Musikeren nr. 4/21

NR. 4 / 2021

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MELLEM BETON OG BELLEVUE

HÆDER TIL HENRIK GOLDSCHMIDT

EN FOLKEMUSIKERS FINGERAFTRYK

I sit succesfulde projekt NØX henter rapperen Anna Marie Vigsø inspiration fra sin egen blandede opvækst på Vestegnen og i Lyngby.

Grundlægger og leder af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt, modtager DFFFondens Hæderslegat 2021.

Folkemusiker Ditte Fromseier Hockings er et af de kommende nye medlemmer af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

“Jeg har en indgroet kritik i mig af alt hvad der gror fast” Kim Sagild fylder 70 og udgiver fra Gateway Music sin første bossanovaplade

Ulykkesforsikring ...til hele familien Behandlingsudgifter

Heltidsulykkesforsikring

Tandskade

Uden fareklasser

Dækker motorcykelkørsel

Dækker fra 5% méngrad

Straks-udbetaling

I Dansk Musiker Forbund passer vi på hinanden Som noget helt nyt kan du som medlem af Dansk Musiker Forbund forsikre hele din familie.

Med vores ulykkeforsikring er du dækket 24/7 i hele verden og uanset erhverv - med en dækning på kr. 1.000.000

Pris per år Samlever

… kr. 840

Barn o/18 … kr. 840 Barn u/18 … kr. 420 Præmien opkræves månedligt.

Læs mere på dmf.dk/ulykkesforsikring

Leder/3 FOTO: Kasper Kristoffersen /Büro Jantzen.

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 31. Januar 2022 kl. 12 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: rt@dmf.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk MUSIKERENs redaktion Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rikke Tjørring, rt@dmf.dk (chefredaktør) Mads Mazanti (journalist) Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Skribenter Nils Harbo, Stine Rendrup Johansen, Mads Mazanti og Rikke Tjørring Korrektur Rikke Tjørring.

Annoncer Rikke Tjørring, rt@dmf.dk Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.407 i perioden 1/7 2017 – 30/6 2018 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

NR. 4 / 2021

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MELLEM BETON OG BELLEVUE

HÆDER TIL HENRIK GOLDSCHMIDT

EN FOLKEMUSIKERS FINGERAFTRYK

I sit succesfulde projekt NØX henter rapperen Anna Marie Vigsø inspiration fra sin egen blandede opvækst på Vestegnen og i Lyngby.

Grundlægger og leder af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt, modtager DFFFondens Hæderslegat 2021.

Folkemusiker Ditte Fromseier Hockings er et af de kommende nye medlemmer af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik.

“Jeg har en indgroet kritik i mig af alt hvad der gror fast” Kim Sagild fylder 70 og udgiver fra Gateway Music sin første bossanovaplade

FORSIDEFOTO:

Rikke tjørring.

Tak for i år Så er mit første år i formandsstolen gået. Stolen har ændret navn undervejs, og nu står der i stedet forperson på den. Beslutningen blev taget af de delegerede på vores Årsmøde i september, og den er i tråd med den diversitetspolitik, som vi i hovedbestyrelsen lancerede i april i år.

Her i 2021 har vi i hovedbestyrelsen ikke bare udarbejdet en selvstændig diversitetspolitik, men et helt strategisk målhierarki, som er fundamentet for vores arbejde som fagforening, og som vi nu arbejder ud fra. Vores overordnede mål i Dansk Musiker Forbund er: “At forbedre musikernes vilkår gennem et stærkt fællesskab, så du kan realisere et liv med musikken”. Både ligestilling og ligeløn er en stor og vigtig del af dette overordnede mål.

Vi har igennem 2021 også måttet kæmpet med de store udfordringer, som Coronaens indtrængen har forårsaget. Mange mistede i det forgangne år fundamentet under deres liv som udøvende musikere på dramatisk vis. Men samtidig har der også været tid til refleksion. Ikke mindst har vi fået bekræftet musikkens vigtige samlende rolle i vores samfund.

“Mange mistede i det forgangne år fundamentet under deres liv som udøvende musikere på dramatisk vis. Men samtidig har der også været tid til refleksion. Ikke mindst har vi fået bekræftet musikkens vigtige samlende rolle i vores samfund.”

Christine Dueholm beskriver det så smukt i den hjerteskærende – men også livsbekræftende – fortælling om at miste, som I kan læse her i bladet på side 6-13: ”Musikken hjælper os rigtig meget, fordi musikken løfter sjælen. Den løfter hjertet. Tiden står stille lige dér, hvor musikken er.”

Musiklivet er på nogle måder i gang igen, og så alligevel. Nogle af jer spiller på livet løs for at indhente noget af det tabte, men andre er nu igen begyndt at få aflysninger. Hele Danmark står stadig i en usikker og ret kaotisk situation – og mange af jer medlemmer betaler desværre stadig en stor pris herfor.

Vi havde gerne set, at der var flere penge på næste års finanslov til jer professionelle musikere, som bidrager med så meget kultur til hverdag og fest, men som har måttet gå så grueligt meget igennem de seneste par år med Covid-19. Vi glæder os dog over, at der er afsat penge til etablering af et Kulturens Analyseinstitut. Det bliver spændende at følge dette arbejde – og vi vil selvfølgelig gøre vores for, at jeres specifikke forhold inddrages i instituttets analyser, sådan at der ikke kun bliver tale om analyser af publikum og mursten, men også af jeres arbejdsforhold.

Med disse ord vil jeg ønske alle en god jul. Jeg håber, at I kommer godt og sikkert ind i det nye år.

Mange hilsner Søs Nyengaard NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

4/Indhold

ARTIKLER

30

06 MUSIKKEN SÆTTER SORGEN PÅ PAUSE Christine Dueholm og Perry Stenbäck mistede deres yngste søn i en tragisk ulykke i november 2020. Musikken giver dem på skift afløb for deres følelser og en pause fra smerten.

14 KIM SAGILD FYLDER 70 OG ER PLADEAKTUEL Kim Sagild barsler med albummet “Bossa Blue”, som udkommer fra Gateway Music på hans 70-års fødselsdag.

22 NATTENS GUDINDE MELLEM BETON OG BELLEVUE I sit succesfulde projekt NØX henter rapperen Anna Vigsø inspiration fra sin egen blandede opvækst på Vestegnen og i Lyngby.

30 EN FOLKEMUSIKERS FINGERAFTRYK Når Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik i det nye år skifter medlemmer, er det med folkemusiker Ditte Fromseier Hockings på én af taburetterne.

34 HÆDER TIL HENRIK GOLDSCHMIDT Oboist og grundlægger af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt, har modtaget DFF-Fondens Hæderslegat.

DITTE FROMSEIER HOCKINGS. Foto: Stine Rendrup Johansen.

40

36 INSTRUMENTALMUSIK I ØJENHØJDE PÅ BOGFORUM Den levende musik fandt vej til Bella Center i København til den årlige bogmesse i begyndelsen af november.

38 FORSKELLIGHEDEN ER VORES STYRKE Os i Dansk Musiker Forbunds Hovedbestyrelse og sekretariat har vidt forskellige faglige baggrunde, og derfor kan vi levere en bredspektret indsats for jer medlemmer.

40 GREJ: LENNART JARDE – ET TODELT LIV Lennart Jarde er uddannet klassisk cellist men laver også elektronisk musik og konstruerer højtalere.

LENNART JARDE. Foto: Nils Harbo.

34 FAST STOF 03 FORMANDENS LEDER 44 GATEWAY NYUDGIVELSER 46 MEDLEMSSERVICE HENRIK GOLDSCHMIDT. Foto: Rikke Tjørring.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

5 22

NØX alias Anna Marie Vigsø. Foto: Kasper Witte Larsen/Büro Jantzen.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

6/Portræt

MUSIKKEN SÆTTER SORGEN PÅ PAUSE Det værst tænkelige skete, da musikerægteparret Christine Dueholm og Perry Stenbäck mistede deres yngste søn Simon i en tragisk ulykke i november 2020. På trods af, at sorgen har taget bolig i dem og aldrig flytter ud igen, føler de fortsat, at livet har mening. Ikke mindst takket være musikken, som på skift giver dem afløb for deres følelser og en pause fra smerten.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

7 TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

D

e henter mig på Jelling Station i deres stationcar, Christine Dueholm og Perry Stenbäck. Vi har aftalt, at jeg skal besøge dem for at tale om kunsten at spille rytmisk musik i et kirkerum. I oktober overværede jeg nemlig én af deres smukke kirkekoncerter med folkemusikorkestret ’Bragr’, og jeg er nysgerrig på, hvad de konkret gør for at få deres kraftfulde rytmiske musik til at lyde helt rigtigt i et rum med kraftig akustik.

Men dét bliver en anden artikel.

På grund af omstændighederne i Christines og Perrys liv, bliver vores samtale uundgåeligt dybere og kommer til at handle om andet og mere, da vi mødes denne onsdag

i november. I næste uge er det et år siden, at livet tog en drejning for dem og deres ældste søn Robert, som ingen havde forstillet sig. Den 24. november 2020 skete det værst tænkelige. Parrets yngste søn og Roberts lillebror Simon blev ramt af en bil og døde, da han var på vej til bussen, der skulle køre ham til gymnasiet. Han var 17 år gammel og lige begyndt i 1.G. En livsstærk, humoristisk og vellidt dreng, der elskede at spille computer og gerne ville være professionel gamer.

Klassekammeraterne skulle have været til fest hjemme hos familien i begyndelsen af december. I stedet måtte de, sammen med alle Simons andre pårørende, samles i sorgen over tabet af deres klassekammerat til

hans bisættelse i Jelling Kirke. Samme kirke, som Christine og Perry nu kører mig hen til, så vi kan tage billeder til denne artikel.

Da vi står i det smukke kirkerum, begynder de at spille deres vidunderlige folkemusik for mig på henholdsvis nøgleharpe og tromme. ”Musikken hjælper os rigtig meget, fordi musikken løfter sjælen. Den løfter hjertet.

Tiden står stille lige dér, hvor musikken er. Og derfor får man også en pause fra smerten,” fortæller Christine.

Perry tilføjer: ”Musikken har været vores terapi. Det er jo dér, hvor man kun kan være til stede i nuet. Musik er den eneste kunstart, der

SELVOM sorgen har taget bolig i Perry Stenbäck og Christine Dueholm og aldrig flytter ud igen, smiler de alligevel til både journalisten og hinanden, da de har spillet en stund.

For musikken er i høj grad medvirkende til, at de står endnu og føler, og at livet fortsat er smukt og har mening, på trods af det ubærlige tab.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

8/Portræt kun eksisterer i nuet. Du kan lave en optagelse, men den optagelse er lavet i et nu,” bemærker han.

Vi forlader Jelling og kører til den nærliggende landsby Gadbjerg, hvor Christine og Perry bor i deres charmerende og særegne kunstnerbolig kaldet ”Minnesota”. Den blev bygget af den naivistiske kunstner Marinus Rasmussen, der i sin ungdom havde arbejdet som skovhugger i delstaten Minnesota i USA, men endte med at bosætte sig i Gadbjerg. Christines forældre overtog ejendommen efter Marinus i 1965, og senere gik ”Minnesota” videre til Christine og Perry, som flyttede ind i 2009. Tæt derved, på Gadbjerg Kirkegård, ligger Simon nu begravet. Hvor urnen er nedsat, har de plantet et lille ahorntræ, og på gravstenen er udhugget en firkant, der skal symbolisere hans computerskærm.

Hans elskede kat er indgraveret på firkanten.

Den lå ofte på hans skød, når han spillede computer. ”Når han lige pludselig er forsvundet ud af vores liv, så står der en massiv kærlighed og runger i alle rummene til ham og efter ham. Når vi snakker om ham, så vælder det ud af vores hjerter. Han er alle mulige steder.

Vi ser ham i hinanden, for han lignede os begge to. Han havde Perrys dejlige, varme, store hænder, og jeg kan kende ham i mit eget blik, når jeg ser i spejlet. Og i Robert,” fortæller Christine.

Denne følelse af hjemløs kærlighed har Perry kanaliseret ud i en sang – den stille blues ”Kärleken blev hemlös i november”, som de sammen har indspillet i første take med deres andet fælles orkester ’Perry Stenbäck & Dekadansorkestern’, der spiller viser på Perrys modersmål – svensk.

Sangen skal udkomme som single på Simons dødsdag, og første vers lyder: ”Kärleken blev hemlös i november och ingenting är längre som förut jag saknar redan dina varme händer vet inte riktigt hyr jag ska stå ut.”

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

9

”VI er utroligt taknemmelige over alle dem, der har støttet,” understreger Perry, der sammen med Christine klarede skærene økonomisk i sorgens chokfase takket være en indsamling, som deres netværk stod bag.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

10/Portræt Perry fortæller, at udgivelsen af singlen er deres måde at markere tabet af Simon på. ”Hvor end Simon nu er, kan han forhåbentlig høre den og mærke, hvor meget vi elsker ham og savner ham. Og hvis den single kan være med til at klæde andres sorg i ord og toner – hvis nogen kan bruge den til noget – så er det rigtig fint.”

