Musikeren 3/2022

LIGESTILLINGEN I SANGBOGEN

Højskolesangbogen har nu langt flere sange af kvindelige komponister og sangskrivere end tidligere. Og det er vigtigt for ligestillingen.

VIL KULTURORDFØRERNE ØGE STØTTEN?

Honorarstøtteordningen skal hæves, mener Dansk Musiker Forbund. Vi spørger politikerne, om de er klar til at finde flere penge til musikerne.

DMF ANBEFALER FTFa

Dansk Musiker Forbund anbefaler at bruge akassen FTFa. De er nemlig eksperter i det kunstneriske arbejdsområde og atypiske ansættelser.

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

Udgiver

Dansk Musiker Forbund

Næste deadline

Deadline for idéer til artikler: 1. november kl. 12

Deadline for navnestof og annoncer: 15. november kl. 12

Kontakt MUSIKEREN

Tlf.: 35 240 240, e-mail: barud@journalist.com

Medlemsblad for Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk

Sekretariatschef

Henrik Engstrøm (konstitueret).

MUSIKERENs redaktion

Henrik Engstrøm, he@dmf.dk (ansv. chefredaktør)

Rasmus Barud Thomsen, barud@journalist.com (chefredaktør)

Mads Mazanti (journalist)

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Skribenter

Mads Mazanti, Nils Harbo, Rasmus Barud Thomsen

Korrektur

Rasmus Barud Thomsen

Annoncer

Rasmus Barud Thomsen, barud@journalist.com

Design & layout

Cecilia Brøgger, www.ceciliabroeggerdesign.dk & Sofie Engel, www.itsallabout.dk

Medlem af Danske Medier

Tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

FORSIDEFOTO:

Katinka Bjerregaard. Foto: Ulrik Jantzen.

FOTO: Kasper Kristoffersen / Büro Jantzen.

Skattepenge skal ikke presse musikernes løn ned

Der er en urimelighed, jeg har funderet over et stykke tid. Hvorfor kan arrangører få offent lig støtte til koncerter og arrangementer uden at betale for musikernes arbejde eller uden at betale en ordentlig løn og sikre rimelige arbejdsvilkår?

For mig er det helt hen i vejret, at den skat, vi betaler, går til at presse musikernes løn ned. Når offentligt støttede arrangementer kan slippe af sted med at give ingen eller lav løn, presser det alle.

Folketingsvalget er på trapperne, og et af mine største ønsker til en kommende regering er, at der fremover stilles krav til ordnende løn- og arbejdsvilkår, når der tildeles offentlig støtte indenfor musikbranchen.

Jeg er heldigvis ikke alene om det ønske. Kulturordførerne fra både Enhedslisten, SF og Radi kale Venstre meldte ud, at de mener det samme d. 23. august. Og Socialdemokraterne er villige til at lytte. Jeg tror og håber på, det kan lykkes.

Vi har her i bladet spurgt politikerne, om de vil øge midlerne i honorarstøtteordningen. Spillesteder, der får honorarstøtte, betaler musikerne for deres arbejde. Men der er ikke kommet flere penge i puljen siden 2001.

Det betyder, at støtten i praksis er blevet udhulet siden 2001, fordi den ikke følger pris- og lønudviklingen i samfundet – og fordi politikerne ikke har tildelt flere penge til puljen. Der kan altså finansieres færre koncerter og dermed færre musikere fra puljen. Heldigvis ser det også her ud til, at vi kan finde opbakning til at forbedre musikernes forhold.

Jeg håber, at I alle vil bakke os op under den kommende folketingsvalgkamp, hvor vi som forbund vil arbejde for bedre økonomiske levevilkår for vores medlemmer.

Mange hilsner Søs Nyengaard

ARTIKLER

06 ”DET ER SKØNT AT VÆRE TILBAGE IGEN. MEN VI SKAL HAVE FLERE KVINDELIGE FORBILLEDER PÅ SCENEN”

Katinka Bjerregaard gør status over musiklivet 2022.

14 KAGEN SKAL GØRES STØRRE, OG MUSIKERNE SKAL HAVE MERE I LØN: MEN HVAD SIGER POLITIKERNE?

Den samlede honorarstøtte er for lav, mener DMF.

18 FLERE KVINDER I HØJSKOLESANGBOGEN ER GODT NYT FOR LIGESTILLINGEN

Nye øjne har fundet plads til flere kvinder.

22 LIGESTILLING I BESTYRELSESLOKALET ER EN STRUKTUREL UDFORDRING

Der er udfordringer med ligestilling mellem mænd og kvinder i landets bestyrelser. Også i musikkens verden.

24 NY UDDANNELSE PÅ HØJESTE NIVEAU SKAL

UDBREDE MUSIKKEN I HELE LANDET

Bliv klogere på den nye uddannelse.

28 PODCAST TIL MUSIKERE

Flere musikere kaster sig over podcast-produktion.

32 SÅDAN HAR DU ALDRIG HØRT STRAVINSKY FØR

Trommeslager Stefan Pasborg bygger bro med sin egen fortolkning af Stravinsky.

36 DMF ANBEFALER A-KASSEN FTFa

FTFa er eksperter i det kunstneriske arbejdsområde.

FAST STOF

03 FORPERSONENS LEDER

38 GATEWAY UDGIVELSER

40 MEDLEMSSERVICE

NINA LIV BENDSTRUP arbejder med podcast. Foto: Mads Mazanti.

KATINKA BJERREGAARD gør status. Foto: Ulrik Jantzen.

DY PLAMBECK har sikret flere kvinder i højskolesangbogen. Foto: Les Kaner.

TROMMELAGER STEFAN PASBORG spiller Stravinsky på sin egen måde. Foto: Mads Mazanti.

I nterview

KATINKA Bjerregaard er glad for at være tilbage på landevejen med Kat inka Band. Dog tog det noget tid, før publikum også var helt tilbage til normalen.

Det er skønt at være tilbage igen. Men vi skal have flere kvindelige forbilleder på scenen

Efter to års corona-dvale er Katinka Bjerregaard igen på farten landet rundt med Katinka Band. Her gør den åbenhjertede sangskriver status over tilbagekomsten til det levende musikerliv samt vigtigheden af flere kvindelige forbilleder i den danske musikbranche.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN / FOTO: ULRIK JANTZEN

” Det er skønt at være tilbage igen,” siger Katinka Bjerregaard med sit brede smil, da Musikeren møder hende på en hyggelig cafe i det indre København. Som forsanger og sangskriv er i Katinka Band har hun som de fleste af landets øvrige artister ventet utålmodigt på genåbningen af landet. På at komme ud og spille igen. Bandet kom da også hurtigt ud at starthullerne. Kort efter restriktionerne blev løftet i det tidlige forår, rejste de landet rundt på turné. Men både dem selv og pub

likum skulle lige støves af efter to år i dvale, fortæller hun.

”Som band skulle vi huske, hvordan det nu er, man gør på en scene. Men det kom hurtigt. Det tog længere tid med publikum. I starten var de meget tilbageholdende, særligt med stå tæt på hinanden. Det krævede, at jeg som frontperson ruskede lidt op i dem, særligt til de første koncerter,” siger Katinka Bjerregaard.

Eksempelvis havde mange vænnet sig til at sidde ned, og mange havde også svært ved

pludseligt at stå skulder ved skulder og lade hæmningerne falde.

”Folk var lidt berøringsangste, og det var mit job at gøre dem opmærksom på, at den tid er slut nu. At vi godt må svede på hinan den og skråle med. Og det var dejligt at se, at folk – både under koncerterne og som vi kom længere frem i koncertrækken – hurtigt glemte de kasser, vi har været proppet ned i under corona,” siger hun.

nterview

FOR MANGE TILBUD MED DET SAMME

Hun har dog også bemærket, at publikum nok føler sig lidt bombarderet af alle de festivaler og koncerter, der har været henover sommeren.

For sammen med den flaskehals, der er bygget op med to års aflyste koncerter, er der måske lige lovligt mange tilbud med lidt for meget af den samme musik, mener Katinka Bjerregaard, der har oplevet at være med i det samme line up til flere festivaler.

”Det virker som om, at mange arrangører har villet lavet lave en festival med de samme fem eller 10 bands. Og det skal nok balanceres lidt i fremtiden, så vi får flere forskellige profiler med og en større diversi tet. Både af hensyn til publikum og de mange forskellige artister,” siger hun.

HVOR ER DU DYGTIG!

Netop diversitet og ligestilling inden for musikken – og i samfundet generelt – ligger hende meget på sinde. Når vi taler om musik branchen gælder det alt fra manglen på kvin delige backing musikere over den historisk ulige fordeling mellem mænd og kvinder i Højskolesangbogen til, hvordan journalister og medier tilgår det, at man er både forælder OG musiker, som hun udtrykker det.

For i forhold til det sidstnævnte er det nogle andre spørgsmål, hun får som kvinde, end hendes mandlige kollegaer, fortæller hun.

”Det med, hvordan man balancerer børn og karriere, det er desværre et spørgsmål flest kvinder bliver stillet. Det er typisk noget, man hellere vil snakke med kvinder om, og som fylder mere i interviews med kvinder,” siger hun og uddyber:

”Derfor ender det tit med en historie om, ”hvor er hun vild, at hun både kan være musiker og mor. Dygtig!” Men hvorfor ikke også snakke med mændene om, hvordan det er at være far?”

EN VÅD AFTEN

I det hele taget mener hun ikke, at det at være blevet forælder, er en ting, hun skal hyldes eller beundres for. Undfangelsen skete efter en våd aften på Cafe Intime på Frederiksberg,

og det krævede ikke de store anstrengelser, fortæller hun. Derimod er det arbejdet med musikken, der har krævet hårdt arbejde og vedholdenhed.

”Der er nogle strukturelle ting, som skal ændres i vores syn på, hvad forældrerollen betyder for mænd og kvinder,” siger hun.

I det spor er hun yderst begejstret for de nye barselsregler, hvor 11 uger nu er øremær ket mænd. Her er selvstændige mænd dog undtaget, hvilket hun undrer sig over.

”

Folk var lidt berøringsangste, og det var mit job at gøre dem opmærksom på, at den tid er slut nu. At vi godt må svede på hinanden og skråle med.

KATINKA

”Jeg er sgu også selvstændig, så hvorfor kan vi ikke være lige om det?,” siger hun og uddyber, at hun og hendes mand, der også er selvstændig, holdt lige meget barsel – fire måneder hver – hvor efter de skiftedes lidt.

Og det fungerede i øvrigt fint, fortæller hun.

”Min mand vidste fra starten, at musiker livet var vigtigt for mig, og vi aftalte for lang tid siden, at det er et korthus, vi har sammen. Og at vi må finde ud af det sammen.”

VI SKAL TALE MERE SAMMEN

Som musiker er man netop ofte selvstændig og dermed sin egen chef. Det betyder ifølge Katinka, at der nogle ting, der har været svære at få talt om. Og stadig er det. Det gælder eksempelvis løn- og arbejdsforhold, hvor mange arbejder uden overenskomst i et marked, hvor konkurrencen mellem musikere også kan være hård.

31-ÅRIGE Katinka Bjerregaard vandt i 2015 P3’s KarriereKanonen og ved prisuddelingen Steppeulven 2017 vandt hun prisen som ‘Årets Håb.’

Jeg har mange helte inden for litteraturen, som jeg ofte vender tilbage til. Søren Ulrik Thomsen, Tove Ditlevsen og Frank Jæger for bare at nævne nogle af dem, som jeg holder meget af. Og så går jeg meget op i at have styr på de nye danske forfattere som Cecilie Lind og Lea Marie Løppenthin, der er en del af den store bølge af danske forfattere, der skriver virkeligt spændende.

Der er nogle strukturelle ting, som skal ændres i vores syn på, hvad forældrerollen betyder for mænd og kvinder.

KATINKA

Især kvindelige musikere imellem har der været en hård konkurrence, fortæller Katinka Bjerregaard, som måske bunder i, at mange har følt, at der ikke er plads til dem alle sam men.

