Afslutningstale 2021

Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, medarbejdere, forældre og bestyrelse.

Hjertelig velkommen til de absolut allersidste intense øjeblikke i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2020-2021.

Skoleåret er om meget kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 165 elever og 37 ansatte har været med på hele denne fantastiske rundtur eller rutchebanetur af oplevelser.

Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger – eller nå nej. Der var jo lige 10 ugers hjemsendelse – så 32 fysiske uger.

Måske kan I lige nu genkalde følelsen af den første dag, hvor det hele skulle starte? Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag - og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår.

Jeg vil gerne trække lidt frem fra den første dag – hvor mit udgangspunkt handlede om forandring.

Mit udgangspunkt var fra bogen ”Hvem har flyttet min ost”… Altså historien om musene der leder efter mad … Jeg sagde bl.a.:

Forandring sker. Forvent forandring. Hold øje med forandring. Omstil dig hurtigt til forandring. Omstil dig. Nyd forandring. Vær forberedt på hurtigt at omstille dig og nyd det så igen.

Kære elever. I er alle sammen landet på en ny ostestation i en helt ny hverdag, hvor der kommer masser af forandring. I vil langsomt vænne jer til den nye hverdag – men sørg hele tiden for at være med – at være åben, nysgerrig overfor alle de nye kammerater, udfordringer og opgaver. Og bare rolig, vi skal nok sørge for, at der er mad nok til jer…

Coronakrisen har vist os, at verden er blevet meget foranderlig – den frihed som vi før havde – er pludselig ændret. Vi kan ikke bare gøre som vi gerne vil, men skal hele tiden tilpasse os en ny hverdag, passe på os selv og hinanden.

Mine forventninger til jer var store … et hold med friske drenge og piger. Hvilke fantastiske muligheder! Masser af unikke talenter – fodboldspillere, boldspillere, musikkere, springere, dansere, kreative folk, outdoor elskere, madelskere… En samling af nutidens friske unge, med masser af energi, gåpåmod og glæde. Det kunne jo kun blive et helt fabelagtigt år.

Vi kom til at mærke forandring. Der var restriktioner fra starten, hvor I forældre ikke måtte komme ind på skolen. Vores opstart foregik her bag springcenteret i forrygende varmt solskinsvejr. Det lykkedes – og alle kom godt i gang.

Hverdagen var fyldt med coronaregler, opdelte grupper og afstande. MEN langsomt fik vi vænnet os til den nye dagligdag og det fungerede for os alle. Snart blev det at: - Holde afstand! - Nyse og hoste i ærmet - Vaske hænder - Bruge håndsprit og passe på nærkontakter – en meget naturlig del af hverdagen!

Sensommeren gik fornuftigt og langt de fleste af de planlagte ting på kalenderen kunne gennemføres. Dog var der fortsat problemer med større arrangementer, så forældredagen blev sammen med efterskolernes dag aflyst. ØV. ØV.

Efter efterårsferien blev restriktionerne igen strammet og det resulterede i at brobygningsforløbene for 10. kl. ikke blev helt gennemført, men heldigvis kunne vi stadig lave musical – og vi fik muligheden for at vise Musicalen – KYS DET NU DET SATANS LIV til jer forældre og familier. Dejligt at noget kunne lykkes og vi fik besøg i huset.

Det blev generelt vanskeligere at komme ud af huset – men heldigvis havde I stor lyst til at være på efterskolen, hvor I kunne nyde efterskolelivet. Blev man på efterskolen i weekenderne (som rigtig mange gjorde), kunne man jo få lov til at være sammen og leve et helt normalt ungdomsliv. Rigtig mange har været på efterskolen i lange perioder (kun været hjemme, når skolen var lukket), hvilket også har betydet, at vi har brugt en del flere ressourcer på weekender i dette skoleår.

