Årby Kirke & Sogn - Nr. 2-2025

Page 1


Håbet der bærer os

I Paulus’ brev til Romerne skriver han: »Vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, udholdenheden fasthed, og fastheden håb. Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.« (Rom 5,5). Det er en sætning, jeg ofte vender tilbage til, især i tider, hvor mørket synes tæt, og hvor det måske er svært at finde meningen med det hele.

Vi lever i en verden, hvor mange ting kan virke usikre: sygdom, ensomhed, klimaforandringer, krig og uro fylder i nyhederne og i vores tanker. I mødet med alt dette kan håbet føles skrøbeligt, ja næsten naivt. Men kristent håb er ikke naivt håb. Det er ikke blot ønsket om, at alt nok skal gå. Det er et håb, som har rod i noget større end os selv. Det har rod i Guds kærlighed, som aldrig slipper os.

Når vi samles i kirken, bærer vi hinandens byrder. Vi lytter, vi beder, vi synger. Her midt i fællesskabet og i troen vokser håbet frem som et frø i jorden, der langsomt spirer, selvom vi måske ikke ser det med det samme.

Både som præst i Årby Kirke og i Kalundborg Arrest og tidligere som pædagog har jeg talt med

mange mennesker, som har stået i dybe livskriser. Mange gange er jeg blevet overrasket over, hvordan håbet finder vej. Det kan være et smil fra et barnebarn, en varm hånd i mørket eller bare visheden om, at Gud er med, også når livet gør ondt.

Til sidst vil jeg dele en lille bøn, som du kan tage med dig ind i efterårets stille stunder:

Herre, lad håbet gro i mit hjerte, når dagen er grå, og natten er lang. Giv mig lys i mørket, tro i tvivlen, og vis mig, at du er nær – også når jeg glemmer det. Lad mig være et håbets menneske, der tænder lys, hvor andre ser mørke. Amen.

Må Guds fred og kærlighed bære dig, også på de dage, hvor du har svært ved selv at tro på håbet.

Med kærlig hilsen din præst Lenette Darling

© Årby Kirke- og Sogneblad udgives af Årby Sogns Menighedsråd. Tryk: Videbæk Bogtrykkeri. Forsidefoto: Wesam Al Niag

Tillykke til forårets konfirmander!

Konfirmation 27. april 2025

• Tilde Buhr Andersen

• Sophie Victoria Rosa Holmstrøm Jensen

• Oliver Jessing

• Lilje Sæther Pedersen

Konfirmation 4. maj 2025

• Marcus Brehm Christensen

• Freja Tønnesen Christoffersen

• Caroline Dall

• Lærke Dalsgaard

• Julius Storm Lindal Elmelund

• Freja Frøkiær Eriksen

• Madeleine Filuca Hansen

• Alberte Bahne Henriksen

• Mille Kjeldsen

• Milo Zeuthen Modin

• Johanne Kirstine Nielsen

• Emilia Ægidius Odgaard

• Anton Enøe Oftelund Parsner

• Jens Viktor Poulin Pedersen

• Malou Røn

• Eva Kirstine Strømgaard

• Hannibal Sofus Dahl Thyme

• Jonathan Linus Dahl Thyme

• Maria Dahl Vølund

HØSTGUDSTJENESTE - DEN 7. SEPTEMBER KL. 10.30

Kom og fejr høsten med os!

Årby Kirke inviterer alle til en festlig gudstjeneste, hvor vi sammen fejrer årets høst og takker for naturens gaver. En farverig og glædesfyldt gudstjeneste for hele familien. Kirken bliver smukt pyntet med frugt, grøntsager og blomster, som symboliserer høstens rigdom. Der vil være inspirerende ord fra præsten om høstens betydning og velsignelse, og vi skal synge opmuntrende salmer og sange.

Kom og vær med til en festlig og stemningsfuld gudstjeneste i smukke omgivelser. Fejr naturens gaver og del glæden med lokalsamfundet. Nyd fællesskabet og de traditionsrige høstsange.