Christine supplerer: ”Det er vores måde at ære Simon på.

Ligesom at vi spillede til hans bisættelse, så er det vores sprog og den måde, vi bedst kan udtrykke vores følelser på. Det bliver en konkret, håndgribelig ting, vi kan koncentrere os om på et tidspunkt og med et tab, som er så fuldstændig uoverskueligt smertefuldt.”

Hun uddyber: ”I virkelighed er man jo fuldstændig i panik ved tanken om, at man skal igennem den dag, og at man kommer tættere og tættere på den. Det er første gang, vi skal igennem hans dødsdag – alting er første gang i dette her første år. Vi indspillede sangen, og så græd vi. Og så lyttede vi til den, og så græd vi. Så på én eller anden måde har den været med til at hjælpe os til at rumme vores egne dybe, dybe følelser.”

KÆRLIGHEDEN ER DET ENESTE MAN HAR Nedlukningen sidste vinter var på sin vis held i uheld for Christine og Perry, fordi de alligevel var ude af stand til at arbejde. Takket være hjælpepakker og en indsamling, som deres netværk stod bag, klarede de skærene økonomisk i chokfasen, på trods af store udgifter til blandt andet bisættelse og gravsten.

Derfor retter de en særskilt stor tak til alle, der støttede dem økonomisk: ”Det var en enorm hjælp,” fastslår Christine. ”Vi er utroligt taknemmelige over alle dem, der har støttet,” tilføjer Perry.

Et halvt år efter Simons død genoptog de deres virke som musikere. I begyndelsen spillede de kun onlinekoncerter, hvor de udelukkende skulle fokusere på musikken og ikke på publikum. Da de første gang var ude at spille, var det et stort skridt. ”Jeg synes, at det var meget hårdt de første koncerter. Jeg var helt hudløs, så jeg MUSIKEREN NR. 4 / 2021

var bange for, hvad folk skulle spørge om, fordi jeg vidste jo ikke, om jeg kunne tåle at tale om det. Jeg var bange for at begynde at græde på scenen,” beretter Christine og fortsætter: ”Men så for hver gang, vi gjorde det, følte jeg mig stærkere og mere modig til at være i det. Det føltes rigtigt og godt at gøre det.

Musikken løfter. Og energien i et rum, hvor det hele går op i en højere enhed, er stærk, løftende og helende. Men selvfølgelige var det hele tiden en balance i forhold til, hvad jeg kunne holde til,” fortæller hun. ”Jeg græder tit, når jeg spiller,” bemærker Perry. ”Vi græder bare tit. Men vi er ikke så bange for det mere,” tilføjer Christine.

Perry fortsætter: ”Dette er ikke noget, jeg under min værste fjende. Til gengæld er jeg blevet frygtløs nu.

For det værste er sket. Der findes ingenting, der kan overgå mig, der er værre. Christine siger en meget fin ting – at vi skal insistere på at være en lykkelig familie med en stor sorg.”

Christine bekræfter: ”Ja, det handler om at leve livet med sorgen, så man ikke lukker ned, lukker af eller fortrænger. Ikke at man på nogen måde kan acceptere det, der er sket, for det kommer man aldrig til. Men vores eneste chance er at bygge så meget livsglæde, livskvalitet og

”

Dette er ikke noget, jeg under min værste fjende.

Til gengæld er jeg blevet frygtløs nu. For det værste er sket. Der findes ingenting, der kan overgå mig, der er værre. Christine siger en meget fin ting – at vi skal insistere på at være en lykkelig familie med en stor sorg.

PERRY STENBÄCK

11

I DERES køkken har Christine og Perry en mindehylde for Simon. Øverst ses Simon sammen med storebror Robert.

kærlighed som muligt op ved siden af. Det bliver enormt tydeligt, når man står med den skæbne, som vi står med nu, at kærligheden er det eneste, man har.”

ENS BØRN ER DET STØRSTE At Perry og Christine har store mængder kærlighed at give til hinanden, Robert og til alle, de møder på deres vej – er man ikke i tvivl om. Trods sorgen har de nu fuld gang i karrieren igen, både sammen og hver for sig. Ud over ’Dekadansorkestern’ har de som

sagt også folkemusikorkestret ’Bragr’, som de spiller kirke- og skolekoncerter med, og som de skal turnere med i Frankrig næste efterår.

Perry, der stammer fra Uppland nord for Stockholm, er egentlig uddannet rytmisk guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han og Christine mødte hinanden i 1994. Men hans far spillede nøgleharpe, og selvom Perry i dag stadig primært identificerer sig som guitarist, har han for alvor taget nøgleharpen og sit hjemlands musiktradition til sig. I gennemsnit øver han

to timer om dagen på sin guitar og en halv til en hel time på nøgleharpen.

Christine er uddannet trommeslager.

Hun øver knapt så meget som Perry, men er til gengæld ”chef” for deres fælles firma.

Hvor Perry skaber de kreative visioner, holder hun styr på økonomien og sørger for, at visionerne bliver ført ud i livet. ”Vi er enormt forskellige, og vores tilgang til musik er forskellig. Jeg har nogle samlende sociale kompetencer og er god til at følge ting til dørs. Og Perry er den, der NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

”

Musikken hjælper os rigtig meget, fordi musikken løfter sjælen. Den løfter hjertet. Tiden står stille lige dér, hvor musikken er. Og derfor får man også en pause fra smerten.

CHRISTINE DUEHOLM

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

13 hele tiden finder på nye påfund. Og så er du enormt ambitiøs med musikken – og udviklende,” siger Christine henvendt til sin mand. ”Det skal være i orden,” bemærker han.

Ud over de ting, som parret laver sammen i ’Bragr’ og ’Dekadansorkestern’, har de talrige aktiviteter hver for sig. Perry har et tredje band; ’Perry Stenbäck & Les Elegantiers’, og blandt hans mange andre aktiviteter er undervisning i guitar og sammenspil på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Christine udgav i 2019 en undervisningsbog til musiklærere i folkeskolen om stompsammenspil med titlen ”På spanden”, og hun barsler nu med efterfølgeren ”På Spanden 2”. Derudover afholder kun workshops og underviser i salmestomp, som er en blanding af salmesang og bodypercussion henvendt til børn og unge.

Næste år kan de to fejre sølvbryllup. Og selvom de er stemt i mol, fortæller de med glæde og indlevelse den smukke historie om, da de fandt sammen under studietiden på Rytmisk Musikkonservatorium. Perry var næsten med det samme klar over, at Christine var kvinden i hans liv, men hun var mere forbeholden og indså først, at hun havde følelser for ham, da han havde givet op og fundet en anden. Da hun så ham spankulere rundt med en anden kvinde i hånden, samlede hun mod til sig og satte ord på sine følelser. Og heldigvis var det ikke for sent. ”Jeg er så glad for, at jeg turde til sidst,” bemærker hun. ”Det er jeg faneme også!” udbryder Perry.

Det er rørende at bevidne deres spillevende kærlighed, godt 27 år efter deres første møde, her i ”Minnesotas” hjerte; deres hyggelige køkken. ”Dét, som bliver ved med at bære os igennem, er, at vi har en dyb kærlighed og en passion. Vi har den der kemi, som hele tiden bliver ved med at ligge imellem os, og som enten kan drive os til vanvid eller få os i himmelen,” forklarer Christine. ”Vi keder os ikke,” tilføjer Perry.

I deres varme selskab, er man vitterligt ikke i tvivl om, at Christine Dueholm og Perry Stenbäck er en usædvanligt passioneret

og kraftfuld duo, der om nogen er lykkedes med at balancere deres liv som musikere med deres familieliv, og som har skabt sig et usædvanligt rigt liv sammen. Et liv, som nu på tragisk vis er blevet fattigere, og som altid vil være præget af sorg. ”Vi er kede af det, og det bliver ikke anderledes,” konstaterer Perry, og Christine runder af:

”Man mærker efterhånden, at man ikke kommer over det. Vi er enige om, at det er et fantastisk liv, vi har fået skabt os. Men det er jo fuldstændig voldsomt og chokerende at miste så stor en del af vores fælles kærlighed, som Simon jo er. Fordi uanset hvor vidunderligt det er, at det går godt med musikken, så er ens børn jo det største.”

”

Dét, som bliver ved med at bære os igennem, er, at vi har en dyb kærlighed og en passion. Vi har den der kemi, som hele tiden bliver ved med at ligge imellem os, og som enten kan drive os til vanvid eller få os i himmelen.

CHRISTINE DUEHOLM

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

14/Gateway Music/Albumomtale

KIM SAGILD “Jeg har en indgroet kritik i mig af alt hvad der gror fast” MUSIKEREN NR. 4 / 2021

15

”JEG har stadig en indgroet kritik i mig af alt, hvad der gror fast. Tag Muddy Waters og Rolling Stones – der gror ikke mos på sådan nogle, og det gør der heller ikke på mig. Jeg skal selvfølgelig ikke iklæde mig den slags, men jeg håber, at jeg har noget af det samme,” fortæller Kim Sagild.

16/Gateway Music/Albumomtale

Mange kender Kim Sagild som én af deres ungdoms guitarhelte fra 70’erne og 80’erne, hvor han spillede med et hav af tidens største pop- og jazznavne. I de senere år er han gået solo og har udgivet flere albums i eget navn. Og nu barsler han med sin første engelsksprogede udgivelse; bossanova-projektet ’Bossa Blue’, som udkommer på hans 70-års fødselsdag.

TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

E

n drøm går i opfyldelse, når Kim Sagild på sin 70-års fødselsdag den 4. februar udgiver sin første bossanovaplade med Cecilie Rowedder på vokal, Peter Vuust på bas og Lene Nørgaard på percussion. Med ’Bossa Blue’ er Sagild nemlig vendt tilbage til den latinamerikanske musik, som han spillede i sin ungdom i 70’erne med amatørbossakvartetten ’Klaskemik’ og latinfunkbandet Soul Service, som senere blev til fusionsbandet ’Buki-Yamaz’. Det er første gang, at den garvede guitarist, producer, arrangør og komponist udgiver sin egen musik på engelsk og på vinyl, men nu skulle det være. ”Jeg tænkte, det er et seriøst projekt. Det er min egen musik. Det er NU, du skal lave en vinyl. Og i dag kommer prøvepresset. Måske kommer det, mens du er her – det er sindssygt spændende,” udbryder han begejstret.

Vi sidder i køkkenet i hans og hustruens hjem. En stilfuldt indrettet penthouselejlighed i det centrale Aarhus. Kim er en omsorgsfuld vært. Han har købt bagværk; en croissant og en kæmpe klejne – begge er til deling, for Kim går op i sundhed. Måske er det hemmeligheden bag hans usædvanligt ungdommelige ydre. For trods den tilstundende 70-års dag ligner han en mand i omegnen af de 50, og han både taler og bevæger sig med en 30-årigs vitalitet.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

Fødselsdagsfesten holder han på dagen, den 4. februar 2022, på spillestedet Vestergade 58 i Aarhus, og foreløbig har han tænkt sig at invitere en hel masse mennesker. ”Jeg håber, at jeg sælger en masse LP’er på aftenen. Jeg ønsker mig ingenting – I skal bare købe albummet,” bemærker han på sin afvæbnende og ligefremme facon og fortæller, at ’Bossa Blue’ er skabt ud af håndplukkede latin-egnede numre fra hans tre soloudgivelser; ’Gå’ fra 2013, ’Som en Hund’ fra 2016 og ’Forhåbningsholms Allé’, som faktisk slet ikke er udkommet, men måske kommer på gaden en dag.

’DANSK-AMERIKANSK MUSIKKLUB’ Ud over ’Bossa Blue’ har Kim Sagild gang i et drømmeprojekt mere i disse år. Sammen med Cecilie Rowedder (vokal) og Janus Bechmann (guitar) har han trioen ’Dansk-Amerikansk Musikklub’, hvor han udlever sin passion for otte årtiers afroamerikansk blues med numre af blandt andre Aretha Franklin, Louis Amstrong, Ray Charles og Ella Fitzgerald. Projektet ligger hans hjerte nært, fordi hans amerikanskfødte mor, skuespillerinden Avi Sagild, fodrede ham med bluesmusik, da han var dreng. Hun var en modig og temperamentsfuld kvinde, der formåede at gribe livets muligheder, fortæller Kim Sagild.

”Hun flygtede til Europa med en ung dansk upperclass-gut, fordi hun ikke kunne holde USA ud. Og så blev de skilt lige efter, de havde fået mig. Hun lærte dansk på 10 måneder og kom ind på Det Kongelige Teaters elevskole i første forsøg – så vidt jeg ved som den eneste uden for Skandinavien i teatrets historie,” fortæller Kim Sagild stolt.

Avi giftede sig senere med pianisten Niels Jørgen Steen, med hvem hun fik Kims halvsøskende – Paprika og Nikolaj Steen. Hun introducerede ikke bare Kim for bluesmusikken men også for den klassiske musik, og han var tit med hende inde på Det Kongelige Teater. Her nød han især at lytte til musikken til Stravinskijs balletter ’Ildfuglen’, ’Petrushka’ og ’Le sacre du Printemps’ fortæller han.

I begyndelsen af 1960’erne opstod et band, hvis musik sammen med påvirkningerne fra den amerikanske blues og den klassiske musik skulle få stor betydning for Kims Sagilds livsbane: ’The Beatles’. ”Når jeg ser et interview med Paul McCartney i dag, bliver jeg fuldstændig blød om hjertet. De har betydet meget mere, end man egentlig tror, musikalsk og følelsesmæssigt.

De har nærmest været livsdefinerende for mig.

Ligesom Muddy Waters, John Le Hoocker og Lightnin’ Hopkins – og alle mine helte fra den sorte amerikanske musik,” fortæller Kim.

’BOSSA BLUE’ er skabt ud af hånd­plukkede latin-egnede numre fra Kim Sagilds tre tidligere soloudgivelser.

18/Gateway Music/Albumomtale BUKI YAMAZ Da han var teenager, flyttede familien i kollektiv på Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg, hvor billedkunstnerne Jens og Karen Nordsø boede med deres to drenge Mikkel og Klavs, der senere blev henholdsvis guitarist og percussionist. Da Kim var 16-17-år blev begge parrene skilt, og efter et par år fandt Avi sammen med Jens Nordsø, som med sin karisma og kreative åre var en stor inspiration for Kim og alle de kunstneriske sjæle, der boede i eller havde deres gang i kollektivet.

Mødet med familien Nordsø blev også skelsættende for Kim på anden vis. I slutningen af 60’erne, startede Mikkel nemlig på Bernadotteskolen i Hellerup, hvor han mødte Aske

”

Jeg tænkte, det er et seriøst projekt. Det er min egen musik. Det er NU, du skal lave en vinyl. Og i dag kommer prøvepresset.

Måske kommer det, mens du er her – det er sindssygt spændende.

KIM SAGILD, GUITARIST

Benzon. Senere dannede Mikkel Nordsø, Klavs Nordsø og Aske Benzon det akustiske amatørbossa-band ’Klaskemik’, og hurtigt fik de Kim med i orkestret. Sideløbende med ’Klaskemik’ spillede Kim, Klavs og Mikkel latinfunk med blandt andre Ben Besiakov, Bo Stief og Kasper Winding under bandnavnet ’Soul Service’. I 1973 smeltede de to bands så sammen og blev til Buki Yamaz. Bandet eksisterede frem til 1980. Undervejs var der udskiftning i besætningen, og op igennem 70’erne var blandt andre Ethan Weisgard, Anders Gårdmand, Kim Yarbrough og Jeppe Reipurth inde over. Buki Yamaz var et af de første fusionsbands herhjemme, men Kim fortæller, at de slet ikke vidste, at det var dét, de var.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

KIM SAGILD bor i en stilfuldt indrettet penthouselejlighed i det centrale Aarhus og har studie i Bissensgade ikke så langt derfra.

19

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

20/Gateway Music/Albumomtale ”Jeg tror ikke engang, at ordet fusion var opfundet i 1973, da vi startede med at spille,” bemærker han og løfter sløret for endnu en drøm: ”Mikkel, Ethan, Aske og jeg har snakket om at gendanne Buki Yamaz, fordi vi har sådan lyst til at spille det. Det var jo meningen, at Klaus Nordsø og Jacob Andersen skulle spille percussion, men de er desværre døde begge to,” fortæller Kim.

BISSENGADE-STUDIET

”MAN snakker om, at man skal være forandringsparat. Ja fuck mand – jeg har sguda været omstillingsparat konstant, siden jeg gik ud af 3. real i 1969 med en dårlig realeksamen.”

”

Når jeg ser et interview med Paul McCartney i dag, bliver jeg fuldstændig blød om hjertet. De har betydet meget mere, end man egentlig tror, musikalsk og følelsesmæssigt. De har nærmest været livsdefinerende for mig. Ligesom Muddy Waters, John Le Hoocker og Lightnin’ Hopkins – og alle mine helte fra den sorte amerikanske musik.

KIM SAGILD, GUITARIST

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

Indtil midten af 80’erne oplevede Kim Sagild stor succes som guitarist, producer, arrangør og komponist. Han blev et kendt navn og arbejdede med mange af de største på den danske pop- og jazzscene, såsom Sanne Salomonsen, Thomas Helmig, Kasper Winding, Nanna og Bo Stief. Fra sidste halvdel af 80’erne ringede telefonen lidt mindre, så i 1990’erne havde han tid til at blive far til sønnen Bror, der blev født i 1997. Han begyndte også at undervise, og gennem årene har han blandt andet haft job som højskolelærer.

Først som musik- og teaterlærer på Højskolen i Svendborg og senere som lærer på Vestbirk Højskole i Østjylland, hvor han underviste i blandt andet rytmisk musik, teater og mediekritik i årene 1992-2003.

Sideløbende med undervisningen havde Kim Sagild stadig en del forskellige spille- og producerjobs og stod tit i en situation, hvor han skulle skaffe et studie. Derfor skabte han i 1996 sit eget studie i faldefærdige lokaler i Bissensgade i Aarhus. ”Det var ren Christinia, hvor det regnede ned fra loftet. Men det var et studie, og jeg kunne lave mine ting – altså mine demoer og præproduktioner og alt sådan noget,” beretter han og fortæller, at anskaffelsen af studiet var skelsættende i forhold til, at han senere begyndte at udgive sin egen musik – første gang med udgivelsen ’Gå’, som han fandt han på under én af sine årlige vandringer på Caminoen i Nordspanien. Helt i tråd med sin nysgerrige natur kastede han sig ud i at synge. ”Jeg var måske lidt træt af altid at arbejde med andre sangere, så jeg tænkte; jeg synger sgu selv! Det gør Kasper Winding,

21 og det gør Morten Kærså – det vil jeg også prøve. Jeg skulle prøve det af. Jeg havde altid været ansat af nogen til noget. Så jeg fik lyst til at arbejde med mig selv og selv tage stilling. Men det var hårdt, for jeg spurgte hele tiden mig selv; Er det godt nok? Er jeg fed nok? Kan jeg synge, eller kan jeg ikke synge? fortæller Kim og tilføjer: ”Men jeg lavede det jo bare. Jeg er sådan én, der er god til at sige; det var dét. Videre!

Tror jeg nok.”

INGEN MOS PÅ RULLESTENEN Studiet i Bissensgade er i dag istandsat og lige så stilfuldt indrettet som hjemmet, med interiør og kunst, han har samlet igennem årene. Til trods for at han stemmer til venstre for midten, lever Kimi Sagild på mange måder en borgerlig tilværelse. Han og hustruen Anne har hver deres bil, for de er nødsaget til at være mobile i deres arbejde. Men Kim Sagild er fuldt bevidst om, at det ikke er særlig klimavenligt eller helt i tråd med, hvad han egentlig synes er rigtigt. Han er bevidst om, at han rummer disse indre modsætninger og er et menneske, der både holder meget af det velkendte og samtidig konstant fornyer sig. ”Jeg har stadig en indgroet kritik i mig af

alt, hvad der gror fast. Tag Muddy Waters og Rolling Stones – der gror ikke mos på sådan nogle, og det gør der heller ikke på mig.

Jeg skal selvfølgelig ikke iklæde mig den slags, men jeg håber, at jeg har noget af det samme,” fortæller Kim og uddyber: ”Der er jo ikke så mange mennesker, der stykker deres tilværelse sammen af alle mulige ting på den måde, som musikere gør.

Man snakker om, at man skal være forandringsparat. Ja fuck mand – jeg har sguda været omstillingsparat konstant, siden jeg gik ud af 3. real i 1969 med en dårlig realeksamen. Jeg tror, at jeg har haft tusindvis af jobs! Men samtidig kan jeg sagtens forstå, at folk er i tvivl om, hvor de står i forhold til den udvikling, som de ikke føler sig som en del af.

Jeg kan godt forstå, at de bliver bagstræberiske. Jeg er bare ikke dér,” slår han fast.

Nu ringer det på døren, og vi afslutter interviewet. Det er buddet, der kommer med prøvepresset af ’Bossa Blue’. Kim vender sig jubellykkelig imod mig med den dyre pakke i hånden. ”Jeg håber virkelig, at folk vil synes om det.”

’BOSSA BLUE’ udkommer fra Gateway Music på Kim Sagilds 70-års fødselsdag den 4. februar digitalt, på CD og på vinyl. CD’en (nederst) og vinylen (øverst) har hver sit cover.

KIM SAGILD • Født i 1952 og autodidakt rytmisk guitarist, producer,

arrangør og komponist. Bor i Aarhus, hvor han også har studie.

•

• Kim Sagild har også lavet musik til film og især til teater.

Kim Sagild har spillet og arbejdet med og for blandt andre: Sanne Salomonsen, Trille, Kasper Winding, Bo Stief, Palle Mikkelborg, Jean Voigt, Jytte Abildstrøm, DR Bigband, Søs Fenger, Nanna, Poul Borum, Thomas Helmig, Halfdan E, Lone Kellermann, Pete Seeger, Poul Dissing, Maria Lucia Rosenberg og mange, mange flere.

• I 2013 udgav han soloudgivelsen ’Gå’. Den blev efterfulgt af

’Som En Hund’ i 2016’, og den 4. februar 2022 udkommer

så ’Bossa Blue’.

• Derudover har han undervist på Højskolen i Svendborg, Vestbirk

Højskole i Østjylland, Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus og

•

Aalborg, Den Skandinaviske Designhøjskole og Skanderborg Hørning Produktionsskole.

I disse år er han desuden aktiv med to foredrag: ’Kim og Caminoen’ – et multimedieshow om Caminoen med fortællinger og musik samt foredraget ’Kim og Musikken’ – om sine 50 år i musikkens tjeneste med fortælling, musik og billeder

• Derudover har han sammen med Cecilie Rowedder og Janus

Bechmann trioen ’Dansk-Amerikansk Musikklub’, som spiller

amerikansk blues fra otte årtier.

Læs mere på www.kimsagild.dk

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

22/Portræt

NATTENS GUDINDE MELLEM BETON OG BELLEVUE I sit succesfulde projekt NØX henter rapperen Anna Vigsø inspiration fra sin egen blandede opvækst på Vestegnen og i Lyngby. Hun lægger ikke skjul på, at rapmusik er fluepapir, der tiltrækker skadede mennesker med ar på sjælen.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

23

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

24/Xxxxx ”MANGE har måske gerne villet sætte mig i bås som en bad bitch fra Taastrupgaard, men de fleste opdager hurtigt, at det er jeg på ingen måde.

Når jeg rapper, er attituden ret meget fra Vestegnen, men jeg har også mange pæne sider, som er fra et helt andet miljø.”

25 TEKST: MADS MAZANTI / FOTOS: KASPER WITTE LARSEN/BÜRO JANTZEN

NØX.

Inspirationen til kunstnernavnet er hentet fra Nyx, nattens gudinde i den græske mytologi. ”Jeg ville gerne have, det var mere dansk – derfor ø’et. Og så konkurrerer man i øvrigt heller ikke med store make up-firmaer, der også hedder NYX,” fortæller den 27-årige rapper med det borgerlige navn Anna Marie Vigsø.

Som barn var hun mest interesseret i fodbold og dans. Men som indædt konkurrencemenneske med en stærk lyst til at stå på en scene blev hun som 15-årig suget ind i hip hoppen og rappens verden via battle-rap.

Et konkurrenceformat hvor to rappere freestyler over et udstukket emne, og samtidig sviner modparten til. Dengang benyttede Anna sig af kunstnernavnet Vigsø. ”Jeg har altid elsket at performe og optræde. I battle-rap opdagede jeg, at man slet ikke behøvede at kunne synge, for at udtrykke sig. I det miljø fik jeg en masse opmærksomhed og scenetid, og battle-rap var sjovt i et par år. På et tidspunkt gik det op for mig, at der måske findes federe ting end at svine hinanden til foran et publikum, men det var min vej ind i rap,” husker Anna.

Du’ tøj på vrangen – Du’ en dårlig sanger Du’ et knoglehus, der står i flammer Edderkoppespind på hylden – Et vejr af tomme tanker Knytnæver og tordenskyer – Ude på pigers postadresser - Fra NØX-tracket ’Pygmalion’

GLEMTE AT NYDE MUSIKKEN Battle-rap foregår i en hård tone og i et råt miljø. Som deltager står man konstant til regnskab overfor modstander, dommere og publikum. ”Det passede mig godt, for jeg har af en eller anden grund altid skullet bevise noget over for nogen – jeg ved ikke helt hvem… Det gælder i det fleste sammenhænge. Det kan

være megafedt, for det er et kæmpe drive, men dybest set har jeg også haft svært ved at nyde ting undervejs,” forklarer Anna Vigsø.

