Musikeren nr. 3/2021

NR. 3 / 2021

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIKLIVET BLOMSTRER I SVENDBORG

DIRIGERET IMPROVISATION

EN HIMMELSK STEMME

Det skyldes blandt andet kombinationen af administrativ armslængde og kort menneskelig afstand mellem musikerne og kommunen.

Saxofonist Nana Pi Aabo-Kim har opfundet lydtegnsproget ’Extemporize’, som hun blandt andet bruger som pædagogisk redskab.

Organist Sven Verner Olsen udgiver nu sin anden udgivelse fra Gateway Music med musik af Widor, spillet på Nordeuropas eneste Cavaillé-Coll-orgel.

TEMA

Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

Dansk Musiker Forbund

INSTRUMENTFORSIKRING DANMARKS BEDSTE! • ALL RISK • INGEN SELVRISIKO • DÆKKER OGSÅ LAPTOPS OG TELEFONER • DÆKKER WORLDWIDE • HURTIG SKADESBEHANDLING Tilmeld dig på www.dmf-forsikringen.dk eller ring på tlf. nr. 35 240 240 Gælder for alle DMF medlemmer

Leder/3 FOTO: Kasper Kristoffersen /Büro Jantzen Udgiver Dansk Musiker Tidende Aps Næste deadline 22. november 2021 Kontakt MUSIKEREN Tlf.: 35 240 240, e-mail: rt@dmf.dk Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk Sekretariatschef Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk MUSIKERENs redaktion Nanna Klingsholm, nk@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rikke Tjørring, rt@dmf.dk (chefredaktør) Mads Mazanti (journalist) Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Kære medlemmer, kære kommuner, kære alle samarbejdspartnere – lad os begejstres i fællesskab

Skribenter Rikke Tjørring og Nils Harbo.

Korrektur Rikke Tjørring.

Annoncer Rikke Tjørring, rt@dmf.dk Design & layout Cecilia Brøgger (ceciliabroeggerdesign.dk) & Sofie Engel (itsallabout.dk) Medlem af Dansk Fagpresse Forening ISSN 0905 9962, ISSN 2245-8069 (online) Kontrolleret oplag 6.407 i perioden 1/7 2017 – 30/6 2018 Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

Og lad os så huske at begejstres sammen over, at musiklivet lige så stille begynder at blomstre igen efter en lang tørkeperiode. Der er som bekendt stadig en del at slås med. Kistebunden er stadig tom hos mange af jer medlemmer, og vi mener, at regeringens udspil til næste års finanslov burde være langt mere ambitiøst på musikkens vegne. Men lad os glæde os over lyspunkterne. I kan læse om flere af dem her i bladet.

Læs blandt andet om kommunerne Svendborg og Roskilde, hvor musikken prioriteres politisk, og synergier opstår. Læs også om projektet ’Sammen om levende musik’ på side 1213. Et spændende projekt, hvor Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Det Jyske Musikkonservatorium og Levende Musik i Skolen sammen har set potentialet i at lukke den levende musik ind i sundheds- og plejesektoren.

NR. 3 / 2021

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

MUSIKLIVET BLOMSTRER I SVENDBORG

DIRIGERET IMPROVISATION

EN HIMMELSK STEMME

Det skyldes blandt andet kombinationen af administrativ armslængde og kort menneskelig afstand mellem musikerne og kommunen.

Saxofonist Nana Pi Aabo-Kim har opfundet lydtegnsproget ’Extemporize’, som hun blandt andet bruger som pædagogisk redskab.

Organist Sven Verner Olsen udgiver nu sin anden udgivelse fra Gateway Music med musik af Widor, spillet på Nordeuropas eneste Cavaillé-Coll-orgel.

TEMA

Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

Til november skal vælgerne stemme til kommunalvalget, og herefter skal nye byråd overalt i landet konstituere sig. I Dansk Musiker Forbund ønsker vi os et nært og konstruktivt samarbejde med alle i det kommunale Danmark.

Når musikken spiller på spillesteder og plejehjem, i skoler og gågader, i borgerforeninger og kirker – og mange andre steder i lokalsamfundet, er det nemlig til gavn for os alle. At kunne begejstres i fællesskab gennem musikken skaber sammenhold, identitet og mening.

Forudsætningen for at få synergierne til at opstå er, at vi respekterer hinanden som fagprofessionelle. Det er først, når violinisten, økonomen og landmanden – for bare at give ét eksempel – mødes med respekt for hinandens forskelligheder og finder en vej sammen, at vi får skabt de levende og dynamiske bysamfund, som vi alle sammen ønsker os.

En anden vigtig sag her i efteråret er, at vi sammen skal hjælpe vores politikere til at forstå, at vi skal have ordentlige vederlag for alt det indhold, vi leverer til de digitale tjenester. I en tid, hvor mange musikere har kæmpet hårdt for at overleve økonomisk, har tech-giganterne fået en uforholdsmæssigt stor del af kagen. Denne politiske sag står højt på dagsordenen her i DMF lige nu. I vil høre nærmere i løbet af efteråret.

FORSIDE:

Nana Pi Aabo-Kim. Foto: Kasper Hjorth /Büro Jantzen

Mange hilsner Søs Nyengaard NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

4/Indhold TEMA Kære Kommuner – sådan får vi det til at spille

38

06 SÅDAN SAMARBEJDER VI OM MUSIKKEN Svendborgs musikliv blomstrer i disse år.

12 DET HANDLER OM MENINGSFULDE OPLEVELSER Klassisk slagtøjsspiller Ninna Hedegaard Morsing skal til oktober spille en ny koncertrække på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

14 ROSKILDE ER EN MUSIKBY Visionen i Roskilde Kommunes musikbystrategi er blandt andet, at musikken skal indgå som en naturlig del af kernevelfærden.

18 AKTIVITET SKABER AKTIVITET Når kommunen investerer i kulturen, smitter det af på erhvervslivet, påpeger DMF Helsingørs formand, Jesper Lind.

ARTIKLER 22 DER ER ET KÆMPE KLANGBILLEDE I EKSPERIMENTERENDE MUSIK Jazzsaxofonist Nana Pi Aabo-Kim har opfundet lydtegnsproget ’Extemporize”.

AYI SOLOMON. Foto: Nils Harbo.

06

28 HVOR ER ALLE DE ANDRE HENNE? Rytmisk bassist Henrik Raabo kender kun få rytmiske instrumentalister herhjemme, der er bøsse ligesom ham selv.

32 EN HIMMELSK STEMME Sven Verner Olsen udgiver nu sin anden CD fra Gateway Music med musik af Widor, spillet på Nordeuropas eneste Cavaillé-Coll-orgel.

MADS STEPHENSEN. Foto: Rikke Tjørring.

28

36 SÅDAN LIGGER LANDET Alt i alt går det fremad derude.

FAST STOF 03 FORMANDENS LEDER 38 MIT YNDLINGSINSTRUMENT 42 GATEWAY NYUDGIVELSER 44 MEDLEMSSERVICE HENRIK RAABO. Foto: Solbjørgh Just Hansen.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

5 22

NANA PI AABO-KIM. Foto: Kasper Hjorth.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille TEKST & FOTO: RIKKE TJØRRING ”KOMMUNEN gør det godt,” fastslår Mads Stephensen, der er booker og promotor på spillestedet Harders i Svendborg.

SÅDAN SAMARBEJDER VI OM MUSIKKEN I SVENDBORG Svendborgs musikliv blomstrer i disse år. Det skyldes fortrinsvis den paradoksale kombination af administrativ armslængde og kort menneskelig afstand mellem byens musikere og politikerne og embedsmændene på rådhuset. Men det skyldes også, at kultur- og fritidsområdet har sin egen forvaltning, som fokuserer på at minimere bureaukrati og skabe en gennemsigtighed, der stimulerer samarbejde fremfor konkurrere.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

7

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

FOLKENE bag spillestedet Harders i Svendborg drømmer om, at ejendommen skal være en slags musikalsk økosystem, hvor pladeselskaber eller agenter kan samarbejde med de musikere, der bruger øvelokalerne, hvorefter musikken kan prøves af på spillestedet, for til sidst at blive indspillet i et nyt lækkert studie. Det fortæller Mads Stephensen, som er booker og promotor på Harders.

”J

eg er Danmarks mest overflødige kulturchef. De klarer det hele selv,” bemærker Kultur- og Fritidschef Søren Thorsager, da vi sammen går de få hundrede meter fra Svendborg Rådhus og ned til byens musikalske kraftværk, spillestedet Harders, som ligger i den gamle købmandsgård Ribersgård i Møllergade, i hjertet af Svendborg.

Her introducerer han mig for Mads Stephensen, der er booker og promotor på Harders, inden han selv iler videre.

De to kender hinanden godt, for selvom der i Svendborg er administrativ armslængde mellem de politikere og embedsmænd, der bevilger pengene til byens musikliv, og de musikere, der skaber indholdet, er den menneskelige afstand kort i den sydfynske by.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

”Vi som forvaltning er ikke et kontor, man henvender sig til. Det er min og mine medarbejderes primære opgave at gå rundt og være der. Jeg vil nærmest sige, at det er fyringsgrund, hvis man bare sidder ved sit bord,” fastslår Søren Thorsager, der tit går en runde fredag eftermiddag og besøger byens kulturaktører.

Og det er en strategi, der virker. ”Kommunen gør det godt,” fastslår Mads Stephensen. ”Nu skal de bare kaste nogle millioner efter vores projekt, så vi kan komme videre”, fortsætter han og viser mig det arkitekttegnede prospekt for fremtidens Ribersgård.

Udover at huse spillestedet Harders med tilhørende bar og lager, rummer ejendommen også et gammelt trykkeri, flere sale, 12

øvelokaler, et uudnyttet loft og tre lejligheder.

En masse kvadratmeter, som Harders’ bestyrelse vil bruge på nye måder og har fået penge af kommunen til at få udarbejdet prospektet for. Et projekt til 55 millioner kroner og med et driftsbudget på 6-7 millioner. ”Forhåbentlig kommer der snart en indikation på, hvor fedt de synes, det er,” bemærker Mads Stephensen og forklarer, at drømmen er, at ejendommen skal være en slags musikalsk økosystem, hvor pladeselskaber eller agenter kan samarbejde med de musikere, der bruger øvelokalerne, hvorefter musikken kan prøves af på spillestedet, for til sidst at blive indspillet i et nyt lækkert studie.

Samtidig skal der være undervisning og vinyltrykkeri, fortæller han.

9

UD MED BUREAUKRATIET Selvom Harders er en vægtig aktør i Svendborgs musikliv, er spillestedet langtfra den eneste aktør. I perioden fra 1. juni til 1. september har der været 200 større eller mindre musikarrangementer i kommunen, hvilket svarer til to om dagen. Og byen er rig på såvel spillesteder, musikforeninger og pop-up arrangementer, såsom festivalen ’5700 Summer’ – og så har Svendborg i øvrigt sin egen garde, Peder Most Garden, og en levende musikskole.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Lars Erik Hornemann, der er venstremand og tidligere borgmester i Svendborg, hylder det princip, at det skal være nemt og ukompliceret for musikerne og byens øvrige kunstnere at sætte projekter i gang. Inden min ankomst til Harders har jeg talt med både ham og Søren Thorsager oppe på rådhuset. Det er tydeligt, at de to – politikeren og embedsmanden – er i sync og har god kemi. ”Visionen er, at hele denne her underskov af initiativtagere skal blomstre bedst muligt. Det er ikke kommunen, der skaber aktiviteter. Vi understøtter underskoven bedst muligt og forsøger at stimulere den ved at fjerne barrierer, anerkende og støtte,” fortæller Lars Erik Hornemann og uddyber: ”Jo mere vi kan få borgerne til at engagere sig i deres egen kommune, hverdag og fritidsliv, jo bedre er det for alle parter. Det er win-win-win-win, fordi alle bliver glade af det. Det er ikke os, der skal arrangere, men vi skal stimulere alle de gode kræfter til at ville bruge deres energi på at skabe noget, der er til gavn for alle parter.”

Søren Thorsager forklarer, at man blandt andet forsøger at understøtte byens kulturaktører ved at minimere bureaukratiet. ”De skal ikke sidde og lave papirarbejde.

Det skal være nemt for dem at få deres idéer ud. Vi laver ansøgningsskemaerne så enkle som muligt, og hver gang, der kommer en ansøgning, så følger vi op ved at ringe til dem og spørge, hvad det egentlig er de vil, så vi får det lavet ordentligt,” fortæller Søren Thor-

FORMAND for Kultur- og Fritidsudvalget Lars Erik Hornemann (til venstre) er venstremand og tidligere borgmester i Svendborg. Han hylder det princip, at det skal være nemt og ukompliceret for musikerne og byens øvrige kunstnere at sætte projekter i gang. Søren Thorsager (til højre), der er kommunens Kultur- og Fritidschef, fortæller, at de blandt andet understøtter musiklivet ved at minimere bureaukrati.

”

Vi som forvaltning er ikke et kontor, man henvender sig til.

Det er min og mine medarbejderes primære opgave at gå rundt og være der. Jeg vil nærmest sige, at det er fyringsgrund, hvis man bare sidder ved sit bord.

SØREN THORSAGER, KULTUR- OG FRITIDSCHEF I SVENDBORG KOMMUNE

sager, der også er involveret i at ordne akut opståede problemer for byens musikere. ”Det sker, at de ringer, når jeg står og køber bøffer i supermarkedet og for eksempel siger, at de har fået en for lille scene.

Så ringer jeg til Lars Erik, og så finder vi de penge. Det korte aftræk giver dem, der sidder med hånden på kogepladen, tusind gange mere. Vi har et commitment om, at vi tager telefonen og får det fikset,” fortæller Søren Thorsager.

Han understreger, at en anden vigtig faktor, der har været med til at gavne byens musikliv, er, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i denne valgperiode er blevet et selvstændigt forvaltningsområde. Og så fremhæver både han og Lars Erik Hornemann i øvrigt uddelingen af kommunens årlige kulturpriser som

stimulerende for sammenhængskraften og synergierne i byen.

”SVENDBORGÅNDEN” Inger Allan er formand for DMF Svendborg og sidder også i Svendborg Kommunale Musikudvalg, som er et uafhængigt udvalg bestående af 7 lokale musikere, som – assisteret af en sekretær – indstiller til kommunen, hvilke projekter, der skal støttes.

Kommunen sætter aldrig musikinitiativer i gang uden at spørge udvalget, og dermed er armslængden sikret. I øvrigt fortæller Inger Allan, at de i Musikudvalget er meget opmærksomme på, at tarifferne bliver overholdt. ”Hvis man vil have en garanti for, at man får kvalitetsudøvelse, så må man betale NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

Svendborgs musikliv Svendborg har et hav af musikaktører inden for stort set alle genrer: Bl.a.

• Borgerforeningen Svendborg Teater • Jazzklubben Giant Steps • Folkemusikforeningen Folk for Folk • Spillestedet Harders • Svendborg Kammermusikforening • Svendborg Musikskole • Peder Most Garden • Kulturforeningen Maskinen • SAK Kunstbygning (Kunstmuseet) • Efterskolerne i Ollerup og Oure • De to store bykirker

(Sankt Nicolaj og Vor Frue) ...og mange, mange flere

(Kilde: Inger Allan, formand for DMF Svendborg)

for det. I udvalget er der gehør for, at musikere skal aflønnes ordentligt. Vi undersøger hele tiden løbende, hvad tariffen er på det pågældende felt lige nu, ” fortæller Inger Allan.

Hun har fulgt byens musikliv og været en del af det siden 1998, hvor hun flyttede til, og hun bekræfter, at musiklivet i Svendborg er inde i en rigtig god udvikling, hvor der er skabt masser af synergi. ”Jeg betragter det lidt som en gylden periode,” bemærker hun og bekræfter lige som Mads Stephensen, at samarbejdet mellem kommunen og musiklivets aktører kører godt. ”De er lydhøre og nemme at komme i kontakt med. Søren Thorsager er meget mere tilgængelig end nogle af de tidligere chefer har været. Man kan mærke udefra MUSIKEREN NR. 3 / 2021

– at medarbejderne i hans forvaltning er glade for at gå på arbejde, og det smitter af på sagsbehandlingen,” fortæller Inger Allan.

Hun vurderer dog, at ”den gyldne periode” ikke udelukkende skyldes politisk velvilje og en dygtig kultur- og fritidschef men også en særlig ånd, som politikere, embedsmænd og byens musikere formår at gribe. ”Det kendetegner byen, at den har en åbenhed på alle planer. Det gælder geografisk, men det gælder også med hensyn til kultur, at man ikke er afvisende. Der ligger noget i ånden. De rigtig gamle svendborgensere taler med stolthed om ”Svendborgånden”. Man passer på det gamle samtidig med, at man prøver at favne det nye,” beretter Inger Allan.

MUSIKERE FLYTTER TIL Søren Thorsager fortæller, at den seneste tilflytteranalyse viser, at kulturen er nummer tre på listen over, hvad der tiltrækker tilflyttere. Kulturen er kun overgået af naturen og familiære forhold som årsag til, at man flytter til kommunen. Inden for det sidste år er der flyttet 700 nye borgere til Svendborg.