Projekt og OSO blev gennemført i december – og det blev ligeledes til en overraskelsestur og oplevelsesrig dag i skøjtehallen i Herning. Fedt at kunne komme på tur alle sammen! Høj musik, en sød ven eller veninde i hånden og så suse rundt (altså i forskellige tempo!!) i skøjtehallen og som afslutning TAKE AWAY Mc Donnalds mad i skøjtehallen.

Årets julegudstjeneste foregik i multisalen – men det var jo også en hyggelig oplevelse. Måske husker I også pigernes luciasang!

Pludselig kom der nye meldinger og retningslinjer – og eleverne skulle sendes hjem før tid. Med hurtig reaktion fik vi rykket julemiddagen, så der kunne blive afholdt julemiddag som en form for juleafslutning inden hjemsendelse til en uvis coronanedlukningsperiode!!!

Hjemsendelsen stod på i januar og februar – og indtil mandag d. 1. marts, hvor vi endelig kunne forsamles igen. Denne periode betød dog, at 8 elever havde tabt gejsen og modet i coronanedlukningsperioden.

Fjernundervisningen var hård. Vi var alle godt forberedte, men det er bare ikke det samme at sidde selv og have undervisning på en skærm, når man er vant til at have læreren lige ved hånden sammen med sine herlige og glade kammerater. Fællesskab og efterskoleliv – det fungerer bare ikke optimalt på afstand!

Fra vores evaluering skriver vi bl.a.:

Overordnet set ser det ud til, at den virtuelle undervisning har fungeret ret godt i hjemsendelsesperioden.

Der er ingen tvivl om, at der er en ret stor gruppe af elever, der synes, det har været svært. De mener de har tabt læring og har haft svært ved at vænne sig til den virtuelle undervisning. Derudover har ganske mange lidt af formindsket trivsel og en spirende ensomhed, hvilket nok også er forventeligt på baggrund af et hektisk ophold på efterskole, hvor man er omgivet af mennesker 24-7.

JUbbiiiiii. Endelig 1. marts – og vi var klar med hejste flag, flagalle, banner og ikke mindst god og glad energi til de sidste fire måneder.

Lykken varede dog kort – og allerede ved første FALCK kviktest havde vi en elev som testede positiv… Stor panik, hurtig reaktion og hjemsendelse af nærkontakter, stor opmærksomhed fra nyhedsmedierne, så der kom vi rigtig i vælten. MEN heldigvis var det en FALSK positiv test – og vi kunne ånde lettet op og komme tilbage i startmode.

Tilbagevenden til efterskolelivet var svært for de fleste, selvom vi alle havde glædet os til den del. Der var dog stadig retningslinjer og restriktioner – og generelt store krav mht. at komme ud og møde andre efterskoler. Det betød, at det var umuligt at komme ud og få lavet nogle opvisninger i marts… som jo også lige skulle helt på plads inden vi kunne tage på opvisningsturne. Mange planer blev lagt – og ændret igen.

En af de nye ting efter nedlukningen var opstart af vores egen testning på efterskolen. Hurtigt fik vi uddannet nogle supervisorer, som kunne varetage to ugentlige test – og det gav en større sikkerhed for ”coronafrie” elever. Eleverne er nu utrolig gode til testning – og vi klarer hele banden på blot en enkelt time.

Langsomt kom der gang i fodboldkampe, som kunne spilles udendørs – lidt indendørs håndbold og tilsidst udendørs og indendørs opvisninger med klare retningslinjer. Men små ting – gør os glade. Muligheder fremfor begrænsninger giver heldigvis meget bedre energi og humør.

Den sidste del af året med ”skiuge” med fire indlagte dage, hvor vi skulle lave andet end at gå i skole. Ud at køre med bus – ja, tænk engang hvor stor en oplevelse det lige kan være – også med mundbind.

Kanotur på Gudenåen omkring Silkeborg, klatring og padeltennis omkring Holstebro, Surf på Ringkøbing Fjord samt viking for en dag på Bork Vikingehavn. Dejligt vejr og nogle helt anderledes oplevelser.

