Tjekkiet 2021 – Ny efterårsudlandstur for hele elevholdet

Af lærer Michael Brink Kibsgaard

Jamen øhhhh … Hvor skal vi hen du?

Et nyt tiltag skulle i år implementeres. I mange år har 10. klassetrin i foråret været på en sprogrejse til henholdsvis London eller Berlin, et sådan koncept blev for år tilbage afløst af linjeture, hvor de fire 10. kl. linjer (gymnastik, outdoor, musik og fodbold) arrangerede hver deres udlandstur med deres egne interesser for øje. Ydermere har 9. klassetrin den sidste dekade på samme tidspunkt besøgt vort lands hovedstad.

Med ændringen af linjefagsformatet og indførslen af 10fredag, var der også brug for at tage et kig på udlandsturen. Vi blev hurtigt enige om, at det skulle være en tur for hele elevholdet, den skulle ligge i starten af skoleåret og man skulle have oplevelser samt udfordres og derigennem rystes godt og grundigt sammen på kryds og tværs af klasser, køn, interesser, årgange osv.

Altså … Det der corona – det er godt nok træls!

Anders B. Mikkelsen og jeg fik til opgave at arrangere turen, og det var da med en vis nervøsitet, at arbejdet om at få 200 mennesker ud i Europa til sjov, spas og oplevelser blev igangsat midt i en coronatid. Vi besluttede derfor hurtigt, at vi ville entrere med et rejseselskab. Bud blev indhentet og valget faldt på Unitas – et erfarent selskab udi Tjekkiet såvel som efterskolerejser, og vi valgte i fællesskab det tjekkiske naturskønne område Spindleruv Mlyn, også kaldet Spindl. Vi havde et super samarbejde med dem, og da det pludselig viste sig, at vi med al sandsynlighed ikke ville kunne få vore ikke-vaccinerede elever og personale med på tur i uge 37 uden de skulle gå i karantæne grundet Tjekkiets corona-restriktioner, var Unitas lynhurtige til at finde alternative løsninger samt ordne alt med de lokale partnere. Valget faldt i stedet på uge 43, således de, der måtte ønske det, kunne nå at blive vaccineret, og afsted kom vi - allesammen!

Man sover altså bare mega-godt i en bus – sagde ingen nogensinde

Søndag i efterårsferien ankom eleverne til Staby ved 14-tiden. Kufferterne var pakkede (hos nogen lignede det bagage til en forestående jordomrejse), smilene var skruet på og der summede af den der helt specielle stemning, der opstår hver gang man skal ud at rejse. Derpå fulgte lidt fælles info i foredragssalen, forfriskning i spisesalen og slutteligt madpakke-pakning inden vores tre busser ankom, og eleverne skulle finde sig godt til rette deri. Ved grænsen spiste vi lækre medbragte hjemmelavede pizzaer, som køkkenet havde forsynet os med, efterfølgende skulle der tisses af samt tankes op på snacks, da de tyske tankstationer, til vores store forbløffelse, lukkede kl. 19. Derpå fulgte den specielle disciplin: at sove i en bus. Jeg husker det som totalt problemfrit fra min egen efterskoletid, men det bliver åbenbart sværere med alderen - og så sad jeg endda i en af de to pigebusser, hvor der åndede fred, ro og idyl. Det forløb vist en smule anderledes i drengebussen, har jeg ladet mig fortælle.

Turen gik dog helt efter planen, og vi ankom i god tid mandag morgen - så god, at vi skulle holde en halv times pause 10 km fra hotellet, da de ikke var klar til at tage imod os endnu. Jeg kommer sent til at glemme den fantastiske oplevelse det var at køre de sidste to timer til hotellet gennem det smukkeste bjergrige landskab, hvor en svagt skinnende rød solopgang prøvede at kæmpe sig gennem frostvejret.

Okay – hva’ skal vi så få tiden til at gå med hernede?

Da vi ankom mandag morgen, tog vores lokale ”fixere” Jidka og Martin imod os. De var med os hele ugen, og hver gang der var problemer, stod de klar til at hjælpe. Ved ankomst fik vi nøglekort til hotelværelserne, morgenmad og så var det ellers bare med at få klædt om, så man var klar til dagens aktiviteter. Vi havde lavet et program, hvor alle 9 hold skulle rundt at prøve tre forskellige aktiviteter tre dage i træk. For min gruppes vedkommende stod det den første dag på mountainbike fra hotellet, hvorefter vi cyklede ud af byen og op i bjergene. Mange blev udfordret på de til tider halvstejle op- og nedkørsler, men alle klarede sig igennem – fedt! Vores anden aktivitet var ”Bridging”. En ca. 130 meter lang zip-line på tværs af en opdæmmet flod. Det var vildt at se, hvordan eleverne bare kastede sig ud i det og fik en på opleveren. Efter en omgang frokost (medbragte hjemmesmurte madpakker fra hotellet bestående af 90% kridhvidt brød), var det tid til dagens kongedisciplin – rappelling. 40 meter ned af en dæmning, hvor næsten alle kom igennem - nogen endda på trods af stor frygt og højdeskræk, men eleverne var gode til at bakke hinanden op og få alle med. Slutteligt ventede en 4-5 km gåtur hjem til hotellet, hvor lærere såvel som elever efterhånden var ved at være godt trætte. Flere elever gik simpelthen bare i seng om eftermiddagen, sov indtil aftensmad, spiste og gik i seng igen bagefter.