De kommer primært fra København, Aarhus og Odense, og hovedparten af dem har en kreativ åre eller arbejder inden for undervisnings- eller formidlingssektoren, fortæller han. ”Musikfolkene nede på Harders har peget på, at inden for de sidste par år er der i hvert fald 50-60 professionelle turnerende musikere, som er flyttet hertil,” fortæller Søren Thorsager.

Mads Stephensen uddyber: ”Det er kutyme, at når der flytter musikinteresserede eller musikere til byen – som der gør ret ofte lige for tiden – så sender netværket dem herned. Det er her, at hjertet i Svendborgs musikmiljø er. Jeg tror i rigtig høj grad, at dette sted er en stor faktor for alle de her kreative tilflyttere, fordi vi kan tilbyde et musikprogram, som ligner et spillested i København.”

Lars Erik Hornemann er enig i, at Harders har stor betydning:

FORMAND for DMF Svendborg, Inger Allan.

”

Hvis man vil have en garanti for, at man får kvalitetsudøvelse, så må man betale for det.

I udvalget er der gehør for, at musikere skal aflønnes ordentligt. Vi undersøger hele tiden løbende, hvad tariffen er på det pågældende felt lige nu.

INGER ALLAN, FORMAND DMF SVENDBORG

”Hvis vi skal skære det helt ind til benet, så tror jeg, at det, at vi har det musikliv i Svendborg i dag, hænger sammen med, at Ribersgård – også kaldet Harders – har haft et ungemiljø, hvor man i ungebands har kunnet mødes på kryds og tværs og spille, og har fået professionel hjælp, uden at det har været mere forpligtende. Det har været selvstyrende, og man har også kunnet spille til koncerter. Ud af det er kommet rigtig meget – blandt andet fordi det har gjort, at man har tiltrukket udefra,” fortæller Lars Erik Hornemann.

Søren Thorsager fortæller, at Harders udsprang af et hippiemiljø i 60’erne og 70’erne, og

11

at den stærkt venstreorienterede ånd tidligere gav anledning til en vis polarisering i byen, men at der nu er sket et generationsskifte.

Personificeringen af dette generationsskifte – Mads Stephensen – nævner også, at Harders tidligere var et forholdsvis flippet sted, men at det er lykkes at professionalisere: ”I dag er det et professionelt musikhus samtidig med, at det stadig er græsrodsagtigt. Musikerne elsker, at vi er nede på jorden samtidig med, at det er tjekket. Vi har noget fedt gear, og alle folk har styr på, hvad de skal, og ved, hvad det drejer sig om.”

TRANSPARENS OG TILLID Både ifølge Inger Allan, Mads Stephensen, Lars Erik Hornemann og Søren Thorsager er stemningen og samarbejdsklimaet i byen rigtig godt. Fra kommunalt hold gør man en dyd ud af, at der skal være gennemsigtighed omkring, hvem der får støtte til hvad, så der ikke opstår mistillid og konkurrence blandt byens kulturaktører: ”Jeg oplever, at om det er Ribersgårds, eller ’Små Armbevægelser’, som er foreningen bag festivalen 5700 Summer, eller det er Jazzfestivalen, så snakker de sammen og spiller hinanden gode. Der er ikke nogen darlings i dette her.”

Mads Stephensen bekræfter: ”Man stiller gerne op til ting. Musikerne har deres stolthed og ære men vil også gerne bakke op og hjælpe. Jeg oplever, at de professionelle gerne vil hjælpe de unge, og at der en god kommunikation om, hvad der sker i byen, og hvem der laver hvad. Det har taget noget tid, men det er ved at falde på plads nu, og det synes jeg er vigtigt,” fastslår han.

Lars Erik Hornemann påpeger, at også lokale erhvervsvirksomheder er med til at understøtte kulturlivet. ”Jeg tror, at flere og flere virksomhed får øjnene op for, at det også har en betydning i forhold til at kunne tiltrække medarbejdere, at vi har så rigt et kulturliv, som vi har. Det er også derfor, at vi politisk er begyndt at blive mere opmærksomme på kulturen. Det har en

”MAN stiller gerne op til ting. Musikerne har deres stolthed og ære men vil også gerne bakke op og hjælpe. Jeg oplever, at de professionelle gerne vil hjælpe de unge, og at der en god kommunikation om, hvad der sker i byen, og hvem der laver hvad. Det har taget noget tid, men det er ved at falde på plads nu, og det synes jeg er vigtigt,” siger Mads Stephensen, der er booker og promotor på Harders.

”

Det er kutyme, at når der flytter musikinteresserede eller musikere til byen – som der gør ret ofte lige for tiden – så sender netværket dem herned. Det er her, at hjertet i Svendborgs musikmiljø er. Jeg tror i rigtig høj grad, at dette sted er en stor faktor for alle de her kreative tilflyttere, fordi vi kan tilbyde et musikprogram, som ligner et spillested i København.

MADS STEPHENSEN, BOOKER OG PROMOTOR PÅ SPILLESTEDET HARDERS I SVENDBORG

tiltrækningskraft – ud over at det stimulerer vores egen tilfredshed i forhold til at bo, hvor vi bor, for vi bliver sgu stolte af det.”

Søren Thorsager supplerer: ”Vi lavede en analyse for nylig, hvor vi undersøgte, hvor vores styrkepositioner er.

Det sjove er, at kulturen som styrkeposition ligger parallelt med vores maritime sektor, vores turismeerhverv og uddannelses-dannelsessektoren. De fire hovedindustrier er i

forhold til indtægter og omsætning meget, meget parallelle. Og de spiller i øvrigt hinanden gode,” fortæller kultur- og fritidschefen og afslutter: ”Det sjove i undersøgelsen er, at om vi snakkede med den mest feterede erhvervsmand – som ellers har internationalt udsyn – eller den mest avantgarde kunstnertype, så har de et fælles blik på, at de er hinandens forudsætninger. Det er jo spændende.”

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille AF RIKKE TJØRRING / FOTO: TONNY FOGHMAR

N

ALLEREDE fra konservatorietiden var klassisk slagtøjsspiller, Ninna Hedegaard Morsing, hooked på at komme ud at spille i andre arenaer end dem, man traditionelt søger hen imod som klassisk musiker.

Det handler om meningsfulde oplevelser Klassisk slagtøjsspiller Ninna Hedegaard Morsing har tidligere spillet koncerter på intensiv afdeling og skal til oktober spille en ny koncertrække på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hun oplever hospitalskoncerterne som både meningsfulde og professionelt udfordrende.

år Ninna Hedegaard Morsing til oktober ruller sin vibrafon ind på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital sammen med sin makker Didde Kildahl Nico Christiansen, der er fløjtenist, gør hun det for at give de indlagte børn og deres forældre en meningsfuld oplevelse.

Tanken er, at musikken skal være et lyspunkt i hverdagen, så hospitalsopholdet ikke kun handler om sygdom, fortæller Ninna Hedegaard Morsing: ”Vi leverer en musikalsk stund og giver dem et pust af liv udefra inde på hospitalsafdelingen. Vi skal komme og gøre det, vi er bedst til – at være musikere og spille for dem, og give dem en oplevelse af at være til en koncert, der er rettet mod dem,” beretter hun.

Koncerterne på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en del af projektet ’SOL musik’, som står for ”Sammen om Levende musik’. Projektet er blevet til i samarbejde mellem Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Det Jyske Musikkonservatorium og Levende Musik i Skolen (LMS).

Samtidig med, at Hedegaard Morsing glæder sig til at kunne gøre en forskel med sin musik, bliver hun også udfordret professionelt af at skulle optræde i den utraditionelle ramme. ”Det bliver ret spændende med denne her målgruppe, for den er virkelig bred. Børneafdelingen er fra nul til 18 år. Jeg tror aldrig, at jeg kommer til at spille for en målgruppe, der er så bred som den. Der en kæmpe udfordring, at man ikke ved, hvem der sidder der. Der er forskel på at formidle til babyer eller til 2-3 år gamle børn – og så til nogen, der næsten er voksne. Men det er også det, der gør det så fedt,” fastslår Ninna Hedegaard Morsing.

Hun har blandt andet valgt at tage sin vibrafon med, fordi den har en blød klang og desuden har hjul og dermed er let at transportere. ”Udover, at den er nemmere at have med, end for eksempel en marimba eller så meget

13 andet, så har den en rund og behagelig lyd, som appellerer bredt. Og den har pedal, så man kan lave sustain og få simple ting til at fylde i et lille rum. Den er meget alsidig. Og så er der et eller andet ved samspillet mellem vibrafon og fløjte, der bare er virkelig, virkelig godt,” forklarer Ninna Hedegaard Morsing.

DEN VIGTIGE PROFESSIONALISME Allerede fra konservatorietiden var hun hooked på at komme ud at spille i andre arenaer end dem, man traditionelt søger hen imod som klassisk musiker. Da hun i begyndelse af 2020 spillede to koncerter på Intensiv Afdeling på Aarhus Universitetshospital under et projekt, som var sat i verden af Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitetshospital, fik hun øjnene op for

erfaring, jeg har, faldt det mig meget naturligt at tænke: Der er nogen, der virkelig har brug for, at jeg er her. Så i stedet for at svælge i, at det er en trist situation, og at det er synd for dem, er det vigtigt, at jeg leverer noget godt, for måske kan jeg være med til at hjælpe,” fortæller Ninna Hedegaard Morsing og understreger, at hun blev grundigt briefet, inden hun trådte ind til patienterne på intensiv: ”Der er selvfølgelig et virkelig stort apparat rundt om en. Man går aldrig ind et sted, hvor man ikke ved, hvad man møder. Det er selvfølgelig væsentligt. Det bliver det samme på børneafdelingen, tænker jeg. Der kommer til at være fokus på opkvalificering forud for koncerterne samt briefing og refleksion både før, under og efter.”

DET SKAL VÆRE ÆGTE

”

Vi leverer en musikalsk stund og giver dem et pust af liv udefra inde på hospitalsafdelingen. Vi skal komme og gøre det, vi er bedst til – at være musikere og spille for dem, og give dem en oplevelse af at være til en koncert, der er rettet mod dem.

NINNA HEDEGAARD MORSING

det at spille i hospitalssektoren.

Forinden var hun spændt på, hvordan hun ville reagere på at spille for mennesker i så svær en situation, men hun blev positivt overrasket. ”Man tager en professionel hat på, når man er derude. Man læner sig op ad sin professionalisme. Det er fedt at mærke, at man netop har den at falde tilbage på og støtte sig op ad. Fordi jeg har den uddannelse og

Ninna Hedegaard Morsings erfaring fra Intensiv Afdeling er, at autenticitet er altafgørende, når man spiller for syge mennesker. ”Det, jeg spiller derude, skal være ægte.

Jeg skal mene det. Det er så sårbart, at du er nødt til at mene det 100 procent, når du står derude over for en, der ligger der og er syg. Det behøver ikke være det mest ekvilibristiske. Det skal bare være ægte, og det har jeg fundet helt vildt meget mening i,” fortæller hun.

Hun forklarer, at hendes kommende koncertaktivitet på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital også er rettet mod personalet. Faktisk får de en minikoncert for sig selv, før hun og makkeren Didde Kildahl Nico Christiansen rykker ud til børn og forældre. ”En sidegevinst ved, at vi er der, kan jo være sådan noget med mindre stress og færre sygedage for personalet. Det grundlæggende i at skabe arbejdsglæde og styrke deres kollegafællesskab og arbejdsmiljø er også en del af projektet, ” fortæller Ninna Hedegaard Morsing.

Hun håber, at hun kommer til at spille mange lignende koncerter i fremtiden. ”Det vil være en drøm at kunne komme til at gøre dette her som en fast del at mit arbejdsliv. Det vil jeg da elske. Uden tvivl. Jeg kan næsten ikke forestille mig en afdeling på et sygehus, hvor jeg ikke ville kunne se mig selv indgå på en eller anden måde.”

OM ‘SOL MUSIK’ Projektet ’SOL musik’ (Sammen om Levende musik) er støttet med i alt 864.144 kroner af Statens Kunstfond og Region Midtjyllands kulturudviklingsmidler og udforsker, hvordan musikken kan bidrage i sundheds- og plejesektoren til gavn og glæde for sårbare grupper, personale og professionelle musikere.

Projektet løber fra 1. september 2020 til 31. december 2021.

I projektperioden afvikles i alt 50 koncerter fordelt på: • Dialyseklinikken, Regionshospitalet Horsens, Region Midtjylland • Børn- og ungeafdeling på Aarhus Universitetshospital • Hørgården & Vejlby Lokalcenter, Aarhus Kommune • Plejehjemmet Ankersgade, Aarhus Kommune Bag projektet står de fire aktører: Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Levende Musik i Skolen og Det Jyske Musikkonservatorium.

KLASSISK slagtøjsspiller, Ninna Hedegaard Morsing.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

MIKAEL PASS er musikbysupervisor i Roskilde. Hans job består fortrinsvis i at udvikle initiativer i samarbejde med musiklivet, og fungere som bindeled mellem rådhuset og byens mange kulturaktører.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

15

ROSKILDE ER EN MUSIKBY Visionen i Roskilde Kommunes musikbystrategi ’Alle Tiders Musikby’ er blandt andet, at byen skal være et fremtidslaboratorium for musik, og at musikken skal indgå som en naturlig del af kernevelfærden i alle sektorer. Som byens musikbysupervisor bygger Mikael Pass bro mellem kommunen og byens mange musik- og kulturaktører.

R

oskilde er og har altid være en musikby. Det var ikke noget, den blev, da dens mest kendte musikinstitution – Roskilde Festival – så dagens lys i 1971.

Nej, før da havde der gennem flere hundrede år været stærke folkemusiktraditioner på egnen. Og derfor var det ikke et tilfælde, at Roskilde Festival opstod i netop Roskilde og endte med at blive den stærke kulturaktør, den er i dag, påpeger Mikael Pass, der siden foråret 2018 har været ansat som musikbysupervisor i Roskilde Kommune. ”Roskilde Festival havde ikke vokset sig stor og stærk på den måde, hvis den ikke havde haft den placering i en by, som faktisk turde at satse på den og give den plads. Og med et foreningsliv, der bakkede op. Hele den synergi og symbiose, der har været – og

er – mellem festival og by, den er stærk, fastslår Mikael Pass.

Som musikbysupervisor skal han facilitere og understøtte implementeringen af den kommunale musikby-strategi, som blev vedtaget af et enigt byråd i efteråret 2017 efter en omfattende borgerinddragelsesproces. For selvom Roskilde altså, ifølge Mikael Pass, i realiteten har været en musikby i århundreder, var det først i 2017, at kommunen for alvor begyndte at arbejde strategisk med musikken og sige højt, at Roskilde også formelt er en musikby. ”Der er en ret klar agenda om, at musikken skal gøre en forskel ind i kernevelfærden.

Man valgte at sige, at dette her er en koncernopgave i det kommunale regi. Opgaven bor administrativt i Kultur- og Idræt, og jeg er

ansat i kultur og idræt. Men det er en opgave, alle forvaltninger har et ansvar for at løfte.

Byrådet har givet administrationen den bestilling, at de SKAL prioritere musikken, og at de skal gøre det inden for deres egne rammer,” fortæller Mikael Pass.

Hans job består fortrinsvis i at udvikle initiativer i samarbejde med musiklivet og fungere som bindeled mellem rådhuset og byens mange kulturaktører. Formelt referer han til Roskilde Kommunes kultur og idrætschef. Men han fortæller, at han er fri til at tale musikkens sag overalt i kommunen, uden at skulle igennem det slagne bureaukratiske system. ”Som en del af hele udviklingsprocessen var det et meget klart ønske fra aktørlivet, at der skulle ansættes en person, som var NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

Alle Tiders Musikby Initiativet til Roskilde Kommunes musikbystrategi ’Alle Tiders Musikby’ blev taget i 2017.

Visionen for Alle Tiders Musikby lyder: ”Musikken skaber Roskilde. Roskilde skaber musikken. Vi kender musikkens værdi og vil understøtte de positive effekter, som musikken har på mennesker og omverden. Musikken skal ind overalt.

Musikkens potentialer skal forløses i en stærk samklang mellem frivillige ildsjæle og høj professionalisme. Musikken skal bæres gennem kreativitet, tværfaglighed og stærke fællesskaber.

Vi vil bruge rigdommen af engagement, viden og skabertrang til at transformere Roskilde til et fremtidslaboratorium for musik, hvor vi viser nye veje og tester nye løsninger.”

Centrale musikaktører i Roskilde Kommune er foruden DMF Roskilde, Roskilde Festival, spillestedet Gimle, Roskilde Domkirke, Ragnarok – museum for pop, rock og ungdomskultur, de to musiske skoler samt flere musikforeninger og ungdomsklubber.

I Roskilde Kommune ligger desuden bydelen ’Musicon’ i byens tidligere cementfabrik. Det er kommunens ambition, at Musicon skal være national rugekasse for kunstnere, designere, musikere, kreative virksomheder og andre med behov for utraditionelle rammer.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

deres sparringspartner, koblingspunkt, netværksfacilitator – og som kunne hjælpe med at kvalificere projekter og bygge bro ind til det politiske niveau. Det var meget vigtigt for dem, at jeg ikke var endnu en embedsmand. Man valgte derfor at sige, at det mest neutrale er, at jeg er ansat og lønnet af Roskilde Kommune. Men jeg er ikke embedsmand.

Jeg er en fri agent,” forklarer Mikael Pass, der tidligere har været vært på DR-radioprogrammet ’Det Elektriske Barometer’ og ansvarlig for den kunstneriske udvikling af spillestedet Vega i København.

FOKUS PÅ VÆKSTLAGENE En vigtig institution i ’Alle Tiders Musikby’ er byens musikbyudvalg, som er et politisk udvalg med beslutningskompetence, fortæller Mikael Pass. I udvalget sidder både folkevalgte politikere og udpegede brancheeksperter, og deres opgave er at sikre, at musikby-strategien bliver ført ud i livet. For bordenden sidder byens borgmester, Tomas Breddam, og i udvalget sidder blandt andre også formanden for DMF Roskilde, Anders Hvidberg-Hansen samt direktøren for Roskilde Festival, Signe Lopdrup.

Adspurgt til, hvad Roskilde Kommune gør for at gøre byen til en attraktiv arbejdsplads for professionelle musikere, understreger Mikael Pass, at kommunen først og fremmest ser det som sin opgave at skabe de overordnede rammer. ”Vi går ikke ind og definerer, at man skal betale et bestemt musikerhonorar for at opnå støtte i vores puljer. Hvis vi gjorde det, ville det afskære nogle initiativer på amatørniveau fra at søge, og dem mener vi også er vigtige. Men i rigtig mange af de ansøgninger, vi behandler, er der afsat penge til ordentlige honorarer til musikerne. Vi prøver at skabe de bedst mulige rammer for, at musikken kan spille, og at flest mulige får lyst til og mulighed for at skabe arrangementer og andre formater, hvor man kan være sammen om musikken,” fortæller han og uddyber: ”Vi er nødt til at skelne mellem, hvad

der er kommerciel aktivitet, og hvad der er ikke-kommerciel aktivitet. Hvis et værtshus søger om penge til at kunne præsentere koncerter, kan vi ikke støtte det, medmindre det er et arrangement, som har en eller anden form for almennyttigt formål.”

Han understreger, at kommunen har et stort fokus på vækstlagene og har to musiske skoler. ”Vi har valgt at bevare dem begge to, fordi de kan noget forskelligt,” bemærker han og fortsætter. ”Der bliver søsat alle mulige fede initiativer, og jeg tror, at vi om ti år vil se rigtig mange seje musikere og bands fra Roskilde. Konkret sker der det, at vi har nogle ungdomsklubber, som virkelig har valgt at prioritere musikken højt og som har ansat konservatorieuddannede musikere i pædagogiske stillinger til at skabe rammer og netværk for at involvere de unge mennesker i musik. Det har vist sig at være virkelig succesfuldt,” beretter Mikael Pass og nævner, at det nye ‘Danish Songwriting Academy’, som skal uddanne professionelle sangskrivere og producere, også ligger i byen. ”Det vil betyde, at musikbranchen også får et mere naturligt fokus på Roskilde,” vurderer han.

ET LANGT SEJT TRÆK Når det gælder visionen om, at musikken skal spille ude i alle kernevelfærdsområderne, erkender Mikael Pass, at det er lettere sagt end gjort, og at det vil tage tid at få denne del af musikby-strategien til at lykkes. ”Jeg tror, at der er mange kolleger, som er ansat under de forskellige fagområder, som godt kan se, at musik kan skabe glæde og sammenhængskraft. Men i prioriteringen i dagligdagen kan det være svært at prioritere. Der sker dog hele tiden bevægelser, og jeg tror, at man skal se det som et langt sejt træk,” vurderer han: ”Det er rigtig interessant, at social- jobog sundhedsområdet for alvor er begyndt at røre på sig. De har fået en direktør for nylig, som virkelig godt kan se pointen i dette her.

17

”JEG er ikke embedsmand. Jeg er en fri agent,” forklarer Mikael Pass, der er musikbysupervisor i Roskilde Kommune og tidligere har været vært på DR-radioprogrammet ’Det Elektriske Barometer’ og ansvarlig for den kunstneriske udvikling af spillestedet Vega i København.

”

Der er en ret klar agenda om, at musikken skal gøre en forskel ind i kernevelfærden.

Man valgte at sige, at dette her er en koncernopgave i det kommunale regi.

Opgaven bor administrativt i Kultur- og Idræt, og jeg er ansat i kultur og idræt.

Men det er en opgave, alle forvaltninger har et ansvar for at løfte.

MIKAEL PASS, MUSIKBYSUPERVISOR I ROSKILDE

Så der begynder at komme nogle bevægelser. Det handler om at få prioriteret ressourcer og medarbejdere til faktisk at gå ind på det. Det skal ikke være sådan, at vi kommer fra musiklivet eller kulturafdelingen og pitcher det ene og det andet. Det skal starte hos dem, ”fortæller Mikael Pass og tilføjer: ”Lige nu har vi som led i vores partnerskab med RMC (Rytmisk Musikkonservatorium.Red.) sat gang i en proces, hvor RMC og nogle ledere på social- og sundhedsområdet mødes for at definere nogle fælles projekter.

Det er ikke noget, der kommer til at have en effekt om et halvt år. Men man skal sætte nogle ting i gang – lave nogle piloter – som kan vise, hvad der kan komme ud af dette her og kan demonstrere, at den investering, man lægger i det, kan være med til at løfte nogle af de opgaver, man har.”

NYT FORRETNINGSOMRÅDE Mikael Pass oplever, at samarbejdet mellem Roskilde Kommune og byens musikaktører kører rigtig godt, og at alle kan se værdien i

at samarbejde og løfte i flok. Til spørgsmålet om, hvad musikere i Danmark generelt kan gøre for at få synergierne til at opstå ude i kommunerne, lyder hans opfordring. ”Man skal prøve at lægge konkurrencegenet på hylden og se værdien i at gå ind i samarbejder. Dette er et nyt forretningsområde, så søg nye veje. Hvad sker der for eksempel, hvis man indgår i et projekt med det lokale ældrecenter? Tænk ud af boksen og vær klar på at tage dialog og indgå i konstruktive forløb og partnerskaber – så er der ting at lave.”

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille TEKST OG FOTO: RIKKE TJØRRING

FOR seks år siden købte Jesper Lind, der er formand for DMF Helsingør og har bassen som sit hovedinstrument, sin kaffebar i Humlebæk.

“Aktivitet skaber Aktivitet” Når kommunen investerer i kulturen, smitter det af på erhvervslivet, for aktivitet skaber aktivitet, påpeger DMF Helsingørs formand Jesper Lind. Han gik for seks år siden fra at være fuldtidsmusiker til at være ejer af Linds Kaffebar. Som lige dele spillemand og entreprenør drømmer han om at skabe et mikrokulturhus.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

19

S

tår man af toget på Humlebæk Station og går omkring 100 meter i retning af Strandvejen, ligger der en kaffebar i indhakket mellem to bygninger. Når man træder ind i lokalet, mærker man straks, at dette sted har en særlig ånd. Den ånd er Jesper Linds.

For seks år siden købte den nu 57-årige mere eller mindre autodidakte musiker, der har bassen som sit hovedinstrument, kaffebaren i den lille nordsjællandske by, som han selv betegner som lidt af en soveby, selvom der er ved at komme gang i kulturlivet. Blandt andet er der snak om at skabe et kulturhus i det gamle posthus i den nærliggende bymidte, og personligt vil han gerne have gang i meget mere koncertaktivitet på Linds Kaffebar. ”Sjovt nok tror jeg, at coronaen har været med til at åbne flere politikeres øjne for, at det ikke er nok, at vi har et pænt hus at bo i og nogle pæne skoler. Vi har simpelthen også brug for noget åndelig føde for at være mennesker og for at føle os godt tilpas,” fastslår han.

Selvom Jesper Lind kraftigt tilskynder byens politikere til at investere i kulturen, ser han i økonomisk henseende sig selv som entreprenør og erhvervsmand, og han lægger en ære i ikke at bede om en krone. ”Drømmen er at udvikle en form for mikrokulturhus på markedsøkonomiske vilkår her. Jeg vil vise, at det godt kan lade sig gøre,” fastslår Jesper Lind, som altid har været vant til at klare sig selv, fordi hans far døde, da han var 12 og moren, da han var 15.

De var begge musikere, og på bagvæggen i Linds Kaffebar ved siden af guitaren hænger et billede af hans mor.

I årene op til, at han købte sin kaffebar, kunne Jesper Lind mærke, at der skulle ske noget nyt i hans liv. I mere end 30 år havde han spillet mellem 60 og 168 jobs om året – både alene og i bands, og han havde også ernæret sig ved at undervise i bas og guitar på ungdomsskole og musikskole. ”Jeg var ved at drukne i min egen succes.

Jeg var nået til et punkt, hvor jeg kunne vågne

op om mandagen og ikke kunne huske, hvor jeg havde været fredag og lørdag,” fortæller Jesper Lind.

Som 51-årig brækkede han benet på en skiferie og havde for alvor tid til at tage sit liv op til revision. Og så købte han kaffebaren nærmest ved et tilfælde, fordi han blev kontaktet af en kvinde, der gerne ville servere kaffe, men ikke havde råd til at købe kaffebaren selv. Inden for en måned havde Jesper Lind købt den og ansat hende.

”

Vi kulturaktører vil hinanden, fordi vi alle sammen tror på, at aktivitet skaber aktivitet. Og jo flere folk, vi kan holde på i Humlebæk, jo større chance er der for, at det smitter af på erhvervslivet, fordi der også bliver efterspørgsel på for eksempel tøj og pizzaer.

Der er rigeligt til os alle sammen.

JESPER LIND, FORMAND FOR DMF HELSINGØR OG INDEHAVER AF LINDS KAFFEBAR

AKTIVITET SKABER AKTIVITET Jesper Lind fortæller, at hans baggrund som blandt andet festmusiker har stor betydning for arbejdet med Linds Kaffebar, for han ved, hvordan man får mad, musik og mennesker til at gå op i en højere enhed. Om vinteren afholder han sædvanligvis regelmæssigt små intimkoncerter inde i selve kaffebaren, og

denne sommer har han indtil videre afholdt to lidt større udendørskoncerter på fortovsarealet foran caféen, og en tredje koncert er planlagt. Tæller man tiden før coronakrisen med, har han indtil videre afholdt i alt 14-15 udendørskoncerter på Linds Kaffebar. . ”Jeg har så meget mod på det, at der bliver investeret i at udbygge de fysiske rammer for at kunne skabe et større kulturelt liv,” bemærker Jesper Lind og forklarer, at det eneste, han personligt har brug for fra kommunalt hold, er de nødvendige tilladelser.

Og han bliver da heldigvis mødt af stor kommunal velvilje på flere måder, fortæller han: ”Der er stor opbakning. Før coronakrisen var der mange byrådspolitikere, der holdt deres fødselsdage og receptioner hernede.

Jeg har altid haft en god kommunikation med dem alle sammen. Jeg har været en del af kulturlivet her i byen altid,” beretter Jesper Lind og fortæller, at han får en slags indirekte støtte, fordi støtten til de andre kulturaktører i kommunen smitter positivt af på ham. ”Aktivitet skaber mere aktivitet. Folk får syn for, at der sker noget i området,” bemærker han og uddyber, ”I forbindelse med det, der sker omkring bymidteudvikling og kulturhus her i byen, har de mennesker, der står for det, hele tiden set mig som værende en del af det. Så selvom jeg er en forretning på markedsøkonomiske vilkår, er jeg blevet indlemmet i det – for eksempel var der en plakat med sommeraktiviteter, hvor mine arrangementer var skrevet på sammen med alle de andre kommunalt støttede aktiviteter,” fortæller han og nævner, at han også har haft et samarbejde med den lokale biograf ’Humlebio’, som bestod i, at der var et madarrangement hos ham op til en filmpremiere. ”Vi prøver at krydse hinanden på alle mulige måder og få nogle synergier i gang,” fastslår Jesper Lind.

KULTURAKTØRER VIL HINANDEN Når Jesper Lind ikke har fået mere gang i NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

TEMA Kære kommuner – sådan får vi det til at spille

JESPER LIND drømmer om, at Linds Kaffebar på længere sigt kan blive et spillested, hvor niche- og upcoming musikere kan prøve deres musik af. Han går også med tanker om at huse danse- og teaterarrangementer.

koncertaktiviteten, skyldes det, at han har måttet koncentrere sine kræfter om at skabe en sund forretning. Før coronakrisen var han meget tæt på at ramme ”break-even-point”, men under krisen har han hængt i med neglene økonomisk. Ventetiden under nedlukningen har han blandt andet brugt på at skrive blæserarrangementer, som han håber, vil blive spillet på hans kaffebar en dag.

Selvom han nu igen har en travl hverdag på kaffebaren, finder han dog stadig tid til at tage ud at spille: ”I morgen skal jeg spille på et lokalt aktivitetscenter. Jeg har aldrig nogen plan over, MUSIKEREN NR. 3 / 2021

hvad jeg skal spille. Jeg har selvfølgelig en fornemmelse, men det kan godt være, at det bliver alt fra Liva Weel og til Justin Bieber, hvis de har deres børnebørn med, og jeg fornemmer, at der er plads til det,” fortæller han og fortsætter: ”Jeg har aldrig spillet for at blive stjerne.

Det var bare en ild indeni én på en eller anden måde. Drivkraften i mig har været det med at være spillemand. Jeg elsker at spille vidt forskellig musik med vidt forskellige mennesker. Det er det, der udfordrer mig og holder mig til. Nu handler det om, hvordan jeg kan skabe en platform, så jeg kan

få lov til at gøre det, jeg nu engang er bedst til; at synge og spille,” fortæller han og understreger, at succes hos ham smitter af på både det øvrige kulturliv og på erhvervslivet i Humlebæk. ”Vi kulturaktører vil hinanden, fordi vi alle sammen tror på, at aktivitet skaber aktivitet.

Og jo flere folk, vi kan holde på i Humlebæk, jo større chance er der for, at det smitter af på erhvervslivet, fordi der også bliver efterspørgsel på for eksempel tøj og pizzaer. Der er rigeligt til os alle sammen.”

21

Kunstnerisk chef: Tecwyn Evans 1. gæstedirigent: Michael Schønwandt 2. gæstedirigent: Hans Graf har følgende ledige stilling:

1. solo fløjte Konkurrencedatoer:

Indledende runde: Fredag den 19. november 2021 kl. 9.00 Afsluttende runder og spil med orkester: Lørdag den 20. november 2021 kl. 9.00

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 3. november 2021

Konkurrenceopgaver og orkesterstemmer Se aalborgsymfoni.dk/jobs

Tilmelding finder sted online på aalborgsymfoni.dk

”

Sjovt nok tror jeg, at coronaen har været med til at åbne flere politikeres øjne for, at det ikke er nok, at vi har et pænt hus at bo i og nogle pæne skoler.

Vi har simpelthen også brug for noget åndelig føde for at være mennesker og for at føle os godt tilpas.

JESPER LIND, FORMAND FOR DMF HELSINGØR OG INDEHAVER AF LINDS KAFFEBAR

Der skal ikke fremsendes kopier af eksamenspapirer, diplomer, anbefalinger eller fotos.

Konkurrencerne finder sted i Musikkens Hus, Aalborg Aalborg Symfoniorkester Musikkens Plads 1, DK-9000 Aalborg Att: Anders M. Christensen amc@aalborgsymfoni.dk Tlf. +45 9813 1955

22/Det arbejder vi med I 2012 opfandt Nana Pi Aabo-Kim sit eget direktionstegnsprog ’Extemporize’ – en nyskabelse hun fik P8 Jazz prisen ’Årets Ildsjæl’ for i 2020 og et arbejdsredskab, hun hele tiden udvikler.

23

“Der er et kæmpe klangbillede i eksperimenterende musik” Improvisationsmusik – er det ikke bare støj, som kun de færreste kan have glæde af? Nej, siger jazzsaxofonist Nana Pi Aabo-Kim, der har opfundet lydtegnsproget ’Extemporize’. Ifølge hende er dirigeret improvisation både et nyttigt pædagogisk redskab og en vej til at frembringe unikke klangbilleder, der raffinerer vores opfattelse af lyd.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

24/Det arbejder vi med TEKST RIKKE TJØRRING / FOTO KASPER HJORTH

E

gentlig kan Nana Pi Aabo-Kim godt forstå, at improvisationsmusik kan lyde som støj for det utrænede øre.

