2-2025_2251820_ISSUU

Page 1


G i VSKUD & GADBJERG

K I RKEBLAD

Kompost – giver nyt liv

LÆS MERE SIDE 2

Maleri af Robert Dueholm

Jessen

LÆS MERE SIDE 3

KOMPOST - GIVER NYT LIV

Jesus siger: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold«.

Johannesevangeliet kapitel 12, vers 24.

I mange haver ser man kompostbeholdere af den ene eller anden slags. Engang havde vi en fint bygget kompostbeholder i vores have.

Da vi havde køkkenhave, var det rart at vide, at vores planteaffald kunne blive til nytte for insekter af forskellige slags og i sidste ende til gødning for køkkenhaven.

Affaldet bliver på den måde en del af en naturlig cyklus, hvor alt bliver til liv igen.

han havde skabt gennem sit alt for korte virke her på jorden. Vi tror på, at der er et liv på den anden side af døden, for Jesus har lært os, at døden ikke skal få det sidste ord.

Der er liv
i det affald, vi smider i kompostbeholderen

Her om efteråret ser vi mange ting, der går til ude i naturen: Visne blade og æbler der ligger og rådner i græsset. Prøv at se det som kompost: For også de planter, der ikke havner i kompostbeholderen, gør gavn i naturen. Bladene og æblerne bliver spist af snegle, orme og fugle. Det, der bliver tilbage, formulder og bliver optaget i jorden. Intet går til spilde, alt optages i naturens store kredsløb. At noget må dø for at noget nyt kan komme til, det er en god kristenlærdom. Jesus døde på korset, for at noget nyt kunne blive til. En kristen menighed rejste sig på ruinerne af det,

På en måde er der ligheder, når vi tænker kompost. Der skabes grundlag for nyt liv i de visne og udgåede planter, som vi smider i kompostbeholderen. – Noget som de kan tage med sig i deres videre tilværelse: Ikke bare i form af de myrer, snegle og orme, som mæsker sig med de lækkerier, vi smider ud. Men også i form af den næring, komposten kan give, når vi bruger den i køkkenhaven. Der spirer nyt liv af døde planter. Det er, som Jesus siger: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.

Når vi mennesker dør, bliver vi også til kompost. Vi efterlader os typisk noget til vores efterkommere: – Noget som de kan tage med sig i deres videre tilværelse: Et erindringsbillede hos børn og børnebørn. En tanke eller en holdning, som de fandt interessant. Eller måske bare oplevede øjeblikke af kærlighed.

Hvis nogen kan forbinde vores navn med et kærligt minde, så har vi givet vores bidrag til naturens store kredsløb.

Sognepræst Henriette H. Jørgensen

MALERI AF ROBERT DUEHOLM JESSEN

Menighedsrådet for Givskud Gadbjerg har fået foræret et maleri af den lokale kunstner Robert Dueholm Jessen.

Billedet bærer titlen: Roemark ved Gadbjerg Kirke. Billedet forestiller en kålroemark sydvest for kirken: I forgrunden er meget detaljeret og dygtigt malet kålroer på en mark og med Gadbjerg gamle præstegård samt Gadbjerg Kirke i baggrunden. Billedet er malet i begyndelsen af 60érne.

Giveren af billedet Nanna Christensen er fra Jelling. Hun fortæller at hendes afdøde samlever Kjeld Rasmussen (»Store Kjeld« - født i 1947) havde arvet billedet efter sine forældre slagter Rasmussens, som frem til 1968 havde slagterfor-

retning i Gadbjerg (den forretning, som senere blev overtaget af Else og Curt Nielsen).

Billedet er ifølge Nanna blevet givet til slagteren personligt af Edith og Robert Dueholm Jessen. Maleren Robert Dueholm Jessen udtrykker selv sin tilgang til livet som kunstner på følgende måde: »Jeg søger i min kunst at udtrykke min oplevelse af jorden, havet, luften og lyset – jeg søger ikke ’det gode motiv’.« – »Øje og sind er ledestjernen«.

Menighedsrådet er glade for, at kirken/sognehuset er blevet betænkt med gaven.

Kjeld Kristensen

KIRKEGÅRDEN I GADBJERG

HAR ENGANG VÆRET MEGET MINDRE

I forbindelse med etablering af nye vandledninger på Gadbjerg Kirkegård skulle gravearbejdet følges af en arkæolog fra Nationalmuseet.

Under gravearbejdet, i slutningen af maj måned blev, der gravet og herunder gøres et lidt interessant fund lidt øst for kirken. Entreprenøren stødte på en sokkel med et par stolpehuller i. Arkæologen vurderede, at der formentlig er tale om sokkel til en kirkelåge. Det betyder, at kirkegården har været meget mindre end den er i dag. Der har sandsynligvis været en afgrænsning ca. 5-7 meter fra kirkens østende.

Arkæologen gjorde sig tanker, at udvidelsen af kirkegården i Gadbjerg er sket i midten af 1800-tallet.

Fundet blev studeret, registreret og tildækket igen. Spændende at følge – og spændende ny viden at have!

I forbindelse med gravearbejdet med hovedledningen stødte vi foran hovedindgangen til kirkegården på en olietank. Den er nu opgravet og jorden skal have mulighed for at sætte sig, inden vi laver ny belægning på pladsen.

Kjeld Kristensen

MENIGHEDSMØDE FOR ALLE

11 SEP

Det lovpligtige årlige menighedsmøde afholdes i Konfirmandstuen i Givskud torsdag den 11. september kl. 19.00.

Udover de faste punkter som orientering om regnskab og kommende projekter, vil der være en præsentation af Dåbskommissionens midtvejsrapport om arbejdet med at forny vores dåbsritual.

MENINGSFULD KIRKE

VED SUPERSYGEHUSET

Menighedsrådet og medarbejderne ved Givskud og Gadbjerg Kirke har været på forårstur. Besøget gik til hospitalskirken ved supersygehuset i Gødstrup. En oplevelse til »nysgerrighed« og eftertænksomhed om kirkens roller, og hvad kirken kan for mennesker.

Kirken ved Gødstrup Hospital er en perle. I omgivelser, hvor mennesker kæmper med sygdom, kæmper med frygten for det værste i livet, og i situationer, hvor mennesker oplever sig udfordret ud over det, som vi selv helt magter, har kirken påtaget sig sin helt oplagte rolle.

Kirken ved Gødstrup Hospital er et stilfærdigt og stemningsfuldt sted velegnet til eftertanke og bøn. Det er gennemført udstyret med en kunstnerisk udsmykning, der rummer en række af kristendommens vigtigste fortællinger og et budskab, hvor der signaleres, at vi skal række ud til hinanden og være der for hinanden.

Gødstrups Hospitalskirke indbyder til ro

Ser man sig omkring på hospitalsbyggeriet uden for Herning, og kæder det sammen med den kendsgerning, at her møder mennesker noget som i deres liv er svært, så kan man godt få lyst til at kigge den anden vej. Da er kirkerummet i hospitalskirken der. Her gives man mulighed for at kigge indad. - Ind i sig selv og sin eksistens.

Kirken ligger som forbundet med en navlestreng til hospitalet. – Kirken kæder de ting som kan være problematiske i forhold til helbredet og det håb, som kommer til udtryk gennem det kristne budskab, sammen.

Allerede ved hospitalets vandrehal – tæt på hovedindgangen – er der en passage ind til kirken – kirken ligger altså ganske centralt. I overgangen mellem hospital og kirke finder man en le-

detråd, der først kan give associationer til en blodåre, den fører frem til en hjerteformet døbefont og siden fortsætter i en linje i gulvet og udvikler sig til en gren, der optimistisk sætter skud på kirkens alter. Et alter, der rummer et livsbekræftende væld af Bibelens fortællinger grupperet omkring et kors.

Billedkunstneren bag denne og andre dele af hospitalskirkens udsmykning er Laila Westergaard. Laila Westergaard (født 1964) arbejder med sten og med ord og billeder i sten og har dermed på sin vis fornyet en meget gammel tradition i historien og understreget menneskets behov for at sætte sig spor.

Der er en særlig alvor i Laila Westergaards kunstneriske udtryk. En alvor, der indbyder til ophold og eftertanke.

Hospitalskirken er i sig selv et nøgternt og smukt rum med udsyn til verden udenfor, og det er, som om glaspartierne kan blive en bro for synet til det håb, der ligger i hverdagen. Blot lidt tid her endnu.

Alle kan uden forudgående aftaler gå ind og se hospitalskirken i Gødstrup.

Kjeld Kristensen

Koncert i Gadbjerg Kirke med Christine Dueholm og Perry Stenbäck

SANGE TIL SIMON

30 SEP

Releasekoncert - om kærlighed, sorg og håb.