”Derfor har der været en kultur, hvor vi kvinder ikke har talt så meget med hinanden. Men det har heldigvis ændret sig til det bedre, hvor bl.a. DPA(Danske Populær Autorer, red) og Sony holder kvindemøder. Her bliver der talt om alt fra lønforhold til ubehagelige ting, man har oplevet,” siger hun.

VI SKAL TALE OM DET

Ubehagelige ting kan i værste fald være, at man har brug for støtte til at sige fra over for

nogen, der forsøger at udnytte en magtposi tion til uønsket seksuel kontakt eller diskrimination, fortæller hun.

”Det sker desværre stadigvæk en gang imellem, og derfor er de kvindelige netværk vigtige. Men derfra skal samtalen bredes ud til mændene, hvor vi skal tale om, hvad vi hver især oplever,” siger hun.

Og reaktionen fra hendes mandlige kolle gaer, når hun fortæller om ting, der er sket, er typisk chok og forbavselse efterfulgt at stor opbakning, fortæller hun.

”Men som musikere kan vi nemt komme til at stå alene med de ubehagelige oplev elser. Og derfor skal vi insistere på at få en kultur, hvor vi taler om det, og hvor det er okay

31-årige Katinka Bjerregaard er for sanger og sangskriver i Katinka Band, der udover hende består af Simon Ask, Marie Hageltorn Christiansen og Tobias Rye Adomat. Katinka Band har indtil videre udgivet de tre albums Ekstrem sport (2022), Vokseværk (2018) og Vi er ikke kønne nok til at danse (2017). Hun bor på Vesterbro med sin mand, fotografen Daniel Buchwald, og deres tvillinger på snart tre år.

BLÅ BOG

DET helt store problem ift. ligestilling er ifølge Katinka Bjerregaard, at der mangler kvindelige forbilleder på de danske musikscener.

at sige det højt, når man bliver udsat for en urimelig opførsel.”

KULTURÆNDRING PÅKRÆVET

Når kvinder i dag bliver forskelsbehandlet, eller ikke har de samme muligheder som mænd, handler det ifølge Katinka Bjerre gaard også om samfundsmæssige struk turer, der fortæller kvinder, hvad de kan eller ikke kan.

Og her nytter den ofte hørte bemærkning om, at ”kvinderne bare kan gøre det, hvis de gerne vil,” ikke noget, mener hun.

Den helt store udfordring i forhold til at skabe ligestilling og ligelig repræsentation drejer sig nemlig ifølge hende om manglen på kvindelige forbilleder. Når det kommer til musikken, kan det eksempelvis være fraværet af kvinder på bestemte instrument er, som producerer, sangskrivere eller plade selskabschefer.

For når man som ung ser verden se ud på en bestemt måde, så tror man ofte, at det også er sådan, tingene er. Med alle de begrænsningerne, der kan være i den opfat telse, forklarer hun.

”Og det er her, det starter. Der er mange kvinder, der slet ikke tror, at de kan gå i en bestemt retning, fordi de ikke har nogen at se op til. Derfor er det vigtigt, at kvindelige musikere på alle instrumenter – ikke kun som sangere – bliver spillet i radioen og booket til koncerter,” siger hun.

KVOTER KAN VÆRE SVARET

Stod det til Katinka Bjerregaard kunne en del af løsningen på manglende kvindelige forbill eder derfor bestå i et krav om kvoter på de of fentligt støttede radiostationer, spillesteder og festivaler.

”Hvis vi virkeligt skulle gøre noget, der gjorde en forskel, ville en lige fordeling mel lem mænd og kvinder være et sted at starte. Det skulle måske kun være i en periode, men den skulle være lang nok til, at den kunne in spirere og vise vejen for den kommende gen eration af musikere,” siger hun og uddyber:

”Jeg ved godt, det er drastisk, men hvis ikke der er nogen, man kan spejle sig i, så ændrer samfundet sig ikke.”

At kvoter i det omfang ikke just er på politikernes to-do liste, er hun godt klar over, og af samme årsag tror Katinka Bjerregaard, at det vil tage lang tid endnu, før vi er der, hvor der er tale om reel ligestilling og lige muligheder for kvinder.

Men hun kan selv gøre sit. Både gennem sine tekster, hvor ligestilling er et tilbagevendende tema, og privat.

”Vores samfund er fyldt med eksempler på, at vi tillægger mænd og kvinder forskel

lige egenskaber og interesser på baggrund af deres køn. Men man kan ikke se på en kvin de- eller mandekrop og deraf udlede, hvad folk er dygtige til. Den struktur vil jeg gerne gøre op med,” siger hun.

KKonkret betyder det bl.a., at hun sammen med sin mand er opmærksom på, at deres børn ikke får deres evner defineret ud fra, om de er dreng eller pige.

”Der er biologisk forskel på køn, ja. Men mulighederne, de skal være ens.”

SELV om hun godt ved, det kan virke radikalt, er Katinka fortaler for, at der i en periode indføres kvoter for mænd og kvinder til offentligt støttede koncerter og ditto radiokanaler.

Kagen skal gøres større og musikerne skal have mere i løn: Men hvad siger politikerne?

Den samlede honorarstøtte er for lav, hvilket er den primære årsag til, at musikerne på landets honorarstøttede spillesteder ikke får en bedre betaling for deres arbejde. Det mener DMF, der ønsker problemet løst ved roden. Men vil politikerne være med til det?

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

M inimumstariffen for rytmiske musikere er i dag på 2.247,74 kr. for maximalt tre gange 45 minutter eller to gange 60 minutters spilletid. Dette er inklusive feriepenge og dækker også den tid, der bruges på at øve.

Og desværre har den minimumstarif udviklet sig til en standardbetaling, der er nærmest umulig at forhandle op for mange musikere rundt om i landet. Det fortæller anden næstforperson i Dansk Musiker For bund, Henrik Jansberg.

Og selv om det er netop DMF, der hvert år regulerer minimumstariffen, så følger mini mumstariffen den generelle lønudvikling på arbejdsmarkedet, fortæller han.

”Vi ønsker, at alle musikere, der spiller på de honorarstøttede spillesteder, skal have en højere betaling. Derfor bør kagen gøres større, så alle kan få et større stykke uden, at andre må undvære,” siger han.

I dag er den samlede honorarstøtteord

HONORARSTØTTEORDNINGEN I TAL

• Det statslige tilskud har i mange år været fast 17,6 mio. kr. (8,8 fra Finansloven og 8,8 fra udlodningsmidlerne). Fra 2018 er finanslovsbevillingen blevet pris- og lønreguleret, således at der i 2022 er 18,1 mio. kr. (9,3 + 8,8) i alt til uddeling.

• Ved fordelingen af det statslige tilskud for 2022 var den samlede kommunale indstilling på 25,5 mio. kr.

• Ordningen har en del tilbageløb af ubrugte midler, som spillestederne sender tilbage til styrelsen, efter de har aflagt regnskab for det foregående år. Disse midler lægges

oven i næste års pulje, og de bevilgede statslige tilskud bliver derfor højere, end hvad der er afsat på finansloven.

• Tilbageløbet har svinget meget fra år til år, men har oftest ligget i spændet mellem 200.000-500.000 kr. Efter 2020 og 2021 har der på grund af corona-restriktioner og -nedlukninger været ekstraordinært mange og store tilbagebetalinger. Det vil forhøje puljen for 2023 med 6,4 millioner kroner, hvilket er en væsentlig forøgelse.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen

ning på ca. 18 mio. kr., der fordeles af Statens Kunst fonds Projektstøtteudvalg for Musik. Når kommunerne bevilger penge til honorarstøtte, betaler statskassen et tilsvarende beløb til de spillesteder, der modtager støtte.

Udmøntet i praksis bliver den fælles betaling fra stat og kommune altså ca. 36 mio. og omregnet i honorarklip giver det omkring 16.000 klip på årsbasis.

EN GOD ORDNING

Og ifølge Henrik Jansberg er det grundlæggende en god ordning, der har bevist, at den virker efter hensigten. Nemlig, at pengene bruges til at honorere professio nelle musikerne for at spille og sikre et bredt udbud af koncerter landet over.

”Folk i udlandet er fulde af beundring over den her løsning, og det er ret unikt, at vi i et lille land som Dan mark har skabt et arbejdsmarked for en mangfoldighed af professionelle musikere. Problemet er bare, at mini mumstariffen som standardbetaling er for lav i forhold til musikernes arbejde forbundet med hvert job,” siger han.

Da ordningen trådte i kraft 2001, skete det på baggrund af en rapport, der tydeligt beskrev den nødven dige finansiering. Desværre bevilgede man kun ca. halvdelen af den forudsatte finansiering, og siden da er ordningen ikke blevet tilsvarende opjusteret, fortæller Henrik Jansberg.

ØNSKER EN FORDOBLING

Derfor er det helt klare budskab fra DMF, at der fra politisk hold skal afsættes flere penge til honorarstøt teordningen.

”Hvis politikerne på Christiansborg ønsker at opretholde niveauet af musikarrangementer af høj kvalitet, hvor udøverne får en rimelig betaling for deres arbejde, så koster det nogle flere penge. Set i det store billede er det faktisk småpenge, det drejer sig om, selv når man alene ser på kulturområdet,” siger Henrik Jansberg, der selv mener, at en fordobling af den nuværende støtte vil være et godt udgangspunkt.

”

Hvis politikerne på Christiansborg ønsker at opretholde niveauet af musikarrangementer af høj kvalitet, hvor udøverne får en rimelig betaling for deres arbejde, så koster det nogle flere penge.

HENRIK JANSBERG, ANDEN NÆSTFORPERSON I DANSK MUSIKER FORBUND

Men hvad siger politikerne så til det?

HONORARSTØTTEORDNINGEN skal have et ordentligt løft, mener Henrik Jansberg, der er anden næstforperson i DMF. Foto: Privat.

Der skal flere penge til musikerne

Zenia Stampe, kulturordfører og medlem af Folketinget for Radikale Venstre.

Zenia, skal der flere penge til honorarstøt teordning?

”Ja, det vil vi gerne finde flere penge til, så tariffen kan hæves. Den er lav, og under corona har vi især diskuteret kunstnernes arbejds- og lønforhold, og her er der en god mulighed for at gøre noget ved det.”

Hvorfor er det vigtigt for jer?

”Musikerneskalhavebedrevilkår,ogStatens bidrag er i dag relativt småt. Så det bør hæves, så de enkelte musikere får en bedre betaling for deres arbejde. Vi vil også gerne sepåathæveordningen,såderudoverbedre løn også kan komme mere musik. Altså et væsentligt løft på området.”

Satsen er lav. Men mange tjener mere

Jon Stephensen, tidligere Teaterdirektør og kandidat til Folketinget for Moderaterne.

Jon, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?

”Jeg forstår godt, at minimumsbetalingen til musikerne kan virke lav, når man tænker på transporttid og –omkostninger. Men jeg ved også, at der er mange musikere, særligt de store navne, der får meget en meget højere betaling end tariffen.”

Men der er stadig mange musikere, der må nøjes med minimumstariffen – så skal der flere midler til området – ja eller nej?

”Du kan ikke sætte en pistol for panden på mig og bede om et svar på den måde. Inden jeg kan svare på det, vil jeg gerne vide, hvor stort problemet er. Altså, hvor mange musikere, der får minimumstariffen og hvor mange, der får mere. Men jeg er enig i, at satsen er lav. På den anden side skal man også ofte igennem nogle hårde perioder, når man starter op i den branche.”

Det rigtige tidspunkt at hæve beløbet på

Charlotte Broman Mølbæk, kulturordfører for SF og medlem af Folketinget.

Charlotte, skal der flere penge til honorarstøtteordning?

”Jeg mangler at sætte mig helt ind i det, men grundlæggende lyder det som et rimeligt forslag. Jeg er stor fan af fællestilskudsordninger som denne mellem stat og kom muner,ogdetvirkersomom,atdennefungerer rigtiggodt.

Så du vil ikke afvise at bevilge flere penge? ”Nej, jeg synes tværtimod, det virker som det helt rigtige tidspunkt at støtte musikerne på, der har haft det svært under corona, og som generelt kunne bruge en bedre betaling. Så det er jeg bestemt åben over for, og det er noget, jeg vil sætte mig mere ind i nu.”

ZENIA STAMPE. Foto: Steen Brogaard.

CHARLOTTE BROMAN MØLBÆK. Foto: Steen Brogaard.

JON STEPHENSEN. Foto: Claus Peuckert.

Det er stramme tider

(Ida Auken har kun svaret kortfattet via SMS.)

Ida Auken, kulturordfører for Socialdemokratiet og medlem af Folketinget.

Ida, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?

”Vi er altid villige til at kigge på at forbedre forholdene for landets kunstnere. I disse tider og med en stram finanslov, vil der være tale om en prioritering, hvor man så skal finde pengene et andet sted.”

JAN E. JØRGENSEN. Foto: Steen Brogaard.

Det lyder som et beskedent honorar

Jan E. Jørgensen, kulturordfører for Venstre og medlem af Folketinget.

Jan, skal der flere midler til honorarstøtteordningen?

”Ja, det tænker jeg umiddelbart. Jeg var faktisk ikke klar over, at tariffen var så lav. De cirka 2250 kr. lyder som et beskedent beløb, når man tænker på, hvor meget arbejde, der er i det for musikerne.”

Så I kunne godt finde på at stemme for, at ordningen får et økonomisk løft?

”Ja, og hvis jeg havde været klar over, at Statens andel kun er omkring de 18 mio. kr., så villevinokogsåhavedethaftdetmedivores nye finanslovsudspil, hvor vi afsætter 160 mio. mere til netop kulturen. Jeg synes, at musikerne skal have en bedre løn. Så det må vi se på næste år.”

Det virker problematisk

Birgitte Bergman, Kulturordfører for det Konservative Folkeparti og medlem af Folketinget.

Birgitte, skal der afsættes flere penge til honorarstøtteordningen?

”Det vil jeg ikke afvise. Jeg hæfter mig ved, at honorarstøtteordningen først er blevet pris- og lønreguleret siden 2018, hvilket kan tyde på, at der er et efterslæb der. Men vi er også i en situation med stigende inflation og mangel på arbejdskraft, hvor der er mange andre jobs at få. Så jeg ved ikke om tiden er den rette til en stor lønforhøjelse.”

Men det handler vel om, hvorvidt du synes tariffen skal hæves for de professionelle musikere?

”Ja, og det vil jeg også gerne indgå i en drøf telse om, for det virker problematisk, hvis minimumstariffen bliver brugt som stan dardbetaling, og den ikke er blevet hævet i mange år. I samme åndedrag vil jeg også sige, at det er vigtigt, at musikerne bliver bedre til at tjene deres egne penge, så de ikke er så afhængige af Statens hjælpende hånd. Men jeg er nødt til at sætte mig mere ind i området, før jeg kan sige, om der skal flere penge til eller ej. Som sagt afviser jeg det ikke.”

IDA AUKEN. Foto: Steen Brogaard.

BIRGITTE BERGMAN. Foto: Steen Brogaard.

Højskolesangbogen er godt nyt for ligestillingen

Den seneste udgave af Højskolesangbogen indeholder langt flere sange skrevet og komponeret af kvinder end nogen tidligere udgave. Det er et vigtigt skridt i kampen for ligestilling, mener medlem af det seneste Højskolesangbogsudvalg Dy Plambeck og forperson hos Dansk Musiker Forbund, Søs Nyengaard.

FORFATTER Dy Plambeck var det ene af tre kvindelige medlemmer ud af i alt seks personer i det seneste Højskolesangbogsudvalg.

Højskolesangbogen er blandt de bedst sælgende bøger i Danmark. Den dan ner rammen om vores tradition for fællessang, og på den måde kan den ikke undgå at blive et spejl på, hvem vi er som folk – både nu og tidligere.

Men indtil 19. udgave kom på gaden i 2020, skulle man lede længe efter tekster og melodier skrevet af kvinder. Blot fem af de over 500 sange havde således både en kvin delig komponist og sangskriver i den forrige udgave fra 2006.

I den nye udgave er der 601 sange i alt, og 37 af dem har både en kvindelig komponist og forfatter. Tæller man de sange med, hvor blot den ene part er kvinde, er der 100 i alt, oplyser Folkehøjskolernes Forening i Dan mark, der udgiver Højskolesangbogen.

Og det er forfatter Dy Plambeck godt til freds med. Hun var med i det seks personer store udvalg, der skulle udvælge sangene til den 19. udgave. Udvalget bestod denne gang af tre mænd og tre kvinder. Forrige gang var der en kvinde og syv mænd i udvalget.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN / FOTO AF SØS NYENGAARD: DANIEL BUCHWALD FOTO AF DY PLAMBECK: LES KANER

ET VIGTIGT KRITERIUM

Blandt de kriterier, udvalget skulle udvælge sange fra, var netop, at den kvindelige repræsentation skulle forbedres, fortæller hun.

”Der var et stort behov for at få flere kvinder med, og jeg var meget involveret i at se på, hvilke kvinder, der var blevet overset gennem tiden, og hvem i vores nutid, der skulle med,” fortæller Dy Plambeck.

I praksis betød det, at Dy Plambeck kom på et mægtigt detektivarbejde, hvor hun gennem mange måneder pløjede sig igennem gamle sangbøger for at finde kvin der, der kunne komme i spil.

Hun kiggede også i digtsamlinger for at finde kvindelige lyrikere, der kunne sættes musik til. Og tog kontakt til nulevende for fattere som Naja Marie Aidt med flere for at høre, om de havde tekster, der kunne sættes melodier til.

DY PLAMBECK

udgave ville være umulig i praksis.

KVINDERNE ER DER

Resultatet blev, at både glemte sange og gamle digte samt nulevende forfattere og musikeres tekster og melodier er kommet med i Højskolesangbogen, så den bed re repræsenterer den tid, vi lever i i dag, fortæller hun.

”Kvinderne var der – og er der i dag – men mange skulle findes frem fra en tid, hvor de er blevet overset. Og det arbejde, mener jeg, er vigtigt for både synliggørelsen af kvinder og ligestillingen mellem kønnene,” siger hun.

Når hun i dag er tilfreds med antallet af kvinder i Højskolesangbogen hænger det også sammen med, at tanken om en 50/50 fordeling mellem kønnene i den nuværende

”Det kan man ikke nå i én redigering. Det ville bryde med både traditionen og de historiske forhold. Samtidigt skal det siges, at der ikke er nogen kvinder, der er kommet med, fordi de er kvinder. Kvaliteten har vejet tungest af alt, men vores arbejde har vist, at der er rigtig mange dygtige kvinder, hvis man leder de rigtige steder,” siger hun.

KVINDER ER HISTORISK SET BLEVET OVERSET

Hos Dansk Musiker Forbund vækker den øgede repræsentation også glæde hos for person Søs Nyengaard.

”Historisk set har kvindelige komponis ter og sangskrivere netop haft det svært, og jeg tør ikke tænke på, hvor mange talenter, vi er gået glip af gennem tiden, blot fordi de var kvinder. Nu er tiden en anden, og der er ved at blive rettet op den ubalance, hvilket kun er på tide,” siger hun.

Og det at flere kvinder netop bliver op taget i sangbogen, når den med jævne mel

lemrum opdateres, kan have en sneboldsef fekt, der også hjælper på den musikalske ligestilling, håber hun.

”Det giver forhåbentligt inspiration til andre, der drømmer om at få deres sange optaget i samlingen, og styrker deres tro på, at det godt kan lade sig gøre,” siger Søs Nyengaard.

FLERE kvinder i den seneste udgave af Højskolesangbogen kan inspirere endnu flere kvinder til at sende deres sange ind, mener Søs Nyengaard, forperson hos DMF.

”

Kvinderne var der – og er der i dag – men mange skulle findes frem fra en tid, hvor de er blevet overset.

”

Nu er tiden en anden, og der er ved at blive rettet op den ubalance, hvilket kun er på tide.

SYS BJERRE: DER ER BRUG FORALLE STEMMER

For Sys Bjerre er optagelsen i Højskolesangbogen det ypperste, man kan opnå som sangskriver. Og som en vigtig del af vores fælles sangskat og kulturarv, er det særligt vigtigt, at både mænd og kvinder er repræsenteret, mener hun.

er en bred repræsentation mellem køn og alder,” siger hun.

Hun har også selv oplevet, hvordan kvin delig repræsentation inden for musikkens verden generelt har ændret sig meget, fra hun var barn. Her begyndte hun tidligt til vio lin, mens tanken om måske at spille trommer slet ikke fandtes, fortæller hun.

” Hvis jeg skal blære mig, er det næsten altid det, jeg hiver frem.” Sådan lyder svaret fra musiker Sys Bjerre, når hun bliver spurgt om, hvad det betyder for hende, at være optaget i Højskolesangbogen. Og det med god grund:

”Det er jo det ypperste, man kan opnå som sangskriver i Danmark. Også min far, der selv er visesanger, og som jeg skriver om i den ene sang, er utrolig stolt over det. Så det betyder meget for mig,” siger Sys Bjerre, der har fået to sange optaget i den nyeste udgave af Højskolesangbogen fra 2020.

Det drejer sig om Åbent hjerte, som hun har skrevet sammen med Christian Connie, og sangen Fædrelandet.

GENKENDT PÅ SANGEN

Særligt Åbent hjerte har danskernes taget utroligt godt imod, og det er også typisk den, hun bliver genkendt på, når hun møder folk fra det lokale menighedsråd på Stevns, hvor hun bor, eller af unge mennesker fra højskolemiljøet.

”Den er der mange, der har sunget,” som hun siger.

Og netop det, at man som sangskriver i Højskolesangbogen får sin sang og sit budskab spredt udover landet, er en afgørende årsag til, at repræsentation af både mandlige og kvinde lige sangskrivere er vigtig, mener hun.

”Selvom alting bliver mere og mere flydende, er der stadig ofte forskel på mænd og kvinder, og generelt oplever alle menne

sker jo verden vidt forskelligt, og skriver ud fra vores eget verdensbillede. Forskelle og nuancer er vigtige at have med, og vi har brug for alle stemmer,” siger Sys Bjerre.

”Dengang var der få eller ingen kvindelige forbilleder inden for instrumenter som trom mer, hvilket betyder meget, når man som ung skal vælge. Men det har ændret sig meget, og der kommer hele tiden nye kvindelige for billeder til. Og den udvikling er vigtig for liges tillingen indenfor musik generelt,” siger Sys Bjerre, der endeligt som 37-årig begyndte at få undervisning i netop trommer.

Og lige som hendes egen optagelse i Højskolesangbogen sammen med andre kvindelige sangskrivere og komponister er et brud med tidligere tiders traditioner, så æn drer tingene sig heldigvis i den rigtige retning, fortæller hun.

”Det tager tid for traditioner at ændre sig, men der er et stigende fokus i dag på at vise, at det faktisk er helt normalt og naturligt for kvin der at spille langt de fleste instrumenter og lave den musik, de har lyst til. Og det er værd at fejre,” slutter hun.

SYS BJERRE

NYE PERSPEKTIVER

Derfor ser hun også det øgede antal kvin delige musikere i den nyeste version af Højskolesangbogen som et udtryk for en ligestilling på vej i den rigtige retning, når det kommer til vores musikalske fælleseje.

”Fordi sangene netop er nogle, vi synger sammen, og som binder os bredt sammen, så er de forskellige perspektiver i sangene vigtige. Også af den årsag, at nye perspekti ver på tingene kan give folk noget at tænke over eller åbne deres øjne for andre måder at se tingene på. Og det opnår vi kun, hvis der MUSIKER Sys Bjerre.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN / FOTO: ANNA KABANA

”

Det er jo det ypperste, man kan opnå som sangskriver i Danmark. Også min far, der selv er visesanger, og som jeg skriver om i den ene sang, er utrolig stolt over det.

PERNILLE SEJLUND: FLERE KVINDELIGE

FORBILLEDER FJERNER SELVBEGRÆNSNINGERNE

Komponist og sanger Pernille Sejlund glæder sig over den øgede repræsentation i Højskolesangbogen, som hun også selv er blevet optaget i. Et øget fokus på kvindelige komponister og sangskrivere er nemlig med til at rette op på den ulige balance mellem kønnene, der historisk har præget Højskolesangbogen og musikbranchen generelt, mener hun.

Det var med en melodi til et digt af Halfdan Rasmussen, at komponist og sanger Pernille Sejlund i 2020 blev optaget i Højskolesangbogen. Sangen hed der Forår over Europa, og med sin tekst om kring krig og ødelæggelse hører den til i den mere alvorlige ende af skalaen, fortæller hun.

”Det er et kæmpe skulderklap at få, for det er jo kun tekster og melodier af en høj kvalitet, der bliver optaget,” siger Pernille Sejlund.

BRUG FOR FLERE FORBILLEDER

Netop fordi Højskolesangbogen er fælleseje for os som samfund og et spejl på, hvem vi er, er Pernille Sejlund også glad for, at der er kommet et større fokus på repræsentation i den nye udgave.

”Mange kvinder har skrevet musik gennem tiden, men fokusset har historisk set været på mænd og deres sange og musik. Det har skabt en dårlig balance, som der heldigvis er ved at blive rettet op på nu. Kvinder er lige så gode sangskrivere og komponister som mænd, og fremadrettet handler det om, at der skal flere forskellige forbilleder til at vise de yngre generationer, at der også er plads til dem,” siger hun.

Netop det med flere kvindelige forbilled er er vigtigt for Pernille Sejlund, der selv er vokset op i en tid, hvor manglen på samme betød en selvbegrænsning hos hende og an dre piger, der skulle tage deres første skridt ind i musikkens verden, fortæller hun.

EN STOR SKUDE

”Der var instrumenter, som det aldrig faldt mig ind, at jeg kunne gå til undervisning i, for det gjorde piger bare ikke dengang. Det er heldigvis blevet meget bedre siden, men det er en stor skude, der skal vendes, når normer og kultur skal ændres. Og det, at vi taler om det, og bliver ved med at tale om det, er af gørende for den bevidstgørelse i samfundet, der driver de store forandringer,” siger hun.

På samme måde kan flere kvinder i Højskolesangbogen inspirere endnu flere til at gøre opmærksom på deres musik, og på sigt kan balancen mellem køn og øvrig diversitet blive endnu bedre, mener hun.

”Men vi skal hele tiden holde det til ilden, og det er godt, at også Højskolesangbogens ledelse har fokus på, hvem der er i sangudval get. For det er jo der, det starter. Kvaliteten hos de kvindelige komponister og sangskriv ere er der, det kan man jo se i den nyeste udgave,” slutter hun.

”

Det er et kæmpe skulderklap at få, for det er jo kun tekster og melodier af en høj kvalitet, der bliver optaget.

PERNILLE SEJLUND

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN / FOTO: DANIEL CARLSSON

KOMPONIST og sangskriver Pernille Sejlund.

Ligestilling i bestyrelseslokalet er en strukturel udfordring

Der er store udfordringer med ligestilling mellem mænd og kvinder i landets bestyrelser, hvor der er langt flere mænd repræsenteret end kvinder. Det går udover den viden og indsigt, som bestyrelser gerne skulle rumme, fortæller de to erfarne musikere og bestyrelsesmedlemmer, Anne Eltard og Charlotte Halberg. Her giver de deres bud på, hvordan vi kommer struk turelle udfordringer til livs og sikrer en bedre repræsentation.

Der kommer mange eksempler på bordet, når instrumentalist og sanger Anne Eltard forklarer, hvordan struktur og sprog betyder noget i forhold til ligestilling og magtstrukturer. Også i de bestyrelser, hun er medlem af. Eksempelvis er det ikke af ond vilje, men en

ubevidst handling, når det til en generalfor samling kun er bestyrelsens mænd, der bliver placeret foran de deltagende medlem mer, og alle kvinder er endt ude på fløjen.

Og på scenen, når hun optræder, kan det være en ellers velment bemærkning om, at hun spiller lige så godt som en mand.

Små myggestik, kalder hun episoderne, der hver for sig måske ikke gør så meget, men som sammenlagt bliver et irritationsmo ment. Der er nemlig et strukturelt problem, og det er det, der i fællesskab skal løses, fortæller Anne Eltard, der har fire årtiers er faring i musikbranchen, hvor hun de sidste 20 år har været involveret i flere bestyrelser, herunder hos DMF Hovedstaden, AUTOR og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Gennem tiden har hun dog også oplevet

en positiv forandring, hvor flere kvinder er kommet til i bestyrelserne. Men der er sta dig mange strukturelle problemer og bias, der kommer mænd til fordel, og det sker på kvindernes bekostning, mener hun.

”Meget af det er ubevidst, hvor sproget og måden, man plejer at gøre tingene på, stammer fra en tid, hvor det var naturligt, at mændene bestemte. Og selv om tingene heldigvis ændrer sig, så vil det tage genera tioner, før vi er helt i mål,” siger hun.

SPROGET BETYDER MEGET

En sådan ændring kræver blandt andet, at der kommer nye generationer til, der er vokset op i en tid, hvor ligestilling har været italesat og praktiseret. Og at mænd og kvinder sammen arbejder med de udfordringer uligheden fører

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN / FOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

CHARLOTTE HALBERG OG ANNE ELTARD har begge mange års erfaringer fra bestyrelsesarbejde. Derudover er de gode kollegaer og spiller sammen i duoen Halberg og Eltard.

”

Vi kan ikke vente på, at mændene selv byder os indenfor, for virkeligheden er, at mænd ofte får deres egne mandlige venner og bekendte ind.

CHARLOTTE HALBERG.

”Hvis uligheden mellem mænd og kvin der i bestyrelser skal ændres, skal kvinder også stille op og hjælpe hinanden frem. Vi kan ikke vente på, at mændene selv byder os indenfor, for virkeligheden er, at mænd ofte får deres egne mandlige venner og bekend te ind. Den lurede jeg hurtigt, og når jeg har kunnet, har jeg også hjulpet andre kvinder ind,” fortæller Charlotte Halberg, der ofte har oplevet at være både den første og den eneste kvinde i flere af de bestyrelser, hun har været medlem af.

GIVER STØRRE VIDEN

med sig. Det er nemlig et fælles problem, der kræver en fælles løsning, mener hun.

”De udfordringer, jeg oplever, bunder ofte i bemærkninger eller opførsel, der er ubevidst, og det handler om magt, hvor både sprog og adfærd har betydning. Også i be styrelseslokalerne. Så det skal italesættes, når det sker,” siger hun.

Og netop her mærker hun en indre konflikt, for hvordan gør man det, så det er inklu derende og konstruktivt, siger hun.

Svaret på det handler ifølge hende om, at der er bias, der skal aflæres gennem dia log, og en bedre fælles forståelse. Og så er der de tilfælde, hvor der ganske enkelt skal siges kraftigt fra.

”Det er både retorikken og strukturen, vi skal tage fat på. Enkeltstående sager gøres ofte til individets problem. Derved undgår vi at forholde os til den overordnede ubalance. I stedet skal vi blive bedre til at se, at vi har et fælles ansvar for at løse de her store udfor dringer,” siger hun.

ET LIV I BESTYRELSER

Musiker Charlotte Halberg har været medlem af hele 16 musikfaglige bestyrelser siden 1974. Blandt dem kan nævnes Jazz Danmark, Statens Musikråd, Nordisk Musikkomité og Dansk Musiker Forbund.

Hendes mantra har altid været, at hvis noget ikke er i orden, så skal man selv være med til at lave det om. Og den devise har hun brugt til at søge indflydelse, fortæller hun, og opfordrer i samme åndedrag andre kvinder til at gøre det samme.

Kvindelig repræsentation er nemlig ekstremt vigtig, fortæller hun, da diversiteten både styrker bestyrelsens faglige arbejde og sikrer de bedste vilkår for de medlemmer, som be styrelsen repræsenterer.

For som kvinde hører man måske om udfordringer eller muligheder gennem sit netværk, der ikke kommer mændene for øre. Og uden at kunne sætte ord på, hvad det præcist dækker over, så tilfører kvinder mere viden, større perspektiv og en bedre dynamik til bestyrelser, forklarer hun.

”Det er ekstremt vigtigt, at kvinder er med, og det er faktisk også mit indtryk, at kvinder ofte er mere arbejdssomme i en be styrelse end mange mænd,” siger hun.

Af ovennævnte årsager er Charlotte Hal berg også fortaler for, at der kommer kvoter, der sikrer en lige fordeling mellem mænd og kvinder i de statslige bestyrelser. Og fortaler for, at der helt generelt kommer flere kvinder ind i bestyrelserne landet over.

Men det kræver, at der er dygtige og er farne kvinder, der stiller op. Og at der er kvik ke øjne i bestyrelserne til at pege på kvinder, der vil kunne tilføre bestyrelsen ny energi og viden, mener hun.

”Jeg har nok oplevet en tendens til, at kvinder en gang i mellem har gået og gemt sig lidt. Og min erfaring er, at der ofte er kvin der, der ikke stiller op, selv om de har stor vi den og erfaring om det pågældende område. Så det er bare med at række armen i vejret, så vi også selv hjælper med at skabe en bedre balance,” slutter hun.

KVINDER I BESTYRELSER I TAL

Tal fra Dansk Industri viser, at der siden 2013 er sket en stigning i antallet af kvinder i Danmarks 42 største virksom hedsbestyrelser. Andelen af kvinder er steget fra 18,7 procent i 2013 til 30,8 procent i 2021.

Stigningen af antallet af kvinder i de store virksomhedsbestyrelser sker på baggrund af en dansk lov om kønssam mensætning i ledelse og bestyrelser, som trådte i kraft i 2013. Den gjorde, at virksomheder skulle sætte mål og for mulere politik for, at flere kvinder kom ind på ledelses- og bestyrelsesposter.

”

Meget af det er ubevidst, hvor sproget og måden, man plejer at gøre tingene på, stammer fra en tid, hvor det var naturligt, at mændene bestemte.

ANNE ELTARD

Men hos landets over 60.000 andre be styrelser er historien desværre ikke nær så positiv. Generelt er blot omkring en femtedel af landets bestyrelsesposter besat af kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samtidig er der stadig over 33.000 be styrelser, som udelukkende består af mænd, viser en opgørelse fra headhunter- og rådgivningsfirma AIMS Interna tional Denmark. Opgørelsen vurderer også, at der generelt kommer færre kvinder ind på bestyrelsesposter.

ASTRID ELBEK er uddannelsesansvarlig for den nye Master i Musikpædagogisk Udvikling.

Ny uddannelse på højeste niveau skal udbrede musikken i hele landet

En ny masteruddannelse i musikpædagogisk udvikling skal styrke og udvikle de danske musikmiljøer og engagere flere danskere i at udøve musik. Uddannelsen begyndte 2. september i år, og her forklarer uddannelsesansvarlig Astrid Elbek tankerne bag den nye uddannelse.

TEKST OG FOTO: MADS MAZANTI

Med en Master i Musikpædagogisk

Udvikling har pædagoger, lærere, musikere og musikpædagoger nu fået en ny mulighed for videreuddannelse på højeste niveau. Uddannelsen er skabt i et partnerskab mellem Rytmisk Musikkonser vatorium, Det Kongelige Danske Musikkon servatorium, VIA University College i Aarhus og Københavns Professionshøjskole, og målet er at udbrede musikken og gøre den tilgængelig for alle mennesker i hele landet. Den ambitiøse uddannelse, Master i Musikpædagogisk Udvikling, skal blandt andet tage livtag med det faktum, at alt for få børn, unge og gamle møder musik og musikalske aktiviteter i de institutioner og fritidstilbud, de færdes i. Allerede i løbet af det toårige uddannelsesforløb skal de stud erende på den nye Master udvikle og afprøve konkrete bud på, hvordan musikken kommer ud og leve blandt danskerne. Det fortæller uddannelsesansvarlig for den nye Master, Astrid Elbek. Uddannelsen tages nemlig sideløbende med, at man arbejder, således at den studerendes arbejdsliv danner en basis for praksis. Grundmodulerne i Master i Musikpædagogisk Udvikling er ’Samspil/

samskabelse’, ’Musik som livskvalificerende praksis’ og ’Kreativ agens’, og uddannelsen afsluttes med et Masterprojekt.