De unge gymnastiklærere havde i coronanedlukningen fundet en ny og spændende interesse – disc-golf. De kørte rundt i landet, men ville gerne lave vores egen bane på STABY, så de og eleverne kunne få gang i den del. Der blev indkøbt – og lavet en rigtig hyggelig 9 hullers bane rundt på skolens areal, som er blevet brugt rigtig flittigt af både drenge og piger.

De skriftlige prøver blev afholdt – dog havde Folketinget og Undervisningministeriet sikret at elever ikke kunne falde helt igennem, nu hvor coronaperioden havde taget to måneder fra de unge mennesker. Man var sikret som minimum sin standpunktskarakter i både de skriftlige og mundtlige fag. Et godt sikkerhedsnet for de fleste.

Flere og flere fodboldkampe blev afviklet – og vi begyndte mere og mere at tro på at skoleåret kunne afsluttes med flere opvisninger og forhåbentlig en god afslutningstur et sted i Danmark.

Planerne blev lagt – og aftalerne kom i hus. Nogle opvisninger blev aflyst – men heldigvis har disse coronatider jo lært os at navigere i forandringer og ændringer. Så det var på med ”mulighedernes briller” – og prøve at finde frem til det rette program. Det lykkes – og mht. opvisningerne kun på baggrund af nogle meget omstillingsparate og dygtige gymnastiklærere, som var klar på at give eleverne så meget opvisning og oplevelser som muligt. Det var en stor oplevelse at starte opvisningerne i Gråkjær Arena sammen med Bøvling og Vesterlund… Pga. flere coronatilfælde, var vi lige ved at melde afbud Men heldigvis kunne mange af jer nå tilbage – og det blev en fremragende start på opvisningerne. Vi har hen ad vejen mødtes med flere andre efterskoler, været på stranden, i den private have, i Djurs sommerland, atletikklubben, Nørre Vosborg, bedsteforældredag, Gråkjær for forældre og familier samt selvfølgelig lidt fotosession og miniopvisning på Dueodde strand på Bornholm, hvor afslutningen fejredes med en lækker dukkert.

Der er blevet kæmpet i golf, beachvolley, disc-golf og ikke mindst hygget og badet en hel del i søen.

Det lykkedes – vi har haft travlt den sidste tid. Koncerter med Kris Herman og Niklas Sahl, standup, hypnoseshow og ikke mindst den helt fantastiske afslutningstur til Bornholm! Hyggelige og grænseoverskridende aktiviteter på den hyggelige ferieø. En afslutning vi aldrig har prøvet, men I var gode og udvalget havde lavet en virkelig fremragende tur – tak for det!

I fik i den sidste periode virkelig smag for sammenholdet, fællesskabet – og det nære venskab – og oplevelsen af ikke at kunne undvære hinanden. Det er nok først i næste uge, at det går op for jer, at I mangler alle de andre – og at der bliver meget stille.

Kære elever

Jeg håber rigtig meget, at STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene og forventningerne til jer var der gennem hele året - og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene og forventningerne er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere og klogere!

I har virkelig været vedholdende, klaret forandringer og vist stor omstillingsparathed. Samfundssind og ansvar – I har klaret året uden de store ”coronatilfælde” og nedlukninger – flot og ansvarligt.

I har været gode til at leve i nuet – og suget alle små og store oplevelser til jer.

I har vist stor rummelighed, været tætte (med afstand), opmærksomme på hinanden – rigtig gode kammerater og givet plads til alle trods forskellighed og mangfoldighed. I har alle udviklet jer – og er robuste – og kan fra nu stå på egne ben – og klare alverdens udfordringer og kriser. Tak for alle jeres smil og daglige små og store oplevelser.

I er standers bedste hold.

Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole.

Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget.

