4 minute read

FRA UNDERGRUND TIL MAINSTREAM

Next Article
MEDLEMSSERVICE

MEDLEMSSERVICE

AF BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN

Der er sket markante ændringer i dansk rap og hiphop de seneste par år: Rappere med minoritetsbaggrund er blevet mainstream, de bruger autotune i læssevis, og det at være perker er ikke længere italesat i fortællingen, men i sproget.

Danske rappere med minoritetsbaggrund har de senere år forladt undergrunden og har invaderet den etablerede musikscene. Ali Sufi, der selv er rapper og ejer af pladeselskabet Grounded, udgiver en hel del af deres musik og har haft flere store P3-hits. Ifølge ham var den danske scene tidligere – med ganske få undtagelser – lukket land for rappere med minoritetsbaggrund. ”Scenen var præget af et hiphop-politi, der fokuserede på rim og på at være mod det kommercielle. Og uden et netværk var det rigtigt svært at komme med de rigtige steder, i radioen og hos pladeselskaberne,” fortæller Ali Sufi, der udgiver blandt andre Mellemfingamuzik og Sleiman. Men i 2011 skete der noget. Der kom en bølge af nye artister med minoritetsbaggrund, og de blev i stor stil set og hørt på YouTube. Kanalen havde på det tidspunkt for alvor fået fat i musiklytterne og var godt i gang med at breake kunstnere helt uden om pladeselskaberne.

NØGLEN ER HITS

”Den nye bølge var meget mere mainstream end før. Der havde været en lille bølge tidligere, hvor for eksempel rapperen Marwan fik nogle hits, men aldrig blev booket, fordi hans tekster var for konfrontatoriske og gadeorienterede og spillede direkte ind i fortællingen om de farlige minoritetsdrenge. I den her nye bølge var der langt mindre fokus på at italesætte, at ’jeg er en perker’, for den fokuserede slet ikke på de kategoriseringer, som samfundet prøver at sætte minoriteter ind i. De nye artister rapper i stedet om at lave damer, om at køre ’d.a.u.d.a.’ og om den eksplosive ungdom på Vestegnen,” siger Ali Sufi, der mener, at publikum i høj grad har udviklet sig, og at artisterne repræsenterer en generation, der er vant til at være sammen med danskere. En generation, der fokuserer på musikken og slet ikke taler om etnicitet. ”De italesætter ikke det at være ’perker’, men i stedet rapper de om at leve i storbyen, så der er helt klart brudt en barriere. Det er et generationsoprør, der siger: ’Fuck alle dem, der har været der før’, hvor fokus er kommet væk fra være en minoritet til bare at være ung. Hittene er nøglen til, at folk ser dem og relaterer sig til dem i hele landet,” pointerer han.

Da Ali Sufi mødte drengene i Mellemfingamuzik, var der et marked. Så han udnyttede sine kontakter, der blandt andet var opbygget gennem musikerkollektiver, hvor man hjalp hinanden med netværk og med at forstå, hvordan musikbranchen fungerer. Han endte

“Ka’ ik stol på en drez, uden para på hans lomme For det dara marakesh, og de kilo, de så tomme Ka’ ik’ stole på en bums, uden et stempel på hans plade Ka’ ik’ ryk’ det produkt, når det først, rammer gaden.”

TEKSTUDDRAG FRA MELLEMFINGAMUZIK-SANGEN ”SENERE” FRA ALBUMMET MILITANT MENTALITET, DER UDKOM MARTS 2015 OG GIK PLATIN DECEMBER 2016.

”I DEN NYE bølge er der langt mindre fokus på at italesætte, at ’jeg er en perker’, for den fokuserer ikke på de kategoriseringer, som samfundet prøver at sætte minoriteter ind i,” fortæller Ali Sufi. (Pressefoto)

med at tage fat i Sony. Som lyttede. ”Sony var de mest modtagelige over for alt det nye. De havde taget Sivas ind og kendte godt Mellemfingamuzik, som allerede havde et kæmpe følge. Vi ville gerne skabe et frirum, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville, og Henrik Daldorf var hurtig til at se det nye og give det plads,” siger Ali Sufi, hvis pladeselskab Grounded i dag hører under Sony.

DE RAPPER PÅ ”PERKERSPROG”

Hvor de nye rapperes tekster ikke længere handler om at være en del af en minoritetsgruppe, så viser de til gengæld en hel masse om deres tilhørsforhold i det sprog, de bruger. ”De rapper på ’perkersprog’. Og det gælder også flere danske rappere som for eksempel Gilli, der er pæredansk, men er vokset op med de her folk. Vi ser, at sproget bryder ud af kældrene og bliver mainstream, fordi musikken er mainstream. Det, der hitter mest lige nu, kommer ud af de her miljøer på blandt andet Nørrebro og Vestegnen, og det har betydet et kæmpe kulturskift for urban hiphop-scenen,” siger han og nævner, at der måske er en ny bølge på vej. ”Måske vil vi se tekster, der er mere hårde og mere eksplic- i t gadeorienterede. Der vil være en større modtagelighed fra publikum, fordi musikken er mainstream, og den gadeorienterede lyrik har fået større troværdighed, fordi de her folk rent faktisk er fra gaden.”

OM ALI SUFI

Født i Iran og kom til Danmark i 1991 som niårig.

Har studeret samfundsvidenskab (Offentlig Forvaltning) på RUC, hvor han blandt andet har fokuseret på etniske minoriteter og identitetsdannelse.

Er selv rapper og har altid brugt det som en personlig platform til at få lov at sige noget om at være udlænding og passe ind.

Har været en del af flere musikerkollektiver med blandt andre Kewan, som han i dag har sit pladeselskab med.

Ejer pladeselskabet Grounded, som er en del af Sony, og som p.t. har kunstnerne

Mellemfingamuzik, Hassan Shah, Jonas

Benjamin, Sleiman og Hillebrandt.

This article is from: