TEMA Musik og Integration AF KAREN BENDIX
28 MUSIKERE med dansk og anden etnisk baggrund har været med i ROSAs musikalske projekt Jammin’, hvor musikere fra forskellige musiktraditioner fik en uge til at komponere og samspille musik til en koncert.
NYE MUSIKALSKE VEJE At få musikere fra forskellige kulturer til at spille sammen og skabe ny musik og nye musikalske konstellationer rummer spændende kunstneriske muligheder, men kræver, at der investeres tid og økonomi, erfarer ROSA, som har stået for flere interkulturelle projekter for musikere med danske og andre etniske rødder. A ldrig har det været så let at lytte til alverdens musik gennem de digitale medier. Og aldrig har det været så let at finde musikere, der har en anden musikalsk baggrund end ens egen i nabolaget. Alligevel er det de færreste danske musikere, der hooker op med musikere med en anden musikalsk baggrund og skaber nye musikalske veje.
Et af de projekter, som har båret frugt, med bands, som er fortsat, er Jammin’ – et toårigt projekt i Aarhus gennem ROSA. Fire musikere og sangskrivere blev sat sammen – to danskere og to med interkulturel baggrund. Alle fire skulle spille et instrument med hver en funktion. I løbet af fem dage skulle de fire musikere skrive ny musik sammen og afslutte med to koncerter.
PROJEKTER TIL MUSIKERMØDER En del projekter fra forskellige musikorganisationer har gennem de seneste ti år været søsat for netop at skabe mødesteder for danske musikere og musikere med anden kulturel baggrund. ”Grænseløs” fra JazzDanmark, ROSA’s ”Jammin’” og ”REAL”, ”Globale Tunes” gennem Global Music Center Vestegnen og DMF København og flere pædagogiske initiativer, der alle har sat fokus på, hvordan man får musikere med baggrund i ikke-vestlige lande integreret i det danske musikliv. MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017
MUSIKKEN I CENTRUM I Jammin’ var det musikken, som var kernen i projektet og ikke integration. Musikken har fungeret som middel til nye kontakter mellem musikere og nye musikalske indsigter. Rammerne og de afsluttende koncerter var det eneste, som stod klar, når de fire musikere mødte op. Og så var det op til dem selv at løse opgaven med at samarbejde om at skabe og spille musik, der kunne munde ud i et fælles udtryk. ”Generelt har musikerne været meget moti-
verede for at kaste sig ud i det. Nysgerrighed og drivkraften i at betræde ukendt land og få nye musikalske venner har heldigvis været større end tidspres og frygten for momentvis tab af kontrol og retning. Selv om de enkelte grupper fra start af ikke vidste, hvor de skulle hen musikalsk, formåede de alligevel hurtigt at få styring på det,” fortæller Conny Jørgensen fra ROSA, som var koordinator på projektet, og fortsætter: ”De fleste grupper havde en rigtig god forståelse for at lytte til hinanden som komponister, musikere og mennesker. De havde fra begyndelsen besluttet sig for at være åbne og havde en forventning om at skabe noget sammen. Der var en risikovillighed, hvor musikerne smed det ind i musikken, de hver især kom med, og tænkte i musikalske resultater i stedet for egne projekter. Og det har givet nogle nye musiktekniske og faglige indsigter og gode musikalske venskaber, som de fleste deltagere vil bruge,” oplever