Hjertet viser vej.

Viser du vejen frem, mødes verden, du ønsker mest. Fælles forskellige kår bærer os i tusind år. Viser os på vej.

Omkvæd:

Alle synger med om frihed. Vi smager på livet, hvor men’sker er til, og nu står vi hér. Vinden føles mildere end før. Du du du du ...

Julehilsen Kære Budstikken læsere! Et frisk nyt år står klar – 2022 – vi har allerede store forventninger til året! 2021 blev igen et år præget af Corona. Der var restriktioner – forældrene måtte ikke komme på skolen. Der skulle testes og bruges mundbind. En periode, hvor eleverne igen skulle hjemsendes. En skitur som gik i vasken! Heldigvis lavede vi mange andre spændende ting og anderledes uger – og fik en fantastisk afslutningstur til Bornholm. Tak for opbakningen til de mange ændringer hos elever og forældre samt stor tak for den ihærdige indsats til alle de dygtige medarbejdere – I er alle omstillingsparate og klar, når der hurtigt skal laves en ny plan.

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

I august 2021 blev der udskiftet i ledelsen. Peder Toft valgte at gå på pension og i stedet blev Maiken Kjærgaard og Holger Sprogøe Thomasbjerg ansat som afdelingsledere. Vi glæder os alle til det nye samarbejde, som er kommet rigtig godt i gang. Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår! Mange kærlige jule- og nytårshilsner Maria (8. kl.), Mathias 17 år og Mads 19 år (begge i lære som anlægsstruktører hos VKA) Jette Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen

Indhold Landsstævnesangen Svendborg 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Velkomsttale 11. august 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Kære alle! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Staby – mit andet hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 På Staby Efterskole løber vi for et godt formål! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Staby Efterskole for 50 år siden – 1971 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Den nye hverdag som efterskoleforældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 En ny fredag for 10. kl. på Staby Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Turen går til Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Før du kan score, må du have et mål – at blive læsevejleder . . . . . . . . . . 30 Tjekkiet 2021 – Ny efterårsudlandstur for hele elevholdet . . . . . . . . . . . . 32 Discgolf Staby Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Afslutningstale 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Dronningens Fortjenstmedalje i sølv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Gymnastikoplevelser i en corona-tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Padeltennis på Staby Efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 En skole langt ud over det sædvanlige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Camp Staby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Invitation til jubilardag og gammel elevdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Skolens bestyrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Elevbilledet 2020-2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Elevholdet 2021-2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Velkomsttale 11. august 2021 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole – velkommen til elever og forældre. Vi har hejst flagene, da vi har glædet os rigtig meget til at møde jer alle og byde jer velkommen på STABY EFTERSKOLE. En god og forhåbentlig godt brugt sommerferie er slut – det har været en ganske udemærket dansk sommer, hvor ferien kunne være tilbragt herhjemme eller måske har hele familien været en tur i udlandet, nu hvor der endelig igen var mulighed for at rejse ud af landet. I bliver en del af noget nyt. Der er ændret lidt i skemastrukturen, de nye 2 timers linjefag for alle skal opstartes og endelig kommer 10. klasserne til at prøve nye spændende aktiviteter om fredagen. Vi skal alle på sensommertur til Tjekkiet, så det sammen med alle de eksisterende programpunkter giver et fyldt og spændende år. Vi har fået byggetilladelse til at opføre vores padeltennishal med 3 padelbaner, som vi nu skal i gang med at projektlægge, så den forhåbentlig er klar inden nytår. Vi har den sidste uge varmet op med Camp Staby med 88 herlige aktive børn. Det var nogle forrygende dage på Staby Efterskole sammen med tidligere elever som undervisere og campledere. Dagene gik med masser af efterskoleaktiviteter såsom linjefag, lege, gymnastik, boldspil, musik og masser af udfordringer. Meget impo-

nerende så meget energi, glæde – og få problemer der var med de 88 børn. Overalt på skolen har alle haft travlt med at klargøre til, at netop du skulle komme. Pedellerne har haft travlt med at klargøre inde og ude, mens køkkenet har fået lavet spændende madplaner og rengjort skolen – sekretærerne har haft travlt med at opgøre forrige skoleår, klargøre til det nye – og besvare mange forskellige spørgsmål. Lærerne har holdt møder, haft en pædagogisk eftermiddag, lavet årsplaner og planlagt mange forskellige aktiviteter til den kommende tid. Så nu er

vi alle fuldstændig klar – ER DU OGSÅ KLAR? Vi skal lige starte med en sang – en sang som skal give os lidt opløftning, oplysning, oplivning og lad os blive lidt klogere på tilværelsen. Sang: Er lyset for de lærde blot…. Grundtvig har skrevet sangen. Han var jo præsten, salmedigteren og politikeren, der blev uvenner med stort set alt og alle og alligevel endte med at skrive danmarkshistorie. Om grundlov og kristendom, om fællesskab og højskoler. Formålet med efterskolerne er at tilbyde undervisning og samvær, der har fokus på ”livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. Efterskolernes undervisning bliver tilrettelagt med henblik på ”elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse”. Efterskolernes formand – Torben Vind Rasmussen siger I bladet efterskolen, som I får udleveret senere i

dag nogle fantastisk vigtige ting, som jeg har lyst til at fremhæve for jer: ”Efterskolen er et dannelsesprojekt – ikke en lykkefabrik”… Det er meget præcist beskrevet. Efterskolernes opgave er at udvikle jeres børn til at blive mere helstøbte unge, der får mere selvindsigt, og som både fagligt og personligt går styrket videre i livet. Det er der, hvor dannelsen foregår. Det er det mål, alle efterskoler arbejder for. Når vi som mennesker arbejder med de store forventninger og store følelser, ligger utålmodigheden og måske skuffelsen lige under. Skuffelsen over, at man ikke den første uge eller måned kan mærke, at projektet bare lykkes. At man ikke den første måned får sin ‘soulmate.’ Et efterskoleår er ikke et quickfix. Det er et ti måneders udviklingsforløb. Det er hårdt arbejde, og måske kommer der en modløshed undervejs, hvor det er vigtigt, at I som forældre er med til at sætte det lange lys på. Huske jeres børn på, at et efterskoleår er et dannelsesprojekt uden automatisk lykkegaranti hele tiden. Huske dem på, at et efterskoleår varer ti måneder, og for nogle bliver de sidste tre måneder mere udviklende og livgivende end de første tre. Vi kan ikke vide det. Livet kan ikke skrives på recept – lykken ej heller. Det er i det personlige møde, vi lærer os selv og hinanden at kende. Det møde starter forfra hver gang, vi står over for en ny elev, et nyt ungt menneske og dermed en ny livsfortælling. Held og lykke – kære forældre – med jeres rolle på sidelinjen, hvor I nu kan betragte jeres barn blive dannet i stærke fællesskaber med an-

dre unge. Men også med en rolle, der kræver tålmodighed og kærlig opbakning fra jer. Flere eksperter mener, at efterskolerne er mestre i at give eleverne lige netop det der er vigtigt. Hverdagen er struktureret på en særlig måde, der undervises som en del af en formel uddannelse, og så er der det vejledende samvær, som skabes af det særlige forhold mellem lærer og elev, der kendetegner efterskolen. Det strukturerende samvær, når man spiser, sover og lærer på samme sted giver helt særlige betingelser for læring. Efterskolen er et særligt univers, som eleverne skal passe ind i, men ifølge flere eksperter fungerer efterskoleformen netop godt for de unge, fordi de her har færre frie valg og mere faste rammer. Flere eksperter peger på, at der på efterskolen er særlig god plads til ligeværdige relationer mellem generatio-

nerne, hvor de unge bruger lærerne som sparringspartnere i både faglige og personlige spørgsmål. I denne jungle af valgmuligheder og overinformation skal unge ”årgang lige nu” finde sig selv, finde egen identitet, selvtillid, selvværd, dannelse, ståsted, valg af livsgrundlag, valg af uddannelse, valg for livet. De skal sortere i de indtryk fra barndommen, som er rigtig mange – og træffe de rette valg. Morten Albæk – filosof og virksomhedsleder skrev i en tale til ungdommen i 2020 bl.a.: Du kære, smukke unge sjæl. Du, som svæver mellem håb og fortvivlelse, mellem uovervindelighed og mindreværd. Han mener at der er en vigtig stige i livet – og det er selvrespektens stige. En stige, der står på et fundament af ærlighed. Over for dig selv og overfor andre. Et fundament for dit liv, der hovedsagelig består af, at du kun tillader at invitere de mennesker ind i dit ene

kostbare liv, der er ærlige over for dig. For kun herved vinder du muligheden for at udvikle en sund selvindsigt. Indsigt i dine svagheder, og i hvad du ikke kan, såvel som din styrker, og i hvad du kan. Med din selvindsigt vinder du muligheden for at udvikle en sund og stærk selverkendelse. Erkendelsen af, hvem du er, hvem du ønsker at blive, hvem du aldrig vil være, og hvem du aldrig kan blive. For nej, du kan ikke blive lige, hvad du vil. Men det er fuldstændigt uproblematisk. For selv om der er så meget i livet, man aldrig kan blive og derfor aldrig kommer til at opleve, så er livet så hamrende stort, smukt, komplekst og uforudsigeligt, at det hele tiden tilbyder dig flere oplevelser og erkendelser, end du nogensinde vil være i stand til at tro eller overskue. Kun i kraft af selverkendelsen vinder du muligheden for at udvikle et sundt og stærkt selvværd. En følelse af, at du er noget værd i egen ret som menneske. At du er et godt menneske pga. din etik, aldrig pga. dit eksamenssnit. At du er et værdigt menneske pga. din adfærd, aldrig pga. dine forældres postnummer eller arbejdsgiveren ved dit første job. For med den erkendelse har du ingen grund til at bære dig selv med mindreværd i mødet med én, der ellers i øjeblikket synes smukkere, klogere, rigere og mere populær end dig selv. Du vil bære dig med lige dele ydmyghed og nysgerrighed, med åbenhed og ro. For du har forstået, at mødet med et andet menneske uden for sportsarenaen ikke er en konkurrence, men en livsgave. Sådan skrev Morten Albæk i 2020.

Et efterskoleår er et år, hvor der sker en masse spændende ting, men især sker der det, at den personlige dannelse får fred til at finde sin form, finde vejen til de indre værdier, og dermed vejen til nemmere socialt samvær med andre. En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget deres evner. Evner som bl.a. udvikles i løbet af et efterskoleår er: - Evnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selv - Evnen til at tilgive - Evnen til at have empati – øget tolerance – øget plads til forskellighed - Evnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstand - Evnen at vise hensyn til andre – gensidig respekt - Evnen til at magte skuffelse - Evnen til at kunne udsætte sine behov - Evnen til at vente på tur - Evnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytte - Evnen til at lytte til andre - Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igen - Evnen til at tage ansvar for egen oprydning - Evnen til at passe på andres ting - Evnen til at stå ved sit ansvar Denne sommer har der været EM i fodbold, Tour de France og ikke mindst OL, som jo altid er helt fantastisk at følge. Danmark har klaret sig fantastisk til både EM i fodbold, Tour de France og

OL. Sport er følelser, sport er intenst og kamp til stregen. Det kan samle os alle – og vi kan samles om noget fælles. I år var Christian Eriksens ulykke en dramatisk oplevelse i kampen mod Finland – men også et tydeligt eksempel på hvad mennesker kan, når de står sammen med åbenhed, ærlighed, kærlighed og fællesskab – også i professionel idræt. At gå hele vejen til finalen trods modgang. Virkelig imponerende. Det olympiske motto er: »Hurtigere, højere, stærkere«. Hensigten er altså at, det vigtigste ved OL er at deltage, men ikke at vinde. Ligesom det vigtigste i livet ikke er triumfen, men kampen for den. Det essentielle er ikke det at have erobret, men at have kæmpet godt! Hvor er det imponerende at se alle disse mange forskellige sportsgrene

og idrætsudøvere, som præsterer på TV og som gennem rigtig mange år har haft vilje og en målsætning om at præstere det ultimative. At være hurtigere, højere og stærkere. At tænke på alle de mange træningstimer som evt. skal ligges i bassinet, på vejen eller i hallen. Inden for kort tid kan det hele være overstået – og mange tusinde timers træning kan føles spildt, når der efter et nederlag er 3-4 år til næste OL. Viktor Axelsens guld i badminton var virkelig stort. Det var så imponerende fordi han spillede sin bedste kamp i karrieren i en OL-finale. Han var så målrettet og fokuseret. Allerede for 5 år siden sagde han at hans mål var at vinde OL guld. At sætte sig selv under så stort pres – og så se hvordan han brugte sine nerver konstruktivt… Jeg blev virkelig rørt ved at se ham sejre. Han er så ægte og inspirerende, og han er et kæmpe forbillede for alle. Hvad kan vi bruge det til? Skal vi også til OL? Nej, MEN vore egne daglige træninger og præstationer ligger lige for. At I kommer og viser jeres forskelligheder og mangfoldigheder. Nogle af jer har masser af talent og er dygtige til mange ting, men vigtigst for os, er det, at du får øjnene op for andre og for nye muligheder, som du kan øve og engagere dig i. Det kunne f.eks. være gymnastikken, musikken eller nogle af de mange andre aktiviteter, som I har mulighed for at snuse til i løbet af året. Så på med ja-hatten, sæt dig nogle mål, udfordre dig selv, gør det så godt du kan og undgå så at gå glip af noget.

Kære forældre! Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske. Her kommer et par gode råd og opfordringer: Lyt, men pas på med at blande dig. Hvis jeres dreng/pige ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger rigtig meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn dit barn til at det skal tage kontakt til sin kontaktlærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer eller forandringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne og udfordringerne vi udvikles og bliver klogere på os selv. HUSK at en efterskoleuge faktisk er 7 dage – så prioriter at din dreng/piges efterskoleophold er det allervigtigste for dem de næste 10 måneder. Det kræver en kæmpe indsats – og at man er på skolen så meget som muligt også gerne i weekenderne. Undgå at fritage eleverne til andet end meget vigtige familiebegivenheder. Eleverne skal i gang med at skabe en ”ny” familie … Så undgå meget gerne at invitere til fester, hvor kun nogle fra ”familien” deltager.

Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres dreng eller pige selv har valgt at blive tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der ”flytter hjemmefra” til en skole, hvor der kan gælde andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer. Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Følg med på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og instagram -og på Viggo vil der komme opdateringer løbende – især her i starten. HUSK – I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I har ROS, spørgsmål til vore pædagogiske løsninger og beslutninger. Kære elever Lige netop nu starter udfordringerne med at leve sammen dag og nat på skolen, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede på om I kan

klare det? Får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Lad mig med det samme afsløre hemmeligheden for jer om alt det her … Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver jer selv lov. Hvis I tør tage ansvar og engagere jer i hinanden og skolens hverdag. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle forhåbentlig har fået et helt andet syn på det at gå i skole, samt allesammen tuder, når I skal herfra. Det er set en del gange før. Jeg håber I har valgt STABY med hjertet. At beslutningen om at tage på efterskole virkelig er noget I brænder for. For I vil opleve at det ikke kun bliver let, men at der vil være dage, hvor det er svært, dagene er lange, hvor værelseskammeraterne er trælse, eller lærerne ekstra krævende. Men vores håb er, at I alle holder ud, for gør I det, vil I lære meget om mange ting – ikke mindst om jer selv. Det er det fælles, der er det fede, men samtidig også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres. Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler

som ikke er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som indeholder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som belønning en masse frihed til gengæld. Det lyder måske lidt svært, men man behøver ikke at kunne alting i forvejen. HUSK at 181 nære venner på efterskole er vigtigere end tusinder af venner på facebook! I vil opdage at det er ”fast arbejde” at gå på efterskole, og I kommer til at lære hele tiden: Lære at være flyttet midlertidigt hjemmefra, lære at være 182 teenagere sammen 24 timer i døgnet, lære at gøre rent og være med i køkkenet, lære at den daglige undervisning også rækker ind i den del af jeres tid, som I normalt regner for jeres fritid. Først og fremmest skal I lære at være sammen og at være fælles om næsten alt. Med håbet om at alle må lykkes og have et fantastisk efterskoleår – ønsker jeg jer endnu en gang hjertelig velkommen på STABY EFTERSKOLE.

Fodbold

11 11

Kære alle! Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov

Der skal også i 2021 være en hilsen til alle mine ”gamle” stabyanere – elever, forældre og arbejdskolleger. Og det skal gerne resultere i et tegn og et bevis på, at livet fortsat leves her med høj grad af foretagsomhed og flest mulige dage fyldt af spændende indhold. Det er nu tre et halvt år siden Britta døde af kræft 71 år gammel. I alle henseender er hun stadig savnet – hver eneste dag – og ikke mindst, når jeg i min hverdag møder nogen eller noget med relationer til Staby Efterskole. Livet der og begivenheder der skabte vi sammen. Undervejs kunne vi i samtale dele disse mange oplevelser og mødet med de mange mennesker med hinanden. Sådan var det i de travle år på skolen, og sådan var det også i årene efter, da vi var flyttet til Lemvig. Den ene persons iagttagelser og oplevelser plus den anden persons det samme blev til mere end to. Selvsagt – det var godt og berigende at være en del af! Og hvad er det så, der fylder dagene for en nu 75-årig stabyaner og tidligere forstander? Det vil jeg fortælle lidt om i tilfældig og ikke prioriteret rækkefølge. For spændende har det været. Jeg bor stadig i mit dejlige hus i Lemvig – højt og på en skråning mod vest med en mere end god udsigt over istidslandskab, vand, fjord og by. Mine

træer slides ned af vind i vest og vokser mod øst. Og desuden tilhører jeg alligevel nok en alder og har et syn på naturpleje, der gør mig til i det mindste at være lidt medbestemmende om, hvad der skal gro og fylde her på grunden. Og selvfølgelig kan denne holdning medføre sved på panden og efterfølgende ømme muskler. Men det er heldigvis ganske sundt samt glædeligt, at man kan. Der vil derfor endnu gå nogle år, inden min grund og have bliver en del af en naturnationalpark – socialdemokratisk ”naturminister” eller ej! Huset skal vedligeholdes, om end det ikke er gammelt. Der skal købes ind, laves mad og ryddes op. Og her er træningstilstanden sikkert ikke for god. Vi boede tidligere på en kostskole med et dygtigt personale. Og til trods for, at jeg forsøger ikke at snavse for meget, må jeg alligevel ofte på tilbageerobringstogt med støvsugeren. Især edderkopper synes at have en forkærlighed for Skovbakken 9. Indtil videre fører jeg på point. Dernæst har jeg indenfor det seneste år taget revanche over det, som jeg ofte ikke havde tid til i forstanderperioden – at få læst nogle gode bøger. Selv her i Lemvig-årene har jeg følt, at den form for aktivitet hører storm- og regnvejrsdage til. Men denne holdning har ændret sig det seneste års tid. Måske er det corona-tidens

nedlukning af alle former for kulturelle møder. Ingen inspiration udefra, ingen foredrag, ingen teaterstykker, ingen koncerter, ingen biografture – alt var sat i nul. Alle blev vi isolerede i vores egen lille verden. Det – sammen med at familie og venner havde beriget mig med store og særdeles spændende bøger – medførte min holdningsændring på storm, regnvejr og bøger. Og hvor har det været berigende og spændende. Til oplysning og for anbefalingernes skyld vil jeg kort nævne nogle af disse fantastiske bøger. Fra vores kristendom kender vi alle udtrykket – størst er kærligheden. Den først læste bog i min årsserie var ”Kærlighed” af Anders Agger. Og her får forfatteren på sin helt vidunderlige og ligefremme måde belyst kærlighedsbegrebet. Igennem dialog og samtale med vidt forskellige mennesker i næsten alle aldre og på forskellige ”platforme” bringer Anders Agger læseren og iagttageren videre til en endnu bredere og bedre forståelse og indsigt i kærlighedens betydning. Ingen løftede pegefingre – ingen morale. Det er her – som i så mange andre af livets forhold – helt op til de enkelte at finde plads, værdi og holdning. Senere blev det til læsning om noget, der på næsten alle måder har fyldt i mit liv – fra mit hjem med sangglade forældre til mine mange år i sko-

lerne med de flere tusinde børn og unge – nemlig den folkelige sang fra især højskolesangbogen, men også andre sangbøger. Jeg læste Phillip Fabers bog ”Den danske sang”. Ikke mindst corona-tiden har medvirket til, at Phillip Faber er blevet en landskendt sangformidler i bl.a. tv transmitteret morgensang samt mange andre udsendelser med sangen som tema og værdi. Måske er det min lidt jyske opfattelse? Men fra at være en endog særdeles dygtig og måske lidt elitær dirigent af Radiopigekoret er han trådt

ud, blevet ”folkeeje” og en kendt fantastisk formidler bredt af den danske sangskat. Har man arbejdet i skolen blandt børn og unge, kender man til sangenes poetiske sprog og til sangenes samlende effekt. På tværs af alder, interesse, uddannelse o.s.v. kan man synge sammen. Det styrker fællesskabet! Hvis man har læst Phillip Fabers bog eller fuldt hans indsats i landsdækkende TV, kender man til sangenes styrke og den fælles danske værdi. Denne værdi viste sin effekt under og efter 2. verdenskrig ved Alsan-

gen, ligesom den viste sin samlende virkning i perioden, hvor Danmark og resten af Verden blev angrebet af corona pandemien, og hvor den danske befolkning generelt var ”muret inde” på grund af alverdens aflysninger. En herlig bog og af en helt anden genre mødte jeg i en julegave – en bog af Ole Sønnichsen med titlen ”One Dollar Man”. Kort fortalt – læs selv bogen – er det en fortælling om den unge cykelsmed, Michael S. Knudsen, der i 1900 emigrerer til USA med 30 dollar på lommen. Forfatterens fortælling minder på mange punkter om noget, der sagtens kunne anvendes i en fortælletime. Hvordan en ung mand ved arbejdsomhed, talent og dygtighed i den grad gør karriere. Fra at være den arbejdende ”metalarbejder” på gulvet i kun halvdårligt betalte job arbejder han sig hele vejen op til erhvervslivets top. Han havde talent for at organisere og sætte i system. Han skabte samlebåndetsproduktionen hos Ford, efterfølgende var han idemand og skaber af Chevrolets enorme succes, hvorefter han blev øverste direktør for General Motors med fabrikker i mange lande og med 250.000 ansatte. Han blev en af USA’s højest lønnede erhvervsledere. Og ganske kort – hans sidste store erhvervsopgave fik han i Washington DC – i det Hvide Hus – af præsident Franklin D. Roosevelt. For en årsløn på One Dollar og som trestjernet general skulle han sammen med andre organisere og etablere produktion af krigsmateriel - lige fra skibe, fly, biler til feltflasker for det amerikanske og andre allierede landes militær. Den tyske og japanske ag-

gression måtte standses og det helst i en fart. Ikke mindst var japanernes overraskelsesangreb på Pearl Harbor betydende og afgørende for USA’s indtræden i verdenskrigen. Og her blev USA’s indsats med krigsmateriel og kampvilje afgørende. I det spil var en dansk erhvervsmand, Michael S. Knudsen, med hele sin dygtighed og

talent en meget medvirkende og afgørende faktor. Og så – som man siger – til noget ganske andet. I en gave havde jeg også fået en bog skrevet af Anne Knudsen, tidligere chefredaktør på Weekendavisen, antropolog og dr. phil. Bogens titel er: ”Hvor jeg var barn, var der isbjørne.” Som det er noteret på

bogen: Med stor kærlighed til landet og dets befolkning fortæller Anne Knudsen om de oplevelser i Grønland i 1950erne, der skulle komme til at præge hende resten af hendes liv. Om det barske klima, det iskolde mørke, det bundløse hav, de bidske hunde og de dødelige sygdomme. Om nordlys, solstorm og om at krydse Atlanten i båd. Om venskaber og ensomhed og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Efter læsning og oplevelsen af Anne Knudsens levende fortælling er man blevet ganske meget klogere på de enorme forskelle i kultur og livsvilkår, der er mellem Grønlands og Danmarks befolkninger. Mange – og ikke mindst mange grønlændere – har over tid betalt en høj pris for dette kultursammenstød eller for vores eksport af den ”helt rigtige” samfundsmodel – vores måde at leve livet på! Og nu – mens den mørke tid tager til – fornøjer jeg mig med Troels Kløvedals bog ”Alle mine morgener på Jorden”. Og sikke et liv der er levet på og med Nordkaperen som platform – som transportmiddel. Om end corona-tiden har medført visse begrænsninger, er der dog blevet plads til mange andre gode oplevelser. Det er eksempelvis herlige stunder på cyklen – 75-100 km pr. uge – med raceren på landevej eller mountainbike’en i skoven. Allerede i mine gode år på efterskolen erfarede jeg, at sådanne cykelture virker rensende og godt for både krop og sjæl. Effekten er stadig den samme. En rask cykeltur med efterfølgende bad – så løber blodet livligere gennem hoved og musk-

ler på en 10 år yngre krop. Og det er slet ikke så dårligt – alderen taget i betragtning!!! Der er blevet tid til sejlture i min sejlbåd WillavsV. Navnet fordi børnebørnene hedder William, Ian, Lea, Lau, Amalie, Vigga, Sille og Valdemar. Dejligt – hvor heldig har man lov at være – med sådan en flok? Og så alligevel – sejladsen blev ikke helt som planlagt. Det var planlagt at aflevere båden i Aalborg til Rune og familien for en uges feriesejlads. Men vi nåede det ikke. Når tingene bruges, kan tingene gå i stykker. Sådan er det. Motorens udstødningsmanifold brød sammen ud for Nibe. Kølevandet sprøjtede ud det forkerte sted, og motoren blev varm. En fagmands reparation med den helt rigtige reservedel samt flere dages hård blæst medførte, at WillavsV var hjemmehørende i Gjøl Havn i 17 dage, ligesom det ej heller blev til feriesejlads for Rune og familien. Vi har dog siden taget revanche under lidt sydligere himmelstrøg. I efterårsferieugen sejlede vi rundt blandt græske øer i en lejet sejlbåd. Sejlene blev dog ikke brugt ret meget. Dagene havde mest blå himmel over sig, temperaturen var oftest 20-25 grader og vinden var i styrke fra 0 til 4 meter pr. sekund. Til gengæld blev badetøjet hyppigt anvendt, når vi havde smidt ankeret ud et smukt sted i en vig – en bugt med måske kun 20-30 meter og ret så klart vand. Til sammenligning med danske forhold må der siges at være store vanddybder blandt øerne. 100300 meter var det mest almindelige. Alt i alt en særdeles dejlig oplevelse i familiens skød – måske til gentagelse?

Endnu en lille beretning fra det virkelige liv. I bil var vi denne sommer en sviptur i Italien – omkring 1800 km sydligere end Lemvig. Min veninde/ kærestes ældste datter og svigersøn er i arbejdsmæssig sammenhæng flyttet til egnen sydvest for Verona. Fra tidligere private ture i og gennem Tyskland til Østrig, Schweiz og Italien med flere havde jeg en rimelig erfaring med trafik og motorveje. Men med omkring 1000 km på de tyske motorveje – mod syd mest på 7-eren – vil jeg påstå, at jeg på den hårde måde blev ganske opdateret. Tyskerne ”drukner” i biler. Under alle omstændigheder bliver der brugt uanede mange arbejdstimer for erhvervschauffører på at sidde i kø. Vores timeløn er uden betydning i den sammenhæng. Vi skulle blot transporteres fra A til B. Pensionisters timeløn

omregnes i tid. Og bilens GPS missede konstant ankomsttiden til punkt B. Men fantastisk – ned kom vi, og hjem kom vi. Vi mødte kun smil og venlighed, hvor vi havde kontakt. Helt overordnet – Europa er i forandring i et tempo, hvor det kan være ganske vanskeligt at følge med. Man skal absolut ikke læne sig for meget tilbage! Så derfor måske – var det dejligt i sædvanligt tempo at cykle i Italien. Jeg havde raceren med bag i bilen. Og det var en helt fin ide. Til slut vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Jeg vil oprigtig håbe, at corona pandemien snart vil klinge af, og vi dermed alle kan komme til at leve i et mere normalt samfund. Hvilket i så fald vil betyde, at hele familien skal genopleve skibakkerne i Hemsedal denne vinter. Det bliver SÅ GODT!

Staby – mit andet hjem Af blomster- og rengøringsassistent Anna Grete Krog

Vi havde lige solgt gården for at prøve noget mere og helt andet i livet. Hvad tør man så springe ud i efter godt 20 år som landmænd? Jeg vidste bare, at det ikke skulle være et job som sygehjælper, – min oprindelige uddannelse. Henning gik i voksenlære som gulvlægger, men i blomsterverdenen, som var mit ønskeområde, optog man ikke elever i voksenlære. Skæbnen ville, at Staby Efterskole søgte en ”Rengøringsassistent med grønne fingre”. – DET måtte være mig. Gøre rent, – det kunne jeg da, – og det med de ”grønne fingre” var nok det nærmeste, jeg kom drømmen om at arbejde med blomster. Jobbet blev mit, og jeg ser nu tilbage på 21 gode år med køkkenarbejde, rengøring og skønne timer med blomster og planter. Med sommerfugle i maven startede jeg i mit nye job lige efter nytåret 2001. Jeg fik to timers introduktion, og så var jeg bare i gang. Det sværeste var næsten at finde rundt oppe på elevgangene. – Hvor kom jeg fra, og hvordan fandt jeg tilbage. Kiggede mange gange ud af vinduerne for at bestemme min position! Dagene startede altid med rengøring af lærerværelset og kontorerne. Vigtigst var at tømme de store brune ”keramiktrug” (askebægre). Tre styk stod der på det lange bord i lærerværelset. Rygning blev dog kort efter forbudt indendørs, og askebægrene blev

efterfølgende brugt til blomster- og juledekorationer eller som underskåle til potteplanter. Nu er de for længst kørt på genbrug. Meget af formiddagene gik efterfølgende i kartoffelkælderen. Med maskine til det groveste og med to elevers hjælp skrællede jeg hver dag 70 kg kartofler og i løbet af ugen ca. 50 kg gulerødder. Formiddagsforfriskningen bestod nemlig hver dag af en spandfuld gulerodsstave placeret på en stol uden for spisesalen. Og var der noget at tage gulerodsstavene med?Nej, nej, – alle brugte bare ”klør fem”. I dag er de sunde gulerødder fortsat på menuen, men udbuddet og præsentationen af den mad, eleverne tilbydes, er i den grad blevet opgraderet, og hygiejnen er i top.

Som tiden er gået, er rengøringen blevet langt den største del af mit arbejde. Med daglig rengøring ifølge min ”husmor-standard” har jeg prøvet at få skolen til at fremstå pæn og ordentlig, og jeg håber også, at eleverne med tiden kan se, at det er behageligt at være i rene og pæne omgivelser, og at det er med til at øge deres trivsel. Eleverne har i hvert fald gjort et godt stykke arbejde på dagene med grundig hovedrengøring. Med fuld musik - alt fra ”Himmelhunden”, og ”I want to break free” med Queen, til udfordrende (og for mig uforståelig) RAP, er der blevet skrubbet og skuret. Disse rengøringsdage har været trættende både fysisk og psykisk med tusindvis af spørgsmål og løben fra Herodes til Pilatus, – men jeg må indrømme, at disse dage alligevel har været nogle af årets højdepunkter, fordi samarbejde og fællesskab er gået op i en højere enhed! De første år blev der lagt mange kræfter i at skrubbe lidt ekstra på de gamle badeværelser på elevgangene. Det var næsten håbløst for eleverne at gøre rent omkring gamle, rustne rør og slidte, tilkalkede toiletter. (Så godt jeg ikke var/er sart, for det var nu ikke særlig spændende)!! Ekstra ”knofedt”

blev også brugt hver sommer af hele køkkenteamet, når gulvene på alle værelserne, klasseværelserne og gangene blev renset af med grundrens inden en omgang polish. En enkelt gang var vi vist lidt for grundige i et klasseværelse. Der skulle i hvert fald bruges et godt lag polish for at dække ujævnhederne i det gamle, mørnede linoleum. Grundet ovennævnte har glæde været desto større ved at følge og tage del i de mange efterfølgende renoveringer, tilbygninger og ombygninger. Alle elevgangene er enten nybyggede eller renoverede gennem de sidste 20 år. Det har været en spændende proces, hvor jeg har fået lov at komme med forskellige input til indretningen, så rengøringen efterfølgende ville blive nemmere. Det har også været spændende at være med i hele forløbet omkring udbygningen og indretningen af det nuværende rengøringsrum, – mit kerneområde – altsammen i et tæt samarbejde med Jette. Vores fælles mål var, at det, vi anviste eleverne i at gøre i forbindelse med rengøringen, også var praktisk muligt. Det mål har vi ramt godt! Med indretningen, nye redskaber og ophæng dertil, er det blevet meget lettere for eleverne at gøre rent (det synes/ved de nok ikke) – og for vi andre, der bruger rummet, er det en daglig glæde. Ikke mindst, så er rummet blevet mere end dobbelt så stort, – det er lyst, og det er let at holde orden. Ind imellem køkken- og rengøringsopgaver har jeg også haft en del af ansvaret for at gøre skolen til et hyggeligt og hjemligt sted at være. Der er vist mig stor tillid, og jeg har haft meget frie hænder, hvad enten det har

handlet om almindelig hygge i hverdagen, eller om der skulle pyntes op til fest. Moden er skiftet en del gennem årene. I starten når der var arrangeret musical, julemiddag, jubilardag mm, lavede jeg typisk ca. 36 store ens dekorationer til bordene. Det var sjovt, men ikke nemt at anvende så mange dekorationer efterfølgende. Stilen er i dag mere enkel, hvor grene, flotte vaser og lys kan være gode virkemidler sammen med få blomster.

Nyindretning og forskønnelse af fælles opholdsrum og gangarealer har været et kæmpe plus for den hyggelige og hjemlige atmosfære på skolen. Her har jeg også fået lov at udfolde mig med anderledes hylder og paller på væggene, og i kælderen er der blevet fundet gamle skoleborde og bænke, som er blevet en del af møblementet. Tak til alle, der har hjulpet og gjort det muligt, – I har nok rystet på hovedet af mig ind imellem!! Den frihed til at lege med skæve og skøre ideer og hygge med store planter, blomster og græsser fra skolens have, som om det var mit eget, har gjort, at jeg har følt STABY som mit andet hjem!

Fra hjemmefronten har jeg altid haft stor opbakning til mit arbejde. Henning har været glad for at komme på skolen, både som ”påhæng” og tidligere i arbejdsmedfør, som ansat i et gulvfirma. Han har fulgt interesseret med i skolens udvikling gennem årene. Vores tre piger har alle været elever på Staby. Den yngste gik på det første elevhold, jeg fulgte et helt år, – og det skulle vise sig, at hun her mødte sin kommende ægtemand. Med dette tilbageblik skal der lyde en varm og dybtfølt tak for godt samarbejde til alle tidligere og nuværende kollegaer. I har alle været medvirkende til min store arbejdsglæde. Jeg vil savne jer meget, når jeg går på efterløn til nytår. Men jeg ved jo, hvornår det er kaffetid. Så jeg kommer forbi igen, – måske på min nye el-cykel. Også tak til tidligere og nuværende elever for mange gode fælles oplevelser. Det har været berigende at arbejde med og blandt jer unge mennesker. ”INGEN KAN ALT, ALLE KAN NOGET, SAMMEN KAN VI DET HELE” Glædelig jul og gode ønsker for fremtiden til jer alle – og til Staby Efterskole. På gensyn, Anna Grete

På Staby Efterskole løber vi for et godt formål! Af lærer Sara Brink Kibsgaard Samal Lamhauge

Den sidste fredag inden efterårsferien bliver også i lærermunde kaldt skolernes motionsdag. Lige så længe jeg kan huske – har dagen eksisteret, og konceptet varieret. Traditionen tro, har vi også motionsdag på Staby Efterskole, men i år forløb dagen på en ny og anderledes måde. Ideen til ”Aktiv dag” opstod med henblik på to ting. Et var, at få eleverne til at sætte sig selv ud af fokus for en stund og et andet var, at få dem til at skubbe egne grænser. Det kan være svært at motivere elever til at løbe 10 kilometer på 2 timer med den begrundelse, at de har godt af frisk luft og motion. Det kan for nogle elever virke meningsløst og nærmest uoverkommeligt. ”Hvorfor skal jeg egentligt løbe så langt?”. Det lykkedes og vi fik dem motiveret! Vores nye ”Aktiv dag” går ud på, at

eleverne skal løbe penge ind til et godt formål. Først skal eleverne vælge et projekt/organisation de vil støtte. Når det er valgt, udformes de kontrakter, som eleverne tager med hjem til deres forældre, bedsteforældre, arbejdsgivere mm. Når dagen går i gang, har vi samlet alle elevernes kontrakter ind, så vi ved, hvor mange penge den enkelte elev løber hjem pr. kilometer. Hvordan foregik ”aktiv dag” så i praksis? Vi havde på forhånd valgt en rute på lige knap 3 km, dette for bl.a. at gøre det mere overskueligt at snuppe en runde mere. DGI stillede udstyr op, så hver enkelt elev fik en chip, der registrerede hver eneste omgang. I halgangen stod en skærm, der viste hvor mange penge, der blev samlet ind – en kæmpe motivationsfaktor! Rundt omkring på skolen var der musik, og køkkenet sørgede for, at der var løbevenlige snacks, frugt, vand og saftevand i samtlige 5 timer. Rigtig mange af eleverne gik op i det med liv og sjæl, og det var fedt at se og mærke den stemning, der florerede rundt på ruten og på skolen. Levede ”aktiv dag” op til vores ønsker? Mange af eleverne løb/gik længere, end de havde forventet – alle kom over de 10 km., en håndfuld løb et maraton og mange var over et halvmaraton. De blev simpelthen ba-

re ved! Rigtig mange slog deres egen løbsrekord – og vil forhåbentligt huske den her dag, som noget særligt. Så svaret er ja, det gjorde den. Og ikke nok med det, så gik vores indsamling til Knæk Cancer og vi endte på et samlet beløb på 100.000 kr. Vores donation rullede over skærmen til det store Knæk Cancer Show den 30. oktober. Vi fik en personlig hilsen fra Michelle Kristensen, sundhedsekspert på tv 2’s ”Go Morgen Danmark”, og blev faktisk den efterskole, som samlede flest penge ind. Derfor har vores seje elever vundet en koncert med Alma Agger, X-factor vinder (2020).

Gymnastik

BUDSTIKKEN 1971

Paradisets have Af tidl. forstander Kresten Hagsten

Nedenstående stykke er hvert år læst op for eleverne den første skoledag her gennem 24 år. Jeg synes, det kunne være opportunt, at I så det på tryk, idet jeg finder, at det godt kan have noget at sige til os i vor hverdag, hvor den end opleves. I længst forsvundne dage søgte man efter Paradisets have inde mellem Himalayas bjerge. Der fandt man den ikke. Mange tvivler nu om stunder meget om, hvorvidt Paradisets have i det hele taget findes. Ja, siger nogen, om vi endogså fandt haven, ville englen stå der med det flammede sværd og forbyde os adgangen.

Måske –. Den have, hvor man kan gå rundt i naturens uskyldighedstilstand uden at kende forskel på godt og ondt, og hvor man ikke behøver at bestille nogen ting, men bare kan gå hen til sit brødfrugttræ og strække hånden ud, den have finder ingen af os, og det kan også være det samme, for vi vil slet ikke have godt af at være i den altid. Dersom der altså står en engel og forbyder os at se den vej, betyder det kun, at vi skal se en anden vej –

se frem, ikke tilbage. Vi skal nødes til at søge Paradisets have lige for vor fod midt mellem Jordens torne og tidsler. Det beror på os selv. Det er blot, vi bliver enige med vor Gud og os selv om, at her og nu skal Paradisets have fremblomstre. Det er ganske simpelt. Det hele er blot, at jeg ser mig om og hilser på tingene om mig, idet jeg inde i mit sind opbyder alt, hvad jeg kan mønstre af tro og godt humør.

Jeg har en lille trylleformular, jeg ved den lejlighed bruger. Jeg har lært den af en ung tømrersvend, jeg engang fulgtes med gennem en skov. Han gik blot og så sig om og var så glad og sang med sådan en frisk og køn stemme: O. hvor det dog er dejligt. O, hvilket trylleri at vandre mellem skovens træer og være i det fri… Ja, det var omkvædet. Selve visen husker jeg ikke, men dette ”O, hvor det dog er dejligt…” har sat sig fast i mine ører. Jeg forsikrer, det blev dejligt i samme stund, han sang om det. Nu er det mange år siden. Ofte går jeg dog og synger samme ord. Det er ikke blot, når jeg vandrer ”mellem skovens træer”, nej, det er allermest, når jeg er på vej til mit arbejde, eller når

jeg står midt i hverdagslivets bryderier. Da kan det ske, at jeg lukker øjnene rigtigt op og ser mig om på det sted, hvor jeg er, og ler til de ting, der omkring, og synger ud: ”O hvor det dog er dejligt. O, hvilket trylleri…”.

Og se, straks er jeg på en helt anden fod med mine omgivelser og finder virkelig, at det jo i grunden er dejligt alt sammen, blot man tænker sig rigtig om. Lidt påståelighed, ja, lidt trods må der ofte til. Ja, man kan være på grænsen af det ironiske, men lige meget. Trylleformularen forfejler ikke sin virkning. Det er ganske utroligt, hvor omgivelserne svarer igen, som man tiltaler dem. Brummer du til dem, brummer de igen. Men ler du til dem, så ler og nikker de tilbag, lystigt og venligt. Det er i virkeligheden alt, hvad der skal til for at gøre et stykke tornet og tidslet jord til en lille Paradishave. Det beror på os selv. Det er blot, vi tænker os rigtig om og ser os godt for og beslutter os til at tage verden og tilværelsen med en lys og glad tro. Da står vi foran Paradisets port. Morten Pontoppidan

Den nye hverdag som efterskoleforældre Af afdelingsleder Holger Sprogøe Thomasbjerg

Når unge starter på efterskole, så begynder også en helt ny hverdag for forældrene. Man er som familie pludselig i en situation, hvor ens barn på afstand gennemgår en kæmpe udvikling på rekordtid. Og det kan være svært, når der pludselig er radiotavshed fordi den nye hverdag, mulighederne, oplevelserne og ikke mindst kammeraterne har det fulde fokus. Faktisk er det helt normalt at føle afsavn; overgangsperioden beskrives af flere som en lille sorg. Der vil også komme forskellige bump på vejen. For nogen fylder hjemve, rumboen, de nye omgivelser eller noget helt fjerde, og der kan det som forældre føles unaturligt ikke straks at gribe ind og i stedet nøjes med at lytte og give plads til, at den udviklende oplevelse klares på efterskolen. Denne artikel bygger på udsagn fra fem forældrepar, der i år har et barn på Staby Efterskole. De vil fortælle om valget af efterskole, den første tid og udfordringer; men også om det at være en del af en efterskole og de oplevelser, man kan have i fællesskab. Hvad var afgørende for valget af efterskole? For mange børn og unge er det i stigende grad en selvstændig rejse at afsøge efterskolelandskabet for at finde frem til netop den efterskole, hvor de skal tilbringe deres livs efterskoleår.

Når den endelige beslutning skal træffes, så sker det dog stadig i familien – sådan er det også hos Inge Lise og Knud Ole, der i år har Thea på Staby Efterskole. ”Hos os er det en fælles beslutning. Det er også vigtigt for os, at efterskolen har fysiske rammer, der indbyder til, at man mødes på fællesområder og er sociale på tværs af interesser”. Det er for mange også afgørende at besøge efterskolen, mærke atmosfæren og se mulighederne. Sanne og Jonas kan i forbindelse med Marikas valg af efterskole nævne, at ”da vi selv

Arne og Tina - forældre til Johan i 10.D.

besøgte skolen mærkede vi hurtigt den gode stemning og vores datter følte sig godt tilpas der”. Johans forældre, Tina og Arne, supplerer med, at ”noget af det afgørende i valget var bredden af idrætstilbud, valgfag samt faciliteterne”. For Christina og Morten, der er forældre til Lykke, har særligt efterskolens diversitet på valgfagsområdet været afgørende, da ”fag som trædrejning og klaverspil giver Lykke nogle andre fællesskaber end fodbold og gymnastik, som hun normalt bevæger sig i”. Hvis man dertil også har følelsen af tillid og tryghed, så er de alle

enige om, at man har det helt rette efterskolematch. Hvordan vil I beskrive den første tid med jeres barn på efterskole? ”Tårevædende, lang, tom, stille, eftertænksom” – sådan beskriver Inge Lise og Knud Ole den første tid efter at have afleveret Thea på Staby Efterskole. ”Men tiden er også rig på minder og en bevidstgørelse og bearbejdelse af de modstridende følelser, der knyttes til rollen som forælder til en teenager”. Og netop de modstridende følelser kan pludselig betyde, at det faktisk går meget nemmere end forventet; det oplevede særligt Christina, der fortæller, at ”som mor troede jeg, at jeg ville komme til at savne Lykke helt forfærdeligt, men jeg bliver bare så glad, når jeg hører Lykke fortælle om alle de ting, som hun oplever, og så forsvinder savnet. Vi ved hun er lige der, hvor hun allerhelst vil være og at rammen omkring hende er beskyttende, udviklende og inkluderende”. Det er også vigtigt at understrege, at det bliver nemmere, som tiden går. ”Særligt de første 14 dage var de hårdeste”, fortæller Sanne og Jonas, ”men vi vidste jo heldigvis, at hun havde det godt og vi nød det ekstra meget, da hun var hjemme på første weekend”. På hvilken måde føler I jer som forældre som en del af efterskolen? Efterskoleverdenen kan med rette sammenlignes med et lille parallelsamfund – en tryg boble, hvor de unge mennesker får meget tætte relationer, finder venner for livet, udvikler deres helt eget sprog med diverse kollektive

Jette og Tonny – forældre til Signe i 10.E. Her sammen med Signes søskende. slangord og lever intenst sammen firetyve timer i døgnet i medgang og modgang. Det er i den tid meget svært som forældre til fulde at forstå den unges verden; og det bliver ikke nemmere af, at barnet nu både er i gang med at finde sig selv men også er væk hjemmefra. Det er derfor vigtigt med fælles oplevelser og arrangementer på efterskolen – og Tina og Arne prioriterer at være med, når der sker noget. ”Vi har faktisk deltaget i alt på nær motionsdagen. Vi har både set fodboldkampe, musical, haft samtaler og forældredag; denne var rigtig god fordi, at vi var aktive sammen med Johan. Vi føler os altid velkomne på skolen”. Jette og Tonny, der er forældre til Signe, tilføjer, at ”man får en meget bedre fornemmelse af efterskolelivet med de gode arrangementer”.

For at give et fyldestgørende indblik i hverdagen, så er det vigtigt med opdateringer i form af billeder og film på efterskolens sociale medier og forældrehilsner på intranettet Viggo. Både Signes og Lykkes forældre fremhæver i den forbindelse, at informationsniveauet er lige tilpas og der kommer løbende nyt. Det er derfor altid muligt for forældrene at følge med i efterskolelivet på afstand. Hvordan oplever I udviklingen hos jeres barn fra efterskolestart til nu? Det siges, at ét efterskoleår svarer til syv menneskeår. Om end det selvfølgelig er svært præcist at gøre op, så har det en stor portion rigtighed. Udviklingen er enorm fra skoleårets start til eleverne toogfyrre uger senere tager tårevædende afsked. Alle fem for-

Christina og Morten – forældre til Lykke i 9.B.

Sanne og Jonas – forældre til Marika i 10.F. ældrepar ser da også allerede stor udvikling. ”Lykke smiler og griner hele tiden og er blevet meget mere selvstændig”, fortæller Christina og Morten. Det kan Inge Lise og Knud Ole nemt tilslutte sig og nyder virkelig at se Thea vokse gennem efterskoleopholdet. Alle medvirkende har givet en række gode råd til kommende efterskoleforældre, som vi har sammenskrevet nedenfor. Seks gode råd fra nuværende til kommende efterskoleforældre 1. Følg jeres mavefornemmelse, når I er i processen med at finde og vælge efterskole. 2. Tag en snak med forældre i jeres omgangskreds, hvis I ikke har erfaring med efterskoler. 3. Vær klar til at give slip og se med fra sidelinjen. 4. Brug savnet og tårerne som noget positivt. Det var værre hvis I ikke savnede jeres barn. 5. Fokuser på barnets glæde og positive energi og udsæt egne behov. 6. Vær lyttende og giv masser af plads til barnets nye hverdag – også i weekenden.

Inge Lise og Knud Ole - forældre til Thea i 9.B. Her sammen med Theas søskende og familiens hund.

På Staby Efterskole er vi altid klar til at hjælpe og vejlede dig, der gerne vil på efterskole – men selvfølgelig også dig, der er forælder hertil. Vi giver altid gerne en guidet rundvisning og svarer på spørgsmål. Gå ind på vores hjemmeside og book din rundvisning allerede nu og kom lidt tættere på dit livs bedste år.

Idrætsdag

En ny fredag for 10. kl. på Staby Efterskole Af nuværende elever Karen-Elisa Velling og Lea Grønkjær Pedersen

10fredag på Staby efterskole er et nyt koncept for 10. klasserne. Hver fredag har 10. klasserne ingen faglige timer, og prøver i stedet nye, spændende og anderledes aktiviteter. Der er mulighed for at lave noget nyt hver tredje fredag. Der er tonsvis af aktiviteter at vælge mellem. Man kan bl.a. vælge mellem: Pink Corner, windsurfing, kreativt fag, alternativ boldspil, dancecrew, padeltennis og meget mere. Der er rigeligt med muligheder for at få prøvet nye ting, udfordre sig selv og få endnu flere venskaber. Mit navn er Lea Grønkær Pedersen, jeg går i 10. klasse, og jeg har de første tre uger af året haft Pink Corner. Det er et rent pigehold, hvor det kun handler om, at vi piger hygger os og laver rigtige pigeting. Første fredag med Pink Corner så vi serien SKAM, spiste slik, lavede yoga og var i vildmarksbad. Anden gang lavede vi hjemmelavet ansigtsmasker og havde besøg af en hudspecialist fra Ulfborg. Vi lærte

bl.a., omkring forskellige cremer og hvordan de virker på huden, og vi fik også en lille goodiebag af hende. Den tredje og sidste gang med Pink Corner tog vi til Herning, hvor vi var i pigefitness og efterfølgende i badeland i DGI-huset. Mit navn er Karen-Elisa Velling og jeg går i 10. D. Jeg har i de første tre uger af 10fredag haft windsurfing, for at prøve noget nyt, hvilket jeg synes var en virkelig fed oplevelse. Vi tog med Staby-bussen til Ringkøbing fjord, hvor vi første gang skulle lære de sikkerhedsregler der er indenfor windsurfing. Vi skulle også lære, hvilke veje man surfer, og hvordan man kommer op at stå på boardet. Anden fredag så vi en masse professionelle windsurfere, da der var en masse racekonkurrencer. Tredje fredag skulle vi windsurfe hele dagen, hvilket virkelig har været en fed oplevelse, hvor man blev udfordret på det fysiske på en helt anden måde end man plejer.

Personligt synes vi, at 10fredag er virkelig fedt. Muligheden for at have en hel dag, hvor vi kun har fokus på fællesskab, udvikling, venskab og hygge giver et helt specielt sammenhold. Det handler hverken om det faglige eller vores linjedag og valgfag – det handler om, at vi har det sjovt sammen, udfordrer os selv og måske overskrider vi nogle grænser.

Vi var begge efter de første tre uger på DanceCrew, hvor vi virkelig fik udfordret os selv. Der kom en danselærer udefra som havde koreograferet en dans kun til os. Dansen skulle vi lære på tre fredage og derefter filme det vi havde lært. Man blev udfordret i et højt niveau og samarbejde, da vi var så mange om at skulle få det til at se godt ud sammen. Den sidste fredag af de tre

uger tog vi til Holstebro hele dagen for at få optaget dansen. Lokationen var rigtig fed, og resultatet af dansen er blev så godt. Det var virkelig en fed oplevelse! 10fredag giver en mulighed for en kortere skoleuge og en længere weekend end normalt, samtidig med at man kommer til at prøve en masse nye forskellige ting af.

Turen går til Bornholm Af lærer Ejnar Christiansen

Det er så svært at starte et lille skriveri om Bornholmerturen uden af forklare hvorfor destinationen for Staby Efterskole overhovedet var her. En national nedlukning, grundet Covid-19, havde frarøvet eleverne på årgang 2020/2021, deres udenlandsture. 1. marts åbnede skolen igen og eleverne kunne komme tilbage, men med mange restriktioner.

for at have de oplevelser som Staby så gerne vil give dem med i rygsækken videre i livet. Jagten på oplevelser uden smitterisiko, eller nedlukningen startede. Udvalget bag turen, havde missionen at finde en destination i Danmark, hvor vi kunne give vores skønne elever en fantastisk afslutningstur, for det fortjente de!

Flokken fortjener En årgang der på mange måder havde lidt under coronaens hårde greb i Europa, skulle selvfølgelig ikke snydes

På klippeøen Den sidste uge af skoleåret blev ryddet for at kunne drage ud på tur, og med en mindre mængde eksamener

end almindelige skoleår, kunne der nemt blive rum til at tage af sted på årets sidste uge. Bornholm blev målet for turen, og vi drog af sted fra en rengjort skole søndag d. 20. juni 2021 – kurs mod Hasle Hytteby, hvor vi skulle tilbringe fire nætter. Det er altid fedt at tage på tur. At dele følelsen af, at skulle opleve noget sammen, være fælles om at begive sig ud på eventyr også selvom rejsen kun gik tværs over Danmark. Så kan det ikke understreges nok hvor dejligt det var at ankomme til Hasle, velvidende at vi skulle tilbringe 5 dage sammen og bare have det for fedt. Humøret var højt – klasse.

Solskinsøen Den første dag skulle opleves med vandrestierne under fødderne og med nysgerrige smagsløg. Den første dag hed ”Smag på Bornholm”. Eleverne vandrede fra Hasle til Jons Kapel, med stop ved Hasle røgeri, Helligpeder og til slut ved Jons kapel. Hasle røgeri stod klar med lokale røgede fisk og skaldyr, som eleverne kunne smage, inden de gik videre mod Helligpeder, som er et lokalt fiskerleje, men som samtidig ynder af idyl og stemning, med de mange hvide skorstene fra røgovnene. Her fik eleverne bolsjer fra Svaneke Bolsjer. Sidste stop var Jons kapel, som er de smukke klippeformationer på Bornholms nordvestkyst. Mange selfies og trapper op og ned, inden frokost i solen. For som man kun tør håbe på, bød dagene på meget sol, høj temperatur og skøn sommerstemning. Som prikken over i’et var der den første aften dansk EM fodboldkamp, som blev skudt i gang med klapsalver og slagsange, i vores telt på hyttepladsen. En stemningsfyldt kamp på storskærm, med den danske sommeraften som kulisse. Ugen var ligesom skudt godt i gang med sejren over Rusland. Gudhjem, Apollo 13 og Strandopvisning Endnu en dag med sol og glade elever, hvor Gudhjem er næste stop. Oplevelsen af østemning og hygge, var målet i Gudhjem og kan man komme til Bornholm uden at smage kæmpeisen – Apollo 13. Eleverne fik i små grupper en af disse kæmpeis som indeholder

halvanden liter is og tilhørende andre lækkerier. Med maverne godt fyldte, skal Dueodde strand selvfølgelig betrædes af Stabys gymnaster. Iklædt opvisningstøj og Danmarks fineste sand mellem træerne, blev serier og opstillinger udlevet en sidste gang foran publikum, drone og kamera. Tak for det kære elever og dedikerede gymnastiklærere – fantastisk oplevelse. Når en æra slutter, skal det markeres, som sidste officielle opvisning. På Dueodde strand, løb alle elever i vandet med opvisningstøjet på, for at fejre alle de shows de heldigvis nåede at vise frem. To dage med forskellighed Over to dage blev eleverne nu inddelt i grupper, hvor de prøvede forskellige aktiviteter. På en klippeø, skal man selvfølgelig kastes ud i rappelling og klatring i Vang stenbrud. Her kunne højderne udfordres ved 15 meter rap-

Døndalens vandfald og Helligdomsklipperne, var også et stop. Her med naturoplevelserne i centrum og den frygtede grotteedderkop, som kun findes på Bornholm, i klippehulerne ved helligdomsklipperne, og den sorte gryde. Onsdagen bragte også en unik aften, med Sankt Hansceremoni ved Hasle strand, hvor vandets næsten blikstille overflade dannede en kulisse af bølgeskvulp og bål røg, mens Stabys elever og ansatte, sang og afsluttede dagen i fællesskab.

pelling og 20 meters klippeklatring. En gruppe var til kajaktømmerflådebygning ved Safir søen, tæt ved Hasle. Ingen sag når vejret er med os, så de klare klippesøer, dannede rammen for en hyggelig og sjov aktivitet på vandet.

120 vovede Ugens sidste planlagte aktivitet var Opalsøens vovestykker. Opalsøen kan tre ting. Smuk og unik natur, otte meters klippeudspring og en svævebanetur på 300 meter. VI KUNNE DET HELE! Eleverne måtte prøve tovbanen som den store svævebane hedder. Her spændes du på i toppen og skal så springe ud i en svævebane, 50 meter

over klipper og vandoverplade, i hyl og skrig kurer du ned med 70 km/t og skøjter hen over vandet, efter 300 meters svævetur. Dette prøvede 120 af eleverne, modigt og sejt. Et andet sted ved søen, kunne man springe otte meters klippeudspring ned i søen. Skønt sug i maven at hoppe ud fra kanten og lande i det bløde kolde vand, i opalsøen. Efter denne fantastiske eftermiddag, sluttede ugen med lærerrevy og årskåringer. Eleverne havde tid til mindebøger, sidste værelseshygge og pakning af ting.

vi kan stå sammen som en unik enhed. En enhed der krydsede Danmark igen, med forventningsfulde forældre i den anden ende af busturen, og meget lidt tid til at gøre sig klar til årets dimension. Det var som om den ene overvældende følelse tog den anden, for netop havde vi været en uge sammen, og var den unikke enhed, som kendeteg-

ner et elevhold og blot timer efter skulle vi kramme den sidste gang, og det var med følelserne helt uden på tøjet. Kontrastfyldt og samtidig så utrolig skønt at runde året 2020/2021 af med en fantastisk tur til solskinsøen Bornholm. Man kan vel sige vi sluttede på toppen. Tak for jeres omstillingsparathed – elevholdet 2020/2021.

Følelser på følelser Udover en fantastisk uge, med oplevelser og efterskolestemning, kunne vi sætte os i busserne på vej mod Staby igen med en god fornemmelse i maven. Efterskolelivet sejrede over coronaens tag i, en verden hvor afstand egentlig ikke er den nemmeste medspiller. For i efterskoleverdenen er kram, smil, fællesskab og at gøre ting sammen, så utrolig vigtigt, for at

Før du kan score, må du have et mål – at blive læsevejleder Af lærer Dorthe Maan Katborg

Leg med ord har altid været et sjovt omdrejningspunkt her i hjemmet, da jeg som dansklærer altid smager på ordene og snakker med vores egne børn om ords oprindelse og betydning. Min mand er i dag erklæret ordblind, men først på en senere uddannelse, efter at han var blevet 40 år, blev han testet og har fået mulighederne og øjnene op for, hvilke tiltag man kan blive tilbudt, når man er erklæret ordblind. Vores børn synes ofte, at det er meget sjovere at lave lektie og læse med far, da de selv udtaler, at ordene og sætningerne får mange flere muligheder undervejs, hvilket åbner op for helt nye diskussioner om teksterne.

Italesættelse og synligheden af elever, som har læse- eller stavevanskeligheder, er helt klart blevet større i de år, hvor jeg har været lærer, og det er heldigvis ikke længere noget, man blot overser og løser ved, at eleverne bare er stille og ikke forstyrrer de andre elever i klassen. Der er store forventninger til eleverne, at de til afslutning af Folkets Skole efter 9. el. 10. klasse kan vise/bevise, hvad de har lært af viden undervejs. Eleverne bliver udfordret på mængden af opgaver og deres strategier til at opsamle og formidle deres vidensopsamling. At være læsevejleder på en skole er derfor ikke kun i forhold til ordblinde elever, men faktisk synlighed omkring, hvordan man gør læsning og forståelse af tekster tilgængelig for alle elevers bedste. Formlen for den gode læsning benytter sig af flere elementer – både at man kan knække koden bogstav for bogstav, har strategier til at forstå forskellige teksttyper og ikke mindst, at man som elev er motiveret til at ville læse.

Læsning = afkodning * forståelse * motivation Ordsproget lyder: ”Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke” At være læsevejleder er derfor ikke noget, man kan gøre alene, men et samspil, som kræver alle skolens lærere, og ikke mindst elevernes lyst til at ville lære, også når det kræver en længere indsats. Dette kan til tider være ret svært, hvis man enten er langsom til at læse, og derfor ikke har nået slutningen af teksten, inden den skal bearbejdes, eller, at man slet ikke har knækket læsekoden til, hvad det handler om, så kan motivationen forsvinde. Et eksempel kunne være teksten herunder, hvor man kun selv får enkelte ord til genkendelse og skal skabe mening, inden man til slut får spørgsmål om teksten. Tiltag for den bedre læsning og læseforståelse for alle elever kan derfor være: - forklaring om opgaven inden start og dens formål - hvem er til stede i teksten - billeder Læsevejlederuddannelsen har givet en teoretisk baggrund for forståelse

af læsning og dens udfordringer, men den har bestemt også givet mulighed for erfaringsudveksling i det hurtigt voksende felt med hjælpemidler, og hvilke tiltag man kan tilbyde for både rød, gul og grønne inklusionselever, hvilket man ikke er blevet undervist i på læreruddannelsen. Læsevejlederuddannelsen har givet muligheden for at kunne tage test på eleverne, hvis der er bekymring for ordblindhed, sådan at det kan blive afklaret, inden de skal videre på en ungdomsuddannelse, hvortil hjælpemidlerne faktisk kan være klar til uddannelsesstart. Samtidig kan man også under trygge rammer på skolen få italesat med forældre og elever, hvilke muligheder eller tiltag for eleven kan være, uanset om man bliver erklæret

rød som ordblind eller gul med læsevanskeligheder, som der skal arbejdes med, men som ikke betyder, at man er ordblind. Uddannelsen har også givet indblik i, hvordan man tester, og hvad man tester for i de forskellige test. Ligeledes synes jeg, det er godt at kunne guide i, hvornår på året, man kan foretage test på 9. og 10. årgang, og man kan tage samtaler med elever og forældre omkring, hvilken betydning det har at få foretaget en ordblindetest på baggrund af tidligere undersøgelser eller test hos mig med mistanke om ordblindhed eller læsevanskeligheder. En ordblindetest kan som udgangspunkt kun tages en gang, og den er gældende ved uddannelsesskift de efterfølgende 15 år.

