Musikeren 4/2022

#STOPHADBESKEDER

Hadbeskeder rammer også musikere. DMF er derfor med i en ny kampagne, der sætter fokus på problemet.

TRIVSEL BLANDT MUSIKERE

Tre yngre musikere fortæller, hvordan de tackler udfordringer med eksempelvis stress, pres og work-life-balance.

MUSIKALSKE A- OG B-SKOLER

Der er stor forskel på musikundervisningen på landets folkeskoler, hvilket ifølge eksperter er et alvorligt problem.

FAGBLAD FOR DANSK MUSIKER FORBUND

Danmarks bedste aflysningsforsikring fra kun 44,- kr. om måneden.

Alle musikere kender det

Et spillejob bliver pludselig aflyst, og dit honorar udebliver. Nu kan du sikre dig med Danmarks bedste aflysningsforsikring.

Fra kun 44,- kr. om måneden kan du sikre dig selv mod aflysninger. Du kan dækkes helt op til 140.000 kr. pr. år for aflyste spillejobs.

Forsikringen er uden selvrisiko.

Sådan tegner du forsikringen

Gå ind på www.dmf-forsikringen.dk Her kan du læse mere om forsikringen og bestille Danmarks bedste aflysningsforsikring for musikere.

Du kan ringe til DMF Forsikring på 35 240 240

Eller du kan sende en mail til forsikring@dmf.dk med dit telefonnummer, så ringer vi dig op.

Dansk

Næste deadline

Næste nummer af Musikeren udkommer digitalt. Følg derfor med på hjemmesiden dmf.dk/page/om-fagbladet for kommende deadlines for artikler, annoncer og navnestof.

Kontakt MUSIKEREN

Tlf.: 35 240 240, e-mail: barud@journalist.com

Medlemsblad for

Dansk Musiker Forbund, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, tlf.: 35 240 240, e-mail: dmf@dmf.dk, web: dmf.dk

Sekretariatschef Henrik Engstrøm (konstitueret).

MUSIKERENs redaktion

Henrik Engstrøm, he@dmf.dk (ansv. chefredaktør) Rasmus Barud Thomsen, barud@journalist.com (chefredaktør) Mads Mazanti (journalist)

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter og materiale, der indsendes uopfordret. Artikler eller dele deraf må kun offentliggøres med redaktionens skriftlige samtykke.

Skribenter

Mads Mazanti, Nils Harbo, Rasmus Barud Thomsen

Korrektur

Rasmus Barud Thomsen

Annoncer

Rasmus Barud Thomsen, barud@journalist.com

Design & layout

Cecilia Brøgger, ceciliabroeggerdesign.dk & Sofie Engel, itsallabout.dk

Medlem af Danske Medier

Tryk

Jørn Thomsen Elbo A/S

Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Certificeringer: ISO 14001, ISO 9001, FSC-certificering og SvaneMærket.

FORSIDEFOTO: Ulrik Jantzen

FOTO: Kasper Kristoffersen/ Büro Jantzen

Musikken binder os sammen

Som I kan læse i bladet, er DMF sammen med andre fagforbund med i en stor kampagne mod hadbeskeder. Hadbeskeder rammer desværre mange personer, der stiller sig op i det offentlige rum. Det gælder også musikere. Det vil og skal vi aldrig nogensinde acceptere.

Vi i Dansk Musiker Forbund vil være med til at sikre det gode arbejdsliv for vores medlemmer. Ikke kun igennem vores rådgivning og håndtering af faglige udfordringer, men også ved at belyse de udfordringer, vi ser omkring os i samfundet.

I bladet kan I derfor også læse om trivsel blandt unge, hvilket i disse tider desværre er et område, vi bliver nødt til at rette vores fokus mod. Vi taler bl.a. med MentalVoice, der perspektiverer udfordringerne blandt de yngre musikere.

En anden spændende artikel handler om genrer i opbrud. For mig handler det emne om at bygge bro og finde de ting, der binder os sammen som musikere. For musikken er et fælles sprog, et sprog som vi i DMF ser et kæmpe ansvar for at sikre for vores fremtidige generationer.

Bl.a. derfor har vi netop udarbejdet en Medlemsundersøgelse, som meget snart bliver lanceret. Hos DMF gør vi alle vores ypperste for at støtte vores medlemmer, men vi lever i en verden i hastig forandring, hvor betingelserne for vores liv som musikere også forandres.

Det er vigtigt for os altid at være relevante for jer medlemmer. Derfor har vi også brug for jeres hjælp til at gøre DMF endnu bedre. Jeg håber, at mange af jer vil finde tid til at svare på denne undersøgelse, når den kommer.

Det betyder nemlig meget for os, at I er med til at definere jeres behov, så vi fortsat kan sikre den bedste repræsentation for jer. Nu og i fremtiden.

Til slut vil jeg opfordre jer til at kigge på bladets bagside. Her ses en 110 år gammel forside af Musikeren – den tidligste, vi kunne grave frem fra arkivet. Som I kan læse, var bladets ’skikkelse’ dengang på dagsordenen, og det er den stadigvæk. Fremover udkommer Musikeren nemlig digitalt, hvilket bringer nye muligheder med sig.

Med ønske om en glædelig og fredfyldt jul til jer alle,

Bedste hilsener, Søs Nyengaard, forperson hos Dansk Musiker Forbund

Udgiver

Musiker Forbund

ARTIKLER

06 KUNSTEN AT HOLDE SAMMEN PÅ ET BAND

Nikolaj Busk fortæller om 13 år med sine to bedste venner i Dreamers’ Circus.

12

#STOPHADBESKEDER

DMF er sammen med flere andre organisationer gået sammen i en kampagne mod hadbeskeder.

14 TELEFONRÅDGIVNING SKAL ØGE MUSIKERES TRIVSEL

Ny mulighed giver professionelle musikere mulighed for gratis rådgivning.

16 TRE MUSIKERE FORTÆLLER OM TRIVSEL

Karen Nice, Rasmus Juncker og Charlotte-Amalie Dallerup fortæller, hvordan de tackler work-life-balancen som musikere.

20 STOR SKÆVHED PÅ ORKESTEROMRÅDET

Nordjylland er den region i landet, der modtager den mindste orkesterstøtte fra Staten.

24 DMF HAR FÅET NY HOVEDBESTYRELSE

Se de nye og ’gamle’ medlemmer her.

26

GENRER I OPBRUD

Mette Dahl Kristensen, Fredrik Lundin og Selma Judith fortæller, hvordan de tænker og mikser genrer.

32

MUSIKALSKE A- OG B-SKOLER

Der er stor forskel på musikundervisningen på landets folkeskoler

36 AFLYSNINGSFORSIKRINGEN VIRKER

Jesper Zar Rønnow har brugt DMF’s aflysningsforsikring tre gange. Og det kan godt betale sig, fortæller han.

38 MIG OG MIT INSTRUMENT

Trommeslager Benita Haastrup fortæller om sit yndlingsinstrument.

BENITA HAASTRUP fortæller om sit yndlingsinstrument. Foto: Nils Harbo.

KAMILIA AMÉLIE arbejder hos MentalVoice. Foto: Privat.

PETER LUND PAULSEN er manager for Nordkraft Big Band. Foto: Privat.

NIKOLAJ BUSK fortæller om 13 år med bandet Dreamers’ Circus. Foto: Ulrik Jantzen.

Nikolaj Busk om kunsten at holde sammen på et band: “Man skal ville det samme og give plads til hinandens forskelligheder”

I 13 år har Nikolaj Busk været en del af trioen Dreamers’ Circus sammen med to af sine bedste venner. Og hemmeligheden bag et velfungerende bandliv er ifølge ham den samme, som man måske kender fra et godt parforhold: Der skal være plads til forskelligheder, men grundlæggende skal man ville det samme og ville det lige meget. Og så er det god idé at dele indtægterne ligeligt fra starten, fortæller Nikolaj, der med Dreamers’ Circus er udpeget til at være P2 Kunstner 2023.

Der er mange måder at opsummere musiker og komponist Nikolaj Busks karriere og liv på. Tre af dem kunne lyde sådan her:

Fra Egtved over København til Svendborg. Fra (for) mange bands til ét. Fra klaver over folkemusik til nye musikalske veje.

Uanset, hvilken man vælger, så vidner hans rolige stemmeføring og selvindsigt sammen med det succesfulde arbejde med Dreamers’ Circus om en 40-årig mand, der har fundet sin rette hylde og ved, hvad der driver ham.

Nemlig det altid udviklende samarbejde med sine to bedste venner, Rune Tonsgaard Sørensen og Ale Carr, i netop Dreamers’ Circus.

Med over 13 år på bagen har bandet

opbygget et stærkt brand både i Danmark og udland, og kalenderen er årligt fyldt med omkring 50 koncerter på næsten lige så mange forskellige typer af festivaler og venues. Musikalsk er de nemlig – og helt bevidst – ikke lige sådan at putte i bås, og deres eksperimenterende, instrumentale og folk-baserede ny nordiske musik passer ind mange steder.

Fra kirker over rockfestivaler til klubber kan man opleve Dreamers’ Circus, der også for nylig har indspillet en række berømte børnesange med DR Børnekoret. Og så er det netop blevet offentliggjort, at de i 2023 er udvalgt til at være P2 Kunstner, der vil indebære endnu ukendte samarbejder med radiokanalen.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN FOTO: ULRIK JANTZEN

NIKOLAJ BUSK er opvokset

i Egtved, hvor han fik sin musikalske dannelse på den lokale musikskole

FRA KAOS TIL FOKUS

Nikolaj Busk bor som nævnt i Svendborg med sin kæreste, der er skuespiller, og dreng på fire år. De flyttede til det sydfynske for få år siden efter mange år i København for at mere plads, ro og natur omkring sig.

Oprindeligt er han fra Egtved ved Koldingegnen, hvor han brugte meget af sin fritid på den lokale musikskole. Første instrument var harmonika, men da han flyttede til København som 18-årig og begyndte på Rytmisk Musikkonservatorium, var det på klaveret, han fik sin musikalske uddannelse.

Færdiguddannet blev han i 2005, hvor han hurtigt blev en del af en lang række ensembler – faktisk for mange fortæller han. Da Dreamers’ Circus startede i 2009 følte han efterhånden, at han brændte sit lys i begge ender, fordi han havde gang i for mange ting.

”Jeg kunne ikke give mig selv nok til de fem eller seks bands, jeg var med i, for de var alle ambitiøse og ville en helt masse. Jeg følte i stedet, at jeg svigtede, fordi jeg ikke kunne være der nok for alle. Så jeg tog en lidt modig beslutning – også økonomisk set – og valgte i 2013 Dreamers’ Circus til på fuldtid og de andre helt fra,” siger han.

Beslutningen betød, fortæller han, at han blev et mere harmonisk menneske, fordi han kunne rette al sin energi og fokus ét sted hen. Det betød, at han og gruppen voksede musikalsk, da han kunne give al sin kreative energi til bandet.

”Jeg udviklede mig helt vildt som komponist og instrumentalist. Jeg fik mere tid til at øve, og mere tid til at udvikle vores musikalske udtryk,” siger han.

Rent økonomisk betød det heller ikke meget, skulle det vise sig, for da energien først blev lagt ét sted, udviklede bandet sig og blev bedre.

”Vi blev hurtigt mere populære, og dermed kunne vi tage flere penge for at spille. Så det udlignede sig selv i forhold til at have de andre jobs også,” siger Nikolaj, der kun kan anbefale andre i det mindste at overveje, hvordan de bruger deres kræfter bedst.

”Jeg ved, hvor hårdt det er at skulle smøre sig selv tyndt ud, og hvor stor glæde det giver, at kunne koncentrere sine kræfter færre steder.”

NIKOLAJ BUSK lærte tidligt i sin karriere, at det er bedst for ham at fokusere sin tid og energi ét sted frem for flere.

Jeg ved, hvor hårdt det er at skulle smøre sig selv tyndt ud, og hvor stor glæde det giver, at kunne koncentrere sine kræfter færre steder.

NIKOLAJ BUSK

13 ÅR SAMMEN

I dag er Nikolaj Busk stadig fuld tid på Dreamers’ Circus, hvor han sammen med de to andre medlemmer, Rune Tonsgaard Sørensen og Ale Carr, spiller i både i ind- og udland.

Og selv om gruppen i dag har spillet sammen i 13 år, er der endnu ikke tegn på metaltræthed. Faktisk tværtimod. At de tre bandmedlemmer nu bor henholdsvis i Svendborg, Valby og Lund i Sverige, er heller ikke noget problem, fortæller han.

Rent praktisk gør de det, at de puljer deres arbejdsdage, hvor de mødes i København og arbejder igennem, eller de mødes enkelte dage med koncentreret øvning på programmet. Dertil øver de også og klarer praktiske opgaver, når de er på turné.

”Vi har alle tre familie, så vi er nødt til at finde måder at udnytte tiden bedst muligt på,” siger han og uddyber at, de også arbejder hjemme, hvilket man ikke skal undervurdere.

Øvning, skrivning, kontorarbejde osv. kan således ofte klares hjemme fra, hvilket giver mulighed for en bedre work life balance, fortæller han. Og det går ikke ud over arbejdsmoralen.

”Vi taler jævnligt sammen og holder hinanden op på de opgaver, der er, for at få dem løst,” siger Nikolaj, der sammen med Ale Carr arbejder fuldtid i bandet, mens Rune Tonsgaard Sørensen er på deltid.

Rune var nemlig allerede en del af Den Danske Strygekvartet, da de begyndte at spille sammen i Dreamers’ Circus. Derfor var aftalen fra starten, at han kunne være på halv tid i bandet. Og det fungerer glimrende, fortæller Nikolaj Busk.

”Vi løfter alle tre store opgaver, og Rune arbejder bare lidt ekstra hårdt, tror jeg.”

TRE BEDSTE VENNER

På det mere kreative plan – det indre plan, kan man måske sige – så skyldes det faktum, at Dreamers’ Circus har kunnet holde dampen, kreativitet og gnisten i live gennem alle årene, ifølge Nikolaj Busk, flere ting.

For det første beskriver han de tre som værende bedste venner, der er meget fortrolige, har det sjovt sammen og som anerkender hinanden. Og ikke mindst har

i København.

”

Det er netop et fællesskab, vi har, og der er ikke en, der er den mere end de andre. Vi er lige passionerede og ambitiøse, og lige kritiske omkring det, vi laver.

NIKOLAJ BUSK

DE sidste to år har Nikolaj Busk boet i Svendborg med sin familie efter mange år

FOR Nikolaj Busk er den måske største glæde ved musikken, at spiller sammen med to af sine bedste venner. Og at de konstant udvikler sig sammen.

de stor respekt for hinandens musikalske faglighed.

Og så er de – som Nikolaj udtrykker det – meget, meget fælles om at ville det bedste for Dreamers’ Circus.

”Det er netop et fællesskab, vi har, og der er ikke en, der er den mere end de andre. Vi er lige passionerede og ambitiøse, og lige kritiske omkring det, vi laver. Hvordan vi kan forbedre os, og hvilke knapper, der kan skrues på. Det er afgørende for, at vi kan holde lysten og inspirationen til at fortsætte oppe,” siger han.

Der er selvfølgelig også perioder, hvor de tre kan være optagede af andre ting. Og de har aftalt, at der skal være plads til, at andre ting kan fylde i perioder. Sådan er det nemlig, når der både er familie og andre projekter inde over engang i mellem.

”Så løfter de andre to, når den tredje er optaget af noget andet. Det er afgørende, for vi har alle brug for at dyrke nogle andre ting en gang i mellem.”

TRÆK PÅ SKULDEREN

Det giver også plads til ny inspiration, og Nikolaj fortæller, at han oplever detsom ret unikt, at de tre bliver ved med at udvikle sig rent musikalsk og får nye ideer.

Han ser nemlig, at luften godt kan løbe ud af ballonen i bands, der har arbejdet tæt sammen i så mange år, som Dreamers’ Circus har. At gnisten forsvinder, og at bandlemmer forlader gruppen eller splitter helt op.

Samme mekanismer, som man også ser i parforhold, der går galt, og det er faktisk meget sammenligneligt, fortæller han.

”Vi har været heldige, at vi fra starten var et godt match både menneskeligt og musikalsk. Men jeg tror også, vi håndterer gruppedynamikken godt i form af høj tillid til hinanden, hvor vi giver hinanden plads til at være, som vi er,” siger han og fortsætter:

”Så behøver man ikke altid være helt enige om, hvordan enkelte numre skal spilles, for det er federe at trække på skulderen og i stedet sige, nå ja, og så lade den anden gøre det på sin måde. For måske kommer man med tiden til at holde af det.”

SÆT MUSIKKEN FRI

Nikolaj fortæller videre, at de i bandet også er gode til at være ambitiøse uden dog at tage det hele alt for alvorligt. Hvis tingene ikke går efter planen, eller musikken måske ændrer retning, ja, så går det nok ud fra et mantra om, at musikken ejer sig selv, forklarer han.

”Musikken skal sættes fri, og den kan spilles på mange måder alt efter, hvem der har den i hænderne. Vi har musikken kær men ikke så kær, at det låser den fast. Og det forhindrer en del konflikter, tror jeg.”

Konkret bidrager de også alle tre lige meget til det kompositoriske, hvor det primært er ham selv og Ale, der kommer med kompositionerne, mens Rune bidrager med musikalske ideer til dem.

Rune er nemlig ”vildt god” til at høre, hvornår der skal drejes på tekniske knapper som tempo, karakter eller udtryk, fortæller Nikolaj begejstret.

På den måde komplimenterer de hinanden samtidigt med, at de er ganske forskellige. Og netop forskelligheden har med tiden vist sig at være ganske sund, særligt efter de har fundet ud af, hvordan de udnytter den bedst.

”Det var dog ikke så nemt i starten, men i dag kan vi 100 procent være os selv sammen, hvor resultatet er den lyd og musik, vi gerne vil have frem. Det lyder måske ideelt, og det synes jeg faktisk også, det er.”

MANAGEREN BESTEMMER

Når der endelig er uenigheder i bandet, så er det ifølge Nikolaj typisk omkring brandingen af Dreamers’ Circus, at den opstår. Her kan der godt være forskellige syn på, hvordan de rent strategisk skal promovere deres band. Her har de truffet den smarte løsning, at det altid er deres faste manager, der har det endelig ord.

”På den måde kan vi blive sure på ham, hvis vi ikke er enige, i stedet for på hinanden,” siger Nikolaj med et grin.

Et andet vigtigt punkt, der er med til at sikre den gode stemning, er deres beslutning om fra starten af dele alle royalties og honorarindtægter.

Musikbranchen er nemlig fyldt med

store og små eksempler på, hvordan uenigheder omkring fordeling af indtægter kan blive en forstærker for andre frustrationer.

Fra starten var de således enige om skabe et fællesskab med stort F, og lade egoerne blive derhjemme. Og det er de fortsat med.

”Det handler om musikken, og derfor var vi også enige om fra starten at dele alle royalties, selv om det i begyndelsen mest var Ale, der skrev musikken,” siger han og uddyber:

”Vi bidrager alle tre til at vores musik kan lade sig gøre, og vi føler også et fællesskab, hvad økonomien angår. Vi ønsker ikke, at nogen skal have en større andel end andre i bandet.”

Det betyder bl.a., at der – når de lægger en sætliste – ikke er nogen, der behøver skele til, hvis numre, der er på.

”På den måde har alle et ejerskab over musikken – også økonomisk. Og det var en god beslutning musikalsk. For det, at vi alle har en andel i kompositionerne, giver musikken et ekstra skub og et ekstra engagement fra os alle, der måske ikke ellers havde været der.”

”

Vi bidrager alle tre til at vores musik kan lade sig gøre, og vi føler også et fællesskab, hvad økonomien angår. Vi ønsker ikke, at nogen skal have en større andel end andre i bandet.

NIKOLAJ BUSK

#STOPHADBESKEDER:

DMF er med i en ny kampagne, der sætter fokus på hadbeskeder

Som offentlig person i Danmark risikerer man at blive udsat for hadbeskeder i form af trusler eller andre former for ondskabsfuldt indhold. Også musikere står i skudlinjen, fortæller Søs Nyengaard, forperson hos DMF. Hun råder medlemmer til at kontakte forbundet, hvis de oplever hadbeskeder, chikane eller trusler.

Idisse uger kører en kampagne, der under hashtagget #Stophadbeskeder sætter fokus på, hvordan ondskabsfulde eller truende beskeder påvirker de folk, der modtager dem. Bag kampagnen står Spillerforeningen, Dansk Musiker Forbund, Dansk Journalistforbund, Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Håndbold Spiller Foreningen, der i samarbejde sætter fokus på problemet. Og for forperson Søs Nyengaard, er der ingen tvivl om, at emnet er uhyre vigtigt at sætte fokus på, hvorfor DMF fra starten bakkede 100 procent op om kampagnen.

”Hadbeskeder er et samfundsproblem, der ofte rammer folk, der står frem i offentligheden på grund af deres arbejde. Det gælder ikke mindst musikere, hvilket selvsagt er totalt uacceptabelt,” siger hun.

ØDELÆGGENDE VIRKNING

Særligt på sociale medier og via beskedtjenester er der ofte alt for kort mellem tanke og handling, når hadbeskederne sendes af sted. Og det er desværre kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke grimme og truende ytringer, der bankes ud af tastaturet.

Formålet med kampagnen er derfor at sætte fokus på, hvordan hadbeskeder ram-

mer de personer, der modtager dem. Ifølge Søs Nyengaard handler det om at få de folk, der kan finde på at skrive grimme beskeder, til at reflektere over de konsekvenser, det har.

”Det kan have en ekstremt ødelæggende virkning på folk, og tager vi udgangspunkt i musikere, er det mennesker, der tør give og vise noget af sig selv offentligt. Hvis sådan en hadkultur for lov at fortsætte, kan det betyde,

at folk begynder at censurere sig selv eller undgår at stå frem. Og det er dræbende –ikke bare for dem – men for vores samfund,” siger hun.

VI ER HER FOR AT HJÆLPE

Som en væsentlig del af kampagnen mod hadbeskeder har der på de sociale medier kørt en kampagnefilm, hvor flere offentlige personer på tværs af brancher viser, hvordan

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN FOTO: DANIEL BUCHWALD

IFØLGE Søs Nyengaard er hadbeskeder et samfundsproblem, der ingen steder hører hjemme.

de hadefulde beskeder påvirker dem.

Og netop det at få det sagt til nogen, er vigtigt, siger Søs Nyengaard.

”Det er ikke noget, man skal gå med alene eller skamme sig over. Det er ikke folks egen skyld, og vi sidder klar med både juridisk støtte og som samtalepartnere til de medlemmer, der har brug for det. Det her er ikke kun den enkeltes problem, det er et fælles problem,” siger hun.

Konkret opfordrer hun medlemmer, der oplever hadbeskeder, trusler eller chikane, til at kontakte forbundet. DMF kan i den forbindelse hjælpe med særlig ekspertise og rådgivning.

