TEMA Musik og Integration AF KAREN BENDIX / FOTOGRAF EMIL HORNSTRUP JAKOBSEN/BURO JANTZEN
FOR MIG ER DET LIV ELLER DØD Det var en dansk folkeskolelærer, der satte Ihan Haydar bag trommerne i folkeskolen i Gelsted, da hun kom til Danmark fra Irak som 10-årig. Ingen havde forestillet sig, at hun få år efter skulle repræsentere Danmark i Melodi Grand Prix.
D
et lå på ingen måde i kortene, at Ihan Haydar skulle blive trommeslager. For det første er hun flygtet fra Irak med sin familie, hvor det at være musiker ikke er nogen profession. For det andet er hun pige. Og for det tredje havde hendes mor og far ikke sat livet på spil for, at hun – af alle de muligheder, hun har fået som dansker – skulle vælge at blive musiker. Men det er hun blevet. For Ihan er en fighter. Både som musiker og menneske. Og musikken har været hendes vej ind i det danske samfund, i sproget og i kulturen. ”Musikken kan simpelthen så meget. Den hjalp mig til at lære både dansk og engelsk vildt hurtigt, fordi jeg lyttede til sangtekster og oversatte dem for at forstå, hvad sangene handlede om. Så hjalp den mig med at blive en del af den danske kultur, da jeg kom hertil, fordi jeg hørte musik sammen med mine danske venner. Og når man har musikken og lytter til det samme, så har man noget til fælles. Jeg følte mig pludselig som en del af de ’normale’ danskere – forstået som etniske danskere,” griner Ihan og fortsætter: ”Nogle af mine bedste veninder har jeg mødt til koncerter eller gennem musikken.
MUSIKEREN MARTS/APRIL 2017
Den er med til at binde os sammen og gør det stadig. Men en af de vigtigste ting ved at spille musik er, at man føler sig god til noget. Og den fornemmelse og anerkendelse er helt vildt vigtig, når man kommer udefra.”
INTET FORHOLD TIL MUSIK Musikken kom først ind i Ihans liv, da hun kom til Danmark. ”Jeg havde slet ikke noget forhold til musik i Irak og kan ikke huske, at det spillede en rolle i mit liv. Den eneste type musik, man hører, er arabisk pop og kærlighedsmusik. I det hele taget er musik noget helt andet i Irak, hvor der i andre dele af Mellemøsten er meget større åbenhed for musik. Vi havde ikke musik i skolen eller lærte noget om det at spille musik eller om vores musiktradition. Det var bare noget, man hørte i radioen. Og ellers var det kun traditionel arabisk funktionsmusik – altså musik til bryllupper og fester, som vi dansede til. Da Arab Idol kom i tv, kom der mere fokus på musik. Men det var på det tidspunkt, vi flygtede.”
FLUGTEN FRA KRIG Ihans far flygtede fra Irak seks gange, inden
det den syvende gang lykkedes ham at komme til Danmark i 2001. Han havde været i den irakiske hær, men kunne se, hvilke politiske vinde der blæste, og ville have sin familie ud af landet. Seks gange blev han taget til fange og tortureret efter flugtforsøg, indtil han syvende gang kom ud og endte i Danmark. Efter to år fik han mulighed for familiesammenføring, så Ihan, hendes mor og to brødre kunne flygte ud af Bagdad. En måned efter at de kom til Danmark, brød krigen ud, og deres hus blev bombet. I det hele taget husker Ihan krigen og bomber som hverdag i Bagdad, hvor børnene og deres mor samledes i husets allermindste rum, og hendes mor fortalte historier, mens sirenerne tudede udenfor.
ANERKENDELSE PÅ TROMMER Forældrene valgte at flytte til Sydsjælland, hvor der ikke var mange andre med arabisk baggrund, så deres børn blev tvunget til at integrere sig i skolen. På to måneder lærte Ihan og hendes brødre dansk og kom i folkeskolen, hvor hun lynhurtigt fik danske venner. I skolen blev hun sat bag trommerne af sin musiklærer, som bad hende om at spille en grundrytme.