TAK for den fantastiske opbakning I har vist efterskolen. I har været på efterskole på afstand – vi har nærmest kun lært hinanden at kende gennem de infomails som I har modtaget i Viggo gennem skoleåret. TUSIND tak for at I har troet på efterskolelivet og vores forsøg på at give jeres dreng/pige de bedste redskaber og oplevelser i dette efterskoleår. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret hist og her– Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke på jeres videre vej.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har trods coronaudfordringer - hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt for elevholdet. Tak for jeres store omstillingsparathed, engagement, vedholdenhed, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det var svært eller gik lidt for stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse. En helt speciel tak til Hanne Kæmsgaard og Peder Toft, som begge stopper efter mere end 40 år på dette sted. Men mere om det senere… TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye projekter omkring spisesalen og padeltennishallen venter – og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer!

Afslutningsvis vil jeg gerne sende jer afsted med hjælp fra Hella Joof som for nogle år siden har skrevet en tale til de unge – hun skriver bl.a.: Når jeg ser jer dunede unger, så svulmer hjertet i mit bryst. I er så fine med jeres dunede kinder, og I pipper så højt. Jeg får lyst til at tage jer i lommen og ae jer blidt på hovedet med pegefingeren og sørge for, at intet ondt skal ramme jer.

Men det er ikke sådan, man bliver et voksent, stærkt, klogt menneske; ved at ligge i lommen på en midaldrende dame, som giver en ret og fodrer en med makroner og stryger en med hårene. Man bliver voksen af udfordringer og modgang, som man overkommer ved egen hjælp. Det betyder ikke, at man ikke må bede andre om hjælp. Slet ikke. Man skal bede andre om hjælp. Men man skal ikke altid gøre det som det første, medmindre man skal flytte et flygel op på femte sal eller der er sket noget helt, helt forkert. Så skal vi have en voksen med. Men det er dejligt at klare tingene selv, finde sine nøgler, arrangere en rejse, løse et problem uden at involvere sine forældre. At overkomme en forhindring, at overkomme sig selv. Det gør en stolt og giver en mod på livet.

I er alle sammen noget særligt, og ingen af jer er noget særligt, og heri ligger der en kæmpe fred. Det er ikke vigtigt at være speciel. Men samtidig behøver man ikke at prøve at blive som de andre for at passe ind. Uanset hvor meget man forsøger, er man jo blot et menneske med hud og hår og negle og sult og tørst og masser af følelser som trofaste følgesvende. Det er de andre også. Man fryser, når det er koldt, og sveder, når det er varmt, og græder, når man er ked af det. Det gør de andre også. Nogle er gode til sprog, andre til matematik, og nogle, de heldige, til begge dele. Men vi er alle sammen mennesker, og det er noget særligt.

Find ud af, hvad du er god til, og hvad der brændende interesserer dig, for det er den vej, du skal gå. Også selvom alle de voksne siger, at det er mere sikkert med en anden vej. Det ved de ikke noget om. Hvis du elsker duften af træ og er god til at bygge noget med dine hænder, så lur mig, om du ikke bliver en blændende tømrer eller snedker. Hvis du fra barnsben har kunnet lugte, hvad naboerne skulle have til middag, at der lå en muggen appelsin under sofaen, mon så ikke du bliver en mesterlig parfumechef med adresse i Frankrig? Og hvis du altid har passet dine små søskende og naboens børn og overhovedet ikke syntes, det var spor kedeligt, tværtimod elsker du at tale med børn og lytte til deres sprog og lære af den særlige filosofi, børn øser af, så skal du nok være pædagog eller skolelærer.

Der er lagt nogle talenter ned i dig, i din hjerne, i dit hjerte, i den usynlige rygsæk, du bærer på. Dem skal du udnytte, for verden har brug for dem. I det hele taget har verden brug for dig. Ellers var du ikke blevet født. Du kan ikke undværes, for du skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Vi glæder os alle sammen til det, du bidrager med. Og det behøver ikke at være noget kæmpe stort. Du kan nøjes med bare at være et menneske. Som elsker og bliver elsket. Det er allerede meget.

TUSIND TAK til jer alle for et anderledes og fantastisk år. Held og lykke på jeres videre vej.