”Lad mig understrege det igen. Det er ikke din skyld, og du er ikke alene med det. Man kan kontakte os i fortrolighed og få hjælp til at håndtere det. Det værste er næsten, hvis folk føler skam over det, for det er ikke dem, den er gal med. Og vi er her for at hjælpe,” slutter hun.

SØS NYENGAARD

Gratis telefonrådgivning skal øge trivslen hos professionelle musikere

To gange om ugen er telefonen MentalTalk åben hos non-profit organisationen MentalVoice, hvor medarbejderne coacher og vejleder musikere til bedre trivsel og performance i deres arbejdsliv. Her er særligt yngre musikere udfordret af egne forventninger og et stort arbejdspres, når de ringer ind.

Der er mange ting at have styr på, når man står midt i en travl karriere som musiker eller kæmper for at sparke den i gang.

Og nogle gange er det også for meget til, at man kan overskue det selv.

Det ved psykologistuderende og musiker Kamilia Amélie, der arbejder som mental coach hos non-profit organisationen MentalVoice.

Siden 2019 har de arbejdet for at øge bevidstheden omkring mental styrke og trivsel i den danske musikbranche, og seneste skud på stammen i den forbindelse er muligheden for ganske gratis at ringe ind til dem for at få coaching og sparring. Både når det står slemt til og meget gerne som forebyggende redskab.

Tilbuddet gælder for professionelle musikere i alle aldre, og når MentalVoice taler med især yngre musikere, handler det ofte om behovet for håndtering af forventningspres, fortæller Kamilia Amélie.

”Vi oplever, at mange føler et pres for hele tiden at være i gang. At der altid er mere at gøre, og at folk har svært ved at føle, at de lever op til både andres og egne forventninger. Og noget

KAMILIA AMÉLIE er mental coach og medlem af Advisory boardet hos MentalVoice. Foto: Privat.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

af det, vi bl.a. arbejder med, er, at det er helt i orden og faktisk en nødvendighed, at man giver sig selv lov til at slappe af og holde fri ind imellem. Gør man ikke det, risikerer man at brænde ud eller blive stresset,” siger hun.

Som musiker er der nemlig nogle andre mekanismer i spil end i mange andre brancher, fortæller hun. Mekanismer, som det ofte er vigtigt at være bevidst om for at kunne håndtere dem bedst muligt.

”Som musiker er du i udpræget grad produktet, og det er ofte din person, du sælger. Det betyder, at du skal være bevidst om, hvor meget, du har lyst til at dele med andre, og at kritik af musikken kan være – og opleves – meget personlig. Og det kan være svært at finde balance i,” siger hun.

Dertil kommer en masse krav, man skal leve op til som professionel musiker, fortæller Kamilia Amélie. Det kan være mål omkring streaming, tilstedeværelse på sociale medier, airplay, eksponering i medier osv.

I musikbranchen er der en masse faktorer, man ikke selv er herre over. Der kan være held og tilfældigheder indblandet, og meget virker uden for ens egen kontrol.

KAMILIA AMÉLIE

coaching og sparring kommer ind i billedet. Via telefonen eller personlige samtaler kan de hjælpe musikerne til at øge deres mentale styrke og få flere værktøjer til at navigere i branchen.

Og det handler meget om såkaldt refleksionsarbejde, fortæller Kamilia Amélie.

”Vi arbejder med, hvilke værdier, man har, hvad man trives med og hvad, man skal sige ja og nej til. Altså at man lærer sig selv at kende, og får truffet de bedste valg,” siger hun.

”

Vi oplever, at mange føler et pres for hele tiden at være i gang. At der altid er mere at gøre, og at folk har svært ved at føle de lever op til både andres og egne forventninger.

KAMILIA AMÉLIE

KRAV OG RESSOURCER

For at kunne indfri de krav skal man have nogle ressourcer i form af eksempelvis økonomi, netværk, praktisk hjælp og folk at spare med undervejs samt mentale værktøjer til at kunne håndtere det pres, man sommetider er under. Det kan være svært at stå alene med, fortæller hun.

Og det er netop her, at MentalVoices

FRUSTRATIONER OG TVIVL

Når tingene ikke går, som man måske håber, kan det også give en masse frustrationer og tvivl, fortæller hun.

”I musikbranchen er der en masse faktorer, man ikke selv er herre over. Vi arbejder meget med at coache folk til at finde ud af, hvad de selv kan gøre noget ved, og hvad de ikke kan. Ellers kan man nemt bruge tid og energi på ting, man ikke kan kontrollere.”

Heldigvis er usikkerhed og pres noget, som især yngre musikere er blevet bedre til at tale om, fortæller Kamilia Amélie.

”Vi oplever en stigende villighed til at tale om de svære ting, og det er positivt, da det ikke er gavnligt at gå med selv. Når det kommer ud i det åbne rum, er det også med til, at andre ikke skammer sig over, hvordan de selv har det,” siger hun.

Hos Dansk Musiker Forbund er forperson Søs Nyengaard begejstret for initiativet, der sammen med DMF’s egne tilbud om hjælp og rådgivning giver musikerne flere muligheder for at få hjælp.

• MentalVoices telefon er åben tirsdag mellem 10 og 13 og torsdag mellem 12 og 15. Du skal blot ringe på 60802230, og det desuden muligt at booke en telefontid på mentalvoice.dk. Alle samtaler er naturligvis omfattet af tavshedspligt fra medarbejdernes side.

• MentalVoice rådgivere har alle en psykologisk baggrund, enten som psykologistuderende, færdiguddannet psykologer eller i arbejdet med performancepsykologi og mental træning. Nogle rådgivere er desuden selv musikere.

”Det er prisværdigt, at MentalVoice har lavet dette tilbud, og hos DMF kigger vi på, hvordan vi kan få et stærkere samarbejde med dem. Man skal bestemt ikke gå med udfordringer eller problemer alene, og det er vigtigt, at man rækker ud efter de muligheder, der er, for at få hjælp. Musikbranchen er ikke en nem branche at være i, og vi skal sammen hjælpe hinanden,” siger hun.

På de følende sider kan du læse tre musikere fortælle, hvordan de håndterer stress og work-life-balance.

SÅDAN KAN DU FÅ HJÆLP

Tre musikere fortæller:

Sådan håndterer vi pres, stress og work-life-balance

De tre yngre musikere, Rasmus Juncker, Karen Nice og Charlotte-Amalie Dallerup, fortæller her, hvordan de håndterer stress, pres og arbejdslivet som musikere. De giver også deres bedste erfaringer og råd videre til inspiration for andre.

RASMUS SØGER DE SMÅ OASER

Rasmus, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv?

”Jeg har typisk været presset, når jeg skal få teaterkalenderen og musiker-kalenderen til at gå op. Nogle gange har jeg siddet i prøver en hel dag og derefter taget direkte ud og spille koncert på et spillested om aftenen. I foråret havde jeg tre uger, hvor det stod på hver dag og hver aften. Det var nogle fede opgaver, og det åbnede nogle døre for mig. Men det er en balancegang, og set i bakspejlet var det for meget.

Jeg kan generelt godt lide at have kontrol over tingene, så hvis der sker noget helt nyt, kan jeg ind i mellem godt ligge søvnløs. Hvis jeg bliver bedt om noget, jeg aldrig har prøvet før, går min hjerne totalt på overarbejde og vil have fuldstændig styr på det.”

Hvordan håndterer du de pressede situationer?

”Som komponist på en teaterforestilling kommer der nogle gange ekstra arbejde ind

fra højre. Musik til en trailer eller video, for eksempel. Det har jeg efterhånden lært at sige nej til, eller meget tidligt i processen få fortalt, at jeg skal vide det hurtigt, hvis der skal laves ekstra materiale. Nogle gange ofrer jeg også noget søvn, for at kunne nå det hele.”

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv?

”Jeg forsøger at finde de små oaser i løbet af dagligdagen, hvor jeg kan holde fri. Jeg arbejder på meget skæve tidspunkter, og hvis jeg for eksempel arbejder fra klokken 12, sørger jeg for at trække tempoet helt ud om morgenen. Ligger i sofaen, ser film, spiller computer og alt det, andre gør om aftenen.”

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres du oplever?

”Jeg ville gerne være bedre til at sige nej til opgaver. Lige nu har jeg sindssygt meget arbejde og har mange overvejelser om, at jeg ikke har lyst til at havne i den situation igen.”

Hvorfor tror du at mange unge musikere har det svært og er pressede?

”Det er en mega svær branche at leve af. Det er vigtigt at komme til den erkendelse, at det er fuldstændig ok at tjene penge på andet end at spille musik. Jeg er så heldig at kunne leve af det, men jeg har også spredt mig ud og laver forskellige ting.

Man skal også indgå i nogle fællesskaber, hvor man har det sjovt og spiller med folk, der har overskud. Hvis der er noget, der kan tippe balancen, når jeg har mest travlt, er det personlige gnidninger. Jeg tror virkelig, det handler om at alliere sig i fællesskaber med arbejdskolleger, som man trives med.”

Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af?

”Arbejd målrettet på dit musikalske fundament. Få orden på, hvornår du øver dig, og hvad du øver dig på. Sørg for at dyrke dine fællesskaber. Spil med musikere, der gør dig glad og tryg.

TEKST: MADS MAZANTI

RASMUS JUNCKER er er musiker, trommeslager og producer. Billedet er fra Teaterforestillingen MENS SOLEN BRÆNDER. Foto: Emilia Therese.

”

Jeg forsøger at finde de små oaser i løbet af dagligdagen, hvor jeg kan holde fri. RASMUS JUNCKER

RASMUS JUNCKER, 29 ÅR

• Fra Viby Sjælland

• Musiker, trommeslager, producer

• Spiller blandt andet med projekterne Eee Gee og Dame Dearest.

• Arbejder som komponist og lyddesigner på teatre.

• En del af studie B i MillFactory.

• Færdiggjorde i 2019 en bachelor i lyd fra Scenekunstskolen.

DET ER SVÆRT AT FINDE BALANCEN

Charlotte-Amalie, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv?

”Jeg kan godt mærke presset ved at være up coming. Jeg skriver tekster om sårbarhed og min tidligere depression, og der er meget på spil, når jeg sætter mig op på klaverbænken og spiller sangene. Og som up coming, kan jeg hurtig komme til at føle, at jeg skal overbevise et publikum om at musikken er god samtidig med, at der er alt det administrative samt SoMe og marketing. Det har været svært at finde balancen. For hvornår er man artist, og hvornår er man på kontoret og arbejder med produktet? Og hvornår har man fri? Det arbejder jeg på at finde skellet mellem.”

Hvordan håndterer du de pressede situationer?

”Jeg prøver at dele mit musikerliv op i procenter. Når jeg skal spille en koncert, eller er korleder, ved jeg, at jeg skal bruge 100 procent. Når jeg laver administrative opgaver, bruger jeg måske kun 20 procent. Jeg forsøger at fordele det på min dag i stedet for bare at fylde kalenderen fuldstændig ud frem

til, at jeg går i seng. Hvis jeg skal spille en koncert, er det ok at jeg ikke laver så meget indtil, jeg skal af sted til lydprøve. På den måde prøver jeg at gøre nogle gode ting for mig selv i timerne op til. Jeg går ture, slapper af, ser nogle venner eller ser måske noget fjernsyn, så de behov også bliver dækket.”

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv?

”Jeg har ikke helt fundet ligningen endnu. Jeg har mange overvejelser i forhold til at sige ja og nej. Hvad er det egentlig der gavner mig, og hvad skal jeg hellere sige nej til. Det kæmper jeg stadig med, for jeg er i en position, hvor jeg er nødt til at sige ja til mange ting for at få penge på bordet. Det kommer nogle gange bag på mig, hvor meget jeg har sagt ja til, i forhold til også at få tid til de små opgaver ved siden af.”

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres, du oplever?

”I den ideelle verden ville jeg gerne have en linse, der kunne zoome ud og ind. Det ville

både give mig muligheden for at zoome ind og for eksempel være den administrative arbejdshest, og omvendt zoome ud og finde ind til det sted, hvor jeg falder helt ned igen. Det handler om at kunne skelne, og det hele er en vægtskål. Nu er jeg heldigvis så ung, så jeg har mange år til at finde ud af det.”

Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af?

”Det råd, jeg selv vil prøve at følge, er at dyrke mine venskaber og fritidsinteresser noget mere. Det kan både lade mig op og få mig ud af præstations-boblen. Man skal også huske at dyrke dét i ens liv, der ikke kun handler om musik. På den måde kan man samle kræfterne – det er vigtigt.”

”

Det har været svært at finde balancen. For hvornår er man artist, og hvornår er man på kontoret og arbejder med produktet? Og hvornår har man fri? Det arbejder jeg på at finde skellet mellem.

CHARLOTTE-AMALIE DALLERUP

CHARLOTTE-AMALIE DALLERUP, 25 ÅR

• Fra Aalborg.

• Musiker, sangskriver og sanger.

• Færdiggjorde en bachelor i rytmisk sang på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg i sommer.

• Har sit eget artist-projekt under navnet Charlotte-Amalie.

• Er korleder og synger i kirkekor.

CHARLOTTE-AMALIE er 25 år og musiker, sangskriver og sanger. Foto: Teis Harrington.

BRUG NETVÆRK OG FÆLLESSKABER

Karen, hvornår har du været mest presset i dit arbejdsliv?

”Perioden op til, at jeg skulle søge ind på konservatoriet, var ekstremt presset. Der var mange ting, jeg skulle nå, men det var i høj grad også den forventning til mig selv, der fulgte med. Presset og tankerne omkring, hvad jeg skulle bruge et helt år på indtil, der kom en chance igen, hvis jeg ikke kom ind.

I foråret måtte jeg kaste håndklædet i ringen, efter jeg var startet på konservatoriet, fordi jeg fik en rygskade. Den kæmpede jeg med i fire måneder, indtil jeg blev sygemeldt og tog på højskole. Da jeg fik skaden, havde jeg ikke umiddelbart nogen fornemmelse af, at der eksisterede et system, der kunne hjælpe mig, så jeg kørte bare på selvom, det var en slem skade.

Hvordan finder du work-life balancen i dit musikerliv?

”Jeg snakker med venner og studie-kammerater, der balancerer de samme ting som mig. Det er en stor mundfuld både at skulle være sangskriver, producer, booker og alting på

samme tid. Det giver mening at opdele processen og holde et smalt fokus.”

Hvad ville du gerne være bedre til i forhold til at håndtere det arbejdspres du oplever?

”Fremadrettet vil jeg gerne lave samarbejder med nogen, der er bedre til de ting, jeg hverken har lyst til eller er særlig god til. De seneste par år har jeg ikke villet uddele så meget af ansvaret, fordi jeg følte, at det på en måde tog noget kunstnerisk fra mig. Men jeg er ved at komme frem til, at det tør jeg godt.”

Hvorfor tror du, at mange unge musikere har det svært og er pressede?

”Der er en stor konkurrencementalitet, når man er ny og fra vækstlaget, hvis man for eksempel søger ind på MGK, Musik+ eller konservatoriet. Den mentalitet bliver også trukket med ind i andre projekter og udgivelser, og det forventningspres er enormt hårdt.”

Har du nogle råd til andre musikere i forhold til at have det godt og slappe mere af?

”Få dig et netværk eller et fællesskab, hvor du

kan dyrke din musik uden, at det skal være professionelt orienteret. Tag for eksempel på højskole eller lav en kreds, hvor I kan hygge jer om ting, der ikke skal være færdige. Det kan være et rigtigt godt supplement til den del af musikerlivet, hvor man har de mere professionelle briller på.”

KAREN NICE, 23 ÅR

• Fra Næstved

• Sanger, komponist, korleder

• For øjeblikket sangskrivningselev på Engelsholm Højskole.

• Har orlov fra en uddannelse i musikledelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

• Underviser i kor og arbejder på artistprojektet Beatrice med udgivelse i starten af 2023.

”

Få dig et netværk eller et fællesskab, hvor du kan dyrke din musik uden, at det skal være professionelt orienteret.

KAREN NICE

KAREN NICE er 23 år og fra Næstved. Hun er sanger, komponist, korleder og for øjeblikket sangskrivningselev på Engelsholm Højskole. Foto: Amalie Thomsen.

NORDKRAFT

på Studenterhuset i Aalborg, august 2022.

Foto: Lars Horn / Baghuset.

Stor skævhed på orkesterområdet

Nordjylland er den region i landet, der modtager den mindste orkesterstøtte fra Staten. Blot ét orkester får fast støtte, hvilket øger den kulturelle ulighed og gør det svært at fasholde musikere i området. Det fortæller manager for det nordjyske

Nordkraft Big Band, Peter Lund Paulsen, der kæmper en svær kamp for at sikre mere støtte.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

Når man taler om ulighed, Udkantsdanmark og manglen på balance, så er kulturområdet også afgørende at have fokus på. Det er der i hvert fald bred politisk enighed om blandt de fleste partier – ikke mindst, når der er valg i udsigt. Alligevel er det netop politisk handling, som Peter Lund Paulsen, der er manager for det 17 personer store

Nordkraft Big Band, efterspørger til at rette op på den skævhed, han oplever, når han kigger på fordelingen af fast statsstøtte til ensembler landet over. Nordjylland er nemlig den eneste region i landet, som kun har ét orkester med fast støtte fra Staten i form af Aalborg Symfoniorkester, og det er tilmed det symfoniorkester, der modtager mindst

Big Band

”

Hvorfor skal nordjyderne ikke have samme adgang til forskellige kultur oplevelser som landets øvrige borgere.

PETER LUND PAULSEN

støtte fra Staten. Til sammenligning er der i Region Syddanmark og Midtjylland hhv. fire og fem orkestre, der modtager fast driftsstøtte gennem Staten, hvilket i sig selv kun er glædeligt, mener han.

”Mit ærinde er ikke, at der skal fjernes kulturstøtte andre steder fra, men hvorfor skal nordjyderne ikke have samme adgang til forskellige kulturoplevelser som landets øvrige borgere,” siger han.

DET HANDLER IKKE OM FOLKETAL

Region Nordjylland har med godt 600.000 indbyggere det mindste indbyggertal af landets fem regioner, og derfor kunne man måske godt indvende, at det giver mening, at området ikke har mere end et enkelt statsstøttet ensemble.

Men den indvending giver Peter Lund Paulsen ikke meget for.

”Det handler ikke om befolkningstal, men om en mere lige mulighed i adgangen til kunst- og kulturoplevelser. Og hvis man tror på, at adgangen til kunst og kultur er vigtigt for at udvikle og tiltrække folk til de såkaldte yderområder, så er man også nødt til at prioritere dette område,” siger han.

Det gælder også i forhold til børn og unge, hvor muligheden for at opleve kulturtilbud i et bredt spektre er afgørende for den almene dannelsen, mener han.

”Det modsatte er i hvert fald med til at forstærke tanken om et udkantsdanmark,” som han udtrykker det.

FÅ MUSIKERE FLYTTER TIL

Peter Lund Paulsen oplever desuden, at fraværet af statsstøttede ensembler betyder, at det er svært at få musikere til at slå sig ned i regionen, og han fortæller, at nordjyske musikskoler er nødt til at hyre undervisere ind syd fra, fordi der ikke er nok musikere i området. Det samme gælder diverse garder, der mangler instruktører og dirigenter.

Konkret ønsker Peter Lund Paulsen derfor, at Nordkraft Big Band bliver anerkendt som Basisensemble og dermed modtager den faste støtte, der følger med.

”På den måde kan vi fortsat løfte opgaven som regionalt rytmisk ensemble i

hele Nordjylland og afhjælpe en lille del af den ulige fordeling af statslige kulturmidler og sikre, at nordjyderne også har adgang til forskellige kunsttilbud på højt niveau i deres lokalområde,” siger han.

Konkret modtager Nordkraft Big Band i 2022 600.000 kr. i støtte fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg, hvilket bringer det samlede budget op på 1,99 mio. kr. inklusive tilskud fra kommuner og fonde.

SKÅRET YDERLIGERE NED

Med 20 koncerter og 30 øvedage betyder det, at de 17 medlemmer derfor har måtte lægge en masse frivillige timer for at få kabalen til at gå op. Men selv det er ikke nok til at kunne hamle op med de øvrige orkestre, når det gælder eksempelvis skolekoncerter.

”Vi oplever, at vi på grund af vores lille økonomi ikke kan konkurrere med de statsstøttede eller fastfinansierede ensembler fra andre landsdele, da vi er nødt til tage en højere pris, for at det kan løbe rundt,” siger han.

Og i 2023 ser det faktisk endnu værre ud, fortæller Peter Lund Paulsen. Her har Statens Kunstfond nemlig valgt at fjerne 33 procent af støtten ift. 2022. Nordkraft Big Band søgte Staten om 1,78 mio. kr., men har således kun fået tildelt 0,40 mio.kr.

Det betyder bl.a. at bigbandet nu ikke kan fortsætte deres udvikling af samarbejdskommuner i Nordjylland, hvilket i sidste ende går ud over Nordjyderne, som igen står tilbage med dårligere muligheder, fortæller han.

”Samtidigt er støtten til andre ensembler i resten af landet øget en lille smule, så en hurtig konklusion er, at nordjyske kulturmidler ender i de andre store byer i landet,” siger han.

Hos Dansk Musiker Forbund er 2. næstforperson, Henrik Jansberg, dybt bekymret over den manglende støtte til Nordkraft Big Band og manglen på støttekroner i det nordjyske generelt.

”Mens det kun er godt, at andre ensembler får en mere rimelig støtte, så synes jeg ikke, det er holdbart, at region Nordjylland så tydeligt er den region i landet, der mod-

tager mindst orkesterstøtte fra Staten. Blot ét orkester med fast støtte er for lidt, og det øger den kulturelle ulighed sammen med muligheden for, at musikere kan bo og arbejde i Nordjylland,” siger han og efterlyser politisk handling på området.

FLERE POLITISKE FORSLAG

Der har da også gennem tiden været flere politiske forslag og ideer til at rette op på den musikalske skævhed.

Senest har Radikale Venstre lavet et forslag til Kulturministeren og de øvrige partiers kulturordfører om at flytte de nuværende fem Basisensembler fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg ind på finansloven og finde nye midler til dem der.

Det ville så frigøre nogle midler hos Statens Kunstfond, men selv i den model er Nordjylland ikke tænkt med i en fast støtte, fortæller Peter Lund Paulsen.

”Derfor kan jeg godt være bange for, at

nordjyderne igen bliver overset, når der skal findes nye midler til kulturområdet. Og det synes jeg ikke er rimeligt.”

Det har til denne artikel ikke være muligt at få en kommentar fra Kulturministeren, men Musikeren følger op på historien.

”

Vi oplever, at vi på grund af vores lille økonomi ikke kan konkurrere med de statsstøttede eller fastfinansierede ensembler fra andre landsdele.

PETER LUND PAULSEN

NORDKRAFT Big Band og tidligere chefdirigent John Clayton, november 2018. Foto: Erik Walde Christensen.