Som eksempel på dette spillede hun for nogle år siden nogle nye tracks over for en af sine musiker-venner, og vennens reaktion blev afgørende for den ambitiøse rapper. ”Min ven spurgte mig, for hvis skyld jeg egentlig lavede musik. Du hygger dig tydeligvis ikke med det, sagde han. Det var et kæmpe wake up call for mig – at det var noget, der kunne høres så tydeligt.”

Vennens kommentar er en af årsagerne til, at Anna og hendes faste producer, Xeren, i langt højere grad dyrker den skabende proces frem for selve slutproduktet. Og en af grundene til, at Anna gik fra Vigsø til NØX. ”Jeg ville på alle måder gerne steppe op, finde et nyt kunstnernavn, og have en mere samlet gennemført pakke. Nu kalder jeg mig både rapper og sangskriver. Og stilen er elektronisk hiphop,” siger Anna.

GODT FORBEREDT NØX blev som projekt lanceret i oktober 2020. Efter kun en uge blev NØX kåret som Månedens Kanon på P3, og efter en måned blev projektet en del af det attraktive KarriereKanon-forløb. Siden har Anna, Xeren – der også er Annas kæreste – og resten af NØX-holdet været på to turnéer og udgivet et fuldt album. ”Projektet har været lidt TV-køkken-agtigt – vi havde snydt på forhånd og forberedt os et par år i forvejen,” griner Anna. Som rapperen Vigsø udgav hun blandt andet to EP’er med DJ Noize og fik ret meget opmærksomhed med den 90’er inspirerede lyd.

Men Anna følte sig ikke på rette musikalske hylde, og havde brug for at gøre op med sin daværende rapper-identitet: ”NØX har været et projekt, hvor jeg har tænkt, at det bare skulle starte forfra. Folk har taget rigtig godt imod det, hvilket har været virkelig fedt. Det har taget ret meget fart, og jeg har egentlig bare prøvet at følge med det.”

Og Anna og Xeren er ikke kommet sovende til den medvind, NØX har oplevet gennem det seneste år. ”I perioden op til lanceringen lavede vi omkring 50 numre, som er endt med i alt 13 udsendte tracks. Det er vigtigt for os at have god tid i studiet og have det sjovt. I andre sammenhænge har jeg oplevet, at alt, man producerede, skulle sendes ud, ellers var det spild af tid. Med NØX handler det om at lave noget, der er ordentligt, og der skal være tid til at have det fedt,” understreger hun.

Opdraget af takt og toner og af fars neuroser Og en attitude lige til alle landets dramaskoler - Fra NØX-tracket ’SlumMajestæt’

”

Jeg kunne godt tænke mig at høre non-binære og transkønnede, der rappede om deres liv. Det er liv, jeg ikke selv har levet. Det er interessant, når andre kunstnere fortæller mig noget, jeg ikke ved. Jeg vil gerne høre deres historie, smerte, angst – hvad gør dem glade, og hvad gør dem vrede.

ANNA MARIE VIGSØ

VESTEGNEN VS LYNGBY Anna Vigsø er med egne ord barn af Vestegnen, hvor hun voksede op med mange skoleskift og en lang række vekslende adresser. ”Men da jeg gik i 6. klasse, fandt min mor en rig mand, og så rykkede vi til Lyngby.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

26/Portræt Der lærte jeg, hvordan man opfører sig, når man er fra Nordsjælland. Min opvækst har været en sjov blanding mellem beton og Bellevue,” forklarer Anna. Og netop det markante miljøskift er en faktor, der har været med til at forme hende både som menneske og som musiker: ”Mange har måske gerne villet sætte mig i bås som en bad bitch fra Taastrupgaard, men de fleste opdager hurtigt, at det er jeg på ingen måde. Når jeg rapper, er attituden ret meget fra Vestegnen, men jeg har også mange pæne sider, som er fra et helt andet miljø.”

Og Anna erfarede hurtigt, at man som ung bøvler med de samme ting uanset postadresse, social status eller miljømæssig påvirkning. ”Alle har problemer med deres forældre, hvad enten de er rige eller arbejderklasse.

Det store personlige benspænd for mig var at mærke, hvor jeg egentlig selv var, når jeg stod med en fod i hver lejr. Var jeg turist her, eller var jeg turist det andet sted?” siger hun.

”

De fleste rappere er fugle med brækkede vinger. Især i battle-rap-miljøet var det meget tydeligt, at alle var skadede på den ene eller anden måde. Det er virkelig syret at have opbygget en hel kultur, der tiltrækker skadede mennesker.

ANNA MARIE VIGSØ

RAP FORTÆLLER HISTORIER På det kunstneriske plan betragter Anna sig selv som historiefortæller. Og selv om hun aldrig rigtigt følte, hun knækkede koden i folkeskolen, har tiden på de skiftende skolebænke været med til at understøtte hendes evner til at jonglere med bogstaver. En evne hun har forfinet og gjort til sin levevej: MUSIKEREN NR. 4 / 2021

”Jeg har altid interesseret mig for ord.

Når jeg ikke kunne finde ud af mine ting i skolen, skrev jeg et digt til min lærer og håbede jeg kunne få højere karakterer ud af det. Jeg har altid syntes, at ordlyde og rim var spændende,” husker hun.

Og ifølge Anna er netop historiefortællingen et helt bærende element i rapmusik. ”Rap giver sindssygt mange muligheder for at formidle en historie. Jeg kan i princippet lave en novelle på rim på ét track. Det ser man ikke i rock og pop. Sjovt nok er country måske den genre, der kommer tættest på.

Rap og country minder på den måde mere om hinanden, end man tror,” mener hun.

Og så er det en fordel, at man ikke behøver at mestre et instrument eller have en god sangstemme i klassisk forstand. Der er 1000 måder at være en god rapper på. En god rytme, et godt flow eller en god stemme. De mange tilgange åbner op for mange flere fortællemuligheder end de fleste andre genrer,” mener Anna.

Rygtet siger jeg er underdog Fisserødt jagttrofæ, wife potential Lægger gamle mænd i graven Autoplay - Fra NØX-tracket ’Rygtet siger’

DIVERSITET OG NYSGERRIGHED Hun oplever en tendens i tiden, hvor mange unge generelt er trætte af pænhed og det overpolerede. Her ser hun rap som en oplagt kanal og talerør. ”Rappen har en mere beskidt æstetik, og et direkte sprog, hvor man må noget mere. Vi er midt i en tid, hvor mange søger mere diversitet, og gerne vil undersøge verden i det hele taget. Det taler rappen ind i, fordi der er plads til alle – uanset musikalske forudsætninger,” siger Anna aka NØX, der selv finder det mest interessant, når hendes rap-kolleger formidler historier, der åbner døre til nye verdener: ”Jeg kunne godt tænke mig at høre nonbinære og transkønnede, der rappede om deres liv. Det er liv, jeg ikke selv har levet. Det er interessant, når andre kunstnere fortæller mig noget, jeg ikke ved. Jeg vil gerne høre

”JEG har altid interesseret mig for ord. Når jeg ikke kunne finde ud af mine ting i skolen, skrev jeg et digt til min lærer og håbede jeg kunne få højere karakterer ud af det. Jeg har altid syntes, at ordlyde og rim var spændende,” husker Anna.

27

”

Rappen har en mere beskidt æstetik, og et direkte sprog, hvor man må noget mere. Vi er midt i en tid, hvor mange søger mere diversitet, og gerne vil undersøge verden i det hele taget. Det taler rappen ind i, fordi der er plads til alle – uanset musikalske forudsætninger.

ANNA MARIE VIGSØ

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

28/Portræt

RYGTET SIGER JEG ER UNDERDOG / FISSERØDT JAGTTROFÆ, WIFE POTENTIAL / LÆGGER GAMLE MÆND I GRAVEN / AUTOPLAY / - Fra NØX-tracket ’Rygtet siger’

29 deres historie, smerte, angst – hvad gør dem glade, og hvad gør dem vrede.”

Danser som en ballerina med et brækket ben - Fra NØX-tracket ’Ravage’

FUGLE MED BRÆKKEDE VINGER Ligesom mange andre musikalske genrer er rappen oprindeligt opstået som modkultur og har fungeret som et ungt opråb til det eksisterende samfund. ”Rap kommer ud af en opadsparkende hiphop-kultur, hvor man har haft brug for at brokke sig over systemet. Det greb har mange i genren benyttet sig af. Sidenhen er rap adopteret ind i popmusikken, og er i dag på mange måder mainstream,” siger Anna.

Hun er dog ikke i tvivl om, at genrens rå virkemidler stadig tiltrækker unge mennesker, der – ligesom hende selv – har brug for at udtrykke en personlig smerte. ”De fleste rappere er fugle med brækkede vinger. Især i battle-rap-miljøet var det meget tydeligt, at alle var skadede på den ene eller anden måde. Det er virkelig syret at have opbygget en hel kultur, der tiltrækker skadede mennesker,” siger Anna, der selv forlod battle-miljøet, fordi det var for voldsomt for hende.

”

I mine tekster henter jeg masser af inspiration fra mit eget liv, der har det dér lidt knækkede mellem Taastrup og Bellevue. Det krydrer jeg med en underlig blanding af realisme og dagdrømme.

Og det bliver i sidste ende til et univers fyldt med divaer og gangstere og hustlere og syge mennesker.

ANNA MARIE VIGSØ

hængt ved, også i hendes voksenliv, hvor vennerne har fået dyre forældrekøbs-lejligheder og færdiggjort universitetsuddannelser på rekordtid. ”Jeg har altid haft svært ved at gøre basale ting, som andre kan finde ud af som det mest naturlige i verden. Jeg følte mig altid som hende med det brækkede ben, der var 10 step bagud,” fortæller Anna Vigsø.

Vejen som nærmest eneste kvindelige rapper i battle-miljøet til det succesfulde og stilsikre projekt NØX har været lang og bumlet. ”I mine tekster henter jeg masser af inspiration fra mit eget liv, der har det dér lidt knækkede mellem Taastrup og Bellevue. Det krydrer jeg med en underlig blanding af realisme og dagdrømme. Og det bliver i sidste ende til et univers fyldt med divaer og gangstere og hustlere og syge mennesker. Men det fungerer og er blevet mit udryk i NØX. Jeg føler, at jeg er landet på den helt rigtige hylde nu,” slutter Anna.

FÆLLESSKAB FOR DE SKÆVE På den anden side er hun ikke i tvivl om, at kulturen omkring rap er med til at understøtte et stærkt fællesskab med ord og beats som ydre ramme. ”Ligesom mig selv tror jeg, mange er startet med at rappe, fordi de ikke følte de passede ind dér, hvor de kommer fra. Det kan være en redningsplanke for mange,” vurderer Anna.

I miljøskiftet fra Vestegnen til Lyngby oplevede hun, at hendes nye kammeraters forældre så hende som det dårlige selskab for deres børn. ”I rich kid-land er der andre normer. I deres øjne var jeg hende, der ikke kunne finde ud af at gå i skole og bare ville ud og feste med deres børn. Jeg var hende, der blev hvisket og snakket om,” husker Anna.

Og følelsen af at være ved siden af har

”RAP kommer ud af en opadsparkende hiphop-kultur, hvor man har haft brug for at brokke sig over systemet.

Det greb har mange i genren benyttet sig af,” fortæller Anna.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

30/Støtte

DITTE FROMSEIER HOCKINGS har ikke bare en passion for folkemusik. Hun har også et cideri med over 400 æbletræer lidt uden for Nyborg sammen med sin mand.

31

Projektstøtte med en folkemusikers fingeraftryk Når Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik i det nye år skifter medlemmer, er det med violinist Ditte Fromseier Hockings på én af taburetterne. Hun er folkemusiker og har allerede blikket rettet mod tre områder, som hun i særlig grad vil kæmpe for at tildele en del af kagen.

TEKST OG FOTO: STINE RENDRUP JOHANSEN

N

år man de næste fire år skal være med til at uddele statens støttekroner til musikprojekter, er det nemt at komme til at føle sig som julemanden, der deler godter ud for at glæde andre. Men Ditte Fromseier Hockings, som netop et blevet udpeget af Statens Kunstfonds repræsentantskab til at være én af de nye medlemmer i Projektstøtteudvalget for Musik, er 100% bevidst om, at hvervet ikke kun kommer til at handle om at gøre folk glade.

“Vi kommer jo ikke til at støtte alt. Lige så glade folk bliver, når de får bevilliget penge fra os, lige så kede af det bliver de over et afslag. Vi kommer til at skabe muligheder for nogle, men jeg er også helt med på, at vi kommer til at slukke drømme for andre,” siger Ditte Fromseier Hockings, der som udøvende violinist og komponist selv kender alt til at håbe på et “ja”, når en ansøgning er sendt afsted.

