Musikeren nr. 2/2017

NR. 2/marts/april 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIK UD AF GHETTOEN

VI MÅ FORSTÅ, AT VI ER FORSKELLIGE

ALLE TIDERS MUSIKBY

Anerkendelse, fællesskab og glæden ved at spille musik sammen er resultatet af musikskoleprojektet HOPE i Høje-Taastrup.

Spørg ikke, hvad musikere fra andre kulturer mangler, men hvad de har med sig – opfordrer musiker Peter Bastian til i sit essay.

Roskilde vil have musik ind som led i alt, hvad de laver – ikke for pengenes, men for musikkens skyld, fortæller borgmester Joy Mogensen.

TEMA MUSIK SOM MIDDEL TIL INTEGRATION

IHAN HAYDAR Trommerne giver mig anerkendelse som en “normal” dansker.

HANDCRAFTED IN CANADA SINCE 1995

m Prøv de es r o hos v re le d n forha

Nye mod elle r

The Art & Lutherie collection is dedicated to rekindling the legacy of hand-built, affordable, soulful guitars that aspiring singer songwriters and working artists alike can enjoy and rely on. Whatever your genre preference – folk, country, alt country, blues, rhythm and blues, rock and roll, the Americana, the Legacy and the Roadhouse proudly reflect their ”Hand-Made in Canada” heritage and are sure to inspire you.

Legacy/CW

Americana/CW

Concert Hall with vintage city vibe.

Godin Q1T electronics.

Reinvented classic Dreadnought with exquisite tone and articulation Godin Q1T electronics.

Check them out at www.artandlutherieguitars.com –

SC SOUND A/S Dalgas Alle 15 DK-6600 Vejen

Tlf. +45 43 99 88 77 mail@scsound.dk www.scsound.dk

Salgskontor: Naverland 34 DK-2600 Glostrup

Roadhouse Parlor sized guitar with vintage vibe and beautiful resonation.

Fishman Sonitone electronics.

Leder /3

Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps

Hr. Donald Trump

Næste deadline 3. april 2017 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240 (10-14), e-mail: musikeren@dmf.dk, www.musikeren.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. redaktør) MUSIKERENs redaktion Karen Bendix, kbx@dmf.dk (chefredaktør & kommunikationsansv.)

Birgitte Theresia Henriksen (journalist & presseansv.)

Annoncer & marketing Torben Kruse, tk@dmf.dk, Tlf: 35 240 265, mobil: 20 24 73 70 Skribenter & fotografer ved dette nummer Martin Blom Hansen Birgitte T. Henriksen Nils Harbo Karen Bendix Anine Fuglesang Christine Christiansen Korrektur Rie Holdum Abonnement Indland (6 numre) 399 kr.

Betaling af abonnement og annoncer skal ske på giro 7 92 05 71 Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Tryk KLS Grafisk T. Trykt på miljøvenligt papir.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.604 i perioden 1/7-2014 – 30/6-2015

NR. 2/marts/april 2017

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIK UD AF GHETTOEN

VI MÅ FORSTÅ, AT VI ER FORSKELLIGE

ALLE TIDERS MUSIKBY

Anerkendelse, fællesskab og glæden ved at spille musik sammen er resultatet af musikskoleprojektet HOPE i Høje-Taastrup.

Spørg ikke, hvad musikere fra andre kulturer mangler, men hvad de har med sig – opfordrer musiker Peter Bastian til i sit essay.

Roskilde vil have musik ind som led i alt, hvad de laver – ikke for pengenes, men for musikkens skyld, fortæller borgmester Joy Mogensen.

TEMA MUSIK SOM MIDDEL TIL INTEGRATION

IHAN HAYDAR Trommerne giver mig anerkendelse som en “normal” dansker.

Forside Ihan Haydar Foto: Emil Hornstrup Jakobsen/Büro Jantzen

At få Donald Trump som præsident i USA har vist sig at være lidt af en mundfuld for mange rundtomkring i verden. Hjemme i USA har cirka halvdelen af halvdelen stemt på ham. Det er, fordi stemmeprocenten i USA traditionelt ligger lavt. Denne gang har cirka halvdelen af de stemmeberettigede – altså en fjerdedel af befolkningen – stemt på ham.

En stor utilfredshed blandt mange demokratiske – nu tidligere – kernevælgere kombineret med Donald Trumps evne til at italesætte sig selv som kandidaten, der kan løse alle problemer (hvad mange tvivler på), må siges at være en vigtig del af forklaringen.

Demokratiet i USA har valgt Donald Trump. Så hvad nu?

Ja, nu er Danmark jo ikke USA, og derfor kan tingene skues og vejes på afstand.

Og alligevel ikke. Og hvor er USA’s kunstnere i denne fortælling? Ja, amerikanske skuespillere og musikere udeblev massivt fra Donald Trumps indsættelsesceremoni.

Og skuespilleren Denzel Washington udlagde de mange anklager om misinformation, som havde været en del af baggrunden for Donald Trumps sejr, på sin egen måde. Og på en måde der var meget kritisk overfor medierne – ikke mindst de sociale medier. ”If you don’t follow the media, you are uninformed – if you do, you will be misinformed.”

Ikke en rar konstatering, som mange er enige i. Misinformation har spillet en stor rolle i dele af valgkampen.

Men husk så lige, at det ikke er første gang, at ”misinformation” blander sig i politiske forhold – herunder valg. Blot denne gang i visse tilfælde med fuld power via de sociale medier.

Får det betydning for danske musikere? Selvfølgelig kan det få det. Det er bare vanskeligt i praksis at vurdere hvilke konsekvenser. Vil Donald Trump indføre censur? Vil han påvirke indrejse til og ophold i USA? Vil aflysning af diverse handelsaftaler gøre tingene vanskeligere, når man krydser landegrænser eller skal købe en elektronisk device i USA over nettet? Det er svært at vurdere.

Er valget af Donald Trump for alvorligt til, at man kan lave satire og humor om ham?

Nej, selvfølgelig skal den have fuld skrue, og satiren og humoren vil nå uanede højder. Der skal stilles skarpt på Trump og på Trumps samtid. Ligesom med tidligere præsidenter.

Vil Donald Trump forbyde blå toner og flageoletter på tenorsaxofoner? Næppe, men på den anden side: Man ved aldrig. Han er jo en mand, som ikke uden videre følger sund fornuft og velmente råd. Han er en hård nyser, der ved, hvad han vil, og ikke sådan uden videre lader sig styre.

Hvad er så rammerne og fremtidsudsigterne for hans virke som præsident? USA er et demokrati med en evne til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå. Man har et senat, en kongres og en grundlov, som nok skal styre tingene om nødvendigt.

Jeg foreslår, at man sætter mere pris på sine danske værdier. Bakker kvaliteter i dagligdagen op, som måske er vigtigere, end man tidligere havde anet. Man husker måske bedre, at man i Danmark har fælleskaber i samfundet og i folkestyret, som er velfungerende, plus en kultur- og musikpolitik, som fortsat skal have fuld støtte for at forblive velfungerende.

ANDERS LAURSEN MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

4/Indhold

TEMA: MUSIK SOM MIDDEL TIL INTEGRATION

10

10 IHAN HAYDAR Musikken har hjulpet med sproget og venskaber og givet anerkendelse. For Ihan har musikken fået hende til at føle sig dansk.

14 NYE MUSIKALSKE VEJE I Aarhus har projektet Jammin’ skabt et mødested for musikere fra forskellige kulturer.

Det har åbnet for nye lyde, nye instrumenter og nye venskaber.

16 FRA PARALLELT TIL FÆLLES MUSIKUNIVERS I bandet Kidmo Laran finder musikere fra fem forskellige lande en fælles lyd med saz, violin, oud og Juno 60-synthesizer, fortæller musiker Michael Møller.

18 INVITÉR IND I LEGEN Orhan Özgür Turan kom ind i det danske musikliv ved en tilfældighed. Med trioen Hudna mixer han musikalske traditioner.

20 MUSIKSKOLER SKRUER OP FOR INTEGRATIONEN I HOPE-orkestret i Høje Taastrup får musikskolen børn fra alle kulturer i tale – og giver dem anerkendelse gennem musikken.

24 FRA UNDERGRUND TIL MAINSTREAM Den danske scene har åbnet sig for rappere med minoritetsbaggrund, som i dag er blevet mainstream, fortæller Ali Sufi.

IHAN Haydar (Foto: Emil Hornstrup Jakobsen)

24

26 KOLLEGERNE LØFTER INTEGRATIONEN I ORKESTRENE En stærk holdånd og stor hjælpsomhed over for nyansatte med international baggrund gør det ud for formelle integrationsprogrammer.

MELLEMFINGER

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

5 18

30 ”MUSIKKEN REDDEDE MIT LIV” Og det er i bogstavelig forstand, fortæller syreren Nour Amora, der flygtede til Danmark i 2014. Hans liv som professionel musiker åbner stadig døre.

32 VI MÅ FORSTÅ, AT VI ER FORSKELLIGE Når vi skal spille med musikere fra fremmede kulturer, skal vi ikke se på, hvad de mangler, men hvad de har med sig, mener musikeren Peter Bastian.

34 INGEN GIDER SE PÅ GENNEMSNITSKUNST Danmark fortjener musik og opera på højt niveau, mener Alexander Øllgaard, der er bratschist og tillidsrepræsentant i Det Kongelige Kapel.

HUDNA

36 ALLE TIDERS MUSIKBY ”Nu skal vi have musik med i alt, hvad vi gør.

Og ja, det koster penge,” siger borgmester i Roskilde Kommune Joy Mogensen (S).

36

39 DMF TAKE OVER Følg dine kolleger på Instagramprofilen #dmftakeover, og se, hvordan deres musiker-hverdag ser ud.

48 NYHEDER FRA DMF’S LOKALAFDELINGER Hvad sker der i de andre DMF-lokalafdelinger?

Følg med i nye tiltag, og se, hvad der sker i din afdeling.

RAGNAROCK i Roskilde

FAST STOF 42

GREJNYHEDER

03 FORMANDENS LEDER 06 REDAKTØRENS LEDER 08 KORT NYT 40 NYUDGIVELSER 41 ARTLAB 42 GREJNYHEDER 51 MEDLEMSSERVICE MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

6/Leder SIDEN SIDST

Musik som middel til integration Uanset om man er født i, flyttet eller flygtet til Danmark, kan musikerskabet danne grundlag for fællesskaber, anerkendelse og nye musikalske venner.

For som musiker har man noget at byde på. Men hvordan kan musikken åbne døre, når man som musiker kommer med en fremmed kultur i bagagen og violinen, oud’en, guitaren eller saz’en på skulderen – og bare gerne vil spille musik? Det har vi prøvet at grave ned i, ved at se på musik som middel til integration i dette nummer af MUSIKEREN.

DET STØRST MULIGE KONGELIGE KAPEL BEVARES Forhandlingerne om musikernes ansættelse i Det Kongelige Kapel

“Som musiker har man noget at byde på”.

Hver musiker, med rødder i en anden musikalsk tradition, har sin historie.

Trommeslager Ihan Haydar har kæmpet og løjet alle sine teenageår for at få lov til at blive musiker, hvilket absolut ikke var hendes forældres ønske. Og guitaristen Nour Amora, som for et par år siden flygtede fra krigen i Syrien, har oplevet, hvordan musikken har reddet hans liv op til flere gange under flugten, og har fået ham godt ind i det danske musikmiljø. Rapperen Ali Sufi fra Iran har været med, fra da rappen var undergrund blandt minoriteter, til den i dag er mainstream og en del af den etablerede danske musikscene.

Saz-spilleren Orhan Özgür Turan er født i Brabrand i en parallel musikalsk tradition, og kom ved et tilfælde med i Hudna og ind i det danske musikmiljø. Han var også med i Jammin’ – et projekt under ROSA for professionelle musikere med forskellige kulturelle baggrunde og musikalske traditioner.

Jammin’ skabte nye møder og udvidede musikalske horisonter, fortæller også Michael Møller, der er med i blandingsbandet Kidmo Laran, hvor musikere fra fem forskellige lande fusionerer deres traditioner i en ny lyd.

endte i en aftale, der bevarer det størst mulige kapel inden for de givne økonomiske rammer. www.dmf.dk

KRITIK AF DMA Hvorfor er musikken live ved tv-showet Sport 2016, når den på DMA er playback? lød Mads Langers kritik på Facebook. Han mener ikke, professionelle musikere bliver taget alvorligt. www.musikeren.dk

I landsdelsorkestrene er integration og inklusion af musikere fra andre lande en fuldstændig naturlig del af at være kollega, da en stor del af musikerne kommer fra andre lande. Det oplever den amerikanske basunist Philip Brown, der er faldet rigtig godt til i Sønderborg.

Musikskolerne har også en stor betydning for integration af børn med anden etnisk baggrund. I Høje-Taastrup giver musikskoleorkestret HOPE anerkendelse, fællesskab og gode oplevelser for børnene fra ghettoen. En historie, der går igen i Peter Bastians essay om projektet Fargespill i Norge, hvor de fokuserer på, hvad børnene har med sig, og ikke hvad de mangler.

STORT MUSIKERNETVÆRK VIA NY APP VELKOMMEN TIL

Musician Search er en ny app, der skal gøre det lettere at finde andre

KAREN BENDIX, CHEFREDAKTØR

musikere, skabe netværk og blive eksponeret. www.dmf.dk

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

Raise Your Voice A New Series I Elevated Features I Limitless Possibilities Š2016 Fender Musical Instruments Corporation.

2017 Fender American Pro SCA Musikeren 220x293mm [3mbld].indd 1

03/01/2017 13:27

8/Kort nyt MUSIKMETROPOL MED MUSIK OG ERHVERV

A-KASSEMEDARBEJDER Ann-Mari Nostrup – omgivet af sekretariatschef Nanna Klingsholm og DMF forsikringsmedarbejder Nicole Nykær Jørgensen – var lykkens gudinde og trykkede på den virtuelle tombola, da vinderen skulle findes af en iPad Pro. Flemming La Cour vandt, eftersom han havde opdateret sine oplysninger på MIT DMF. (Foto: Torben Kruse)

Se alt om dit medlemskab Flemming La Cour fra Vejen blev udtrukket som vinder i konkurrencen om en iPad Pro. Flemming La Cour havde inden den 1. februar opdateret sine medlemsoplysninger på MIT DMF – sammen med over 500 andre medlemmer – så han fremover kan følge med i sit medlemskab på MIT DMF. Pr. 1. januar 2017 er DMF nemlig gået over til et nyt og smartere medlemssystem. I det opdaterede MIT DMF kan du se alt om dit DMFmedlemskab, blandt andet dine personlige oplysninger, forsikringer etc.

Når du opdaterer dine oplysninger på MIT DMF, kan du finde alt om dit DMFmedlemskab ét sted. Det er også vigtigt, at du registrerer dine kontooplysninger, så du fremover kan betale kontingenter, kurser m.m. via NETS/PBS. På sigt vil du også kunne tilmelde dig og betale for kurser og workshops hos Artlab og melde dig til DMF’s events og musikerarrangementer. Derudover kan du tjekke dine DMF Forsikringer. Og så kan du rette dine faglige oplysninger og sikre dig, hvilken adresse og mailadresse MUSIKEREN og E-NYT bliver sendt til og se alle medlemsannoncer og rabatter.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

Sådan opdaterer du dine oplysninger: 1. Gå ind på www.dmf.dk.

2. Klik på MIT DMF. 3. Log ind med din mailadresse, som er registreret hos DMF. (Kan du ikke huske din mailadresse, så kontakt DMF på dmf@dmf.dk / 35240240).

4. Klik på ”Glemt password”. Det nye password bliver sendt til dig på din e-mail inden for et kvarter.

5. Log ind med mailadresse og nyt password, og opdatér dine oplysninger, samt betalingsoplysninger.

6. Direkte link til MIT DMF log in.

www.dmf.dk KBX

Nyt og ambitiøst musikprojekt for 14 kommuner tæt på hovedstaden vil bygge bro mellem den kommercielle og ikke-kommercielle del af musikbranchen. Kulturministeriet og de 14 deltagende kommuner har bevilget midler til, at Musikmetropolen de næste fire år kan samle og dele gode erfaringer og resultater på tværs.

Musikmetropolens projekter kan rumme alt fra sangskrivningsforløb for lokale musikskoler over nye publikumsformater for regionens spillesteder og camps for unge talenter til en kommerciel sangskriveruddannelse. Et af projekterne bliver at se på muligheden for at etablere en kommerciel sangskriveruddannelse. Musikmetropolens mål er, at kommunerne i 2019 tilsammen udgør en stærk musikmetropol med gennemslagskraft regionalt, nationalt og internationalt. www.facebook.com/pg/musikmetropolen BTH HUN SOLO holdt oplæg ved præsentationen af Musik Metropolen. HUN SOLO er en platform og et fælleskab for kvindelige kunstnere med bl.a. musikerne Nana Jacobi, Kirstine Stubbe Teglbjærg og Anya Mathilde Poulsen.

9

Fokus på diversitet En arbejdsgruppe musikorganisationerne imellem er i gang med at kortlægge diversitet i den rytmiske musikbranche. Målet er en bedre kønsbalance i den rytmiske musik og at følge op på den undersøgelse, der blev lavet i 2011, som viste en kønsfordeling på 20 procent kvinder og 80 procent mænd i gennemsnit i hele branchen.

Arbejdsgruppen, som består af Statens Kunstfond, Dansk Live, DAF, JazzDanmark,

Gramex og Dansk Musiker Forbund, har hen over det seneste halve år fundet tal og fakta om diversitet og sat fokus på kønsbalance gennem en række morgenmøder.

På SPOT Festival 2017 vil arbejdsgruppen afsløre statistikker på kønsbalance i branchen, og Statens Kunstfond fremlægger sit charter for musikkens diversitet. Det foregår den 5. maj i SPOT+.

KBX

ANDERS HORNSHØJ vandt DanskPOP Talentfinalen på dk4.

Dansk-pop-vinder Sanger og DMF-medlem Anders Hornshøj sang sig til tops i DanskPOP Talent-finalen på dk4, hvor over 85.000 danske tv-seere så med. Dk4 har satset stort på den levende danske musik, og til finaleshowet var nye danskpop-hits skrevet specielt til finaleshowet – som Anders Hornshøj vandt.

KBX

KILL J optrådte ved et morgenmøde om diversitet en tidlig februarmorgen hos DMF på Sankt Hans Torv. (Foto: Karen Bendix) KONFERENCEN om gode musikalske læringsmiljøer i musik- og folkeskoler foregår i København.

Gode musikalske læringsmiljøer

Opposite Music Opposite 2017 er et nytænkende musikudvekslingsprojekt, der som hovedevent bringer Copenhagen Jazzhouse og omkring 30 danske musikere til Japan over ti dage i maj 2017. I samarbejde med JazzDanmark og SNYK flytter københavnske Jazzhouse ind på Tokyo-spillestedet SuperDeluxe med 14 genreoverskridende kunstnere inden for både jazz, ny kompositionsmusik og lydkunst. Senere på året bytter værtslandene plads, så det japanske flytter til Danmark, i form af en række koncerter i løbet af sommer og efterår 2017. www.jazzdanmark.dk KBX

JAKOBBRO er en af de danske jazzmusikere, der spiller ved udvekslingsprojektet Opposite Music - mellem Danmark og Japan.

Musikskolelærere, folkeskolelærere i musik og alle andre, der arbejder pædagogisk med musik, er interesserede i, hvordan man skaber gode musikalske læringsmiljøer. Det vil konferencen “Gode musikalske læringsmiljøer” sætte fokus på den 28. april i København. På konferencen vil der være konkrete eksempler på musikalske læringsmiljøer fra en bred vifte af aktører og tid til samtale på tværs af faggrupperne. Bag konferencen står blandt andre DKDM, RMC, Sankt Annæ, DPU og Metropol.

KBX MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

TEMA Musik og Integration AF KAREN BENDIX / FOTOGRAF EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BURO JANTZEN

FOR MIG ER DET LIV ELLER DØD Det var en dansk folkeskolelærer, der satte Ihan Haydar bag trommerne i folkeskolen i Gelsted, da hun kom til Danmark fra Irak som 10-årig. Ingen havde forestillet sig, at hun få år efter skulle repræsentere Danmark i Melodi Grand Prix.