Efter gudstjenesten inviterer vi til frokost i sognegården, hvor der er mulighed for at spise i hyggeligt samvær.

Tilmelding til frokosten senest 30. august til Klaus FalkSørensen på klaus@skovfalk.dk . Eller skriv dig på listen i våbenhuset efter en gudstjeneste.

Kirkekoncert med Dynamic

Med lækre, krydrede vokalharmonier i front og en rytmegruppe med noget på hjerte har Dynamic skabt sig et navn på den danske jazzscene i en sjælden genre. Med hele fire stærke leadsangere præsenterer gruppen et bredt repertoire med både egne numre, jazzstandards og sange fra Danmark og Frankrig. Bandet blev grundlagt, da Paul Kim flyttede til Danmark fra San Francisco, hvor han havde vundet priser og optrådt og arbejdet sammen med store navne inden for vokaljazzen. Fra det enkle nordiske til swingende standards over West Coast-grooves og latin-rytmer er Paul Kims fængende og originale arrangementer en rejse gennem jazzens landskab og historie.

Dynamic bliver tit sammenlignet med The Manhattan Transfer og har indtil videre udgivet to anmelderroste album.

Grethe Kjær og Kjeld Nielsen

udstiller i Sognegården

I efteråret har vi to forskellige kunstnere. De kommer begge og præsenterer deres værker i forbindelse med frokosten efter høstgudstjenesten den 7. september.

GRETHE KJÆR arbejder med oilbar (oliepastel) på tusch. Det

Kjeld Nielsen har malet dette portræt af sin ven Fanny, som kommer fra Bolivia.

giver et næsten grafisk udtryk. Hun er til dels autodidakt, men har modtaget undervisning på korte kurser både herhjemme og i Frankrig, Italien og Grækenland. Udgangspunktet for hendes billeder er som oftest naturen. I nogle tilfælde er det konkrete udsnit, i andre er det tilfældige samspil af lys og farve, der inspirerer.

Siden 1989 har hun udstillet på adskillige gallerier, virksomheder og rådhuse, både separat og sammen med grupper. Siden 1992 har hun været medlem af kunstgruppen Sienna.

KJELD NIELSEN maler portrætter. Han blev uddannet som kunsthåndværker i 1964 og har tidligere tegnet meget, men uddannede sig så mere bogligt, og har i mange år arbejdet som maskinmester på blandt andet Asnæsværket indtil han gik på pension. Han begyndte at male igen omkring år 2005.

Årby Sognegård

Ligger lige over for kirken: Årbygade 41. Hvis du har brug for det, er der mulighed for at bestille transport med Flextrafik til arrangementer i Sognegården på telefon 70 26 27 27. Beløbet refunderes ved henvendelse til menighedsrådet.

Kan du heller ikke sidde stille med fingrene?

Så er du velkommen til nørklegudstjeneste i Årby Kirke. Her kan du medbringe dit strikketøj, hækletøj eller andre nørklerier, som du er i gang med. Du bliver en del af et skønt fællesskab, og alle er velkomne til at deltage.

Nørklegudstjenesten markerer samtidig sæsonstarten for nørkleklubben.

Alle er velkomne i Nørkleklubben

Vi mødes med eget håndarbejde i et hyggeligt og inspirerende samvær omkring bordene. Formålet er som altid samvær og glæden ved håndarbejdet.

Du kan også få hjælp til et vanskeligt strikkeprojekt eller bare til at lære at strikke, hvis du ikke kan det endnu. Vi skiftes til at bage, og kirken giver kaffen. Vi synger også et par sange, og nogle gange er der højtlæsning ved Lenette eller Birgitte.

Vi mødes hver tirsdag 9.30 til 11.30 i Sognegården fra september-maj.

Jeg glæder mig til, at vi ses. Du møder bare op! Jette Falk

Filmklubben i Årby holder pause

Du er meget velkommen til at henvende dig til Menighedsrådet, hvis du er interesseret i at være med til at genstarte klubben.

TORSDAG DEN 28. AUGUST OG TORSDAG 20. NOVEMBER KL. 19.00

Meditationsgudstjenester

Vi kan alle have brug for at finde indre ro og balance i en travl hverdag, opleve fællesskab og nærvær i smukke omgivelser og nyde en åndelig oplevelse, der styrker krop og sjæl.

Vi ser frem til en aften fyldt med fred og fordybelse. Tag gerne en pude og en ven med, og oplev sammen kraften i stilhed og refleksion. Vi har yogamåtter og tæpper, som du er velkommen til at låne. Gudstjenesten er åben for alle, uanset tro og overbevisning, og byder på:

Fællesskab: Kom i god tid, så du kan nyde en kop te og god samtale med andre deltagere og finde dig til rette i kirken.

Guidet meditation: Få hjælp til at finde ro og klarhed med en guidet meditation ledet af præst Lenette Darling.

Musikalsk indslag: Lyt til beroligende toner fra kirkens dygtige musikere.

Refleksion: Mulighed for personlig refleksion og stille bøn.

Tilmelding er ikke nødvendig. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte præsten på tlf. 23 24 41 05 eller e-mail leda@km.dk .

SØNDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 16.00

Allehelgensgudstjeneste – en stund til minde og eftertanke

Vi mindes de kære, vi har mistet, og finder trøst i fællesskabet og troen. Alle er hjerteligt velkomne til en stemningsfuld og meningsfuld gudstjeneste. Vi tænder lys for dem, vi savner, og mindes deres liv og betydning. Der vil være stemningsfulde musikstykker fremført af kirkens sanger og organist og trøs tende ord fra præst Lenette Darling, som også læser navne op på dem, der er gået bort i årets løb. Få en stund til refleksion og minde i smukke omgivelser. Oplev fællesskab og støtte i en svær tid. Find trøst og håb gennem ord, musik og bøn.

Du kan varme dig ved en kop kaffe eller te før gudstjenesten og også få en snak med præsten eller med en, som måske også selv bærer på et savn. Dørene er åbne fra kl. 15.00.

Sogneudflugt til Nekselø

Grundlovsdag havde menighedsrådet inviteret til udflugt til Nekselø, der ligger mellem Sjælland og Sejerø ud for Havnsø.

Jane Ørberg og Kåre Jensen var gode værter.

Der var fin tilslutning. Vi var i alt 18, der stod på den lille færge i Havnsø og lidt bekymrede kiggede op mod himlen, der dog hurtigt klarede op. Vi blev godt modtaget af Jane Ørberg og Kåre Jensen. Kåre viste vej langs stranden og gennem den smalle skov. Vi nød smukke omgivelser og dramatisk natur med flotte udsigter, og også Kåres spændende fortællinger fra øen, hvor han har boet hele sit liv.

Nekselø er en del af Kalundborg Kommune og har nu knap 20 fastboende på forskellige gårde spredt ud over hele øen. Tidligere har der boet en del flere med mere intensivt landbrug, et mejeri og en skole. I 1931 blev der efter beboernes ønske og indsats også bygget en kirke efter tegninger af arkitekten Aage Herløw, der også har tegnet Alleshave og Avnsø Kirker og for eksempel Svallerup Præstegård. Kirken har altid været tilknyttet et sogn på Sjælland, nu Føllenslev-Særslev sogn, og fungerer som »lej-

Sognepræst Henrik Gert Olsen spiste frokost sammen med os på Marianelund.

Der er mange sjældne planter på Nekselø og også en hel del brændenælder.

lighedskirke« med ca. fire gudstjenester årligt. Vi var heldige, at Følleslev-Særslevs præst Henrik Gert Olsen holdt gudstjeneste for os, så vi fik mulighed for at opleve det fine lille kirkerum i brug.

Kirken er et enkelt, rektangulært hvidkalket hus med rødt tegltag, og lille korudbygning i øst og et portalfremspring med klokkekvist i vest. Kirkerummet har brunbejdset bjælkeloft og fine gulve af gule sten. Med et areal på kun 90 m2 er det en af Danmarks allermindste kirker.

Henrik Gert Olsen holdt en spændende grundlovsprædiken, hvor han blandt andet fortalte om

Grundtvig og Grundloven. Grundtvig var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men var ikke altid enig med de øvrige medlemmer af forsamlingen. Faktisk er der kun et enkelt af hans mange forslag til grundlovsudkastet, der gik igennem. Han fik nemlig tilføjet passagen: Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt giennemføres ved hele Retspleien. Retssager skulle være genstand for offentlig bevågenhed og skulle foregå som samtaler eller debatter, så alles argumenter kunne blive hørt. Dette vigtige princip genfindes i den nuværende grundlovs §65, og danner grundlag for blandt andet ombudsmandsinstitutionen.

Efter gudstjenesten gik vi via den fine smalle kirkegård op til gården Marianelund, der fungerer som spejdercenter. Her havde vi fået lov at spise vores medbragte frokost, og Jane bød på kaffe og kage. Bagefter forsatte vi gåturen op forbi Klintegård på den nordlige del af øen, hvor Jane og Kåre bor, og tilbage mod færgen, hvor vi nåede ombord, så vi kunne søge ly for det regnvejr, der heldigvis først kom nu.

Det kan bestemt anbefales at besøge Nekselø. He-

Vores organist, Andreas Bigum, og kirkesanger, Bellis Mørup Larsen, stod for musikken til gudstjenesten.

le øen er fredet, og man kan derfor ikke overnatte uden særlig tilladelse, men vandreturen øen rundt er blot 7 kilometer, så man godt nå det på et dagsbesøg. Der er et fint hus ved færgehavnen, hvor man kan søge ly og for eksempel spise sin madpakke, hvis der skulle komme en byge.

ONSDAG DEN 8. OKTOBER KL. 18.30

Foredrag med Katja Rosholm: Udsendt for Danmark

Præst Katja Rosholm har mere end 14 års erfaring i feltpræstetjenesten, og fire udsendelser med forsvaret i bagagen. Hun vil give et indblik i, hvordan man arbejder som præst blandt danske soldater i verdens brændpunkter.

I 2024 kunne man opleve Katja i DR’s dokumentar »Præster i krig«, og til dette foredrag kommer vi med bag kulisserne i en feltpræsts arbejdsliv.

Foredraget afholdes i sognegården. Der vil være kaffe og kage og mulighed for at stille spørgsmål til Katja.

Katja Rosholm er kendt fra DR’s »Præster i krig«

SØNDAG DEN 14. SEPTEMBER KL. 14.00

Begyndergudstjeneste

Er du nysgerrig på, hvad en gudstjeneste egentlig går ud på?

Hvorfor vi synger, beder, rejser os – og hvad præsten egentlig laver oppe ved alteret?

Så kom til en pædagogisk og inddragende gudstjeneste, hvor vi tager os tid til at forklare hvorfor vi gør, som vi gør.

Gudstjenesten er for alle, både børn og voksne, nye og erfarne kirkegængere. Særligt velkomne er årets konfirmander og minikonfirmander. Det er en oplagt mulighed for at lære gudstjenestens opbygning og indhold at kende på en tryg og overskuelig måde.

Vi glæder os til en hyggelig, lærerig og højtidelig stund i fællesskabets tegn.

Tag gerne forældre, bedsteforældre eller venner med!

Familiegudstjeneste

Årby Kirke inviterer alle til festlig og glædesfyldt start på adventstiden. Tag hele familien med til en hyggelig og inspirerende gudstjeneste, der er tilrettelagt med både børn og voksne i tankerne. Minikonfirmanderne fra Årby Skole og Kalundborg Friskole vil optræde under gudstjenesten. Efter gudstjenesten byder vi på saft, kaffe, æbleskiver (og godteposer til de mindste) i våbenhuset.