”

Jeg forventer, at de arbejdspladser, der har sendt deres ansatte afsted på uddannelsen, meget direkte kommer til at mærke, at de har folk gående på en udviklingsuddannelse

ASTRID ELBEK

IKKE SOM DE ANDRE

Idéen til det nye pædagogiske format opstod i 2014, hvor Astrid Elbek var ansat som ud viklingschef på Det Jyske Musikkonservato rium. Her deltog hun i et efteruddannelses forløb, og mødte Elsebeth Jensen, der

KORT OM UDDANNELSEN

Den nye Master udbydes af Rytmisk Musikkonservatorium i samarbejde med Københavns Pro fessionshøjskole, VIA University College og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

For at blive optaget på Master i Musikpædagogisk Udvikling er det et krav, at man har en relevant bachelor- eller diplomuddannelse og minimum to års relevant erh vervserfaring. Aldersgennemsnit tet på uddannelsen er ca. 45 år.

Masteren afvikles over fire forlængede weekends i hvert af de fire semestre. Indimellem weekendmøderne samles de stu derende i studiegrupper, hvor man arbejder med sin praksis og prøver ting af i felten. De studerende skal løbende lave opgaver med reflek sioner om de konkrete projekter, de arbejder med og afprøver i hverdagen. Uddannelsen koster 105.000 kr.

er uddannelsesdekan for læreruddan nelsen VIA i Aarhus.

De to blev hurtigt enige om, at det dan ske musik- og uddannelsesmiljø manglede en overbygning på eksisterende uddannels er, der var målrettet allerede uddannede og udøvende musikundervisere. Tankerne fløj højt og idéen voksede, og hen ad vejen blev grundskabelonen til Master i Musikpædago gisk Udvikling fostret.

”Det var tydeligt, at det var svært at få stimuleret musik-feltet på lærer- og pæda goguddannelsen. Der var konkret mangel på ansøgere, der vil arbejde med musik. Dygtige pædagoger og lærere med musik på linje er en helt essentiel forudsætning for, at vi har et godt musikliv i Danmark, men også en forudsætning for at vi har nogle glade borg ere generelt. Det ville Elsebeth og jeg gerne gøre noget ved,” husker Astrid, der selv er udøvende musiker med en fortid i blandt andet legendariske Shit & Chanel, og hele det vibrerende aarhusianske musikliv op gennem 70’erne og 80’erne.

Astrid Elbek mener ikke, at man kan sammenligne Master i Musikpædagogisk Udvikling med andre eksisterende uddan nelser. Den praksisbaserede tilgang koblet med en akademisk refleksion på højt niveau er en unik kombination. Om det forklarer hun:

”Udviklingsdimensionen er ret enestående. Mange steder rundt i landet, for eksempel i kommunerne, ved man ikke, hvem man skal give stafetten, når der skal udvikles nyt på det musikalske felt. Man mangler fagligt kompetente kræfter, der kan agere på tværs og være med til at nedbryde siloerne. Og det er målet for denne uddan nelse: at bringe musikmennesker sammen og give dem en uddannelse i samskabelse, livskvalificerende praksis og kreativ agens,” siger hun og fortsætter:

FORMEL STATUS

”Rundt omkring i landet mangler man mange steder personer, der både har musikpæda gogens kulturmødeforståelse, den konser vatorieuddannedes musikfaglige forståelse, og lærerens didaktiske forståelse. Der er en enorm faglighed i at kombinere disse

”

Dygtige pædagoger og lærere med musik på linje er en helt essentiel forudsætning for, at vi har et godt musikliv i Danmark, men også en forudsætning for at vi har nogle glade borgere generelt.

ASTRID ELBEK

ASTRID ELBEK er selv udøvende musiker med en fortid i blandt andet legendariske Shit & Chanel.

”

Ved at skabe en masteruddannelse er vi på højeste niveau. Det indebærer at der kan foregå forskning på feltet og en akademisk diskussion. Ønsket er ikke at fjerne musikken fra praksis, men at reflektion og praksis skal gå hånd i hånd. Der er aldrig nogen, der har gjort en forskel uden at have reflekteret over det. Og ofte er dette foregået i grupper af mennesker med forskellige faglige og menneskelige baggrunde.

ASTRID ELBEK

egenskaber, og det kræver meget mere, end man lige skulle tro, at drive sådan en udvikling.”

Og i en verden med stort fokus på for melle kompetencer, og i en virkelighed hvor uddannelsesniveau har stor betyd ning for, hvad der ender i lønningsposen, mener Astrid ikke, at man kan overlade en overordnet udvikling af det danske musikliv til uformelle fora. I den indsats er man derfor nødt til at have formel status og en titel. Om det siger hun:

”Ved at skabe en masteruddannelse er vi på højeste niveau. Det indebærer at der kan foregå forskning på feltet og en akademisk diskussion. Ønsket er ikke at fjerne musikken fra praksis, men at reflek tion og praksis skal gå hånd i hånd. Der er aldrig nogen, der har gjort en forskel uden at have reflekteret over det. Og ofte er dette foregået i grupper af mennesker med forskellige faglige og menneskelige baggrunde. Undervejs har man måske været dybt uenige, men der er kommet noget frugtbart ud af det.”

Som udgangspunkt kan 25 studer ende optages på den deltagerbetalte uddannelse. Ved redaktionens afslutning var første årgang næste fyldt op med et bredt felt af pædagoger, institutions ledere, musikere, børnekulturartister, fol keskolelærere, musikskolelærere, semi narielærere, lydfolk, mm. Også geografisk er spredningen stor. Folk kommer fra hele landet, og der er studerende fra Grønland og Norge med i puljen.

”Jeg forventer, at de arbejdspladser, der har sendt deres ansatte afsted på ud dannelsen, meget direkte kommer til at mærke, at de har folk gående på en ud viklingsuddannelse. Der har været en ten dens til, at man tog en videreuddannelse for at komme væk fra sit fag, fremfor at blive en stærkere kraft. Jeg håber at Mas ter i Musikpædagogisk Udvikling afstedkommer, at man uddanner sig ind i faget fremfor ud af det. Og hvis nogen avancerer på grund af uddannelsen, er det bare ekstra fedt.”

THOMAS ER MED PÅ DET FØRSTE HOLD

På den nye uddannelse er Thomas Sandberg, musiker og næstforper son i DMF, med på det første hold.

Hvorfor har du tilmeldt dig Master i Musikpædagogisk Udvikling?

”Efter at jeg afsluttede min Diplom i Kunst- og Kulturledelse i 2016, har jeg været på udkig efter en Master, der kunne favne en anden og vigtig del af min praksis, nemlig formidling og pædagogisk virke.”

Hvad forventer du dig af uddannelsen?

”At jeg får mulighed for at reflektere over og videreudvikle min praksis via ny viden og erkendelse. Derudover tænker jeg, at mødet med mine medstuderende og lærere vil være inspirerende og givende.”

Hvad skal du bruge uddannelsen til?

”Til at styrke min praksis og udvide paletten af muligheder for nye spændende projekter. Derudover vil den sammen med min diplom give mig akademisk tyngde til eventuelt at gå videre med en ph.d.”

Hvorfor er denne uddannelse er vigtig?

”Fordi den betoner udviklingsperspek tivet på et vigtigt felt i musiklivet.”

Hvilket hul udfylder den i uddannelsessystemet?

”Den udfylder lige netop det hul, jeg har kigget i siden 2016, hvor jeg søgte efter en kunstrelateret Masteruddannelse baseret på praksiserfaring.”

Foto: Lena Paaske.

Podcasts for musikere

Podcasts er populære som aldrig før, og det relativt nye medie stormer frem med utallige muligheder for at fylde lytternes ører med underholdende og spændende historier og programmer. Også inden for musikkens verden er der mange muligheder for at omsætte sin viden eller faglighed til netop podcasts. Her taler vi med to musikere, der arbejder med det fremadstormende medie på hver deres måde samt får deres anbefalinger til, hvad der er værd at lytte til.

Trommepodcasten vendte depression til passion

Trommernes Sjæl er navnet på den pod cast-serie, som jazztrommeslager og nu podcast-producent Morten Lund opfandt som middel mod sin corona-depression. Her fortæller han om nogle af de tanker, der ligger til grund for de mange afsnit, hvor slagtøjsspillere over en bred kam nørder ned i instrumenter og musikhistorie. Det stod skrevet i stjernerne, at Morten Lunds liv skulle handle om trommer.

”Jeg vidste meget tidligt, at jeg skulle være musiker, og at trommerne var min skæbne,” husker Morten Lund, der er født i 1972, og som allerede samlede trommestik kerne op som fire-fem-årig.

Den nærmest medfødte passion for stikker og trommeskind har ført til en sikker levevej både indenlands og internationalt for den respekterede og meget benyttede jazz trommeslager.

Men da coronaen ramte, og alle tæp per blev revet væk, blev også Morten Lunds ellers fyldte kalender ryddet.

”Der var nogle, der fik et kreativt spark i røven af nedlukningen, men jeg fik nærmere en depression over ikke at kunne være musiker. Usikkerheden var det værste,” siger Morten, der som mange andre søgte en form for indhold og motivation ved lange gåture i naturen og diverse podcasts i ørene.

På et tidspunkt faldt Morten over pod

casten Mer’ musiker, hvor DAD’s trom meslager Laust Sonne går på opdagelse i sit store netværk og grundlæggende un dersøger, hvad det vil sige at være musiker.

”Det var utroligt inspirerende for mig. Jeg skyndte mig hjem fra min gåtur i Hareskoven, og ringede til min ældste barndomsven, Kris tian Leth, der også er trommeslager. Det blev til et online interview, hvor vi snakkede om vores fantastiske opvækst i Viborg,” forklarer Morten Lund.

STARTSKUDDET

Og den oplevelse, blev startskuddet for Trommernes Sjæl – en podcast-række med indtil videre 38 episoder.

TEKST OG FOTO: MADS MAZANTI

I Trommernes Sjæl forsøger Morten som vært og interviewer med egne ord at komme ind til selve sjælen i slagtøjsinstrumenterne, og samtidig beskrive de mange passionere de mennesker, der bevæger sig primært i den danske tromme-verden.

Morten dykkede ned i sit brede netværk af klassiske og rytmiske slagtøjsspillere på tværs af stilarter og generationer, og lave de de første fem episoder nærmest på én gang. Og tilbagemeldingerne fra lytterne var overvældende, husker han:

”Det gik nærmest amok. Alle andre jo også gik rundt derhjemme og vidste heller ikke, hvad de skulle lave. Jeg havde åbenbart ramt et eller andet i tiden, og jeg fik et enormt selvtillidsboost af, at folk blev så glade af at høre de nørdede samtaler. Min coronadepression blev vendt til noget enormt positivt.”

PASSION OG GEJST

Det har hele vejen igennem været Mortens idé, at Trommernes Sjæl ikke kun skal henvende sig til tromme-afficionados og musikere.

”Min tanke er, at alle skal kunne lytte med. Jeg kan selv rigtig godt lide at lytte til folk, der er passionerede om et emne. Man kan formidle nærmest alt, bare det bliver gjort med gejst, indlevelse og en vis portion faglighed. Og nu er det nærmest blevet en besættelse for mig at formidle viden om det felt, jeg selv elsker, og har bevæget mig i hele livet,” siger Morten.

Som sideeffekt håber han, at dialogserien med slagtøjs-legender og trommeikoner kan tjene som dokumentation for eft ertiden.

”I Trommernes Sjæl får jeg undervejs serveret sindssygt meget dansk musikhistorie og musikpædagogisk historie. Det viser sig, at fok der spiller slagtøj i Danmark på en eller anden måde er forbundet. Det er de samme referencer og inspirationskilder trommeslagere har, hvad enten man sidder i symfoniorkester eller har spillet med Kim Larsen. Min drøm er at følge serien til dørs og komme hele vejen rundt i trom melandskabet, og få det belyst fra så mange hjørner som muligt,” slutter han.