D

et lå på ingen måde i kortene, at Ihan Haydar skulle blive trommeslager.

For det første er hun flygtet fra Irak med sin familie, hvor det at være musiker ikke er nogen profession. For det andet er hun pige. Og for det tredje havde hendes mor og far ikke sat livet på spil for, at hun – af alle de muligheder, hun har fået som dansker – skulle vælge at blive musiker. Men det er hun blevet. For Ihan er en fighter. Både som musiker og menneske. Og musikken har været hendes vej ind i det danske samfund, i sproget og i kulturen. ”Musikken kan simpelthen så meget. Den hjalp mig til at lære både dansk og engelsk vildt hurtigt, fordi jeg lyttede til sangtekster og oversatte dem for at forstå, hvad sangene handlede om. Så hjalp den mig med at blive en del af den danske kultur, da jeg kom hertil, fordi jeg hørte musik sammen med mine danske venner. Og når man har musikken og lytter til det samme, så har man noget til fælles. Jeg følte mig pludselig som en del af de ’normale’ danskere – forstået som etniske danskere,” griner Ihan og fortsætter: ”Nogle af mine bedste veninder har jeg mødt til koncerter eller gennem musikken.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

Den er med til at binde os sammen og gør det stadig. Men en af de vigtigste ting ved at spille musik er, at man føler sig god til noget.

Og den fornemmelse og anerkendelse er helt vildt vigtig, når man kommer udefra.”

INTET FORHOLD TIL MUSIK Musikken kom først ind i Ihans liv, da hun kom til Danmark. ”Jeg havde slet ikke noget forhold til musik i Irak og kan ikke huske, at det spillede en rolle i mit liv. Den eneste type musik, man hører, er arabisk pop og kærlighedsmusik.

I det hele taget er musik noget helt andet i Irak, hvor der i andre dele af Mellemøsten er meget større åbenhed for musik. Vi havde ikke musik i skolen eller lærte noget om det at spille musik eller om vores musiktradition.

Det var bare noget, man hørte i radioen. Og ellers var det kun traditionel arabisk funktionsmusik – altså musik til bryllupper og fester, som vi dansede til. Da Arab Idol kom i tv, kom der mere fokus på musik. Men det var på det tidspunkt, vi flygtede.”

FLUGTEN FRA KRIG Ihans far flygtede fra Irak seks gange, inden

det den syvende gang lykkedes ham at komme til Danmark i 2001. Han havde været i den irakiske hær, men kunne se, hvilke politiske vinde der blæste, og ville have sin familie ud af landet. Seks gange blev han taget til fange og tortureret efter flugtforsøg, indtil han syvende gang kom ud og endte i Danmark.

Efter to år fik han mulighed for familiesammenføring, så Ihan, hendes mor og to brødre kunne flygte ud af Bagdad. En måned efter at de kom til Danmark, brød krigen ud, og deres hus blev bombet. I det hele taget husker Ihan krigen og bomber som hverdag i Bagdad, hvor børnene og deres mor samledes i husets allermindste rum, og hendes mor fortalte historier, mens sirenerne tudede udenfor.

ANERKENDELSE PÅ TROMMER Forældrene valgte at flytte til Sydsjælland, hvor der ikke var mange andre med arabisk baggrund, så deres børn blev tvunget til at integrere sig i skolen. På to måneder lærte Ihan og hendes brødre dansk og kom i folkeskolen, hvor hun lynhurtigt fik danske venner. I skolen blev hun sat bag trommerne af sin musiklærer, som bad hende om at spille en grundrytme.

11

IHAN HAYDAR er født i Irak og flygtede til Danmark som 10-årig. Musikken lærte sproget, gav hende anerkendelse og fik hende til at føle sig som de andre, fortæller hun.

TEMA Musik og Integration

selvtillid. Når man er fremmed i et land, og kæmper med alt andet, var det rart at have noget jeg var god til og kunne læne mig op ad,” pointerer Ihan, der begyndte at lytte til en masse musik – emo, rock, pop og alt muligt andet. Hun fandt musikken på YouTube, og spillede efter det, hun hørte. Hendes forældre vidste stadig ikke noget om trommerne, og hun måtte lyve sig til eftermiddage i musiklokalet, hvor hun sagde, hun var i lektiecafé. På gymnasiet fortsatte hun med musikken og blev også dér venner med pedellerne, så de kunne låse hende ind i musiklokalerne efter lukketid.

BREAK THROUGH

“JEG sørgede for at være god i skolen og gøre, hvad de (forældrene, red.) bad mig om – men øvede i smug i musiklokalet hver dag,” fortæller trommeslager Ihan Haydar.

“ Når man er fremmed i et land, og kæmper med alt andet, var det rart at have noget, jeg var god til og kunne læne mig op ad. ” IHAN HAYDAR

”Min lærer syntes, det lød fedt, og fyldte på med fills og alt muligt. Det lå ret naturligt for mig at spille de ting, han gav mig. Han var ret imponeret og sagde, at jeg kunne bruge musiklokalet til at øve mig i. Og hans anerkendelse af mit spil gav mig vildt meget motivation til at fortsætte med det.

Da jeg fortalte mine forældre, at jeg gerne ville spille trommer, var det fuldstændig MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

udelukket. Jeg skulle koncentrere mig om skolen, og musik var overhovedet ikke noget, jeg skulle beskæftige mig med som arabisk pige. Så jeg sørgede for at være god i skolen og gøre, hvad de bad mig om – men øvede i smug i musiklokalet hver dag. Trommerne gjorde mig glad og faldt mig så naturligt. Og når jeg ovenikøbet fik anerkendelse fra mine venner og min lærere, boostede det min

Et gymnasie-melodi-grand-prix blev en afgørende aften for Ihan. Efter afbud fra et band blev hun – samme dag – spurgt, om hun ikke lige kunne stille sig op og spille i stedet for. Det var solo, så hun skulle også synge, hvilket hun absolut ikke føler sig stærk i. Hun sprang på, fandt Natasja-nummeret ’Giv mig Danmark tilbage’ på YouTube, som hun rappede i stedet for at synge, og fik fat i sin lillebror, som er danser. De to gav den maks gas, og det endte med, at de vandt stort. En fra gymnasiet lagde det op på YouTube. Det så Chief 1 tilfældigvis, og kontaktede Ihan efterfølgende. Chief 1 og Remee stod og manglede nogle musikere til at spille deres nummer til det danske Melodi Grand Prix, og ville gerne have Ihan med på trommer. ”Jeg spurgte mine forældre, om jeg ikke måtte komme med. Men det kunne der overhovedet ikke være tale om. De vidste jo ikke, at jeg efter flere år i et øvelokale var på et rimelig godt niveau. Og de ville slet ikke have, at jeg tog til København for at øve. Vi skændtes så meget og talte ikke sammen i flere dage. Så måtte jeg lyve igen, og fortælle, at jeg skulle på udflugt i fire dage med fysikklassen.”

OVERRASKELSE PÅ NATIONALT TV Ihans lillebror vidste godt, at Ihan skulle spille med i Melodi Grand Prix. Så selv om de aldrig så dansk fjernsyn i hjemmet, klikkede han over

13

på Danmarks Radio den aften. Og frem tonede Ihan på skærmen i et close up med sticktrick – til forældrenes store overraskelse: ”Da jeg kom ned fra scenen, efter at vi havde vundet, lå der 37 beskeder fra dem.

Og jeg turde ikke tage den, for jeg vidste, de var virkelig sure. Men da de så reaktionerne fra deres venner, som syntes, det var megasejt, at jeg var med og spillede trommer – og de så, at aviserne i Næstved dagen efter gik helt amok over, at jeg skulle være med til at repræsentere Danmark, faldt de lidt ned, og blev med tiden ret stolte over mig. Det var rigtig rart at få mine forældres støtte og få dem med på min side, så jeg ikke længere skulle lyve eller holde det hemmeligt. Og så fik jeg endelig mit eget trommesæt derhjemme, efter fem år i musiklokaler.”

Efter Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan

vidste Ihan, at det var musikkens vej, hun ville. Chief 1 og Remee samlede L.I.G.A med Nicky Russell, Feras Agwa og Ihan, og hun fik efter aftale med sine forældre mulighed for at tage et sabbatår efter gymnasiet for at spille med L.I.G.A. og finde ud af, om musikken skulle være hendes levevej. ”For mig er det liv eller død, når jeg går ind i noget. Og jeg er aldrig gået i gang med et projekt uden at gå efter det 100 procent,” fortæller Ihan, der også har brugt sin succes som indgang til nogle af de andre projekter, hun brænder for.

FODBOLDHOLD FOR FLYGTNINGEBØRN ”Trommerne er nummer ét for mig. De succesoplevelser, jeg har haft med dem, har givet mig mulighed for at gå i gang med en masse projekter, jeg gerne vil lave.”

Hun har været på Lesbos som frivillig modtager af flygtninge, og har startet et fodboldhold for flygtninge i Tårnby på Amager. Samtidig er hun ambassadør for Dignity og har i det hele taget lyst til at bruge sig selv med de forcer, hun har. Blandt andet til at inspirere andre flygtningebørn. ”Jeg hev mit fodboldhold med flygtningebørn ind i Tivoli, da vi skulle spille med L.I.G.A. Og de blev helt vilde med, at jeg spiller trommer, og vil alle sammen i gang med at spille musik. Det er jo nyt for de drenge, at det er en pige, der er deres fodboldtræner – og at hun også står på en scene i Tivoli og spiller trommer. Det giver dem en forståelse af, at man – også som flygtning – kan opnå det, man gerne vil her i Danmark, hvis man kæmper for det.

Og at det er muligt, selv om ens forældre ikke synes, det er rigtigt,” erfarer hun.

RD-2000 Stage Revolution

Equipped with two independent sound engines, premium action, and advanced controller features, the Roland RD-2000 delivers unmatched performance on stage and in the studio. Blending evolved piano technologies with extensive modern control, this next-generation instrument takes the industry-standard stage piano series to new levels of inspiration and creativity.

WWW.ROLAND.FI

TEMA Musik og Integration AF KAREN BENDIX

28 MUSIKERE med dansk og anden etnisk baggrund har været med i ROSAs musikalske projekt Jammin’, hvor musikere fra forskellige musiktraditioner fik en uge til at komponere og samspille musik til en koncert.

NYE MUSIKALSKE VEJE At få musikere fra forskellige kulturer til at spille sammen og skabe ny musik og nye musikalske konstellationer rummer spændende kunstneriske muligheder, men kræver, at der investeres tid og økonomi, erfarer ROSA, som har stået for flere interkulturelle projekter for musikere med danske og andre etniske rødder.

A ldrig har det været så let at lytte til alverdens musik gennem de digitale medier. Og aldrig har det været så let at finde musikere, der har en anden musikalsk baggrund end ens egen i nabolaget. Alligevel er det de færreste danske musikere, der hooker op med musikere med en anden musikalsk baggrund og skaber nye musikalske veje.

Et af de projekter, som har båret frugt, med bands, som er fortsat, er Jammin’ – et toårigt projekt i Aarhus gennem ROSA. Fire musikere og sangskrivere blev sat sammen – to danskere og to med interkulturel baggrund. Alle fire skulle spille et instrument med hver en funktion. I løbet af fem dage skulle de fire musikere skrive ny musik sammen og afslutte med to koncerter.

PROJEKTER TIL MUSIKERMØDER En del projekter fra forskellige musikorganisationer har gennem de seneste ti år været søsat for netop at skabe mødesteder for danske musikere og musikere med anden kulturel baggrund. ”Grænseløs” fra JazzDanmark, ROSA’s ”Jammin’” og ”REAL”, ”Globale Tunes” gennem Global Music Center Vestegnen og DMF København og flere pædagogiske initiativer, der alle har sat fokus på, hvordan man får musikere med baggrund i ikke-vestlige lande integreret i det danske musikliv.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

MUSIKKEN I CENTRUM I Jammin’ var det musikken, som var kernen i projektet og ikke integration. Musikken har fungeret som middel til nye kontakter mellem musikere og nye musikalske indsigter.

Rammerne og de afsluttende koncerter var det eneste, som stod klar, når de fire musikere mødte op. Og så var det op til dem selv at løse opgaven med at samarbejde om at skabe og spille musik, der kunne munde ud i et fælles udtryk. ”Generelt har musikerne været meget moti-

verede for at kaste sig ud i det. Nysgerrighed og drivkraften i at betræde ukendt land og få nye musikalske venner har heldigvis været større end tidspres og frygten for momentvis tab af kontrol og retning. Selv om de enkelte grupper fra start af ikke vidste, hvor de skulle hen musikalsk, formåede de alligevel hurtigt at få styring på det,” fortæller Conny Jørgensen fra ROSA, som var koordinator på projektet, og fortsætter: ”De fleste grupper havde en rigtig god forståelse for at lytte til hinanden som komponister, musikere og mennesker. De havde fra begyndelsen besluttet sig for at være åbne og havde en forventning om at skabe noget sammen. Der var en risikovillighed, hvor musikerne smed det ind i musikken, de hver især kom med, og tænkte i musikalske resultater i stedet for egne projekter. Og det har givet nogle nye musiktekniske og faglige indsigter og gode musikalske venskaber, som de fleste deltagere vil bruge,” oplever

15

hun, og refererer til de udtalelser musikerne selv har skrevet i en evaluering af forløbet.

DET SKAL LØBES I GANG I evalueringen skriver flere musikere blandt andet, at de ikke selv havde fundet frem til idéen om at skabe ny musik sammen med musikere fra andre musiktraditioner, hvis det ikke havde været for projektet. Og at de ikke har kendskab til hinanden som musikere fra forskellige kulturer. En af musikerne skriver blandt andet: ”Gennem Jammin har jeg oplevet ren integration gennem musik. Vi mødtes fuldstændig halvvejs.”

Og en anden: ”Nu kan jeg pludselig tænke saz, oud, ney, santoor og andre instrumenter ind i mine arrangementer, fordi jeg ved, at det er en mulighed at finde sådanne musikere i Dan-

mark, og jeg ved, hvor jeg skal finde dem.”

Til det forklarer Conny Jørgensen: ”Vil man have, at musikere skal mødes på tværs af musikkulturer, kræver det en målrettet indsats, tid og ressourcer. Det er ikke noget, der kommer af sig selv … endnu. Det skal løbes i gang og kræver, at der afsættes målrettede midler fra Kulturstyrelsen. Grunden til, at de projekter, ROSA har været involveret i, er lykkedes, er blandt andet, at vi har en forankring i det udøvende musikliv og har et bredt netværk. Vi vil rigtig gerne fortsætte med at stimulere mødet musikere imellem på tværs af forskellige baggrunde, kulturer og musikalske traditioner – til gavn for musikken og miljøet,” fortæller Conny Jørgensen, der gennem årene har opbygget et bredt netværk blandt musikere med anden etnisk baggrund og derfor har adgang til en musikkultur, som gemmer på højt kvalifi-

cerede musikere, der eksisterer parallelt med den danske og vestlige musikkultur med radioplaylister, hitlister og dansk mainstream.

OM JAMMIN’ I alt har 28 musikere med danske eller anden etnisk baggrund været i gennem Jammin’-projektet.

Otte grupper blev sammensat hen over to år. I hver gruppe var fire musikere og sangskrivere to etnisk danske og to med anden etnisk baggrund.

Alle musikerne skulle spille et instrument, og der skulle være mindst én kvinde i hver gruppe.

ROSA stod bag Jammin’ med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

TEMA Musik og Integration AF KAREN BENDIX

BANDET Kidmo Laran er musikere med baggrund i fem forskellige lande, der spiller indiemusik blandet af dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marokkansk og palæstinensisk folkemusik.

FRA PARALLELT TIL FÆLLES MUSIKUNIVERS Nye musikalske venskaber, en markant anderledes lyd og helt nye klange fik to grupper fra projektet Jammin’ til at fortsætte i orkestret Kidmo Laran.

Det gav musikerne mange flere kulturelle strenge at spille på.

En af de danske musikere, der deltog i Jammin’, var musiker og sangskriver Michael Møller. Han har arbejdet en del med musik i Vietnam og har en stor fascination af musik fra de asiatiske og arabiske lande. ”Musikken fra andre kulturer udfordrer vores ører og hele vores system. Når vi som musikere arbejder så meget med musik hver dag, er dét at høre noget helt anderledes med til at få os til at tænke i andre retninger. Når jeg hører afMUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

rikansk eller arabisk musik, kender jeg lyden, men jeg aner ikke, hvilken vej det vil, eller hvor det ender. Jeg forstår ikke umiddelbart meningen og bliver nødt til at lede efter den i musikken. Og det gør musikken vildt spændende at arbejde med. Det giver et rush for en som mig, der har lyttet til så grotesk meget musik i mit liv – men det har været vestlig musik, i vestlige tonearter på vestlige instrumenter. Så møder jeg pludselig den her

musik med helt nye klange, opbygninger og strukturer – og det gør mig vildt nysgerrig,” fortæller Michael Møller, der ud over at spille med Kidmo Laran også spiller i Moi Caprice og The Mountains.

TEKNISKE OG MUSIKALSKE CLASH En af de udfordringerne for vestlige musikere, når de skal spille med musikere med mellemøstlig eller asiatisk musikkul-

17

tur, er, at vestlige rytmiske musikere tænker mere horisontalt i akkorder, hvor man i den traditionelle mellemøstlige og asiatiske musik tænker mere vertikalt i melodilinjer med forskellige stemmer, der fletter sig ud og ind mellem hinanden. Også rytmerne og periodefornemmelsen er helt anderledes, fortæller Michael Møller: ”Når vi i Vesten spiller soli, har vi en periodefornemmelse over for eksempel 16 takter. Men for musikere fra Mellemøsten varer en solo lige så længe, som de føler, den skal vare. På den måde er det vildt inspirerende at samarbejde i for eksempel Kidmo Laran, hvor det hvideste hvide musik i form af indiemusik og den nordiske tone bliver smeltet sammen med kvarttoner, skæve taktarter og nye skalaer. Vi kan for eksempel tage udgangspunkt i en nordisk melodi med vestlig fraseringer, som får en helt anden drejning, når Ozan lægger en kvarttoneskala henover på sin saz. Det er det clash, vi kan, og den retning, vi skal i. Det bliver hverken til verdensmusik eller indiemusik, men til en helt tredje vej, hvor vi alle bidrager med det, vi nu kan musikalsk. Og vi kan alle genkende os selv i det. Det er vildt inspirerende.”

I Kidmo Laran har bandet arbejdet med for eksempel at tage udgangspunkt i et tyrkisk riff og derefter arbejdet ud fra det med akkorder og melodi. Udfordringen for en vestlig musiker er her at finde en melodi, der ikke clasher med kvartonerne i riffet. Så det er en helt anden måde at navigere i musikken, forklarer Michael Møller. ”Det er vildt, når Orhan og Ozan spiller en arpeggio kvarttoneriff på saz over akkorder på en Juno 60’er. Det er friskt for ens ører.

Kunsten og musikken er et godt forum og sprog at mødes i, for der er ikke noget rigtigt eller forkert i den måde, vi udforsker musikken på.”

PARALLELLE MUSIKKULTURER ”Det mærkelige er, at hvis jeg ikke havde mødt de musikere gennem Jammin’, havde jeg aldrig mødt dem. Der er ingen veje

KIDMO LARAN Det multietniske musikkollektiv Kidmo Laran opstod efter projektet Jammin’, som ROSA arrangerede i Aarhus, hvor fire musikere to med danske og to med ikke vestlig baggrund blev sat sammen i fem dage for at skrive musik og spille sammen til en afsluttende koncert.

To af de grupper slog sig efterfølgende sammen i orkestret Kidmo Laran, der inkorporerer træk fra både dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marokkansk og palæstinensisk folkemusik i et moderne europæisk in-

eller venner, vi kunne have mødt hinanden igennem. Der er et stort parallelt musikmiljø af danseorkestre, kunstmusikere og festmusikere, der spiller vildt fedt og på en masse spændende instrumenter. Det opdagede jeg først, da vi øvede ude i Gellerupparken i Aarhus. Som vestlige etnisk danske musikere møder jeg ikke den parallelle musikverden. Ikke engang de popstjerner med mellemøstlig baggrund bruger instrumenterne fra deres baggrund. Vi blander os simpelthen ikke i hinandens musikliv.

Og måske er interessen der heller ikke,” forklarer Michael Møller og undres over den gensidige manglende interesse for andre kulturer i hele samfundet: ”Det er gået op for mig, hvor lidt vi interesserer os for de andre kulturer, vi har i landet, i forhold til vores åbenhed og nysgerrighed over for fremmede kulturer, sproget og musikken, når vi selv er i udlandet.”

EKLEKTISK VERDEN Så længe vi bliver født ind i en tradition, hvor vi lærer at spille et instrument, der passer ind i den tradition, vi vokser op i, er det svært at ændre på de musikalske bobler, vi lukker os ind i, mener Michael Møller: ”Jeg har selv en datter, som jeg naturligt tænker skal spille klaver, violin eller guitar.

dieudtryk. Synthesizers, drømmende vokaler og støjende guitarflader blandes med oud, baglama og mellemøstlig perkussion.

Kidmo Laran består af: Michael Møller (Moi Caprice, the Mountains) Disa Jakobs (DÌSA) Kasper Kaae (Cody) Ida Wenøe (Boho Dancer) Orhan Özgür Turan (Hudna) Ozan Denniz Yossi Karutchi (Hudna)

”

Musikken fra andre kulturer udfordrer vores ører og hele vores system. Når vi som musikere arbejder så meget med musik hver dag, er dét at høre noget helt anderledes med til at få os til at tænke i andre retninger.

Men tænk, hvis jeg fik hende til at spille saz, og hun med sin vestlige baggrund kunne lære at spille saz, som har en helt anden lyd. Hvordan ville det så lyde? Hvis de, der læser det her, tænker over, hvilke instrumenter de lægger foran deres børn, kan vi måske nærme os en mere naturlig forståelse for andre kultures musik – i vores egen lyd. Det kunne være et interessant eksperiment.”

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

TEMA Musik og Integration AF BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN ORHAN ÖZGUR Turan med trioen Hudna, der har rødder i jødisk, muslimsk og kristen kultur.

(Pressefoto)

Invitér ind i legen Orhan Özgur Turan kom ind i varmen i dansk musikliv ved en tilfældighed.

Efter musikstudier på saz og baglama i Tyrkiet stod den 21-årige musiker hjemme i Brabrand og manglede legekammerater, der ligesom han selv ville bryde musikalske grænser.

19

”

Efter at have spillet traditionel musik for den tyrkiske diaspora i Danmark og Europa i mange år havde jeg brug nye udfordringer,” fortæller Orhan. Men uden et netværk i dansk musikliv var det ikke nemt at finde folk, der var åbne for at eksperimentere og tage en musiker med andre musikalske traditioner og et andet instrument ind. Et hul i Orhans venstre øreflip gjorde udslaget. For pierceren var ven af musikeren Yossi Karutchi, som sammen med Søren Bigum netop stod og manglede en, der kunne spille et anderledes instrument og havde en anden lyd. Det blev starten på trioen Hudna, der forener musikalske kulturer fra Tyrkiet, Marokko, Israel og Danmark.

Med Hudna kunne Orhan endelig gøre det, han ønskede sig: eksperimentere med musikken og prøve noget andet og nyt, såsom at spille med musikere med anderledes musikalske traditioner og tilgang til at lave musik. ”Hudna var så musikalsk interessant og udviklende, som jeg aldrig havde oplevet før, så bandet har en kæmpe betydning for mig.

Først og fremmest åbnede det nye døre, skabte inklusion og ikke mindst anerkendelse på en anden platform, end jeg var vant til. Hvis jeg ikke havde mødt Yossi og Søren, tror jeg ikke, at jeg ville få den opmærksomhed, som jeg gør i dag,” fortæller han, der nu – syv år efter mødet – netop har færdiggjort sit andet album sammen med Hudna og herudover spiller med svenske Gothenborg Gadjos og indiebandet Kidmo Laran (se artikel s. 16).

ET UUDNYTTET POTENTIALE I hans optik burde man investere mere i de talentfulde unge musikere med anden etnisk baggrund, som allerede bor i Danmark. ”Det er superfedt, at Danmark bliver gæstet af undervisere og musikere fra udlandet, som inspirerer os udøvere, men i allerhøjeste grad også publikum med deres helt særlige lyd og tilgang til musikken,” siger han og påpeger, at der er et uudnyttet potentiale blandt unge musikere i Danmark, som

har en anderledes tilgang til musikken end den vestlige. ”Dem skal vi have på banen og invitere ind i legen, så vi sammen kan udforske og udvikle nye lyde her i landet. Jeg er født og opvokset i Danmark og har stærke rødder i Tyrkiet, men jeg fik kun få invitationer, før Hudna blev stiftet. Jeg kan godt forstå, at musikere kan være usikre på, hvad det er, de kaster sig ud i, når de skal lave musik med andre slags instrumenter og musikere, end de er vant til. Men i stedet for at lede efter den nye lyd i pedaler, computere og keyboardet, så kan man jo rent faktisk eksperimentere med lydbilledet ved at spille med musikere, der bringer andre musiktraditioner med sig – og vejen dertil er helt klart at lege sammen,” siger han og understreger igen, at han føler sig meget heldig over at have mødt Hudna. ”Ikke alle er så heldige som mig, og man skal altså spille sammen med folk for at blive en god musiker.”

IKKE BEDRE, MEN ANDERLEDES Hvordan kan man ændre på det og finde hinanden fra de forskellige musikkulturer? ”Det er et godt spørgsmål! Jeg tror, at man skal starte i musikskolerne og lave nogle seriøse sammenspilshold for de unge mennesker, hvor de kan få undervisning og have mulighed for at vælge et instrument fra den kultur, de kommer fra. Det handler om at gøre noget for at få dem til at blive bedre og spille på et højt niveau, så der bliver en god cirkulation. Jeg vil derudover opfordre danske musikere til at invitere musikere med anden etnisk baggrund ind. Det udfolder sig mere og mere i eksempelvis jazzverdenen, hvor mange forsøger at finde en fælles vej mellem netop jazz og den mellemøstlige/tyrkiske musik. Så min opfordring er, at hvis man hører musik, man synes er interessant, så invitér musikerne med i legen, også selv om det er et univers, man ikke er vant til. Og til de nye generationer af tyrkere vil jeg sige: Vær stolt af jeres instrumenter, og dyrk det. Det er ikke bedre at spille guitar, det er bare anderledes.”

OM ORHAN ÖZGUR TURAN Født og opvokset i Aarhus med tyrkiske rødder.

Spiller baglama og saz og er uddannet på Ihsan Öztürk Musikskole og TRT Spiller i: Trioen Hudna (der betyder våbenhvile på arabisk) sammen med Yossi Karutchi og Søren Bigum, der tilsammen har rødder i jødisk, muslimsk og kristen kultur.

Kidmo Laram, der blev til gennem ROSAs projekt Jammin’, og implementerer traditioner fra dansk, islandsk, tyrkisk, kurdisk, marokkansk og palæstinensisk folkemusik i et moderne europæisk indieudtryk.

Gothenburg Gadjos, som er et svensk hybridband, der spiller anatolisk funk.

Herudover er han musiker i den kommende forestilling Jesus Christ Superstar på Aarhus Teater samt underviser MGK-elever i Tyrkisk folkemusik.

“Min opfordring er, at hvis man hører musik, man synes er interessant, så invitér musikerne med i legen, også selv om det er et univers, man ikke er vant til.”

ORHAN ÖZGUR TURAN

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

TEMA Musik og Integration AF MARTIN BLOM HANSEN

PÅ HØJE-TAASTRUP MUSIKSKOLE har orkesterprojektet HOPE fået 80 børn og unge fra Ghetto-området Taastrupgaard til at spille sammen i et orkester. (Foto: Per Bækgaard)

NÅR MUSIKSKOLEN SKRUER OP

FOR INTEGRATIONEN Musikundervisning og orkesterprojekter har potentiale som redskab til bedre integration.

Flere musikskoler har erfaringer med at skabe nye fortællinger om ghettoen.

E n aktuel historie fra Høje-Taastrup illustrerer, hvad musik kan. Og den fortæller også, at jobbet som musikunderviser i dagens Danmark kan være ekstremt krævende og handle om alt muligt andet end musik. Og så handler historien om, at udholdenhed bliver belønnet – både for en uvorn knægt i 5. klasse og for en højkompetent dirigent og musikunderviser i en alsidig rolle.

Det handler om håb. Projektet HOPE betyder ”House Of Performance”, men kunne fint oversættes direkte. Det er Høje-Taastrup Musikskole, der står for det, og orkestrets MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

medlemmer er elever i 2.-5. klasse på Selsmoseskolen i boligområdet Taastrupgård.

For fire år siden var der ingen børn fra Selsmoseskolen, der gik i musikskolen. Nu har HOPE-projektet fat i 80 børn fra skolen. Det svarer til 35 procent af eleverne, fortæller Jan Hansen, leder af Høje-Taastrup Musikskole.

HÅRDE DRENGE BLØDER OP Det har været ualmindelig hårdt arbejde at skabe et orkester helt fra bunden og få en folkeskole til at gå fra 0 til 80 dedikerede og musikaktive elever, fortæller Andreas Vetö, dirigent og musikunderviser og leder af HOPE-orkestret.

Han har sammen med fem yderligere undervisere knoklet i fire år med projektet, og han medgiver, at han og de øvrige undervisere mange gange har været på nippet til at give op.

Men resultaterne og børnenes engagement og glæde gjorde, at de blev ved. ”Da vi begyndte, vidste ingen af eleverne, hvad det vil sige at spille musik, og de kendte ikke til instrumenterne. Man går ind på en skole, hvor ingen kender en klarinet eller en trompet – eller ved, hvem Sigurd Barrett er. Dengang kunne eleverne være sammen cirka et kvarter, så havde vi dem liggende i en slåskamp, de råbte og skreg ad hinanden eller smækkede med døren. Det var dér, vi

21

21 5. – 8. 4. 2017 Frankfurt am Main Billetter og information: musikmesse.com

var. Og sådan er undervisningsforholdene ofte på skoler, hvor miljøet er hårdt,” siger Andreas Vetö. ”Nu har vi dem i mange timer, og det, de har fået, er et fællesskab. En glæde ved at spille musik, oplevelser med at optræde og et sammenhold. Jeg har oplevet drenge, der før var hårde i filten, ændre empatien. Vi har også haft drenge, der er smidt ud af HOPE, fordi de ikke kunne overholde spillereglerne og respektere rammerne, som er kommet tilbage tre måneder senere og har bedt om at få en chance mere.”

It’s my tune.

DET GIVER MENING ”Jeg har været med i mange projekter med musik og undervisning. HOPE er noget af det mest meningsfulde, jeg har beskæftiget mig med. At opleve børnene stråle, se deres udvikling og stolthed og se dem spille for kronprinsesse Mary er en kæmpe oplevelse. Ja, det har været benhårdt. Men det giver så meget igen på hjertekontoen,” siger Andreas Vetö.

Han kan mærke på børnene, at der er en identitetsforskel i forhold til dengang, orkestret startede. ”Børnenes opblomstring smitter af derhjemme. Der falder lidt af hele tiden. Det gør der også i lokalmiljøet og i skolen i øvrigt. Vores kontaktlærere på Selsmoseskolen siger, at de kan mærke forskel på HOPE-børn og ikke-HOPE-børn. Vi har været meget ude til koncerter og workshops, og det er meget vigtigt.

Hvis vi havde en koncert hvert halve år, ville det ikke fungere.

Det ville være for meget dagligdag og for lidt gulerod. Når der står 50-100 mennesker og klapper, så er det der, børnene smiler og shiner. Der, hvor alle de dårlige dage bliver glemt.”

Vær med til at gøre Musikmesse 2017 til din helt egen event. Dyk dybt ned i musikkens verden, knyt nye kontakter og få branchens storhed ind under huden. Men først og fremmest skal du nyde en førsteklasses musikmangfoldighed. dimex@dimex.dk tlf. 39 40 11 22

TEMA Musik og Integration

”

Vi har også haft drenge, der er smidt ud af HOPE, fordi de ikke kunne overholde spillereglerne og respektere rammerne, som er kommet tilbage tre måneder senere og har bedt om at få en chance mere.

ANDREAS VETÖ

“JEG har været med i mange projekter med musik og undervisning. HOPE er noget af det mest meningsfulde, jeg har beskæftiget mig med,” fortæller Andreas Vetö, dirigent og musikunderviser og leder af HOPE-orkestret. (Pressefoto)

UNDERSØGELSE OM EL SISTEMA-ORKESTRE HOPE er langtfra det eneste projekt, der bringer børn fra socialt belastede boligområder og børn med ikke-vestlig baggrund ind i musiklokalet. Rundtom i landet arbejder masser af musikskolelærere og folkeskolelærere med orkestre og undervisningsforløb, hvor børn uden det store kendskab til musik finder sig selv med et instrument i hånden og som medlem af et stort orkester.

I maj 2016 udkom rapporten ”El Sistema inspirerede projekter”, som undersøgte en række El Sistema-baserede orkesterprojekter forskellige steder i landet. Rapporten er udarbejdet af ph.d. Tatiana Chemi, Aalborg Universitet, og ph.d. Finn Holst, DPU, Aarhus Universitet.

En af bidragyderne er Stine Møgelbjerg Johansen, der med sit speciale fra musikvidenskab på Aarhus Universitet ser nærmere på, hvordan tre forskellige projekter er med MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

til at øge inklusion og integration. Det er Musik Unik i Gellerup i Aarhus, Sistema Højvang i Skanderborg og YoungCare Orkestret i Hjørring. Alle tre steder knyttet til de respektive kommunale musikskoler.

Konklusionen i Stine Møgelbjerg Johansens undersøgelse er klar. Ja, der er potentiale til bedre integration. ”Grundpræmis i undersøgelsen er, at musik og sammenspil udvikler sociale kompetencer. Det siger flere teorier, og det bliver bekræftet i min undersøgelse. Pointen i forhold til integration er, at hvis vi formår at tage den sociale udvikling, der sker i det enkelte barn og på holdet, og kan overføre den til familierne og lokalsamfundet, så er der potentiale. På den måde kan man bruge musik som et integrationsredskab. Men det er ikke givet, at det bare lige sker. Det er for eksempel vigtigt at få forældrene med, inddrage familierne og få dem til at komme mere på skolen,” siger Stine Møgelbjerg Johansen. ”Jeg har fulgt nogle orkestre med børn,

HOPE HOPE er et fire år gammelt orkesterprojekt på Høje-Taastrup Musikskole i Høje-Taastrup Kommune.

HOPE Orkestret har været finansieret af et særligt tilskud fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ved årsskiftet var det slut med midlerne, og Høje-Taastrup Kommune vendte mod manges forventning tommelfingeren nedad til at være med til at sikre projektet fremover.

Det er alligevel lykkedes at skabe et økonomisk fundament nu og her, så orkestret kan fortsætte. Musikskolen har prioriteret penge det næste år til HOPE, og det lokale boligselskab KAB har skudt 250.000 kr. i det.

I fremtiden satser man på at danne en forening, der kan søge yderligere midler.

23

der tydeligvis er vokset i det her. De står frem med en ny identitet og et øget selvværd. De ser på sig selv og siger: Jeg kan faktisk noget, jeg kan spille på et svært instrument.”

2017

Charlottenborg Festsal · Kgs. nytorv

CaMIlle thoMas ÅbnIngsKonCert vInder aF young talents ebu CoMpetItIon 2014

MIT BARN ER MUSIKER Et af afsnittene i Stine Møgelbjerg Johansens undersøgelse hedder ”At ændre fortællingen om ghettoen”. Et uddrag af teksten siger: ”Undersøgelsen viser tydeligt, at børnene og familierne med projekterne oplever at have noget, de kan stå frem med og være stolte af. Dette er i overvejende grad med til at ændre børnene og familiernes selvbillede, som igen bekræftes positivt, når børnene står frem, for eksempel til koncert ude i byen. Dette kan være medvirkende til at ændre diskursen og det omkringliggende samfunds syn på et belastet boligområde, der typisk forbindes med sociale problemer. Det lader i forlængelse heraf til, at en bevidst positiv italesættelse af børnene og undgåelse af for eksempel termen ’socialt udsatte’ understøtter denne proces positivt og giver børnene øget mulighed for at identificere sig med den nye sociale kategori: børnene som musikere.”

Stine Møgelbjerg Johansen forklarer: ”Her er flere ting på spil. Det, der sker i børnene – øget selvværd, en positiv oplevelse, og at de kan identificere sig med noget andet. I og med at de kommer ud og spiller koncerter, sker der også noget i samfundet omkring dem. Der kommer en anden og positiv historie som modvægt til de mere negative historier, der ofte er om socialt belastede boligområder.”

En pointe i undersøgelsen er, at koncerter og aktiviteter uden for skolen er vigtigt. Det er i mødet med det omkringliggende samfund, at der sker noget i forhold til integration og kulturel forståelse både den ene og den anden vej. Men der skal være opbakning fra forældrene, og børnene skal også være rustede mentalt. Her spiller en anden af undersøgelsens pointer ind, nemlig i hvor høj grad børnene oplever at være fuldgyldige medlemmer af det musikalske fællesskab. Skal eksempelvis alle børn deltage, også selv om der kan være børn med diagnoser, som har svært ved at bidrage på samme musikalske niveau som de andre? Og risikerer man at eksludere i stedet for at inkludere? Det er noget af det, en ledelse skal tage stilling til.

I musiklokalet oplevede Stine Møgelbjerg Johansen, at børnene var meget opmærksomme på hinanden: ”De var meget ansvarlige og hjalp hinanden, så de kunne komme frem til det vigtige: at spille sammen i orkestret.”

Læs rapporten ”El Sistema inspirerede projekter” Læs mere om HOPE på www.damusa.dk/orkestret-hope-overlever

31. juli bjarKe Mogensen

30. juli - 10. august – Koncerter hver dag søndag 30. juli kl. 16.30 ÅbnIngsKonCert Camille thomas cello og beatrice berrut klaver vinder af young talents ebu Competition 2014 Mandag 31. juli kl. 19.30 bjarke Mogensen accordeon med strygekvartet tirsdag 1. august kl. 19.30 prisvinder aarhus International piano Competition 2017 onsdag 2. august kl. 19.30 debutanter fra konservatorier torsdag 3. august kl. 19.30 Klaverkvartet Matias vestergård hansen klaver, Kirstine schneider violin, elaine ruby klarinet, josefine opsahl cello Fredag 4. august kl. 19.30 helt unge talenter, prisvindere fra steinway og berlingske musikkonkurrencer lørdag 5. august kl. 16.30 International prisvinder ensemble søndag 6. august kl. 16.30 “historien om en soldat” med oplæsning. Familiekoncert Mandag 7. august kl. 19.30 Klavertrio, anna egholm violin, elisabeth brauss klaver, anastasia Kobekina cello tirsdag 8. august kl. 19.30 Øresunds solist prisvindere onsdag 9. august kl. 19.30 pianist Kate liu, prisvinder Chopin Competition 2015 torsdag 10. august kl. 19.30 Copenhagen summer Festival talentpris adam Koch Christensen, violin billetsalg: bIlletnet telefon 70 15 65 65 www.billetnet.dk samt ved indgangen

www.copenhagensummerfestival.dk

TEMA Musik og Integration AF BIRGITTE THERESIA HENRIKSEN

Fra undergrund til mainstream Der er sket markante ændringer i dansk rap og hiphop de seneste par år: Rappere med minoritetsbaggrund er blevet mainstream, de bruger autotune i læssevis, og det at være perker er ikke længere italesat i fortællingen, men i sproget.