DMFs

nye Hovedbestyrelse favner diversiteten

Dansk Musiker Forbund arbejder for en større diversitet i bred forstand, og det er sammensætningen i den nye Hovedbestyrelse også et udtryk for. Som næstforperson sætter Thomas Sandberg her ord på, hvorfor mangfoldighed i den henseende er vigtigt.

TEKST OG FOTO: MADS MAZANTI

På Dansk Musiker Forbunds Årsmøde i slutningen af september blev der traditionen tro valgt bestyrelsesmedlemmer til ledige poster og sammensat en ny Hovedbestyrelse, der er DMF’s øverste organ. Og DMF har stort fokus på at understøtte og favne den diversitet, der præger forbundets brede medlemsskare. I Hovedbestyrelsen, der består af 15 personer, er der indbygget geografisk diversitet i det, at fem repræsentanter skal være hjemmehørende i Jylland, en på Fyn, fire i København/Bornholm og to for det øvrige Sjælland og Lolland-Falster.

For at sikre en vis aldersdiversitet skal minimum to af medlemmerne være under 35 år ved starten af det årsmøde, hvor de vælges. For at uddybe forbundets diversitets-fokus hat Musikeren talt med DMF’s næstforperson, Thomas Sandberg. ”I Hoved-

bestyrelsen vil vi gerne have større diversitet, så vi afspejler det samfund, vi er en del af, og den medlemsskare, vi repræsenterer. Og det er diversitet i bred forstand: kønsdiversitet, aldersdiversitet, geografisk diversitet, genrediversitet, erfaringsmæssig diversitet,” siger Thomas, og fortsætter: ”De forskellige tilgange er utroligt værdifulde i forhold til det arbejde, vi laver for at gøre DMF til det bedste forbund. Det bliver vi ikke, hvis vi alle sammen ligner hinanden.”

FLERE VINKLER

Thomas Sandberg peger også på, at produktivitet og innovation generelt øges, når der er flere stemmer i spil. ”Det er vigtigt, at vi alle sammen tapper ind i diversiteten og kan rumme den, bruge den og tage hensyn til den. Det gør vi i den nye Hovedbestyrelse, og

det signalerer vi meget kraftigt i forpersonskabet. Vi vil gerne føre demokratiet derhen, hvor det hører hjemme – der, hvor alle stemmer har en betydning,” siger han og uddyber: ”Det gør, at der ikke er automatpilot på beslutningsprocessen, for der er mange forskellige holdninger og mange forskellige tilgange til det, vi skal tale om og beslutte noget om. Først og fremmest er det forhåbentlig repræsentativt for den medlemsskare, som Hovedbestyrelsen repræsenterer. Det kan ikke nytte noget, at nogen ikke føler sig hørt,” slutter Thomas Sandberg.

Søs Nyengaard – Forperson

Thomas Sandberg – 1. næstforperson

Henrik Jansberg – 2. næstforperson

Camilla Overgaard Rasmussen

Thomas Thomsen

Erik Bekker Hansen

Ole Albrechtsen

Katrine Sandvad Johannsen

Tom Steffen Frederiksen

Ulla Britt Simonsen

Inger Allan Sara Nigard Rosendal

Jakob Knudsen Pedersen Martin Bastiansen

Stina Tølbøll Bekker

GENRER I OPBRUD:

Tre musikere fortæller, hvordan de arbejder på kryds og tværs af musikalske

skel

Flere musikere bygger i disse år bro mellem musikalske genrer, hvor der lånes og hentes inspiration fra det brede spektrum af lyd og metode, der findes i musikkens verden. Det kommer der ofte nyskabende, spændende og anderledes musik ud af. Her fortæller tre dygtige og meget forskellige musikere, hvordan de hver i sær arbejder på tværs af genrer for at skabe deres egen musik.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

Det giver frihed at se bort fra genrer

Selma Judith er sanger, harpenist og sangskriver, og hun brød igennem i 2021 med sit anmelderroste debutalbum ’Getting Angry, Baby.’ Her fortæller hun, at hun genremæssigt ikke har haft andet ønske end at lade musikken finde sin eget udtryk.

Når det kommer til genre, befinder Selma Judiths musik sig i noget af et krydsfelt. Selv beskriver hun den som bygget op på et fundament af R&B, blandet med traditioner fra singer songwriter universet sammen med rockelementer, lidt fra den klassiske verden, bl.a. i form af harpen, som hun selv spiller, og måske også et strejf af jazz.

Det er med andre ord svævende, og det er præcis sådan, hun ønsker det. Når hun begynder at skrive på et nyt nummer sammen med bandmedlemmerne Mikkel Kjær Hansen og Jens Rønne, starter det typisk med udgangspunkt i et riff, en lyd, en vokalmelodi eller et harpesample, de synes er fedt, og som sætter kreativiteten i gang.

”Derfra bygger vi nummeret op uden at tænke i genrer. Musikken udvikler sig, som den gør, og det er først bagefter, jeg kan høre, at det måske endte med at være mere én bestemt genre end andre. Men det ikke vigtigt, og for mig ligger der en frihed i at se bort fra genrer, når vi opbygger et nummer,” siger hun.

Og netop det, at hun ikke er bundet til –eller identificerer sig selv med – bestemte genrer, giver hende en stor kunstnerisk frihed, forklarer hun.

”Jeg gider ikke være låst fast af genrer eller andre kasser, man kan sætte sig selv i. Særligt ikke nu, hvor jeg er i starten af min karriere og skal finde og udvikle mit eget udtryk,” siger hun og uddyber:

SELMA JUDITH er sanger, harpenist og sangskriver, og hun brød igennem i 2021 med sit anmelderroste debutalbum ’Getting Angry, Baby.’ Foto: Agnes Vera Kaufmann.

”I stedet har jeg brug for, at det handler om projektet, om musikken, hvor de enkelte numre selv for lov at kalde på det, de har brug for. Det kræver også, at man skærer navlestrengen over til sit eget ego, og sætter musikken fri. For det er musikken, der bestemmer.”

Jeg gider ikke være låst fast af genrer eller andre kasser, man kan sætte sig selv i. Særligt ikke nu, hvor jeg er i starten af min karriere og skal finde og udvikle mit eget udtryk.

SELMA JUDITH

SPILLER MED DET KONGELIGE KAPEL

I november måned optrådte Selma Judith også med Det Kongelige Kapel som en del af en koncertrække, der sætter fokus på mødet mellem den rytmiske og klassiske musik.

Da dette interview blev lavet, var koncerten, der afvikles i foyeren i Operaen på Holmen i København, endnu ikke gennemført. Men Selma Judith var begejstret over muligheden for udsigten til at mikse sin egen musik med den klassiske tilgang.

Til lejligheden lod hun sit band blive hjemme, og havde kun sin harpe med. Udgangspunktet for koncerten var nemlig omarrangerede versioner af hendes sange spillet sammen med et udvalg af klassiske musikere fra Det Kongelige Kapel.

”Det er en særlig mulighed for at spille sammen med nogle sindssygt dygtige musikere, og det er fedt at omarrangere sine numre til et klassisk orkester. På den måde ser man sine numres DNA på en ny måde, og det er altid spændende at udvikle sin musik sammen med andre. Det kan jeg også selv lære noget af,” slutter hun.

”

FREDRIK LUNDIN er saxofonist, kapelmester og komponist, der siden start 1980’erne har været en markant skikkelse på den danske jazzscene. Foto: Jonas Svendsen.

Inspireret af en uddød fugl og klassisk komposition

Fredrik Lundin er saxofonist, kapelmester og komponist med stort K, der siden start 1980’erne har været en markant skikkelse på den danske jazzscene. Han regnes for en af Danmarks bedst kendte internationale jazzmusikere og fortæller her, hvordan han gennem hele sin karriere har hentet inspiration fra andre genrer.

Imere end 40 år har Fredrik Lundin haft saxofonen hængende om halsen, men det er langt fra den samme lyd, der er kommet ud af den. Det samme gælder især også for den musik, han har komponeret til egne og andres orkestre.

For tiden er han aktuel med Tone of Voice Orchestra, hvor han sammen med sin hustru Trineline Væring komponerer musik inspireret af folk- og verdensmusik fra stort set hele verden.

”Som komponist har man magten til at blande forskellige genrer og stilarter, og vi har bevidst valgt at beskrive os selv som genre flydende. Vi blander det hele sammen, og bruger det, vi synes er fedt. På den måde holder vi det på vores egen boldbane, og undgår de mange regler, der er for de enkelte genrer. I stedet bliver det vores helt eget og nye udtryk,” siger han.

Gennem sit liv og karriere har Fredrik Lundin periodevis været optaget af meget forskellig musik, der al sammen har smittet af på ham, fortæller han. Nogle gange er

det blot enkelte lyde, andre gange er det selve måden at skrive musik på, der bliver hængende. Alt sammen er med til, at han ikke sidder fast, som han udtrykker det.

Eksempelvis har han været på kursus i klassisk komposition, hvor han lærte, hvordan man skriver musik til ensembler og symfoniorkestre. Det var ifølge ham selv noget af en øjenåbner. Men hvad skal en jazzkomponist så med den viden?

”Det handlede om, at jeg længe gerne havde villet lære at strække det komposi -

toriske ved at skrive flere og mere præcise noder. På den måde kan jeg få præcist det udtryk og den lyd, som jeg gerne vil have,” siger han og uddyber: ”Det er helt vildt, hvad man kan, når man er i stand til at notere noder korrekt, og det står i modsætning til jazz og rytmisk musik, hvor noderne er enkle med plads til fortolkning.”

LYD FRA UDDØD FUGL

Og det er netop det, at mikset mellem forskellige genrer kan, forklarer han. Inspirere og sætte nye tanker i gang.

Det er helt vildt, hvad man kan, når man er i stand til at notere noder korrekt, og det står i modsætning til jazz og rytmisk musik, hvor noderne er enkle med plads til fortolkning.

FREDERIK LUNDIN

”

Vi blander det hele sammen, og bruger det, vi synes er fedt. På den måde holder vi det på vores egen boldbane, og undgår de mange regler, der er for de enkelte genrer.

FREDERIK LUNDIN

I tilfældet med den kompositoriske tradition fra den klassiske verden bruger han i dag den viden til at lave et langt større kompositorisk forarbejde, hvor de sender meget udførlige demoer ud til Tone of Voice Orchestra øvrige medlemmer, hvor de præcist kan høre, hvordan det skal lyde. I en helt anden boldgade har han på sit seneste album, ”It Takes All Kinds to Make a World” med Odense Jazz Orchestra, brugt lyden fra en uddød hawaiiansk fugl som inspiration til pladens første nummer. Hvordan det lyder, kan man selv tjekke ud. Men pointen med

eksemplet er den samme som med den klassiske inspiration, fortæller han.

”Jeg er altid åben og nysgerrig på de ting, der tænder mig musikalsk, og jeg er ikke bange for at låne andre steder fra. Det kan være alt fra en enkelt lyd til helt andre måder, at lave musik på. Det giver udvikling og kraft til musikken med mit helt eget udtryk.”

Genremiks giver en helt ny lyd

Mette Dahl Kristensen er violinist, arrangør og komponist, og hun har gjort det til sin levevej at bygge bro mellem den klassiske og rytmiske musik. I soloregi og som en del af den eksperimenterende strygerkvintet WHO KILLED BAMBI har hun arbejdet sammen med en række prominente danske og udenlandske navne samt lavet egen musik, der gør op med den traditionelle måde at tænke musik på.