FOLKEMUSIKKENS STEMME Hendes vej ind i musikken gik via musikskolen på Bornholm over musikstudier i England til en tur på MI i København. Herfra blev det til en kandidatgrad i irsk folkemusik fra universitetet i Limerick i Irland, for selvom Ditte Fromseier Hockings og hendes violin star-

tede med at spille klassisk musik, så blev hun ret hurtigt opslugt af den irske folkemusik.

Først i England, så i Danmark.

“I København er der et lille irsk miljø med nogle sindssygt dygtige musikere, der mødes om musikken. Dét blev jeg en del af, og min interesse for folkemusikken blev tændt,” fortæller Ditte Fromseier Hockings.

Senere kastede hun sig over den hjemlige folkemusik og gravede flere ukendte bornholmske folkemelodier og -danse frem, og turnerede verden rundt med dem sammen med sin trio.

De mange studier blev udvidet med en eksamen i folkemusik fra konservatoriet i Odense, og nu består Ditte Fromseier Hockings’ tilværelse af en del spillejobs og lidt undervisning – foruden det cideri med over 400 æbletræer, som hun har med sin mand lidt uden for Nyborg.

“Jeg er indstillet til udvalget af DMF, og jeg sidder der naturligvis som musiker i bred forstand. Men vi er jo alle sammen farvet af det, vi kommer med, og det er også helt fint, hvis du spørger mig. Så ja, jeg er da også en repræsentant for folkemusikken”, siger Ditte Fromseier Hockings.

At få lov til at være med i projektstøtteudvalget ser hun nærmest som et privilegium.

“Jeg kan næsten ikke forestille mig

”

Jeg er indstillet til udvalget af DMF, og jeg sidder der naturligvis som musiker i bred forstand. Men vi er jo alle sammen farvet af det, vi kommer med, og det er også helt fint, hvis du spørger mig. Så ja, jeg er da også en repræsentant for folkemusikken.

DITTE FROMSEIER HOCKINGS

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

32/Støtte et bedre sted at bruge min energi og mine kræfter. Det er fantastisk at få lov til at sætte sit fingeraftryk og være med til at gøre så meget godt for så mange projekter. Jeg glæder mig til at være med til at give et løft til nogle områder og skabe motivation og engagement via projektstøtten,” siger Ditte Fromseier Hockings.

BØRNEMUSIK, DER GIVER ÅNDENØD Lige fra starten, da Ditte Fromseier Hockings blev spurgt, om hun havde mod på at blive indstillet til projektstøtteudvalget, stod det klart for hende, hvilke områder, der i særlig grad skulle have hendes opmærksomhed.

“Børn skal have store, kvalitetsfyldte oplevelser med musikken fra starten. Så det første felt, som jeg godt kunne tænke mig at støtte op omkring, er de tiltag, som søger at skabe de åndenødsfremkaldende projekter for børn og unge, hvor de føler, de er en del af noget vigtigt,” siger Ditte Fromseier Hockings.

Hvis man snakker vækstlag, musikalsk fødekæde og fastholdelse er disse oplevelser virkelig noget, der batter. Det er i hvert fald hendes egen erfaring.

“Jeg har selv lavet en lillebitte violinskole for børn på den lokale friskole, og hvert år tager jeg børnene med til Sverige, hvor de spiller på et flot spillested med kæmpe lysekroner og et dygtigt orkester. De ser så meget frem til det, og det kan holde dem i gang med at øve hele året. Det er virkelig en stor glæde for alle,” siger Ditte Fromseier Hockings.

PLADS TIL FORDYBELSE – OG PLADS TIL KVINDER Herudover mener hun, at projekter, der lægger op til en eller anden form for fordybelse også bør støttes.

“Tit er der krav om originalitet og nytænkning, når man søger projektstøtte. Man skal hele tiden opfinde sig selv på ny eller få nogle helt skørt forskellige parter til at arbejde sammen. Hele tiden starter man forfra, i stedet for at grave sig længere ned i noget, man selv eller andre har startet. Så fordybelsen – den skal honoreres, hvis det står til MUSIKEREN NR. 4 / 2021

mig”, siger Ditte Fromseier Hockings.

Det tredje punkt, hun ønsker at kæmpe for, er desværre en problematik, som er blevet nærmest klassisk inden for musikmiljøet.

“Det er simpelthen ikke til at komme uden om, at vi må gøre noget ved kønsbalancen. Hvor er alle de kvindelige instrumentalister, kapelmestre og mange flere henne?

Jeg har i DMF været med til at vurdere ansøgninger om støtte til pladeudgivelser, og så her med egne øjne, hvor skævt det står til. Særligt inden for jazzen er det slemt, men det gælder egentlig alle genrer. Vi må og skal på en eller anden måde have kvinderne frem.

Jeg ved ikke, hvordan det skal gøres, men det bliver nødt til at have vores fokus”, mener Ditte Fromseier Hockings.

STØTTE TIL PROJEKTET, IKKE ANSØGEREN. Som mange andre musikere er Ditte Fromseier Hockings eget liv et patchwork af arbejdsopgaver, og hun er helt bevidst om, at det kan være afgørende for de kollegaer, der søger projektstøtteudvalget at blive tildelt støtte for at få deres tilværelse til at hænge sammen.

“Det er vigtigt at holde fokus på projektets kvalitet og ikke på, om man vil gøre ansøgeren en tjeneste ved at give ham eller hende smør på brødet”, siger Ditte Fromseier Hockings.

Selvom det helt sikkert godt kan blive svært at adskille de to ting på visse tidspunkter, så er Ditte Fromseier Hockings glad for, at udvalget er sat bredt sammen og er så stort, at alle kan hjælpe hinanden med at bevare klarsynet.

“Der er ikke sat navn på alle de nye medlemmer endnu, men de der er, er faktisk ikke nogle personer, jeg kender. Det er ret godt gået, at man har fundet nogle fra så forskellige hjørner at musiklivet. At vi ikke kommer fra de samme kredse, ser jeg klart som en fordel i forhold til at holde sympatien for projektet og ansøgeren adskilt. Det er projektets kvalitet, der skal have vores fokus, og det, vi skal holde blikket stift rettet mod” siger Ditte Fromseier Hockings.

“DET er vigtigt at holde fokus på pro­jektets kvalitet og ikke på, om man vil gøre ansøgeren en tjeneste ved at give ham eller hende smør på brødet”, siger Ditte Fromseier Hockings.

Om Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik •

Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik uddeler tilskud til aktiviteter, der fremmer musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

•

Udvalget giver blandt andet tilskud til koncertvirksomhed, rytmiske spillesteder, orkestre, bands, kors & ensemblers virksomhed, amatørmusik, musikundervisning, aktiviteter for og med børn og unge samt internationale aktiviteter.

• Udvalget uddeler ca.

128,5 mio. kr. årligt • I udvalget sidder fire medlemmer,

som er udpeget af Kunstfondens

repræsentantskab og 3 med lemmer, som er udpeget af kultur ministeren.

•

Indtil videre er ud over Ditte Fromseier Hockings også Jens Jepsen og Mikkel Benn udnævnt til udvalget for perioden 2022-2025.

Ved redaktionens afslutning er de øvrige udvalgsmedlemmer endnu ikke udpeget.

Læs mere på www.kunst.dk

Seks linjer: Orkester, klaver og kammermusik, sang- og korledelse, orgel, folkemusik, guitar og blokfløjte.

Hele Danmarks musikefterskole for klassisk musik og folkemusik

Soloundervisning med konservatorieuddannede lærere hver uge.

Hørelære og musikteori på otte forskellige niveauer.

Kammermusikundervisning for alle instrumentgrupper.

Workshops med professionelle musikere.

Eget symfoniorkester, harmoniorkester, vokalensemble og kor.

Målrettet undervisning til DIT niveau – hvad enten du er nybegynder eller konservatorieparat.

9. og 10. klasse samt camps for 12-15-årige.

Bisgårdmark 18 7500 Holstebro

97 12 11 28 mail@orkesterefterskolen.dk

Besøg os på orkesterefterskolen.dk

34/Hæder

Henrik Goldschmidt modtager DDF-Fondens hæderslegat Solooboist i Det Kongelige Kapel og grundlægger af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt, modtog den 29. november DFF-Fondens Hæderslegat for sin livslange indsats i musikkens og fællesskabets tjeneste.

“TID er jo nok det vigtigste for mig, så at blive tvunget til at tage noget time off er en gave, der skal bruges,” bemærkede Henrik Goldschmidt efter at have modtaget DFF-Fondens hæderslegat, der består af et ferieophold af 1-6 ugers varighed på Malta.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

35 TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

“J

eg har læst, at din farmor, da du var ung, introducerede dig til det jødiske ordsprog “tikkun olam”. Det betyder, at man skal reparere verden og efterlade den bedre, end den var, da man kom. Man må sige, at det er du i dén grad godt i gang med”, fastslog Søs Nyengaard i sin tale til solooboist i Det Kongelige Kapel og grundlægger af Goldschmidts Musikakademi, Henrik Goldschmidt.

”

Jeg har læst, at din farmor, da du var ung, introducerede dig til det jødiske ordsprog “tikkun olam”. Det betyder, at man skal reparere verden og efterlade den bedre, end den var, da man kom. Man må sige, at det er du i dén grad godt i gang med.

SØS NYENGAARD TIL HENRIK GOLDSCHMIDT

Uddelingen af DFF-Fondens hæderslegat fandt sted den 29. november i Arbejdermuseets festsal, og i alt tre hæderslegater blev uddelt; de to øvrige til henholdsvis skuespiller Lisbet Dahl og sanger Birthe Kjær.

“Du er en gudsbenådet musiker, iværksætter og brobygger, der gavmildt deler ud af din passion, din næstekærlighed – og ikke mindst din store musikalitet. Derigennem giver du denne verden megen glæde – og en smule mere håb,” fortsatte Søs Nyengaard, inden hun overrakte Henrik Goldschmidt legatet, der består af et ferieophold af 1-6 ugers varighed på Mellieha

Holiday Centre på Malta. Derudover fik han en buste af Maltesisk sandsten og den ære, at et af husene på feriecentret fremover vil bære hans navn.

Efter prisoverrækkelsen fortalte Henrik Goldschmidt forsamlingen om baggrunden for, at han i 2011 oprettede Goldschmidts Musikakademi, hvor børn med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde får gratis musikundervisning. Gennem sit liv har han oplevet musikkens magiske evne til at bringe mennesker sammen på tværs af skel, og efter at have undervist børn på Vestbredden i musik og oplevet behovet for at bruge musikken til at skabe venskaber og fred, vendte han tilbage og grundlagde sin skole, der i dag er udvidet med afdelinger flere steder i Danmark.

Efter prisoverrækkelsen gav han en kommentar særskilt til MUSIKEREN.

”

Det varmer virkelig.

Fordi der har været perioder, hvor det var håbløst at skaffe finanser og komme igennem med noget som helst. Jeg opfatter også dette her som en gave til skolen. Det er rart for lærere og elever at få en udhvilet skoleleder.

elever at få en udhvilet skoleleder. Jeg kan sidde og tænke tanker om, hvordan jeg skal køre skolen videre. Tid er jo nok det vigtigste for mig, så at blive tvunget til at tage noget time off er en gave, der skal bruges,” fastslog Goldschmidt.

OM DFF-FONDENS HÆDERSLEGAT DFF står for ‘Dansk FolkeFerie’, der i 2005 blev omdøbt til FolkeFerie.dk.

I DFF-Fonden sidder repræsentanter fra både FolkeFerie.dk og Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Med DFF-Fondens Hæderslegat hyldes kunstnere, der igennem deres lange virke har formået at binde publikum sammen i kunstens navn – og som har gjort en forskel for rigtig mange mennesker.

DFF-Fondens Hæderslegat kan modtages inden for alle kunstformer såsom skuespil, teater, musik, sang, billedkunst, dans, ballet, skulptur og bøger.

Prismodtagerne har gjort sig særligt bemærket med kunst og tiltag, der samler folk. Med lyd, billeder, former, farver, bevægelse eller ord har de vækket genklang i det enkelte menneske – og de har haft en unik samlingskraft mennesker imellem. Fælles for modtagerne er, at de har skabt fælles værdier og sammenhold gennem deres lange karriere og kunstneriske virke.

HENRIK GOLDSCHMIDT

”Det varmer virkelig. Fordi der har været perioder, hvor det var håbløst at skaffe finanser og komme igennem med noget som helst. Jeg opfatter også dette her som en gave til skolen. Det er rart for lærere og

En komité, der består af to bestyrelsesmedlemmer fra DFF-Fonden og tre medlemmer fra henholdsvis Dansk Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artist Forbund, har udpeget årets tre modtagere.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

36/Bogmesse

HVOR Lars Bo Kujahn (til venstre) har sin baggrund i orientalsk musik, har Kasper Søeborg (til højre) en flamenco/fusionsbaggrund, og sammen skaber de instrumentalmusik, hvor øst møder vest.

INSTRUMENTALMUSIK I ØJENHØJDE PÅ BOGFORUM Den levende musik fandt vej til Bella Center i København til den årlige bogmesse i begyndelsen af november. Det handler om at gøre sig synlig, hvor man kan, siger guitarist og musikforlægger Finn Olafsson, der er én af folkene bag messens musikstand.

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

37 TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

B

ogmessens kakofoniske lydbillede bliver pludselig erstattet af et harmonisk og blidt lydlandskab. I hvert fald for os, der har taget ophold ved den stand med nodehæfter og sangbøger, som musikforlagene Olafssongs, GuF (Guitarforlaget) og Dansk Sang har stablet på benene på årets Bogforum i Bella Center.

Tonerne er Lars Bo Kujahns og Kasper Søeborgs. De spiller deres blide verdensmusik fra nyudgivelsen Word’n Global på henholdsvis kanun og guitar. Musikken er udgivet af Finn Olafsson, der fortæller, at han er på messen for at gøre opmærksom på instrumentalmusikken, som i hans øjne ikke får nok opmærksomhed i radioen. ”Vi må søge ud og forsøge på alle mulige måder at skabe noget opmærksomhed omkring vores musik. Jeg hører rigtig mange sige, at de slet ikke havde regnet med, at de skulle komme hjem med en plade eller en sangbog herfra, ”bemærker han og understreger, at det er takket være støtte fra Kodas kulturelle midler, at standen er kommet op at stå.

Som guitarist ved han om nogen, at det ikke er nogen helt nem opgave at blive sat ind i en stor hal og spille ud i luften: ”Det er næsten ligesom at være gademusikant,” bemærker han.

JAN ØSTERGAARD (Til venstre) er medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og manden bag musikforlaget ‘GuF’. Finn Olafsson (til højre) er manden bag musikforlaget ‘Olafssongs’. Sammen med musikforlaget ‘Dansk Sang’ har de to stablet standen på årets Bogforum på benene.

EN ANDEN MÅDE AT SYNGE EN SANG PÅ Lars Bo Kujahn bruger et andet billede, da koncerten er slut, og jeg får lejlighed til at tale med ham og Kasper Søeborg. ”Det er ligesom med fisk i et akvarium. Man lukker alt andet ude, og så koncentrerer vi os kun om at spille,” forklarer Lars Bo. Kasper supplerer: ”Det gik fint, synes jeg. Det er rart at vide, at der er nogen, som virkelig lytter, og som sidder foran én. Man er nødt til at fokusere på dem, der er med. Og så er Lars Bo og jeg også gode til at kravle ind i hinanden. På den spirituelle måde.”

Lars Bo og Kasper mødte oprindeligt hinanden i Sevilla i begyndelsen af nullerne. Hvor Lars Bo har sin baggrund i orientalsk musik, har Kasper en flamenco/fusionsbaggrund, og sammen skaber de instrumentalmusik, hvor øst møder vest.

Passionen for instrumentalmusikken er dog langtfra det eneste, de har til fælles. Også passionen for lyrik deler de, og på coveret af vinyludgaven af Word’n Global er trykt kinesiske digte og sufidigte, som Kasper og Lars Bo læser op mellem numrene. ”Det er en anden måde at synge en sang på, hvor musikken og ordene er holdt for sig selv,” bemærker Kasper, og Lars Bo tilføjer retorisk: ”Vi har accepteret, at vi er instrumentalmusikere. Men vi elsker poesi, og hvordan kan vi lige få det med, uden at der er nogen, der skal synge det?”

FINN OLAFSSON er på messen med sit musikforlag ‘Olafssongs’ for at gøre opmærksom på instrumentalmusikken, som i hans øjne ikke får nok opmærk­ somhed i radioen.

”

Det er ligesom med fisk i et akvarium.

Man lukker alt andet ude, og så koncentrerer vi os kun om at spille.

LARS BO KUJAHN

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

38/Siden sidst

Forskelligheden er vores styrke Os i Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og sekretariat er et hold præget af stor diversitet. Vi har med andre ord vidt forskellige faglige baggrunde, og derfor kan vi levere en bredspektret indsats for jer medlemmer. Her kan I læse lidt om, hvad nogle af os har arbejdet med, siden MUSIKEREN sidst udkom.

DMF er medlem af klimaalliancen ’Broen til Fremtiden’. Benjamin Aggerbæk Woll (til venstre) og Tom Frederiksen (til højre), der begge er medlemmer af DMFs hovedbestyrelse, deltog i alliancens årsmøde i oktober. Fotoet er taget i 2019, hvor de begge leverede musikalsk opbakning, da organisationen ’350 Klimabevægelsen i Danmark’ – som også er med i ’Broen til Fremtiden’ – afholdt den første af en række demonstrationer for klimaet. Foto: Rikke Tjørring.

Benjamin Aggerbæk Woll Medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og medlem af DMF Københavns bestyrelse Klimaalliancen ‘Broen til fremtiden’ holdt årsmøde i oktober. DMF har været medlem af denne alliance mellem fagforbund, græsrodsbevægelser og klimaforskere lige fra starten af organisationens fødsel i 2019.

Tom Frederiksen og jeg var tilmeldt for at blive inspireret og lytte til årets gang for klimaalliancen. Som tema for årsmødet arrangerede organisationen ’Læger For Klimaet’ nogle virkeligt spændende oplæg om, hvordan den grønne omstilling både vil bidrage til folkesundheden og samfundsøkonomien.

Klimaalliancens fornemmeste formål er at sørge for, at det ikke MUSIKEREN NR. 4 / 2021

er lønmodtagerne og freelancerne, der alene kommer til at betale for den grønne omstilling. Derfor handler det om, at fagforeningerne, græsrodsbevægelserne og forskerne bliver nødt til at være med til at sætte klimadagsordenerne, således at den grønne omstilling altid har et perspektiv af social fairness og retfærdighed.

Jeg må indrømme, at jeg virkelig blev inspireret af årsmødet og tænker, at DMF virkelig kan bidrage til at katalysere/forstærke ‘Broen til fremtidens’ budskaber om socialretfærdig grøn omstilling.

Læs mere om klimaalliancen på www.broentilfremtiden.dk

39 Nanna Klingsholm Sekretariatschef i Dansk Musiker Forbund

FOTO: Rikke Tjørring.

Jeg blev genvalgt til CO10´s bestyrelse ved CO10´s repræsentantskabsmøde den 15. november.

CO10 er en forhandlingsorganisation, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for en stor del af jer ansatte i staten – herunder bl.a. vores medlemmer, der er ansat i Forsvaret og på Det Kongelige Teater.

I bestyrelsen, som også rummer Politiforbundet, Centralforeningen af Stampersonel, Dansk Sygeplejeråd m.fl., er vi allerede nu i gang med at forberede OK24, som på alle måder bliver en spændende overenskomstforhandling, idet man på dette tidspunkt må

forvente, at også Lønstrukturkomitéen, der skal kigge på lønstrukturen på det offentlige område (herunder altså også vores musikskolelærere ansat på det kommunale område), er kommet med deres anbefalinger.

Jeg er rigtig glad for, at jeg – som bestyrelsesmedlem – kan gøre mit til, at også vores områder bliver set og hørt. Og så er jeg selvfølgelig rigtig glad for, at det lige præcis er i en forhandlingsorganisation, jeg er valgt som bestyrelsesmedlem – overenskomstforhandlinger er nemlig lige præcis dét, jeg som jurist startede med at arbejde med.

Erik Bekker Hansen Medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse

FOTO: Erik Bekker Hansen.

Siden sidst er jeg blevet valgt som tillidsrepræsentant for korsangere på Den Jyske Opera. Det er en stor og spændende opgave, som jeg vender tilbage til efter nogle års pause. Og i en tid med mange nye chefer og mellemledere, så glæder jeg mig til at kunne bibringe en erfaring og historik, som ellers nemt går tabt.

En vigtig del af det bliver at få relevante informationer bragt til de rette personer, så vi kan få arbejdet med den altid svære kommunikation på arbejdspladsen

sendt i den rigtige retning.

Ellers så har det været et travlt efterår på Den Jyske Opera med Aida på turné rundt i hele Danmark, hvor vi som sædvanligt har samarbejdet med alle fem landsdelsorkestre – i alt 19 forestillinger og 5 orkesterprøver på lidt under to måneder. Det har været en meget stor opgave for vores lille operakor at løfte, hvor en del også har haft solistopgaver i produktionen.

Katrine Sandvad Johannsen Medlem af Dansk Musiker Forbunds hovedbestyrelse og næstformand i DMF Sønderborg

FOTO: Ole Mouritsen.

Efter et inspirerende Årsmøde gik jeg hjem – jeg havde jo ikke så langt – med den største optur over det stærke fællesskab, DMF er!

Ikke lang tid efter blev jeg udpeget af Sønderborg Musikråd til at sidde i det regionale spillested Sønderborghus’ bestyrelse. Her snakker vi om fremtiden for spillestedet.

D. 7. nov. blev jeg valgt ind i Sønderborg Musikråd, som er en forening, hvor kommunen og musikelskere dyrker musikken. Næste punkt på dagsorden er at uddele Sønderborg Musikpris.

Jeg engagerer meget af min tid i bestyrelser, og

jeg har gennem de sidste år været i en stejl læringskurve og fået en del poster. Jeg suger al den viden, jeg kan, til mig. Dette får jeg b.la. mulighed for til DMF Syds samarbejdsmøder. Her arbejder vi med musikken i Syddanmark og inspirer og hjælper hinanden.

DMF Sønderborg var d. 28. november vært for nachspiel ved Sønderjyllands Symfoniorkesters Halloweenkoncert. Her hyggede vi og fik snakket med vores medlemmer. Jeg har selv lige været på min sidste MGK-turné – det var lidt vemodigt, men forberedelserne til min konservatorieoptagelsesprøve og et nyt kapitel er godt i gang.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

40/Grej

LENNART JARDE spiller både akustisk og elektrisk cello – og bygger højtalere.

LENNART JARDE – ET TODELT LIV Lennart Jarde er uddannet klassisk cellist, men en alsidig musiker, der også laver elektronisk musik og dyrker sin passion for lyd ved at konstruere højtalere. I 25 år var han cellist i Sjællands Symfoniorkester. Men efter næsten 4.000 koncerter trak han stikket og fik orlov fra orkesteret, der i dag hedder Copenhagen Phil. Og begyndte at fokusere på udvikling af højtalere.

Lennart Jarde – et todelt liv / 41 TEKST OG FOTOS: NILS HARBO

Jeg er et todelt menneske. Seriøst todelt,” siger Lennart Jarde i et forsøg på at forklare, hvorfor han både har arbejdet som udøvende musiker og som højtaleringeniør. ”Lyd har altid været omdrejningspunktet for mit samlede virke. Helt fra barnsben, som professionel cellist, som komponist af moderne klassisk musik og som musiker på en masse instrumenter i forbindelse med min ”elektriske” CD. Desuden som konstruktør af højttalere og analog forstærker-elektronik,” forklarer Jarde, da jeg møder ham i hans villa i Brønshøj på en kølig efterårsdag.

Jarde er født i Sverige og kom til København som 20-årig i 1975 og blev uddannet på Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor datidens førende cellist og musikpædagog var Erling Bløndahl Bengtsson. Men Jarde har ingen uddannelse inden for lyd og ingeniørarbejde.

”Som ung byggede jeg forstærkere og byggede også højtalere. Den tekniske del af mig er meget stor,” siger Lennart med et let strøg af svensk accent, der afslører hans svenske baggrund. ”Jeg er hurtiglæser,” forklarer Jarde, og tøver lidt.

Måske er han bange for at lyde som om, han praler. ”Som barn og ung var jeg en stor læsehest, og inden jeg fyldte 30, har jeg nok læst, hvad der svarer til, hvad andre læser på et helt liv,” forklarer Jarde om den måde, han har tilegnet sig viden på.

Vi taler sammen i kælderen under hans hus, hvor han bor med sin kone gennem 35 år, der er kirkeorganist. De har ingen børn, og Jarde har gennem årene kunnet nørde igennem på sine store interesser.

I kælderen har Lennart kontor og musikstudio. Der er fyldt med instrumenter,

”

En højttaler skal kunne bruges til alt – fra stille klassisk til højt tungmetal.

Det er kunstnerens lyd, der skal nå lytteren, lyden skal ikke farves af højttaleren.