D

anske rappere med minoritetsbaggrund har de senere år forladt undergrunden og har invaderet den etablerede musikscene. Ali Sufi, der selv er rapper og ejer af pladeselskabet Grounded, udgiver en hel del af deres musik og har haft flere store P3-hits. Ifølge ham var den danske scene tidligere – med ganske få undtagelser – lukket land for rappere med minoritetsbaggrund. ”Scenen var præget af et hiphop-politi, der fokuserede på rim og på at være mod det kommercielle. Og uden et netværk var det rigtigt svært at komme med de rigtige steder, i radioen og hos pladeselskaberne,” fortæller Ali Sufi, der udgiver blandt andre Mellemfingamuzik og Sleiman. Men i 2011 skete der noget. Der kom en bølge af nye artister med minoritetsbaggrund, og de blev i stor stil set og hørt på YouTube. Kanalen havde på det

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

tidspunkt for alvor fået fat i musiklytterne og var godt i gang med at breake kunstnere helt uden om pladeselskaberne.

NØGLEN ER HITS ”Den nye bølge var meget mere mainstream end før. Der havde været en lille bølge tidligere, hvor for eksempel rapperen Marwan fik nogle hits, men aldrig blev booket, fordi hans tekster var for konfrontatoriske og gadeorienterede og spillede direkte ind i fortællingen om de farlige minoritetsdrenge.

I den her nye bølge var der langt mindre fokus på at italesætte, at ’jeg er en perker’, for den fokuserede slet ikke på de kategoriseringer, som samfundet prøver at sætte minoriteter ind i. De nye artister rapper i stedet om at lave damer, om at køre ’d.a.u.d.a.’ og om den eksplosive ungdom på Vestegnen,” siger Ali

Sufi, der mener, at publikum i høj grad har udviklet sig, og at artisterne repræsenterer en generation, der er vant til at være sammen med danskere. En generation, der fokuserer på musikken og slet ikke taler om etnicitet. ”De italesætter ikke det at være ’perker’, men i stedet rapper de om at leve i storbyen, så der er helt klart brudt en barriere. Det er et generationsoprør, der siger: ’Fuck alle dem, der har været der før’, hvor fokus er kommet væk fra være en minoritet til bare at være ung.

Hittene er nøglen til, at folk ser dem og relaterer sig til dem i hele landet,” pointerer han.

Da Ali Sufi mødte drengene i Mellemfingamuzik, var der et marked. Så han udnyttede sine kontakter, der blandt andet var opbygget gennem musikerkollektiver, hvor man hjalp hinanden med netværk og med at forstå, hvordan musikbranchen fungerer. Han endte

25

“Ka’ ik stol på en drez, uden para på hans lomme For det dara marakesh, og de kilo, de så tomme Ka’ ik’ stole på en bums, uden et stempel på hans plade Ka’ ik’ ryk’ det produkt, når det først, rammer gaden.”

TEKSTUDDRAG FRA MELLEMFINGAMUZIK-SANGEN ”SENERE” FRA ALBUMMET MILITANT MENTALITET, DER UDKOM MARTS 2015 OG GIK PLATIN DECEMBER 2016.

”I DEN NYE bølge er der langt mindre fokus på at italesætte, at ’jeg er en perker’, for den fokuserer ikke på de kategoriseringer, som samfundet prøver at sætte minoriteter ind i,” fortæller Ali Sufi.

(Pressefoto)

med at tage fat i Sony. Som lyttede. ”Sony var de mest modtagelige over for alt det nye. De havde taget Sivas ind og kendte godt Mellemfingamuzik, som allerede havde et kæmpe følge. Vi ville gerne skabe et frirum, hvor vi kunne gøre, hvad vi ville, og Henrik Daldorf var hurtig til at se det nye og give det plads,” siger Ali Sufi, hvis pladeselskab Grounded i dag hører under Sony.

DE RAPPER PÅ ”PERKERSPROG” Hvor de nye rapperes tekster ikke længere handler om at være en del af en minoritetsgruppe, så viser de til gengæld en hel masse om deres tilhørsforhold i det sprog, de bruger. ”De rapper på ’perkersprog’. Og det gælder også flere danske rappere som for eksempel Gilli, der er pæredansk, men er vokset op med de her folk. Vi ser, at sproget

bryder ud af kældrene og bliver mainstream, fordi musikken er mainstream. Det, der hitter mest lige nu, kommer ud af de her miljøer på blandt andet Nørrebro og Vestegnen, og det har betydet et kæmpe kulturskift for urban hiphop-scenen,” siger han og nævner, at der måske er en ny bølge på vej. ”Måske vil vi se tekster, der er mere hårde og mere eksplici t gadeorienterede. Der vil være en større modtagelighed fra publikum, fordi musikken er mainstream, og den gadeorienterede lyrik har fået større troværdighed, fordi de her folk rent faktisk er fra gaden.”

OM ALI SUFI • Født i Iran og kom til Danmark i 1991

som niårig.

• Har studeret samfundsvidenskab

(Offentlig Forvaltning) på RUC, hvor han

blandt andet har fokuseret på etniske

minoriteter og identitetsdannelse.

• Er selv rapper og har altid brugt det som

en personlig platform til at få lov at sige

noget om at være udlænding og passe ind.

• Har været en del af flere musikerkollektiver

med blandt andre Kewan, som han i dag

har sit pladeselskab med.

• Ejer pladeselskabet Grounded, som er en

del af Sony, og som p.t. har kunstnerne

Mellemfingamuzik, Hassan Shah, Jonas

Benjamin, Sleiman og Hillebrandt.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

I landsdelsorkestrene løfter kollegerne integrationen

TEMA Musik og Integration

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

I AARHUS Symfoniorkester hjælper musikerne nyansatte kolleger med fremmednationalitet til rette. Her har man sat integra­ tionen i system.

(Foto: By Lund)

27

The Vertical Array Systems KOMPAKT OG KRAFTIGT PA

AF CHRISTINE CHRISTIANSEN

Musikerne i landsdels-orkestrene gør en stor indsats for at inddrage de udenlandske kolleger, der vinder stillinger, i det faglige fællesskab. En stærk holdånd og stor hjælpsomhed over for nyansatte med international baggrund gør det ud for formelle integrationsprogrammer.

D

en amerikanske basunist Philip Brown kendte kun lidt til Danmark, da han i efteråret 2008 gik til konkurrence og vandt et job i Sønderjyllands Symfoniorkester. ”En af mine venner fra USA spillede dengang i orkestret. Da jeg så en opslået basunstilling på netmediet ’Musical Chairs’, kontaktede jeg ham for at høre, hvordan det er at bo i Danmark. Han beskrev sin hverdag i landet med stor begejstring,” fortæller basunisten på flydende dansk. Året før var Philip Brown flyttet fra Seattle til Atlanta for at undervise på sit instrument. Han savnede at spille i et orkester og var parat til at rejse langt for at få indfriet sit jobønske. ”Det viste sig at være nemmere for mig at flytte til Danmark end til Atlanta, hvor kulturen og mentaliteten er helt anderledes end i Seattle og de andre steder i USA, hvor jeg før har boet,” husker han.

HAR VERDENS BEDSTE KOLLEGER Basunisten faldt hurtigt til blandt sine orkesterkolleger, men det danske sprog voldte ham vanskeligheder. ”Jeg tog privattimer. Hver uge talte jeg dansk én til én med underviseren. For mig var det den hurtigste måde at lære sproget på.”

Det praktiske med at finde en bolig, få et CPR-nummer og opnå arbejdstilladelse bad han kollegerne om hjælp til at få bragt i orden. ”Flere gange gik en af dem med mig på Borgerservice. Hos orkestrets administrative personale fik jeg fantastisk hjælp til at skaffe et sted at bo,” lyder det taknemmeligt fra den 41-årige basunist, der også hurtigt følte sig socialt inkluderet i orkestret. ”Jeg har verdens bedste kolleger. De inviterer mig med hjem til aftensmad og andre arrangementer og er generelt utrolig generøse og imødekommende.”

Eksempler på kombinationer SYSTEM VA 312-200

SYSTEM VA 218

SYSTEM VA 418

LOKALE HJÆLPER MUSIKERE MED AT FINDE BOLIG Nikolaj Andersen er chef for Sønderjyllands SymMARIELUNDVEJ 45 | 2730 HERLEV TLF.: 70 22 38 11 | INFO@KINOVOX.COM | WWW.KINOVOX.COM

TEMA Musik og Integration

”

Det er mit indtryk, at spiller du for eksempel fagot, opfattes du af kollegerne mere som fagottist end som udlænding.

PHILIP BROWN

”JEG HAR verdens bedste kolleger. De inviterer mig med hjem til aftensmad og andre arrangementer og er generelt utrolig generøse og imødekommende,” fortæller basunist Philip Brown fra USA. (Pressefoto)

foniorkester. Han oplever også, at udenlandske musikere, der vinder jobs i orkestret, får rigtig god hjælp til at komme ind i arbejdets rutiner. ”Det er mit indtryk, at spiller du for eksempel fagot, opfattes du af kollegerne mere som fagottist end som udlænding.

Med musikere fra 12-14 forskellige lande i orkestret er det hverdag, at der træder en kollega med en anden nationalitet ind i en gruppe.”

Når nytilflyttede musikere skal finde boliger, støtter folk udefra op. ”Vi får løbende henvendelser fra folk, der udlejer boliger, og vi videreformidler beskederne. For eksempel har en fagottist fra orkestret netop lejet et hus af en familie, der er bortrejst en periode. De lokale bakker positivt op, fordi de ved, at på denne arbejdsplads er der mange tilrejsende, der på kort eller lang sigt skal bruge en bolig.”

CHEFEN TALER DANSK Orkestret har ikke en nedskrevet integrationspolitik eller formelle retningslinjer for, MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

hvordan en nyankommet musiker modtages. ”Tidligere har vi udbudt danskundervisning. Det stoppede vi med, fordi folks indfaldsvinkel er individuel. Musikerne vælger nu selv det sprogtilbud, der passer dem bedst,” fortæller orkesterchefen, der giver orkestret kollektive beskeder på sit modersmål. ”Som udgangspunkt foregår vores kommunikation på dansk – det gælder også de e-mails, vi sender ud til musikerne. Selvfølgelig sikrer jeg mig, at alle har forstået budskaberne, ved at følge op over for de enkelte.

Jeg vænner udlændingene til at spørge, når de har brug for hjælp.”

I selve arbejdssituationen, hvor internationale dirigenter hyppigt står på podiet, er sproget typisk engelsk eller tysk. ”Det har så en tendens til at hænge ved i pauserne efter prøverne,” smiler orkesterchefen, der roser musikerne for at være large til at vise nyankomne kolleger til rette. ”Folk i instrumentgrupperne tager ansvar og er gode til at hjælpe individuelt. Man kan tale om en slags ’sidemands-integra-

tion’. Musikerne finder sammen med kolleger på deres egen alder og danner sociale fællesskaber. Det fungerer harmonisk og naturligt. Jeg kan ikke pege på steder, hvor integrationen ikke er lykkedes.”

UDENLANDSKE MUSIKERE FÅR KONTAKTPERSON Også i Aarhus Symfoniorkester hjælper musikerne nyansatte kolleger med fremmed nationalitet til rette. Her har man sat integrationen i system. ”Når en udenlandsk musiker starter i orkestret, udpeger FASOs (Foreningen Aarhus Symfoniorkesters Medlemmer red.) bestyrelse en kontaktperson for vedkommende. Kontaktpersonen hjælper med at give den nyansatte en god og tryg start på jobbet ved at informere musikeren om praktiske detaljer,” fortæller Søs Nyengaard. Hun er violinist og tillidsrepræsentant i orkestret og har selv australske rødder. Starter en udenlandsk solostryger, får vedkommende så vidt muligt en solostryger som kontaktperson. Samme procedure med soloblæsere.

29

PAS PÅ HØRELSEN ”Det er oplagt, at kontaktpersonen har erfaring med de rutiner, den nyansatte skal kende: Strøgføring, tjenestefordeling og lignende,” opremser tillidsrepræsentanten, der er medlem af DMF’s hovedbestyrelse.

Musikere med andre nationaliteter bliver også introduceret til Aarhus Kommunes engelske hjemmeside-version med info om de formelle procedurer for udenlandske tilflyttere.

VIL STRAMME OP PÅ SPROGUNDERVISNING Inden for sprogundervisning har orkestret afprøvet forskellige ordninger. ”Jeg har netop talt med en nyansat, ung udlænding, der efterlyser obligatoriske sprogkurser. Han mente, det ellers er for nemt at slippe udenom, da danskerne er dygtige til engelsk. Vores erfaring er, at de udenlandske musikere ret hurtigt lærer dansk. Men på baggrund af kollegaens opfordring vil jeg se på, om vi kan sætte endnu bedre ind på sprogområdet,” siger tillidsrepræsentanten og tilføjer: ”Generelt tager vi os meget af vores nye kollegaer, såvel udenlandske som danske. Vi har ikke integrationsproblemer i orkestret, da vi har mange nationaliteter og et tæt og velfungerende kollegialt samarbejde.”

EN DECIBEL FOR MEGET, KAN GIVE DIG HØRESKADER RESTEN AF DIT LIV!

FORMSTØBTE HØREVÆRN

Tilpassede individuelt til dit øre efter en afstøbning og du vælger selv mellem filtrene ER 9, ER 15 eller ER 25.

NU KAN DU ANVENDE DINE HØREVÆRN SOM MONITORS! Byt filtrene ud i dine formstøbte ER høreværn med disse tilpasset monitors.

Så er du sikret en utrolig god lydkvalitet og beskytter samtidig din ører mod udenomsstøj.

PROFESSIONELLE MONITORS BEHØVER IKKE KOSTE EN FORMUE Formstøbte monitors med suveræn lydkvalitet, behagelige og med perfekt pasform.

F-pris på formstøbte musik erhøreværn: TAGDMEN LEDSAGER ELLER KA MMERAT 125 0 kr. ( før pris 1750 + SPAR 500,-) MED OG FÅ 25% RABA T PE HUSK rekvisition, du henter Rraba SÆ T! den på www.dmf.dk/ tter

MUSIKERE KAN FØLE SIG ENSOMME Integrationsudfordringer støder Odense Symfoniorkesters chef Finn Schumacker kun sjældent på. ”Generelt lykkes det, men der kan være tilfælde, hvor det går mindre godt. Det kan ske, hvis en musiker har nogle særlige sociale behov. Mange udenlandske instrumentalister vinder jo stillinger som ganske unge – typisk før de stifter familie. Nogle kan føle sig alene og savne familie og venner i hjemlandet, når de flytter hertil. De er afhængige af, at orkestrets musikere stiller et kollegialt netværk til rådighed.”

I orkestret spiller omkring 40 procent udenlandske musikere – fra så fjernt et land som Brasilien til de skandinaviske nabolande. Formelt er der ikke et integrationsprogram, men Finn Schumacker oplever, at de enkelte instrumentgrupper tager fint hånd om nye, udenlandske kolleger. ”De hjælper velvilligt og er opmærksomme på at få folk til at føle sig tilpas med det samme.”

I orkestrets samarbejdsudvalg drøfter musikere og ledelse løbende modtagelsen af nye medspillere med andre nationaliteter. ”Vi sørger for at informere musikerne om alt det praktiske, men vi er opmærksomme på, at nogle ting kan gøres endnu bedre på sigt,” siger chefen.

Ring på 3940 1050 eller se mere på audiovox.dk

TEMA Musik og Integration AF ANINE FUGLESANG / FOTO: OLE WAGNER

“Musikken reddede mit liv” Tanken om at skulle opgive livet som musiker var svær at bære for Nour Amora, da han første gang mødte op i Jobcentret i Grenå tilbage i 2014. Han var vant til at være berømt og anerkendt for sit arbejde i hjemlandet Syrien, og han var nødt til at fortsætte med at spille. Musikken havde reddet hans liv én gang; måske kunne den gøre det igen.

H

jemme i Syrien, i hovedstaden Damaskus, var Nour Amora berømt og anerkendt for sit talent på guitar. Han rejste meget, spillede med andre berømte musikere fra både den mellemøstlige og vestlige del af verden og optrådte på internationalt tv.

Det var nemt for ham at få job som musiker, nemt at tjene mange penge. For på trods af at Syrien er et land med 23 millioner indbyggere, fortæller Nour Amora, at han var én ud af bare otte guitarister, der nåede toppen. Muligheden for at blive professionel musiker var kun de få forundt; blandt andet var det svært at finde gode privatskoler, der havde plads. Men det lykkedes for Nour Amora, der som 15-årig begyndte at blive undervist i guitar og oud. Og hans talent åbnede mange døre. ”Vi musikere er virkelig eftertragtede

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

i Damaskus. Der er blandt andet mange restauranter og klubber, som bruger livemusik. Meget mere end i Danmark. Det skaber god stemning, og de tjener gode penge på at annoncere for gæsterne, at vi kommer og spiller,” fortæller Nour Amora, der ikke oplever de samme muligheder i Danmark.

EN FAREFULD REJSE Nour Amora var sammen med sin hustru og deres lille søn flyttet fra fødebyen Douma til Damaskus, hvor familien slog sig ned. Det var her, Nour Amora fik uddelt et identitetskort, som senere skulle få vital betydning for hans videre færd. Identitetskortet fik han fra foreningen for professionelle musikere, og det særlige ved netop dette kort var, at der ikke stod, hvor han var født.

”Musikken reddede mit liv. Uden det kort var der fare for, at jeg ville blive dræbt, hvis soldater opdagede, at jeg var fra Douma. Regeringen i Damaskus hader nemlig alle, der kommer fra Douma og mange andre steder rundtomkring i landet, fordi de frygter, at vi vil starte en revolution,” fortæller Nour Amora, da MUSIKEREN møder ham på Kulturværftet i Helsingør.

Identitetskortet sikrede, at Nour Amora frit kunne passere de mange checkpoints, der er i Syrien. ”Mange var rigtig stolte af os musikere, og der var stor prestige i at møde os. Derfor fik vi lov til at passere.”

Men en aften efter et spillejob lykkedes det alligevel for soldaterne at opdage, at Nour Amora oprindelig var fra Douma. Han blev truet, men slap derfra. Det var her, han

/31

besluttede, at det var tid til at rejse. Livet var blevet for farligt.

En lang rejse med over 400 checkpoints startede. En efter en måtte bestikkes, for at de kunne passere og komme videre. En 24 meter lang båd i seks dage sammen med 255 andre mennesker og adskillige flygtningelejre senere lykkedes det Nour Amora at blive familiesammenført med sin hustru og søn i Danmark i december 2014.

MØDET PÅ JOBCENTRET ”Det var svært at komme til Danmark. Jeg talte ikke sproget og husker, hvordan jeg gik rundt i Grenå. Vejene var øde om aftenen, og jeg synes ikke, at der var nogen mennesker nogen steder. Det var ikke godt. Jeg havde haft en forestilling om, at jeg skulle spille en masse koncerter, når jeg kom til Danmark.

Men i de seks måneder, jeg boede i Grenå, var der ikke meget musik i mit liv.”

Sådan husker Nour Amora den første tid i Danmark. Først troede han, at hele Danmark var sådan, og han havde svært ved at se muligheder. Men et møde i Jobcentret skulle vise sig at få stor betydning for hans videre skæbne. Det var her, Nour Amora mødte musikeren Jan. ”Jeg kan huske, jeg skulle møde op i Jobcentret. Jeg fik strenge ordrer fra en kvinde om, at jeg var nødt til at søge en masse forskellige jobs. Men jeg kunne ikke opgive livet som musiker. Jeg var vant til at være anerkendt i mit hjemland, så jeg gik fra mødet,” fortæller Nour Amora og fortsætter: ”Men så faldt jeg i snak med Jan, som arbejdede i Jobcentret. Et dejligt menneske, som nu er min ven. Vi talte sammen om min situation, og jeg spurgte, hvorfor jeg skulle søge en masse jobs. Jeg var jo musiker. Han blev overrasket, da han hørte det, og det viste sig, at han var det samme. Vi begyndte at spille sammen, og han hjalp mig med at få arbejde, hvor jeg underviste flygtninge i musik. Det lykkedes os også at lave en stor koncert i Grenå.”

SOULS OF SYRIA I dag bor Nour Amora i Vedbæk. Hans liv er igen fuld af musik. Når han ikke spiller koncerter, arbejder han med musik på Kulturværftet i Helsingør og i Welcome House i Valby, hvor han spiller musik for andre flygtninge.