Vi har haft inklusionsundervisning i dansk, engelsk og matematik på Staby Efterskole i flere år, men der har fokus primært været på den enkelte elev, og hvordan man kunne støtte denne i det enkelte fag. Der er nu fra i år blevet lagt spor til nye trin i forhold til læsevejledning og inklusionsundervisning på Staby Efterskole, hvor man både arbejder med erfaringsudveksling for inklusionskollegaerne imellem, så de kan blive klædt bedre på til at kunne støtte eleverne i deres fag med andet end blot at komme igennem pensum. Sideløbende bliver der selvfølgelig også arbejdet med individuelle strategier, som er tilpassede de enkelte elevers behov i de forskellige fag. Afslutningsvis er der sat fokus på, hvordan forskellige hjælpemidler og tiltag kan tilbydes og blive nyttige i forhold til de afsluttende skriftlige og mundtlige prøver for inklusionselever. Læsevejleder er dog ikke noget, man bliver med et bevis i hånden, som jeg har fået her i efteråret 2021. Det er en længere proces, hvor der skal arbejdes med, hvad der er passende til Staby Efterskole og ikke mindst, hvilke behov de forskellige elever har det pågældende år. Jeg er stolt af, at vi er kommet et stykke videre i sporene, og jeg er sikker på, at der vil komme en fornuftig vej på Staby Efterskole med masser af sideveje og mål, da dette er et felt, som der er meget fokus på og udvikling omkring i disse år.

Tjekkiet 2021 – Ny efterårsudlandstur for hele elevholdet Af lærer Michael Brink Kibsgaard

Jamen øhhhh … Hvor skal vi hen du? Et nyt tiltag skulle i år implementeres. I mange år har 10. klassetrin i foråret været på en sprogrejse til henholdsvis London eller Berlin, et sådan koncept blev for år tilbage afløst af linjeture, hvor de fire 10. kl. linjer (gymnastik, outdoor, musik og fodbold) arrangerede hver deres udlandstur med deres egne interesser for øje. Ydermere

har 9. klassetrin den sidste dekade på samme tidspunkt besøgt vort lands hovedstad. Med ændringen af linjefagsformatet og indførslen af 10fredag, var der også brug for at tage et kig på udlandsturen. Vi blev hurtigt enige om, at det skulle være en tur for hele elevholdet, den skulle ligge i starten af skoleåret og man skulle have oplevelser samt

udfordres og derigennem rystes godt og grundigt sammen på kryds og tværs af klasser, køn, interesser, årgange osv. Altså … Det der corona – det er godt nok træls! Anders B. Mikkelsen og jeg fik til opgave at arrangere turen, og det var da med en vis nervøsitet, at arbejdet om at få 200 mennesker ud i Europa til sjov, spas og oplevelser blev igangsat midt i en coronatid. Vi besluttede derfor hurtigt, at vi ville entrere med et rejseselskab. Bud blev indhentet og valget faldt på Unitas – et erfarent selskab udi Tjekkiet såvel som efterskolerejser, og vi valgte i fællesskab det tjekkiske naturskønne område Spindleruv Mlyn, også kaldet Spindl. Vi havde et super samarbejde med dem, og da det pludselig viste sig, at vi med al sandsynlighed ikke ville kunne få vore ikke-vaccinerede elever og personale med på tur i uge 37 uden de skulle gå i karantæne grundet Tjekkiets corona-restriktioner, var Unitas lynhurtige til at finde alternative løsninger samt ordne alt med de lokale partnere. Valget faldt i stedet på uge 43, således de, der måtte ønske det, kunne nå at blive vaccineret, og afsted kom vi - allesammen!

Man sover altså bare mega-godt i en bus – sagde ingen nogensinde Søndag i efterårsferien ankom eleverne til Staby ved 14-tiden. Kufferterne var pakkede (hos nogen lignede det bagage til en forestående jordomrejse), smilene var skruet på og der summede af den der helt specielle stemning, der opstår hver gang man skal ud at rejse. Derpå fulgte lidt fælles info i foredragssalen, forfriskning i spisesalen og slutteligt madpakke- pak ning inden vores tre busser ankom, og eleverne skulle finde sig godt til

rette deri. Ved grænsen spiste vi lækre medbragte hjemmelavede pizzaer, som køkkenet havde forsynet os med, efterfølgende skulle der tisses af samt tankes op på snacks, da de tyske tankstationer, til vores store forbløffelse, lukkede kl. 19. Derpå fulgte den specielle disciplin: at sove i en bus. Jeg husker det som totalt problemfrit fra min egen efterskoletid, men det bliver åbenbart sværere med alderen - og så sad jeg endda i en af de to pigebusser, hvor der åndede fred, ro og idyl. Det forløb vist en smule anderledes i

drengebussen, har jeg ladet mig fortælle. Turen gik dog helt efter planen, og vi ankom i god tid mandag morgen - så god, at vi skulle holde en halv times pause 10 km fra hotellet, da de ikke var klar til at tage imod os endnu. Jeg kommer sent til at glemme den fantastiske oplevelse det var at køre de sidste to timer til hotellet gennem det smukkeste bjergrige landskab, hvor en svagt skinnende rød solopgang prøvede at kæmpe sig gennem frostvejret.

Okay – hva’ skal vi så få tiden til at gå med hernede? Da vi ankom mandag morgen, tog vores lokale ”fixere” Jidka og Martin imod os. De var med os hele ugen, og hver gang der var problemer, stod de klar til at hjælpe. Ved ankomst fik vi nøglekort til hotelværelserne, morgenmad

og så var det ellers bare med at få klædt om, så man var klar til dagens aktiviteter. Vi havde lavet et program, hvor alle 9 hold skulle rundt at prøve tre forskellige aktiviteter tre dage i træk. For min gruppes vedkommende stod det den første dag på mountainbike fra hotellet, hvorefter vi cyklede

ud af byen og op i bjergene. Mange blev udfordret på de til tider halvstejle op- og nedkørsler, men alle klarede sig igennem – fedt! Vores anden aktivitet var ”Bridging”. En ca. 130 meter lang zip-line på tværs af en opdæmmet flod. Det var vildt at se, hvordan eleverne bare kastede sig ud i det og

fik en på opleveren. Efter en omgang frokost (medbragte hjemmesmurte madpakker fra hotellet bestående af 90% kridhvidt brød), var det tid til dagens kongedisciplin – rappelling. 40 meter ned af en dæmning, hvor næsten alle kom igennem - nogen endda på trods af stor frygt og højdeskræk, men eleverne var gode til at bakke hinanden op og få alle med. Slutteligt ventede en 4-5 km gåtur hjem til hotellet, hvor lærere såvel som elever efterhånden var ved at være godt trætte. Flere elever gik simpelthen bare i seng om eftermiddagen, sov indtil aftensmad, spiste og gik i seng igen bagefter. Næste morgen, tirsdag, var der lidt mere ro på. Nu kendte vi hotellet og ikke mindst restauranten, som ved første øjekast ikke lige var gearet til at modtage 200 mand på én gang – dette blev dog hurtigt udbedret (én mand til at portionsanrette alle måltider var ikke nok). Ligeledes startede aktiviteterne først kl. 10, da det simpelthen ville være for koldt at starte tidligere. Generelt havde vi dog helt fantastisk vejr: 5-10 grader, vindstille, ingen nedbør og fint med sol hele ugen. På dag to stod den for min gruppe på klatring fra formiddagen af. Der var lavet to ruter på nogle klippeformationer, hvor mange elever nåede helt til tops. Derefter ventede et godt hike, hvor vi bl.a. prøvede at gå op af skipister, hvilket var en lidt speciel oplevelse og en smule stejlt for nogle. Vi nåede frem til dagens sidste aktivitet, som var et såkaldt Giant Swing. En trækonstruktion, hvor man fastspændt i et seletøj blev hejst baglæns op, indtil en split blev

trukket, hvorpå man svingede frem og tilbage og fik sig et lille adrenalinkick. Denne eftermiddag var der lidt mere energi blandt eleverne, da vi kom tilbage til hotellet. Nogle fik brændt lidt af det af i svømmehallen, mens andre gik en tur ned til den lille nærliggende by – efter sigende har den lokale pommes-frites-mand købt en herregård

og en Ferrari samt pensioneret sig selv grundet velstand efter elevernes besøg – han havde dæleme travlt den uge. Om aftenerne måtte eleverne besøge hinanden i de fællesrum, der var i de forskellige værelsesbygninger. Her blev der spillet spil, snakket og pjattet og vist nok også holdt lidt i hånd. Ge-

nerelt var eleverne rigtig gode til at aktivere sig selv og hygge sig sammen. Den sidste dag i Spindl, onsdag, bød for min gruppes vedkommende på et formiddagsbesøg i en imponerende monkeypark. 32 stationer, højt i træ toppenes kroner, snoede sig ud og ind mellem hinanden. Her blev mange udfordret på både motorik og styrke, men langt de fleste fik sig slidt igennem. Efterfølgende var der noget for de fartgale – sommerbob som opvarmning og efterfølgende downhill scooter, et forvokset løbehjul, hvor man godt kunne få en del fart på. Den sidste aften gik mest af alt med at få pakket sammen, således vi var klar til afgang næste morgen.

Jeg har været udsendt som soldat to gange, men sjældent har jeg set så disciplineret, timet og ordentlig en indsats, som da eleverne skulle pakke sammen, rydde op, forlade deres værelser og pakke busserne torsdag morgen. Jeg var bare dybt imponeret! Det endte da også med at alle tre busser fyldt med elever holdt og ventede på, at jeg skulle blive færdig med det samlede check-ud i receptionen, dejligt! På vej til Prag skulle vi lige igennem bjergpasset, hvilket gav lidt adspredt køresyge, og da vi rammer motorvejen, kører forbi den store Skoda-fabrik og nærmer os Prag, undrer det chaufføren, hvorfor der er så utrolig lidt trafik ind til hovedstaden og vanvittig meget ud derfra. Det viser sig så, at vi netop har ramt den 28. oktober, som er det selvstændige Tjekkoslovakiets grundlæggelsesdag fra 1918, hvorfor butikker, indkøbscentre mm. (desværre for eleverne) var lukkede. Heldigvis gav det jo så derimod mulighed for at nyde mange af de vidunderlige kulturelle seværdigheder i den smukke gamle by. Jeg tror dog også de fleste fik deres McDonalds-fix den dag. Til aften skulle vi alle mødes til et cruise på floden Moldau, hvor vi fik fælles aftensmad. Det var en hyggelig afslutning samt utrolig smukt at se byen oplyst fra vandsiden. Efterfølgende fulgtes vi til et af Prags helt store kendetegn – sort teater, hvor vi så en forestilling, der vist, for at sige det mildt, blev taget blandet i mod. Eleverne opførte sig dog rigtig pænt og ordentligt. Derpå manglede kun én ting – i busserne og hjem.

Turen hjem gik glimrende og fredag ved middagstid ramte busserne Staby, hvor forventningsfulde forældre og trætte elever kunne genforenes. Hvaaaa’ee ... Skal vi prøve igen næste år? Vi har modtaget meget positive tilbagemeldinger fra såvel personale som elever. Det har været en helt igennem dejlig tur med udfordringer og fuld knald på, men også tid til at lære hinanden bedre at kende. Vi vil hjertens gerne lægge turen tidligere på skoleåret til næste år, som det også oprindeligt var planlagt med denne, da vi tror, det kan give et elevhold en fantastisk start på et efterskoleophold. Om det lige bliver det samme sted igen ved man aldrig, men den smukke tjekkiske natur må og skal opleves igen på et tidspunkt.

Beachparty

Discgolf Staby Efterskole Af lærer Søren Knudsen

Hvad er discgolf? Disc golf er magen til traditionel golf, men i stedet for kølle og bold bruger man specielle frisbee's kaldet golfdiscs. Golfdiscen kastes efter et mål over jorden i stedet for et hul i jorden. Der er forskellige typer golfdiscs til forskellige kast, ligesom der findes forskellige køller til forskellige slag. Spillets formål er, med så få kast som muligt, at kaste golfdiscen i hul. Hullet er en speciel designet stålkurv, monteret på en stålstang, hvorfra der i toppen hænger stålkæder. Dette kaldes en disc golf kurv. Man starter med at kaste (drive) fra et teested (startstedet) og kaster derefter fra, hvor golfdiscen er landet.

Hullet er færdigspillet, når man til sidst har kastet golfdiscen i kurven – dette kaldes et putt. Kombinationen af længde, præcision, vind, træer, buske, vand og terræn giver spilleren masser af udfordringer og spænding under spillet. Alle kan være med. En typisk 9-hullers runde kan gennemspilles på cirka 1 time. 18 huller tager cirka 2 timer. Og så koster det ikke en bondegård at spille, da man reelt set ikke har behov for mere end én, to eller tre golfdiscs. Stabys discgolfbane Hele ideen omkring en discgolfbane på Staby efterskole, startede under corona nedlukningen. Selv er jeg gym-

nast og går til gymnastik flere gang i ugen. Under corona lukkede gymnastikken ligesom alt andet, hvilket gav et stort tomrum. Hvad skulle fritiden nu gå med? Jeg blev i denne periode introduceret for discgolf, og fandt hurtigt ud af at sporten var lige noget for mig. Sammen med et par gutter fik vi hurtigt opbygget et fællesskab omkring discgolf. Vi tog rundt i hele Danmark og afprøvede forskellige baner, hvorefter ønsket om en discgolfbane på Staby efterskole blev større og større. Den lette tilgængelighed omkring sporten er helt imminent og vil passe perfekt ind på efterskolen. Jeg gik derfor til ledelsen og fremlagde ideen. Med opbakning fra ledelsen gik der ikke lang tid fra ide til realitet. Målene blev bestilt, og vi gik i gang med at bygge banen. Hele banen er opsat og udtænkt af personale og elever. Der er blevet brugt aftener, pauser og weekender på at få banen gjort klar, hvilket gjorde at vi stolt kunne erklære vores nye discgolfbane for åben d. 19. april 2021. På grund af corona har discgolfbanen indtil november 2021 været lukket for offentligheden. Den er dog nu på landkortet, og klar til at bliver brugt af alle, der lyster. Banens rute samt scorekort og regler findes på appen ”Udisc”, som er en global og gratis app for discgolfspillere i hele verden. Kom og prøv banen. God fornøjelse!

Musical

Kys det nu det satans liv

Afslutningstale 2021 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, medarbejdere, forældre og bestyrelse. Hjertelig velkommen til de absolut allersidste intense øjeblikke i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2020-2021. Skoleåret er om meget kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 165 elever og 37 ansatte har været med på hele denne fantastiske rundtur eller rutchebanetur af oplevelser. Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger – eller nå nej. Der var jo lige 10 ugers hjemsendelse – så 32 fysiske uger. Måske kan I lige nu genkalde følelsen af den første dag, hvor det hele skulle starte? Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag - og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår.