LENNART JARDE

I KÆLDEREN har Jarde sat sin computers musikudstyr op til indspilning, mix og mastering.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

42/Grej højtalere og teknisk lydudstyr. Men inden vi kommer for godt i gang, inviterer han mig til at lytte på en prototype af hans højtalere. ”En højttaler skal kunne bruges til alt – fra stille klassisk til højt tungmetal. Det er kunstnerens lyd, der skal nå lytteren, lyden skal ikke farves af højttaleren,” forklarer Jarde. ”Og alt skal gerne med – detaljer, dynamik, stereoperspektiv, overtoner, osv… – og det er ikke en let opgave!”

DRØMMEN OM DEN PERFEKTE LYD Lennart Jarde har udviklet sin helt egen højtaleridé, hvor princippet er at undgå, at vibrationer fra basenheden påvirker de øvrige enheder i højtalerkabinettet. Jardes idé går ud på, at man anvender en konfiguration med to basenheder, der vender mod hinanden i en meget solid kasse. Den ene bashøjtaler spiller opad, og den anden spiller nedad.

Luften presses udad mellem de to enheder. Dermed udlignes vibrationerne fra basenhederne, så de ikke påvirker lyden fra diskanterne, og resonanser mindskes. Lyden forbedres stærkt.

Fra 2006 arbejdede han i et par år sammen med et iværksætterteam omkring drømmen, og der er nu udviklet to varianter, en mindre to-vejs og en lidt større tre-vejs. Drømmen er ikke død endnu, og Jarde og 5 andre personer arbejder nu i et nyt team med henblik på at gøre de små til et kommercielt produkt, der måske kan sælges for 10.000 kr for et sæt. Jarde spiller klassisk musik for mig over anlægget. Det lyder smukt, nuanceret og meget detaljeret, især i basområdet.

BRUG FOR TIMEOUT ”Jeg fik brug for en timeout. Efter op imod 4.000 koncerter var jeg kørt træt,” forklarer Jarde, der også passede andre jobs, bl.a. som skribent og anmelder på det hedengangne magasin High Fidelity.

I to år arbejdede han også som technical writer og softwareprogrammør i et firma, der er verdensførende indenfor storformatscannere. Dog med orlov fra symfoniorkestret.

Jarde havde således et ben i to verdener, ingeniørverdenen og musikverdenen. Han forklarer om forskellen: ”Musikere er ofte mennesker, der har ét enkelt stort talent, der er meget dominerende. Deres verden er centreret om musikken, hvor de er dygtige – og så har de måske ikke fokus på så meget andet.”

Det har sin pris forstår man, hvis man som Lennart er lidt nørdet og også har en anden verden, man er interesseret i. ”Ingeniører er på sin vis også nørdede. Men de har også en masse bi-interesser, der gør deres verden interessant, og gør dem nemme at tale med.”

Det var imidlertid ikke verdens bedste beslutning for Lennart Jarde at vende tilbage til symfoniorkesteret efter MUSIKEREN NR. 4 / 2021

EN CAD-tegning med bud på design af Lennart Jardes højtaler.

”

Lyd har altid været omdrejningspunktet for mit samlede virke. Helt fra barnsben, som professionel cellist, som komponist af moderne klassisk musik og som musiker på en masse instrumenter i forbindelse med min ”elektriske” CD. Desuden som konstruktør af højttalere og analog forstærker-elektronik.

LENNART JARDE

Lennart Jarde – et todelt liv / 43 et par år i et teknologifirma. ”I et symfoniorkester skal du være holdspiller. Du skal passe sammen med en gruppe, du skal acceptere beslutninger fra en solocellist og indordne dig under dirigenten, ” forklarer Jarde om arbejdsmetoden i et orkester. ”Det er en spændende opgave, men efter 30 år fik jeg alligevel lyst til noget andet.”

Jarde valgte at arbejde både på et soloalbum med elektronisk musik og som komponist med klassisk moderne kammermusik med fokus på cello og celloensemble. Jarde har nu cirka 30 værker liggende på MusicaNeo, der en internetportal for moderne klassisk nodemusik.

LÆNESTOLSMUSIK I 2019 udgav Lennart Jarde et elektronisk soloalbum under navnet Personal Technology. ”Jeg fik lyst til at tage hele ansvaret selv,” uddyber Jarde.

”Det er en “elektrisk” CD. Jeg spiller alle instrumenter selv, guitar, cello, el-cello, elbas, keyboards, synths og programmerer trommer. Jeg mixer også selv, laver mastering, cover-layout, fotografier og grafik. Ingen andre har fingre i projektet.” ’First Album’ er udgivet på DMF’s Gateway Music, men kan ikke streames. Han laver musik til HiFi-entusiaster, der er hans foretrukne målgruppe. Jarde er ikke tilfreds med den reducerede og komprimerede lyd, der er på streamingtjenesterne. ”Det er et klart valg. Der vil jeg ikke være.”

Jarde uddyber: ”Noget af problematikken handler om, hvordan folk lytter. På min egen plade er der fx masser af dynamik. Og der er lange numre. Man kunne kalde det lænestolsmusik.

Du skal sidde foran dit gode anlæg. Og nyde musikken i dens fulde kvalitet. Og ikke lave andet.”

Man kan heller ikke finde Jarde på Insta-

gram eller Facebook. ”Jeg er ikke glad for Facebook. Der hersker en forretningsetik, jeg ikke bryder mig om.”

I første omgang er han ikke så meget for at udbasunere sin kritik af de såkaldt sociale medier. Men han indvilger i, at jeg må skrive, hvad han siger. I det hele taget håber Jarde på en omvæltning i samfundet, mod mere tid til ro og fordybelse. ”Der er måske en turn-over på vej. Når man tænker på stressniveauet og de ulykkelige unge mennesker... Det ville være rart at kunne fokusere på én ting. Fx ved at sætte sig ned og lytte til et symfoniorkester i 40 minutter. Og ikke gøre noget som helst andet. Og lade det synke ind,” filosoferer Jarde. ”I virkeligheden tror jeg også de unge savner det.”

LENNART JARDE blev i 1991 fastansat som cellist i Sjællands Symfoniorkester, der i 2014 skiftede navn til Copenhagen Phil. Men i 2017 trak han stikket af egen fri vilje.

44/Gateway Music/Nyudgivelser

ANETTE PREHN & KRISTIAN BISGAARD

MUSIKBERIGET

QVINDETTA

21 USUNGNE SANGE

MUSIKBERIGET

WORLD-MOTHERING AIR

Klassisk CD, Digitalt & Sangbog

Børnemusik Digitalt

Klassisk CD & Digitalt

BIRGIT LØKKE & JESPER SIBERG

CLAUS HØXBROE & FUZZY

DIEGO MORGA

CARPE DIEM

UNDER MY FINGERS

Elektronisk Digitalt

Alternativ CD, Vinyl & Digitalt

Jazz Digitalt

THOMAS HASS & MARIA TERESA ASSING

SJARUNA

CHRISTINE BERNSTED, RAMEZ MHAANNA, KRISTOFFER HYLDIG

DANMARKSBILLEDER

LØRHIN

GRIEG & NIELSEN VIOLIN SONATAS

Jazz Digitalt

World CD & Digitalt

Klassisk CD & Digitalt

CANTORUM

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

DYNAMIC

HENRIK JOHANNESSEN

JAMES HOWARD YOUNG

HAVE A DYNAMIC CHRISTMAS

FARM SESSIONS

THE COMPLETE

Jul/Jazz CD & Digitalt

Rock CD, Vinyl & Digitalt

Klassisk CD & Digitalt

MADS GRANUM KVINTET

INGEBORG FANGEL MO & THOMAS WINTHEREIK

SØREN NIELSEN & FRIENDS

STILLE EKSPLOSIONER

AT VANDRE MED SORGEN

MONDAY ON A FRIDAY

Jazz CD, Digitalt & Sanghæfte

Klassisk CD & Digitalt

Rock Digitalt

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog.

Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl.

Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic.

Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttigt i forhold til at planlægge og mål-

rette udgivelser, promotion- og PR-kampagner, booking af spillejobs osv. Hvis du har en fysisk distribution hos os, har du også mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere eller booke et møde til en uforpligtende snak omkring din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

46/Medlemsservice RABATTER

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare.

Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

Læs mere på vores hjemmeside www.dmf.dk under ‘Mit DMF’

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2021-31. marts 2022 Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk. Tarifplanen for 2022-2023 offentliggøres snarest på vores hjemmeside.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

433

5

2.165

2.436,08

487,22 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

408

5

2.040

2.295,07

459,01 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

483

3

1.450

1.631,51

543,84 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

729

3

2.188

2.461,74

410,29 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

488

1.951

2.195,06

548,76 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

572

1.716

1.930,90

321,82 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 461 kr. pr time – min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode – max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er 1/1 2022: 3,51 kr. pr. kilometer Læs den fulde version af tarifplanen på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 31. januar 2022 kl.12 For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

ÅBNINGSTIDER HOS DMF

KONTAKT DMF

Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

KØBENHAVN A-KASSESERVICE

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf-forsikringen.dk

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpengekortet skal udfyldes tidligst en uge før en måneds udgang. Se udbetalingskalender på: www.ftfa.dk

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse på dmf.dk.

47 KUNSTNERBOLIG

DET KOSTER 5.000 kr. at leje DMF’s hus, Casa Rosa i Ligurien, også kaldet Italiens spisekammer. (Foto: Morten Fischer)

Rejs til DMF’s hus i Italien DMF råder over et byhus i den italienske bjergby Castelvecchio di Rocca Barbena, hvor du som medlem kan søge om ferie-/refugieophold.

Huset er et stort, fuldstændigt nyrenoveret luksushus med seks sovepladser, der udlejes på ugebasis.

BO MIDT I EN MIDDELALDERBY Middelalderbyen Castelvecchio di Rocca Barbena ligger få kilometer fra den italienske riviera i provinsen Ligurien, som også kaldes Italiens “køkkenhave”. Ligurien har siden oldtiden været et af de vigtigste områder for olivenolieproduktion. Den frodige jord giver grobund for himmelske grøntsager og frugt, og friske fisk leveres direkte fra Middelhavet til bordet.

SÅDAN KOMMER DU DERTIL Man kommer nemmest dertil fra lufthavnen i Nice (ca. 1½ times kørsel) eller fra Milano, hvor der ofte er billige flyrejser til Malpensa-lufthavnen (ca. 3 timers kørsel). Turen kan også gøres i bil fra Danmark på omkring 18 timer.

OM HUSET • 165m2, i 3 niveauer (ikke egnet til svært gangbesværede) • Tre soveværelser med dobbeltsenge • Stor stue med pejs • To badeværelser • Fuldt udstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine

• Bryggers med vaskemaskine • Stor, skøn terrasse med vidunderlig udsigt over dalen og bjergene Udlejningsperioden er fra uge 11 til og med uge 44. Således er første udlejningsuge i 2022 fra fredag 11. marts til fredag 18. marts.

Et ophold løber fra fredag kl. 17 til fredag kl. 12.

Prisen er 5.000 kr., og DMF’s forretningsudvalg kan evt. ansøges om tilskud til en del af udgifterne, hvilket skal ske samtidig med opholdsansøgningen (under Evt. Kommentar på ansøgningssiden)

SÅDAN SØGER DU Log ind på MIT DMF og gå til https://mit. dmf.dk/page/ferieophold-i-casa-rosa.

Her anføres hvilken uge, du søger (evt. en 2.), dit navn, cpr-nr. samt adresse. Slut af med INDSEND. Der fordeles efter først til mølle-princippet.

LÆS MERE Se grundplan, få mere info om området og se flere fotos: www.dmf.dk/casarosa

NR. 4 / 2021 MUSIKEREN

48/Medlemsservice NYT FRA AFDELINGERNE

Ingelise Nordbye, 90 år, 22. februar

Thomas Rokkjær, 30 år, 25.februar 2022

Bodil Heister, 70 år, 26. februar

Lene Holt Nielsen, 40 år, 1.marts 2022

DMF AARHUS

Leif Monnerup, 70 år, 28. februar

Erik Regner Nielsen, 60 år, 1.marts 2022

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ilse Jacobsen, 70 år, 29. februar

Ib Buchholtz Hansen, 60 år, 1.april 2022

Eva-Louise Rønnevig, 40 år, 24. januar

Morten Højring, 65 år, 1. marts

Jacob Hansen, 40 år, 29. januar

Gabriella Meinert-Medici, 50 år, 3. marts

DMF HJØRRING

Morten Thorhauge, 40 år, 1. februar

Thomas Siersbæk Hansen, 50 år, 3. marts

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jonas Pfeiffer, 50 år, 27. januar

Jacob Gurevitsch, 50 år, 6. marts

Jens Dalgaard-Nielsen, 75 år, 26. november.

Cristian Chivu Ivan, 50 år, 4. marts

Eugene Thomas Hye-Knudsen, 50 år, 8. marts

Jacob Højland, 50 år, 7. marts

Marianne Melnik, 70 år, 8. marts

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Lasse Lauridsen, 50 år, 27. marts

Nils Raae,65 år, 9. marts

Per Knut Thrane, 50 år, 1. august.