5 PODCAST-ANBEFALINGER FRA MORTEN LUND

• Rockhistorier på Heartbeat: Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch

• Drummer’s Resource – en populær amerikansk podcast, hvor toneangi vende trommeslagere interviewes.

• Mer’ Musiker. Trommeslager Laust Sonne tager rundt og indfanger histo rierne om danske musikere og bands.

• Farlige Toner – Dansk Jazzhistorie fortalt af Kresten Osgood.

• Efter Suzanne. Portræt af en af Dan marks første kvindelige klassiske slagtøjsspillere, Suzanne Ibstrup.

JAZZTROMMESLAGER og podcast-producent Morten Lund opfandt sin podcast som middel mod den corona-depression, der havde ramt ham.

” Nu er det nærmest blevet en besættelse for mig at formidle viden om det felt, jeg selv elsker, og har bevæget mig i hele livet.

MORTEN LUND, JAZZTROMMESLAGER

Jeg

LYDDESIGNER Nina Liv Bendstrup har sammen med vært Sara Frost DR podcasten Splittet til atomer.

NINA LIV BENDSTRUP, MUSIKER OG LYDDESIGNER

Podcast er et kreativt frirum

Nina Liv Bendstrup er musiker og lyddesigner uddannet fra Sonic College i Haderslev. Siden 2020 har hun arbejdet som freelancer i sit eget firma ’Nina Liv Lyddesign’ og i januar i år blev hun tilknyttet DR som medvært på den populære podcast-serie ’Splittet til atomer’. Her fortæller hun om fordele og udfordringer ved livet som podcast-mager.

På DR podcasten Splittet til atomer får den 28-årige lyddesigner Nina Liv Bendstrup lov til at splitte de største numre til atomer, for derefter sammen med kunstnerne bag at give lytterne historierne om alle de følelser, oplevelser og tekniske valg, der gemmer sig i produktionerne.

Podcasten bestyres af værten Sara Frost, mens Nina indtager rollen som lyddesigner og medvært. Af DR er hun i den sammen hæng udnævnt til at være lydeksperten.

”Det synes mit jyske ego nok er lige lovligt højtravende,” griner 28-årige Nina Liv Bendstrup, da Musikeren møder hende til en snak om det at lave podcast.

Nina Liv Bendstrup har spillet musik hele sit liv og startede med klassiske stykker ved det opretstående klaver. Og den interesse har ført hende til arbejdet som lyddesigner.

”Jeg var ekstremt dårlig til noder, så drømmen om konservatoriet var langt væk. I gymnasiet spillede og sang jeg i en masse bands. Jeg har altid komponeret meget men anede ikke, hvordan det kunne omsættes til et musikerliv,” fortæller Nina og fortsætter:

”Men da jeg hørte om Sonic College-ud dannelsen i Haderslev, var der pludselig en oplagt vej at følge. Her fik jeg en masse værk tøjer indenfor skabelse af lyd. Og jeg kunne stadig udtrykke mig musikalsk.”

SKABER RUM MED LYD

Til de enkelte ’Splittet til atomer’-afsnit laver Nina alt det bagvedliggende lyddesign, hvor hun finder musik og underlæg i forskellige streamingtjenester og store lydbiblioteker på nettet. Der er nemlig ikke tid til at lave

originalmusik til en hel podcast i forhold til den ramme, der er udstukket, forklarer hun.

”Jeg synes, det er helt vildt sjovt at skabe de scener og rum, vi befinder os i, og jeg elsker at høre verden folde sig ud i mine ’bøffer’. Det er et kæmpe puslespil, hvor man skal ’snyde’ lytteren til selv at være til stede i rummet. Jeg arbejder meget med at skabe den rigtige, realistiske akustik, hvor gulvet knirker lidt eller en bil kører forbi. Det er lidt ligesom postproduktion i film, hvor al lyd udenom dialogen lægges på efterfølgende,” siger hun og uddyber:

”Overordnet skal jeg understøtte fortællingens udgangspunkt med min egen lydproduktion, og det gør det i virkeligheden meget nemmere for mig at skabe musik. Der er et fast udgangspunkt og noget konkret, jeg skal underbygge. Udgangspunktet bliver på den måde et konstruktivt benspænd.”

SAVNER RETNINGSLINJER

Samtidigt med at forbruget af Podcasts er eksploderet de seneste år, er der er dukket et hav af både produktionsselskaber og pod cast-magere op. Det har haft den konsekvens, at prissætning og forhandling nærmest minder om det vilde Vesten, forklarer hun.

”Produktionsselskabernes ønsker står sjældent mål med de midler, der er afsat til en produktion. De har enten ikke råd eller også forstår de bare ikke, hvad kvalitet betyder i podcasts. Hvis jeg skal lave originalmusik til en podcast, skal betalingen stå mål med det,” mener Nina, der savner retningslinjer omkring arbejdsforhold og prissætning.

”Der er mange små produktionssel skaber, der navigerer efter de toneangivende aktørers mindsteløn, og så skruer de det lige et hak ned. Men det er altså ikke nok. Pro duktionsselskaberne bruger ofte de samme folk, men lader dem beholde titlen som freelancer uden feriepenge eller pension. Freelance-honoraret bør tilpasses, at man selv skal lægge penge til side til det,” siger

Nina, som netop er startet på bachelorud dannelsen Komposition på Rytmisk Musik konservatorium.

”Efter at have været freelance i nogle år er jeg glad for at studere igen, for jeg syntes faktisk, at podcastbranchen er benhård og rettighedsmæssigt svær at navigere i, når man er helt ny i branchen,” siger Nina.

Men trods udfordringerne elsker hun pod cast som format, og vil til hver en tid anbefale sine musikalske fæller at snuse til feltet.

”Det er en fed måde at arbejde på musi kalsk, og samtidig blive dygtigere uden at være super selvkritisk. Man er ikke selv af sender, men formidler af et produkt. Det er ikke nødvendigvis din egen æstetik, men alligevel et kreativt skabende frirum,” slutter Nina Liv Bendstrup.

5 PODCAST-ANBEFALINGER

FRA NINA LIV BENDSTRUP

• Radiolab er elite-podcasten. Dramaturgisk virkelig godt skruet sammen og lyden er nice.

• This Paranormal Life – en comedypodcast. Fordi jeg virkelig godt kan lide konspirationsteorier.

• Song Exploder som ’Splittet til atomer’ er heftigt inspireret af. Her er det kunstneren selv der fortæller og dykker ned i nummeret.

• Here be monsters – en underlig, eksperimenterende og syret podcast

• Third Ear er altid godt!

Trommeslager og komponist Stefan Pasborg udgav tidligere i år den anmelderroste kæmpeproduktion Ritual Dances. Et album, hvor han sammen med bl.a. UMO Helsinki Jazz Orchestra, danske Blood Sweat Drum+Bass og en lang række dygtige solister omsætter dele af Stravinskys to værker The Rite of Spring og The Firebird til improviseret musik. Og netop det at bygge bro mellem det rytmiske og det klassiske er vigtigt for Stefan Pasborg, der ser store fordele ved at forene musikkens genrer.

Trommeslager Stefan Pasborg er nærmest vokset op på det Kongelige Teater, hvor hans mor var balletdans er. Det var også her, hans barneøre første gang hørte Stravinskys musik, og her kimen til hans aktuelle album, Ritual Dances, blev lagt. I dag, nogle og 40 år senere, møder Musikeren ham til en snak om baggrunden for det nye album samt de tanker, der ligger bag det at forene klassiske værker med im proviseret musik.

Du har meget tidligt haft din gang på Det Kongelige Teater – hvilke indtryk gjorde det?

”Det første, jeg kan huske, er faktisk, at jeg hører Stravinskys musik derinde. Der har jeg nok været en tre-fire år gammel, hvor jeg var med min mor, fordi hun skulle træne. Jeg stod på Gamle Scene og hørte dele af satsen Dances of the Young Girls fra The Rite of Spring. Jeg blev fuldstændig overvældet, fordi musikken var så stærk og storladen.

Danserne dansede meget powerfuldt, og der var en vældig urkraft over det hele. Det gjorde et kæmpe indtryk.”

”Så det var et fantastisk sted at være som barn. Jeg husker, at allerede når man gik ind af indgangen og drejede til højre, så var der fyldt med fuldt udklædte skuespillere med store parykker. Jeg husker også operasange re, balletdansere og musikere med deres smukke instrumenter i én stor smuk bland ing. Det var som om, at jeg selv blev del af et teaterstykke, når jeg var der.”

UINTERESSERET I GENRER

Hvordan tror du, de oplevelser har påvirket dig som musiker?

”Det er svært at svare på, men det, at jeg har set, hvordan de forskellige kunstarter spiller sammen og bliver til én stor mekanisme, har nok sat sine spor. Som musiker har jeg nemlig altid været ret uinteresseret i det med genreopdelinger og i stedet meget in teresseret i at få ting til at spille sammen.”

Det må man sige, at du også gør på dit nye album. Hvorfor har du lavet Ritual Dances?

”Den anden grund er, at min mor netop var balletdanser på Det Kongelige Teater, og mine to gudfædre var den verdensberømte balletdanser Erik Bruhn og den ligeså leg endariske jazz-trommeslager Alex Riel, som begge har sat meget tydeligt præg på mit liv. Og efter min mors død i 2018 besluttede jeg mig for at forene de to verdener, som min mor og mine gudfædre havde åbnet for mig, ved at skabe et album, hvori den improvise rede musik, som jeg beskæftiger mig med, og den klassiske balletmusik af Stravinsky kunne forenes. På den måde er albummet også en kæmpe tak til dem og Det Kongelige Teater for alt det, de har givet mig.”

”

STEFAN PASBORG

”Det er der to grunde til. Den primære er, at jeg siden mine tidlige oplevelser med Stra vinsky har været helt vild med hans musik. Det står for mig som noget af det største musik, der nogensinde er komponeret. Og siden jeg var lille, har jeg ønsket at være en del af den musik. Og haft lyst til at finde ud af, hvordan jeg som rytmisk, improviserende trommeslager kunne komme til at spille med. For i det ønske ligger der en modsætning, da jeg til daglig beskæftiger mig med improvisa tion, og alt ved Stravinskys musik er skrevet ned til mindste detalje. Og alene der, er der jo et skel, det kan virke rimeligt vanvittigt at krydse.”

STEFAN PASBORG

LEDTE I PARTITURERNE

Hvordan greb du så opgaven an med at forene det improvisatoriske og det stringente?

”Min grundtanke var, hvordan jeg selv kunne blive en del af Stravinskys musik som im provisator. Og konkret gjorde jeg det, at jeg gik ind i partiturerne og valgte nogle dele, jeg kunne forestille mig kunne bruges som oplæg til – eller sammen med –

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN MAZANTI / FOTO: MADS MAZANTI

Jeg har tilladt mig at tage noget fra den klassiske verden og trække det ind i min.

”

Jeg tror ganske enkelt, at livet bliver mere interessant, når vi bliver præsenteret for ting, vi ikke kender til i forvejen.

nterview

improvisation. Jeg ledte efter steder, hvor jeg måske kunne loope noget, eller hvor jeg kunne isolere nogle melodier og bruge dem til at improvisere ud fra.”

”Og det er lykkedes, må man sige – album met er udgivet på det amerikanske pladeselskab Sunnyside Records, og du har fået flotte anmeldelser. Hvorfor har netop du kunnet gøre det, der ellers betragtes som ekstremt svært og måske umuligt af mange? ”Jeg forsøger at lade mig styre af min nysger righed uden at gå på kompromis. Jeg er vok set op med både improvisation og klassisk musik, og jeg ønsker, at min musik skal være en smeltedigel af alt det bedste, jeg kender, og hvor barren altid er sat højt og nye ting kan prøves af. Det er lidt, som når man først har spist på NOMA og smagt deres mad, der virkeligt prøver grænser af og går nye veje. Så vil man have mere af det nye og mindre af det gamle. Sådan har jeg det i hvert fald, og jeg er meget nysgerrig på nye verdener, der åbner sig.”