Christine Dueholm: sang, percussion og guitar

Perry Stenbäck: guitar, nyckelharpe og sang

I november 2020 mistede musikerægteparret, Christine Dueholm og Perry Stenbäck fra Gadbjerg, deres yngste søn Simon i en trafikulykke. Musikken blev med ét endnu vigtigere og en del af helingsprocessen for dem begge. »I musikken kan vi både hylde Simons liv og skabe et rum for vores fælles menneskelige vilkår – livets flygtighed og tab af vores elskede, men også erkendelsen af, at livet er en gave og kærligheden er stærkere end døden.«

Christine har arbejdet som trommeslager og stomp- og rytmik-instruktør i mange år. Efter tabet af sønnen fik hun pludselig brug for selv at kunne udtrykke sig kompositorisk i musik. Sjælen bankede på og 10 sange til Simon blev skrevet og indspillet, og udgives sammen med en bog bygget op omkring sangene.

Den 30. september kl 19.00 spiller Christine og Perry releasekoncert med »Sange til Simon« i Gadbjerg Kirke. Både musikken og bogen udkommer den dag, som også er Simons fødselsdag. Efter koncerten bydes på et lille glas i Sognehuset, med mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen.

»Sange til Simon« er en fortællekoncert, hvor Christine læser uddrag fra sin bog og fortæller om sine erfaringer fra sorgprocessen og forsøget på at leve et godt liv med sorgen. Trods deres smertefulde tab formår Christine og Perry at fokusere på lys, kærlighed, håb og fællesskab.

Christine og Perry er uddannede fra Rytmisk Musikkonservatorium i København 1999. De har flere fælles orkestre; folkemusikbandet BRAGR, Perry Stenbäck & Dekadans samt familiebandet, sammen med sønnen Robert og hans kæreste Smilla. Derudover spiller de begge i flere andre sammenhænge.

I 2025 modtog Christine og Perry Den Danske Folkemusikpris.

HØSTGUDSTJENESTE i Givskud Kirke

Selv om det i dag kun er få, der lever af at dyrke jorden, er det stadig en tradition en gang om året at fejre høstgudstjeneste.

Frugt og grønt vil blive båret ind i kirken af børn.

I taknemmelighed over, at vi får brød på bordet hver dag, samles der ind i kirkens kollektbøsse denne søndag. Det er en særlig dag, hvor kirken er smukt pyntet, og vi synger vores flotte høstsalmer. Både børn og voksne er velkomne til at medbringe frugt, grøntsager eller blomster, som vil blive uddelt efter gudstjenesten.

Der er kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

Velkommen søndag den 28. september kl. 10.30

BUSK- & HØSTGUDSTJENESTE i Gadbjerg Kirke

Selv om det i dag kun er få, der lever af at dyrke jorden, er det stadig en tradition en gang om året at fejre høstgudstjeneste.

Frugt og grønt vil blive båret ind i kirken af børn.

I taknemmelighed over, at vi får brød på bordet hver dag, samles der ind i kirkens kollektbøsse denne søndag. Det er en særlig dag, hvor kirken er smukt pyntet og vi synger vores flotte høstsalmer. Både børn og voksne er velkomne til at medbringe frugt, grøntsager eller blomster, som vil blive uddelt efter gudstjenesten.

Der er kaffe i våbenhuset efter gudstjenesten.

BUSK-gudstjenesten er blevet flyttet, så den fremover holdes 1. søndag i oktober. Derfor holder vi også BUSK-gudstjeneste denne dag.

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke, og er tænkt som et samarbejde mellem de forskellige ungdomsorganisationer, der kan være i et sogn og kirken.

FDF fra Gadbjerg deltager i gudstjenesten.

Velkommen søndag den 5. oktober kl. 10.30

28 OKT

SYNG DANSK AFTEN

Tirsdag den 28. oktober kl. 19.00 er der »Syng dansk aften« i Gadbjerg Sognehus

med tidligere kirkesanger Jette Ejlebæk Sørensen, som vil fortælle, om sange, vi synger denne aften. En festlig og livsbekræftende aften med masser af sang og musik.

Kaffen koster 40 kr.

Gadbjerg Seniorklub og Givskud-Gadbjerg Menighedsråd er fælles om arrangementet.

ALLEHELGENSGUDSTJENESTER

02 NOV

Velkommen kl. 10.30 i Givskud Kirke og kl. 14.00 i Gadbjerg Kirke til årets allehelgensgudstjenester.

Dette er dagen, hvor vi kan mødes og mindes de mennesker, vi har mistet både i løbet af det forgangne år og i det hele taget. Navnene på sognebørn, der er gået bort siden sidste allehelgen, bliver læst op denne dag.

Efter gudstjenesterne vil der være mulighed for en kop kaffe i våbenhuset.

FAMILIEGUDSTJENESTE i Givskud Kirke

13 NOV

Igen i år holder vi festlig familiegudstjeneste for hele familien i Givskud Kirke torsdag den 13. november kl. 17.30

Kom og vær med til en anderledes gudstjeneste for hele familien. Efter gudstjenesten spiser vi pizza sammen i konfirmandstuen. Det er gratis at deltage.

