FRA PARALLELT TIL

AF KAREN BENDIX

BANDET Kidmo Laran er musikere med baggrund i fem forskellige lande, der spiller indiemusik blandet af dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marokkansk og palæstinensisk folkemusik.

FRA PARALLELT TIL FÆLLES MUSIKUNIVERS

Nye musikalske venskaber, en markant anderledes lyd og helt nye klange fik to grupper fra projektet Jammin’ til at fortsætte i orkestret Kidmo Laran. Det gav musikerne mange flere kulturelle strenge at spille på.

En af de danske musikere, der deltog i Jammin’, var musiker og sangskriver Michael Møller. Han har arbejdet en del med musik i Vietnam og har en stor fascination af musik fra de asiatiske og arabiske lande. ”Musikken fra andre kulturer udfordrer vores ører og hele vores system. Når vi som musikere arbejder så meget med musik hver dag, er dét at høre noget helt anderledes med til at få os til at tænke i andre retninger. Når jeg hører afrikansk eller arabisk musik, kender jeg lyden, men jeg aner ikke, hvilken vej det vil, eller hvor det ender. Jeg forstår ikke umiddelbart meningen og bliver nødt til at lede efter den i musikken. Og det gør musikken vildt spændende at arbejde med. Det giver et rush for en som mig, der har lyttet til så grotesk meget musik i mit liv – men det har været vestlig musik, i vestlige tonearter på vestlige instrumenter. Så møder jeg pludselig den her musik med helt nye klange, opbygninger og strukturer – og det gør mig vildt nysgerrig,” fortæller Michael Møller, der ud over at spille med Kidmo Laran også spiller i Moi Caprice og The Mountains.

TEKNISKE OG MUSIKALSKE CLASH

En af de udfordringerne for vestlige musikere, når de skal spille med musikere med mellemøstlig eller asiatisk musikkul

tur, er, at vestlige rytmiske musikere tænker mere horisontalt i akkorder, hvor man i den traditionelle mellemøstlige og asiatiske musik tænker mere vertikalt i melodilinjer med forskellige stemmer, der fletter sig ud og ind mellem hinanden. Også rytmerne og periodefornemmelsen er helt anderledes, fortæller Michael Møller: ”Når vi i Vesten spiller soli, har vi en periodefornemmelse over for eksempel 16 takter. Men for musikere fra Mellemøsten varer en solo lige så længe, som de føler, den skal vare. På den måde er det vildt inspirerende at samarbejde i for eksempel Kidmo Laran, hvor det hvideste hvide musik i form af indiemusik og den nordiske tone bliver smeltet sammen med kvarttoner, skæve taktarter og nye skalaer. Vi kan for eksempel tage udgangspunkt i en nordisk melodi med vestlig fraseringer, som får en helt anden drejning, når Ozan lægger en kvarttoneskala henover på sin saz. Det er det clash, vi kan, og den retning, vi skal i. Det bliver hverken til verdensmusik eller indiemusik, men til en helt tredje vej, hvor vi alle bidrager med det, vi nu kan musikalsk. Og vi kan alle genkende os selv i det. Det er vildt inspirerende.”

I Kidmo Laran har bandet arbejdet med for eksempel at tage udgangspunkt i et tyrkisk riff og derefter arbejdet ud fra det med akkorder og melodi. Udfordringen for en vestlig musiker er her at finde en melodi, der ikke clasher med kvartonerne i riffet. Så det er en helt anden måde at navigere i musikken, forklarer Michael Møller. ”Det er vildt, når Orhan og Ozan spiller en arpeggio kvarttoneriff på saz over akkorder på en Juno 60’er. Det er friskt for ens ører. Kunsten og musikken er et godt forum og sprog at mødes i, for der er ikke noget rigtigt eller forkert i den måde, vi udforsker musikken på.”

PARALLELLE MUSIKKULTURER

”Det mærkelige er, at hvis jeg ikke havde mødt de musikere gennem Jammin’, havde jeg aldrig mødt dem. Der er ingen veje

KIDMO LARAN

Det multietniske musikkollektiv Kidmo Laran opstod efter projektet Jammin’, som ROSA arrangerede i Aarhus, hvor fire musikere to med danske og to med ikke vestlig baggrund blev sat sammen i fem dage for at skrive musik og spille sammen til en afsluttende koncert. To af de grupper slog sig efterfølgende sammen i orkestret Kidmo Laran, der inkorporerer træk fra både dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marokkansk og palæstinensisk folkemusik i et moderne europæisk indieudtryk. Synthesizers, drømmende vokaler og støjende guitarflader blandes med oud, baglama og mellemøstlig perkussion.

Kidmo Laran består af:

Michael Møller (Moi Caprice, the Mountains) Disa Jakobs (DÌSA) Kasper Kaae (Cody) Ida Wenøe (Boho Dancer) Orhan Özgür Turan (Hudna) Ozan Denniz Yossi Karutchi (Hudna)

eller venner, vi kunne have mødt hinanden igennem. Der er et stort parallelt musikmiljø af danseorkestre, kunstmusikere og festmusikere, der spiller vildt fedt og på en masse spændende instrumenter. Det opdagede jeg først, da vi øvede ude i Gellerupparken i Aarhus. Som vestlige etnisk danske musikere møder jeg ikke den parallelle musikverden. Ikke engang de popstjerner med mellemøstlig baggrund bruger instrumenterne fra deres baggrund. Vi blander os simpelthen ikke i hinandens musikliv. Og måske er interessen der heller ikke,” forklarer Michael Møller og undres over den gensidige manglende interesse for andre kulturer i hele samfundet: ”Det er gået op for mig, hvor lidt vi interesserer os for de andre kulturer, vi har i landet, i forhold til vores åbenhed og nysgerrighed over for fremmede kulturer, sproget og musikken, når vi selv er i udlandet.”

EKLEKTISK VERDEN

Så længe vi bliver født ind i en tradition, hvor vi lærer at spille et instrument, der passer ind i den tradition, vi vokser op i, er det svært at ændre på de musikalske bobler, vi lukker os ind i, mener Michael Møller: ”Jeg har selv en datter, som jeg naturligt tænker skal spille klaver, violin eller guitar. Musikken fra andre kultur” er udfordrer vores ører og hele vores system. Når vi som musikere arbejder så meget med musik hver dag, er dét at høre noget helt anderledes med til at få os til at tænke i andre retninger.

Men tænk, hvis jeg fik hende til at spille saz, og hun med sin vestlige baggrund kunne lære at spille saz, som har en helt anden lyd. Hvordan ville det så lyde? Hvis de, der læser det her, tænker over, hvilke instrumenter de lægger foran deres børn, kan vi måske nærme os en mere naturlig forståelse for andre kultures musik – i vores egen lyd. Det kunne være et interessant eksperiment.”