1 minute read

Budstikken 2021

Landsstævnesangen Svendborg 2022

’Mildere end før’ er titlen på den nye landsstævnesang, og den er skrevet af Vicki og Emil Gemmer Schultz fra Kerteminde med hjælp fra Emils far Lars. De tre musikalske fynboer er dermed vindere af DGI’s og Efterskoleforeningens konkurrence om at skrive en ny landsstævnesang, hvor hele 102 sange dystede. Sangen beskriver fællesskabet på en ny måde.

Til DGI Landsstævne deltager alt fra efterskoleelever til voksne og seniorer. Derfor har juryen i sit valg af en nye Landsstævne-sang lagt vægt på, at sangen kan favne alle generationer.

Juryen fortæller: ”Det er bare en rigtig god sang. Der var mange gode bud i konkurrencen om den nye landsstævnesang, og vi har overvejet både stemningen, melodien og teksten. Den her sang beskriver fællesskabet på en ny måde, hvor frihed er et nøgleord. Vi er med, fordi vi har lyst. Og vi har brug for hinanden, for ellers er der ikke noget fællesskab. Det er meget sigende for Landsstævnet,” sagde Hanne Lene Haugaard på vegne af juryen.

Fra STABY efterskole deltager 136 elever og ca. 10-15 ansatte i sommerens landsstævne. Man forventer omkring 5700 elever på det store efterskolehold.

Følg holdet på Facebook: Efterskoleholdet

1.

Sol over markerne. Flaget vajer i rødt og hvidt. Sommer, og sammen vi står stærkere end sidste år. Lyset finder vej.

Omkvæd:

Alle synger med om frihed. Vi smager på livet, hvor men’sker er til, og nu står vi hér. Vinden føles mildere end før. Du du du du ...

2.

Mærker din varme nu. Livet leves, hvor hjertet slår. Smittende smil knytter bånd. Sammen går vi hånd i hånd. Hjertet viser vej.

Omkvæd:

Alle synger med om frihed. Vi smager på livet, hvor men’sker er til, og nu står vi hér. Vinden føles mildere end før. Du du du du ...

3.

Viser du vejen frem, mødes verden, du ønsker mest. Fælles forskellige kår bærer os i tusind år. Viser os på vej.

Omkvæd:

Alle synger med om frihed. Vi smager på livet, hvor men’sker er til, og nu står vi hér. Vinden føles mildere end før. Du du du du ...

This article is from: