
7 minute read
NYHEDER FRA DMF’S LOKALAFDELINGER
from Musikeren nr. 2/2017
by dmf.dk
SVENDBORG
Svendborg Musikskole
Kort før jul mistede Svendborg Musikskole sin ledelse, idet både musikskoleleder og souschef stoppede, sidstnævnte for selv at starte som musikskoleleder i Ringkøbing. Det bliver spændende at se, hvem der bliver ansat som ny ledelse i løbet af foråret. Mange af vores afdelings medlemmer underviser på musikskolen, som det er vigtigt for DMF Svendborg at have et godt samarbejde med.
Flere unge DMF’ere?
DMF’s Københavnsafdelings ungdomsudvalg var på besøg i Svendborg den 23. februar til inspirationsaften på spillestedet Harders i Møllergade i Svendborg. De unge medlemmer fra Svendborg fik sammen med deres venner og bekendte mulighed for at tale med de unge HADERSLEV københavnere om, hvordan de arbejder med faglige fællesskaber. Det giver forhåbentlig flere unge lyst til at melde sig ind i DMF.
Nyt musikblad på FYN
En ny husstandsomdelt avis med et oplag på over 1/4 million eksemplarer har set dagens lys på Fyn. Avisen hedder “FYN LIVE” og er resultatet af et samarbejde mellem spillestederne Harders, Tobaksgården, Posten og Dexter. Avisen om det fynske musikliv kommer fire gange om året, og første nummer er allerede på gaden. De tre fynske DMF-afdelinger er gået sammen om at annoncere i bladet og følger spændt dets videre udvikling.

RUGSTED KREUTZFELDT spillede med SMUK ved årets nytårskoncert i Haderslev.(Foto: Cæcilie Stenum)
HADERSLEV
SMUK Nytårskoncert
Den 15. januar 2017 deltog afdelingen i den tilbagevendende begivenhed nytårskoncert med SMUK på Harmonien i Haderslev.
Alle medlemmer i afdelingen var inviteret til hyggeligt samvær inden koncerten. Der var igen i år super flot opbakning til dette fra mange af vore medlemmer. Slesvigske Musikkorps leverede igen en fantastisk koncert med glød, intensitet og nærvær – dette kom i høj grad til udtryk i numrene sammen med årets solister ”Rugsted Kreutzfeldt”.
Den energiske optræden samt deres velkendte ”Rugsted Kreutzfeldt”-lyd ledte tankerne tilbage på en svunden tid, med numre som ”Tilfældigvis forbi”, ”Rundt op og ned” og selvfølgelig ”Jeg ved det godt”. Det var en fornøjelse af de store at få lov til at opleve de to ikoniske personer fra dansk musiks guldalder i samspil med SMUK.
Aftenens konferencier Anne Herdorf viste sit brede repertoire, både som sanger og solist på numre som ”Talk of time”, ”UPS” og sit eget Melodi Grand Prix-nummer ”En lille melodi”. Anne Herdorfs skuespillertalent blev også foldet ud i fuldt flor som en noget beruset nytårsgæst.
Vi vil igen sige tak for en underholdende nytårskoncert. Vi glæder os og ser frem til igen at ses i 2018 til nytårskoncert med SMUK.
På Haderslev-afdelingens medlemmer og bestyrelses vegne ønskes alle et godt musisk nytår.
RANDERS
Nyt regionalt spillested – nyt samarbejde
Turbinen er blevet nyt regionalt spillested, og afdelingen har sammen med Mikael Højris indledt et samarbejde med booker og leder af Turbinen. Der er flere formål. Dels at præsentere os selv som en god samarbejdspartner i det lokale musikliv, dels at være
DJURSLAND
I DMF Djursland har vi søsat et helt nyt og utraditionelt samarbejde med Kulturhus Pavillonen, Grenaa, hvor vi præsenterer den kreative side af vore medlemmer, både for publikum og måske navnlig hinanden. Ideen er at blande det musikalske og det sociale. En platform, hvor vi kan mødes og lære hinanden at kende, høre noget spændende musik og skabe sammenhold i afdelingen via musikken. Det faglige fællesskab. Det er ikke et præsentationsshow beregnet på at sælge os selv, men et identitetsskabende møde, som vi ved er nødvendigt for at holde vores lille provinsafdeling levende og værd at være medlem af. Hvervning og fastholdelse af medlemmer er helt centralt i vores overlevelse. Der er tale om seks ensembler, bestående af tilsammen 15 musikere, der har et højt kunstnerisk niveau. I forløb af 2 x 1 times musik pr. aften viser de, med til at skabe nogle arrangementer, hvor vores medlemmer får jobs. Kontakt formand Vibeke Bonde Persson, vibekebondepersson@gmail.com.