Jeg vil gerne trække lidt frem fra den første dag – hvor mit udgangspunkt handlede om forandring. Mit udgangspunkt var fra bogen ”Hvem har flyttet min ost”… Altså historien om musene der leder efter mad … Jeg sagde bl.a.: Forandring sker. Forvent forandring. Hold øje med forandring. Omstil dig hurtigt til forandring. Omstil dig. Nyd forandring. Vær forberedt på hurtigt at omstille dig og nyd det så igen. Kære elever. I er alle sammen landet på en ny ostestation i en helt ny hverdag, hvor der kommer masser af forandring. I vil langsomt vænne jer til den nye hverdag – men sørg hele tiden for at være med – at være åben, nysgerrig overfor alle de nye kammerater, udfordringer og opgaver. Og bare rolig, vi skal nok sørge for, at der er mad nok til jer…

Coronakrisen har vist os, at verden er blevet meget foranderlig – den frihed som vi før havde – er pludselig ændret. Vi kan ikke bare gøre som vi gerne vil, men skal hele tiden tilpasse os en ny hverdag, passe på os selv og hinanden. Mine forventninger til jer var store … et hold med friske drenge og piger. Hvilke fantastiske muligheder! Masser af unikke talenter – fodboldspillere, boldspillere, musikkere, springere, dansere, kreative folk, outdoor elskere, madelskere… En samling af nutidens friske unge, med masser af energi, gåpåmod og glæde. Det kunne jo kun blive et helt fabelagtigt år. Vi kom til at mærke forandring. Der var restriktioner fra starten, hvor I forældre ikke måtte komme ind på skolen. Vores opstart foregik her bag springcenteret i forrygende varmt solskinsvejr. Det lykkedes – og alle kom godt i gang. Hverdagen var fyldt med coronaregler, opdelte grupper og afstande. MEN langsomt fik vi vænnet os til den nye dagligdag og det fungerede for os alle. Snart blev det at: - Holde afstand! - Nyse og hoste i ærmet - Vaske hænder - Bruge håndsprit og passe på nærkontakter – en meget naturlig del af hverdagen!

Sensommeren gik fornuftigt og langt de fleste af de planlagte ting på kalenderen kunne gennemføres. Dog var der fortsat problemer med større arrangementer, så forældredagen blev sammen med efterskolernes dag aflyst. ØV. ØV. Efter efterårsferien blev restriktionerne igen strammet og det resulterede i at brobygningsforløbene for 10. kl. ikke blev helt gennemført, men heldigvis kunne vi stadig lave musical – og vi fik muligheden for at vise Musicalen – KYS DET NU DET SATANS LIV til jer forældre og familier. Dejligt at noget kunne lykkes og vi fik besøg i huset. Det blev generelt vanskeligere at komme ud af huset – men heldigvis havde I stor lyst til at være på efterskolen, hvor I kunne nyde efterskolelivet. Blev man på efterskolen i weekenderne (som rigtig mange gjorde), kunne man jo få lov til at være sammen og leve et helt normalt ungdomsliv. Rigtig mange har været på efterskolen i lange perioder (kun været hjemme, når skolen var lukket), hvilket også har betydet, at vi har brugt en del flere ressourcer på weekender i dette skoleår. Projekt og OSO blev gennemført i december – og det blev ligeledes til en overraskelsestur og oplevelsesrig dag i skøjtehallen i Herning. Fedt at kunne komme på tur alle sammen! Høj musik, en sød ven eller veninde i hånden og så suse rundt (altså i forskellige tempo!!) i skøjtehallen og som afslutning TAKE AWAY Mc Donnalds mad i skøjtehallen. Årets julegudstjeneste foregik i multisalen – men det var jo også en hyg-

gelig oplevelse. Måske husker I også pigernes luciasang! Pludselig kom der nye meldinger og retningslinjer – og eleverne skulle sendes hjem før tid. Med hurtig reaktion fik vi rykket julemiddagen, så der kunne blive afholdt julemiddag som en form for juleafslutning inden hjemsendelse til en uvis coronanedlukningsperiode!!! Hjemsendelsen stod på i januar og februar – og indtil mandag d. 1. marts, hvor vi endelig kunne forsamles igen. Denne periode betød dog, at 8 elever havde tabt gejsen og modet i coronanedlukningsperioden. Fjernundervisningen var hård. Vi var alle godt forberedte, men det er bare ikke det samme at sidde selv og have undervisning på en skærm, når man er vant til at have læreren lige ved hånden sammen med sine herlige og glade kammerater. Fællesskab og efterskoleliv – det fungerer bare ikke optimalt på afstand! Fra vores evaluering skriver vi bl.a.: Overordnet set ser det ud til, at den virtuelle undervisning har fungeret ret godt i hjemsendelsesperioden. Der er ingen tvivl om, at der er en ret stor gruppe af elever, der synes, det har været svært. De mener de har tabt læring og har haft svært ved at vænne sig til den virtuelle undervisning. Derudover har ganske mange lidt af formindsket trivsel og en spirende ensomhed, hvilket nok også er forventeligt på baggrund af et hektisk ophold på efterskole, hvor man er omgivet af mennesker 24-7. JUbbiiiiii. Endelig 1. marts – og vi var klar med hejste flag, flagalle, banner og ikke mindst god og glad energi til de sidste fire måneder.

Lykken varede dog kort – og allerede ved første FALCK kviktest havde vi en elev som testede positiv… Stor panik, hurtig reaktion og hjemsendelse af nærkontakter, stor opmærksomhed fra nyhedsmedierne, så der kom vi rigtig i vælten. MEN heldigvis var det en FALSK positiv test – og vi kunne ånde lettet op og komme tilbage i startmode. Tilbagevenden til efterskolelivet var svært for de fleste, selvom vi alle havde glædet os til den del. Der var dog stadig retningslinjer og restriktioner – og generelt store krav mht. at komme ud og møde andre efterskoler. Det betød, at det var umuligt at komme ud og få lavet nogle opvisninger i marts… som jo også lige skulle helt på plads inden vi kunne tage på opvisningsturne. Mange planer blev lagt – og ændret igen. En af de nye ting efter nedlukningen var opstart af vores egen testning på efterskolen. Hurtigt fik vi uddannet nogle supervisorer, som kunne varetage to ugentlige test – og det gav en større sikkerhed for ”coronafrie” elever. Eleverne er nu utrolig gode til testning – og vi klarer hele banden på blot en enkelt time. Langsomt kom der gang i fodboldkampe, som kunne spilles udendørs – lidt indendørs håndbold og tilsidst udendørs og indendørs opvisninger med klare retningslinjer. Men små ting – gør os glade. Muligheder fremfor begrænsninger giver heldigvis meget bedre energi og humør. Den sidste del af året med ”skiuge” med fire indlagte dage, hvor vi skulle lave andet end at gå i skole. Ud at kø-

re med bus – ja, tænk engang hvor stor en oplevelse det lige kan være – også med mundbind. Kanotur på Gudenåen omkring Silkeborg, klatring og padeltennis omkring Holstebro, Surf på Ringkøbing Fjord samt viking for en dag på Bork Vikingehavn. Dejligt vejr og nogle helt anderledes oplevelser. De unge gymnastiklærere havde i coronanedlukningen fundet en ny og spændende interesse – disc-golf. De kørte rundt i landet, men ville gerne lave vores egen bane på STABY, så de og eleverne kunne få gang i den del. Der blev indkøbt – og lavet en rigtig hyggelig 9 hullers bane rundt på skolens areal, som er blevet brugt rigtig flittigt af både drenge og piger. De skriftlige prøver blev afholdt – dog havde Folketinget og Undervisningministeriet sikret at elever ikke kunne falde helt igennem, nu hvor coronaperioden havde taget to måneder fra de unge mennesker. Man var sikret som minimum sin standpunktskarakter i både de skriftlige og mundtlige fag. Et godt sikkerhedsnet for de fleste. Flere og flere fodboldkampe blev afviklet – og vi begyndte mere og mere at tro på at skoleåret kunne afsluttes med flere opvisninger og forhåbentlig en god afslutningstur et sted i Danmark. Planerne blev lagt – og aftalerne kom i hus. Nogle opvisninger blev aflyst – men heldigvis har disse coronatider jo lært os at navigere i forandringer og ændringer. Så det var på med ”mulighedernes briller” – og prøve at finde frem til det rette program. Det

lykkes – og mht. opvisningerne kun på baggrund af nogle meget omstillingsparate og dygtige gymnastiklærere, som var klar på at give eleverne så meget opvisning og oplevelser som muligt. Det var en stor oplevelse at starte opvisningerne i Gråkjær Arena sammen med Bøvling og Vesterlund… Pga. flere coronatilfælde, var vi lige ved at melde afbud Men heldigvis kunne mange af jer nå tilbage – og det blev en fremragende start på opvisningerne. Vi har hen ad vejen mødtes med flere andre efterskoler, været på stranden, i den private have, i Djurs sommerland, atletikklubben, Nørre Vosborg, bedsteforældredag, Gråkjær for forældre og familier samt selvfølgelig lidt fotosession og miniopvisning på Dueodde strand på Bornholm, hvor afslutningen fejredes med en lækker dukkert. Der er blevet kæmpet i golf, beachvolley, disc-golf og ikke mindst hygget og badet en hel del i søen. Det lykkedes – vi har haft travlt den sidste tid. Koncerter med Kris Herman og Niklas Sahl, standup, hypnoseshow og ikke mindst den helt fantastiske afslutningstur til Bornholm! Hyggelige og grænseoverskridende aktiviteter på den hyggelige ferieø. En afslutning vi aldrig har prøvet, men I var gode og udvalget havde lavet en virkelig fremragende tur – tak for det! I fik i den sidste periode virkelig smag for sammenholdet, fællesskabet – og det nære venskab – og oplevelsen af ikke at kunne undvære hinanden. Det er nok først i næste uge, at det går op for jer, at I mangler alle de andre – og at der bliver meget stille.

Kære elever Jeg håber rigtig meget, at STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene og forventningerne til jer var der gennem hele året - og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene og forventningerne er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere og klogere! I har virkelig været vedholdende, klaret forandringer og vist stor omstillingsparathed. Samfundssind og ansvar – I har klaret året uden de store ”coronatilfælde” og nedlukninger – flot og ansvarligt. I har været gode til at leve i nuet – og suget alle små og store oplevelser til jer. I har vist stor rummelighed, været tætte (med afstand), opmærksomme på hinanden – rigtig gode kammerater

og givet plads til alle trods forskellighed og mangfoldighed. I har alle udviklet jer – og er robuste – og kan fra nu stå på egne ben – og klare alverdens udfordringer og kriser. Tak for alle jeres smil og daglige små og store oplevelser. I er standers bedste hold. Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget. TAK for den fantastiske opbakning I har vist efterskolen. I har været på efterskole på afstand – vi har nærmest kun lært hinanden at kende gennem de infomails som I har modtaget i Viggo gennem skoleåret. TUSIND tak for at I har troet på efterskolelivet og vo-

res forsøg på at give jeres dreng/pige de bedste redskaber og oplevelser i dette efterskoleår. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret hist og her– Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke på jeres videre vej. TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har trods coronaudfordringer - hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt for elevholdet. Tak for jeres store omstillingsparathed, engagement, vedholdenhed, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det var svært eller gik lidt for stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse. En helt

speciel tak til Hanne Kæmsgaard og Peder Toft, som begge stopper efter mere end 40 år på dette sted. Men mere om det senere… TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye projekter omkring spisesalen og padeltennishallen venter – og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer! Afslutningsvis vil jeg gerne sende jer afsted med hjælp fra Hella Joof som for nogle år siden har skrevet en tale til de unge – hun skriver bl.a.: Når jeg ser jer dunede unger, så svulmer hjertet i mit bryst. I er så fine med jeres dunede kinder, og I pipper så højt. Jeg får lyst til at tage jer i lommen og ae jer blidt på hovedet med pegefingeren og sørge for, at intet ondt skal ramme jer. Men det er ikke sådan, man bliver et voksent, stærkt, klogt menneske; ved at ligge i lommen på en midaldrende dame, som giver en ret og fodrer en med makroner og stryger en med hårene. Man bliver voksen af udfordringer og modgang, som man overkommer ved egen hjælp. Det betyder ikke, at man ikke må bede andre om hjælp. Slet ikke. Man skal bede andre om hjælp. Men man skal ikke altid gøre det som det første, medmindre man skal flytte et flygel op på femte sal eller der er sket noget helt, helt forkert. Så skal vi have en voksen med. Men det er dejligt at klare tingene selv, fin-

de sine nøgler, arrangere en rejse, løse et problem uden at involvere sine forældre. At overkomme en forhindring, at overkomme sig selv. Det gør en stolt og giver en mod på livet.

I er alle sammen noget særligt, og ingen af jer er noget særligt, og heri ligger der en kæmpe fred. Det er ikke vigtigt at være speciel. Men samtidig behøver man ikke at prøve at blive som de andre for at passe ind. Uanset hvor meget man forsøger, er man jo blot et menneske med hud og hår og negle og sult og tørst og masser af følelser som trofaste følgesvende. Det er de andre også. Man fryser, når det er koldt, og sveder, når det er varmt, og græder, når man er ked af det. Det gør de andre også. Nogle er gode til sprog, andre til matematik, og nogle, de heldige, til begge dele. Men vi er al-

le sammen mennesker, og det er noget særligt. Find ud af, hvad du er god til, og hvad der brændende interesserer dig, for det er den vej, du skal gå. Også selvom alle de voksne siger, at det er mere sikkert med en anden vej. Det ved de ikke noget om. Hvis du elsker duften af træ og er god til at bygge noget med dine hænder, så lur mig, om du ikke bliver en blændende tømrer eller snedker. Hvis du fra barnsben har kunnet lugte, hvad naboerne skulle have til middag, at der lå en muggen appelsin under sofaen, mon så ikke du bliver en mesterlig parfumechef med adresse i Frankrig? Og hvis du altid har passet dine små søskende og naboens børn og overhovedet ikke syntes, det var spor kedeligt, tværtimod elsker du at tale med børn og lytte til deres sprog og lære af den særlige filosofi, børn øser af, så skal du nok være pædagog eller skolelærer. Der er lagt nogle talenter ned i dig, i din hjerne, i dit hjerte, i den usynlige rygsæk, du bærer på. Dem skal du udnytte, for verden har brug for dem. I det hele taget har verden brug for dig. Ellers var du ikke blevet født. Du kan ikke undværes, for du skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Vi glæder os alle sammen til det, du bidrager med. Og det behøver ikke at være noget kæmpe stort. Du kan nøjes med bare at være et menneske. Som elsker og bliver elsket. Det er allerede meget. TUSIND TAK til jer alle for et anderledes og fantastisk år. Held og lykke på jeres videre vej.

Fortjenstmedalje Hanne Krog Kæmsgaard og Peder Toft takkede i sommers af efter mere end 40 års tro tjeneste på Staby Efterskole. De har begge ydet en uvurderlig indsats for skolen og alle de unge menne-

sker, som har været turen forbi i perioden. De blev begge belønnet med Dronningens fortjenstmedalje i sølv – både med og uden krone. Et kæmpe stort

tillykke – og held og lykke med de mange nye muligheder som findes for jer i fremtiden. Anders

Gymnastikoplevelser i en corona-tid Af lærerne Mette Libergren Nielsen og Emilie Marie Steenberg

Solen begyndte at titte frem, og endelig, 1. marts, fik vi eleverne tilbage på skolen! De var savnet, men spørgsmålene om tiden frem til sommerferien begyndte at ulme; En tid som plejer at være præget af massevis af gymnastik opvisninger, fodboldkampe, forældrearrangementer og andre ting på tværs af efterskoler blev nu overskygget af forsamlingsforbuddet. Kunne vi få lov til at spille mod de andre efterskoler? Kunne vi få lov til at lave opvisninger? Hvad var overhovedet muligt? Da vi startede skoleåret 20/21 var gymnastik-opvisningskalenderen allerede så godt som fyldt. Lokalforeninger rundt i landet havde skrevet og ønsket at få os ud og lave opvisning for deres gymnaster og forældre – Og vi var mere end klar efter et forår med meget få opvisninger, men sådan skul

le det ikke gå. I trit med at året skred frem begyndte de planlagte opvisningerne at blive aflyst på stribe; Det var ikke forsvarligt at samle så mange mennesker, men vi gymnastiklærere blev ved med at holde fast i et spinkelt håb om, at vores elever, årgang 20/21, skulle ud at have oplevelsen af at stå sammen som elevhold, lave deres gymnastikopvisning og mærke det fællesskab, det kan skabe. Kommer vi til at lave opvisning? Selvom eleverne havde øvet serier, brugt vandflasker som køller og lært startserie til deres familie, var der en masse som skulle genopfriskes efter to måneder hjemme med gymnastik over teams – og vi skulle have en hulens fart på, før vi kunne have et opvisningsprogram klar til at vise.