Minikonfirmand 2025/26

I det kommende skoleår vil der være minikonfirmand for 3. og 4. klasse fra Årby Skole og Kalundborg Friskole i efteråret. Jeg kommer ud på skolerne lige efter sommerferien og fortæller mere om forløbet, der strækker sig over fem gange i løbet af efteråret:

• Søndag d. 14. september kl. 14.00-16.00: Begyndergudstjeneste og hygge.

• Søndag d. 5. oktober kl. 17.00-19.00: Aftensmad og godnathistorier.

• Søndag d. 26. oktober kl. 17.00-19.00: Aftensmad og godnathistorier.

• Søndag d. 23. november kl. 17.00-19.00: Aftensmad og godnathistorier.

• Søndag d. 30. november kl. 10.30-11.30: Familiegudstjeneste.

Der er fælles afslutning ved familiegudstjenesten, hvor minikonfirmanderne optræder.

Jeg glæder mig til at møde jer. Lenette Darling

Årby Skole

Læring, trivsel og bevægelse

ÅRBY SKOLE Melbygade 3, 4400 Kalundborg - aarby-skole.aula.dk

En uge i vikingernes fodspor

På Årby skole har vi haft en spændende og lærerig emneuge, hvor hele skolen har været samlet om et fælles tema: vikingerne.

Emneugen blev indledt med en skoletur til vikingeborgen Trelleborg, hvor eleverne deltog i autentiske aktiviteter inspireret af vikingernes hverdag. Eleverne prøvede kræfter med spydkast og dystede i kamparenaen. De lærte om vikingernes kost og fik lov til at tilberede mad på gammeldags vis, og de ældste elever gennemgik krigertræning og lærte grundlæggende kampteknikker – præcis som ægte vikinger i træning til togt.

Resten af ugen foregik på skolen, hvor eleverne blev inddelt på tværs af klassetrin og deltog i forskellige værksteder. Det tværgående samarbejde styrker fællesskabet, og det giver både store og små mulighed for at lære af og med hinanden.

Ugen sluttede traditionen tro med Årby-aften, hvor forældre, søskende og bedsteforældre var inviteret til at opleve ugens mange aktiviteter. Her kunne man gå på opdagelse i de flotte udstillinger, deltage i kreative værksteder – og ikke mindst overvære den klassiske tovtrækning, hvor børnene for første gang trak sejren hjem over de voksne til stor jubel! Nete Maegaard, skoleleder

Friske pust i menighedsrådet

I forbindelse med seneste valg fik menighedsrådet to nye medlemmer: Eva Hansen og Gert Thyme Andersen.

Gert har boet i Kalundborg hele sit liv og stort set altid i Årby Sogn. Eva er oprindeligt fra Jylland, men har i mange år boet på Sjælland og siden 2009 i Kalundborg.

Hvad fik jer til at stille op til valget?

Gert: »For to år siden mistede jeg min mor, og i den forbindelse kom jeg lidt mere i kirken. Før var det mest til jul, men nu nyder jeg at være en del af fællesskabet året rundt. En dag nævnte vores præst, Lenette, at hun godt kunne bruge en som mig i rådet, og så blev jeg valgt ind. Lenette har været en uvurderlig støtte, lige fra det øjeblik, vi ringede til hende. Jeg havde aldrig overvejet menighedsrådet, før hun spurgte – men nu synes jeg, det er superhyggeligt at være en del af fællesskabet både i kirken og i rådet.«

Eva: »Det var også præsten, der opfordrede mig til at stille op. Jeg har altid været glad for at komme i kirken. Jeg bor ikke i Årby Sogn, men har løst sognebånd og var også tilknyttet den tidligere præst i Årby. Det betyder meget for mig at bidrage til kirkelivet.«

Hvad arbejder rådet med?