For som folk er flest, bliver de nemlig ikke eksponeret for denne ”genreløs genre”, og derfor har de færreste fået øjnene op for dens kvaliteter, påpeger hun. ”I alt, hvad man gør, kommer man længst, hvis man er åben. Og det er en af de mange egenskaber, man kan lære ved improvisation,” fastslår Nana Pi Aabo-Kim og understreger, at hun brændende ønsker sig, at både professionelle musikere og folk i al almindelighed stifter bekendtskab med improvisationsgenren, fordi den ifølge hende kan udvide vores opfattelse af, hvad musik og lyd er.

I 2012 opfandt hun sit eget direktionstegnsprog ’Extemporize’ – en nyskabelse hun fik P8 Jazz prisen ’Årets Ildsjæl’ for i 2020 og et arbejdsredskab, hun hele tiden udvikler.

Hun fik idéen, da hun under sin studietid var i praktik på en musikskole. ”Jeg syntes, at eleverne havde læst lidt for meget bog,” bemærker hun.

Til at begynde med havde hun kun 5-10 tegn. I dag har hun 53. Håndbevægelser, som hun blandt andet bruger, når hun dirigerer sit orkester ’Extemporize Orchestra’ og underviser sine elever på Den Kreative Skole i Fredericia og på Impro Camp for unge musikere, som hun denne sommer har afholdt for 4. gang.

EN VISUEL RAMME I arbejdet med unge, utrænede musikere, bruger hun fortrinsvis sine tegn som et pædagogisk værktøj, som tvinger eleverne til at få en dybere og bedre kontakt med deres instrument, fordi de bliver tvunget til at rette opmærksomheden ud i rummet fremfor at fokusere på noder. ”Ved at spille mere på ørerne fremfor øjnene, får man rettet nogle ting til, fordi man går efter en lyd. Hvis man ikke lytter til sin egen lyd, fordi man læser noden og ikke MUSIKEREN NR. 3 / 2021

hører sig selv, så retter man ikke til,” forklarer hun og fortæller at, den dirigerede improvisation udover at træne eleverne i samspil også udfordrer dem på deres trang til at passe ind.

Hvis hun for eksempel giver tegnet ”open” til en elev, betyder det, at man må spille præcis, hvad man vil. ”Med extemporize får man en visuel ramme, man skal forholde sig til, men der er stadigvæk en legende fase – specielt i undervisningsforummet, hvor jeg giver ekstra plads til, at man kan være i det undersøgende element. Jeg kan godt lide, at de opdager, hvad de kan, uden at de sidder og kigger ned i et stykke papir,” konstaterer Nana Pi Aabo-Kim og viser eksempler på nogle af de andre tegn hun bruger, herunder tegnene ’Loop’, ’Follow’, ’Change direction’, ’Swift’, ’Whole group’, ’Text’, ’Line’ og ’Nonsens’.

”

Ved at spille mere på ørerne fremfor øjnene, får man rettet nogle ting til, fordi man går efter en lyd. Hvis man ikke lytter til sin egen lyd, fordi man læser noden og ikke hører sig selv, så retter man ikke til.

NANA PI AABO-KIM

FOLK HAR FORDOMME Når hun arbejder med professionelle ensembler, handler den dirigerede improvisation ikke om pædagogik, men om at skabe interessante lydbilleder i nuet, forklarer hun: ”Folk har stadigvæk nogle fordomme om, at improvisation er rodet eller

NÅR Nana Pi Aabo-Kim arbejder med professionelle ensembler, handler den dirigerede improvisation om at skabe interessante lydbilleder i nuet,” forklarer Nana Pi Aabo-Kim.

25

26/Det arbejder vi med

NANA Pi Aabo-Kim ønsker sig brændende, at både professionelle musikere og folk i al almindelighed stifter bekendtskab med improvisationsgenren, fordi den ifølge hende kan udvide vores opfattelse af, hvad musik og lyd er.

”

I alt, hvad man gør, kommer man længst, hvis man er åben. Og det er en af de mange egenskaber, man kan lære ved improvisation.

NANA PI AABO-KIM

27 intellektuelt. Men der er et kæmpe klangbillede i eksperimenterende musik, synes jeg.”

Hun forklarer, at det ikke kun er de alternative lydbilleder, der gør det interessant at opleve en dirigeret improvisationskoncert, men at publikum også kan få en horisontudvidende oplevelse ved at opleve sammenhængen mellem hendes håndbevægelser og den lyd, der bliver frembragt.

”

Folk har stadigvæk nogle fordomme om, at improvisation er rodet eller intellektuelt. Men der er et kæmpe klangbillede i eksperimenterende musik, synes jeg.

NANA PI AABO-KIM

Det var i en improvisationssession med saxofonisten Lotte Anker, der underviste som gæstelærer, da Nana Pi Aabo-Kim studerede på konservatoriet i Malmø, at hun fik øjnene op for, hvad dirigeret improvisation kan. Under Lotte Ankers direktion oplevede hun en hidtil ukendt frihed. Hun gav slip på noget ansvar og slap den indre kritiker. ”I mødet med Lotte Anker fik jeg en samhørighed med mit instrument, som jeg ikke havde opdaget før. Det havde en god effekt på mig, at jeg skulle fokusere på hende, så min bevidsthed røg udad,” fortæller hun og understreger, at det er det improviserede samspil, der er så effektfuldt i forhold til, at den enkelte musiker finder sin egen indre stemme og træner sin musiske intuition. ”Hvis jeg undersøger mit dybe register alene i mit øvelokale, så er det kun mig, der skaber energi i det rum. Men hvis jeg gør det sammen med andre, har de en indflydelse på mig, som får mig kastet i en anden retning, end jeg måske ville have fundet selv.”

FANTASIEN SKAL HAVE PLADS Nana Pi Aabo-Kim understreger, at improvisation i princippet er for alle. Og så alligevel ikke. ”Alle kan mødes i improvisation, så længe de har noget på hjerte, og så længe de er åbne for at kommunikere på kryds og på tværs. Så egentlig er det bare at finde sit instrument og spille sammen. Men alligevel er det ikke helt så enkelt, for man skal også kunne høre og interagere med sit instrument og med de andre,” fastslår hun.

Hvad hendes tegnsprog angår, har hun ikke noget specifikt mål for, hvor mange tegn hun vil have. ’Extemporize’ er en dynamisk størrelse, og det afgørende er ikke antallet af tegn men deres effekt. Tegnene skal bare virke – ved enten at skifte en retning eller på anden måde ændre klangbilledet. Hun forklarer, at der findes et andet og mere udbredt improvisationstegnsprog, der hedder ’Sound Painting’, men at Extemporize adskiller sig ved at være et mindre konkret tegnsprog: ”Rammerne skal være brede nok til, at fantasien kan få lov til at fylde. Det må ikke blive så specifikt, at vi bliver låst.”

”

Hvis jeg undersøger mit dybe register alene i mit øvelokale, så er det kun mig, der skaber energi i det rum. Men hvis jeg gør det sammen med andre, har de en indflydelse på mig, som får mig kastet i en anden retning, end jeg måske ville have fundet selv.

NANA PI AABO-KIM Nana Pi har en kandidatgrad fra jazzlinjen ved musikkonservatoriet i Malmø i Sverige. Hun er saxofonist, komponist og dirigent – og arbejder hovedsageligt inden for den eksperimenterende jazzscene.

Nana Pi er medstifter af LydPaletten og The Community og har udviklet IMPRO CAMP, som er en årlig improvisationslejr for unge musikere.

Hun underviser til daglig i saxofon og improvisation på Den Kreative Skole og Den Kreative Aftenskole i Fredericia.

Hun er booker og jamvært på fredagsJAM- en genreløs jam, hver fredag på Tøjhuset i Fredericia og har udviklet musiktegnsproget “Extemporize”, som hun blandt andet modtog P8 Jazz prisen “Årets Ildsjæl” for i 2020.

Udover det, er Nana Pi med i Klub Primi’s styregruppe, der arrangerer 3 koncerter på H15 scenen hver tirsdag i Kødbyen.

Hun er også med i pladeselskabet “Barefoot Records”, hvor hun i april 2021 udgav albummet ’Sentiment’ med bandet Nezelhorns.

Hun er desuden med i bands’ne: T actical Maybe, Jesper Zeuthens Store Claus, Nezelhorns, Platon’s Prank, Hey Nana I’m Halym, Skärmtid og Coriolis.

NANA PI AABO-KIM

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

28/Diversitet & Ligestilling

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

29

“Hvor er alle de andre henne?”

Henrik Raabo er 56 år og rytmisk bassist.

Han kender kun få rytmiske instrumentalister herhjemme, der er bøsse ligesom ham selv, og han opfordrer flere til at stå frem og komme på banen i orkestre og bands i Danmark.

Samtidig efterspørger han mere åbenhed og nysgerrighed fra sine heteroseksuelle kolleger, så vi får skabt en kultur, hvor alle føler sig velkomne og deltager på lige vilkår.

TEKST RIKKE TJØRRING

H

HENRIK RAABO ved ikke, om fraværet af mandlige homoseksuelle rytmiske instrumentalister skyldes, at de tier om deres seksualitet, eller om de slet og ret er blevet skræmt væk på grund af tonen i de rytmiske miljøer. Foto: Rikke Tjørring.

enrik Raabo møder forholdsvis ofte mandlige homoseksuelle sangere og lesbiske instrumentalister. Men igennem sine mange år i det rytmiske musikmiljø er han ikke stødt på ret mange mandlige instrumentalister, der også er homoseksuelle. Det ærgrer ham, for selvom han sætter stor pris på alle sine heteroseksuelle kolleger og har gode relationer til dem, føler han sig somme tider ensom. ”Denne branche er jo overbefolket af heteroseksuelle mænd, og det er måske hovedårsagen til, at der hersker en temmelig heteronormativ og kønsstereotyp kultur med homo-jokes og ”øl, fisse og hornmusik i bandrummet,” fortæller Henrik Raabo.

Han ved ikke, om fraværet af mandlige homoseksuelle rytmiske instrumentalister skyldes, at de tier om deres seksualitet, eller om de slet og ret er blevet skræmt væk af tonen. ”Hvor er de andre henne? Er de der overhovedet? Er de flygtet væk, fordi det er et machomiljø? Spørger han og efterlyser, at årsagerne til fraværet bliver undersøgt.

Samtidig opfordrer han andre bøsser i de rytmiske miljøer til at være åbne om deres seksualitet. ”Hvis man ikke har nogen at spejle sig i, så kan man føle sig forkert.

Jo flere, der træder frem, jo lettere bliver det for dem, som ikke er trådt frem,” fastslår Henrik Raabo.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

30/Diversitet & Ligestilling

”

Man kan arbejde med sig selv og sine dårlige homofobiske vittigheder og få dem fejet af bordet og prøve at være åben omkring, at det ikke er sikkert, at alle lever på den samme måde som én selv. Jeg tror, at man tager mange ting for givet som heteroseksuel. Broaden your mind. Prøv at være åbne.

Og hvis man kender nogen, der er lgbt+, så spørg ind til det og lyt.

HENRIK RAABO, RYTMISK BASSIST

VI KAN GØRE DET LIDT LETTERE Gennem teenageårene i Holbæk var ensomheden en fast følgesvend, fortæller han. Og selvom livet som homoseksuel er lettere i København end i provinsen, er der ifølge Henrik Raabo en grundlæggende eksistentiel ensomhed forbundet med at tilhøre en seksuel minoritet. ”Følelsen af at være alene og anderledes vil altid være der. Jeg mærker den stadigvæk, når jeg er ude at spille med en samling heteroer. Også selvom de ved, at jeg er homoseksuel, ” fortæller han.

Henrik Raabo understreger, at han aldrig har følt sig direkte diskrimineret i de rytmiske miljøer, men alligevel oplever han masser af indirekte diskrimination. ”Lige meget om de kender én rigtig godt og holder meget af én, kan man stadigvæk føle sig anderledes, fordi man ER anderledes.

Det er et livsvilkår. Men vi kan gøre noget for at gøre det lidt lettere,” forklarer han.

Vi skal være her på samme vilkår Gennem sin karriere har Henrik Raabo lagt ører til mange slags bemærkninger og vittigheder om hans seksualitet – både fra kolleger, der ikke ved, at han er bøsse, og fra kolleger, der kender ham og kommer med bemærkningerne for sjov. ”Der kan godt være en hård tone, og det synes jeg også er okay, når man kender hinanden, for så bryder man isen og kommer til at snakke om nogle vigtige ting. Men drengene i bandbilen kan stadig ikke helt lide at høre om mit seksualliv, selvom jeg skal høre om deres hele tiden. Det driller jeg dem med, for MUSIKEREN NR. 3 / 2021

det handler om at have ret til at være her på samme vilkår og ikke gemme sig væk. Jeg vil have lov til at være lige så bramfri, som de er,” understreger Henrik Raabo og forsætter: ”Der er grænser for, hvor langt accepten går. Det er svært. Der er en grund til, at mange homoseksuelle lever meget af deres liv i homoseksuelle miljøer. Man søger et sted, hvor man kan være sig selv, og hvor man ikke hele tiden enten skal gemme sig væk eller retfærdiggøre sig selv og råbe lidt ekstra højt og puste sig op. Hvis man har en dårlig dag, så er det ikke altid, man har lyst til at skulle igennem det der. Nogle gange har man bare lyst til at være anonym og være ligesom de andre. Og det er man jo ikke.”

”Man kan jo gøre det, at man tænker over, at det kan være, man spiller sammen med en LGTB+’er i orkestret, som bare ikke har sagt det endnu. Man kan arbejde med sig selv og sine dårlige homofobiske vittigheder og få dem fejet af bordet og prøve at være åben omkring, at det ikke er sikkert, at alle lever på den samme måde som én selv. Jeg tror, at man tager mange ting for givet som heteroseksuel. Broaden your mind. Prøv at være åbne. Og hvis man kender nogen, der er lgbt+, så spørg ind til det og lyt.”

TIEDE OM SIN SEKSUALITET Henrik Raabo flyttede fra Holbæk til København som 18-årig i 1984, men det var først i 90’erne, da han var færdiguddannet på konservatoriet, at han sprang ud som bøsse i det rytmiske miljø i København. Han håber, at hans yngre kolleger oplever langt større åbenhed og accept, end han selv gør i dag og gjorde som ung musiker i København. ”Jeg tror, at grænserne og tonen har rykket sig meget siden da – heldigvis. Men man møder stadig den der uvidenhed og mangel på forståelse. Folk har svært ved at sætte sig ind i, hvad det vil sige at tilhøre en minoritet som homoseksuel, og ikke mindst som homoseksuel musiker.”

Hvad kan os, der er heteroseksuelle, gøre, for at vi får skabt en kulturændring i retning af, at alle føler sig inkluderet?

Om Henrik Raabo •

•

•

56 år, konservatorieuddannet rytmisk bassist med flere udgivelser i bagkataloget.

Spiller en bred vifte af rytmiske genrer i flere bands. Blandt andet spiller han sammen med ekskæresten Ole Markussen i duoen ’Markussen & Raabo’, Tomas Thordarson i duoen ”Darson & Friend” samt i coverbandet ”Hvide Løgne”.

Henrik Raabo underviser på Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i rytmisk musikledelse.

31

HENRIK RAABO spillede til Copenhagen Pride i 2019.

Foto: Solbjørgh Just Hansen.

32/Gateway Music/Albumomtale

SVEN Verner Olsens udgivelse fra Gateway Music er netop udkommet digitalt og udkommer på CD primo oktober. Coverfoto: Søren Kjeldgaard.

En himmelsk stemme I Jesuskirken i Valby i København står Nordeuropas eneste Cavaillé-Coll-orgel.

Orglet blev ført tilbage til sin oprindelige klang ved en gennemrenovering 2018, og dette har inspireret kirkens organist, Sven Verner Olsen, til at udgive sin anden CD med musik af den franske komponist Charles-Marie Widor.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

33

”HVIS du møder en organist og siger, at du lige har været inde at høre orglet i Jesuskirken, så får de et saligt smil, fordi alle ved, at Jesuskirken og Cavaillé-Coll, dét er bare vellyd,” bemærker organist i Jesuskirken, Sven Verner Olsen.

34/Gateway Music/Albumomtale TEKST OG FOTO RIKKE TJØRRING

D

et spiller, da jeg træder ind i Jesuskirken. Cavaillé-Coll-orgelet. Naturligvis spiller det ikke af sig selv. Det er kirkens organist gennem de sidste ni år, Sven Verner Olsen, der frembringer de smukke toner. Han har taget sig tid til at tale med mig, fordi han her i det tidlige efterår udgiver sin anden CD med orgelmusik, spillet på det unikke instrument, der er det eneste af sin slags i Nordeuropa. ”Hvis du møder en organist og siger, at du lige har været inde at høre orglet i Jesuskirken, så får de et saligt smil, fordi alle ved, at Jesuskirken og Cavaillé-Coll, dét er bare vellyd,” bemærker Sven Verner Olsen.

Og han har ret. Det klinger virkelig helt særligt, det fine orgel, der sammen med kirkens unikke udsmykning straks bringer mig i en andægtig stemning.

EN HIMMELSK STEMME Historien om Sven Verner Olsens kommende udgivelse kan ikke adskilles fra historien om det 131 år gamle orgel, som ”Bryggeren Junior”, Carl Jakobsen, fik bygget i Frankrig til sin kirke. I dag har Jesuskirken hele to orgler, takket være Sven Verner Olsens forgænger, der for 30 år siden fik foranstaltet, at kirken skulle have et orgel mere, således at man i dag kan opleve både det barok-sydtyske klangbillede, som det nye orgel frembringer, og det fransk-romantiske, som kendetegner Cavaillé-Coll-orglet. ”Jeg plejer i spøg at sige, at det er et privilegium at være et sted, hvor lige meget hvad jeg gør, så lyder det godt. Og sådan er det lidt, fordi orglet klinger simpelthen så smukt, og den høje klanglige kvalitet går igen i hvert eneste register i orglet,” fastslår Sven Verner Olsen.

Han fortæller, at man med sikkerhed ved, at orglet er et år ældre end kirken, fordi en avisartikel fra november 1890 viser, at det MUSIKEREN NR. 3 / 2021

var stillet op, mens der stadig blev arbejdet på Jesuskirken, som først blev indviet i november 1891. I 2018 blev orglet gennemrenoveret, og med renoveringen er det bragt tilbage til, hvad der ligner den oprindelige klang. Og dette kaldte på en ny CD, fortæller Sven Verner Olsen, der udgav sin første udgivelse for seks år siden med Widors 5. og 6. orgelsymfoni, i forbindelse med, at CavailléColl-orglet fyldte 125 år. ”Det er ikke fordi, at orglet lød dårligt før. Men renoveringen har løftet det, så det klinger endnu bedre,” forklarer han og uddyber, at Cavaillé-Coll, lige fra da han byggede sit allerførste orgel, havde den idé, at hans orgler skulle have et højt vindtryk, og at nogle dele af orglet skulle have et højere vindtryk end andre. ”Det var én af hans kongstanker, at man virkelig skulle fokusere på vindtrykket, fordi han syntes, at nogle af de orgler, han hørte som ung, fungerede dårligt på grund af det dårlige vindtryk. Så det var lidt en parodi, at vi havde et fantastisk Cavaillé-Coll-orgel, der ikke kunne få vejret,” forklarer Sven Verner Olsen.

Han fortæller, at et andet særegent træk ved et Cavaillé-Coll-orgel er, at det har en såkaldt ”himmelsk stemme” – på fransk en ’Voix Céleste’. ”Det er en piberække, som man bevidst stemmer en lille smule falsk. Og det vil sige, at så får man ikke den der – for nu at være lidt grov – døde tone, der kan være på et orgel, forklarer Sven Verner Olsen og fortæller, at hans forgænger, organisten i Jesuskirken i 1920’erne, syntes, at det var for udansk og radikalt med en ’Voix Celeste’. Så piberækken blev fjernet – og det blev den himmelske lyd også.

Men nu er den altså tilbage igen og kan høres både i kirken og på Sven Verner Olsens kommende udgivelse.

Da jeg spørger ham, om han kan fortælle mig, hvad der i øvrigt er unikt ved et CavailléColl-orgel, bemærker han skælmsk: ”Det har vi slet ikke tid til.”

MERE WIDOR Selvom Sven Verner Olsen udgav sin første CD med Charles-Marie Widors musik fra Gateway Music for seks år siden, skulle det vise sig, at han langtfra var færdig med at indspille den franske komponist: ”Widor har skrevet 10 orgelsymfonier.

Den 8. er klart den største og sværeste og – synes jeg – mest spændende. Så dén gik jeg i lag med og spillede til koncert sidste sommer. Hen over efteråret modnedes tanken om, at den skal på CD,” fortæller Sven Verner Olsen og fortsætter: ”Den tager 45-50-minutter. Men der skulle være lidt andet på CD’en også. I 1986, da jeg var orgelstuderende, fik jeg lov til at spille en middagskoncert her i kirken. Og da spillede jeg blandt andet et stykke af franskmanden Léon Boëllmann, som hedder ’Suite Gothique’, som er en lille suite med fire satser, som alle er meget lettilgængelige.

Det er musik, som rigtig mange synes om første gang, de hører den, og det gjorde jeg også som barn og som ung,” beretter han og fortsætter: ’Suite Gothique’ er skrevet i 1895, så jeg tænkte; det passer lige med orglet. Og Widor-symfonien er fra 1887, så vi er lige oven i orglets tilblivelse,” fastslår Sven Verner Olsen og fortæller, at der også lige var plads på CD’en til to stykker af en af Widors øvrige samtidige, Eugène Gigout: ”Widor sad 64 år i Saint Sulpice-kirken i Paris, Eugéne Gigout sad 62 år i Saint Augustin-kirken i Paris, og de var lige gamle.

Så jeg synes, det var sjovt lige at få ham med også.”

35 SVEN Verner Olsen fortæller, at et af de særegne træk ved et Cavaillé-Coll-orgel er, at det har en såkaldt ”himmelsk stemme” – på fransk en ’Voix Céleste’, som er en piberække, der bevidst er stemt en lille smule falsk.

CAVAILLÉ-COLLS ORGLER: Aristide Cavaillé-Colls far var orgelbygger i 1800-tallets Frankrig. Han og faderen fik på et tidspunkt opgaven med at bygge et stort orgel i Saint-Denis-kirken i Paris, og det var dér, folk fik øjnene op for Cavaillé-Coll-orglets kvaliteter.

Aristide opfandt ikke selvstændigt nye måder at bygge orgler på, men han samlede og forfinede de eksisterende teknikker.

Der blev bygget orgler i 50 år i firmaet, og de tidlige orgler har ikke den samme klang som de sene orgler.

Orglet i Jesuskirken i Valby er fra 1890 og er et af de sidste Cavaillé-Coll-orgler.

De fleste af Cavaillé-Colls orgler står i Frankrig og Spanien, men der findes også Cavaillé-Coll-orgler i Sydamerika.

I Kina er der et enkelt, og det gælder også for Moskva.

Cavaillé-Coll-orglet i Jesuskirken er det eneste i Nordeuropa.

”

Widor har skrevet 10 orgelsymfonier.

Den 8. er klart den største og sværeste og – synes jeg – mest spændende. Så dén gik jeg i lag med og spillede til koncert sidste sommer.

Hen over efteråret modnedes tanken om, at den skal på CD. SVEN VERNER OLSEN, ORGANIST I JESUSKIRKEN I VALBY

Kilde: Sven Verner Olsen, organist i Jesuskirken i Valby.

SVEN VERNER OLSEN: Uddannet med solistdebut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og organist i Jesuskirken i Valby siden 2012.

Fik sit første embede som organist som 12-årig og har været ansat i blandt andet Klosterkirken i Nykøbing Falster og Nørrevangskirken i Slagelse, inden han kom til Jesuskirken.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

36/Ude i afdelingerne

SÅDAN LIGGER LANDET I august tog vi temperaturen på musikernes situation i tre lokalafdelinger.

Alt i alt går det fremad derude.

TEKST & FOTO RIKKE TJØRRING

Ulla Britt Simonsen, formand for DMF Sydsjælland Hvordan har musiklivet det i jeres område lige nu? ”Musiklivet skal retænkes. Og mit indtryk er, at nogle steder bliver det det rent faktisk. Der har lige været ’Musik over Præstø Fjord’-festival, som er et godt eksempel på, at passion kan drive meget. Der er kommet flere private aktører på banen, som gerne vil lave små festivaler og koncerter i deres baghave eller lokalområde. Den store musikøkonomi på spillestederne skal i gang igen, og alle må bidrage – også i mindsettet – for at få økonomien til at rulle. Jeg har indtryk af, at folk igen er begyndt at holde fester og gerne vil have bands. Endog originalmusik- hvilket er en interessant udvikling. Det er virkelig nu, man skal smede for at forsøge at få en ny kultur i gang. Musik koster penge – ligesom alt andet. ” Gør I noget lokalt for at kickstarte den udvikling? ”Det er i hvert fald noget af det, der ligger på mit bord. Som ny formand vil jeg rigtig gerne være med til at sætte fokus på de steder, som allerede gør det godt og dermed kan være rollemodeller for andre.”

Har I nogle arrangementer på bedding? ”Vi har været med til at sponsorere nogle arrangementer og støtte nogle initiativer. Vi arbejder på at sætte jamsessions op. Og så har vi snart et bestyrelsesmøde, hvor vi skal lægge en strategi for, hvad det er for nogle klubaftener, vi skal holde. Vi vil gerne lave nogle aftener, som føles relevante for folk. Det er ikke alle, som føler sig set. Det skal vi knække.

Vi skal lave noget, som rammer så smalt, at ham eller hende, der spiller et sjældent instrument eller måske bor i en fjern afkrog af vores område tænker: Det er MIN fagforening. Der er værdi for mig.”

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

Det, jeg hører dig sige, er, at du gerne vil dybere ned i musikfagligheden? ”Ja – det vil jeg. Jeg vil bare gerne have, at vi får snakket om de ting, som er vigtige som musiker. For eksempel, at man rigtig tit føler sig alene. Det er meget vigtigt, at man føler sig set og inkluderet. De fleste musikere har nørdet længe på et område. Og man lever jo af at lave noget unikt. Det gør, at man godt kan have svært ved at se sig selv i en for stor faglig gruppe. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man skalerer ned for succeskriterierne. Det kan godt være, at vi laver et arrangement i lokalafdelingen, hvor det er en succes, hvis der blot kommer to, som arrangementet virkelig henvender sig til. Samtidig skal vi selvfølgelig også lave noget bredt socialt. Det er klart.”

Tror du, at coronakrisen på nogen som helst måde har gavnet musiklivet i jeres region? ”Hvis man er opmærksom, så er jeg ret sikker på, at man kan lære af det. Problemet er, at meget ofte ved kriser, så går folk meget hurtigt tilbage til det gamle. Derfor SKAL man stoppe op. Og man SKAL kigge på, hvor man kan lære noget. Det vil jeg gerne være med til. Det handler også om selvforståelse – hvordan man ser sig selv som musiker.”

Hvordan er efterspørgslen efter nye jobs. ”Det er svært at sige noget generelt. Jeg er ved at danne mig et overblik. Men jeg har nogle fornemmelser. Men igen – vi favner jo i DMF alle tænkelige genrer – alt muligt fra underholdning til finkultur, så det er svært at generalisere. Mit første og mit største nedslagspunkt bliver at afdække, hvem medlemmerne er, og lære dem at kende og finde ud af, hvad de har brug for. Mit næste fokus bliver, at vi skal være mere synlige, så vi får disse her synergier til at spille.”

37 Ole Albrechtsen, formand for DMF Hjørring

Tommy Vesterlund, formand for DMF Trekanten

Hvordan går det med musiklivet i jeres område lige nu? ”Noget er kommet i gang, og noget er ikke. Der er kommet godt gang i privatfester igen, har jeg hørt. Markedet med bryllupper og runde fødselsdage er i vækst nu her. Plus, at de caféer, der har musik, de er også kommet i gang. Jeg tror egentlig, at det er på vej til normal. Det er mit indtryk.”

Hvordan har musiklivet det generelt i DMF- Trekantens område? ”Jeg tjekkede lige op i går aftes med nogle af mine bestyrelsesmedlemmer, som også er meget aktive musikere, og de siger, at det går godt efter en hård periode. Der er kommet gang i den igen. Dem, der piver, er også dem, der peb lidt før krisen. Det er som om, at eliten – både inden for det klassiske og inden for det populære og festmusikken – de klarer sig godt. De har fyldte kalendere resten af året. ”

Har du noget billede af, hvor det hænger? ”Festivaler og byfester og alt sådan noget, det har der ikke været.

Det gælder jo generelt for hele landet. Det må vi håbe, at der bliver næste år. Vi føler os lidt ladt tilbage på perronen nogle gange.

Men forhåbentlig kan vi se fremad nu. Det er der mange ting, der tyder på. ” Har du noget indtryk af, hvordan det går med efterspørgslen efter nye jobs? ”Meget af det er gamle ting. Der er en kæmpe pukkel for de private fester, og spillestederne har jo også en kæmpe pukkel af gamle koncerter, der skal afvikles nu her. Så det er faktisk lidt svært at booke en ny turne. Men det kommer også stille og roligt. Det er naturligt nok, og det er fedt, at arrangørerne prioriterer dem, de har booket én gang. At de ikke prøver at løbe fra de aftaler.”

Gør I noget aktivt oppe hos jer for at skubbe ting i gang? ”Vi skal i gang med nogle events her i løbet af efteråret.

Vi skal lave et par jams og et lille arrangement sammen med vores lokale musikbiks. Det er en produktdemo, hvor de kommer og fortæller om, hvad der er sket på den front. Og så laver vi en medlemsaften, hvor man kan invitere andre, der ikke er medlemmer også. Vi skulle gerne se, om vi kan få nogle nye ind i folden. Og så sangskriveraften og en jazzjam – sådan noget plejer vi at holde, og det skal vi igen.”

Tror du, at krisen har gavnet musiklivet på nogen som helst måde i jeres område? ”Jeg spurgte på bestyrelsesmødet i går, og der var et par stykker, der sagde, at de oplevede, at når de er ude at spille, så er der større opmærksomhed. Også selvom det bare er et caféjob, hvor man måske plejer at være lydtapet. Her er der et større fokus på musikken. ”

Er der noget, der især boomer og går rigtig godt lige nu? ”Mine forskellige bestyrelsesmedlemmer siger, at der er vildt gang i den på deres caféjob, på værtshusjob og til de større fester. De har fuldstændig bookede kalendere, og de får mange forespørgsler på hver fredag og lørdag. En af dem spiller to gange hver lørdag resten af året. Der er virkelig, virkelig kommet gang i den. Det er både efterslæbet fra sidste år og så de nye dag-til-dag-kunder. Så summen er meget koncentreret nu her i efteråret. Der er virkelig meget at se til. Folk har fået lyst til at holde fest igen.”

Vil du sige, at vi er oppe på samme niveau som før coronakrisen nu? ”Yes. Absolut. Samme niveau som 2019.”

Danser folk igen til festerne? ”Til de første fester, jeg har været ude til, danser folk lifligt – lige som i gamle dage. Når de først kommer ind at sidde, og de er i et forum, hvor de føler sig trygge og kan se, at det er ligesom i gamle dage, så danser de. ” Tænker du, at krisen også har haft nogle gavnlige effekter? ”Ja. Jeg tror, at der er kommet mere fokus på musik her. Da krisen brød ud, startede vi med morgensang og fællessang med Phillip Faber. Jeg tror, at folk havde behov for at få den der følelse af at rykke sammen. Af nærvær. Det har været godt for kulturen – det tror jeg. Jeg er med i et forum i Vejle kommune, hvor jeg arrangerer kulturarrangementer og musikarrangementer i Skyttehushaven i Vejle. Der laver vi gratis koncerter for Vejles borgere hver søndag i juli og august, og vi har kunnet se de sidste to år, at der kommer væsentligt flere, end der gjorde alle de foregående ti år. ” NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

38/Grej/Mit yndlingsinstrument FOR AYI SALOMON er alting organisk og forbundet. Trommerne, rytmerne og naturen, hvorfra trommer stammer.

Her spiller han på calabash, der er en græskarfrugt. Foto: Nils Harbo.

AYI SOLOMON AFRIKANSK PERCUSSION OG SPIRITUALITET MUSIKEREN NR. 3 / 2021

39

De fleste musikere har et yndlingsinstrument, som de nærer stor passion for.

Congas var det første instrument Ayi Solomon lærte at spille på. Og congas er stadig hans favorit, for ifølge ham har trommerne spirituel kraft og rummer Afrikas sjæl.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

40/Grej 40/Grej/Mit yndlingsinstrument

AYI SOLOMONS tre yndlingsinstrumenter er (fra venstre) udu, conga og calabash.

TEKST & FOTO NILS HARBO

A

yi har lidt svært ved at udpege sin yndlingstromme. For de fleste af hans bedste instrumenter brændte i maj 2020 i øvelokalet Båden på Nørrebro under en uopklaret påsat brand. ”Men gode venner har hjulpet og støttet, og jeg har fået genetableret næsten alle mine instrumenter igen”, fortæller Ayi, da jeg møder ham i hans lejlighed på Nørrebro.

Ayi taler og forstår en del dansk, men foretrækker at interviewet foregår på engelsk.

Det er stadig congas, der er mit yndlingsinstrument. Det var det, jeg startede med og det, jeg stadig spiller,” forklarer Ayi og finder en særlig conga frem. ”Den her tromme har jeg brugt i mange MUSIKEREN NR. 3 / 2021

sammenhænge, og den er blevet en slags signaturlyd for mig”.

Han viser mig en Gon Bops transportabel conga, med et resonans-trærør i midten, der kan trækkes ud i bunden. Den er fremstillet af det amerikanske firma i 90’erne og laves ikke mere. Afrikanske congas adskiller sig en del fra de cubanske congas, der bl.a. er kendt fra salsa og latinamerikansk musik. Solomons Gon Bops conga minder mere om en djembe og afrikanske congas. ”Min originale Gon Bops brændte, men jeg har den her midlertidigt. Og en god ven har lovet mig, at jeg må få hans tromme, der er identisk og købt i samme periode, som jeg købte min originale Gob Bops,” forklarer Ayi

og spiller lidt på trommen.

SOLOMON I DOKUMENTARFILM Ayi Solomon stammer fra Ghana og kom til Danmark i 1982 med et reggaeband. Året efter tog bandet til Vesttyskland for at spille på de amerikanske militærbaser, men Ayi Solomon vendte tilbage til København, hvor en dansk pige og musikken kaldte.

Han har siden opbygget sig et solidt renomme indenfor world music og afrikansk musik i det danske musikmiljø. Han er blevet kaldt en ildsjæl og samtidig en kulturel brobygger.

MUSIKERENS udsendte oplever ham her på denne solrige septemberdag som en

41 imødekommende og charmerende afrikaner.

Ayi har da også i årevis spredt kærlighed og musikglæde i musikmiljøet, men er nu blevet 65 år. Han har 6 børn med 6 forskellige mødre. ”Og 5 børnebørn!” tilføjer han med stolthed.

Solomon har siden sin ankomst til Danmark udgivet 5 albums i eget navn og spillet med bl.a. New Jungle Orchestra, Palle Mikkelborg, Moussa Diallo, Bo Stief, Rasmus Lyberth og Himmerland. Et ny single og to EP’er er på vej.

Hans farverige liv er desuden skildret i en ny dokumentarfilm af Morten Bo Larsen, som skal ud i landet og præsenteres sammen med koncerter. ”Projektet er lidt forsinket, men der er planer om at få filmen med på CPH:DOCS 2022,” fortæller Ayi.

TROMMER OG AKUSTISK MUSIK ”Jeg har faktisk også udviklet speciel kærlighed til udu og calabas,” forklarer Ayi og afslører dermed de to næste yndlingsinstrumenter på listen.

Udu betyder potte og er et keramisk instrument, lavet af ler og oprindelig fra Nigeria. Ayi viser, hvordan man har høje “klik”slag fra pottens bund, og en dyb fyldig lyd, hvor tonen ændres, når man laver slag ved at dække hullet i siden på forskellig måde med hænderne.

Calabash er en art lang melon eller græskar, der tørres og skæres i halv størrelse og dermed kan fungere som tromme. Mindre frugter kan også bruges og fyldes med frø og bruges som shaker.

Ayi vedligeholder selv sine håndbyg-

”

Jeg vil gerne tale om ting, der gror. Og om, at alting er forbundet. Alting hænger organisk sammen.

AYI SOLOMON, PERCUSSIONIST

”

Det er stadig congas, der er mit yndlingsinstrument. Det var det, jeg startede med og det, jeg stadig spiller.

AYI SOLOMON, PERCUSSIONIST

gede instrumenter. Men når større reparationer skal foretages, får han ofte hjælp af Frede Leo. Udover at være percussionist og trommeslager er Frede Leo manden bag firmaet Dabeat, der fremstiller trommer i samarbejde med ghanesiske trommebyggere.

Efter Covid-19-pause er Ayi Solomon nu i fuld gang med koncerter igen. ”Jeg har udviklet et mindre live setup, der især passer til akustisk musik,” forklarer Ayi. ”Det består af min djembe, bongos og to små toms på venstre side, der spilles med hænderne. Plus chimes and små ting, accessories ved siden af”.

AYI SOLOMON er percussionist, sanger, danser og komponist.

ALTING HÆNGER ORGANISK SAMMEN Ayi Solomon har en stærk spirituel og filosofisk indgang til musikken, noget han har taget med sig fra Afrika, hvor trommen er et instrument, der samler og forener folk.

Og det er nødvendigt for ham at udbrede en organisk filosofi. Han dæmper stemmen og fortæller indtrængende om sin filosofi. ”Jeg vil gerne tale om ting, der gror. Og om, at alting er forbundet. Alting hænger organisk sammen,” forklarer han. ”Når man planter et frø, suger det til sig af dyr og insekter i jorden. Det suger til sig af ”intelligensen” i jordbunden. Og træet vokser op som en kombination af de ting. Og selvom du fælder et træ for at lave en tromme, er træet stadig i live. Og selvom du dræber et dyr, er skindet stadig levende. Det må vi forstå og anerkende som mennesker. Derfor er trommer og trommerytmer levende og helende. Og forener mennesker. Spirituelt. Fysisk. Og mentalt. Og når du danser til trommens lyd, forbinder du dig med naturen. Og desuden gør trommerytmerne mennesker glade.”

AYI SOLOMON Ayi Solomon er 65 år, percussionist, sanger, danser og komponist – og stammer fra Accra, Ghana, men bor i København. Han ankom til Danmark i 1982 med reggaebandet Classique Vibes. Året efter tog hele bandet til Vesttyskland for at turnere i de amerikanske klubber på de amerikanske militærbaser, men Ayi Solomon vendte tilbage til København, hvor en dansk pige og musikken kaldte.

Han har siden spillet et hav af koncerter og rejst verden rundt med New Jungle Orchestra, (som medlem) Palle Mikkelborg, Moussa Diallo, Rasmus Lyberth, Hanne Skov, folkbandet Himmerland og mange flere. Solomon har udgivet 5 albums i eget navn og desuden hjulpet mange yngre afrikanske musikere, der har ønsket at flytte til Skandinavien, på vej.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

42/Gateway Music/Nyudgivelser

ANNA KRUSE

BALTHAZARS KARAFFEL

BLACKBIRD SYNDICATE

Jazz CD & Digitalt

Jazz CD, Vinyl & Digitalt

Rock Digitalt

BARNDOMSTRÄD

CLOCKWISE

BROKEN PEACE

DUO DIAGONAL

ESBEN LANGKNIV

JAN RØRDAM

Klassisk CD & Digitalt

Folk CD, USB & Digitalt

Pop Digitalt

ANYTIME

GUDENÅEN

SANGE FRA SKÄLLANDSÖ

KIOSK

MAGALI MICHAUT

MANDIPIRA, LAURITSEN, GADE & FROST

Pop Digitalt

Folk Digitalt

Jazz CD, Vinyl & Digitalt

TÆT NOK PÅ

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

IMPRESSIONNISTE

FLASHES

MARGRETHE GRARUP & MICHAEL SUNDING

MARTIN BREHM

SPISSKYDUO

Spirituals/soul CD & Digitalt

Børnemusik CD & Digitalt

Klassisk CD & Digitalt

WITHIN THE SPIRIT

BØRNESANGE I MOL

PATCHWORK

MEMENTO MORI, MOTHERFUCKER

SUSANNE O

THOMAS AGERGAARD

Metal CD, Vinyl & Digitalt

Jazz CD & Digitalt

Jazz Digitalt

STONE CADAVER

BAG OF MANY DREAMS

GREEN CITIES

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog.

Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl. Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic. Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttigt i forhold til at planlægge og målrette udgivelser, promotion- og PR-kam-

pagner, booking af spillejobs osv. Hvis du har en fysisk distribution hos os, har du også mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere – eller booke et møde til en uforpligtende snak om din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

44/Medlemsservice RABATTER

Få rabatter med dit medlemskab For medlemmer af Dansk Musiker Forbund er der penge at spare.

Vi har indgået aftaler med en række relevante samarbejdspartnere, som du i dit professionelle musikervirke kan drage stor fordel af.

Læs mere på vores hjemmeside www.dmf.dk under ‘Mit DMF’

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer Tarifferne er gældende for perioden 1. april 2021-31. marts 2022 Dette er uddrag af den fulde version, der kan hentes på dmf.dk.

PLAN

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSE

A

Danse, spise- og underholdningsmusik

423

5

2.165

2.436,08

487,22 pr. time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve

Ved 3 dages engagement og derover pr. uge

408

5

2.040

2.295,07

459,01 pr. time

afholdes umiddelbart før arrangementet.

B

Cirkus

483

3

1.450

1.631,51

543,84 pr. time

C

Koncert, opera, operette, korværker mv.

729

3

2.188

2.461,74

410,29 pr. ½ time

D

Rytmisk musik, jazz/folk/rock

488

1.951

2.195,06

548,76 pr. time

E

Teater, shows, revy og stationært tivoli

572

1.716

1.930,90

321,82 pr. ½ time

Timebetaling Min. timer

3

Min. betaling

Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

Særlige bemærkninger

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn.

En forestilling regnes for 3 timers varighed Solistiske præstationer honoreres efter aftale.

Prøver: 461 kr. pr time – min. 3 timer (inkl. feriepenge) Spilletid: Inden for en 4 timers periode – max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

TRANSPORTUDGIFTER Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er 1/1 2021: 3,44 kr. pr. kilometer Læs den fulde version af tarifplanen på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

NAVNEINDLÆG

AARHUS A-KASSESERVICE

Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: 22. november 2021 For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

ÅBNINGSTIDER HOS DMF

KONTAKT DMF

Mandag 9-16 Tirsdag og onsdag 10-15 Torsdag 9-15 Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

KØBENHAVN A-KASSESERVICE Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf-forsikringen.dk

DMF’S A-KASSESERVICE

SE KOMMENDE MØDEDATOER

Dagpengekortet skal udfyldes tidligst en uge før en måneds udgang. Se udbetalingskalender på: www.ftfa.dk

for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse på dmf.dk.

45 NYT FRA AFDELINGERNE

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Henrik Sørensen, 60 år, 5. oktober

Jakob Schmidt Petersen, 25 år, 1. oktober

Gunnar Tagmose, 90 år, 5. oktober

DMF SØNDERBORG

Allan Dahl Hansen, 25 år, 1. december

Ib Lund Nielsen, 80 år, 9. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Lene Riis, 25 år, 19. december

Morten Thybo, 70 år, 12. oktober

Jeppe Solløs Rasmussen, 25 år, 1. oktober

Bent Stoltenberg, 40 år, 1. oktober

Peter Abrahamsen, 80 år, 12. oktober

Bettina Zielke, 50 år, 11. november

Poul Erik Panduro, 40 år, 1. december

Bo Stief, 75 år, 15. oktober

Jørgen Nielsen, 40 år, 1. december

Pernille Øckenholt Høeg Brønsdorff von Deden, 50

Anders Theiss Errboe, 60 år, 1. oktober

år, 17. oktober

DMF ODENSE Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Henrik Thygesen, 45 år, 5. oktober

Ole Højer Hansen, 65 år, 17. oktober

DMF FYNS STIFT

Niels Eliot Mosumgaard, 60 år, 20. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Bodil Ashkenazy, 65 år, 21. oktober

DMF AALBORG

Bjarne Eidseth Hansen, 70 år, 30. september

Xenia Lach-Nielsen, 50 år, 22. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Poul Lendal, 70 år, 18. november

Leo Sørensen, 75 år, 22. oktober

Anders Lyhne, 40 år, 9. oktober

Jørgen Jangmark, 60 år, 24. oktober

Daniel Stjernholm Andersen, 40 år, 28. november

Tillykke Kaj Baungaard

Torben Edvard Kjær, 75 år, 26. oktober

Kasper Aagaard Knudsen, 40 år, 14. oktober

Kaj Baungaard har i år nået to imponerende

Martin Roy Wade, 50 år, 28. oktober

Mille Jaszarowski Dahl, 40 år, 29. oktober

milepæle. Den 1. juli kunne vi fejre, at Kaj har været

Morten Madsen, 60 år, 28. oktober

Marianne Mailund Heuer, 40 år, 28. november

medlem af DMF i 70 år, og den 31. august kunne

Anne Kirstine Lindeskov, 50 år, 4. november

Jacob Rose, 50 år, 28. december

vi fejre, at Kaj fyldte 90 år. Kaj har været medlem

Benny Rosenfeld, 75 år, 8. november

Nils Bo Poulsen, 50 år, 14. oktober

af DMF siden 1. juli 1951. Han blev valgt ind i

Bo Liengård, 70 år, 11. november

Hanne Elkjær, 60 år, 30. november

bestyrelsen i 1954 under navnkundige Valborg

Piet Manuel Castillo, 65 år, 12. november

Lene Holt Nielsen, 60 år, 30. december

Sørensen, der på det tidspunkt både var formand

Kenneth Kjær Mortensen, 70 år, 13. november

Ianneia Livia Silke Melgaard, 65 år, 27. december

og kasserer. Kaj sad i bestyrelsen frem til 1962. I

Tom Nagel Rasmussen, 75 år, 14. november

Vita Kold, 70 år, 2. oktober

1970 kom han atter i bestyrelsen, denne gang som

Jesper Thilo, 80 år, 28. november

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

næstformand. Denne gang sad han i bestyrelsen

Otto Chr. Rasmus Sidenius, 65 år, 29. november

Fraser Neill, 25 år, 6. november

indtil 1975. Kaj har i alle årene vist stor interesse

Anna Bard, 65 år, 29. november

Elsebeth Schmidl, 25 år, 18. november

i at medvirke i de aktiviteter, der har foregået i

Christian Jakobsen, 60 år, 30. november

Deborah A. Josephson, 25 år, 1. december

afdelingen, og det var med stor glæde, at vi i 2015,

Thomas Ulrik Larsen, 50 år, 4. december

Gunhild Kjær, 40 år, 1. oktober

i forbindelse med afdelingens 100-års jubilæum,

Lis Bjerring, 85 år, 4. december

kunne udnævne Kaj til æresmedlem. Afdelingen

Morten Lassenius Kramp, 50 år, 6. december

ønsker Stort Tillykke til Kaj.

Vanessa Blander Hedegaard, 50 år, 16. december

DMF AARHUS Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Kenan Tekin, 60 år, 29. december

Maria Bordinggaard Ghahremani, 40 år, 7. oktober

DMF SVENDBORG

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Randi Løvendahl Gustafsson, 40 år, 15. oktober

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Robin Christian Taylor, 25 år, 1. oktober

Steffen Westmark, 40 år, 21. oktober

Thomas Buchreitz, 60 år, 14. november

Fredrik Engdahl, 25 år, 1. oktober

Thomas Eiler, 40 år, 10. november

Niels Jørgen Pedersen, 75 år, 16. november (tidl.

Mogens Friis, 40 år, 1. oktober

Jens Kristian Bang, 40 år, 27. december

afdelingsformand gennem 21 år)

Henrik Bay-Hansen, 40 år, 1. oktober

David Mondrup, 50 år, 6. oktober

Inger Allan, 75 år, 17. november

Erik Olesen, 40 år, 1. oktober

Carsten Elborg Adrian, 50 år, 18. oktober

René Van der Pals, 75 år, 23. november

John Åge Hansen, 65 år, 1. oktober

Marc Rudwill, 50 år, 25. november

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

Ole Carsten Andersen, 65 år, 1. oktober

Lars Møllenberg, 50 år, 10. december

Kiril Gedde, 25 års jubilæum i DMF Svendborg Afd.,

Emilie Eskær, 25 år, 1. november

Nikolaj Heyman Christensen, 50 år, 15. december

1. oktober.

Iben Bramsnæs Teilmann, 25 år, 1. november

Morten Klit, 50 år, 27. december

DMF Svendborg ønsker alle fødselarer og jubilar-

Barbara Vestfalen Laursen, 25 år, 1. november

Søren Andersen, 50 år, 31. december

en hjerteligt tillykke.

Leif Greibe, 25 år, 1. november

Max Robert Wolff, 60 år, 27. oktober

Martin Vognsen, 25 år, 1. november

Dominic Peter Mathew Gale, 60 år, 9. november

DMF KØBENHAVN

Simon Harder, 40 år, 1. november

Peter Blæsild Vuust, 60 år, 15. november

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Bo Fabiansen, 25 år, 21. november

Mogens Balle, 70 år, 8. november

Bo Fabiansen, 60 år, 2. oktober

Anton Lasine, 25 år, 1. december

Ole Kirk, 80 år, 10. december

Tim Jørgensen, 50 år, 4. oktober

Maria Sook Garmark, 25 år, 1. december

Bente Pedersen Dahl, 70 år, 4. oktober

Radi Åstrand Radev, 25 år, 1. december NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

46/Medlemsservice Hanne Futtrup, 40 år, 1. december

DMF KØBENHAVN

Anders Laursen, 40 år, 1. december

20.06.2021 på Hotel Comwell

Carsten Tagmose, 40 år, 1. december

Copenhagen Portside

James Price, 40 år, 1. december

• DMF Københavns Ildsjælspris blev givet til

Winnie Merete Duholm, 25 år, 9. december

Foreningen Musikbevægelsen af 2019.

Eugene Hye-Knudsen, 25 år, 20. december

• Advokat Jacob Goldschmidt blev valgt som

Til alle seniorer i DMF København.

Husk, vi har møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30 OBS. Se hvor mødet bliver afholdt på https://kbh. dmf.dk eller kontakt Lone på telefon 35 240 270

dirigent.

• Formandens beretning blev taget til

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Nils Thorlund, 70 år, 4. december Christian Jensen, 65 år, 21. december René Lender, 50 år, 19. december

(2år) – Luis Felipe Anguita (1år).

10. Valg af revisorer: Ole Zabel (genvalgt) 11. Valg af revisorsuppleanter: Nils Thorlund (genvalgt).

12. Forslag til Årsmødet: Enighed 13. Valg af delegerede: Bestyrelsen udpeger

efterretning.

5 delegerede, 3/5 af de delegerede er fra

• Afdelingens regnskaber blev fremlagt og godkendt.

• Henrik Jansberg blev valgt som ny formand.

DMF SYDVEST

(alle genvalgt) 9. Valg af suppleanter: Thilde Fjord Madsen

bestyrelsen. – Godkendt.

14. Eventuelt Afslutning

• Valg til bestyrelsen: Sara Nigard Rosendal, Jakob Knudsen Pedersen og Tine Vitkov

DMF FYNS STIFT

blev valgt.

Tirsdag, den 1. juni 2021

• Valg af suppleanter: Thomas Sandberg, Kjeld Lauritsen og Paul Frederiksen blev valgt

1. Valg af dirigent. Halvor AP fra Svendborg

blev foreslået og valgt.

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet i DMF til:

• Valg af revisor: Martin Cholewa blev valgt

2. Godkendelse af dagsorden

Nils Thorlund, 40 år, 1. juni

• Valg af revisorsuppleant: Benny Rosenfeld

Dennis Stylsvig Pedersen, 25 år, 1. november

GENERALFORSAMLINGSREFERATER

blev valgt.

Dagsorden godkendt.

3. Formanden fremlægger bestyrelsens

• Det blev besluttet at sende 15 delegerede fra

beretning

DMF København til Dansk Musiker Forbunds

Beretning fremlagt og taget til efterretning.

Årsmøde 2021.

4. Kassereren fremlægger det reviderede

• Valg af delegerede til Dansk Musiker Forbunds Årsmøde 2021: Henrik Jansberg,

regnskab og beslutning om decharge.

Regnskab godkendt. Ingen spørgsmål eller

DMF VIBORG

Jesper Løvdal, Benjamin Aggerbeck Woll,

bemærkninger.

Afholdt mandag d. 7. juni 2021

Anne Eltard, Karsten Bagge, Mai Seidelin

5. Indkomne forslag.

generalforsamling jf. vedtægterne.

Nørby, Sara Nigard Rosendal, Jakob Knudsen

Referent: Anders Hjort

Pedersen, Thomas Sandberg, Paul Frederik-

6. Tilpasning af afdelingens love (så de passer

Vi startede med at mindes Per Bjørn og Henning

sen, Martin Bastiansen, Kristoffer Emil Appel,

L. Nielsen, der begge er afgået ved døden siden

Cecilia Engelbrecht Heick, Hanne Marie Le

Kopi af hovedforbundets love er tilsendt

sidste generalforsamling. Æret være deres

Fevre og Tineke Nordhoeck blev valgt.

medlemmerne – ligeledes tilpasningen.

Ændringerne er godkendt af

Ingen indkomne forslag. til hovedforbundets love)

minde. Torben Johannes blev valgt som midler-

• Michael Justesen blev fra mange sider takket

tidig formand. – Formand ved konstituering efter

for sin store og mangeårige indsats som

7. Fastsættelse af lokalkontingent.

generalforsamlingen blev Bendt Aaen. Henning

formand for DMF København.

Pedersen modtog genvalg som kasserer. På det

Kontingent fastholdes på nuværende niveau – 110 kr. / måned.

ordinære valg er Anders og Henning Pedersen.

DMF SYDVEST

8. Valg af bestyrelsesmedlem.

Henning ønskede genvalg og blev valgt for 2 år.

Referent Kjeld Christiansen

På valg er Jørn Vind (modtager genvalg).

Anders ønskede ikke genvalg efter at have siddet

1. Valg af dirigent: Jan Mols

Genvalgt.

i bestyrelsen siden 2012 – både som næstfor-

2. Godkendelse af dagsorden: Godkendt

9. Valg af bestyrelsesmedlem.

mand og sekretær. I stedet blev Benny Ruhe

3. Bestyrelsens beretning: Godkendt

På valg er Kenneth Friis (modtager genvalg)

valgt for 2 år. Tak til Anders for den lange og tro

4. Aflæggelse og godkendelse af regnskab og

Genvalgt

tjeneste. Som erstatning for Henning L. Nielsen og Anja Maindal frem til næste generalforsamling er følgende valgt: Jørgen Bitsch og Bendt Aaen.

budget: Godkendt.

4a. Bestyrelsen foreslår ændring af afdelingens

10. Valg af 1. suppleant.

vedtægter punkt 4: Vedtaget

På valg er Henrik Troelsen (modtager ikke genvalg) Simon Ronge Madsen. Valgt.

Bestyrelsessuppleanter for 1 år – Claus Hostrup

5. Indkomne forslag: ingen

11. Valg af 2. suppleant.

blev valgt som 1. suppleant, og Lars Noren blev

6. Forslag fra bestyrelsen: Bilag 6.1 (Fremlagt)

valgt som 2. suppleant. Revisor for 1 år: Jens Åge

7. Kontingent: Ingen ændring

(modtager genvalg) Valgt.

Jørgensen.

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg: Harry

12. Valg af revisor.

Lender, Kjeld Christiansen, Flemming Refsing MUSIKEREN NR. 3 / 2021

På valg er Bente Rasmussen

På valg er Carsten Andersen

47 Pkt.4: Formanden fremlagde bestyrelsens be-

DMF SYDSJÆLLAND

13. Valg af revisorsuppleant.

retning for 2020. Pga. den sene GF var de 2 første

Afholdt den 31.05.2021

På valg er Yvonne Grill (modtager ikke

måneder af 2021 taget med i beretningen. For-

- Small Stars i Vordingborg

genvalg). Posten står ledig.

samlingen godkendte beretningen med applaus.

- p.g.a. Corona-situationen var den ordinære

14. Valg af 2 delegerede til Årsmøde i september

Årsberetningen vil blive lagt på afdelingens hjem-

generalforsamling udskudt til denne dato.

Bestyrelsen beslutter hvem der deltager.

meside med adgang for afdelingens medlemmer

Formand Johnny Svensson bød velkommen til i

Formanden er selvskreven til at deltage.

(modtager genvalg). Valgt.

Pkt.5 og 6: Kassereren fremlagde regnskab for

alt 18 medlemmer og gæst Tom Frederiksen,

15. Evt.

2020. Der blev givet decharge. Det foreløbige

Slagelse. Efter spisningen var der formidabel

Formanden takkede for ro og orden under

budget for 2021 blev godkendt

underholdning af vores nye lokalmedlem MC

generalforsamlingen.

Pkt.7: Bestyrelsens forslag til uændret lokal-

Hansen, som også lokkede Ulla Britt på scenen

kontingent blev vedtaget

– dejligt indslag.

Pkt.8:Formanden gennemgik tilretningen af

Til dirigent valgtes Tom Frederiksen, som

DMF HOLSTEBRO

afdelingens vedtægter til de nye standardlove

formaliserede godkendelse af dagsorden.

Afholdt den 10.06.2021 i

for lokalafdelingerne, der blev vedtaget på DMF

Årets beretning var hurtigt overstået, idét

Rådhuskælderen i Holstebro.

Kongressen i november 2020.

Corona-situationen har sat en kæmpe dæmper

Dagsorden:

Generalforsamlingen vedtog tilretningen

på al aktivitet. Afdelingen var repræsenteret på

1. Valg af dirigent: Tom Frederiksen fra HB

VALG:

årets kongres, som trods alt blev gennemført

2. Godkendelse af dagsorden: Godkendt

Pkt.9: Inger Allan blev genvalgt for en 2 –årig

i efteråret. Per Sander blev genvalgt til HB, og

3. Formandens beretning: Godkendt

periode

Ulla Britt blev nyvalgt som HB-suppleant. Der

4. Fremlæggelse af regnskab: Godkendt

Pkt.10: Merete Beltoft og Anette Gøl genvalgtes

er i indeværende periode ikke kommet forslag

5. indkomne forslag – ingen

begge som bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig

til uddeling af afdelingens hæderspris ”Årets

6. Fastlæggelse af lokalkontingent – ingen

periode

Musiktrold” – Endelig opridsede formanden en

Generalforsamlingen afsluttede hermed

Pkt.11: Freddy Caspersen genvalgtes som

del af vore lokale medlemstilbud, som er bilag til

7. Valg af kasserer – Bjarne Kirk blev genvalgt

bestyrelsessuppleant for en 2-årig periode

dette referat. Kasserer Henrik Lundby fremlagde

8. Valg til bestyrelsen for 2 år – Sven Kirkeløkke

Pkt.12: Jens Søgaard genvalgtes som revisor for

regnskabet som forsamlingen godkendte og gav

en 2-årig periode

decharge. Der var ingen indkomne forslag. Lokal-

ændring

og Ole Muldkjær blev genvalgt.

Pkt.13: Jens Holgersen, der ikke kunne være til

kontingent forbliver uændret.

9. Valg af sup. Til bestyrelsen – ingen valgt

stede, havde givet tilsagn på forhånd og blev gen-

Tilretning af afdelingens love blev drøftet og ved-

10. Valg af revisor og sup – Nikolaj Løvstrøm blev

valgt som revisorsuppleant for en 2-årig periode

taget. Johnny Svensson ønskede ikke genvalg,

Pkt.14: Inger Allan, Daniel Toudal, Merete Beltoft

til ny Formand blev valgt Ulla Britt Simonsen.

og Anette Gøl blev valgt som afdelingens delege-

Jens Ulrik Simonsen og Johnny Svensson blev

rede til årsmødet d.19.-20. september 2021 i Søn-

begge valgt som bestyrelsesmedlemmer. Som

12. Indkomne forslag – ingen

derborg. Halvor A. P. deltager i mødet som kritisk

bestyrelsessuppleant blev valgt Martin Valsted.

13. evt. – kort orientering fra Tom Frederksen HB

revisor og har derfor ikke stemmeret.

Som revisor blev genvalgt Ole Berthelsen, som

14. Afslutning på generalforsalingen

Pkt.15: Halvor orienterede om den vandskade i

revisorsuppleant Bent Rasmussen. Der var ikke

forbindelse med det dobbelte skybrud i Svend-

forslag til Årsmødet.

DMF SVENDBORG

borg ultimo maj, der er årsag til, at en stor del af

Bestyrelsen beslutter selv, hvem der sendes

D.6.juni 2021 kl.15-18 på Hotel Troense:

afdelingens gamle regnskabsbøger desværre

som deltagere i Årsmødet 19.+20. sept. Under

Pkt.0: Der blev foretaget en kort præsentations-

er gået tabt. Freddy orienterede om afdelingens

punktet eventuelt fortalte Tom Frederiksen lidt

runde af generalsforsamlingens deltagere.

hjemmeside, der har udvirket spillejobs til flere af

om de nye vinde i HB, det tegner godt med det nye

Desuden blev de gældende coronarestriktioner

afdelingens medlemmer. Formanden takkede for

formandskab.

gennemgået

en god generalforsamling, og man gik over til den

Ref. Henrik Lundby

Pkt.1: Carsten Pedersen fra Fyns Stift blev valgt

mere festlige del af arrangementet. For første

som dirigent. Som stemmetællere valgtes Stina

gang i mands minde kunne man nyde hotellets

(Odense Afd.) og Per (Fyns Stift)

velkomstdrink UDENDØRS med udsigt over

Pkt.2: Der har pga. af coronasituationen måttes

Troenseløbet!!!!!

indkaldes til GF i alt 3 gange. Alle indkaldelser har

Referent Inger Allan, d.15.06.2021)

Ny i bestyrelsen Markus Kjeldsen

genvalgt 11. Indkomne forslag til hovedbestyrelsen – ingen

været sendt ud i overensstemmelse med afdelingens vedtægter Pkt.3: Dagsordenen blev godkendt NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

48/Medlemsservice DMF AARHUS

6. Vedtagelse af ny standardlov for afdelingen.

8. Valg af bestyrelse og suppleanter.

Den 7. juni 2021, afholdt på

Nye standardvedtægter for afdelingen

a. Tom Frederiksen blev valgt for 2 år

godkendtes.

b. Jimmi Jørgensen blev valgt for 2 år

spillestedet ATLAS • Dirigent: Henrik Jansberg.

7. Indkomne forslag. Ingen indkomne forslag.

c. Brian Nygaard blev valgt for 2 år

• Dagsorden godkendt.

8. Fastsættelse af lokalkontingent.

• Camilla Overgaard berettede om afdelingens

a. Som 1. Suppleant: Troels Christensen blev

virksomhed det forløbne år.

9. Valg af formand. Gunnar Poulsen

• Regnskab godkendt, budget taget til efterretning.

• Uændret kontingent vedtaget.

blev genvalgt.

• Vedtægter: 17 paragraffer revideret samt 1 ny tilføjet.

• Indkomne forslag: Ét forslag blev fremlagt, og

for 2 år

Finn Borre Andersen og Michael Møller

9. Valg af delegerede til årsmødet.

genvalgtes.

a. Det blev vedtaget, at bestyrelsen udpeger

Otto Lindum valgtes.

12. Valg af revisor for 2 år. Orla Andersen valgtes.

delegerede 10. Valg af revisorer samt revisor suppleant a. Søren Bengtson og Flemming Schubert

13. Valg af revisorsuppleant for 2 år. Bo Pe

indstillet til drøftelse i HB.

valgtes.

• Valg af kasserer: Emir Bosnjak genvalgt.

14. Forslag til årsmødet.

• Valg af bestyrelsesmedlemmer: Pernille

Jönsson Nüchel, Thomas Thomsen og Sofie Kirk Østergaard genvalgt.

valgt for 2 år

11. Valg bestyrelsessuppleant for 2 år.

magt til evt. at meddele forslag til årsmødet.

Borksand Hanke.

genvalgt for 1 år 11. Eventuelt. a. Bestyrelsen laver oplæg til en gen-

Generalforsamlingen gav bestyrelsen fuld-

15. Valg af 2 deltagere til årsmøde. Generalfor-

• Valg af bestyrelsessuppleant: Jonathan

Suppleantvalg.

b. Som 2. Suppleant: Jens Munkholm blev valgt

10. Valg til bestyrelsen for 2 år.

• Formandshonorar fastholdes og kassererhonoraret blev fastsat.

Kontingentet besluttedes uændret.

starts-temadag i samarbejde med

lokalafdelingerne på Sjælland

b. Bestyrelsen laver et udkast til en udtalelse

samlingen gav bestyrelsen fuldmagt til at

til årsmødet i samarbejde med lokal-

udpege 2 deltagere til årsmødet.

afdelingerne på Sjælland

• Valg af kritisk revisor: Jens Klüver genvalgt.

16. Evt.

• Valg af revisorsuppleant: Jørgen Nielsen

Poul Burgaard, dirigent

DMF AALBORG Afholdt mandag d. 7.6 2021

genvalgt.

DMF SLAGELSE

Ad 1: Lars Kiehn valgt som dirigent

Bekker Hansen, Flemming Både, Jonathan

DMF-Slagelse: Referat af ordinær

Bente Benjaminsen valgt som referent.

Borksand Hanke, Camilla Overgaard, Kim

generalforsamling 8. juni 2021 kl. 19.00

Ad 2: Lars Kiehn konstaterede generalfor-

Mikkelsen, Sofie Kirk Østergaard, Pernille

Online møde på Microsoft Teams

samlingen rettidigt indkaldt. Dagsorden

Jönsson Nüchel, Thomas Thomsen.

Referat:

godkendt med flg. tilføjelse: Punkt 14a:

• Lars Kiehn blev indstillet og valgt til

1. Valg af dirigent.

Tom Frederiksen orienterer fra DMFs

æresmedlem af Aarhus afdelingen.

a. Tommy Jo valgt

hovedbestyrelse.

2. Valg af referent.

Ad 3: Formanden fremlagde bestyrelsens

a. Tom Frederiksen valgt

beretning, som derefter blev godkendt.

DMF NORDVESTJYLLAND

3. Godkendelse af dagsorden.

Ib Bucholtz opfordrer til, at der arbejdes aktivt på,

Afholdt i Salling Hallen,

a. Dagsorden godkendt

at Nordjylland får repræsentation i Statens

søndag den 30. maj 2021 kl. 13.

4. Bestyrelsens beretning.

Kunstråd. Hanne opfordrer medlemmer til at

1. Velkomst

a. Beretningen var udsendt på forhånd, og kan

søge midler fra Statens Kunstråd. Ansøgnings-

• Valg af 8 delegerede til Årsmødet 2021: Erik

Referent: Lars Knudsen.

v/Formand Gunnar Poulsen.

ses her:

arbejdet kan være tungt, men DMF kan rådgive.

2. Valg af dirigent.

https://www.youtube.com/watch?v=A8r7qYZnjvE

Ad 4: Revisor Jess Heiselbæk gav en – som altid –

Beretningen blev taget til efterretning

humoristisk gennemgang af regnskabet. Mogens

5. Fremlæggelse af regnskabet og beslutning

Pedersen er fratrådt som kasserer, og Bo Møller

Poul Burgaard blev valgt.

3. Godkendelse af dagsorden.

Dagsordenen godkendtes.

4. Beretning om afdelingens virksomhed i det

er tiltrådt på posten pr 1.2. 2021. Generalforsamlingen godkendte regnskabet og gav decharge.

forløbne år. Beretning ved Formand Gunnar

b. Der blev truffet beslutning om decharge

Ad 5: Bestyrelsen anbefaler, at kontingentet til

Poulsen

6. Indkomne forslag.

DMF Aalborg forbliver som hidtil.

5. Fremlæggelse af regnskab og beslutning om

om decharge. a. Det reviderede årsregnskab blev godkendt

a. Ingen indkomne forslag

Dette blev godkendt.

decharge. Kasserer Marinus Poulsen

7. Fastsættelse af lokalkontingent.

Ad 6: Ingen indkomne forslag.

fremlagde regnskabet.

a. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent

Ad 7: Bo Møller, Jens Stage og Bettina Ejlerts

Regnskabet godkendtes.

MUSIKEREN NR. 3 / 2021

(75 kr. pr. måned)

Jensen på valg og ønsker at genopstille.

49 De blev alle genvalgt for 2 år.

DMF HERNING

Ad 11: Valg af bestyrelse og suppleanter Til

Ad 8: Nicolaj Pedersen blev valgt, som

Referat af generalforsamlingen i DMF Herning

bestyrelsen valgtes: Henrik Bank, Oliver Volf og

1.suppleant for 2 år og Jesper Zar Tønnov blev

søndag 30. maj 2021 på Østergaards hotel

Mathias Lund Thunbo . Til 1. og 2. suppleant

valgt som 2. suppleant for 1 år.

i Herning.

valgtes: Rasmus Feldborg og Egon Jakobsen .

Ad 9: Jan Guldbæk Sørensen ønsker ikke genvalg

Fremmødt: 27 medlemmer

Ad 12: Valg af revisor og suppleant Til revisor

på kritisk revisorposten. Mogens Pedersen blev

Ad 1: Valg af referent Flemming Nordenhof

valgtes: Ole Brandstrup Til revisorsuppleant

valgt, som kritisk revisor for 2 år.

valgtes til referent

valgtes: Inge Jette Hamborg.

Ad 10: Ib Bucholtz genvalgt på posten som kritisk

Ad 2: Valg af dirigent Carsten Kjær valgtes til

Ad 13: Forbundsnyt v/HB repræsentant Med-

revisor suppleant for 2 år.

dirigent

lem af hovedbestyrelse og forretningsudvalg,

Ad 11: Nye lønsatser til formand og kasserer blev

Ad 3: Godkendelse af dagsorden Dirigenten

Aarhus-formand Camilla Overgaard, orienterede

godkendt af generalforsamlingen.

konstaterede, at dagsordenen var udsendt i rette

om forbundsnyt. Hun stillede sig ligeledes til

Ad 12: Standardvedtægterne blev godkendt.

tid, og var i overensstemmelse med vedtægterne.

rådighed for spørgsmål fra de fremmødte.

Ad 13: Bestyrelsens forslag ang. valg af delege-

Ad 4: Formandens beretning Formand Jann

Ad 14: Eventuelt Under eventuelt tog Bent

rede til DMFs årsmøde september 2021 blev

Guldhammer aflagde sin ottende og sidste

Pedersen ordet og hyldede Jann Guldhammer

efter en kortere debat godkendt.

beretning som formand. Den grundige, under-

for otte års dybt engageret indsats, som særde-

Ad 14: Bestyrelsens forslag til dette års valg

holdende og fornemt illustrerede beretning blev

les aktiv formand. Indslaget høstede minutlangt,

af delegerede til årsmødet blev godkendt.

taget til efterretning med stor applaus.

taktfast bifald fra forsamlingen. Derefter var der

Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til

Ad 5: Fremlæggelse af regnskab og budget

uformel snak inden den afsluttende spisning.

at arbejde på en forenkling af fremtidig

og beslutning om decharge Regnskabet, der

Referent Flemming Nordenhof

procedure desangående.

blev fremlagt og gennemgået af kasserer Bent

Ad 15: Hanne orienterede kort om det fore-

Pedersen, blev taget til efterretning med applaus.

DMF ODENSE

stående 125-års jubilæum I december 2021 I

Ad 6: Fastsættelse af lokalkontingent

Referat af generalforsamling i DMF Odense,

Aalborg afdelingen.Tak for i aften

Formanden gennemgik de forskellige typer af

2. maj 2021

Referat Bente Benjaminsen

kontingenter, og hvordan fordelingen er mellem

Referat: Generalforsamlingen foregår online

hovedforbund og lokalafdeling. Lokalkontingen-

via Microsoft Teams

DMF DJURSLAND

tet blev fastsat uændret (90 kr. månedligt for

Ad 1: Fællessang: ”Det er i dag et vejr”

Ordinær Generalforsamling 2021 27.5.21

F-medlemmer).

Ad 2: Gennemgang af dagsorden. Christoffer

Referat:Fremmødte: Kristian Danielsen, Torben

Ad 7: Indkomne forslag Bestyrelsen havde ind-

Gausdal Find er udpeget som referent.

Meldgård, Birgit Juhl og Bo Jacobsen

givet forslag til ændring og justering af afde-

Ad 3: Camilla Overgaard Rasmussen (formand i

Afbud: Anders Gantriis, Finn Rosenløv, Niels

lingens vedtægter, bl.a. som følge af, at forbun-

DMF Aarhus) valgt som dirigent. Simone

Vincent

dets kongres fremover ændres til årsmøde.

Stensgaard Rolsted (medlem af bestyrelsen i

a) Dirigent : Bo Jacobsen valgt

Formanden gennemgik de foreslåede justeringer

DMF Odense) valgt som stemmekontrollør

b) Dagsordenen godkendt

og ændringer grundigt, og de blev alle vedtaget

ved brug af Survey Monkey.

c) Formandens beretning modtaget

enstemmigt af generalforsamlingen.

Ad 4: Generalforsamlingen 2021 er godkendt.

d) Regnskabet godkendt

Ad 8: Orientering om Årsmødet 2021 Formanden

Ad 5: Ønske om at ændre i rækkefølgen på pkt. 6

e) Ingen indkomne forslag

fortalte om årsmøderne og måden det foregår

og 7, således at pkt. 6 bliver til fremlæggelse af

f) Afdelingens lokalkontingent blev vedtaget

på, samt orienterede om muligheden for at blive

årsregnskab. Ændring er godkendt.

delegeret. Ingen af de fremmødte ønskede at

Ad 6: Årsregnskab (pkt. 7 i dagsordenen –

g) Bo Jacobsen genvalgt som kasserer for ét år

kandidere til delegeret. Der var enighed om, at

ændret til pkt. 6). Erik Holm (revisor) gennemgår

h) Anders Gantriis valgt til bestyrelsen for 2 år.

det fortrinsvis bør være bestyrelsesmedlem-

regnskab og kan ses som bilag.

Torben Meldgård blev valgt for ét år ekstra-

mer, der primært sendes som delegeret til

Regnskabet er godkendt uden bemærkninger.

ordinært

årsmøderne.

Ad 7: Årsberetning (pkt. 6 i dagsordenen –

i) Niels Vincent blev valgt som suppleant for ét år

Ad 9: Valg af kasserer (ekstraordinært valg for et

ændret til pkt. 7). Årsberetningen er sendt ud

j) Statsaut. Revisor Mikkel Johansen, Robæk

år) Kasserer Bent Pedersen ønskede at fratræde

sammen med generalforsamlingsindkaldelsen.

et år før tiden efter en fornem indsats gennem

Der bliver kort berettet om dødsfald, jubilarer,

k) eventuelt

mange år. Som ny kasserer valgtes ekstraordi-

aktiviteter og events i 2020-2021, praktikforløb,

Bo Jacobsen, referent

nært for 1 år Oliver Volf. Bent Pedersen tilbød at

bestyrelsens interne arbejde, nye tiltag i afde-

være backup den første tid.

lingen, en ny støttepulje, fokus på fællesskab og

Ad 10: Valg af formand Som ny formand valgtes

værdisætning, samarbejdspartnere og ungdoms-

den hidtidige næstformand, Jens Ottosen.

udvalget.

uændret

Revisionsselskab blev genvalgt for ét år

50/Medlemsservice Ad 8: Bestyrelsen foreslår en fastholdelse af

DMF TREKANTEN

kontingentet på 110 kr. Dette er vedtaget uden

Ordinær generalforsamling i

bemærkninger.

DMF Trekanten 2021

Ad 9: Ingen indkomne forslag til afdelingen.

Dato og tidspunkt: Søndag den 27. juni

Ad 10: Stina Bekker er genvalgt som forperson

2021, kl. 16.00

genvælges for 2 år, og Kim Dupont vælges

for 2 år.

Sted: Restaurant Skyttehuset

for 1 år.

Ad 11: Simone Stensgaard Rolsted og Kristine

Referat

Bjørg Markussen ønsker genvalg. Begge er

1. Valg af dirigent – Leif Urhøj

Møller Lauridsen vælges for 2 år som ny

genvalgt som bestyrelsesmedlemmer for 2 år.

2. Godkendelse af dagsorden og valg af

revisor, og som revisorsuppleant for 2 år

Ad 12: Anna Halkjær Nielsen ønsker ikke genvalg, hvorfor der skal vælges bestyrelsessuppleant.

referent – Rie Damgaard vælges.

3. Bestyrelsens beretning ved formand

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Christian Daugaard og Torben Pedersen genvælges begge for 2 år.

9. Valg af suppleanter: Nicolai Damgaard

10. Valg af revisor og revisorsuppleant: Laif

vælges Kent Illum.

11. HB-medlem Erik Bekker fra Aarhus-afdelingen

Kasper Grøn er valgt som bestyrelsessuppleant

Tommy Vesterlund: Formanden aflagde

orienterer om nyt fra HB, og tager forslag med

for 2 år.

beretning. Den blev taget til efterretning af

tilbage til HB fra os, omkring orientering af

Ad 13: Niels Christian Resting er genvalgt for

forsamlingen.

bestyrelsen ved medlemsoverflytning, ud-

yderligere 2 år som kritisk revisor.

4. Regnskab for 2021 ved kasserer Rie

meldelse og restancer.

Ad 14: Stina Bekker fremlagde lovforslag om-

Damgaard: Der var pga. kongressen budget-

kring vedtægtsændring. En enkelt bemærkning

teret med et underskud, men 2020 endte

borg: Carsten Bo, Tommy Vesterlund, Rie

omkring ordlyden i forslaget, som er taget til

med et nærmest 0-regnskab, der skyldes

Damgaard, Christian Daugaard og Jens

efterretning.

alle de aflyste arrangementer – ikke mindst

Ad 15: Bestyrelsen foreslår at stille med 6 dele-

medlemsfesten. Der arbejdes nu på en ny

gerede ved Årsmødet 2021. Dette godkendes. 5

måde at budgettere, da årsmøderne nu falder

delegerede bliver valgt på generalforsamlingen:

hvert år, og ikke som kongressen hvert 4. år.

Christoffer Gausdal Find, Stina Tølbøll Bekker,

Til gengæld er udgifterne til tabt

Johannes Lindhardt Mogensen, Simone

arbejdsfortjeneste halveret, da hoved-

Stensgaard Rolsted og Kristine Bjørg Markussen.

5. Indkomne forslag – ingen.

en 6. delegeret.

6. Fastsættelse af afdelingskontingent – det

Ad 17: Fællessang: ”Visen om de 18 svaner” Referent: Christoffer Gausdal Find

Søgaard.

13. Eventuelt: Der uddeles 50 års jubilæumsgave, og snakkes løst og fast.

forbundet dækker halvdelen.

Bestyrelsen får beføjelser til at vælge Ad 16: Ingen input.

12. Valg af delegerede til årsmødet i Sønder-

nuværende lave niveau på 75 kr. fastholdes.

7. Valg af afdelingsformand: Tommy Vesterlund genvælges for 2 år.

KONKURRENCE FOR UNGE STRYGERE OG BL ÆSERE FRA DANMARK OG SVERIGE WWW.ORESUNDS-SOLIST.COM

ØRESUNDS SOLIST 2022 TILMELDING 25. NOVEMBER 2021

2022 BLÆSERE OG STRYGERE

INDLEDENDE RUNDE I DANMARK 8. JANUAR INDLEDENDE RUNDE I SVERIGE 15. JANUAR FINALE 6. MARTS

51

Skal du udgive musik selv?

Fysisk eller digitalt?

Så har du brug for rådgivning.

Book et møde til en uformel snak om hvad Gateway Music, Dansk Musiker Forbunds musik-selskab, kan gøre for dig.

Digitalt er vi ude på 150 portaler worldwide. Du kan anvende vores webshop til fysiske produkter og vores distributions-led til forhandler-salg.

Kontakt Gateway Music gatewaymusic@dmf.dk +45 35 240 232

Besøg online butikken på gatewaymusicshop.dk

NR. 3 / 2021 MUSIKEREN

NÆSTE NUMMER AF

UDKOMMER I DECEMBER 2021

NR. 1 /

D FOR FAGBLA

UND ER FORB MUSIK DANSK

gust

2017

li/au ING ni/ju RVISN for 3/ju NR. UNDE e MUSIK er børns øjn ONISK n åbn ntalELEKTR se på Ipad’e instrume rn’.

bel til Bø vælge ‘Strøm Musikska nogle til at ger fra og får ER erfarin musik TIVER rnen, som er et astil, viserT isning E KEN MO på m ller i hje underv der t fortæ MUSIK øser dopamin FOLK r budt lære. De TIL ser ha folk. Men udl R os til at st.

Musik A es t. rer ej er Vuu GE mentm lk og gr arkede motive sist Pet m stof, der ru fo J OG r og bas GRE store inst for musik spore på forske hjerne r at De to nyhede atning af m s afm ser us so ND en vi i Aarh R BU også sted rytmiske FO R af E n ller SIK 2017 kroner ru . Men de festen.

MU r HUS t til stad NSK AAR millione rhoved indbud R DA ge ltu ikke D FO k ku Man r sig BLA pæis føle FAG euro scene usik ik ler m us at m m ud ik d’ sa ndhe få mus NK og Su er at oren. kt KETA ’Musik . Målet TÆN etanken rdenen ndhedsse ve Tænk heds rolle i su nd re og su en stør e spill

2020

FAGBLA D FOR

OVEREN

FORFAT

TEMA

isning

underv Musik

EN OGtiEd,NhvoSr jeg JOYder M ng la stløs” går for er jeg ra

KULTUR

TER MINIS

bliv “Hvis illet, så E N ke får sp TO R ik

DANSK MUSIK ER FORB UND

SK

OM DMFs juridiske ST hold ind arbejd sret for en for handle de me r lige nu ansættelses dlemm - og overen er, der skoms er ans ter for at i sta t og kom muner .

men for gang sam g ER første TONY’S y’s spillede uelle. Denne gan akt en Ton nu igen Grupp Øjne’. en og er Mørke 60 år sid top-hittet ‘To nsk med Da

TILBAGE

KNUD ROMER

“Musik

TER OG

DIGTER

er ilten

, jeg ån

der”

FAG BLA

GATEWA Y

TEM

A

Kæ – så re kom til at dan få mune spill r vi d r e et

M ER O L D s u N u er V HA OFFER Pet SIK MU OG ST SEX

I A TEM IK E R E SS E K S MU DHED SUN t

Læs denne og tidligere udgaver af MUSIKEREN på www.dmf.dk MUSIKEREN NR. 3 / 2021

NR. 1/

202

MUSIC 1 D FO Selvom R DA Sille Nil sson hav engels NSK ksprog de sto MU ede mu r succes ‘Sig En SIKE sik, har Lyd’ val med sin M 14 RED LA R FO hun me gt at skr U SIK det DIES d album I år RBU ive på met Det er LI dansk.

25 år sid ND VET sk som BLO en, at 14 dekop adm ylen Red Lad M s bli af 30 in ies gen an ’ernST esRERest afst Læisstrom opstod his dt isk ande ork and ativdet I SerV af mel armsltor t nd æ e kvi kom ENsam lem D me navn. bikes mus ngde og eor natiter. BORG iker ne og kort m onen DIR enne af kom IG skel mun Saxo ERET ig en. fo IMP tegn nist N ana ROVIS sp Pi Aa ATIO brug roget ’Ext er so bo-K N m pæ empo im dago rize’, so har op fund gisk m hu reds et kab. n blandt lydande t

EN H

NR.

IM

Orga MELS ni udgi st Sven K STE ve M Vern spill lse fra er Ol ME Ga et på sen Nor teway udgi deur M ver opas usic m nu si ed n enes te Ca musik af anden vaill é-Co Widor, ll-or gel.

3 / 20

21