Elever trænede ihærdigt, selvom det var svært at holde modet oppe og svært at motivere. Vi gymnastiklærere garanterede hele tiden, at vi ville komme til at vise opvisningsprogrammet frem, men vi kunne ikke love hvor, for hvem eller hvor mange gange. Det var frustrerende, men vi måtte se nye muligheder, og heldigvis blev bolden grebet af alle. Forældre, elever og ansatte var åbne for idéer, så hvorfor ikke opvise i en baghave eller for andre efterskoler i samme situation men bare med afstand? Et hektisk startskud I slutningen af maj begyndte tingene at tage fart. Vi fik en invitation fra Bøvling Idrætsefterskole til at opvise med og for dem og Vesterlund Efterskole i Gråkjær Arena, som dermed ville være vores første opvisning. Det var en fantastisk idé – og vi var klar, men i weekenden op til, havde vi desværre en elev med en positiv covid-test. Over 70 elever kom i isolation få dage op til opvisningen. Turde vi nu sige ja til opvisningen? Hvis alle andre elever blev testet negative, kunne det gå an, da vi så kun ville mangle en håndfuld, men så kunne vi ikke nå at øve. Ville det blive en god oplevelse? Vi besluttede os for at sige ja, i håbet om, at få langt de fleste elever tilbage, så to dage før vi skulle stå til første opvisning, og endda i Gråkjær Arena, ringede vi rundt til samtlige elever i isola-

tion, og hørte om de kunne nå tilbage inden afgang. Heldigvis var der stor opbakning og mange negative corona test, så dagen efter vi stod med en elevflok på knap 100 elever og resten i isolation, stod vi med ca. 160 spændte elever i flotte orange dragter i Gråkjær Arena. Det var en fantastisk dag med god opbakning fra både Bøvling og Vesterlund – En anderledes, men rigtig god første opvisning for elevholdet 20/21. Den sidste tid på efterskolen Da vi først fik taget hul på opvisningerne i slutningen af maj måned, tog det hele fart. Vi greb alle de muligheder, der var, og der blev stablet alverdens forskellige opvisninger på benene for eleverne. En mandag aften i juni inviterede vi forældre samt bedsteforældre i Gråkjær Arena for at give forældrene oplevelsen af elevflokken sammen; Ikke kun på en græsplæne opdelt i zoner, men inde i en stor hal med god lyd og god stemning. Det var et dejligt arrangement, hvor både elever og publikum gav den ekstra gas – og efter første opvisning og en omgang sprit på alle stolene, var eleverne klar til næste hold forældre. Idéerne var mange, og der var ikke langt fra tanke til handling, når mulighederne bød sig. En dag i Djurs Sommerland blev derfor krydret med en opvisning, hvor borde og bænke først skulle fjernes, for at skabe rammerne for et meget imponeret publikum af besøgende i sommerlandet. En eftermiddag skabte DGI Vestjylland rammerne for en smuk eftermiddag på

Nørre Vosborg, hvor der blev dyttet på livet løs af alle publikum, som sad og kiggede med fra deres biler. Vores afslutningstur til Bornholm skulle selvfølgelig også krydres med gymnastik, så eleverne lavede opvisning i de smukke omgivelser ved Dueodde strand – og deres orange dragter stod så fint til det blå vand og det hvide sand. Efter eleverne havde løbet og danset rundt i det tunge sand, blev opvisningen sluttet af med udmarch direkte ud i vandet og badning i opvisningsdragter; En god afrunding af en noget anderledes opvisningsomgang. Opvisninger udenfor var der mange af, og vejret spillede en kæmpe rolle den sidste måned. Det var svært at planlægge opvisningerne i god tid, da vejrprognosen sjældent holdte. Der var derfor også fart på, når vi øvede opvisningen udenfor, da himlen flere gange pludselig blev grå, og regnen begyndte at falde. Så skulle alle hjælpe med at få redskaber indenfor på 0,5 – Og så kunne vi øve, når vejret blev bedre igen. Eleverne var omstillingsparate, og vi måtte nogle gange

ændre lidt i programmet afhængigt af vejret, fx på Atletik stadion i Holstebro, hvor det blæste så meget, at vores luftbaner begyndte at flyve væk og ind på ”opvisningsgulvet”, så de elever, som ikke var på gulvet, satte sig på dem og holdt dem nede. Det blev en meget intens gymnastik-afslutning på skoleåret. På trods af nedlunkningen nåede vi 19 opvisninger med ti af dem fordelt på de sidste to uger. Eleverne var gode, omstillingsparate og klar på at give publikum en god oplevelse i en anderledes hverdag. Årgang 20/21 fik mange specielle og unikke oplevelser, for hvornår får man igen en opvisning, hvor klap er byttet ud med dyt? Hvornår får man lov til at opvise midt i et sommerland eller i nogens baghave? Vi fik aldrig det HELT store publikum, men til gengæld fik vi mange anderledes opvisninger og specielle oplevelser sammen som elevhold, og nogle ting er nok kommet for at blive – Så mon ikke I kan finde os i dragter i de smukke opgivelser fra Vedersø Klit en gang i foråret de næste mange år fremad?

Padeltennis på Staby Efterskole Af forstander Anders Boll Mikkelsen

På Staby efterskole er vi altid opmærksomme på, at følge med tiden og udviklingen. Derfor forsøger vi at have en pæn, flot og hyggelig efterskole med masser af muligheder for eleverne. Med fede faciliteter giver vi eleverne de allerbedste muligheder for aktivitet og glæde gennem socialt samvær. I foråret 2020 havde vi på skolen fået lavet ændringer, som skulle træde i kraft pr. august 2021. Dette indebar bl.a. at vore tidligere fokusfag blev til linjefag – og at fredagene, som tidligere havde indeholdt linjefag for 10. klasse udgik. Fredagene blev ændret, så de nu hedder 10Fredag. Aktiviteter-

ne tager udgangspunkt i nye og anderledes aktiviteter, som kan findes i vores lokale område. Af tilbud som kører om fredagen kan nævnes: Windsurfing, sejlads, STABY goes to Hollywood, korpset, padeltennis, gastronomi, fiskeri, drone og pink corner. Alle disse nye tanker, satte også gang i spekulationer omkring nybyggeri. Tankerne gik først på at skolen skulle udvides med et kreativt hus. Et par arkitekter blev kontaktet og vi fik nogle flotte bud på kreative huse. Dog var mavefornemmelsen ikke helt rigtig og bestyrelsen og ledelsen besluttede, at vi i stedet ville gå med en padeltennishal, som kunne indeholde

tre padelbaner – samt udvidelse af køkken og spisesal. Tegninger, byggetilladelse og håndværkere er kommet på plads i efteråret – og vi er nu i fuld gang med etablerinBygherre: STABY Efterskole

SAG NR.

Nørrevej 2, Ulfborg 6990 EMNE: MÅL:

TEGN.NR.

Principsnit/Overblik 3D ?

DATO: 09-09-20

REV.

FIL:

1188-20

20.01

gen af Danmarks første efterskolepadelhal. En fornøjelse at være firstmover på en sport, som er i rivende udvikling. Byggeriet skal stå klar i uge 8. Men hvad er padel tennis egentlig. Padel tennis blev opfundet i 1969 af Enrique Corcuera i Acapulco City, Mexico. Den første bane var ca. 25 meter lang og havde mure rundt om. Med døre i begge sider. Et net i midten. Og der blev spillet med bat, der var kortere end tennisketchere og uden strenge. I 1974 tog Alfonso de Hohenlohe, en spansk prins og forretningsmand, til Acapulco for at besøge sin ven Enrique Corcuera. Spanieren var så begejstret for spillet, at han byggede sine egne padelbaner i hans private klub i Marbella på Costa del Sol. Året efter havde Alfonso de Hohenlohe besøg af sin gode ven, den argen-

tinske millionær Julio Menditengui. Han blev også optaget af spillet og tog det med hjem til Argentina. Inden for nogle år blev padel en af de mest populære sportsgrene i Argentina. Allerede i 1990 spillede mere end 2 millioner argentinere padel, og landet havde 10.000 padel-baner. I Spanien er sporten efter sigende den største idrætsgren målt på antallet af udøvere. I det hele taget er padel blandt de idrætsgrene, der vokser hurtigst på verdensplan i disse år. Hvad er padel Padel i Danmark er en sport, der bedst beskrives som 50% af det bedste fra andre ketcher – og batsportsgrene og 50% sjov, adrenalin, makkerskab og hyggeligt samvær. Sporten er let at komme i gang med og appellerer der-

for til en bred gruppe af udøvere (unge, ældre, uøvede og handicappede). Padel har fantastiske fordele, der gør spillet helt unikt: • Nemmere og hurtigere at lære end nogen anden ketcher sport. • Det forbedrer din reaktionstid og reflekser. • Det kræver mindre styrke og teknik end andre sportsgrene, hvilket gør det lettere for børn og begyndere at komme i gang. Alligevel kræver det en livslang indsats at blive den rigtigt god. • Padel er ikke så fysisk krævende som f.eks. badminton, squash, tennis og fodbold m.fl., hvilket i sidste ende medfører færre sportsskader. • Padel er mere skånsomt over for knæ og hofter end f.eks. badminton,

squash, håndbold, volley- og basketball, da underlaget er blødt kunstgræs og ikke hårdt trægulv. Der er heller ikke direkte fysisk kontakt som i f.eks. håndbold, fodbold og rugby. • Det er en social sport, da det altid spilles af 4 spillere. • Padel har 2-3 gange mere effektiv spilletid end mange andre ketchersportsgrene på grund af rebounds fra væggen og det faktum at bolden stort set altid bliver på banen.

Spillet De grundlæggende regler er forklaret kort i det følgende, med det sigte at give en kort introduktion til spillet. Padel spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. Parene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel. Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jor-

den, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel. Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang. I oktober 21 var der 503 padelbaner i Danmark – og det ser ikke ud til at vi har toppet antallet af baner endnu. Vi tror på, at padel bliver en stor sport i Danmark – og at den bliver et stort aktiv for Staby Efterskole i fremtiden.

Udstyr Padel spilles med et bat typisk lavet af glasfiber, carbon og kulfiber. Bolden ligner en tennisbold, men er marginalt mindre og har mindre tryk. Banen Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten. Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge. Resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.

En skole langt ud over det sædvanlige Af tidligere elev Amalie Pedersen

Herlufsholm kostskole Herlufsholm er en skole og et gods, som er mest kendt for den så kaldte prestigefyldte skolegang, med skole uniform og kæft, trit og retning. Men sådan kender jeg ikke skolen. Jeg kender skolen som et sted med fokus på læring, traditioner og ikke mindst trivsel. Skolen er oprindeligt et gammelt munkekloster, som for godt 450 år siden blev foræret til Birgitte Gøye som i den forbindelse blev ejer og omlagde stedet til en kostskole for ”de rige mænds børn”. Dog indeholder skolen så meget mere, vi har fx en af Danmarks mest anerkendte IB afdelinger.

En ægte Herlovianer Birgitte Gøye gården, er navnet på det hus, hvor jeg bor – ”BG” i daglig tale, er en gård for 10. klasse, pre-IB og gymnasiet. Vi har vores eget hummer (værelse) samt en sovesalslærer i verdensklasse. Min hverdag er meget struktureret. Vi bliver vækket klokken 6.20 på sovesalen, som også er en af de ting man skal vænne sig til. Derefter går vi til morgenmad klokken 7.00. De faglige timer starter kl. 8.05 og kører frem til 14.30 el. 15.30. Derefter har vi fri, medmindre vi har en fritidsaktivitet. Skolen tilbyder mange forskellige fritidsmuligheder, for tiden har jeg yoga og HIT (high intensity

training). Herlufsholm er ud over de smukke omgivelser og den utraditionelle skoleform, også kendt for sit eget herlovianersprog, Det er egentligt ikke så indviklet, det er for det meste bare forkortelser af forskellige steder på skolen. Et eksempel kunne være, ”skygningen” som er skolebygningen, eller ”mygningen” som er museumsbygningen. Museumsbygningen er en vigtig del af Herlufsholm da de har nord Europas største samling af udstoppede dyr, med alt lige fra løver og elefanter til ørne og papegøjer. Alle disse udstoppede dyr, er doneret af gamle elever, der endda har foræret dem til skolen, eller skrevet i deres testamente at de ønsker at bidrage til samlingen.

Langt væk hjemmefra Offentlig transport har for mig de sidste fire måneder været en uundværlig del af min skolegang på Herlufsholm. Det tager mig godt fire timer at komme frem og tilbage til skolen. Dog er dette en realitet, for en stor del af skolens elever.

Der er ikke så mange, der skal over broen og hjem til Jylland, men der er derimod en del som kommer fra andre lande, som fx Singapore, Kina, Dubai og Island. Det har for mig, været en kæmpe omvæltning at komme til et sted, med så mange kulturer og forskellige må-

der at gøre tingene på. En oplevelse ud over det sædvanlige. For mig byder de komne år på gymnasiet, som jeg har valgt også at tage på Herlufsholm, og forhåbentligt mange flere gode oplevelser med skolens traditioner.

KOM MED PÅ D EN

GYMNASTIK

•

FODBOLD

•

MUSIK

•

OG MEGET MERE

FEDESTE C AMP 31. JULI - 3 . AUG. 202 2

MEN VÆR MEGA HURTIG.. .

FÅ EN FED SLUTNING PÅ DIN SOMMERFERIE 55

Galla

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK

stabyefterskole.dk

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG 21. MAJ 2022 Lørdag d. 21. maj 2022 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag. Pga. Coronavirus i foråret 2020 - vil vi i år samle både jubilarer fra 2020 og 2021 samt dette års jubilarer for 2022. Det betyder, at du kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet skoleåret i: 10 år: 2010, 11 eller 12, 20 år: 2000, 01 eller 02, 25 år: 1995, 96 eller 97, 30 år: 1990, 91 eller 92, 40 år: 1980, 81 eller 82, 50 år: 1970, 71 eller 72, 60 år: 1960, 61 eller 62, 65 år: 1955, 56 eller 57, 70 år: 1950, 51 eller 52, 75 år: 1946 eller 47

Der vil blive lavet et detaljeret program for både gammel elevdag og jubilardag. Dette vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Vi beder jer allerede nu reservere dagen. Har du spørgsmål, så sidder sekretærerne klar på mail sekretaer@stabyefterskole.dk eller tlf. 97 49 11 12.

Vi tager forbehold for ændringer - alt afhængig af COVID-19-udviklingen.