Eva: »På møderne planlægger vi arrangementer, både i kirken og i sognet, og taler om forbedringer

og vedligeholdelse af bygninger og omgivelser.«

Gert: »Det resterende råd har jo siddet der i lang tid og har meget erfaring, og så kommer vi to nye ind. Arbejdet foregår mest på møderne, men formanden, kassereren, kirkeværgen og kontaktpersonen har også administrative opgaver.«

Gert: »Jeg synes, det er fedt, at der er kommet nye initiativer som meditationsgudstjenesterne. Det er dejligt at komme ned i gear og opleve kirken på en lidt anderledes måde. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi arrangerede en rundvisning i kirken. Jeg har aldrig været omme bag alteret, og kirketjeneren har nævnt, at der muligvis gemmer sig et spøgelse eller en nisse på loftet!«

Eva: »Ud over arbejdet i rådet er der mange praktiske ting, hvor vi kan hjælpe med som frivillige. Det er dejligt at mærke fællesskabet omkring kirken. Jeg har været med til plejehjemsgudstjenester og til at pynte kirken for eksempel til høst – og selvfølgelig til bagning af fastelavnsboller og kage!«

Både Eva og Gert synes, de er blevet rigtigt godt modtaget i rådet og kunne godt forestille sig at stille op også til det næste menighedsrådsvalg.

Menighedsrådet mødes den anden tirsdag i måneden kl. 19.00 i Sognegården. Møderne er offentlige, og alle er velkomne til at lytte med og få indsigt i kirkens arbejde. De næste møder er 12. august, 9. september, 14. oktober og 11. november.

SENESTE NYT FRA ÅRBY

FORSAMLINGSHUS

Årby Forsamlingshus, Melbygade 2A, 4400 Kalundborg Tlf. 23 29 71 55 · www.aarbyforsamlingshus.dk · Mail: booking@aarbyforsamlingshus.dk

Årby Forsamlingshus summer af liv! I foråret har vi haft travlt med alt fra rørende konfirmationer og festlige fødselsdage til engagerende generalforsamlinger og hyggelige kaffestunder. Hver gang lysene i salen tændes, og duften af hjemmebag breder sig, bliver det tydeligt, hvor vigtigt huset er for vores lokalsamfund.

Vi har været heldige at modtage sponsorater fra Dragsholm Sparekasse (7.000 kr.) og Avos (2.000 kr.), som går til at forbedre huset og dets faciliteter. Vi vil blandt andet investere i en Sound-boks, som kan lejes til fester, så musikken altid lyder knivskarpt.

Vores bankoaftener er blevet et fast tilløbsstykke. Her kan man købe drikkevarer, pølser og brød, mens man nyder spændende spil. Stemningen er høj, og det er dejligt at se nye ansigter i fællesskabet.

På terrassen arbejdes der videre med den nye dør, så vi får flere muligheder for at samle folk udenfor. Der er også tanker om opgradering af AV-udstyret, så vi kan tilbyde endnu bedre lyd og billede.

Selvom juni og juli er rolige måneder, holder vi stadig åbent for sommerfester og fødselsdage. Ring eller skriv, hvis du vil reservere en dato.

I efteråret kan vi se frem til:

• John Mogensen Jam – 11. oktober

En festlig aften med John Mogensens klassiske

hits, fællessang i lange baner og pølsevogn i gården. Billetpris 300 kr. pr. person. Billetter sættes til salg på billetnet.dk .

• Fællesspisning – 11. november

Langborde, svinekam stegt som vildt, waldorfsalat, brune kartofler og en lille dessert. En aften i madens og fællesskabets tegn. Tag naboen, familien eller vennerne med.

• Julekræmmermarked – 29. november

Boder med af genbrugsklenodier og håndlavede godter. Vil du leje en stand? Find mere information på vores hjemmeside.

Bliv medlem

Vil du støtte forsamlingshuset og få stemmeret til generalforsamling? Meld dig ind i støtteforeningen! Se kontingent og tilmelding på vores hjemmeside, eller skriv til aarbyforsamlingshus@outlook.dk .

Støt og brug huset

Deltag i arbejdslørdage, hvor vi sammen vedligeholder og forskønner omgivelserne. Har du tid og lyst, så kontakt os. Jo flere hænder, desto bedre står vores hus!

Tak for jeres opbakning. Vi glæder os til at skabe flere gode oplevelser til efteråret!