Pernille Rosendahl, Teitur, Father John Misty, Oh Land, Rod Stewart og Steffen Brandt med mange flere. Listen over musikalske samarbejdspartnere, som Mette Dahl Kristensen har arbejdet sammen med, er efterhånden lang. Men fælles for dem er, at der i samarbejdet er kommet noget nyt og utraditionelt ud af det.

Og det er netop meningen og det interes-

sante ved det, fortæller Mette Dahl Kristensen, der tilbage i 2013 blev tværfaglig kandidat i musikteori og violin fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

”Jeg har altid lyttet til utroligt meget forskelligt musik, og da jeg lærte at spille selv, var det naturligt for mig at spille med på det hele. Det der med at dele musikken så kategorisk op, har jeg aldrig været glad for,

og jeg har altid syntes, det var frustrerende, at man på musikuddannelser skulle puttes i bås,” siger hun.Derfor har hun siden sin tid på MGK og senere på konservatoriet insisteret på at udforske og udjævne kløften mellem den klassiske verden og den rytmiske, og hendes erfaring er, at det særligt er i sproget omkring musikken, at de to verdener kan have svært ved at forstå hinanden.

”

Det der med at dele musikken så kategorisk op, har jeg aldrig været glad for, og jeg har altid syntes, det var frustrerende, at man på musikuddannelser skulle puttes i bås.

”Som klassisk musiker lærer du at tale om musik på en måde, hvor andre ikke forstår, hvad der menes. Det kan være italienske udtryk, der for en rytmisk musiker kan være totalt ukendte. Derfor har det i mit arbejde med at skabe musikalske samarbejder på tværs været afgørende at finde en måde at tale om musikken på, så alle er med,” siger hun.

LYSTEN TIL AT BLIVE KLOGERE

Konkret handler det derfor om, at man – uanset, hvilken baggrund, man kommer fra – er indstillet på, at der i et cross over samarbejde skal bruges tid på at skabe et fælles sprog og forståelse – også i forhold til hele det tekniske aspekt omkring rytmisk musik,

der kan være et nyt sprog for uvante ører.

”Der er mange ting, man tager for givet, når man har en bestemt musikalsk uddannelse bag sig, og i samarbejdet med andre er mange af de ting bestemt fordelagtige at kunne trække på. Men der er også andre og mere dogmatiske ting, der måske skal glemmes lidt,” siger hun.

Det allervigste er nemlig, at man har lyst til at blive klogere på hinandens musikalske verden og den nye musik, der kan komme ud af det.

”I WHO KILLED BAMBI plejer vi at sige, at vi vil være genreløse, og at når folk hører vores musik, vil det ofte være musik, de kender i forvejen, men på en ny måde. Og det tror

jeg også er årsagen til, at folk henvender sig til os omkring samarbejder. De vil gerne løfte deres egen musik op til noget nyt men samtidigt genkendeligt,” siger hun.

I regi af WHO KILLED BAMBI fungerer det på den måde, at de på deres egne projekter inviterer musikere ind i deres univers, mens de som backing strygere for andre kunstnere ofte hyres ind til enkelte koncerter eller optagelser.

Og det går meget godt, fortæller hun.

”I starten skulle vi selv lave en masse opsøgende arbejde, men som folk lærer os at kende og ser, hvad vores musik kan tilføre deres, er der nu flere, der henvender sig til os, fordi de kan se, hvor fedt det lyder, når genrerne blandes.”

METTE DAHL KRISTENSEN

METTE DAHL KRISTENSEN er violinist, arrangør og komponist og spiller bl.a.i WHO KILLED BAMBI. Foto: Matias Bager.

Landets folkeskoler bliver opdelt i

MUSIKALSKE A- OG B-SKOLER

Forskellen på kvaliteten af musikundervisningen på landets folkeskoler er så stor, at det får flere eksperter til at tale om A- og B-skoler. En del af løsningen kan være et stærkere samarbejde mellem skoler, musikskoler og gymnasier. Og særligt den kommunale musikskole i København trænger til et løft, mener ekspert.

Der er enorm stor forskel på kvaliteten af musikundervisningen på landets folkeskoler.

Mangel på dygtige musiklærere samt lav prioritering af faget er blandt de primære årsager. Det fortæller Finn Holst, der er ph.d., og underviser på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor han også forsker i bl.a. musikpædagogik og –undervisning.

Gennem løbende nationale undersøgelser har han set, hvordan udhulingen af musik som fag på læreruddannelsen har ført til, at faget har mistet sin status og interesse blandt de studerende. Det mærker de i dag på landets folkeskoler, hvor manglen på musiklærere går ud over kvaliteten af undervisningen.

På den måde kan man sige, at problemet også begynder at bide sig selv i halen.

Den store forskel på kvaliteten af musikundervisningen i folkeskolen betyder nem-

lig, at færre elever får en interesse for musik. Og dermed vil færre lærerstuderende også have interesse i at undervise i faget, når de selv bliver lærere.

”Vi står i dag med A- og B-skoler, når det kommer til musikundervisning, hvor kun omkring halvdelen får god undervisning, de rent faktisk trives med og lærer noget af,” siger Finn Holst, der har lavet flere omfattende undersøgelser af musikfaget i folkeskolen.

STOR UNDERSØGELSE

Han bakkes op af Steen Lembcke, der er lektor emeritus og tidligere underviser i musik på læreruddannelsen på VIA University College. Han har i mange år slået på tromme for, at musikfaget i folkeskolen og på læreruddannelsen ses som et centralt skolefag. Et undervisningsfag, hvor alle børn tidligt møder musik og sang og oplever glæden ved at del-

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

HENRIK JANSBERG.

tage i arrangementer i og uden for skolen.

Steen Lembcke er desuden medforfatter til en stor undersøgelse omkring musikuddannelse i Region Midtjylland, der bekræfter de nationale tal omkring stor forskel på kvaliteten af musikundervisning på regionens folkeskoler og gymnasier.

Og ifølge ham har det ikke kun faglige konsekvenser men også trivselsmæssige ditto,

når børn ikke har adgang til musikundervisning og de sociale oplevelser, der følger med.

”Mangel på musiklærere betyder, at faget nedprioriteres, og at kulturen på skolerne omkring musik, morgensang og forestillinger forsvinder,” siger han.

Det har sociale konsekvenser for de unge, der går glip af samværet med elever på tværs af spor og årgange til eksempelvis

BØRN har brug for at blive eksponeret for musik. Her er det et billede fra LMS’ skolekoncerter, hvor skoleelever møder musikken.

Foto: Christian Brandt.

”

Musik har en langt større betydning, end de fleste politikere forstår.

”

Mangel på musiklærere betyder, at faget nedprioriteres, og at kulturen på skolerne omkring musik, morgensang og forestillinger forsvinder.

STEEN LEMBCKE

fællessang og musikalske forestillinger samt glæden ved deltagelse i musikalske sammenhænge.

”Musik har stor betydning for elevernes trivsel og glæde ved at gå i skole,” siger Steen Lembcke.

Det bakkes op af Finn Holst, der i sin forskning bl.a. har kigget på, hvordan musikundervisning påvirker børns trivsel.

”Musikundervisningen i god kvalitet øger de unges trivsel, og det modsatte er gældende ved dårlig undervisning,” siger han.

UDDANNELSEN STYRKES

På den positive front bliver læreruddannelsen ændret fra næste år, hvor lærerne får

mere tid til de enkelte fag på uddannelsen ligesom omfanget af deres praktik udvides.

Når der bliver flere timer til musik på uddannelsen, øger det ifølge Steen Lembcke også interessen for at tage det som linjefag. Problemet har netop været, at der ikke har været undervisningstimer nok til, at de studerende på uddannelsen har følt, at de var klædt godt nok på til selv at undervise i det.

Men selv om det er godt nyt, er det bestemt ikke er det eneste tiltag, der skal til, fortæller Steen Lembcke.

I deres undersøgelsen omkring musikuddannelse i Region Midtjylland kommer han sammen med sine medforfattere med en klar anbefaling om, at et øget tværinsti-

tutionelt samarbejde er vejen frem.

Anbefalingen er at styrke et tredelt samarbejde først mellem folkeskolerne og musikskolen og senere med gymnasiet. Og så peger de på netop behovet for en mere systematisk udmøntning af det tværgående samarbejde, gerne med modeller og koncepter for samarbejde og med bevågenhed fra kommune og region.

”Samarbejdet mellem de tre parter skal kittes bedre sammen i form af længerevarende partnerskaber, tværgående brug af medarbejdere, hvor musikundervisningen eksempelvis kan varetages i et tæt, længerevarende samarbejde med ansatte fra musikskolen. Det handler altså om at bruge de fælles ressourcer bedst muligt,” siger han.

MUSIKSKOLEN HALTER BAGEFTER

Det er Finn Holst ganske enig i, og han ser gerne feltet udvidet med også daginstitutioner og SFO. Og særligt vigtigt er det, at den kommunale musikskole har både en størrelse og økonomi, der gør, at den kan udfylde sin rolle i det partnerskab. Og her halter det gevaldigt bagud med særligt den Københavnske kommunale musikskole.

Han peger på, at den kommunale musikskole i København, ifølge Kulturministeriet srapport om Musikskolerne i Danmark fra 2017, kun når 0,6 procent af målgruppen, hvilket udgør det laveste niveau i landet. På landsplan nås fire procent af målgruppen eller ca. syv procent af de skolesøgende børn.

”Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention, hvor der i artikel 31, stk. 2 står, at børn og unge skal have lige muligheder for deltagelse i kunst og kultur. Og det synes jeg ikke, man lever op til her,” siger han.

Københavns Kommunes Musikskole tilbyder nemlig kun undervisning på 10 ud de i alt 63 almene folkeskoler i Københavns Kommune. Det svarer til knap 16 procent af skolerne.

Det betyder, at det kun er de færreste folkeskoleelever i København, der gennem Musikskolen har et tilbud om musikundervisning på deres egen skole. Samtidigt er der lang ventetid på flere af de instrumenter, der undervises i på andre skoler.

STEEN LEMBCKE er lektor emeritus og tidligere underviser i musik på læreruddannelsen på VIA University College. Foto: Privat.

Det er anden næstforperson i DMF og forperson for DMF Hovedstaden, Henrik Jansberg, også stærkt utilfreds med. Han mener, at de få tilbud om musikundervisning er udtryk for en mangel på prioritering af musikområdet.

”København har en meget høj kapacitet af musikundervisere, der ville kunne undervise børn på alle folkeskoler. Hvis Musikskolen fik et løft, ville man også kunne oprette flere faste stillinger til musikunderviserne, der i dag må bevæge sig rundt mellem skolerne i et kludetæppe af ansættelser med enkelte timer her og der,” siger Henrik Jansberg, der ligesom Finn Holst mener, at der som udgangspunkt burde være forskellige musiske tilbud efter skoletid på alle kommunens folkeskoler.

GÅR UD OVER BØRNENE

Men sådan er det altså ikke i dag, hverken i København eller på mange andre af landets øvrige folkeskoler, hvor selv den basale musikundervisning halter gevaldigt bagefter. Og når man i Danmark kan tale om musikalske A- og B-skoler, har det også nogle musikfaglige konsekvenser.

Det fortæller hjerneforsker Peter Vuust, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin og leder af afdelingen Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

”Al forskning viser, at hvis vi vil have musik i samfundet, så skal vi fat i de unge i skolen. Jo tidligere, man begynder at spille musik, desto bedre bliver man,” siger han.

Eksempelvis er evnen til at holde en rytme noget, vi lærer mellem tre og seks års alderen, og absolut gehør er noget, man lærer ved at starte på sit instrument, før man bliver otte år, forklarer Peter Vuust.