Normalt er der skarpe skel mellem den rytmiske verden og den klassiske. Hvordan har det været at skulle forene de to verdener? ”Det har været forbundet med stor ydmyghed og faktisk også ærefrygt over for Stravinskys

musik. Jeg har tilladt mig at tage noget fra den klassiske verden og trække det ind i min.

Derfor har jeg været meget bevidst om, at jeg har bevæget mig ind på et område, som alle i den klassiske verden kender og har en hold ning til. Inden pladen blev udgivet sendte jeg den rundt til nogle klassiske musikere, som jeg har stor respekt for, og de var heldigvis begejstrede for det, jeg havde lavet. Det tog jeg som en blåstempling af projektet, og efter pladen er udkommet, har jeg kun fået positiv respons hele vejen rundt.”

DET UOPDAGEDE VENTER

”Blåstemplingen var vigtigt for mig, for jeg kan godt lide at bygge bro mellem ting, og jeg kunne godt tænke mig, hvis klassiske musikere også begyndte at forholde sig til det at improvisere. Det ville give dem mulighed for at komme ind i den verden, som er så stor og fantastisk. Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet, men der lig ger noget uopdaget og venter der.”

Så generelt kunne du godt tænke dig, at væggene mellem genrerne kunne brydes mere ned?

”Ja. Jeg tror ganske enkelt, at livet bliver mere interessant, når vi bliver præsenteret for ting, vi ikke kender til i forvejen. Når vi bli-

STEFAN PASBORG

KORT OM STEFAN PASBORG OG RITUAL DANCES

Musikkonservatorium i København i 2002, og har gennem sin karriere har vundet flere priser herunder ’Årets Nye Danske Jazznavn’, ’Årets Danske Jazzoverraskelse’ og Gudman-Prisen. På Ritual Dances albummet medvirker bl.a. ét af Europas bedste bigbands UMO Helsinki Jazz Orchestra og danske Blood Sweat Drum+Bass plus solister som Ståle Storløkken (Norge), Goran Kajfes (Sverige), Fredrik Lundin, Anders Banke, Jeppe Kjellberg og Anders Filipsen (DK) og Jussi Kannaste og Seppo Kantonen (Finland). Stefan Pasborg optræder med sit “Ritual Dances”-album med UMO Helsinki Jazz Orchestra i november 2022 på den store finske festival Tampere Jazz Happening, og med DR Big Band i DR Koncerthuset 24. februar 2023.

ver overraskede og hører noget, vi ikke har hørt før. Og i dag ser vi det modsatte ske, hvor streaming-kulturen betyder, at vi lytter til no get i 10 sekunder og skipper videre, hvis det ikke lige fanger. Det er nok svært at gøre no get ved, men jeg vil gerne være med til – på min egen beskedne facon – at nedbryde skellene mellem genrerne og overraske folk med noget nyt. Og heldigvis har jeg fået hen vendelser fra klassiske ensembler, der –efter at have hørt min plade – er blevet nys gerrige på den improvisatoriske musik, og gerne vil være med til at bygge bro i samarbejde med mig. Det er jeg meget glad for.”

RITUAL DANCES er udgivet af det amerikanske pladeselskab Sunnyside Records.

”

Som musiker har jeg nemlig altid været ret uinteresseret

i det med genreopdelinger og i stedet været meget interesseret i at få ting til at spille sammen.

STEFAN Pasborg regnes for at være blandt Danmarks absolut bedste trommeslagere, og han har spillet over det meste af verden gennem sin karriere.

DMF ANBEFALER A-KASSEN FTFa: DE ER EKSPERTER

I MUSIKERNES ARBEJDSFORHOLD

Der er frit a-kassevalg i Danmark, men hos Dansk Musiker Forbund anbefaler man sine medlemmer at bruge FTFa. Det skyldes, at de er eksperter i det kunstneriske arbejdsområde og de atypiske ansættelser, der sætter rammen for mange musikeres arbejdsliv. Og for at styrke det høje niveau af ekspertise er anden næstforperson i DMF, Henrik Jansberg, kommende medlem af FTFa’s hovedbestyrelse.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

For mange musikere kan det være en god idé at sikre sig imod ledighed via en a-kasse. Og hos Dansk Musiker Forbund, der pga. sit begrænsede antal medlemmer ikke har egen a-kasse, anbefaler man klart medlemmerne at vælge FTFa.

I DMF har man nemlig haft et langt og godt samarbejde med netop FTFa, hvor det særligt er deres store viden om det kunstneriske arbejdsmarked med fokus på atypiske ansættelser og kontrakter i alle afskygninger, der er afgørende.

Det fortæller anden næstforperson i DMF, Henrik Jansberg, der selv er indstillet af Dansk Skuespillerforbund og DMF til at træde ind i FTFa’s hovedbestyrelse senere på året. Her skal han særligt repræsentere de udøvende kunstneres interesser for at sikre, at der i a-kasseregi er de bedste betingelser og vejledning for dem.

”Mit kommende bestyrelsesarbejde handler primært om at styrke FTFa’s fokus på kunsternes arbejdsmarked, så medlem merne fortsat kan få den bedste rådgivning og service,” siger Henrik Jansberg, der selv er medlem af netop FTFa.

Han fortæller, at han ser frem til det kommende samarbejde, og at han er ganske tilfreds med den indsats, FTFa i forvejen le verer, hvor de med deres særlige kunstteam

har en række rådgivere dedikeret udeluk kende til medlemmer, der arbejder inden for musikbranchen og den kunstneriske verden.

”Der er altid plads til mere vidensdeling og indsigt i de udfordringer, der er særlige for netop musikere og andre kunstnere, men jeg synes, at vores medlemmer er i særdeles gode hænder hos FTFa,” siger han.

DET KUNSTNERISKE TEAM

Det er Mads Gylstorff Tjalve enig i. Han er Job- og karrierechef hos FTFa og tidligere rådgiver i kunstteamet. Dertil er han selv

MADS GYLSTORFF TJALVE er Job- og karrierechef hos FTFa og tidligere rådgiver i kunstteamet. Dertil er han selv tidligere musiker med flere udgivelser på Gateway bag sig. Foto: Kim Vadskær.”

Vi kender den livscyklus, der er på jobmarkedet for mange musikere, hvor ledighed kommer i perioder. Og når man betaler til en forsikring, skal man også bruge den, når behovet opstår.

MADS GYLSTORFF TJALVE

tidligere musiker med flere udgivelser på Gateway bag sig.

”Vores kunstteam består af eksperter i musikernes forhold, hvor mange af dem selv har en baggrund inden for det kunstneriske. Det betyder, at de ved, hvordan arbejds markedet for freelancere og selvstændige fungerer, og hvordan de atypiske ansættelser passer ind i dagpengesystemet,” siger han.

I praksis betyder det, at man som medlem bliver mødt med forståelse og

kyndig rådgivning, når det kommer til de mange forskellige typer af kontrakter og ansættelsesvilkår, der gælder for musikere, fortæller han.

”Når man som os har et team, der ikke laver andet, så behøver man ikke forklare alting fra starten, når man har brug for hjælp. Vi kender området bedre end de fleste, og vi er for at hjælpe,” siger han.

HJÆLPER PÅ ØKONOMIEN

Det gælder ikke mindst for de mange musikere og øvrige kunstnere, der over et år kan opleve perioder med ledighed på grund af sæsonbestemte vilkår eller tomme kalen dere.

For dagpengesystemet er netop en forsikringsordning, som man selv betaler til, understreger Mads Gylstorff Tjalve, og derfor skal man også have hjælp, når man har brug for det.

For mange medlemmer med atypiske ansættelser betyder medlemsskabet af FTFa derfor, at deres økonomi hænger bedre sammen set over et helt år, fordi de netop har ret til hjælp i perioder.

”Vi kender den livscyklus, der er på job markedet for mange musikere, hvor ledighed kommer i perioder. Og når man betaler til en forsikring, skal man også bruge den, når be hovet opstår,” siger han og uddyber, at de har en løbende dialog med DMF omkring

de særlige omstændigheder, der gælder for musikere.

TILBYDER OGSÅ JOBRÅDGIVNING Udover at hjælpe med – og udbetale – dag penge, tilbyder FTFa også medlemmerne at bruge deres rådgivningsteams. Det kan være vejledning omkring job, brancheskift og karriereudvikling, og man behøver ikke være ledig for at få sparring, fortæller Mads Gylstorff Tjalve.

Fordi de har så mange medlemmer inden for de kunstneriske brancher, har de et stort

”

Mit kommende bestyrelsesarbejde handler primært om at styrke FTFa’s fokus på kunstnernes arbejdsmarked, så medlemmerne fortsat kan få den bedste rådgivning og service.

HENRIK JANSBERG

overblik over de muligheder, der findes. Og det kan være en stor hjælp, fortæller han, hvis man har spørgsmål og ønsker for ens arbejdsmæssige fremtid.

Men først er fremmest er de naturligvis en a-kasse, hvis primære opgave det er at sikre, at medlemmerne får penge udbetalt og kommer godt videre i deres arbejdsliv, når de oplever ledighed.

Derfor er det som medlem af både DMF og FTFa altid FTFa, man skal kontakte, når det drejer sig om spørgsmål omkring dag penge, fortæller Mads Gylstorff Tjalve.

”Vi sidder klar til at hjælpe, og man skal ikke tøve med at kontakte os, hvis man har brug for hjælp eller afklaring,” siger han.

FTF a ’S KUNSTTEAM

Når du arbejder i en kunstnerisk og kreativ branche, vil du som projektan sat, freelancer eller med selvstændig virksomhed sandsynligvis have ople vet, at dagpengesystemet ikke helt er skræddersyet til dig. Derfor har FTFa som den eneste a-kasse en afdeling, som er dedikeret 100 procent til at rådgive dig, der arbejder som f.eks. musiker, skuespiller eller inden for film-, tv- og spilbranchen.

Kunstteamet består af dedikerede jobrådgivere og et forsikringsteam, som alle har erfaring eller viden om de kreative brancher, og som brænder for at hjælpe dig videre. Teamet er derfor dygtigt til at navigere i den lovgivning, som vedrører dagpenge, og de sørger for, at du er tryg i dagpengesystemet.

Kunstteamet kender arbejdsmarkedet og de mange forskellige ansættelses forhold, ligesom de har styr på dagpen gereglerne – også når arbejdstimerne er skæve og periodevise.

Derfor kan de tilbyde dig målrettet råd givning og sparring med udgangspunkt i netop din situation, din branche og dit arbejdsområde.

FTFa kan kontaktes på tlf.: 70131312

HENRIK JANSBERG er anden næstforperson i DMF og kommende medlem af FTFa’s hovedbestyrelse, hvor han skal arbejde for at fremme kunstnernes interesser. Foto: Privat.