VIGTIGT!!! Tilmelding til Henriette senest den 9. november, med henblik på, at der skal bestilles pizzaer. Tilmelding kan ske på mail: hhjo@km.dk eller sms 3026 5145

GOSPEL I GADBJERG

Gadbjerg Kirke gentager succesen: Kom til glad gospellørdag under ledelse af gospelinstruktør Ole Jørgensen og pianist Kristian Enevoldsen.

09.10 Morgenkaffe i sognehuset, Buen 22, 7321 Gadbjerg

10:00 Undervisning i Gadbjerg Kirke

16.00 Koncert i Gadbjerg Kirke – ALLE er velkomne!

Det kræver ikke særlige musikalske forkundskaber at være med. Jun lysten til at synge! 06 DEC

Pris for workshop inkl. forplejning: Kr. 200,-.

Betales via mobilepay. Nummeret får I, når I melder jer til.

Der er kun 40 pladser, så tilmeld dig allerede nu!

Tilmelding senest den 24. november til Hans Jørn Olsen mail: hjo.hojgaard@mail.tele.dk eller på tlf: 2047 5695.

Ved tilmelding oplyses navn, by og telefonnummer.

Gadbjerg Kirke inviterer til gospelworkshop maks. 40 pladser

Pris for workshop inkl. forplejning kr. 200,-

Hold øje med næste kirkeblad, hvor vi præsenterer årets julekoncert med det lokale »Kurts Kor«. Koncerten foregår i uge 51. Datoen annonceres ligeledes i næste kirkeblad.

SYNG I KIRKERNES KOR

Koret ved Givskud- og Gadbjerg Kirker er klar til endnu en sæson. Og vi har brug for dig! Hvis du kan lide at synge og har lyst til at indgå i et hyggeligt fællesskab, så er dette koret at være med i. Vi kommer til at synge en blanding af både nye og gamle sange og salmer - og hvis der er noget du brænder for at synge, så er der rige muligheder for at påvirke valget. Måske en lille julesang eller to?

Vi øver hver torsdag kl. 19.00 og alternerer mellem konfirmandstuen i Givskud og sognehuset i Gadbjerg.

Før koret kan starte op er der brug for mindst 10 postitive tilkendegivelser. Så skriv til mig på jonasfrederik@yahoo.co.uk, så melder jeg startdato ud, når vi er klar. Skriv endelig også, hvis der er spørgsmål til, hvad det hele egentlig handler om.

Jeg glæder mig til at se - og høre - dig!

Jonas Frederik

Konfirmandindskrivning for konfirmation i 2026

Der afholdes konfirmandindskrivning i både Givskud og Gadbjerg Sogne:

07 SEP 21 SEP

Konfirmandindskrivning i Givskud Sogn bliver den 7. september. Vi mødes til gudstjeneste i Givskud Kirke kl. 10.30 og går ned i konfirmandstuen til en kort orientering bagefter. Konfirmationsforberedelsen i Givskud vil også i det kommende skoleår foregå torsdag eftermiddag. Skolen har sørget for buskørsel fra Søndermarksskolen til Givskud.

Konfirmandindskrivning i Gadbjerg sogn bliver den 21. september. Vi mødes til gudstjeneste kl. 10.30 i Gadbjerg Kirke. Efter gudstjenesten går vi ned i sognehuset til en kort orientering. Konfirmationsforberedelsen i Gadbjerg foregår onsdag morgen og første gang er onsdag den 29. oktober 2025.

Går jeres barn i skole et andet sted, men ønsker at blive konfirmeret i Givskud eller Gadbjerg, skal I kontakte mig, og tilmelde jeres barn til konfirmationsforberedelsen digitalt.

Digital tilmelding skal ske her: www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/konfirmation/konfirmandtilmelding

Henriette Jørgensen, sognepræst

Præstens

FERIE

Præsten holder friweekend den 23.-24. august hvor sognepræst Christina Munk fra Randbøl afløser.

Christina træffes på cmr@km.dk eller tlf. 2253 7183

Præsten afholder ferie fra den 21. juli - 10. august, hvor sognepræst Heinrich W. Pedersen fra Nørup afløser sammen med sognepræst Jesper Møberg Sundgaard fra Ringgive.

Heinrich træffes på hwpe@km.dk eller tlf. 5126 9530

Præsten afholder ferie fra den 18. -24. oktober, hvor Jesper Møberg Sundgaard afløser.

Der vil altid være en telefonsvarer, som fortæller, hvem der afløser, når præsten har fri.

Deadline BLAD

Frist for aflevering af materiale til næste nummer af kirkebladet er fredag den 12. september 2025. Materiale til kirkebladet kan sendes til Henriette Jørgensen på hhjo@km.dk eller afleveres på Søndergårdvej 16 i Givskud.

SIDEN SIDST

DØBTE

GIVSKUD SOGN

09.03 Folke Krüger Christiansen

09.03 Frida Hornskov Jensen

GADBJERG SOGN

15.03 David Wilder Deng Christensen

VIEDE

GADBJERG SOGN

05.04 Pil Linnet Sundahl og Martin Linnet Sundahl

14.06 Anne-Sofie Thule Panduro

Madsen og Melanie Aamand Ramsdal Madsen

DØDE OG BEGRAVEDE

GIVSKUD SOGN

02.03 Laura Jenny Nygaard Vemmelund

25.03 Poul Rasmussen

15.04 Lissi Nielsen

16.04 Hanne Marie Orluff Pedersen

28.05 Knud Pedersen

GADBJERG SOGN

24.02: Johannes Østerby Jensen

26.02: Nis Lauritz Juhl

28.03: Villy Steffensen Buch

15.04: Kim Madsen

11.05: Teddy Have Thomsen

17.05: Vagn Therkelsen

26.05: Tage Bech

KONTAKT kirkens ansatte

Sognepræst Henriette Hauritz Jørgensen

Søndergårdvej 16 · Givskud · 7323 Give hhjo@km.dk

Træffes i præsteboligen efter aftale eller på tlf. 7573 0010 på hverdage. Dog ikke mandage, som er den ugentlige fridag.

Graver / kirketjener ved Givskud og Gadbjerg kirker

Marianne Wihrs Unnerup

Træffes på tlf. 2128 6756 og på mail: gigakirker@gmail.com

Graveren har fri om mandagen. Graveren træffes på telefonen tirsdag-torsdag ml. 7-15 og fredag ml. 7-12.

Menighedsrådsformand for Givskud-Gadbjerg

Ingelise Oline Ibsen · Egelunden 3 · Givskud · 7323 Give · tlf. 2941 0156 · lise.lynge@mail.dk

Kirkeværge for Givskud og Gadbjerg kirker

Hans Jørn Olsen · Nørupvej 17 · Gadbjerg

Tlf. 2047 5695 · hjohøjgaard@mail.tele.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Fødsler: Registreres automatisk på baggrund af jordemoderens anmeldelse. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved senest 4 uger efter fødslen at udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk

Navngivning og navneændring skal ske digitalt på www.borger.dk. Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Ønsker man barnet døbt, skal der rettes henvendelse til sognepræsten for aftale om dato for dåben.

Vielse: Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Attesten må maks. være 4 måneder gammel ved vielsen. Tidspunkt for vielse aftales med sognepræsten.

Dødsfald: Meddeles til sognepræsten. Tidspunkt for begravelse eller bisættelse aftales med sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet.

GUDSTJENESTER

10. august 8. s. e. trinitatis - 10.30 JMS

17. august 9. s. e. trinitatis 9.00 10.30

24. august 10. s. e. trinitatis 11.00 CMS Bemærk tidspunkt31. august 11. s. e. trinitatis 9.00 10.30

7. september 12. s. e. trinitatis 10.30 1) -

14. september 13. s. e. trinitatis 10.30 9.00 21. september 14. s. e. trinitatis 9.00 10.30 2)

28. september 15. s. e. trinitatis 10.30 3) -

5. oktober 16. s. e. trinitatis - 10.30 4)

s. e. trinitatis 9.002. november Allehelgen

13. november Familiegudstjeneste

6)

16. november 22. s. e. trinitatis - 10.30

23. november Sidste s. i kirkeåret 9.0030. november 1. søndag i advent 10.30 9.00

7. december 2. søndag i advent - 14.00

1) Konfirmandindskrivning i konfirmandstuen i Givskud efter gudstjenesten. Nærmere omtale i bladet side 10.

2) Konfirmandindskrivning i sognehuset i Gadbjerg efter gudstjenesten. Nærmere omtale i bladet side 10.

3) Høstgudstjeneste i Givskud Kirke.

4) Høstgudstjeneste og BUSK-gudstjeneste i Gadbjerg Kirke. Nærmere omtale i bladet side 7.

5) Allehelgensgudstjeneste i begge kirker. Nærmere omtale i bladet side 7.

6) Familiegudstjeneste i Givskud. Nærmere omtale i bladet side 8.

JMS: Jesper Møberg Sundgaard, sognepræst
Munk, sognepræst

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.