Robin Ringvig Larsen, Årby Forsamlingshus

KIRKELIG INFORMATION

FØDSEL

Tidligere var det sådan, at alle fødsler skulle indberettes af sundhedsvæsenet og forældrene. I dag er det kun sundhedsvæsnet (hospitalet), der indberetter fødsler til kirkekontoret.

Ugifte forældre der ønsker fælles forældremyndighed, skal dog stadig udfylde en Omsorgs- og ansvarserklæring. Det skal gøres digitalt på www.borger.dk og skal ske inden 14 dage efter fødslen, ellers overgår sagen om faderskab til Familieretshuset. Vejledning findes på www.personregistrering.dk .

DÅB

OG NAVNGIVNING

Alle børn, som fødes i Danmark, skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Dette sker enten ved navngivning eller ved navngivning i forbindelse med dåb. Ansøgning om navngivning indgives digitalt. Blanket samt vejledning findes på www.borger.dk .

Ved navngivning i forbindelse med dåb i Årby Kirke skal I kontakte sognepræst Lenette Darling. Skriv en mail til leda@km.dk med barnets navn og cpr.nr., og ring på tlf. 23 24 41 05.

Dåb kan ske på en af de fastsatte datoer for lørdagsdåb. I efteråret 2025 er det 16. august, 25. oktober og 22. november. Første lørdagsdåb i 2026 bliver 24. januar. Alle dage kl. 11.00.

VOKSENDÅB

Blev du aldrig døbt som barn? Så er det muligt at blive døbt som voksen og selv sige: Ja! til Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Før dåben er der et forberedelsesforløb, som aftales med præsten.

KONFIRMATION

Konfirmander fra Kalundborg Friskole og Rynkevangsskolen/Årby Skole indskrives om foråret i 6. klasse til konfirmation på 7. klassetrin. Der er efter aftale med præsten mulighed for at følge undervisningen ved Årby Kirke og blive konfirmeret ved sin sognekirke.

Konfirmationsdatoerne for de kommende tre år i Årby Kirke er:

2026:

- Årby Skole/Rynkevangskolen: søndag d. 19. april

- Kalundborg Friskole: søndag d. 26. april

2027:

- Kalundborg Friskole: lørdag d. 10. april

- Årby Skole/ Rynkevangskolen: lørdag d. 17. april

2028:

- Kalundborg Friskole: lørdag d. 29. april

- Årby Skole/ Rynkevangskolen: lørdag d. 6. maj

VIELSE

Datoen for vielse aftales med præst Lenette Darling, der træffes på 23 24 41 05. I god tid inden vielsen rettes henvendelse til rådhuset om udstedelse af en prøvelsesattest/ægteskabserklæring. Se evt. Kalundborg kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk . Prøvelsesattesten afleveres til præsten sammen med navne og adresser på to vidner ved samtalen forud for vielsen. Vi gør opmærksom på, at der ikke må kastes ris hverken inde i eller uden for kirken.

NAVNEÆNDRING

Ønsker du at ændre navn rettes henvendelse til kordegn Lotte Guldbrandsen på lola@km.dk, som kan orientere om mulighederne. Der skal ansøges digitalt via en blanket, som findes på www.borger.dk . Der skal betales et gebyr.

DØDSFALD

Så snart det er muligt og senest to dage efter dødsfaldet, skal dette anmeldes til sognepræsten, uanset afdødes trosretning. Det sker ofte via en bedemand. Skal afdøde begraves eller bisættes, aftales en efterfølgende forberedelsessamtale med præsten.

BORTKOMNE ATTESTER

Har du mistet din dåbsattest eller vielsesattest, så kan du gratis få udstedt en ny. Henvendelse skal ske digitalt via www.personregistrering.dk .

Kirken er åben

Husk at kirken er åben for besøgende i dagtimerne – alle hverdage kl. 9.00-17.00. Brug gerne kirken som et fristed fra hverdagens jag og stress. I vores smukke kirke kan man lade sindet op og nyde rummets ophøjede ro.