Fra forskningen ved man også, at skal børn bevæge sig væk fra skolen eller deres nærområde for at få musikundervisning, så er det dem, der i forvejen kommer fra et hjem med klaver, der kommer af sted.

”Så det betyder rigtig meget, at børn har muligheden for at starte tidligt, og gerne på deres egen skole, hvis vi vil give alle lige muligheder,” siger han.

For Henrik Jansberg er realiteten omkring musikalske A- og B-skoler et klart faresignal, der ifølge ham bunder i en årelang og konsekvent nedprioritering af musik som fag.

”Musik har en langt større betydning, end de fleste politikere forstår. Og jeg synes, det er beskæmmende, at nedskæringerne på fagområdet har ført os her til. Vejen frem er både at styrke musikfaget i folkeskolen og gerne i samarbejde med de kommunale musikskoler. Men det kræver, at man prioriterer det politisk og økonomisk,” siger han.

Vi står i dag med A- og B-skoler, når det kommer til musikundervisning, hvor kun omkring halvdelen får god undervisning, de rent faktisk trives med og lærer noget af.

FINN HOLST

FINN HOLST er ph.d., og underviser på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor han også forsker i bl.a. musikpædagogik og –undervisning. Foto: Privat.

Sygdom og aflyste koncerter:

Ny aflysningsforsikring har været en god forretning for Jesper

Som selvstændig musiker er aflysninger og sygdom ofte forbundet med et betydeligt økonomisk tab. Men det kan du som medlem af DMF nu forsikre dig i mod, hvilket musiker Jesper Zar Tønnov klart kan anbefale.

JESPER ZAR TØNNOW spiller bl.a. i bandet Daze. Foto: Daze.

TEKST: RASMUS BARUD THOMSEN

Sygdom og aflysninger er to ting, som de fleste selvstændige musikere oplever fra tid til anden. Og det kan gøre ondt – også økonomisk – når det sker. Men det behøver det ikke længere gøre, i hvert fald ikke, hvis man tegner DMF’s nye aflysningsforsikring.

Det er netop, hvad musiker, producer og sangskriver Jesper Zar Tønnov har gjort. Efter snart 30 år som musiker har han prøvet både at optræde med sygdom i kroppen og oplevet mange aflysninger. Begge dele er noget skidt, fortæller han.

Derfor har han tegnet en aflysningsforsikring gennem DMF, der dækker, hvis han bliver syg eller arrangøren aflyser.

”I mange andre jobs får du løn under sygdom, og den sikkerhed vil jeg også gerne have. Jeg vil kunne passe på mig selv og de andre i mit band, og det der med at gå syg på scenen, det gider jeg ikke mere,” siger Jesper Zar Tønnov, der spiller i bandet Daze.

BRUGT DEN TRE GANGE

I alt tre gange har 45-årige Jesper Zar Tønnov gjort brug af aflysningsforsikringen. To gange på grund af sygdom og den tredje efter en aflysning, hvor der ikke var solgt nok billetter til koncerten.

”Forsikringen er med til fjerne noget af den økonomiske usikkerhed, der er ved at være selvstændig. Og det giver mig stor tryghed at vide, at jeg kan betale mine regninger uanset, hvad der sker,” siger han.

Konkret betaler Jesper Zar Tønnov 308 kr. om måneden til forsikringen, og den gruppe, han er med i, dækker op til 10.000 kr. pr. aflyst koncert med et maksimum på 60.000 kr. om året.

Og for Jesper er det et nemt regnestykke.

”For mig betaler aflysningsforsikringen sig hjem ved blot en aflysning, og jeg kan ikke anbefale det nok til andre. Jeg føler mig enormt godt sikret og har fået meget mere ro i maven,” siger han.

MÅLRETTET DMF’S MEDLEMMER

Det er DMF’s eget forsikringsselskab, DMF Forsikring GS, der tilbyder aflysningsforsikringen, og det er kun medlemmer af DMF, der har mulighed for at tegne den.

Det fortæller administrerende direktør for DMF Forsikring GS, Henrik Gundersen, der forklarer at forsikringen er oprettet på grund af et tydeligt behov, og fordi der ikke findes andre, lignende aflysningsforsikringer på markedet.

”Hvis du er udøvende musiker og bliver aflyst eller alvorlig syg, så ved vi, hvor ondt det kan gøre at miste honoraret. Derfor har vi vurderet, at der både er et stort behov og et hul i markedet for en forsikring som denne. Og den koster fra blot 44 kr. om måneden,” siger han og fortsætter:

”Har man ikke en forsikring, risikerer man altså at stå med håret i postkassen, hvis man rammes af aflysninger eller sygdom. Så for at sikre medlemmerne mod et økonomisk tab

og for at skabe et sikkerhedsnet, har vi valgt at lave det her tilbud,” siger han og uddyber, at ordningen allerede er blevet taget rigtig godt i mod.

Hvis du er udøvende musiker og bliver aflyst eller alvorlig syg, så ved vi, hvor ondt det kan gøre at miste honoraret.

Du kan læse mere om DMF’s aflysningsforsikring på dmf-forsikringen.dk eller ringe på 35240240

SÅDAN FUNGERER FORSIKRINGEN

Som medlem af Dansk Musiker Forbund kan du forsikre dig mod det tab, du lider, hvis dit arrangement pludselig bliver aflyst, og du mister dit honorar.

Forsikringen er uden selvrisiko, og du kan blive dækket helt op til kr. 140.000 pr. år for aflyste spillejobs.

Forsikringen dækker f.eks.:

• Hvis du pludselig bliver syg.

• Hvis du kommer fysisk til skade.

• En skade sket på spillestedet så koncerten ikke kan gennemføres.

• Ekstreme vejrforhold så du ikke kan udføre dit arbejde.

• Konkurs ved arrangøren.

Derudover dækkes bl.a. op til 50 procent af udgiften til lydtekniker og lejet udstyr i forbindelse med det aflyste arrangement. Forsikringen kan tillige dække diverse omkostninger til transport, som du kommer til at betale på trods af det aflyste arrangement.

”

HENRIK GUNDERSEN

Benita Haastrup er ikke i tvivl:

TROMMER ER DET BEDSTE

De fleste musikere har et yndlingsinstrument, som de nærer stor passion for. For trommeslageren Benita Haastrup er der ingen tvivl: Trommer er det bedste, og hun kan få de fleste trommesæt til at lyde godt. Undtagen det russiske sæt, der engang blev sat op til hende ved en koncert i det tidligere Sovjet.

BENITA HAASTRUP er altid klar til at rykke ud med sine instrumenter – direkte fra sin Toyota Pro Ace varevogn.

TEKST OG FOTO NILS HARBO

Benita Haastrup er trommeslager, percussionist og komponist, født i 1964. Mange kender hende fra Sophisticated Ladies, og hun har desuden medvirket på mere end 50 indspilninger og turneret og spillet med blandt andre Andy Sheppard, Marilyn Mazur, Richard Boone, Finn Ziegler, Marie Bergman, John Tchicai og Anders Jormin.

Da hun startede, var der ikke mange kvindelige trommeslagere på musikscenen. Føler hun sig derfor som en pioner?

”Jeg har i mange år spillet skolekoncerter for LMS og for Kulturtanken i Norge med min trio. Jeg vil tro, vi har spillet langt over 1000 koncerter for børn og unge. Forhåbentlig tænker nogle af de piger, vi har spillet for: ”Hey, det der kunne jeg også gøre”. Og forhåbentlig er der også nogle drenge, der tænker det,” siger hun.

Hendes eget musikalske vendepunkt kom på et musikstævne.

”Jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave efter gymnasiet, men jeg spillede lidt klaver, bas og guitar, og jeg meldte mig derfor ind på Musikvidenskabeligt Institut. Min far (jazzmusikeren Bent Haastrup, red.) var stævneleder på musiklærerstævnerne på Vallekilde Højskole. Han tog mig, som jo nu var kommende musiklærer, med på et efterårsstævne,” forklarer Benita, der på det tidspunkt aldrig havde spillet trommer.

”Jeg endte på et sammenspilshold, der manglede en trommeslager. Det ville jeg da gerne prøve, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad jeg ellers skulle have lavet, hvis det ikke var sket. Min interesse for trommer startede lige præcis der,” siger hun.

DE DEJLIGSTE BÆKKENER

Men hvad spiller hun så på nu?

”Lige nu spiller jeg på et Gretch Catalina Club Jazz sæt 10”, 14”, 18” samt en gammel Ludwig lilletromme. Trommerne lyder godt, og de vejer ingenting. Det er et vigtigt parameter for mig, da jeg ofte selv slæber mit gear,” siger Benita Haastrup, der engang fik foræret

en masse lækre bækkener af den legendariske danske jazztrommeslager Leif Johansson.

”Jeg har virkelig mange forskellige bækkener. Jeg spiller stadig med min gamle Zildjian New Beat 14” hi hat, som jeg købte, da jeg begyndte at spille, og senest har jeg fået et nyere Istanbul 21”cup ride, som jeg er meget glad for. Jeg har også forskellige Zildjian og Sabian chrash og china bækkener, dem veksler jeg lidt mellem,” fortæller hun.

et eller andet godt ud af de fleste trommer ved at stemme lidt på dem,” siger hun.

Benita spiller også på alt muligt andet percussion, det kan være bongos og andre håndtrommer, klokker i alle afskygninger, gonger, kagedåser, shakers, syngeskåle, klokkespil og alt muligt, der siger en flot eller sjov lyd.

”

Jeg har spillet i Sovjetunionen til Next Stop Sovjet. Men deres trommer kunne jeg sgu ikke få til at lyde særlig godt.

BENITA HAASTRUP

Hvad angår trommestikker holder hun sig altid til Regal 7A.

”De er lidt kortere end de fleste andre stikker. Jeg bruger Vic Firth brushes og Promark Hot Rods samt køller. Jeg elsker at spille med køller,” forklarer Benita og fortsætter:

”Da de er dyre, kigger jeg altid på prisen og tager de bedste af de mindst dyre!”

Som trommeslager er man også ofte ude for at spille på lånte sæt, fx under turneer i udlandet og det har givet Benita rutine i at spille på alle mulige forskellige trommer, fortæller hun.

”Jeg har spillet i Sovjetunionen til Next Stop Sovjet. Men deres trommer kunne jeg sgu ikke få til at lyde særlig godt. Og ved en anden koncert i Albanien, var det også op ad bakke med tønderne. På en natklub i Nairobi havde de skaffet et el-trommesæt. Den gik ikke. Og de måtte ud og lede efter et rigtigt trommesæt, men ellers kan jeg som regel få

”Det kommer helt an på, hvilken slags koncert eller event, jeg skal spille til, hvilke instrumenter jeg tager med. Og så kommer det også lidt an på, hvordan jeg kommer frem til jobbet,” siger hun.

Og med fly skal man passe på overvægt, fortæller hun.

”Engang på en lang turne i udlandet, måtte jeg vælge mellem Cervantes Don Quixote, det er en meget tyk bog, eller nogle ekstra tempelklokker. Jeg valgte bogen. Det grinede de andre musikere meget af,” slutter hun.

BENITA HAASTRUP

• Trommeslager, percussionist og komponist

• Spiller udover sin egen trio med bl.a. Sophisticated Ladies, She Trio og Den Kosmiske Trio med Irene Becker og Pierre Dørge.

• Har medvirket på over 50 indspilninger. Turneret og spillet med bl.a. Andy Sheppard, Marilyn Mazur, Richard Boone, Finn Ziegler, Marie Bergman, John Tchicai og Anders Jormin.

• Benita Haastrup er belønnet med talrige priser, bl.a. Danish Music Award (2012), Ben Webster Prisen (1998) og Sunset Jazz Hornbæk Prisen (2007) for ”en fornem indsats inden for dansk jazz som trommeslager, percussionist og komponist”.

MYSTIQUE

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog. Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl. Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic. Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttigt i forhold til at planlægge og målrette udgivelser, promotion- og PR-kampagner, booking af spillejobs osv.

Ønsker du at optimere din tilstedeværelse på streamingtjenesterne samt de sociale medier? Som noget nyt tilbyder vi løbende kurser i digitale værktøjer, hvor du bl.a. kan blive klogere på playlister, pitching og musikerprofiler.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere eller booke et møde til en uforpligtende snak om din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

NYT FRA AFDELINGERNE

DMF AARHUS

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til:

Ben James Andrews, 40 år, 31. januar

Michel Carlos Justiz Beuavides, 40 år, 4. februar

Jeppe Bruun Wahlstrøm, 40 år, 8. marts

Jakob Rosendahl Povlsen, 40 år, 11. marts

Anders Ejsing, 40 år, 31. marts

Søren Ravn Jepsen, 50 år, 3. januar

Eva Paulin, 50 år, 17. februar

Carsten Kolster, 60 år, 21. januar

Jesper Andersen, 60 år, 15. februar

Jens Astrup, 60 år, 27. februar

Annette Skipper, 65 år, 2. januar

Knud Chr. Sidenius Møller, 65 år, 5. februar

Carsten Ingemann Christensen, 65 år, 17. februar

Esben Bøgh Laursen, 65 år, 26. marts

Niels Jakob Filt Kristensen, 65 år, 27. marts

Eva Brink Hansen, 70 år, 5. januar

Jan Bertil Edlund, 70 år, 27. januar

Troels Hulgaard, 70 år, 8. februar

Lars Lilholt Kristensen, 70 år, 14. marts

Inge Meilbæk Hansen, 75 år, 31. januar

Lise Errboe, 75 år, 28. februar

Ole Lolk Espensen, 80 år, 22. januar

Ivar Emil Sørensen, 80 år, 26. januar

Og med jubilæet til:

Roberto Sarno, 25 år, 1. marts

Allan Hartvig Styrbæk, 25 år, 1. marts

Karen Sørensen, 40 år, 1. januar

Tom Bilde, 40 år, 1. januar

Bo Johansen, 40 år, 1. februar

Harry Kjølsen Arvidsen, 40 år, 1. februar

Frank Westergård Damgaard, 40 år, 1. Marts

Generalforsamling 2022

Søndag den 26. marts 2023 afholder DMF-Aarhus afdelingen generalforsamling 2022. Hold øje med www.dmf-aarhus.dk samt afdelingens månedlige nyhedsbrev, hvor vi vil komme med yderligere konkret information om hvor generalforsamlingen afholdes, samt dagsordenen som vil følge vedtægterne.

DMF AALBORG

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Rasmus Boje-Nielsen, 40 år, 5.januar 2023

Morten Berntsen, 40 år, 8.januar 2023

Natasja Becker Vinther, 40 år, 20.februar 2023

Jens Fisker, 40 år, 31.marts 2023

Niels Ole Sørensen, 60 år, 2.marts 2023

El Vibe Bylin Bundgaard, 60 år, 17.marts 2023

Og med jubilæet til:

Thomas Lundby Gabel, 25 år, 1.februar 2023

Ian Andrew Phillis, 30 år, 1.januar 2023

Tine Lilholt Kristensen, 40 år, 1.januar 2023

Arne Jespersen, 40 år, 1.marts 2023

Invitation til Musiker workshop

Dato: 30.januar kl. 10 – 13.

Sted: DMF Aalborg, Borgergade 29, kld., 9000 Aalborg. Tema: Sådan tackler du nervøsitet, når du står på scenen. Mentaltræning er vigtigt inden for musikerverdenen, hvor mange musikere oplever at nervøsitet eller at den indre kritiker spænder ben for evnerne.

På denne workshop får du:

- Forståelse for hvad der mentalt er på spil, når du går på scenen

- Konkrete redskaber til at bevarer roen og dermed adgangen til evnerne

- Viden om hvorfor kroppen nogen gange er uden for pædagogisk rækkevidde, når du bliver nervøs

- Værktøjer, du kan tage med næste gang, du skal på scenen, så du kan koncentrere dig om det vig tigste – nemlig musikken. Underviser på workshoppen er instruktør i mentaltræning for sangere og musikere Line Mortensen, forsanger i Line Mortensen Trio og Nick Cave Uncover.

DMF FYNS STIFT

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til: Carsten Flemming Andersen 50 år, den 1. januar 2023

DMF HADERSLEV

Indkaldelse til generalforsamling 2023

DMF Haderslev indkalder til generalforsamling søndag d. 12. marts 2023 kl.16.00 på Hotel Harmonien, Gåskærgade 19, 6100 Haderslev. Forslag til dagsordenens punkt 5 skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før GF.

DMF HOVEDSTADEN

Afdelingen ønsker tillykke med fødselsdagen til: Trung Hoa Tran, 60 år, 1. januar Karsten Vogel, 80 år, 11. januar Mette Smidl, 65 år, 11. januar Flemming Madsen, 70 år, 15. januar Søren Skov, 60 år, 20. januar

Helge Larsen, 75 år, 29. januar

Bjarne Thanning, 75 år, 31. januar

Charlotte Rafn, 50 år, 2. februar

Frans Thor Bak, 65 år, 7. februar

Sveinbjørn Svafnisson, 65 år, 12. februar

Hugh Steinmetz, 80 år, 15. februar

Ulla Vibeke Munch, 60 år, 15. februar

Hans Lawaetz, 65 år, 18. februar

Svend Pontoppidan, 70 år, 23. februar

Hélène Navasse, 50 år, 23. februar

Vanja Santos.von Holstin-Rathlou, 65 år, 25. februar

Annette Saxe, 50 år, 25. februar

Charlotte Halberg, 70 år, 26. februar

Erling Anker Kabel, 95 år, 27. februar

Holger Rønnow, 80 år, 27. februar

Karen Thastum, 60 år, 27. februar

Sille Grønberg, 50 år, 2. marts

Thomas Bagwell, 50 år, 3. marts

Boje Marstal, 90 år, 4. marts

Ole Berg Nielsen, 75 år, 5. marts

Jesper Juul, 50 år, 5. marts

Martin Ilja Ryum, 50 år, 6. marts

Gert Mortensen, 65 år, 7. marts

Birgitte Lyregaard, 50 år, 9. marts

Steen Hatholt, 65 år, 12. marts

Hans-Jacob Christensen, 65 år, 12. marts

Jacob Munk Nielsen, 50 år, 12. marts

Anders Carl Mårten Øberg, 70 år, 13. marts

Mikkel Egelund Brink, 50 år, 13. marts

Antonio Salcedo-Rodriguez, 70 år, 14. marts

Agnete Würgler Villadsen, 50 år, 15. marts

Carsten Michael Larsen, 60 år, 18. marts

Lars Johnsen, 50 år, 19. marts

Sven Ib Hansen, 60 år, 21. marts

Charlotte Henriette Andersson, 50 år, 21. marts

Søren Rønløv, 60 år, 22. marts

Ole Olsen, 85 år, 23. marts

Nanna Hartmann Rasmussen, 50 år, 23. marts

Nicolai Sell, 50 år, 24. marts

Palle Skovlund, 65 år, 29. marts

Afdelingen ønsker tillykke med jubilæet til:

Eva Malling, 25 år, 1. januar

Jeppe Mørch Sørensen, 40 år, 1. januar

Sveinbjørn Svafnisson, 40 år, 1. januar

Ole Nørreskov Villumsen, 40 år, 1. januar

Jørgen Thorup, 40 år, 1. januar

Karlo Christian Hass, 50 år, 1. januar

Morten Mikal Zeuthen, 50 år, 1. januar

Henrik Schou Kristensen, 25 år, 1. februar

Peter Federspiel, 25 år, 1. februar

Cosmus Bræstrup, 25 år, 1. februar

David M. A. P. Palmquist, 25 år, 1. februar

Søren Frost, 40 år, 2. februar

Lee James Morgan, 40 år, 1. februar

Jens-Erik Sørensen, 40 år, 1. februar

Benni Chawes, 25 år, 25. februar

Jesper Lund Jakobsen, 25 år, 1. marts

Maj-Britt Madsen, 25 år, 1. marts

Jonas Johansen, 40 år, 1. marts

Leonardo Pedersen, 40 år, 1. marts

Billy Cross, 40 år, 1. marts

Cesar Augusto Berti, 40 år, 1. marts

Ancher Christian Grøn, 50 år, 1. marts

Nina Haldor Hansen, 50 år, 1. marts

Stephan Mortensen, 25 år, 6. marts

Til alle seniorer i DMF Hovedstaden. Husk, at du er velkommen til møde i seniorklubben den første onsdag i hver måned kl. 12.30 til 14.30 Se kalenderen på hovedstaden.dmf.dk

TARIFFER

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer

Dansk Musiker Forbunds minimumstariffer for perioden 1. april 2022 – 31. marts 2023 Dette er et uddrag af den fulde version, som kan hentes på vores hjemmeside www.dmf.dk

E

2.217 1.485 Koncert, opera,

operette, korværker mv.

2.089

498,91 pr. time 556,89 pr. time

1.998 Teater, shows, revy

og stationært tivoli

TRANSPORTUDGIFTER

2.520,82 1.977,24

470,03 pr. time 561,93 pr. time

420,14 pr. ½ time 329,54 pr. ½ time

Prøver: min. 2 timer, dog 1 time såfremt prøve afholdes umiddelbart før arrangementet.

Kostume/maskering: + 60 % af én timeløn. En forestilling regnes for 3 timers varighed

Statens sats for kørsel i egen bil til og fra spillestedet eller arbejdspladsen er 1/1 2022: 3,51 kr. pr. kilometer Læs den fulde version af tarifplanen på www.dmf.dk

NÆSTE DEADLINE

Næste nummer af Musikeren udkommer digitalt. Følg derfor med på hjemmesiden dmf.dk/page/om-fagbladet for kommende deadlines for artikler, annoncer og navnestof.

ÅBNINGSTIDER

Mandag 9-16

HOS DMF

Tirsdag og onsdag 10-15

Torsdag 9-15

Fredag 10-15 (telefonen lukker kl.13)

Coronahensyn: Alle, der ønsker et personligt møde på DMFs hovedkontor, skal lave en aftale i forvejen. Vi beder alle, der kommer i huset, om at have et gyldigt coronapas.

NAVNEINDLÆG

Indlæg til navne skal holdes under 1000 tegn/150 ord inkl. mellemrum. Fotos, der sendes pr. mail, skal være i 300 dpi. For andre indlæg kontakt: rt@dmf.dk

KONTAKT DMF

Dansk Musiker Forbund www.dmf.dk

Sankt Hans Torv 26, 2200 København N dmf@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF’S A-KASSESERVICE

Dagpengekortet skal udfyldes tidligst en uge før en måneds udgang. Se udbetalingskalender på: www.ftfa.dk

AARHUS A-KASSESERVICE

Esben Bøgh Laursen, el@dmf.dk Vestergade 19, 8000 Aarhus C, Tlf.: 86 18 45 9

KØBENHAVN A-KASSESERVICE

Ann-Mari Nostrup, amn@dmf.dk, Tlf.: 35 240 240

DMF FORSIKRING dmf@dmf.dk www.dmf-forsikringen.dk

SE KOMMENDE MØDEDATOER for Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse på dmf.dk.