RASMUS SØRENSEN

HASS, BLACHMAN, TUŹNIK, FONNESBÆK

FREDE FUP

KAREN MARIE STOKBRO TIMES NEED ANGELS

ANNE KIRSTINE MATHIESEN SOUVENIR CD + Digital

JESPER HERTZ 4 MILD Digital

ZAC WILLIAMS

MY MIND’S DESIGN Digital, CD

FINI HØSTRUP SHADE Digital, CD

NYT FRA AFDELINGERNE

DMF AARHUS

Afdelingen n ønsker tillykke med fødselsdagen til: Johan Toftegaard Knudsen, 40 år, 22. oktober Maj-Lis Hoffer Henriksen, 40 år, 21. november Kajsa Vala Zachariae, 40 år, 23. november Katrin Sønnichsen, 50 år, 10. oktober Thomas Bundgaard, 50 år, 26. oktober Lene Nørgaard Christensen, 50 år, 26. november Thomas Ousager, 50 år, 27. december Holger Olund Andersen, 60 år, 1. oktober Günther Paulsen, 60 år, 13. oktober

Niels Kirkegaard, 65 år, 2. oktober Jens Chr. Chappe Jensen, 65 år, 6. oktober Todd Michael Cadieux, 65 år, 13. november Klaus Gottlieb, 65 år, 18. december Gunnar Martin Lautrup, 75 år, 10. november Gudmund Auring, 75 år, 12. december Botha Christensen, 80 år, 23. oktober

Og med jubilæet til:

Henrik Dooleweerdt Resen, 25 år, 1. oktober Ulrik Bust, 25 år, 1. oktober

Niels Adrian Espersen, 25 år, 1. oktober

Per Kolling, 25 år, 1. oktober

Torsten Sverre Matthiessen, 25 år, 1. november Jeppe Wessberg Christensen, 25 år, 24. november Rikke Pertou Mach, 25 år, 1. december

Allan Olsen, 40 år, 1. november Svend Rump, 50 år, 1. december

DMF DJURSLAND

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jens Christian Falck 70 år, 10 december

Kristian Danielsen 60 år, 06 december

DMF HADERSLEV

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: 40år, Kaj Schmidt Boisen, 24. november. 65år, Peter Riis Petersen, 5. november

Og med jubilæet til: 30 å, Jens Kaa, 1. oktober 40å, Morten winther Eriksen, 1. november

DMF HJØRRING

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Karl Albert Jørgensen, 80 år, 27. juli Uffe Markussen, 70 år,19. september

Poul Erik Jensen, 65 år 21. december

Torben Warncke, 60 år, 21. august

Og med jubilæet til: John Fuglsang, 40, 1. september

DMF HOVEDSTADEN

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Anne-Marie Kozeluh, 65 år, 2. oktober

Niels Christian Balle, 60 år, 6. oktober

Tage Christensen, 65 år, 10. oktober

Mikkel Risum, 50 år, 11. oktober

Bent Clausen, 70 år, 15. oktober

Mogens Carl Eghjort, 80 år, 18. oktober Søren Reiff, 60 år, 22. oktober

Bernard Diatta, 50 år, 23. oktober

Toke Lund Christiansen, 75 år, 24. oktober

Karsten Sørensen, 65 år, 25. oktober

Marie Wärme, 65 år, 26. oktober

Klavs Hovman, 65 år, 27. oktober Torben Rønnengart, 60 år, 4. november Paul Banks, 70 år, 12. november Søren Scharff, 70 år, 14. november

Johannes Skjelbo, 50 år, 17. november Christian Schmiedescamp, 50 år, 19. november Angel Damianov Angelov, 65 år, 24. november Ethan Monnot Weisgard, 65 år, 28. november Flemming Bøje Hansen, 75 år, 29. november

Rasmus Kibenich Toftlund, 50 år, 3. december

Michala Wagn Kisselhegn Petersen, 50 år, 4. december

Morten Grønvad, 60 år, 6. december

Henning Peer Hansen, 60 år, 6. december

Søren Reinholt Kristiansen, 60 år, 7. december

Martin Fabricius, 50 år, 7. december

Anton Lasine, 50 år, 7. december

Tove Sørensen, 50 år, 7. december

Peter Zapffe, 75 år, 11. december

Maria Charlotte Gad, 60 år, 15. december

Rasmus Nørby, 50 år, 17. december

Johannes Bo Larsen, 50 år, 20. december

Brian Belloni, 50 år, 21. december

Anne-Mette Riis, 65 år, 25. december

Ulrich Ortmann, 50 år, 29. december

Og med jubilæet til:

Jan Carsten Deciderius, 25 år, 1. oktober Nana Schwartzlose, 25 år, 1. oktober

Oliver Hoiness, 25 år, 1. oktober

Martin Ilja Ryum, 25 år, 1. oktober

Kjeld Lauritsen, 40 år, 1. oktober

Piet Manuel Castillo, 40 år, 1. oktober Leif Monnerup, 40 år, 1. oktober

Jens Wilhelm Pedersen, 40 år, 1. oktober Bjarne Kundby Nielsen, 50 år, 1. oktober

Curt Pedersen, 60 år, 1. oktober

Frode Andersen, 25 år, 17. oktober

Ole Vinord Rasmussen, 25 år, 1. november

Jim Andersen, 25 år, 1. november

Morten Lundsby, 25 år, 1. november

Peter Kirstein, 25 år, 1. november

Anne Eltard, 40 år, 1. november

Søren Siegumfeldt, 40 år, 1. november

Birger Sulsbrück, 50 år, 1. november

Tove Flensborg, 50 år, 1. november

Wladislaw Marchwinski, 50 år, 1. november

Sonnich Lydom, 25 år, 7. november

Pål Lindtner Eide, 25 år, 18. november

Henrik Nils Lindstrand, 25 år, 1. december

Jimmy Bacoll, 25 år, 1. december

Henning Olsen, 40 år, 1. december

Robert Wim Mulder, 40 år, 1. december

Morten Grønvad, 40 år, 1. december

Helle Hanskov Palm, 40 år, 1. december

Leif Jensen, 40 år, 1. december

Ole Berg Nielsen, 50 år, 1. december

Til alle seniorer i DMF Hovedstaden.

Husk, du er velkommen til møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30

Se kalenderen på hovedstaden.dmf.dk

DMF NORDVESTJYLLAND

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Fødselsdage, Michael Møller, 75 år, 27 juli

Finn Borre Andersen, 65 år, 30. august

Og med jubilæet til: Iben Barnwell, 25 år, 1. august

DMF RANDERS

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Niels Weinreich , 75 år, 8. september

Anja Dybris , 70 år, 17. oktober

Hans Jørgen Petersen Ilum , 65 år, 6. august

Ivan Kjeld Laugesen , 65 år, 25. oktober

Claus Tanderup , 60 år, 4. oktober

Jacob Peter Venndt , 45 år, 6. oktober

Michael Mogensbæk Severinsen , 45 år, 29. oktober

Og med jubilæet til:

Niels Weinreich , 60 år, 1. september

Ulrik Hammer , 30 år, 1. november

Claus Tanderup , 30 år, 28. november

DMF SVENDBORG

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Jesper Hertz,50 år, 12.november

Jai Jenkov 50 år, 26.november

Og med jubilæet til:

Pete Gunner, 40 års jubilæum d.10. november

DMF SYDVEST

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Tommi Hellan Hansen, 65 år, 22. oktober

Thomas Bryla, 35 år, 27. oktober

Og med jubilæet til:

Jacob Elbæk Jensen, 25 år, 1. november

TARIFFER

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer for perioden 1. april 2022 – 31. marts 2023

Dette er et uddrag af den fulde version, som kan hentes på vores hjemmeside www.dmf.dk

443 493

Særlige bemærkninger

C E

D

418 499

5 3

A B 2.350,15 2.247,74

TRANSPORTUDGIFTER

747 2.089

5 2.217 1.485 1.998

Danse, spise- og underholdningsmusik Ved 3 dages engagement og derover pr. uge Cirkus Rytmisk musik, jazz/folk/rock 498,91 pr. time 556,89 pr. time

586

3 3

2.241 1.758

2.520,82 1.977,24

470,03 pr. time 561,93 pr. time

Koncert, opera, operette, korværker mv. Teater, shows, revy og stationært tivoli 420,14 pr. ½ time 329,54 pr. ½ time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve afholdes umiddelbart før arrangementet.

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn. En forestilling regnes for 3 timers varighed

Solistiske præstationer honoreres efter aftale. Prøver: 483 kr. pr time – min. 3 timer (inkl. feriepenge)

Spilletid: Inden for en 4 timers periode – max 3 x 45 min. eller 2 x 60 min. – efter orkestrets valg.

Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er 1/1 2022: 3,51 kr. pr. kilometer Læs den fulde version af tarifplanen på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

Næste Musikeren udkommer i uge 51.

Deadline for idéer til artikler: 1. november kl. 12.

Deadline for navnestof og annoncer: 15. november kl. 12. Send input til barud@journalist.com

ÅBNINGSTIDER HOS DMF

Mandag 9-16

Tirsdag og onsdag 10-15

Torsdag 9-15

Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

Coronahensyn: Alle, der ønsker et personligt møde på DMFs hovedkontor, skal lave en aftale i forvejen. Vi beder alle, der kommer i huset, om at have et gyldigt coronapas.

NAVNEINDLÆG

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi.

For andre indlæg kontakt: barud@journalist.com

KONTAKT DMF

Dansk Musiker Forbund

www.dmf.dk

Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF’S A-KASSESERVICE

Dagpengekortet skal udfyldes tidligst en uge før en måneds udgang. Se udbetalingskalender på: www.ftfa.dk

AARHUS A-KASSESERVICE

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99

KØBENHAVN A-KASSESERVICE Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf-forsikringen.dk

SE KOMMENDE MØDEDATOER for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse på dmf.dk.

41 NR. 3 / 2022 MUSIKEREN 2.494,55 1.670,67

PR. KONCERT/PRØVE/OPTAGELSEPLAN

Timebetaling Min. timer Min. betaling Inkl. feriepenge Overspil inkl. feriepenge

optimalt?

Aros Forsikring har indgået et samarbejde med Dansk Musiker Forbund. Som DMF er vi også kundeejede, og derfor arbejder vi hele tiden på at gøre det bedre for dig at være medlem hos DMF!

Vi tilbyder alle medlemmer af DMF et uforpligtende forsikringstjek – for måske at få en bedre og billigere forsikring, end du har i dag.

Vi ønsker også at give dig mere sikkerhed. Hvis du siger ja til et forsikringstjek fra Aros Forsikring, får du 6 måneders gratis aflysningsforsikring* i DMF Forsikring. Det kan gøre en stor forskel for dig i en omskiftelig tid.

* Gælder kun for aflysningsforsikringens gruppe 1.2 til gruppe 2.2.

Læs mere om vores samarbejde på DMF.dk

Lad os få styr på streaming og holde

Afregningen fra streamingtjenesterne til artister, musikere og musikproducere er helt urimelig lav.

De som spiller og producerer musikken tjener ingen penge af betydning fra deres indspilninger, mens de samme indspilninger skaber store værdier for streamingtjenester og musikselskaber.

Streamingtjenesterne har, med deres algoritmestyrede playlister, overtaget styringen af det musikforbrug, som før bestod af salg af downloads og eksemplarer.

På streamingtjenesterne afspilles uendeligt mange flere tracks end på radio. Der bør indføres en ny afregningsmetode til musikere, artister og musikproducere.

En metode, som passer til den nye digitale virkelighed og forretningsmodel.

Vi foreslår, at der indføres en ny ret for musikere, artister og musikproducere til betaling direkte fra streamingtjenesterne.

En betaling som intet har at gøre med de aftaler, musikere, artister og musikproducere eventuelt har med musikselskaber.

Denne nye ret til betaling skal forvaltes af et kollektivt forvaltningsselskab.

Modellen kendes allerede fra Gramex, som forvalter musikeres og artisters ret til betaling for afspilning af deres musik i radio og tv.

Skriv under på fixstreaming.dk

FAGBLADFORDANSKMUSIKERFORBUND

OVERENSKOMST DMFsjuridiskeholdindenforansættelses-og dearbejdsretforhandlerligenuoverenskomsterfor medlemmer,dereransatistatogkommuner.

GATEWAYMUSIC SelvomSilleNilssonhavdestorsuccesmedsin ‘Sigengelsksprogedemusik,harhunmedalbummet EnLyd’valgtatskrivepådansk.

LIGESTILLINGENISANGBOGEN kvindeligeHøjskolesangbogenharnulangtfleresangeaf komponisterogsangskrivereendtidligere.Ogdetervigtigtforligestillingen.

14REDLADIES somIårerdet25årsiden,at14RedLadiesgenopstod enkopiaf30’ernesorkesterafsammenavn.Læsomdethistoriskekvindeorkester.

FAGBLADFORDANSKMUSIKERFORBUND

VILKULTURORDFØRERNEØGESTØTTEN? DanskHonorarstøtteordningenskalhæves,mener MusikerForbund.Vispørgerpolitikerne,omdeerklartilatfindeflerepengetilmusikerne.

DMFANBEFALERFTFa kassenDanskMusikerForbundanbefaleratbrugeaFTFa.Deernemligeksperteridetkunstne-riskearbejdsområdeogatypiskeansættelser.