Nour Amora fortæller, hvordan musikken har hjulpet ham til at møde en masse danskere. For eksempel mødte han organist Bo Riemer i 2015; et møde, der førte til, at Bo Riemer fandt interesse i det mellemøstlige klangunivers, og de to udforsker i dag den vestlige og mellemøstlige musiktradition gennem en række koncerter. ”Musikken reddede også mit liv i Danmark. Det blev et sprog, der hjalp mig over andre barrierer, og jeg har i dag fået rigtig mange venner gennem musikken. Faktisk har jeg kun danske venner nu, og jeg føler mig velkommen og godt tilpas i Danmark,” fortæller Nour Amora, der insisterer på, at interviewet er på dansk. ”Jeg taler ikke godt dansk, men jeg er ved at lære det, og det gør tingene nemmere. Det er nemmere at arbejde sammen med andre, når man taler samme sprog.”

Den årelange krig i Syrien og flygtningestrømmene, der genererer mange overskrifter i medierne, er årsagen til musikgruppen Souls of Syrias eksistens. Et projekt, som Nour Amora er en stor del af, og som betyder meget for ham. Med udgangspunkt i sin egen historie fortæller Nour Amora publikum om livet i Syrien, spiller musik og fortæller om sangenes betydning for ham. ”Det er vigtigt for mig at vise danskerne, at vi har god musik i Mellemøsten. Jeg oplever, at rigtig mange danskere og andre flygtninge er interesserede i vores historier, og det er med til at skabe forståelse. Musikken vækker en masse følelser i folk, og det glæder mig meget, når jeg kan se, at folk bliver rørte og lytter til min musik. Det er en dejlig måde at bruge musikken på,” slutter Nour Amora.

XX xx.

NOUR AMORA • Født og opvokset i Syrien.

• 42 år.

• Uddannet klassisk guitarist.

• Kom til Danmark i 2014 og bor i dag i Vedbæk med sin hustru og deres 6-årige søn.

• Ud over at arbejde som musiker arbejder Nour Amora på Kul- turværftet i Helsingør og i Welcome House i Valby.

• Nour Amora spiller blandt andre sammen med Bo Riemer, der fik interesse for det mellemøstlige klangunivers, da han mødte Nour Amora i 2015. Sammen har de ved koncerter udforsket mødet mellem den vestlige og mellemøstlige musiktradition.

• Nour Amora er med i musikprojek- tet Souls of Syria, hvor han gennem ord og musik fortæller historier fra livet i Syrien.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

TEMA Musik og Integration AF PETER BASTIAN, REDIGERET AF KAREN BENDIX

VI MÅ FORSTÅ, AT VI ER FORSKELLIGE Når vi skal spille med musikere fra fremmede kulturer, skal vi ikke se på, hvad de mangler, men hvad de har med sig, mener musikeren Peter Bastian i dette essay.

P

eter Bastian er ordenes mand. Fra han griber røret, angriber han emnet ’musik som middel til integration’ med en relevant strøm af ord, billeder, anekdoter, analyser og holdninger, der er endt i dette essay. Han lægger ud i Norge, hvor kollegaen, trommeslageren Ole Hamre har fået kæmpe succes med musik- og danseforestillingerne ”Fargespill” rundtom i Norge.

FARGESPILL FRA NORGE Ole Hamre og hans kone Sissels Saues projekt Fargespill er enestående. De arbejder gennem musik og danseforestillinger med børn og unge med baggrund i både norske og fremmede kulturer. Filosofien er, at for at et møde kan komme i stand, må der være en ligeværdighed, og den etableres gennem en gaveudveksling af musik. De unge kan noget fra deres kultur, og derfor kan de give og modtage i øjenhøjde. Mange forsøg på integration har som skjult dagsorden, at de fremmede mangler noget, og derfor skal de hjælpes. Med andre ord: en relation, som bygger på almisser.

Ole Hamre spørger ikke: ”Hvad mangler du? Han spørger: ”Hvad har du?”

Han fortalte mig om et projekt med en gruppe indvandrere, hvor én af dem på alle leder og kanter var kropumulig. Han skulle MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

være med, men alle ønskede ham bare af vejen. Indtil Sissel sang en norsk folkevise for hele holdet, hvor der optræder en forstørret kvart. Han sagde, at det lød som en arabisk melodi, og så sang han så kraftfuldt og bevæget, at alle var fuldstændig bjergtaget.

Den autentiske anerkendelse, som deres åbenlyse betagelse udtrykte, bevirkede en øjeblikkelig ændring, også i ham. Fra at have været deres største problem blev han med ét greb deres største ressource. Han gik ind i projektet med liv og sjæl og sørger for, at de mere udisciplinerede kommer til tiden, henter dem på adressen, sørger for, at de har mobiltelefoner osv.

Og dette er reglen snarere end undtagelsen.

Ole skyr skjulte dagsordner. Projektet er en koncert, hvor alle løfter musikken til højeste niveau, og når det lykkes, er integration en lykkelig sidegevinst.

Der er stram styring på projektets rammer. Indholdsmæssigt arbejder de med sange og danse fra børnenes egen kultur, og gennem lydhørhed, begejstret anerkendelse og interesse for deres kultur åbner selv de mest hardcore rødder sig for de andre og får mulighed for at indgå i arbejdet med de andre børn. Fordi de bliver respekteret for det, de kan, og ikke ynket for det, de ikke kan.

“ Mange forsøg på integration har som skjult dagsorden, at de fremmede mangler noget, og derfor skal de hjælpes. Med andre ord: en relation, som bygger på almisser. ” PETER BASTIAN

/33

Men erfaringen er, at det kræver disciplin og styring at få de unge med anden etnisk baggrund til at deltage aktivt og møde op til tiden. Det får blandt andet nogle af børnene ansvaret for.

Ole Hamres og Sissel Saues Fargespill har fået overvældende betydning for alle kulturer i Norge, da man oplever det, de troede var umuligt – at vi kan noget sammen, som er større end hver for sig. Jeg har været med på balkanklarinetten ved en enkelt koncert og set ud over et ocean af dybt bevægede mennesker, hvor forældre fra alle nationaliteter ser deres børn på scenen, vildt stolte over den begejstring, som netop den kultur, de kommer fra, vækker i forsamlingen.

SENMODERNITET OG LANDSBYBEVIDSTHED Hvis vi inviterer mennesker fra et feudalt landsbysamfund ind i vores senmoderne demokratiske kontekst, må vi regne med at blive misforstået igen og igen. Vi kommer langt med venlighed og imødekommenhed, men kun hvis vi tager lederskab og viser, hvilken retning vi går, og at de kan regne med os.

Her vover jeg mig ind på afdelingen for politisk ukorrekthed, hvilket betyder, at vi oftest lytter med følelserne, og så er vi ude af stand til at høre, hvad der bliver sagt. Det følgende er skrevet ud fra en dyb kærlighed til mine musikere.

Under mine utallige besøg i Bulgarien hos min kære gamle lærer Nikola Jankov var jeg betaget og nysgerrig efter at lære deres kultur at kende. Jeg spillede deres musik, spiste deres mad, og forsøgte, så godt jeg kunne, at glide ind i kulturmønsteret. Da jeg første gang inviterede ham til Danmark med sit orkester, regnede jeg selvfølgelig med, at de havde det som jeg, nysgerrige og interesserede. Jeg tog grusomt fejl. Jeg bød dem dansk mad, hakkebøf, brun sovs og kartofler, og de så ud, som om de var ved at brække sig.

Jeg bød på dansk spillemandsmusik – de kedede sig bravt, men lyttede høfligt, mens de sendte stjålne øjekast til hinanden. Siden

har de udviklet en stående vittighed, hvor de på bulgarsk siger ”dansk folkemusikmusik – fidildi fidildi fidildi”, og så brøler de af grin og klasker sig på lårene! Da Nikola Jankov hørte Bazaar til en koncert i Bulgarien, sagde han: ”Hvorfor spiller du ikke kun bulgarsk musik?

Det er den eneste musik, der er følelser i.”

De første år i Danmark insisterede jeg på demokrati og ligeløn – som i Bazaar og Den danske Blæserkvintet. Nikola Jankov lagde sig på sengen og trak en avis hen over hovedet. Det ville han ikke være med til. De forstod ikke mine motiver, og derfor var de overbeviste om, at jeg snød dem, så vandet drev. Så fik jeg et råd af en bulgarer: ”Du udbetaler løn, så du bliver nødt til at påtage dig lederskab.

Tag pænt tøj på, gå først ind ad døren, lad dig servere for og giv dem en velfortjent skideballe fortissimo, gerne en gang om dagen.”

Jeg sagde selvfølgelig ”ikke på vilkår”, men intrigerne voksede, og alle havde det elendigt. Så tog jeg mig sammen og rettede mig efter opskriften – og gav dem en bragende, velfortjent skideballe, fordi de havde skændtes offentligt under koncerten aftenen før.

Og miraklernes mirakel: Det virkede. Efter ét kvarter faldt alt på plads. Alle ændrede holdning fra intens mistillid til venlig og afspændt imødekommenhed.

SKAB MUSIKALSKE SCENARIER, HVOR ALLE KOMMER TIL AT STRÅLE Der er internationale, bredspektrede musikere fra alle egne af verden på scenerne rundtomkring, som kan det hele. Det er ikke dem, jeg taler om, men musikere, som de er flest, musikere, som repræsenterer en ældgammel, dybt nuanceret, nålesmal musikalsk baggrund.

Når vi spiller med ultraetniske musikere, støder vi ofte på et problem, som vi bliver nødt til at se i øjnene. Danske musikere er opvokset i et halvt århundredes umådelige nysgerrighed efter det fremmed, og det betyder, at mange af os har en kolossal musikalsk bredde. Mit band Bazaar med Anders Koppel og Flemming Quist Møller tog alt ind, tyrkisk,

xx. latinamerikansk, balkan, klassisk, jazz –XXyou name it – og fik det til at spille sammen.

Første gang vi hørte tango i tidernes morgen, kastede vi os øjeblikkelig over den og skrev vores egne numre.

Jeg hørte en koncert med etniske musikere, hvor et af indslagene var et behjertet forsøg på at lade to trommeslagere fra Mellemøsten akkompagnere en tenorarie af Händel. Det var hjerteskærende. Alle, inklusive publikum, krummede tær, og de to arme trommeslagere følte sig åbenlyst som hunde i et spil kegler. For det var de. Indtil de blev sluppet løs på egen boldgade, hvor taget løftede sig.

Jeg har oplevet på egen krop at bevæge mig fra den klassiske kunstmusik på fagotten over i lejren af improviserende musikere, og det blev besværliggjort af, at alle, ikke mindst jeg selv, groft undervurderede, hvor vidt forskellige kompetencer vi taler om. Jeg sprang ud som improviserende skabs-fagottist med Svantes Viser, hvor det musikalske setup var ”jo skævere, jo bedre”. Det kunne jeg ikke undgå at leve op til, så der trådte jeg mine børnesko.

Pointen er, at hvis man som i Fargespill fokuserer på det, musikere kan, og spørger ”hvad har du”, kan man gennem musikken sætte de mest overraskende ting sammen, så alle stortrives ved at gøre det, de er bedst til, i en helt ny konstellation.

PETER BASTIAN (1943) • Fagottist og klarinettist, musikfilosof, kom- ponist, forfatter og uddannet i teoretisk fysik • Underviste i 17 år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i fagot og kammermusik • Spiller klassisk, rytmisk, verdensmusik, spe- cialist i den bulgarske klarinettradition Trakiska • Har spillet med Den Danske Blæserkvintet, Bal kantrio, BAZAAR, Nikola Jankov og Lenovskata Gruppa, m.fl.

• Forfatter til bøgerne ”Ind i Musikken” (1987) og ”Mesterlærer” (2011). Solo-cd/dobbelt-lp Bastians Ballader (2016) Læs mere på www.peterbastian.dk og www.fargespill.no MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

34/Det Kgl. Kapel

INGEN GIDER SE PÅ

GENNEMSNITSKUNST Det er vigtigt, at musikere kommer ind i den politiske arena. For Danmark fortjener musik og opera på højt niveau, mener Alexander Øllgaard, der er bratschist og tillidsrepræsentant i Det Kongelige Kapel.

AF BIRGITTE T. HENRIKSEN

D

e første uger af 2017 var både svære og hektiske for Det Kongelige Kapel, der pludselig stod over for nye nedskæringer kun et år efter sidste nedskæringsrunde. Hektisk ikke mindst for Alexander Øllgaard, der er tillidsrepræsentant og formand for orkestrets bestyrelse.

Allerede i slutningen af 2015 – som dengang ny formand og tillidsrepræsentant – skabte han sig en vægtig stemme i debatten om truende nedskæringer i orkestret.

Og i starten af 2017 slog hans saglige kulturpolitiske stemme igen godt og grundigt igennem i medierne, blandt andet i adskillige interview i Berlingske Tidende og Politiken.

Som musiker med et brændende hjerte for kunsten fokuserer den 37-årige bratschist på konstruktive løsninger for at bevare orkestret i sin helhed – fordi kunsten skal være sublim – og fremfører en skarp kritik af landets kulturpolitik på den helt høje klinge.

Hektisk er det stadig, da MUSIKEREN fanger Alexander Øllgaard over telefonen en grå januardag. Det følgende interview foregår derfor, mens han cykler de otte kilometer fra hjemmet på Frederiksberg til sit arbejde på Operaen.

Hvordan har I det i kapellet nu? ”Vi har det jo bedre, end hvis teaterledelsens plan var gået igennem. Men det er ikke en god løsning, for den bunder i, at nogle i systemet ikke har taget ansvar for anstændige vilkår og løn. Vi mangler, at nogle tager ansvar for, at det

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

er kunsten, man vil prioritere på Det Kongelige Teater,” siger han om den aftale, orkestret efter intense forhandlinger med ledelsen i Det Kongelige Teater underskrev i midten af januar.

Løn og arbejdstid blev fastlagt til 90 procent af den nuværende løn, til gengæld bevarede alle musikerne deres arbejde.

For Alexander Øllgaard er det ikke et job, men en livsstil at spille i Det Kongelige Kapel, og derfor rammer de gentagne nedskæringer ekstra hårdt i hjertekulen. Men hvis han skal glæde sig over noget i den nye aftale, så er det, at det var solidariteten musikerne imellem, der sejrede, da de blev mødt af ufravigelige sparekrav fra ledelsen. ”Det primære mål for os var at bevare orkesterpladserne for at levere det niveau, vi har været vant til. Det er kendetegnende, at toporkestre er dem med solidaritet. Og at alle bliver enige, giver solidaritet, for alle i orkestret er lige vigtige,” understreger han, mens han raser derudad på cyklen for at nå sit møde, der starter om et øjeblik.

STEMMEN BLEV POLITISK Alexander Øllgaard har siddet i Det Kongelige Kapels bestyrelse som næstformand siden 2013, men havde egentlig ingen ambitioner om at engagere sig mere i det politiske – hverken i orkestret eller i samfundsdebatten generelt. Med et travlt musikerliv og et familieliv med små børn var der rigeligt. Men han blev opfordret til at stille op, da den tidligere

formand ikke ville mere, og så blev det sådan.

Efter kun en måned på formandsposten kom den første, store sparerunde. ”Jeg sank en stor klump, for jeg synes, jeg var så ny. Men nu har jeg været på gennem to sparerunder, der er blevet presset ned over kapellet, og min stemme er blevet politisk. Der er nogen, der synes, jeg lægger stemme til noget, som de kan slutte op om, og det er gået op for mig, hvor vigtigt det er, at vi musikere kommer ind i den politiske arena. Det skal ikke lyde, som om vi bare vil have mere, men vi skal vise, at vi er relevante i samfundet og gøre det til en bredere samfundsdiskussion om, hvad vil vi egentlig med Danmark. Kultur og musik er også kernevelfærd, og de børn, der ønsker at spille et instrument, skal have noget at se op til, stile

KORT OM SITUATIONEN I DET KGL. KAPEL Forhandlingerne om musikernes ansættelse i Det Kongelige Kapel mundede i midten af januar ud i en aftale, der bevarer det størst mulige kapel inden for de givne økonomiske rammer. I den nye aftale er lønnen og arbejdstiden fremover 90 procent af den nuværende løn, og alle musikerne bevarer deres arbejde.

Aftalen er tidsbegrænset til 2020.

35 ALEXANDER ØLLGARD (f. 1979) er bratschist og violinist og har været tillidsrepræsentant og formand for Det Kongelige Kapel siden 2015. Han er uddannet fra konservatorierne i København, Freiburg og Graz og har tidligere været ansat ved Hamburgische Staatsoper.

(Pressefoto)

efter og lade sig inspirere af, så de selv får lyst til at lytte til og udøve musik.”

Du tager en stor kamp, hvordan har du det med det? ”Jamen, allerhelst vil jeg jo være musiker og gøre det godt i kapellet og spille på min bratsch, men jeg tror, at jeg kan gøre en forskel lige nu for orkestermusikken.

Nedskæringer er jo nærmest blevet rutine.

Man skærer ind til benet og ind i knoglen og forsøger at save knoglen over. Men det går jo ikke, for ingen gider se på gennemsnitskunst, vel? I kapellet er vi fuldstændig på højde med

de bedste i Europa, og vi skal fastholde og tiltrække publikum ved at have kvaliteten og stræbe efter det højeste, det sublime,” siger han, alt imens han ankommer til Operaen, stiller sin cykel og undskylder, at han er nødt til at afslutte samtalen.

KUNST BETYDER NOGET Men han har lige en sidste, vigtig pointe, som skal afleveres, inden han siger et venligt farvel. Den handler om regeringens nedskæringer på kulturen med to procent om året de næste fire år, som han ikke har

meget tilovers for. ”Det er ikke i orden, når politikerne samtidig melder ud, at de vil have den samme scenekunst for færre penge. Man skal være ærlig, og jeg synes, at vi i Danmark har fortjent musik og opera på højt niveau. Og jeg tror og håber, at den kulturpolitiske dagsorden er ved at vende nu efter krisen, for der er penge til at prioritere og foretage valg. Jeg synes, kunst betyder noget, og det er vigtigt, at kunsten er på så højt et niveau som overhovedet muligt.”

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

36/Musikby RAGNAROCK - Museet for pop, rock og ungdomskultur.

(Foto: Rasmus Hjortshøj)

ROSKILDE – Alle tiders musikby

Musik i alle børnehaveklasser, særlige musikklasser for de ældre elever, musik som en del af hverdagen i alle kommunale institutioner og et væld af musikaktører. Og nå ja, et rockmuseum, en kommende højskole og en sværvægter af en festival. Roskilde skruer op og vil være ”Alle tiders musikby”.

37 ROSKILDE RYKKER AF MARTIN BLOM HANSEN

S

om om vi ikke allerede vidste det.

Altså at Roskilde er en musikby.

Roskilde Festival har jo i mange årtier sørget for, at alle tænker rockfestival og Orange Scene, når Roskilde bliver nævnt.

Nu vil Roskilde Kommune sammen med skoler, institutioner, organisationer og musikfolk gøre endnu mere for at få musikken ind i fortællingen om byen. ”Alle tiders musikby” bliver navnet på den strategiplan, man er i fuld gang med i Roskilde. Og det skal være en musikby for alle borgere.

Allerede nu har politikerne i Roskilde Kommune besluttet, at der skal bruges flere penge på musikundervisningen. Det betyder nu og her, at der er indført obligatorisk musik i samtlige børnehaveklasser på alle folkeskoler i kommunen. Desuden bliver et forsøg med en særlig musiktalentklasse gjort permanent, så man om tre år har musikklasser på 7., 8. og 9. klassetrin på Østervangsskolen i Roskilde.

Strategiplanen hen imod ”Alle tiders musikby”, med arbejdstitlen ”Musikby 2020”, bygger videre på den strategiplan og Roskilde som musikby, der blev sat i søen i 2005.

Roskilde Festival var det store fyrtårn og er det stadig. I mellemtiden har byen fået rockmuseet Ragnarock, der åbnede i 2016. Man har etableret Bandakademiet, der arbejder med upcoming bands og gør sig særdeles meget gældende i det professionelle musikliv. Gymnasier og hf har musikprofiler, Roskilde Katedralskole har talentlinjen

Musik Creator, og i 2019 åbner en nybygget Roskilde Festival Højskole.

Alle disse aktører og flere til er backinggruppe for strategiplanen. I foråret 2016 har byrådet godkendt selve procesplanen, og et stort kick-off-arrangement fandt sted 1. september. Den endelige vedtagelse af planen forventer man sker i foråret 2017.

MUSIKKEN SKAL MED ALLE STEDER I en tid med jævnlige kommunale besparelser rundt i landet er det ikke hverdagskost at høre en borgmester sige, at ”nu skal vi

VOKSEVÆRK GIVER NYE ANSÆTTELSER Alene disse tiltag vil betyde nye ansættelser på byens to musikskoler, Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole. Ifølge Tom Henriques, leder af Roskilde Musiske Skole, vil det sige ansættelser, der svarer til mellem fire og fem fuldtidsstillinger. ”Jeg betragter de permanente bevillinger som et stempel fra politikerne. Med budgettet for 2017 og fremskrevet de efterfølgende år er der allerede nu afsat omkring 2,4 millioner kroner til at styrke musikken.

Det er et signal om, at politikerne mener det alvorligt,” siger Tom Henriques.

Regner man samtlige elever med, det vil sige inklusive alle børnehaveklasser, går der omkring 2.400 elever på Roskilde Musiske Skole. Musikskolen har en venteliste på flere end 600. Med både Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole er kommunen dækket massivt ind med musikskoletilbud, og som Tom Henriques siger, ”kan politikerne godt se, at vælgerne gerne vil musikken”.

“ For os handler det om at have musik med i alt, hvad vi gør.

Fordi vi tror på, at det giver noget andet og noget ekstra end jagten på det perfekte produktive menneske, vi som samfund har meget fokus på.”

JOY MOGENSEN (S), BORGMESTER I ROSKILDE KOMMUNE. (PRESSEFOTO)

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

38/Musikby have musik med i alt, hvad vi gør. Og ja, det koster penge”.

Men det er lige præcis det, Joy Mogensen (S), borgmester i Roskilde Kommune, siger. Og ikke nok med det, borgmesteren understreger endda, at musik har en værdi i sig selv. ”Rigtig meget i dag fokuserer på, at man skal lave musik for at blive den næste X Factor-stjerne, eller man skal lave musik, fordi det kan tiltrække turister og give innovation.

Det kan det også, og det er udmærket. Men musik har også en værdi i sig selv. Musikstrategiplanen handler ikke primært om, at nu har vi fået en rockstjerne, der spiller på Roskilde Festival, eller nu har vi en række virksomheder, der arbejder med musik. For os handler det om at have musik med i alt, hvad vi gør. Fordi vi tror på, at det giver noget andet og noget ekstra end jagten på det perfekte produktive menneske, vi som samfund har meget fokus på. Vi har også brug for bare at være mennesker, og det kan vi i særdeleshed være, når musikken er involveret,” siger Joy Mogensen. ”Der blev lagt en strategi i slutningen af 1990’erne. Nu hæver vi ambitionsniveauet og skal videre. Vi har med festivalen, bandakade-

miet, rockmuseet og meget andet allerede en høj overligger. Nu skal vi have endnu mere ud af det som lokalsamfund i hverdagen. For virksomhederne, turisterne, folk, der bor her, unge, gamle, dem, der ikke kan synge rent, og dem, der måske ender på Orange Scene på et tidspunkt.”

Det koster penge, og I har allerede bevilget en del til musikundervisningen. Skal der bruges flere penge fremover? ”Ja.”

FORTÆLLINGEN OM ROSKILDE SOM MUSIKBY Men hvad betyder det så konkret, at ”Roskilde Kommune fortsat skal være førende på musikområdet” – som man selv beskriver det? I oplægget skriver kommunen: ”Musikby handler om at bruge musikken i alle dens udtryksformer og beslægtede udtryk som udviklingsdynamo både i forhold til byudvikling, bosætning, uddannelse, turisme og kreative industrier – herunder arbejdspladser.”

Det handler blandt andet om branding og grundfortællingen om Roskilde. Kultur- og idrætschef Poul Knopp Damkjær siger: ”Musikken er en del af Roskildes dna. Nu har vi behov for at gå efter nye mål som en

forlængelse af den tidligere strategi. Det er svært at forestille sig en brandingstrategi for Roskilde, som ikke har musikken med. Musikken er allerede en vigtig del af fortællingen om Roskilde. Men vi tror da også på, at vi kan gøre Roskilde endnu mere attraktiv at flytte til.”

ROSKILDE SOM MUSIKERARBEJDSMARKED Set fra et musikerperspektiv er satsningen i Roskilde godt nyt. Roskilde Festival er mastodonten og vil fortsat være det. De yderligere bevillinger til musikskole-folkeskole-aktiviteterne betyder flere ansættelser. Derudover kan der komme andre aktiviteter til, som betyder musikerarbejde – for eksempel satsninger på musik på plejehjem og øvrige kommunale institutioner. Talentudvikling som for eksempel MusiCreator efterspørger professionelle musikere og undervisere. Museet Ragnarock puster liv i musikken og musikhistorien. Bandakademiet arbejder med talentudvikling og har leveret mange nye navne til de øvre lag i pop- og rockscenen. For eksempel Katinka, Sonja Hald, The Minds of 99 og Djämes Braun.

SE MERE

Om Roskilde som musikby www.roskilde.dk/musikby2020 Roskilde Festival www.roskilde-festival.dk Ragnarock www.museumragnarock.dk Bandakademiet www.bandakademiet.dk Roskilde Musiske Skole www.roskildemusiskeskole.dk Roskilde Kulturskole www.roskildekulturskole.dk MusiCreator www.roskildekatedralskole.dkundervisning/ musicreator INSP! MUSIKTALENTKLASSER skal gøres permanente for 7., 8., og 9. klasser på Østervangsskolen i Roskilde. (Foto: Holger Petersen) MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

www.insp-roskilde.dk

Instagram/39

@danskmusikerforbund på Instagram Kontoen @danskmusikerforbund går på skift mellem medlemmer, der i en uges #dmftakeover viser, hvordan musikeres hverdag ser ud.

TROMMESLAGER Benedicte Pierleoni fra Baby in Vain tog os med i øvelokalet under indspilningen af bandets nye plade.

TROMPETIST og komponist Tomasz Dąbrowski tog os med på turné med World Citizen Band [WCB] og Cayo Iturralde Quartet i Equador.

HORN-ARRANGØR og trombonist Nikolai Bøgelund tog med bandet Lukas Graham på turné i USA.

SIMON ALSTRUP udgør sammen med sin bror, bassist Thomas Alstrup, kernen i Jonah Blacksmith og tog os med på Alive Festival.

CELLIST Live Johansson tog os med til koncert med Christopher, Stine Bramsen og egne strygekvartetkoncerter.

CELLIST Toke Møldrup spiller med Copenhagen Phil.

Han var i Instagram-ugen solist hos Sønderjyllands Symfoniorkester og spillede en koncert med Den Danske Klavertrio.

Skriv til os, hvis du er interesseret i at lave et takeover på DMF’s Instagramkonto (eller kender et medlem, du gerne vil se på DMF’s Instagram) på bth@dmf.dk.

SANGER og sangskriver Ann-Sofie Rokbøl står bag eif, der i januar tog os med til koncert i Island.

SIDSEL Ben Semmane tog os med under indspilningerne af hendes nye musikvideo i Cuba.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

40/Nyudgivelser JAZZ PÅ DANSK

FIRE DANCE

QUADRO

MARTIN SCHACK Gateway Music

STEFFEN SCHACKINGER Gateway Music

SUPERFLY Gateway Music

www.schackmusic.com

www.steffenschackinger.com

ANTEMPATHY

ZAR

JULEROSEN

ALF & THE KILLERS Gateway Music

THE LOVE AND BEAUTY

HELENE BLUM & HARALD

www.alfandthekillers.com

SEEKERS Gateway Music

HAUGAARD Gateway Music

SEASONS

TUSMØRKE

NØGEN

WORLD ON A STRING Gateway Music

HULDRE Gateway Music

PIA JACHOBSEN Gateway Music

www.worldonastring.dk

www.huldre.dk

www.piaanette.dk

STERNLUMEN STERNLUMEN Gateway Music www.sternlumen.com

FREE RIDE RADIO GALAKSY Gateway Music www.radiogalaksy.com

LEON THE BEAT FREAKS Gateway Music www.radekwosko.com

OUT OF THE SHADOWS RASMUS HENRIKSENS BIG BAND Gateway Music

Ny DMF-pris på formstøbte høreværn fra Audiovox:

1250 kr. (normalpris 1750 kr) HUSK at du skal bruge en rekvisition. Du kan hente den på www.dmf.dk/rabatter

SPAR 500 K R

Artlab/41

Nye scener, Nye job Den 14. marts byder vi velkommen til den første af seks aftener med ny inspiration til, hvor du som musiker finder dit publikum. Du møder musikerne Eskild Winding fra ensemblet Lydenskab, Cæcilie Balling og Bettina Ezaki fra ensemblet Halvcirkel, pianisterne Ivar Sørensen og Jacob Nielsen, bassist og youtube-fænomen Thomas Risell, jazz-pianist og komponist Søren Bebe og de to trompetister Peter Marott og Jan Glæsel.

LYDENSKAB fortæller om nytænkende projekter inden for klassisk musik ved inspirationsafterne Nye scener, Nye job. (Pressefoto)

Få indblik i, hvordan de får nye og måske bedre job i kalenderen ved at udvide præmissen for, hvad det vil sige at spille live. Hør for eksempel om Lydenskabs og Halvcirkels nytænkende projekter inden for klassisk og ny kompositionsmusik – hvordan de finansierer dem, markedsfører dem og i det hele taget indgår i tætte kunstneriske relationer til komponister, producere, billedkunstnere, forfattere m.m. Eller oplev to forskellige bud på den klassiske klaver-salon, som Jacob Nielsen og Ivar Sørensen står bag. Den ene live på Facebook, den anden live i sit ”herreværelse” centralt i Aarhus. Find ud af, hvordan Thomas Risell og Søren Bebe har opbygget hver deres musikalske univers på YouTube med hundredetusindevis af views og følgere. Eller hør om Jan Glæsels Rumors Corner – en koncert-klub med månedlige

udsolgte temakoncerter. Deltagelse er gratis ved alle arrangementerne (men tilmelding påkrævet), så tag en kollega med, og deltag i diskussionen om, hvordan vi som musikere i 2017 skaber nye scener og dermed nye job.

LEDIGE PLADSER PÅ KURSER OG WORKSHOPS FORÅR 2017 Fristen for tilmelding til forårets workshops og kurser var 26/2, og

NYE SCENER, NYE JOB FORÅR 2017

en del af vores kurser er allerede

Nye scener for klassiske musikere v. Cæcilie

fuldt bookede. Der er dog stadig

Balling + Bettina Ezaki (Halvcirkel) og Eskild

ledige kursuspladser, så det er

Winding (Lydenskab), Kbh: 14/3 kl. 17-19, Aarhus

endnu ikke for sent, hvis du gerne

15/3 kl. 17-19

vil på kursus til foråret. På artlab.dk

Klaversalonen live og online v. Ivar Sørensen og

kan du se, hvilke kurser der stadig

Jacob Nielsen, Aarhus: 11/5 kl. 17-19

har ledige pladser, og melde dig til.

Undervisning og specialmusik på YouTube v.

Thomas Risell og Søren Bebe, Kbh: 18/5 kl. 17-19

Mere info og tilmelding: www.artlab.dk

Brug hvad du har til at spille de jobs, du gerne vil spille v. Jan Glæsel og Peter Marott, Kbh: 13/6 kl.

17-19, Aarhus: 6/6 kl. 17-19 MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

42/Gear og Grej

REV2 fra Dave Smith Instruments er et eksempel på en af de mange nye analoge synthesizere, der ser dagens lys i 2017.

FORÅRETS NYE

INSTRUMENTER Årets store Musikmesse 2017 i Frankfurt åbner i starten af april. MUSIKERENs grejredaktion er med for at se nærmere på de mange spændende nyheder. På de følgende sider løfter vi sløret for nogle af de varme nyheder, der ventes at blive præsenteret på messen.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

En af de trends, vi har set de senere år, er – ligesom i resten af samfundet – en voksende digitalisering. Alt bliver ”robotized”: Trommerytmer, keyboardakkorder og sågar melodier kan komponeres af software med AI (Artificial Intelligence). I musikinstrumentkredse diskuteres det løbende, om trommemaskiner, kompositionssoftware eller MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

automatiske mixerprogrammer ødelægger følelser eller det ”humane” i musikken.

På årets første musikmesse, Winter NAMM 2017, sås flere automatiske maskiner, men også analoge synthesizere var et meget hot emne på udstillingen i Los Angeles. Til Musikmesse i Frankfurt, der finder sted fra onsdag den 5. april til lørdag den 8. april

2017, ventes der også at blive stærkt fokus på synthesizere og automatisering af musikalske opgaver. Men der vil naturligvis også kunne opleves et hav af almindelige musikinstrumenter, som vi har kendt dem i årevis.

Grejredaktionen forsøger at dække alle områder.

43 PIONEERS TORAIZ AS-1 er en monofonisk analog synth med varm lyd.

BEHRINGERS ANALOGE MUSIKINSTRUMENT

PLADESPILLERE, SYNTHESIZERE OG ANALOG LYD Efter tre årtier med dominans af digitale produkter, interfaces og samplere er det analoge synthmarked igen i voldsom udvikling, med en vækst på næsten 20 procent i det samlede salg siden 2010. En ny generation af musikere ønsker at vende tilbage til den varme analoge lyd, hvad enten det er på modular og Eurorack-fronten eller i form af vinylpladespillere, der også igen er blevet

voldsomt populære. Pioneer laver normalt dj-udstyr, men er også med på den analoge vogn og lancerer nu en ny analog monofonisk synthesizer, kaldet Toraiz AS-1. Det nye instrument har to VCO’er med low-pass- og high-pass-filtre adopteret fra Prophet-6.

AS-1 er da også udviklet med hjælp fra Dave Smith Instruments.

Behringer er stoppet med digitalpianoer, men er med på den analoge vogn med synthen Deepmind 12, der har vakt opsigt overalt, hvor den roses for den gode lyd og gode pris under 9.000 kroner. Synthen har 12-toners polyfoni, 49 tangenter og effektmaskiner fra TC Electronic.

LINE 6 VARIAX SHURIKEN

STRAMMERE REGLER FOR TRÆ I INSTRUMENTER

DENNE nye Ibanez BTB1806-NTL Premium basguitar indeholder palisander fra Indien og er blandt de mange instrumenter, der indeholder rosewood (palisander).

Den internationale organisation CITES har i bestræbelserne på at beskytte truede træsorter udstedt nye regulativer, der stiller øgede krav til certificering af træ. Palisander bruges i næsten alle guitarer og strengeinstrumenter, og det er blandt andet denne træsort, der sættes ind over for. Mange instrumenter skal nu følges af en certificering, der fortæller om det benyttede træ.

Det spås, at de nye stramninger får stor betydning for handel med og transport af musikinstrumenter over landegrænser.

MUSIKERENs grejredaktion følger udvikling. en nøje, blandt andet med hjælp fra Lasse Thernøe fra Thoman Nordic, der sælger mange musikinstrumenter indeholdende træ fra eksotiske træsorter.

Line 6 lancerer nu den første Variax ” artist”-model Shuriken, en bariton med lang hals, der er udviklet i samarbejde med guitaristen Steve ”Stevic” Mackay fra Twelfe Foot Ninja. Samtidig kommer der en ny guitarforstærker i Line 6 Spider-serien.

ROLANDS NYE SCENEFLAGSKIB Det nye stagepiano RD-2000 er udstyret med Rolands bedste akustiske og elektriske klaverer, samt de mest fleksible styringsmuligheder, Roland nogensinde har lagt i et stagepiano. RD har 88 progressive hammer-action-tangenter, USB-audio/MIDI interface og over 1.100 lyde. Mere end blot et piano, skulle man mene.

Læs mere på www.musikeren.dk/grej MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

44/Gear og Grej

NTRV (tv.) er en ny båndmikrofon fra Røde, og TFM-50 (th.) er en ny omni-rørmikrofon, udviklet i samarbejde med den kendte klassiske musikproducer Tony Faulkner.

NYE RØR OG BÅNDMIKROFONER FRA RØDE Det australske firma havde sit mest succesrige år i 2016 og kan fejre 50-års-jubilæum med lanceringen af en stribe nye mikrofoner.

AF NILS HARBO, GEAR REDAKTØR FOTO: PRODUKTFOTO

Røde Microphones er stiftet af australieren Peter Freedman, hvis familie har rødder i Sverige og England. Hans forældre emigrerede fra England til Australien i 1966 og åbnede elektronikforretningen Freedman Electronics i Sidney året efter. I 1993 begyndte Peter Freedman at producere mikrofoner under navnet Røde og i dag omfatter The Freedman Electronics Group også prominente brands som Event Electronics, Aphex og SoundField.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

2016 har været firmaets mest fremgangsrige år. Røde har været hurtigt ude med mobile og praktiske løsninger til videofotografering – til de rigtige priser. Med eksplosionen af video og den store mængde YouTubere har Røde simpelthen været på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

I jubilæumsåret 2017 lancerer Røde blandt andet NTR-V, en ny rør-ribbon-mikrofon, NT-49 (ny rørmikrofon), NT-5 Matched

Pair (studio kondensatormikrofoner) og en ny TFM-50 omni-rørmikrofon, produceret i samarbejde med Tony Faulkner, velrenommeret producer af klassisk musik.

Ud over de fine studiemikrofoner kommer der også en VideoMic Pro+ Premium video shotgun mikrofon og verdens første ambisonic (360 graders surroundsound) mikrofon, kaldet VideoMic Soundfield.

45 FENDERS EKSOTISKE TRÆSORTER Fender lancerer i foråret den nye 2017 Fender Limited Edition Exotic Collection, der omfatter elektriske guitarer, bygget af unikke træsorter som mahogni, shedua og Malaysian blackwood. Det eksotiske træ stammer oprindelig fra Honduras, hvor orkanen Mitch hærgede i 1998 og efterlod smadrede træer.

Men en amerikansk guitarbygger fik sendt

adskillige mahogni-planker til USA, hvor de blev anbragt i en lade i South Dakota. Her lå de i mere end 15 år, indtil Fender fik nys om samlingen. De reddede træplanker har nu fundet anvendelse i den nye 2017 Limited Edition eksotiske serie og kan nu findes i Fender-guitarer af typen Jazzmaster, Stratocaster, Telecaster og Precision Bass.

SORT ER DET NYE SORT Universal Audio har allerede i januar lanceret de nye lydkort/audiointerfaces i Apollo Twin MkII-serien. De nye sorte Thunderbolt-interfaces fås nu også i en QUAD DSP-udgave, foruden de billigere Duo- og Solo-versioner. Ikke kun farven er ny, serien har fået bedre konvertere, indbygget talkback-mic og nye monitorfunktioner.

DEN nye Limited Edition American Professional Pine Jazzmaster er en meget unik guitar, takket være det sjældne eksotiske træ.

YAMAHA – BEDRE GUITARER OG BEDRE PRISER Yamaha har opgraderet deres akustiske A-serie. Under sloganet ”bedre guitarer, bedre priser” kommer der masser af nye guitarer i A1-, A3- og A5-serien, mange af dem er allerede i forretningerne. Der er også kommet en ny SLG200NW Silent Guitar.

I 1967 begyndte Yamaha at producere de første D20-trommesæt, der blandt andet gjorde sig bemærket med det revolu-

tionerende Air-Seal System. Det betyder, at Yamaha i 2017 kan markere 50-års-jubilæum blandt andet med lancering af to Limited Anniversary-trommesæt, nye Rydeen-trommesæt (kommer til april) samt nye, gratis Drumkits (lyde) til DTX700 og DTX-900. På keyboardfronten kommer der blandt andet nye PSR-keyboards, samt nye lyde til workstationen Montage.

DEXIBELL CLASSICO Den italienske keyboardproducent Dexibell, der tidligere har leveret en stor del af indmaden til Roland-instrumenter, stormer frem med egne produkter. Det nye Classico L3 er et særdeles vellydende digitalt pibeorgel med ”klassiske” instrumenter indbygget. På ”spionfotoet” fra Dexibells YouTube-kanal er det Ralf Shink, der spiller på det nye orgel på NAMM.

ROLAND I SKYEN MED PLUG-INS Roland lancerer nu ”Roland Cloud”, en abonnementsservice, der giver brugerne ”gratis” software, interaktiv online community, markedsplads mv. Her kan man også få adgang til alle Rolands Plug-Out synther. Det vil sige, man nu kan spille med Roland Promars, SH-101, SH-2, System-100, System-1 eller D-50 direkte i sin musiksoftware. Tjenesten ventes at komme til at koste cirka 120 kroner pr. måned.

YAMAHAS Rydeen er opkaldt efter den japanske Tordengud og er en stribe nye trommesæt til begynderen.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

MUSIC IS OUR PASSION

48/Nyheder fra DMF Lokalafdelinger SVENDBORG Svendborg Musikskole Kort før jul mistede Svendborg Musikskole sin ledelse, idet både musikskoleleder og souschef stoppede, sidstnævnte for selv at starte som musikskoleleder i Ringkøbing. Det bliver spændende at se, hvem der bliver ansat som ny ledelse i løbet af foråret. Mange af vores afdelings medlemmer underviser på musikskolen, som det er vigtigt for DMF Svendborg at have et godt samarbejde med.

Flere unge DMF’ere?

DMF’s Københavnsafdelings ungdomsudvalg var på besøg i Svendborg den 23. februar til inspirationsaften på spillestedet Harders i Møllergade i Svendborg.

De unge medlemmer fra Svendborg fik sammen med deres venner og bekendte mulighed for at tale med de unge HADERSLEV københavnere om, hvordan de arbejder med faglige fællesskaber. Det giver forhåbentlig flere unge lyst til at melde sig ind i DMF. Nyt musikblad på FYN En ny husstandsomdelt avis med et oplag på over 1/4 million eksemplarer har set dagens lys på Fyn. Avisen hedder “FYN LIVE” og er resultatet af et samarbejde mellem spillestederne Harders, Tobaksgården, Posten og Dexter. Avisen om det fynske musikliv kommer fire gange om året, og første nummer er allerede på gaden. De tre fynske DMF-afdelinger er gået sammen om at annoncere i bladet og følger spændt dets videre udvikling.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

RUGSTED KREUTZFELDT spillede med SMUK ved årets nytårskoncert i Haderslev.(Foto: Cæcilie Stenum)

HADERSLEV

SMUK Nytårskoncert Den 15. januar 2017 deltog afdelingen i den tilbagevendende begivenhed nytårskoncert med SMUK på Harmonien i Haderslev.

Alle medlemmer i afdelingen var inviteret til hyggeligt samvær inden koncerten. Der var igen i år super flot opbakning til dette fra mange af vore medlemmer. Slesvigske Musikkorps leverede igen en fantastisk koncert med glød, intensitet og nærvær – dette kom i høj grad til udtryk i numrene sammen med årets solister ”Rugsted Kreutzfeldt”.

Den energiske optræden samt deres velkendte ”Rugsted Kreutzfeldt”-lyd ledte tankerne tilbage på en svunden tid, med numre som ”Tilfældigvis forbi”, ”Rundt op og ned” og selvfølgelig ”Jeg ved det godt”.

Det var en fornøjelse af de store at få lov til at opleve de to ikoniske personer fra dansk

musiks guldalder i samspil med SMUK. Aftenens konferencier Anne Herdorf viste sit brede repertoire, både som sanger og solist på numre som ”Talk of time”, ”UPS” og sit eget Melodi Grand Prix-nummer ”En lille melodi”. Anne Herdorfs skuespillertalent blev også foldet ud i fuldt flor som en noget beruset nytårsgæst.

Vi vil igen sige tak for en underholdende nytårskoncert. Vi glæder os og ser frem til igen at ses i 2018 til nytårskoncert med SMUK. På Haderslev-afdelingens medlemmer og bestyrelses vegne ønskes alle et godt musisk nytår.

49 RANDERS

AARHUS

Nyt regionalt spillested – nyt samarbejde

Tinnitus og lydhealing

Turbinen er blevet nyt regionalt spillested, og afdelingen har sammen med Mikael Højris indledt et samarbejde med booker og leder af Turbinen. Der er flere formål. Dels at præsentere os selv som en god samarbejdspartner i det lokale musikliv, dels at være

med til at skabe nogle arrangementer, hvor vores medlemmer får jobs.

Kontakt formand Vibeke Bonde Persson, vibekebondepersson@gmail.com.

Anja Dybris, bestyrelsesmedlem i DMF Randers

DER ER fokus på det faglige fællesskab i Grenå, når medlemmer mødes til dobbeltkoncerter og samvær i Kulturhus Pavillonen.

DJURSLAND

Musikalske overraskelser i Grenå I DMF Djursland har vi søsat et helt nyt og utraditionelt samarbejde med Kulturhus Pavillonen, Grenaa, hvor vi præsenterer den kreative side af vore medlemmer, både for publikum og måske navnlig hinanden. Ideen er at blande det musikalske og det sociale.

En platform, hvor vi kan mødes og lære hinanden at kende, høre noget spændende musik og skabe sammenhold i afdelingen via musikken. Det faglige fællesskab.

Det er ikke et præsentationsshow beregnet på at sælge os selv, men et identitetsskabende møde, som vi ved er nødvendigt for at holde vores lille provinsafdeling levende og værd at være medlem af. Hvervning og fastholdelse af medlemmer er helt centralt i vores overlevelse. Der er tale om seks ensembler, bestående af tilsammen 15 musikere, der har et højt kunstnerisk niveau.

I forløb af 2 x 1 times musik pr. aften viser de,

hvad de arbejder med lige nu. Musikalske overraskelser vil blive en vigtig del af programmet.

Lørdag 11. februar: Niels Vincentz – KarinaArt – unikt maleri og musik, skabt på stedet og Søren Frieboe – en lydrejse. Solostemme og eksotiske instrumenter.

Torsdag 23. marts: Butch Lacy Trio ”Zootin” med Jesper Løvdal, sax og Marius Ungrean, viola og Rebecca Ryan, Bo Jacobsen, Niels Præstholm – improvisationer og sange.

Klassisk, jazz, folk / klaver, sax, percussion, kontrabas.

Torsdag 30. marts: Ulbrandt – Kolling – Glowasky / elektronisk folk / egne kompositioner / klaver, computer, trommer, violin og Montenara Experience / udforsker og eksperimenterer i blues-rockmusikkens grænseland / el-guitar, el-bas / percussion Bo Jacobsen, formand DMF Djursland

Aarhus-afdelingen er nu i gang med et tinnitus- og lydhealingsforløb for tinnitusramte musikere/ medlemmer. Aarhus-afdelingen har udbudt dette forløb til medlemmerne i det håb at minimere eller få deltagernes tinnitusproblemer til at forsvinde. Vi har i skrivende stund haft tre mødegange ud af syv. Og det er tydeligt, at optimismen hos mange af dem, der allerede har oplevet, at deres tinnitus bevæger sig, mindskes eller periodisk forsvinder, smitter af på de deltagere, der ikke har opnået resultater med forløbet endnu.

Deltagerne kommer med forskellige habitus og forudsætninger, og helbredelsen er lige så individuel.

Tinnitus kan forsvinde og komme igen, det kan øges i styrke i en periode for igen at falde, det kan flytte sig fra det ene øre til det andet. En deltager har levet med tinnitus i over 50 år. Alle høreskader er helt individuelle, og det er helbredelsen helt sikkert også. Vi har fire mødegange tilbage, så der er stadig masser af tid til, at behandlingen kan udvikle sig og bedres for deltagerne i dette spændende tiltag. Du kan læse mere om forløbet i et kommende MUSIKEREN. Lars Kiehn, formand DMF Aarhus

LYDHEALING kan hjælpe nogle med deres tinnitus, erfarer kursusdeltagere i DMF Aarhus.

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

50/Nyheder fra DMF Lokalafdelinger AALBORG

DMF Nord Projekt – intimkoncerter 2017 Sidste år blev der i Aalborg-afdelingen afholdt otte intimkoncerter, hvor Musikernes Hus i Aalborg dannede rammen om koncerterne. Omdrejningspunktet var primært solistisk optræden, men også enkelte duoer kom med i feltet. Og helt centralt var det, at alle genrer kunne byde ind med akustiske præsentationer.

Der viste sig at være stor opbakning til den slags aktivitet. Musikerne får en scene til rådighed, hvor lige præcis det, de brænder for, kan præsenteres. Publikum er fortrinsvis ligeledes musikere, og eventuelle tomme pladser fyldes op med øvrigt publikum, familie og venner. Det er med andre ord, som enhver musiker ved, ’det værste publikum’, der kan tænkes. Det er dem, føler man, der er allermest kritiske over for ens virke, og samtidig dem, man allerhelst vil imponere! Deraf det intime! Før, under og ikke mindst efter koncerterne har snakken da også gået lysteligt om det musiske.

På grund af den store succes i 2016 udvides konceptet nu til også at om-

fatte DMF Nord. Der arbejdes lige nu på at etablere en scene i Hjørring og en i Frederikshavn. Her i 2017 har vi så tilmed valgt at byde DMF Djursland med i projektet, så vi ender med fire scener at jonglere med. Der skulle således blive mulighed for at lave udveksling afdelingerne imellem.

I skrivende stund modtager vi ansøgninger fra de medlemmer, der ønsker at optræde. Et hurtigt kig på dem viser med al tydelighed, at der er et behov for en scene af denne type. En scene, hvor også nye koncepter kan afprøves.

De optrædende vælges blandt medlemmer af de fire afdelinger og bliver selvfølgelig honoreret efter tariffen på området.

Der vil blive afholdt 10-12 koncerter i foråret 2017.

Koncerterne annonceres på www.facebook.com/DMFAalborg og www.facebook.com/dmfnord

TROMPETISTEN og komponisten Jakob Sørensen fra DMF Hjørring fik tildelt prisen Årets nye jazznavn 2017 af DPA. (Foto Melissa Ørnstrup)

HJØRRING

To priser til Hjørringmedlemmer DMF Hjørring har inden for de seneste par måneder haft to medlemmer, der har modtaget priser for deres musikerskab. Trompetisten og komponisten Jakob Sørensen fik i januar tildelt prisen Årets Nye Jazznavn 2017 af DPA. Derudover fik det kun 17-årige guitartalent Casper Heilesen tildelt Spar Nords Kulturpris fra Spar Nord i Hjørring. Det er to flotte priser, og vi ønsker vores to dygtige medlemmer Jacob og Casper tillykke med priserne.

Ole Albrechtsen, formand DMF Hjørring

Hanne Elkjær, formand DMF Aalborg

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Redaktionelt stof og artikler: 3. april 2017 • Stof til Nyt fra Lokalafdelinger og Medlemsservice: 30. marts 2017 • Al materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

•

KØBENHAVN A-KASSESERVICE KONTAKT DMF

MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017 Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: • 30. marts • 1. juni • 3. august • 28. september • 30. november

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.

Medlemsservice /51 GENERALFORSAMLING

DAGPENGEREFORMEN

Dagpengereformen

DMF Forsikring G/S

Dagpengereformen har medført følgende ændringer fra 2. januar 2017:

Dansk Musiker Forbund Forsikring G/S afholder ordinær generalforsamling torsdag den 23. marts 2017 kl. 17.30 i DMF’s mødelokale på 3. sal, Sankt Hans Torv 26, København N.

• Ny sats for dimittender, der ikke er forsørgere = 13.152 før skat/måned.

• Ny sats for dimittender, der er forsørgere = 15.080 før skat/måned.

• Mulighed for forlængelse af dag pengeperiode.

• Særlige satser for unge under 25 år under tilbud.

• Færre muligheder for forlængelse af referenceperioden.

• Udskydelse af dato for ret til seniorjob.

Dagsorden i henhold til selskabets vedtægter: • Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år • Forelæggelse af årsrapport 2016 til godkendelse • Forslag til anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport • Forslag fra bestyrelsen til ændring af selskabets vedtægter • Eventuelle forslag fra delegerede • Valg af medlemmer til bestyrelsen • Valg af suppleanter for bestyrelsen • Valg af revision

Kontakt DMF a-kasseservice, hvis du har spørgsmål.

Ann-Mari Nostrup: amn@dmf.dk / Aarhus: Esben Laursen: el@dmf.dk

NYE DAGPENGEREGLER gælder fra 2. januar 2017.

Der kommer flere ændringer pr. 1. juni 2017.

(Illustration: Jan Sørensen)

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer 2017-2018 Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2017 - 31. marts 2018.

Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

395

5

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

372

5

B

Cirkus

441

3

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

665

3

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

445

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

522

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

1.975

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

2.221,88

444,38 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

2.092,50

418,50 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

1.323

1.488,38

496,13 pr. time

1.995

2.244,38

374,06 pr. ½ time

1.780

2.002,50

500,63 pr. time

1.566

1.761,75

293,63 pr. ½ time

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 430 kr. pr time - min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode - max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

1.860

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er pr. 1/1 2017: 3,53 kr. pr. km Læs den fulde version af tarifplanen under ”blanketter” på www.dmf.dk MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

52/Medlemsservice SKAT km-sats, nu også kan få fradrag for dokumente-

ner, der bor i følgende kommuner: Bornholm,

rede udgifter til parkering i forbindelse med den

Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn,

erhvervsmæssige befordring. Hidtil har udgiften

Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland,

været indarbejdet i satsen.

Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg,

2016

Husk derfor fra nu af at gemme dokumentation

Tønder, Vesthimmerland og Ærø. I nogle tilfælde

for din betaling af parkering, hvad enten du beta-

har SKAT selv beregnet det ekstra befordrings-

ler via en app eller trækker p-billet i en automat.

fradrag.

FORKLARING TIL ENKELTE FRADRAGSRUBRIKKER

STANDARDFRADRAG FOR BROPASSAGER, LØNMODTAGERE (RUBRIK 51)

Husk, at du finder den store vejledning til årsopgørelsen på

Rubrik 29: Indeholder fradrag for erhvervsmæs-

www.dmf.dk under fanen Medlemsservice og underpunktet Skatterådgivning (kræver medlemslogin).

Nedenfor er kort information om de vigtigste fradrag og satser.

småanskaffelser og afskrivning på instrumenter.

• Passage over Storebæltsbroen, bil: 110 kr. (2017: 110 kr.)

• Passage over Storebæltsbroen, kollektiv transport: 15 kr. (2017: 15 kr.)

• Passage over Øresundsbroen, bil: 50 kr. (2017: 50 kr.)

• Passage over Øresundsbroen, kollektiv transport: 8 kr. (2017: 8 kr.)

VEJLEDNING TIL ÅRSOPGØRELSEN

sig befordring (honorarmodtagere), samt fradrag for andre dokumenterede udgifter i forbindelse med honorarindkomst, fx Rubrik 29 bør dog ikke benyttes af a-kassemedlemmer grundet reglerne i dagpengesystemet.

Rubrik 51: Fradrag for befordring, dvs. transport

på musikskole, men også for selvstændige og

FRADRAG FOR ERHVERVSMÆSSIG BEFORDRING, HONORARMODTAGERE/ SELVSTÆNDIGE (RUBRIK 29)

honorarmodtagere, der ikke har dokumenterede

Skatterådets satser for 2016, erhvervsmæssig

udgifter eller ikke har kørt i egen bil.

mellem hjem og arbejde, for lønmodtagere, for eksempel ved ansættelse som underviser

Rubrik 58: Øvrige lønmodtagerudgifter. Fradrag

befordring med egen bil eller motorcykel: • Kørsel indtil 20.000 km årligt 3,63 kr. pr. km. : (2017: 3,53 kr.)

• Kørsel derudover: 1,99 kr. pr. km. : (2017: 1,93 kr.)

SKAT meddeler, at de er klar med den foreløbige

for andre udgifter i forbindelse med løn- og

Ud over kørte kilometer gives fradrag for doku-

årsopgørelse eller en servicemeddelelse

honorarindkomst, for eksempel småanskaffel-

menterede udgifter til færge- og brobilletter for

(selvstændige) den 13. marts 2017. Der kan

ser og instrumenter. Denne er fradragsrubrikken

honorarmodtagere og selvstændige.

derfor indtastes rettelser fra denne dato. Hvis

for personer, der er i a-kasse. Lovpligtig bund-

Rejser med overnatning (rubrik 53):

man ikke foretager rettelser i den, er det den,

grænse 5.800 kroner. (2017: 5.900 kr.)

Muligheden for at anvende standardfradrag

Rubrik 53: Fradrag for rejseudgifter, dvs. kost og logi i forbindelse med midlertidigt arbejde langt borte fra bopælen.

der er gældende pr. 1. maj, som er fristen for at selvangive for de fleste skatteydere.

Selvstændige får normalt ikke automatisk

for rejser med overnatning gælder for lønI de følgende afsnit er angivet nye satser for

modtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.

2016 og satser for 2017 er angivet i parentes.

Honorarmodtagere kan derimod ikke anvende

en årsopgørelse, men en servicemeddelelse.

Dvs. selvstændige skal indtaste selvangivelsen.

Sidste frist for selvstændige til at indtaste selvangivelsen er den 3. juli 2017. Personer med udenlandsk indkomst har også frist den 3. juli for at selvangive udenlandsk indkomst.

NYHED – FRADRAG FOR PARKERINGSBILLETTER

standardsatserne, men kan kun få fradrag for

FRADRAG FOR BEFORDRING HJEM/ ARBEJDE (RUBRIK 51) SKATTERÅDETS SATSER 2016 • • • •

0-24 km pr. dag : 0 kr. (2017: 0 kr.)

25-120 km pr. dag : 1,99 kr./km (2017: 1,93 kr.) over 120 km : 1,00 kr./km (2017: 0,97 kr.) over 120 km i visse udkantskommuner : 1,99 kr./km(2017: 1,93 kr.)

Med virkning fra 2017 (og altså ikke for den års-

betingelserne for fradrag i vores vejledning på www.dmf.dk/skat.

Standardsatserne for 2016: • logi, pr. hele døgn: 205 kr. (2017: 209 kr.)

• fortæring og småfornødenheder, pr. døgn: 477 kr. (2017: 487 kr.)

OBS: Maks. fradrag pr. år: 26.200 kr. (2017:

opgørelse, du skal lave nu) er der indført ret til at

Der er særregler for personer, der bor i bestemte

honorarmodtagere og selvstændige, der kører i

udkantsområder. De kan benytte den højeste

egen bil og derfor kan tage fradrag for ”den høje”

sats ud over 120 km. Det drejer sig om perso-

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

dokumenterede udgifter. Husk at sætte dig ind i

26.800 kr.)

Trine Budtz | Chefjurist | tb@dmf.dk

53 GENERALFORSAMLINGER 2017

DIN LOKALE DMF-AFDELING AFHOLDER GENERALFORSAMLING I DENNE TID. Mød op, giv din mening til kende og få indflydelse på dit fagforbund.

Det er sammen med dine kolleger, du kan gøre en forskel.

DATO

KL.

AFDELING

STED

05-03-2017

16.00

Trekanten

Hotel Hedegården, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle

15-03-2017

19.00

Djursland

Kulturhus Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa

05-03-2017

16.00

Trekanten

Hotel Hedegården, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle

05-03-2017

13.00

Helsingør

Borgerkroen, Strandgade 75, 3000 Helsingør

05-03-2017

16.00

Haderslev

Hotel Harmonien i Haderslev

05-03-2017

15.00

Svendborg

Hotel Troense, Strandgade 5, Tåsinge.