Sorggruppen for voksne i Kalundborg?

Hvis du vil høre mere og evt. tilmelde dig, så kontakt præst Lisbeth Dyxenburg (lidyx@km.dk, tlf. 23 22 09 90). Selvom det foregår i kirkeligt regi, behøver man ikke have stærk tilknytning til kirken for at deltage.

KIRKELIGE HANDLINGER

Dåb

Lillie Inge Marie Beiner Mortensen

Lilje Sangtong Püschl

Valdemar Brix Norstrøm

Inga Marie Abrahamsen

Vielser og velsignelser

Claudia Patricia Norman og Peder Lerche-Lerchenborg

Rachel Kongsbak Hansen og Thomas Guldborg Hansen

Sofie Anna Lehmann Larsen og Emil Heimann Larsen

Jette Skjølstrup og Bent Skjølstrup

Caroline Pike Strand og Michael Casper Strand Darré

Anne-Sophie Victoria Wylich-Kragh og

Ditlev William Wylich-Kragh

Julie Kirk Knudsen og Steffen Kirk Knudsen

Begravelser og bisættelser

Karen Grethe Olesen

Jørgen Marshall

Aksel Christian Enevold Sørensen

Lillie Inge Marie Beiner Mortensen

Inge Else Kristine Pedersen

Birthe Nielsen

Bjørn Jensen

Lisbeth Gjersvik

ADRESSER

SOGNEPRÆST

Lenette Darling Årbygade 30, 4400 Kalundborg

Tlf. 23 24 41 05

leda@km.dk

Træffes bedst tirsdag-torsdag 8.30-9.30. Mandag er fridag.

KIRKEGÅRDSANSVARLIG

Team TO v. Tine Fich

Tlf. 22 52 28 47 graveraarby@gmail.com

Træffes dagligt 10.00-12.00 undtaget mandag

KIRKETJENER

Bent Sloth

Tlf. 29 68 44 24

KORDEGN

Lotte Guldbrandsen

Tlf. 24 94 25 93 lola@km.dk

MENIGHEDSRÅD

Formand

Kirsten Thurø Johansen

Bastrupvej 34, 4400

Tlf. 52 38 49 29

Næstformand

Gert Thyme Andersen Tlf. 20 85 09 93

Kasserer

Merete Bøttger-Jürgensen

Tlf. 27 59 47 81

Kontaktperson, sekretær

Klaus Falk-Sørensen Tlf. 20 22 44 93

Kirkeværge Erland Bruun Tlf. 40 72 14 15

Menigt medlem Eva Hansen

Tlf. 25 30 17 81

GUDSTJENESTELISTE

AUGUST · SEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER

Dato Tid Arrangement Præst

3. august 09.00 Gudstjeneste

10. august 09.00 Gudstjeneste

16. august 11.00 Lørdagsdåb

17. august 10.30 Gudstjeneste

24. august 10.30 Gudstjeneste

28. august 19.00 Meditationsgudstjeneste

31. august 10.30 Gudstjeneste

2. september 09.30 Nørklegudstjeneste

7. september 10.30 Høstgudstjeneste

14. september 14.00 Begyndergudstjeneste

21. september 10.30 Gudstjeneste

28. september 09.00 Gudstjeneste

5. oktober 10.30 Gudstjeneste

12. oktober 09.00 Gudstjeneste

19. oktober 09.00 Gudstjeneste

25. oktober 11.00 Lørdagsdåb

26. oktober 10.30 Gudstjeneste

2. november 16.00 Allehelgensgudstjeneste

9. november 09.00 Gudstjeneste

16. november 10.30 Gudstjeneste

20. november 19.00 Meditationsgudstjeneste

22. november 11.00 Lørdagsdåb

23. november 10.30 Gudstjeneste

30. november 10.30 Familiegudstjeneste

Ann Skov Sørensen

Lars Poulsen

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Ann Skov Sørensen

Lenette Darling

Ann Skov Sørensen

Ann Skov Sørensen

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Ann Skov Sørensen

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Lenette Darling

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.