DER ER fokus på det faglige fællesskab i Grenå, når medlemmer mødes til dobbeltkoncerter og samvær i Kulturhus Pavillonen.
Musikalske overraskelser i Grenå
Anja Dybris, bestyrelsesmedlem i DMF Randers hvad de arbejder med lige nu. Musikalske overraskelser vil blive en vigtig del af programmet. Lørdag 11. februar: Niels Vincentz – KarinaArt – unikt maleri og musik, skabt på stedet og Søren Frieboe – en lydrejse. Solostemme og eksotiske instrumenter. Torsdag 23. marts: Butch Lacy Trio ”Zootin” med Jesper Løvdal, sax og Marius Ungrean, viola og Rebecca Ryan, Bo Jacobsen, Niels Præstholm – improvisationer og sange. Klassisk, jazz, folk / klaver, sax, percussion, kontrabas. Torsdag 30. marts: Ulbrandt – Kolling – Glowasky / elektronisk folk / egne kompositioner / klaver, computer, trommer, violin og Montenara Experience / udforsker og eksperimenterer i blues-rockmusikkens grænseland / el-guitar, el-bas / percussion
AARHUS
Tinnitus og lydhealing
Aarhus-afdelingen er nu i gang med et tinnitus- og lydhealingsforløb for tinnitusramte musikere/ medlemmer. Aarhus-afdelingen har udbudt dette forløb til medlemmerne i det håb at minimere eller få deltagernes tinnitusproblemer til at forsvinde. Vi har i skrivende stund haft tre mødegange ud af syv. Og det er tydeligt, at optimismen hos mange af dem, der allerede har oplevet, at deres tinnitus bevæger sig, mindskes eller periodisk forsvinder, smitter af på de deltagere, der ikke har opnået resultater med forløbet endnu. Deltagerne kommer med forskellige habitus og forudsætninger, og helbredelsen er lige så individuel.
Tinnitus kan forsvinde og komme igen, det kan øges i styrke i en periode for igen at falde, det kan flytte sig fra det ene øre til det andet. En deltager har levet med tinnitus i over 50 år. Alle høreskader er helt individuelle, og det er helbredelsen helt sikkert også. Vi har fire mødegange tilbage, så der er stadig masser af tid til, at behandlingen kan udvikle sig og bedres for deltagerne i dette spændende tiltag. Du kan læse mere om forløbet i et kommende MUSIKEREN.
Lars Kiehn, formand DMF Aarhus

LYDHEALING kan hjælpe nogle med deres tinnitus, erfarer kursusdeltagere i DMF Aarhus.
AALBORG
DMF Nord Projekt – intimkoncerter 2017
Sidste år blev der i Aalborg-afdelingen afholdt otte intimkoncerter, hvor Musikernes Hus i Aalborg dannede rammen om koncerterne. Omdrejningspunktet var primært solistisk optræden, men også enkelte duoer kom med i feltet. Og helt centralt var det, at alle genrer kunne byde ind med akustiske præsentationer.
Der viste sig at være stor opbakning til den slags aktivitet. Musikerne får en scene til rådighed, hvor lige præcis det, de brænder for, kan præsenteres. Publikum er fortrinsvis ligeledes musikere, og eventuelle tomme pladser fyldes op med øvrigt publikum, familie og venner. Det er med andre ord, som enhver musiker ved, ’det værste publikum’, der kan tænkes. Det er dem, føler man, der er allermest kritiske over for ens virke, og samtidig dem, man allerhelst vil imponere! Deraf det intime! Før, under og ikke mindst efter koncerterne har snakken da også gået lysteligt om det musiske.
På grund af den store succes i 2016 udvides konceptet nu til også at omfatte DMF Nord. Der arbejdes lige nu på at etablere en scene i Hjørring og en i Frederikshavn. Her i 2017 har vi så tilmed valgt at byde DMF Djursland med i projektet, så vi ender med fire scener at jonglere med. Der skulle således blive mulighed for at lave udveksling afdelingerne imellem.
I skrivende stund modtager vi ansøgninger fra de medlemmer, der ønsker at optræde. Et hurtigt kig på dem viser med al tydelighed, at der er et behov for en scene af denne type. En scene, hvor også nye koncepter kan afprøves.
De optrædende vælges blandt medlemmer af de fire afdelinger og bliver selvfølgelig honoreret efter tariffen på området.
Der vil blive afholdt 10-12 koncerter i foråret 2017.
Koncerterne annonceres på www.facebook.com/DMFAalborg og www.facebook.com/dmfnord
Hanne Elkjær, formand DMF Aalborg

TROMPETISTEN og komponisten Jakob Sørensen fra DMF Hjørring fik tildelt prisen Årets nye jazznavn 2017 af DPA. (Foto Melissa Ørnstrup)
HJØRRING
To priser til Hjørringmedlemmer
DMF Hjørring har inden for de seneste par måneder haft to medlemmer, der har modtaget priser for deres musikerskab. Trompetisten og komponisten Jakob Sørensen fik i januar tildelt prisen Årets Nye Jazznavn 2017 af DPA. Derudover fik det kun 17-årige guitartalent Casper Heilesen tildelt Spar Nords Kulturpris fra Spar Nord i Hjørring. Det er to flotte priser, og vi ønsker vores to dygtige medlemmer Jacob og Casper tillykke med priserne.
Ole Albrechtsen, formand DMF Hjørring
NÆSTE DEADLINE
• Redaktionelt stof og artikler: 3. april 2017 • Stof til Nyt fra Lokalafdelinger og Medlemsservice: 30. marts 2017 • Al materiale sendes til Karen Bendix på kbx@dmf.dk
MEDLEMSSERVICE I MUSIKEREN 2017
Deadlines for navnestof og lokalafdelingsinfo: • 30. marts • 1. juni • 3. august • 28. september • 30. november
NAVNEINDLÆG
Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi. For andre indlæg kontakt: kbx@dmf.dk
KONTAKT DMF
Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk www.facebook.com/danskmusikerforbund Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240
DMF’S A-KASSESERVICE
Dagpenge perioderne slutter den næstsidste søndag i måneden. Se perioderne via www.dmf.dk/akasse
AARHUS A-KASSESERVICE
Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 99
KØBENHAVN A-KASSESERVICE
Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240
DMF FORSIKRING
Søren Wrist, sw@dmf.dk www.dmf.dk/forsikring
SE KOMMENDE MØDEDATOER
for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse under “aktuelt” på dmf.dk.