05-03-2017

11-12.00

Frederiksborg

Frederiksborghallen (FrederiksborgCentret)

Milnersvej 39, 3400 Hillerød,

12-03-2017

16.30

Silkeborg

Den Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, 8600 Silkeborg

14-03-2017

18.00 Slagelse

Superbowl Slagelse, Bredegade 50-55, 4200 Slagelse

15-03-2017

19.00 Djursland

Kulturhus Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa

16-03-2017

19.00 Holstebro

Rådhuskælderen, Kirkestræde 3, 7500 Holstebro

18-03-2017

11.00

Roskilde

Laboratoriet, Musicon, Rabalderstræde 1, 4000 Roskilde

19-03-2017

16.00

Sønderborg

for info omkring sted se: www.dmfsonderborg.com

20-03-2017

18.00

Lolland-Falster

“Landsbyen” Våbensted, Krårup Møllevej 1, 4990 Sakskøbing

20-03-2017

19.00

Aalborg

Huset, Hasserisgade 10, 9000, Aalborg, Der er spisning kl.18 – 19.

20-03-2017

18.00

Odense

Kansas City, Munkebjergvej 140, 5230 Odense M

26-03-2017

14.00

Herning

Hotel Vildbjerg, Bredgade 1, 7480 Vildbjerg

27-03-2017

19.00

Århus

Headquarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C. dørene åbnes 18.30

27-03-2017

18.30

Sydsjælland

Restaurant Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved

– spisning ved mødets start

12-04-20171

Holbæk

Hørby Færgekro, Strandvejen 1. Hørby, 4300 Holbæk

København

Tid og sted kommer senere

19.30

07-05-2017

DMF EVENTS I MARTS OG APRIL 2017: Torsdag d. 2. marts fra kl.14-17: Sceneoptrædenevent/Kristian Koch - Konservatoriet Esbjerg (www.artlab.dk/produkt/ud-over-scenekanten-2/) Lørdag d. 4. og søndag d. 5. marts: Rock The Region i Aarhus. Brancheworkshop med bl.a. Mikael Højris (www.mono.dk/projekter/rock-the-region) Tirsdag d. 7. marts i København og 8. marts i Aarhus: Musikerliv: Bliv supportband for de store, med Mikkel Wad Larsen fra Helhorse.

Onsdag d. 8. marts kl.19-21: Et liv i Musikken. Chief1 sammen med Mikael Højris på Stars i Vordingborg Lørdag d. 11. og søndag d. 12. marts: DMF på Music Days, Odeon i Odense Fredag d. 17. marts: Future Sound i Holte Lørdag d. 18. marts: Rock The Region i Aarhus. Live Worskshop m. Kristian Koch Søndag d. 26. marts: Tromme m.m. event i Haderslev (www.billetto.dk/da/events/trommeclinic) Torsdag d. 20. april kl. 19-21: Lydkanten: brancheforedrag med Mikael Højris i Studenterhuset, Aalborg Torsdag - lørdag d. 4. - 6. maj: DMF på SPOT i Aarhus Torsdag d. 15. og fredag d. 16. maj: DMF og Syddansk Musikkonservatorium uddeler Entreprenørskabspris på Konservatoriet i Esbjerg

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

54/Medlemsservice NYT FRA AFDELINGERNE

NAVNE

Hans Christian Sørensen Forhenværende regimentsmusiker Hans Chris-

KØBENHAVN

MINDEORD

tian Sørensen afgik ved døden 1. januar 2017,

Til alle seniorer:

efter et halvt års sygdomsforløb. Han blev 76

Husk, at vi har møde i seniorklubben den første

år gammel. H.C. eller Hans, som han oftest blev

onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30.

kaldt, kom fra Rødding og voksede op i et hjem med klaver. Faderen Magnus var musikdirektør,

AALBORG

og storebroderen Mogens blev en meget dygtig

Faglig sekretær Esben Laursen (skat, a-kasse

trompetist og pianist. Det så ud til, at H.C. ville

m.m.) kan træffes på kontoret følgende tors-

være skolelærer, da han startede på seminariet i

dage: 20. april, 18. maj og 15. juni kl. 11-14.

Ribe, men efter et års tid overtog musikken. Efter En jazzlegende er død

en kortere ansættelse ved postvæsenet konkur-

Intimkoncerter (se nyhed under Nyt fra DMF’s

En af verdens bedste jazzviolinister er her

rerede han sig til en stilling i Danske Livregiment

lokalafdelinger) ligger så vidt muligt den første

ikke længere. Svend Asmussen, der allerede

i Høvelte og startede sin professionelle karriere

tirsdag i hver måned (se facebook).

som 17-årige debuterede med sin egen

i februar 1967. Da

swing-kvintet og rundede 100 år for knap et

korpset i Høvelte i 1973

år siden døde d. 5. februar.

blev nedlagt, gik turen

AARHUS Vokalcoach Ulrik Elholm holder masterclass for sangere og vokalister hos DMF Aarhus.

Svend Asmussen var særdeles aktiv

til Slesvigske Fodreg-

musiker herhjemme og verden over lige ind-

iments Musikkorps i

til en blodprop lammede fingerfærdigheden

Haderslev. Her spil-lede

i 1995.

H.C. indtil år 2000, hvor

Han spillede med blandt andre Benny

han blev pensioneret.

Goodman, Duke Ellington, Django Reinhardt,

Ud over at være en dygtig musiker var H.C. en

Fats Waller og Josephine Baker. Og blev

meget lun person og en vellidt kollega. Utallige

kendt med trioen Swe-Danes med guitaris-

er de historier, han kunne fortælle. H.C. bakkede

Masterclass for sangere, v/ Ulrik Elholm

ten Ulrik Neumann (guitar) og den svenske

altid op om DMF. Vi vil savne ham til vores

Masterclass for sangere og vokalister, med

sangerinde Alice Babs. Gennem 15 år spill-

generalforsamlinger og sociale arrangementer

fuldt fokus på sangtræning af den efterspurgte

ede han i Svend Asmussens kvartet med

i afdelingen, hvor han med sit gode humør og

vokalcoach Ulrik Elholm. Foruden at arbejde for

bl.a. jazzguitarist Jacob Fischer. Og så var

kvikke bemærkninger altid skabte god stemning.

alle de store pladeselskaber er han kendt for sin

far til Claus Asmussen fra Shu-bi-dua.

Vores tanker går til Inge-Lise og til H.C.s børn og

medvirken som sangtræner i en række tv-pro-

Svend Asmussen havde fans over det

børnebørn.

grammer: Popstars, Allstars, X-factor, Voice med

meste af verden og rejste blandt andet

flere. Undervisningen vil give dig et teoretisk

meget til USA, hvor han som 96-årig var

overblik over Cathrine Sadolins teknikker såvel

hædersgæst ved Sarasota Jazz Festival i

Poul Erik Andersen

som praktisk gennemgang og afprøvning af

Florida og fik tildelt en af verdens fornemste

Violinbygger Poul Erik Andersen er død den

teknikkerne. Her medbringer du en case, som du

musikpriser, The Satchmo Award.

30. december 2016, 90 år gammel. Poul Erik

gerne vil have hjælp til. Dermed altså mulighed

Niels Glasdam, Haderslev afd.

Han var kendt som en stjernenykkefri

Andersen kom i 1953 i lære hos violinbygger

for at afprøve teknikkerne på eksempelvis en

og humoristisk musiker, der i et interview

Pauli Merling, København og fik her en grundig

sang, du selv arbejder med. Så tag dit instrument

med MUSIKEREN i anledning af sin 90 års

uddannelse i reparation samt nybygning af

med, eller sangen på din telefon/ipad/bærbare,

fødselsdag understregede det allervigtigste

strygeinstrumenter. Poul Erik Andersen besad

og du vil få hjælp og sparring og noget helt per-

i musik, nemlig at det swinger.

en fin empatisk sans for sine medmennesker og

sonligt med hjem at arbejde videre med.

”Der sker et eller andet magisk. Publikum behøver ikke at være musikalske for at

hans talent som en meget habil violinbygger og reparatør var værdsat af en stor skare af trofaste

Tid/sted: Onsdag den 15. marts 2017, kl. 13-18.

opleve det. Når det swinger, griber det alle

kunder. Han

Vestergade 19, 1. sal, 8000 Aarhus C.

mennesker, ligegyldigt om de er musikalske

havde en særlig

Deltager antal: Max. 15 pers. Pris: 300 kr.

eller ej.”

evne til at huske

Forhåndstilmelding: DMF Aarhus v/Lars Knudsen. aarhus@dmf.dk/tlf. 86184599.

NB! Først til mølle. Tilmelding er bindende og først gyldig, når kursusgebyr er betalt.

MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017

Svend Asmussen har været medlem af DMF on and off siden 1934.

kunder og deres instrumenter

BTH

– og han vidste ofte, hvilket in-

55 strument der var tale om, bare han hørte ejerens

Kurt Sømer, 40 år, 1. april

AARHUS

stemme i telefonen.

Peter Bastian, 50 år, 1. april

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Dan Jakobsen, 65 år, 8. april

Eyvind Gulbrandsen, 40 år, 25. marts

Kirsten, børn, samt børnebørn og oldebørn.

Thomas Maintz, 25 år, 22. april

Peter Dencker Andersen, 40 år, 28. marts

Jens Stenz, Violinbygger, Århus

Stig Christensen, 25 år, 24. april

Thomas Olufsen, 40 år, 12. april

Poul Erik Andersen efterlader sig hustruen

Sune Gjerulff Rasmussen, 40 år, 13. april

NAVNE I AFDELINGERNE KØBENHAVN

ODENSE

Mads Eg Løkkegaard, 40 år, 27. april

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Asger Theilgaard, 50 år, 21. marts

Randi Østergaard, 40 år, 21. april

Ralph Brøns Højberg, 50 år, 4. april

Emmanouil Ioannidis, 65 år, 12. april

Henrik Birk Aaboe Andersen, 50 år, 8. april

Kim Kingo Andersen, 65 år, 28. april

Søren Bo Addemos, 60 år, 3. marts

Afdelingen ønsker tillykke

Erik Sandager, 60 år, 18. marts

med fødselsdagen til:

RANDERS

Claus Daugaard, 60 år, 10. april

Morten Højring, 60 år, 1. marts

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen:

Lene Riis, 60 år, 21. april

Marianne Melnik, 65 år, 8. marts

Thomas Herjulf Lennert, 50 år, 31. marts ​

Eigil Erik Madsen, 65 år, 4. marts

Nils Raae, 60 år, 9. marts

Barry George King, 65 år, 20. marts

Lars Clemmensen, 70 år, 10. marts

SVENDBORG

Leif Elsborg Andersen, 65 år, 12. april

Søren Birkelund, 75 år, 14. marts

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Lissa A. Ladefoged Sørensen, 65 år, 19. april

Wiebke Vestergaard, 50 år, 17. marts

Halvor A. Pedersen, 60 år, 16. marts

Morten Lindstrøm, 70 år, 12. marts

Niels Peter Andersen, 75 år, 18. marts

Knud Albert Jepsen, 70 år, 14. marts

Anders Fromberg, 50 år, 21. marts

SYDVEST

Jan Locht, 70 år, 26. marts

Wili Jønsson, 75 år, 27. marts

Afdeling ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Karen Sørensen, 70 år, 31. marts

Marianne Bindel, 50 år, 31. marts

Ole Mouritzen, 65 år, 6. marts

Karl Lennart Karlsson, 75 år, 3. marts

Jacob Christoffersen, 50 år, 31. marts

Mikkel Schack, 40 år, 29. marts

Poul Øxenholt, 75 år, 22. april

Johnny Sølvberg, 75 år, 5. april

Svend Frandsen, 80 år, 4. april

Leif Greibe, 50 år, 13. april

AALBORG

Og med jubilæet til:

Steen Joel, 60 år, 22. april

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Asger Theilgaard, 25 år, 1. marts

Jacob Idan Bacharach, 50 år, 23. april

Tanya Hestbech, 40 år, 3. marts

Lars Hannibal, 40 år, 1. marts

Steen Drost Nielsen, 65 år, 25. april

Line Marie Gaaei Jensen, 40 år, 15. marts

Jens-Erik Sørensen, 70 år, 29. april

Jimmy Guldbæk, 40 år 22. marts

Henrik Simon Simonsen, 60 år, 30. april

Rasmus Birk Kristensen, 40 år, 26. marts

Tillykke med jubilæet i DMF:

Andreas Peter O’Carroll, 40 år, 14. april

Anette Welner, 40 år, 1. marts

Jesper Mortensen, 40 år, 24. april

Ole Kock Hansen, 50 år, 1. marts

Ronald Lund, 50 år, 8. marts

Jens Christian Brockhoff, 25 år, 1. april

Mogens Dyrberg, 70 år, 1. april

Pernille Bevort, 25 år, 1. april

DMF-FORDELE

Få rabatter med dit medlemskab For DMF-medlemmer er der penge at spare. Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan få stor fordel af.

HOTELRABATTER

FÅ STYR PÅ SKATTEN

Få billigere hotelovernatninger med DMF.

Få det fulde overblik over din indkomst ved

Rabatterne ligger på 10 til 40 %.

hjælp af onlineservicen b-indkomst.dk, så du ikke får en ubehagelig overraskelse, når der

BESKYT HØRELSEN MED RABAT PÅ HØREVÆRN OG IN-EARS

skal afregnes skat. Få 20 % DMF-rabat hos b-indkomst.dk.

Spar 500 kr. på formstøbte musikerhøreværn og få 15 % rabat på in-ears.

Læs mere på www.dmf.dk/rabatter

MARTS/APRIL 2017 MUSIKEREN

Tag på tour med bandet...

Book online på europcar.dk eller ring tlf. 70 11 33 55.

Husk ved bestilling at oplyse dit DMF aftale nr.: 4890 7942 Musikeren_1/8side_164x28b.indd 1

31/03/16 11.52

VIOLINBYGGER

Henning Kock Pedal steel guitar i pladestudier.

El-orgel og klaver til familiefester.

Medl. Mesterlauget

• Reperation • Nybygning • Køb • Salg

Tlf.: 86 54 29 59

Vind en Pedal Steel Guitar HENNING K. MUSIC har 30 års jubilæum her i 2016, og derfor har du chancen for at vinde en Pedal Steel Guitar m/ 10 strenge & 3 pedaler i NASHVILLE E9 opsætning.

Se nærmere på hjemmesiden www.henningkmusic.dk om hvordan man skal gøre.

Det bliver spændende :-)

W i l s o n P i c k u P s y s t e m s

jargar@jargar-strings.com www.jargar-strings.com

www.wilson-pickups.com

Musikhuset Næstved 55 73 03 22

Musikhuset Kgs. Lyngby 45 88 77 66

Musikhuset Jylland 23 83 91 00

Erik Hoffmann Violinbygger Erik Hoffmann Hyltebjerg Allé 87 2720 Vanløse Tlf. +45 38718396 violin@mail.dk www.violin.dk

Tornbuskegade Fysioterapi For dig med smerte gener i din dagligdag?

- Rygsmerter - Hovedpine - Skulder smerter - Muse arm Kom hurtigt på højkant igen med en akut behandling, hos en af vores dygtige fysioterapeuter.

Tlf. 26 80 22 18 40 40 94 76

HUSK AT OPDATERE DIN PROFIL PÅ

“MIT-DMF” Er du flyttet eller har du fået ny mailadresse?

Tjek at vi har de rigtige oplysninger registreret om dig i vores nye medlemssystem. Det tager bare ét minut…

www.dmf.dk/mitdmf

Musikchef: Jan Kvistborg har følgende ledige stilling:

Horn: tutti dybdehorn/tutti low horn Trompet: tuttitrompet med pligt til oprykning, samt piccolotrompet og cornet Konkurrencedatoer: Horn: Mandag den 27. marts 2017 kl. 10.00 Trompet: Tirsdag den 25. april 2017 kl. 10.00 Ansøgningsfrister: Horn: 10. marts 2017 Trompet: 10. april 2017 Konkurrenceopgaver: Horn: 1. runde: Neuling: Bagatelle for horn og klaver 2. runde: Mozart: Hornkoncert nr. 3 Es-dur, 1. sats med kadence 3. runde: Orkesteruddrag Der kan forekomme enkelte orkesteruddrag også i de indledende runder.

STØTTE TIL GRØNLANDSKE MUSIKERE OG SANGERE Så er der åbent for årets ansøgninger til Gramex’ kollektive midler fra Grønland. Grønlandske musikere og sangere kan en gang om året søge økonomisk støtte fra puljen til ”musikfremmende formål”. For eksempel:

• Indspilning, udgivelse og promotion af musik • Tilskud til levende fremførelse af musik, sang og musikdramatik • Faglig dygtiggørelse • Studie- og rejselegater • Støtte til publikationer, der styrker kunstnernes arbejdsvilkår og retsstilling Ansøgningsfrist: torsdag den 16. marts 2017 Yderligere info og ansøgningsskema på gramex.dk

Trompet: 1. runde: Haydn: Trompetkoncert (1. sats indtil takt 118) - Spilles på Bb-trompet + Orkesteruddrag 2. runde: Ibert: Impromptu - Spilles på C-trompet + Orkesteruddrag 3. runde: Orkesteruddrag Soloværker og orkesteruddrag skal IKKE spilles på tysk drejeventilstrompet.

Orkesterstemmer Se aalborgsymfoni.dk/jobs senest 2 måneder forud for konkurrencen. Der finder sted i Musikkens Hus, Aalborg Tilmelding finder sted online på aalborgsymfoni.dk, Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: Souschef Anders M. Christensen Email: amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 9813 1955

Musikchef: Jan Kvistborg har følgende ledige stilling:

Vil du have et smart høreapparat?

Bas: Tutti Konkurrencedato:

Onsdag den 26. april 2017 kl. 10.00

Ansøgningsfrist: Så tag godt imod verdens første familie af smarte høreapparater ReSound LiNX2 fra danske GN.

Mandag den 10. april 2017

Konkurrenceopgaver:

Konkurrencen skal spilles i Orkester stemning (G-D-A-E)

Når du sætter dine splinternye ReSound LiNX2 apparater i ørerne, kommer du til at opleve alle

1. runde

fordelene ved at bære det ypperste inden for

1.sats med Gruber kadence af enten: Dittersdorf Koncert nr. 2 eller Vanhal Koncert (C dur) + Orkesteruddrag

Smart Hearing. Du får lyd i særklasse – med en klar fornemmelse af lydende og rummet omkring dig. Du kan streame lyd i stereo direkte fra en iPhone, iPad eller iPod touch til dine høreapparater – uden andre enheder. Og via ReSound Smart™ app får du mulighed for at styre dine høreapparater, uden at du skal røre ved – eller henlede opmærksomheden på – dem. Men det bedste af det hele er, at det er pakket ind i et så lille apparat, at ingen vil lægge mærke til, at du har det på.

Så tag godt imod Smart Hearing. Tag godt imod ReSound LiNX2 - med teknologier, der er så smarte, at der også er et, der passer til dig. Læs mere om ReSound LiNX2 på gnhearing.dk

2. runde

2. sats af enten: Koussevitsky Koncert eller Bottesini koncert nr.2 + Orkesteruddrag

3. runde

Orkesteruddrag

Orkesterstemmer

Se aalborgsymfoni.dk/jobs senest 2 måneder forud for konkurrencen. Der finder sted i Musikkens Hus, Aalborg Stort set usynligt på øret

GN Hearing Danmark A/S - (ReSound A/S) -Lautrupbjerg 7 - 2750 Ballerup - www.gnhearing.dk

Tilmelding finder sted online på aalborgsymfoni.dk, Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: Souschef Anders M. Christensen Email: amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 9813 1955 De viste varemærker tilhører GN ReSound Group og dets datterselskaber. © 2015. Apple, Apple logoet, iPhone, iPad og iPod tuch er varemærker, der tilhører Apple Inc, registreret i USA og andre lande.

En halv time nu kan give dig livslang tryghed...

Få overblik over din og din families økonomiske situation ved pensionering, sygdom eller død. Du skal blot bruge en halv time med værktøjet Pensionstjek. Du indtaster en række oplysninger om din hustand, og Pensionstjek fortæller dig, hvordan du er sikret. Vil du derefter have mere rådgivning, er du velkommen til at kontakte os og høre om dine muligheder.

Læs mere på sampension.dk/pensionstjek

••• Stage Custom Metal Snares. ••• ••• Rydeen Drumset for the beginner! •••

nyheder 2017

••• We’re thrilled to introduce you to the new A-Series.•••

FRA NAMM ••• Sshhh! New range of Silent Guitars! •••