Næste morgen, tirsdag, var der lidt mere ro på. Nu kendte vi hotellet og ikke mindst restauranten, som ved første øjekast ikke lige var gearet til at modtage 200 mand på én gang – dette blev dog hurtigt udbedret (én mand til at portionsanrette alle måltider var ikke nok). Ligeledes startede aktiviteterne først kl. 10, da det simpelthen ville være for koldt at starte tidligere. Generelt havde vi dog helt fantastisk vejr: 5-10 grader, vindstille, ingen nedbør og fint med sol hele ugen. På dag to stod den for min gruppe på klatring fra formiddagen af. Der var lavet to ruter på nogle klippeformationer, hvor mange elever nåede helt til tops. Derefter ventede et godt hike, hvor vi bl.a. prøvede at gå op af skipister, hvilket var en lidt speciel oplevelse og en smule stejlt for nogle. Vi nåede frem til dagens sidste aktivitet, som var et såkaldt Giant Swing. En trækonstruktion, hvor man fastspændt i et seletøj blev hejst baglæns op, indtil en split blev trukket, hvorpå man svingede frem og tilbage og fik sig et lille adrenalinkick. Denne eftermiddag var der lidt mere energi blandt eleverne, da vi kom tilbage til hotellet. Nogle fik brændt lidt af det af i svømmehallen, mens andre gik en tur ned til den lille nærliggende by – efter sigende har den lokale pommes-frites-mand købt en herregård og en Ferrari samt pensioneret sig selv grundet velstand efter elevernes besøg – han havde dæleme travlt den uge.

Om aftenerne måtte eleverne besøge hinanden i de fællesrum, der var i de forskellige værelsesbygninger. Her blev der spillet spil, snakket og pjattet og vist nok også holdt lidt i hånd. Generelt var eleverne rigtig gode til at aktivere sig selv og hygge sig sammen.

Den sidste dag i Spindl, onsdag, bød for min gruppes vedkommende på et formiddagsbesøg i en imponerende monkeypark. 32 stationer, højt i trætoppenes kroner, snoede sig ud og ind mellem hinanden. Her blev mange udfordret på både motorik og styrke, men langt de fleste fik sig slidt igennem. Efterfølgende var der noget for de fartgale – sommerbob som opvarmning og efterfølgende downhill scooter, et forvokset løbehjul, hvor man godt kunne få en del fart på. Den sidste aften gik mest af alt med at få pakket sammen, således vi var klar til afgang næste morgen.

Jeg har været udsendt som soldat to gange, men sjældent har jeg set så disciplineret, timet og ordentlig en indsats, som da eleverne skulle pakke sammen, rydde op, forlade deres værelser og pakke busserne torsdag morgen. Jeg var bare dybt imponeret! Det endte da også med at alle tre busser fyldt med elever holdt og ventede på, at jeg skulle blive færdig med det samlede check-ud i receptionen, dejligt! På vej til Prag skulle vi lige igennem bjergpasset, hvilket gav lidt adspredt køresyge, og da vi rammer motorvejen, kører forbi den store Skoda-fabrik og nærmer os Prag, undrer det chaufføren, hvorfor der er så utrolig lidt trafik ind til hovedstaden og vanvittig meget ud derfra. Det viser sig så, at vi netop har ramt den 28. oktober, som er det selvstændige Tjekkoslovakiets grundlæggelsesdag fra 1918, hvorfor butikker, indkøbscentre mm. (desværre for eleverne) var lukkede. Heldigvis gav det jo så derimod mulighed for at nyde mange af de vidunderlige kulturelle seværdigheder i den smukke gamle by. Jeg tror dog også de fleste fik deres McDonalds-fix den dag. Til aften skulle vi alle mødes til et cruise på floden Moldau, hvor vi fik fælles aftensmad. Det var en hyggelig afslutning samt utrolig smukt at se byen oplyst fra vandsiden. Efterfølgende fulgtes vi til et af Prags helt store kendetegn – sort teater, hvor vi så en forestilling, der vist, for at sige det mildt, blev taget blandet i mod. Eleverne opførte sig dog rigtig pænt og ordentligt. Derpå manglede kun én ting – i busserne og hjem.

Turen hjem gik glimrende og fredag ved middagstid ramte busserne Staby, hvor forventningsfulde forældre og trætte elever kunne genforenes.

Hvaaaa’ee ... Skal vi prøve igen næste år?

Vi har modtaget meget positive tilbagemeldinger fra såvel personale som elever. Det har været en helt igennem dejlig tur med udfordringer og fuld knald på, men også tid til at lære hinanden bedre at kende. Vi vil hjertens gerne lægge turen tidligere på skoleåret til næste år, som det også oprindeligt var planlagt med denne, da vi tror, det kan give et elevhold en fantastisk start på et efterskoleophold. Om det lige bliver det samme sted igen ved man aldrig, men den smukke tjekkiske natur må og skal opleves igen på et tidspunkt.