Før du kan score, må du have et mål – at blive læsevejleder

Af lærer Dorthe Maan Katborg

Leg med ord har altid været et sjovt omdrejningspunkt her i hjemmet, da jeg som dansklærer altid smager på ordene og snakker med vores egne børn om ords oprindelse og betydning. Min mand er i dag erklæret ordblind, men først på en senere uddannelse, efter at han var blevet 40 år, blev han testet og har fået mulighederne og øjnene op for, hvilke tiltag man kan blive tilbudt, når man er erklæret ordblind. Vores børn synes ofte, at det er meget sjovere at lave lektie og læse med far, da de selv udtaler, at ordene og sætningerne får mange flere muligheder undervejs, hvilket åbner op for helt nye diskussioner om teksterne.

Italesættelse og synligheden af elever, som har læse- eller stavevanskeligheder, er helt klart blevet større i de år, hvor jeg har været lærer, og det er heldigvis ikke længere noget, man blot overser og løser ved, at eleverne bare er stille og ikke forstyrrer de andre elever i klassen.

Der er store forventninger til eleverne, at de til afslutning af Folkets Skole efter 9. el. 10. klasse kan vise/bevise, hvad de har lært af viden undervejs. Eleverne bliver udfordret på mængden af opgaver og deres strategier til at opsamle og formidle deres vidensopsamling. At være læsevejleder på en skole er derfor ikke kun i forhold til ordblinde elever, men faktisk synlighed omkring, hvordan man gør læsning og forståelse af tekster tilgængelig for alle elevers bedste. Formlen for den gode læsning benytter sig af flere elementer – både at man kan knække koden bogstav for bogstav, har strategier til at forstå forskellige teksttyper og ikke mindst, at man som elev er motiveret til at ville læse.

Læsning = afkodning * forståelse * motivation

Ordsproget lyder: ”Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”

At være læsevejleder er derfor ikke noget, man kan gøre alene, men et samspil, som kræver alle skolens lærere, og ikke mindst elevernes lyst til at ville lære, også når det kræver en længere indsats.

Dette kan til tider være ret svært, hvis man enten er langsom til at læse, og derfor ikke har nået slutningen af teksten, inden den skal bearbejdes, eller, at man slet ikke har knækket læsekoden til, hvad det handler om, så kan motivationen forsvinde. Et eksempel kunne være teksten herunder, hvor man kun selv får enkelte ord til genkendelse og skal skabe mening, inden man til slut får spørgsmål om teksten.

Tiltag for den bedre læsning og læseforståelse for alle elever kan derfor være: - forklaring om opgaven inden start og dens formål - hvem er til stede i teksten - billeder

Læsevejlederuddannelsen har givet en teoretisk baggrund for forståelse af læsning og dens udfordringer, men den har bestemt også givet mulighed for erfaringsudveksling i det hurtigt voksende felt med hjælpemidler, og hvilke tiltag man kan tilbyde for både rød, gul og grønne inklusionselever, hvilket man ikke er blevet undervist i på læreruddannelsen.

Læsevejlederuddannelsen har givet muligheden for at kunne tage test på eleverne, hvis der er bekymring for ordblindhed, sådan at det kan blive afklaret, inden de skal videre på en ungdomsuddannelse, hvortil hjælpemidlerne faktisk kan være klar til uddannelsesstart. Samtidig kan man også under trygge rammer på skolen få italesat med forældre og elever, hvilke muligheder eller tiltag for eleven kan være, uanset om man bliver erklæret rød som ordblind eller gul med læsevanskeligheder, som der skal arbejdes med, men som ikke betyder, at man er ordblind. Uddannelsen har også givet indblik i, hvordan man tester, og hvad man tester for i de forskellige test.

Ligeledes synes jeg, det er godt at kunne guide i, hvornår på året, man kan foretage test på 9. og 10. årgang, og man kan tage samtaler med elever og forældre omkring, hvilken betydning det har at få foretaget en ordblindetest på baggrund af tidligere undersøgelser eller test hos mig med mistanke om ordblindhed eller læsevanskeligheder. En ordblindetest kan som udgangspunkt kun tages en gang, og den er gældende ved uddannelsesskift de efterfølgende 15 år.

Vi har haft inklusionsundervisning i dansk, engelsk og matematik på Staby Efterskole i flere år, men der har fokus primært været på den enkelte elev, og hvordan man kunne støtte denne i det enkelte fag.

Der er nu fra i år blevet lagt spor til nye trin i forhold til læsevejledning og inklusionsundervisning på Staby Efterskole, hvor man både arbejder med erfaringsudveksling for inklusionskollegaerne imellem, så de kan blive klædt bedre på til at kunne støtte eleverne i deres fag med andet end blot at komme igennem pensum. Sideløbende bliver der selvfølgelig også arbejdet med individuelle strategier, som er tilpassede de enkelte elevers behov i de forskellige fag.

Afslutningsvis er der sat fokus på, hvordan forskellige hjælpemidler og tiltag kan tilbydes og blive nyttige i forhold til de afsluttende skriftlige og mundtlige prøver for inklusionselever.

Læsevejleder er dog ikke noget, man bliver med et bevis i hånden, som jeg har fået her i efteråret 2021. Det er en længere proces, hvor der skal arbejdes med, hvad der er passende til Staby Efterskole og ikke mindst, hvilke behov de forskellige elever har det pågældende år. Jeg er stolt af, at vi er kommet et stykke videre i sporene, og jeg er sikker på, at der vil komme en fornuftig vej på Staby Efterskole med masser af sideveje og mål, da dette er et felt, som der er meget fokus på og udvikling omkring i disse år.