Hans Ejner Jensen, 60 år, 24. januar

Arkadi Servetnik, 75 år, 9. marts

Stort tillykke med den Nordjyske Jazzpris til pianist

Kurt Frimodt Rasmussen, 60 år, 1. marts

Lars Clemmensen, 75 år, 10. marts

Carsten Kær Nielsen.

Ulla Andresen Schmidt, 65 år, 23. januar

Paul Frederiksen, 60 år, 11. marts

Benny Christian Morthorst, 65 år, 30. januar

Lykke Møller-Larsen, 50 år, 12. marts

DMF ODENSE

Susanne Esther Petersen, 65 år, 9. februar

Finn Gustafsson, 70 år, 13. marts

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Erik Westberg, 65 år, 25. februar

Anders Vesterdahl, 50 år, 14. marts

Mads Lunde, 50 år, 14. januar 2022

Søren Bo Addemos, 65 år, 3. marts

Søren Birkelund, 80 år, 14. marts

Kai Stensgaard, 70 år, 11. februar 2022

Kim Sagild, 70 år, 4. februar

Steen Andersen, 60 år, 17. marts

Steffie Kristensen, 45 år, 15. marts 2022

Eigil Erik Madsen, 70 år, 4, marts

Niels Peter Andersen, 80 år, 18. marts

Inger Kirstine Lassen, 65 år, 1. januar 2022

Barry George King, 70 år, 20. marts

Øyvind Ougaard, 65 år, 21. marts

Mette Spang-Hanssen, 40 år, 24. februar 2022

Torben Frederik Lassen, 75 år, 23. januar

Wili Jønsson, 80 år, 27. marts

Marianne Kienitz, 75 år, 3. januar 2022

Frank Pedersen, 75 år, 14. februar

Søren Østergaard Pedersen, 40 år, 17. marts 2022

Knud Albert Jepsen, 75 år, 14. marts

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Karen Sørensen, 75 år, 31. marts

Jacob Chano Lundby, 25 år, 1. januar

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Caitriona Yeats, 25 år, 1. januar

Peter Saager, 50 år, 1. marts 2022

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Benny Rosenfeld, 50 år, 1. januar

Michael Stentoft Bladt, 25 år, 1. januar

Stefanie Barner, 25 år, 13. januar

DMF SYDVEST

Karsten Gregers Lund, 25 år, 1. marts

Torben Rønnengart, 25 år, 1. februar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Niels Martin Thomsen, 40 år, 1. februar

Charlotte Henriette Andersson, 25 år, 1. februar

Søren Them, 65 år, 30. januar 2022

Jesper Martin Bjarnesen, 40 år, 1. februar

Laura Aaberg Kærn, 25 år, 1. februar

Ole Mouritzen, 70 år, 6. marts 2022

Søren C. Slyngborg, 50 år, 1. marts

Tage Christensen, 40 år, 1. februar

Mikkel Schack, 45 år, 29. marts 2022

Bjørn Christensen, 60 år, 1. januar

Peter Jakobsen, 50 år, 1. februar

Kathrine Serner, 40 år, 10. marts 2022

Mikkel Soelberg Tiedt, 25 år, 1. marts

DMF KØBENHAVN

Annette Saxe, 25 år, 1. marts

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Til alle seniorer i DMF København.

Jan Schiøpffe, 40 år, 1. marts

Bruno Nymark Andersen, 25 år, 1. februar 2022

Husk, du er velkommen til møde i seniorklubben

Inge Husted Andersen, 40 år, 1. marts

Bent Egsgård Junker, 25 år, 1. februar 2022

den første onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30

Jørgen Michael Kaufmann, 40 år, 1. marts

Se kalenderen på kbh.dmf.dk

Niels Poulsen, 25 år, 17. marts

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

DMF AALBORG

Jytte Thomsen, 65 år, 6. oktober 2021

Allan Steen Nielsen, 65 år, 1. januar

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Mads Hove Jeppesen, 75 år, 28. oktober 2021

Uffe Grebst, 60 år, 2. januar

Marius Georg Ungureanu, 60 år, 19.januar 2022

Palle Sennels Andersen, 60 år, 27. januar 2022

John Sund, 65 år, 6. januar

Ian Andrew Phillis, 60 år, 24.februar 2022

Dennis Kristensen, 25 år, 30. januar 2022

Jesper M. L. Lützhøft, 65 år, 12. januar

Mogens Dyrberg, 75 år, 1.april 2022

Cahit Ece, 50 år, 17. januar

Niels Eigil Nielsen, 80 år, 21.februar 2022

DMF NORDVESTJYLLAND Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ilia Bilet, 75 år, 22. januar

Gert Ravn, 40 år, 1. januar 2022

Joanna Ulrieke Rasmussen, 50 år, 4. februar

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Jan Jørgensen, 70 år, 9. februar

Mogens B.B. Jensen, 25 år, 1.marts 2022

Ulla Miilmann Martin, 50 år, 10. februar

Peter Ebberfeld, 30 år, 1.februar 2022

MUSIKEREN NR. 4 / 2021

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til: Eddie Knudsen, 30 år, 1. marts 2022

GENERALFORSAMLINGSREFERATER DMF HOLBÆK AFDELING Afholdt d. 28. september 2021. Årets generalforsamling (gf) afholdtes i Tuse Forsamlingshus med deltagelse af den samlede bestyrelse, afdelings ene revisor, bestyrelsessuppleanten og to gæster hhv. Tom Frederiksen, formand i Slagelse afdeling og medlem af DMF hovedbestyrelse, samt Tommy Jo, formand for Østsjællands afdeling Afdelingens formand Dines Kærgård åbnede (gf) med velkomst til alle og konstaterede generalforsamlingen lovligt indvarslet. Forsamlingen tiltrådte at Dines Kærgård (dk) indtog rollen som Dirigent.

Herefter aflagde (dk) sin formandsberetning, som (gf) tog til efterretning uden replik.

Herefter aflagde kassereren (dk) regnskabet, som blev godkendt Næste punkt var valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg var Dines Kærgård, Knud Thormod og René Nielsen – sidstnævnte modtog ikke genvalg.

Der var genvalg af Dines Kærgård og Knud Thormod. Nyvalgt blev Svend Christiansen, som via Knud Thormod havde givet tilsagn om at træde ind i bestyrelsen, hvis det blev relevant.

Der var genvalg af Palle W Hansen, som bestyrelsessupleant.

Valg af revisor.

Afdelingen fortsætter med én revisor – Bjarne Jensen, da Tonny Larsen ikke modtog genvalg.

Indkomne forslag.

Lotte Riisholt stillede forslag om et loppetorv for brugte instrumenter, udstyr ol.

Forslaget bliver taget med på det kommende møde mellem de Sjællandske afdelinger.

Under eventuelt fortalte Tom Frederiksen om hvorledes den nye struktur i Hovedforbundet virker.

Der var kun godt at sige om det Således hørt og set af referenten – René Nielsen.

GENERALFORSAMLINGER 2022 DMF HJØRRING Vi afholder generalforsamling i Hjørring afd kl.13 søndag 6. marts 2022. Hjørring Kro, Birthesvej 2, 9800 Hjørring.

Kunstnerisk chef: Tecwyn Evans 1. gæstedirigent: Michael Schønwandt 2. gæstedirigent: Hans Graf har følgende ledige stilling:

1.solo 2.violin Konkurrencedato:

Indledende runde: Fredag den 21. januar 2022 kl.10.00

Ansøgningsfrist:

Torsdag den 6. januar 2022

Konkurrenceopgaver og orkesterstemmer

Se aalborgsymfoni.dk/jobs senest 2 måneder forud for konkurrencen.

Tilmelding finder sted online på aalborgsymfoni.dk Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

Konkurrencerne finder sted i Musikkens Hus, Aalborg Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: Anders M. Christensen amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 9813 1955

Drømmer du om et gymnasieliv med masser af musik?

RY T M I S K

K L ASS I S K

LY D

MGK

Kom til vores informationsaften den 17. januar kl. 19.30

MUSIKALSK GRUNDKURSUS SANKT ANNÆ GYMNASIUM

LÆS MERE OM STUDIELINJERNE PÅ WWW.SAG.DK/MGK

SJÆLØR BOULEVARD 135 · 2500 VALBY

MGK-190x130-musikeren-2022.indd 1

01.12.2021 10.55

Orkesterdirigent!

Kurser og uddannelse 4 Mere info om uddannelse og kurser for dirigenter på

2

www.dirigentinstituttet.dk v. Danske Orkesterdirigenter

1

3

NÆSTE NUMMER AF

UDKOMMER I FEBRUAR 2022

NR. 1 /

D FOR FAGBLA

UND ER FORB MUSIK DANSK

gust

2017

li/au ING ni/ju RVISN for 3/ju NR. UNDE e MUSIK er børns øjn ONISK n åbn ntalELEKTR se på Ipad’e instrume rn’.

bel til Bø vælge ‘Strøm Musikska nogle til at ger fra og får ER erfarin musik TIVER rnen, som er et astil, viserT isning E KEN MO på m ller i hje underv der t fortæ MUSIK øser dopamin FOLK r budt lære. De TIL ser ha folk. Men udl R os til at st.

Musik A es t. rer ej er Vuu GE mentm lk og gr arkede motive sist Pet m stof, der ru fo J OG r og bas GRE store inst for musik spore på forske hjerne r at De to nyhede atning af m s afm ser us so ND en vi i Aarh R BU også sted rytmiske FO R af E n ller SIK 2017 kroner ru . Men de festen.

MU r HUS t til stad NSK AAR millione rhoved indbud R DA ge ltu ikke D FO k ku Man r sig BLA pæis føle FAG euro scene usik ik ler m us at m m ud ik d’ sa ndhe få mus NK og Su er at oren. kt KETA ’Musik . Målet TÆN etanken rdenen ndhedsse ve Tænk heds rolle i su nd re og su en stør e spill

2020

FAGBLA D FOR

OVEREN

isning

underv Musik

EN OGtiEd,NhvoSr jeg JOYder M ng la stløs” går for er jeg ra

KULTUR

TER MINIS

bliv “Hvis illet, så E N ke får sp TO R ik

GATEWA Y

MUSIC Selvom Sille Nil sson hav engels ksprog de sto ede mu r succes ‘Sig En sik, har Lyd’ val med sin hun me gt at skr d album ive på met dansk.

NR. 1/

2021

14FA REGDBLA LA

ES I år er det DDIFO 25 år sidR DA som en en, atN14SK kopi af MU Red Lad 30’ern Læ SIK ies MEsLLom det histor es orkester af ERgen FOopRstod iske kvi samme EM BUN ndeorkes I sit nav n. D succ BETO ter.

N Anna esfu lde OG BE M proj opvæ arie Vi LL EVU ekt kst på gsø in E N Vest spiratio ØX he nt egne n n og fra sin er rapp eg i Lyng HÆ en bl eren D by. ande Gru ER TIL de nd H akad lægger ENRIK emi, og le GOLD Fond Hen der SC ens ri af Hæde k Golds Golds HMID chm T chm rsle id gat 2021 idt, mod ts Mus . ik tage r DFF -

FORFAT

TEMA

DANSK MUSIK ER FORB UND

SK

OM DMFs juridiske ST hold ind arbejd sret for en for handle de me r lige nu ansættelses dlemm - og overen er, der skoms er ans ter for at i sta t og kom muner .

men for gang sam g ER første TONY’S y’s spillede uelle. Denne gan akt en Ton nu igen Grupp Øjne’. en og er Mørke 60 år sid top-hittet ‘To nsk med Da

TILBAGE

KNUD ROMER

“Musik

TER OG

DIGTER

er ilten

“Jeg indg har en i mi roet k der g af alt ritik gror hva fast d ”

Kim S Gate agild fy way ld Mus er 70 o ic sin g ud førs giver fr te b oss a ano vap la

de

, jeg ån

der”

M ER O L D s u N u er V HA OFFER Pet SIK MU OG ST SEX

I A TEM IK E R E SS E K S MU DHED SUN t

Læs denne og tidligere udgaver af MUSIKEREN på www.dmf.dk

EN FO

NR.

LK

Folk emus EMUS IKE kom iker R m Di Proj ende ny tte From S FING ekts e tøtte medle seier Ho ERAFTR m udva ck lg fo mer af St ings er YK r Mus aten et af ik. s Ku nstfo de nds

4 / 20

21

Foto: Kasper Witte Larsen/Büro Jantzen

”

Mange har måske gerne villet sætte mig i bås som en bad bitch fra Taastrupgaard, men de fleste opdager hurtigt, at det er jeg på ingen måde. Når jeg rapper, er attituden ret meget fra Vestegnen, men jeg har også mange pæne sider, som er fra et helt andet miljø.

ANNA MARIE VIGSØ ALIAS NØX, RAPPER OG SANGSKRIVER

MUSIKEREN NR. 4 / 2021