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Maiken Kjærgaard, jeg er født i 1981. Jeg bor i Videbæk med min mand Michael og vores tre børn Elias 6 år, Felix 11 år og Mille 13 år. Jeg nyder gode gåture med tid til refleksion og venindesnak. Jeg bruger meget tid på og sammen med vores børn. Vi nyder som familie ferier og rejser til udlandet. Det at opleve en anden kultur er givtigt og med til at sætte hverdagen i perspektiv. I 97/98 var jeg på efterskole. Jeg havde et godt år, hvor jeg oplevede ansatte, som var energiske og ville vi unge. Her blev frøet sået i forhold til at uddanne mig som lærer. Jeg har, fra da jeg startede på lærerseminariet i Silkeborg, hele tiden vidst, at jeg ønskede job på en efterskole. Jeg kan godt lide tanken om at være med til at give de unge et kanon godt år og være i en skoleform, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Som nyuddannet var jeg heldig at blive ansat på Sdr. Feldings Efterskole, som skulle starte op med første elevhold i august 2006. Efter 4 år som lærer blev jeg afdelingsleder, det synes jeg var rigtig spændende. Blandingen af lidt ledelse, undervisning og tilsyn fandt jeg givende. Som skolen udviklede sig, var der brug for en viceforstander, hvilket

jeg takkede ja til. Ledelse blev en større del af min hverdag, hvilket jeg fandt ud af, jeg befandt mig rigtig god i. Jeg synes, det er givende at være med til at sætte retning både for skolen, medarbejderne og alle de unge. Efter 15 gode år på Sdr. Feldings Efterskole, var det tid til nye udfordringer. Jeg sætter stor pris på at være blevet en del af en veletableret skole, med en energisk medarbejdergruppe og ledelsesteam, som alle har taget supergodt imod mig. På Staby er der ikke langt fra tanke til handling, hvilket jeg synes giver en god dynamik i hverdagen. Dagligt at møde 180 glad unge, som ønsker fællesskab, sammenhold, oplevelser og det fedeste efterskoleår er skønt. Jeg ser frem til mange gode år på Staby.

Mit navn er Jonas Rytter Samuelsen. Jeg er 29 år gammel og er opvokset i Valsgård nær Hobro. Jeg har hele mit liv elsket sport og har afprøvet mange forskellige sportsgrene. Den eneste, der er holdt ved, er gymnastik, hvilket jeg har lavet, siden jeg var helt lille. Efter mange gode år på foreningshold samt juniorhold var jeg ikke et sekund i tvivl

om, at jeg skulle på efterskole. Så i 2007 tog jeg et år på Bjergsnæs efterskole. Et helt fantastisk år med mange gode oplevelser og en masse gymnastik. Efterfølgende startede jeg, som elektriker i Hobro. Fordelt på mine 3,5 år som lærling var træner for Himmerlands juniorhold, aktiv gymnast på Nord- og Midtjyllands Rephold, teamgym hold og diverse herrehold. I 2013 startede jeg på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Mit semester på Ollerup var fyldt med nye venskaber, fede oplevelser og en masse gymnastik. Min linje på højskolen var Powertumbling, hvor jeg virkelig fordybede mig i gymnastikken. Efter mit højskoleophold, startede jeg på HF i Århus, hvor jeg sideløbende var timelærer på Viborg højskole. Efter at have afsluttet Hf, havde jeg et år, som gymnastiklærer på Skyum Idrætsefterskole. I 2017 startede jeg på Læreruddannelsen i Århus, med linjefagene matematik, historie og fysik/kemi. Under min uddannelse var jeg så heldig at komme i praktik på Staby efterskole, hvor jeg blev mødt med åbne arme. Så da ledelsen tilbød mig jobbet, sagde jeg et stort ja. Jeg glæder mig til at bidrage med det jeg kan til efterskolelivet, og jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer på Staby efterskole.

Hej jeg hedder Lone Pedersen. Jeg er 58 år, frisk og temmelig rapmundet. Er født og opvokset i omegnen af Ulfborg, og bor nu på en lille ejendom i nærheden af Ulfborg Kirkeby. Jeg var ansat på Staby Efterskole, som køkkenpige fra 81-85, derefter 23 år som ufaglært industriarbejder på AIS Hundevad i Ulfborg, sluttede som værkfører for 34 medarbejdere i montage og lager indtil firmaet gik konkurs i 2008. Derefter var jeg ude i flere vikariater, inden jeg igen faldt for madlavningen. Det blev ligeledes til uddannelse som ernæringsassistent, som jeg bestod i 2013 – som 50 årig!! Alle småjobs efter skoletid undlader jeg, men det har ikke været få. Købmand, bartender osv. Mistede min mand 1/2 år før vores sølvbryllup pga. af sygdom. Er nu gift igen og har fået en dejlig bonus datter. Jeg er nu kommet på rette hylde igen på Staby Efterskole med mad og kærlige unge mennesker. Mange hilsner Lone.

Mit navn er Lærke Stampe, jeg er 27 år gammel og er sidste år flyttet til Vejrum. Her bor jeg med min kæreste og hans søn fra 2016, min datter fra 2016 og vores fælles datter fra februar 2021. Som folk der snakker med mig nok ville høre er jeg ikke fra området. Jeg er født og opvokset på Sydsjælland

lige uden for Næstved. Inden vi flyttede herover boede vi i Næstved, hvor jeg først tog en HF på Næstved gymnasium og derefter arbejdede med lidt forskelligt, inden jeg uddannede mig som ernæringsassistent på Køge Rådhus. Uddannelsen gjorde jeg færdig i sommeren 2020 med særligt fokus på bæredygtighed, miljøvenlighed og ernæringslære. Herefter tog jeg turen til Jylland og på barsel. Jeg har gerne villet arbejde på efterskole lige siden jeg selv gik på efterskole på Stevns gymnastik- og idrætsefterskole. Når jeg ikke har studeret og arbejdet, så har jeg været aktiv som både sjippetræner, hjælpetræner i sejlads og inden for sang og kor. Nu har jeg været så heldig at blive ansat i køkkenet her på Staby Efterskole og glæder mig super meget til at få lov til både at arbejde i det lækre køkken og få lov til at blive en del af elevernes hverdag i form af deres kost.

Elevforeningen Formand Line Mikkelsen linemikkelsen01@hotmail.com Næstformand Mia Tang Meiner tangmeiner2@icloud.com Kasserer Anne Sig Bernhard anne.bernhard.2000@gmail.com Medlem Freja Kyndesgaard Riis Medlem Phillip Knudsen Medlem Nikolas Leander Læbel

Bestyrelsen på Staby Efterskole TORBEN GALSGAARD Formand fam.galsgaard@mail.dk NIELS BONDE Næstformand niels@id.dk MAJBRIT LILLESAND SØRENSEN Bestyrelsesmedlem lillesand@energimail.dk HEIDI BILGRAV Bestyrelsesmedlem heidibilgrav@gmail.com TANJA SIG BERNHARD Bestyrelsesmedlem tanja.bernhard98@gmail.com LONE VANG Bestyrelsesmedlem lone.vang@hotmail.com KARINA SUSGAARD Bestyrelsesmedlem haldsusgaard@mail.dk IVAN GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem tinaogivan@hotmail.com THORBEN AGGER Bestyrelsesmedlem thorbenagger@gmail.com

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling, Volleyball

Ejnar Christiansen Engelsk, Matematik, MTB, SUP, Disc golf, 10fredag

Jonas Rytter Samuelsen Gymnastik, Powertumbling, Spring

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad

Emilie Marie Steenberg Dans, Gymnastik, Rytme, 10fredag

Kim Fischer Mensbo Matematik, Fodbold, 10fredag

Holger Sprogøe Thomasbjerg Afdelingsleder, It-ansvarlig, Musik, PR og sociale medier, 10fredag

Evald Simonsen Førstehjælp, Jagt

Kåre Winther Holmgaard Fysik-kemi, Matematik, Fodbold, Håndbold

Maiken Kjærgaard Afdelingsleder, Matematik

Hanne Krog Kæmsgaard Syning, mode og design

Leif Laugesen Håndværk og design, Svømning, Træ, 10fredag

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Kristendom, Madkundskab

Henriette S Østergaard Dansk, Engelsk, Tysk, Badminton

Malene Fuglsang Borg Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Krea

Dorthe Maan Katborg Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Vejledning

Jakob Thesbjerg Håndværk og design, Metal

Maria S. Henriksen Dansk, Engelsk, Tysk, 10fredag, Vejledning, TR

Mette Libergren Nielsen Dansk, Matematik, Gymnastik

Søren Bloch-Christensen Historie, Samfundsfag, Billedkunst, Outdoor/ wellness, Smykker og tasker, 10fredag

Inger W. Kristensen Ernæringsassistent

Michael Brink Kibsgaard Engelsk, Tysk, Fodbold, 10fredag

Birgitte Isaksen Sekretær

Lone Pedersen Ernæringsassistent

Niels Ringsted Engelsk, Tysk, Fodbold, 10fredag

Lene Vilken Olesen Sekretær

Lærke Siri Stampe Ernæringsassistent

Samal Lamhauge Dansk, Kristendom, Guitar, Klaver med mer’, Musik, 10fredag

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Sara Brink Kibsgaard Dansk, Engelsk, 10fredag, Vejledning

Maiken Holm Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Stine Stoubæk Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Redesign, 10fredag

Anna Grete Krog Rengøringsassistent, Ernæringsassistent

Søren Berg Knudsen Gymnastik, Powertumbling, Spring, 10fredag

Dorte Stokholm Ernæringsassistent

Elevholdet

2020-2021

Elevholdet 2021/2022 Agnete Grønlund Børgesen . . . . . . . . . . . . . . Storring Alberte Holmegaard Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . Spjald Amalie Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hinnerup Astrid Troldtoft Andresen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Billum Emilie Rosenkilde Sørensen . . . . . . . . . . . . . Holstebro Johanne Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kibæk Karoline Gasbjerg Larsen . . . . . . . . . . . . . . . Fredericia Katrine Birkkjær Christensen . . . . . . . . . . Hammerum Kristine Obbekær Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Line Lund Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørre Nissum Liv Krog Bro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thorsminde Lotte Brouw Esager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Idom Lykke Mai Kvistgaard Kristensen . . . . . . . . . . . . . . Tim Lykke Sejerskilde Krupa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gårde Lærke Boddum Holbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Maibritt Sandgrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmsland Nanna Lundby Dokkedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Rikke Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ølstrup Rikke Schultz Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rindum Sille Gammeljord Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Sørvad Simone Kirkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vemb Simone Siersbæk Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Sofie Termøhlen Fabricius . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Thea Sinkjær-Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Billum Sophie Louise Sylvester Nielsen . . . . . . . . . . . Lønborg Emilie Viborg Andersen . . . . . . . . . . . . . . Nørre Vissing Sophie Alberte Riber Grove Hansen . . . . . . . . . Varde Katrine Lund Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varde Iben Bonde Eriksen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørre Nebel Maria Sanggaard Schmidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejdal Benedicte Borup Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Alberte Bak Poulsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Amalie Hartvig Dahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Amalie Sønderskov Uhrenholt . . . . . . . . . . . Silkeborg Anne Holmstrøm Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Anne Smed Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uglev Astrid Brejner Næsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gram Astrid Kjær Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Astrup Astrid Lisbygd Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Fabjerg Camilla Hald Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Carolina Elisabeth Viberg Rohde . . . . . . . . . . . Breum Caroline Brogaard Nygaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tim Caroline Pind Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tarm Cecilie Rødbro Kjeldsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stoholm Christina Kroning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søndervig Dorthea Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vils Ella Dedenroth Strøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Valby Emilie Skafsgaard Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Emma Muusmann Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . Struer Frederikke Nøddebo Petersen . . . . . . . . . . . . Løgstrup Gry Gade Hebsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Hanna Abildgaard Jensen . . . . . . . . . . Nykøbing Mors Helena Klarskov Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . Brørup Janneke Margaret Van Den Berg . . . . . . . . . . . . . . Hee Johanne Birkmose Galsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Hee Josefine Tange Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brovst Julia Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Kamilla Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fabjerg

Karoline Barrett Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Them Karoline Hilmar Troelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tim Katrine Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Klara Tuholt Agernem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Laura Bækbo Palmelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spjald Laura Højland Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Nissum Laura Old Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vorgod-Barde Laura Sandholm Petersen . . . . . . . . . . . . . . . Lomborg Laura Toft Forsom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Lea Grønkær Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Lea Vestergaard Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Videbæk Line Conradsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tim Line Melgaard Sakshaug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Line Nørby Kallesøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Louise Viola Hedegård Lund . . . . . . . . . . . . . . . . Vemb Lulu Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skærbæk Lærke Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Maia-Emilie Riemenschneider Andersen . . . . Sletten Maja Bach Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Maja Graulev Rasmussen Van Leuken . . . Skødstrup Marie Overgaard Aaberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Naur Marika Lantz Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kibæk Mathilde Bøgh Pedersen . . . . . . . . . . . . . . Fjelstervang Mathilde Møller Kristensen . . . . . . . . . . . . . . Harboøre Matilde Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Mille Mohr Hesselbjerg Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . Tim Mille Myllerup Ager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gjellerup Nanna Gaulshøj Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Nicoline Hornstrup Jeppesen . . . . . . . . . . . . Holstebro Nikoline Zenner Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vildbjerg Pernille Håhr Veile . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Durup Sarah Vesterlund Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Signe Birkkjær Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . Aulum Signe Bonde Øe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Signe Kirk Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Snejbjerg Signe Vad Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mejrup Silje Bliddal Trankjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tjørring Sille Rigmor Davidsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Tjæreborg Simone Hesselbjerg Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . Tim Sine Busk Nagskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aulum Sofie Nygaard Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Sophie Arvin Hembo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Thilde Poulsgaard Laursen . . . . . . . . . . . . . Vesterbæk Victoria Morthensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tim Xenia Thinggaard Ulsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Lærke Marie Bülow Jensen . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Ida Flarup Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ulfborg Signe Marie Larsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Emilia Bukholt Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . Poulstrup Leah Victoria Tierney . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens Emilia Skov Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feldborg Karen-Elisa Velling . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øster Tørslev Mie Mariane Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Felding Ditlev Valdemar Bjerre . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Emil Kamp Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hover Frederik Dalgaard Høj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Jakob Gravsen Bak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Struer Jakob Lundhus Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . Karstoft

Jakob Sørensen Torjussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjerm Kennet Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmsland Kristian Agger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lomborg Mathias Susgaard Hald Nielsen . . . . . . . . . Holmsland Mikkel Ferre Allerslev Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . Viborg Simon Højen Nygaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Hebo Sune Kjeldgård Johansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hee William Katborg Bertelsen . . . . . . . . . . . . . . . Halgaard Jesper Stubkjær Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lønborg Alfred Dalby Heinsen . . . . . . . . . . . . . . . . . Bjerringbro Valdemar Bagger Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skive Alexander Leth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Allan Sandholm Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hee Anders Hjøllund Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Andreas Grønkjær Kudahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lund Daniel Juhl Thomsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Frederik Mosgaard Mølby . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Gustav Guldberg Olesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fabjerg Hjalte Bastrup Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Linde Jacob Zetterlund Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . Thyborøn Janus Møller Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvidbjerg Jeppe Gaulshøj Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Jeppe Søndergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Johan Hald Rahbek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro Jonas Pape Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Varde Julius Kirkeby Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Kristian Alexander Søby Kristensen . . . . . . . . . Tjørring Kristian Nordensgaard Nielsen . . . . . . . . . . . . Mejrup Laurits Flye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tim Mads Kynde Krarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Magnus Ehlert Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . Brande Malik Ulrich Kromann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skave Malthe Libergren Abrahamsen . . . . . . . . . . . . . Mejdal Mikkel Holm Risum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjerm Morten Strøm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Nicklas Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bremdal Noa Kofod Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Noah Kjær Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lind Oliver Krogh Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringkøbing Oskar Bruun Vium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejrum Rasmus Søndergaard-Nielsen . . . . . . . . . Nørre Nebel Rasmus Ægidius Holm Boutrup . . . . . . . . . . . Halgård Sigurd Sønderholm Nielsen . . . . . . . . . . . . Nr. Felding Simon Dalsgaard Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hee Thomas Kjær Aarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stadil Tobias Overgaard Mikkelsen . . . . . . . . . . . . . . Lemvig Tobias Sølund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Randbøl Valdemar Brunsgaard Christensen . . . . . . . . . Breum Victor Blindbæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Vitus Damgaard Risvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry Phillip Thomas Brix Petersen . . . . . . . . . . . Middelfart Nikolaj Bech Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ikast Jakob Steiner Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skjern Mads Bruun Kobberup . . . . . . . . . . . . . . . . . Haldgård Victor Madsbjerg Andresen . . . . . . . . . . . . . . . .Mejrup Nicklas Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nørre Nissum Hjalte Josefsen Gadegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Resen

STABY efterskole Nørrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk