Svineproducenten oktober 2022

Svineproducenten

Hvor er vi på vej hen?

Tyske slagterier under

Formand

Jeppe Bloch Nielsen Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Næstformand

Joachim Clausen Nyrupvej 40

4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlemmer

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

Knud Kjær Knudsen Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu

Jacob Justesen Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Lars Andersen Stokkebækvej 13 5874 Hesselager Mobil 2145 8694 lars@holmskovgaard.dk

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070

Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Per Bardrum

Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656

peb@danskesvineproducenter.dk

Lene Tingleff Journalist Mobil 2023 5815 lt@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn

Markedsanalytiker Cand. merc. int. Tlf. 7620 7961

Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Martin Berthelsen

Chefkonsulent Agronom Mobil: 9383 5171

msb@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten

Udgiver

Danske Svineproducenter

Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Redaktion

Per Bardrum (ansvarshavende) Lene Tingleff Markus Fiebelkorn

Annoncesalg

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Udgivelse

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Reklamationer

til Danske Svineproducenters

Danske Svineproducenter

Mod til at mene, vilje til at handle

Danske Svineproducenter er foreningen for dem, der lever af at producere grise i Danmark. En selvstændig forening, som slås for sine medlemmer. Vores styrke er, at vi har en bestyrelses med syv aktive svineproducenter, som helt bogstaveligt på deres egen krop hver eneste dag mærker de udfordringer, man har som svineproducent. Forudsætningen for at flytte noget er, at man har mod til at mene og vilje til at handle.

Derfor er vi med i Vision 2050

Det kan for mange virke tosset, at din producentforening bruger tid på en vision, der ligger så langt ude, at mange af os ikke når at opleve målet. Særligt når vi har så vanskelige betingelser, som vi har i disse tider og desværre sikkert i mange måneder foran os.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi bruger vores indflydelse maksi malt, men desværre er vi svineproducenter, som det øvrige erhvervsliv, ramt af den perfekte storm.

Landsforeningen overvejede grundigt, om vi skulle være med i den store visionsplan eller stå uden for. Vores kon klusion var, at vi bedst kunne varetage vores medlemmers interesser ved at sidde med omkring bordet og sikre et resultat, der også kunne holde ved et udsyn fra staldgan gen.

Vision 2050 fokuserer på vores ret til at drive virksom hed. Det står ikke i modsætning til et fokus på at forbedre producenternes økonomi. Tværtimod er vores fokus på »licence to produce« en forudsætning for, at vi også i frem tiden har rammevilkår, der sikrer en ordentlig økonomi til vores medlemmer.

Vision 2050 sætter ambitiøse mål for fremtiden, som også taler ind i de politiske forventninger til os som sektor. Der er desværre ingen vej uden om at tilpasse os de krav, som samfundet stiller til os, hvis vi selv vil have indflydelse på udviklingen.

Visionen giver os et godt fundament for, at politikerne

lytter til os, når de skal fastlægge de fremtidige rammevilkår for vores sektor. Derfor har vores fokus været på at bygge et stærkt fundament at stå på, når det kommer til den politiske dialog og samfundets forventninger til os som svineprodu center.

Dygtigere dag for dag

Vi har blandt andet fokuseret på, hvordan vi får flere grise med hele haler, løsdrift i farestien og styrket overlevelse. Visionen har også fokus på, at vi selv og vores medarbej dere bliver dygtigere hver dag. Styrket velfærd samt flere og bedre muligheder for en frivillig efteruddannelse vil alt sammen sætte sig positivt på bundlinjen.

Vi ved godt, at det koster noget at investere i fremtiden. Det koster penge at tjene penge. Vi ved naturligvis, at lige nu tænker mange af vores medlemmer på dagen i morgen frem for fremtidige investeringer.

Det kan vi godt forstå - for det gør vi også, når vi står hjemme på gården i vores egen produktion. Men det er jo netop derfor vi sidder i Landsforeningens bestyrelse. Vi tvinges til, i de store forhandlinger med de andre organisa tioner i branchen, at have øjnene rettet mod fremtiden og hvor vi skal bevæge os hen for at sikre, at vi også i fremti den har en stor og stærk svineproduktion i Danmark.

Landsforeningen har været din garant for, at visionen ikke løb helt af sporet i forhold til, hvad der er muligt i vores virkelighed. Vi havde gerne set et stop for kastration, men det blev blankt afvist af slagterierne. ●

slagterier under pres

Hollandsk avlsselskab kigger mod Danmark

mål for fremtidens svineproduktion

prioriteres af hollandske forbrugere

så i krystalkuglen på bankseminar

Af Jeppe Bloch Nielsen

Af

Vision hangrise

En samlet branche har netop fremlagt visionen for dansk svineproduktion med mål og delmål. Jeg er overordnet set meget tilfreds med visionen, da jeg syntes, at det er nogle realistiske mål, som er blevet sat.

Men på ét punkt kunne jeg ønske, at der var blevet sat nogle højere mål for vores branche, og det er for vores hangrise.

Kastration er et rigtig træls stykke arbej de, og slagteriernes argumenter for at fast holde krav om kastration er afsætningsvanskeligheder på eksportmarkederne. Det er blot paradoksalt, at f.eks. Spanien, der giver alle andre europæiske lande bag hjul på noteringen, og som også afsætter hovedporten af sit kød til eksport, angive ligt har en hangriseandel på 70 procent.

Nu er der blevet sat et delmål i visionen om, at der nedsættes et udviklingsspor i 2025 for at undgå kirurgisk kastration, og slutmålet er, at man i 2050 har fundet en endelig løsning på det.

Jeg vil kæmpe for, at denne udvikling kommer til at gå meget stærkere, fordi vi nemlig står overfor en klimagevinst, da intakte orner har en markant forbedret kød procent. Dyrevelfærdsmæssigt vil et stop

for kirurgisk kastration være et af de største skridt, vi kan tage i vores produktion, da det direkte har en kun positiv virkning for hangrisen.

Produktionsøkonomisk vil en bedre kødprocent resultere i et højere tillæg ved slagtning, og sammen med et forbedret foderforbrug vil det gavne vores bundlinje, når vi har løsningen på dette. I visionen bli ver der sat højere mål for løsgående søer i farestalden og grise med lange haler, men hvis jeg var hangris, ved jeg godt, hvad jeg helst ville undgå.

Derfor er det vigtigt, at vi producenter skubber på for, at denne udvikling kom mer til at gå stærkere end de mål, som er i visionen. Der er blevet slagtet hangrise i Ringsted i mange år, så der findes rigtigt meget viden allerede nu på området.

Men problemet er, at det er lang tid siden, der er blevet sat penge af til ny forskning, og det resulterer i, at vi står det samme sted, som vi gjorde for 20-25 år siden. Vores egen branche og slagterier har ikke haft interesse for at skubbe til den udvikling, men det skal vi i fællesskab have lavet om på nu. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

Det

Byrde eller gevinst?

Er det danske landbrug en byrde for samfundet? Eller en gevinst og en ressource – og et erhverv, der er blandt de bedste i verden til at producere fødevarer med et lavt klimaaftryk?

De seneste ugers valgkamp har med al tydelighed vist, at det er et spørgsmål, som der er delte meninger om blandt de politiske partier og som i høj grad splitter befolk ningen.

Set fra vores side er det skræmmende, at så mange ser landbruget som en byrde og ikke som en ressource til gavn for os alle. Mens man i mange andre lande er stolte af sit landbrug, er det danske landbrug under konstant pres fra sort set alle fronter, både politikere, organisationer og meningsdannere langt væk fra vores virkelighed.

De røde partier lægger ikke skjul på, hvad der efter deres mening skal ske med dansk landbrug. Og vi ved jo des værre alt for godt, hvad der allerede ER sket (nedlukning af minkavl). Enhedslisten har foreslået en halvering af svineproduktionen, og ved Folketingets åbning sagde Mette Frederiksen, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift.

Det er hårde facts i en tid, hvor mange danske svinepro ducenter kæmper indædt hver eneste dag for fortsat at eksistere, og hvor situationen er så svær, at modløsheden kommer snigende og mange må lukke og slukke for pro duktionen.

En klimaafgift vil få voldsomt store konsekvenser for dansk landbrug – og vil utvivlsomt betyde nedlukning af mange bedrifter. Det paradoksale er jo, at produktionen så vil flytte til andre lande, som har en større CO2-udledning.

Andre lande ser op til dansk landbrug, og er imponerede over dét, vi kan. Politikere har en vigtig opgave i at bakke os op og understøtte erhvervet i at nå ud i hele verden med knowhow og teknologi på højt plan. Men i stedet oplever vi, at vores erhverv tales ned og vores produktion bliver gjort til et problem.

I skrivende stund ved vi ikke, hvem der får den politiske ledelse i Danmark fremover, men vi kan konstatere, at det bliver et utroligt vigtigt folketingsvalg - og meget afgøren de for vores erhverv, hvem der kommer til magten. ●

Markant højere prisniveau i 2023

Af markedsanalytiker Markus Fiebelkorn

EU’s grisebestand er ved at falde drastisk. Den seneste svinetælling tyder på, at produktionen af grisekød i EU vil falde med 4-5 procent. Samtidig falder forbrugernes efterspørgsel i forbindelse med de p.t. høje inflations rater. Som situationen p.t. ser ud, vil faldet i udbuddet af grisekød imidlertid mere end udligne den lavere efterspørgsel. Som resultat heraf forventes der noterin ger, som ligger på et markant højere prisniveau i 2023.

Ikke tilstrækkelige prisstigninger i 2022

Den tyske slagtesvinenotering har stort set udviklet sig som forventet i de seneste måneder. Efter en mindre stig ning inden sommerferien, stod den tyske slagtesvinenote ring stille i ferieperioden. Da ferietiden lakkede mod enden, fortsatte prisopsvinget til 2,10 euro (ca. 15,65 kr.) og på ISN’s grisebørs endda til 2,18 euro (ca. 16,24 kr.)

Smågrisenoteringerne kunne imidlertid ikke leve helt op til forventningerne. Selvom de typisk steg i takt med den tyske slagtesvinenotering i de seneste måneder, må man ikke overse, at smågrisenoteringerne kommer fra et meget lavt prisniveau efter det overraskende kraftige fald i maj måned. Specielt den danske puljenotering havde svært ved at komme op igen.

På trods af disse prisstigninger kan man imidlertid kon statere, at det nuværende prisniveau stadigvæk ikke er tilstrækkeligt for de fleste europæiske griseproducenter. Ifølge L&F ligger nulpunktet i Danmark p.t. på 14,94 kr. pr. kg, mens tyske økonomirådgiver mener, at nulpunktet i Tyskland ligger på ca. 2,30 euro (17,14 kr.) pr. kg i gennem snit. Dette fører til, at griseproduktionen i hele Europa (bortset fra Spanien) falder.

Faldende udbud af grisekød i 2023

Den seneste svinetælling viser, at griseproduktionen i EU allerede er ca. 4-5 procent lavere i år i forhold til året før. Kun Spanien var i stand til at udvide griseproduktionen i det seneste år, imidlertid kun med 0,5 procent. I Tyskland er griseproduktionen faldet med næsten 10 procent i det seneste år, og nedturen fortsætter.

Ifølge forlydender er sædsalget faldet med ca. 25-30 pro cent i Tyskland i år. Nogle tyske eksperter forventer derfor, at den tyske griseproduktion vil fortsætte med at styrtdyk ke i år og at antallet af slagtninger således vil komme under 700.000 slagtninger pr. uge i de kommende måneder.

Samtidig beretter tyske omsættere, at flere og flere tyske smågriseproducenter stopper produktionen. Specielt i Sydtyskland satser flere griseproducenter på slagtesvine produktionen i stedet for smågriseproduktionen. Derfor bliver Tyskland sandsynligvis fortsat et attraktivt marked for danske smågrise på trods af den voldsomme nedtur i tysk griseproduktion.

Faldende efterspørgsel i EU

På den anden side kan man imidlertid konstatere, at det ikke er nemt at opnå prisstigninger på det europæiske kød marked. I kølvandet på massivt stigende energiomkostnin ger og høje inflationsrater bliver forbrugerne mere og mere prisfølsomme, når det kommer til forbrug.

I udgangspunktet betragtes grisekød som konkurrence dygtigt sammenlignet med andre typer kød. Det økonomi ske pres på forbrugerne resulterer imidlertid i at der hand les billigere på bekostning af dyrere produkter. I Tyskland er det for eksempel meget vanskeligt for supermarkedskæ derne at afsætte grisekød med mere dyrevelfærd for tiden, og tyske slagterier er begyndt at opsige kontrakter med tilsvarende griseproducenter.

Hvor meget efterspørgslen efter grisekød vil falde i EU, er en af de store ubekendte i prisprognosen. Vi har ikke været i en lignende situation med så høje inflationsrater i de seneste år. P.t. tyder meget imidlertid på, at faldet i udbuddet vil være større end faldet i efterspørgsel, hvilket burde resultere i stigende priser i 2023.

Stabile eksportmarkeder

Efter Kina har genopbygget den største del af den kinesiske griseproduktion, er eksporten af grisekød fra Europa til Kina faldet til et niveau, som cirka svarer til afsætningen før ASFudbruddet i Kina. Vi regner derfor ikke med større impulser fra eksportmarkederne, hverken i positiv eller negativ ret ning, men at eksporten til tredjelande vil stabilisere sig på det nuværende niveau.

Ikke desto mindre er eksporten til tredjelande fortsat et vigtigt element i den europæiske griseproduktion, specielt med hensyn til afsætning af biprodukter. Derfor er det godt nyt, at Sydkorea vil acceptere det såkaldte regionaliserings koncept, dvs. landet er parat til at importere grisekød fra lande med ASF, såfremt regionen, hvor grisekødet kommer fra, er frit for ASF. Det betyder nemlig, at Tyskland igen kan afsætte flere biprodukter i Asien og således opnå en højere pris for hele grisen

Udsigt til nyt og højere prisniveau i 2023

På grund af Ukraine-krigen har usikkerheden i prisprogno sen aldrig været større. Priserne svinger meget på alle mar keder for tiden, lige meget om vi snakker om f.eks. foder, energi, boliger, aktier eller valuta. Med hensyn til griseno teringerne er den største udfordring p.t. at komme med et godt bud til foderpriserne til næste år og hvor meget efter spørgslen efter grisekød falder på grund af det økonomiske pres på forbrugerne.

Som situationen p.t. ser ud, vil faldet i udbuddet af grise kød mere end udligne den lavere efterspørgsel. Derfor for venter vi, at den sæsonmæssige nedtur på smågrisemar kedet, som vi typisk ser i løbet af efteråret, vil være meget moderat eller næsten fuldstændig udeblive i år. Dette er først og fremmest afhængigt af udviklingen af den tyske slagtesvinenotering.

Statistisk set begynder det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet midt i november måned. I år vil opturen sandsynligvis starte fra et markant højere prisniveau end i tidligere år og det er derfor sandsynligt, at vi også vil se et

markant højere prisniveau på smågrisemarkedet i 2023.

Hvor meget grise priserne vil stige hen over sommeren 2023, er primært afhængig af den politiske udvik ling, dvs. Ukraine-krigen og udviklingen i foderpri serne. I vores prisprognose går vi ud fra, at foderomkost ningerne vil falde til et nyt prisniveau, som sandsynligvis vil være højere i sammenligning med tidligere år men lavere end i dag.

Hvis disse forudsætninger holder – som efter vores vur dering er det p.t. mest sandsynlige scenario – så kommer der igen økonomi i den europæiske griseproduktion.

Status: 26. september 2022

(SEGES’ prognose for den beregnede notering blev opda teret den 20. juni 2022.)

Næste opdatering: 24. november 2022 . ●

Af Lene Tingleff

Opgaverne bliver mange og meget forskelligartede for chefkonsulent Martin Berthelsen, der den 8. august tiltråd te den nyoprettede stilling som chefkonsulent i Danske Svineproducenter.

- Det er et spændende sted at være, og jeg ser frem til at gøre en indsats for vores medlemmer og bidrage med at skabe de bedst mulige forhold for svineproducenterne og kæmpe deres sag, når de har brug for det, siger han.

- Danske Svineproducenter arbejder for at medlem merne skal have de bedste mulige vilkår, og det bliver spændende at være en del af denne indsats. Både når det gælder de juridiske aspekter, lovgivning, myndighedssager og hvad der ellers måtte være.

Martin Berthelsen, 60 år, er uddannet agronom og bor i Thorsø. Han har gennem mange år arbejdet som svine produktionskonsulent ved forskellige rådgivningsselskaber med myndighedsbehandling og kvalitetskontrol inden for svinebranchen samt inden for minksektoren som konsu lent ved Kopenhagen Fur i projektet ”Tjek på Farmen”.

- Som ung arbejdede jeg ved landbruget og startede på landmandsuddannelsen, men valgte at læse til agronom, fordi jeg fandt det spændende at rådgive andre om land brug. Alt i alt føler jeg mig godt rustet til de kommende opgaver og synes, at jeg har masser af ting i rygsækken fra mit arbejdsliv, som jeg kan bruge, både fagligt og menne skeligt, siger han.

Tilbage til branchen

Martin Berthelsen finder det spændende at vende tilba ge til svineproduktionsbranchen, hvor han var gennem mange år.

- Der er masser af forhold, der kan være problematiske for svineproducenterne, og der er efterhånden så mange regler, love, ordninger, kontrol og indviklede systemer, som kommer oven i arbejdet i dagligdagen med at passe sine

Klar med hjælp og faglig bistand

Agronom Martin Berthelsen ser frem til udfordringerne som chefkonsulent i Danske Svineproducenter

dyr. Man kan let komme til at gøre noget forkert, men man skal huske på, at man har pligt til at have kendskab til loven.

- Landsforeningen vil gøre alt, hvad den kan, for at med lemmerne står stærkt rustet, og vi har muligheder for at tage sager op, som kan belyse problemstillinger og hjælpe både den enkelte svineproducent og branchen som hel hed.

- Det er ikke ensbetydende med, at vi kan løse alle pro blemer og hjælpe alle, men det er mit håb, at jeg sammen med de øvrige i foreningens sekretariat kan være med til at gøre en forskel for producenter, der bliver uretfærdigt eller forkert behandlet.

Management og ledelse

Ud over de juridiske og myndighedsmæssige opgaver for venter Martin Berthelsen også at komme til at sætte fokus på emner som driftsledelse, management og personale styring.

- De enkelte enheder er vokset, og der er mange steder tale om store arbejdspladser med mange ansatte. Her er det vigtigt hele tiden at være på forkant på det ledelses mæssige område og have fokus på personalepleje, perso naleudvikling og konfliktløsning. Arbejdsmiljø er også et område, man skal tage seriøst.

Den nye chefkonsulent tiltræder på et tidspunkt, hvor der er store udfordringer rent økonomisk for de danske svineproducenter.

- Det er jeg meget optaget af, og jeg finder situationen dybt beklagelig, for det er svært derude for mange. Men jeg vælger at tro på, at vi her i Danmark har et højkvalitets produkt i forhold til mange andre lande, og at tingene vil rette sig og finde et mere fornuftigt leje end dét, vi ser nu. Hvis den samlede danske fødevareklynge forstår at gebær de sig rigtigt, så bør der være plads til en stor dansk svi neproduktion fremover. Og så må vi huske på, at det altid er vigtigt at optimere, både i gode og dårlige tider, siger Martin Berthelsen. ●­

Avlsmål med fokus på overlevelse

Vi når i mål

Af Lene Tingleff

De nye avlsmål, som Landbrug & Fødevarers sektor for Gris netop har fastsat i samarbejde med branchen for at sænke pattegrisedødeligheden, giver rigtig god mening.

Det er der enighed om hos direktør Hans Aarestrup, Dansk Svineavl, DSA og sekretariatsleder Kasper Gade Panduro, fra foreningen DanBred Opformering, DBO.

De mener begge, at de nye avlsmål kan styrke pattegri senes overlevelse, og at branchen har valgt at sætte fokus på de helt rigtige avlsmål i den store ændring i avlspro grammet, der i juni 2022 blev sat i værk.

Fremover vil der blive kigget på pattegrisenes genetiske evner til overlevelse, soens genetiske evne til at få sine pat tegrise til at overleve og på kuldstørrelsen.

- Avlsmålene revideres løbende, men det her er en mar kant ændring, som kan få stor betydning. Det er et avlsmål, der giver god mening på mange måder. Dødeligheden har været for høj, det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved, og det giver god mening både økonomisk og politisk, understreger de begge.

- Når vi vælger noget og forfølger det, så når vi det, og vi vil komme i mål med en større overlevelse og flere patte grise, der kommer til fravænning, siger Hans Aarestrup.

Det er sektorbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer Gris, som i sidste ende bestemmer avlsmålene, men Dansk Svineavl og DanBred Opformering, giver naturligvis løben de sin mening til kende, da det er i vores stalde vi først ser virkningen af avlsmålene. Det gælder både fordele og ulemper, påpeger Hans Aarestrup.

DanBred er det største svineavlssystem i Danmark og et af verdens mest effektive avlssystemer, som har til formål at udvikle svin, som giver danske svineproducenter det bedste grundlag for optimal produktion, og er interesseor ganisation for opformeringsbesætningerne.

Dansk Svineproduktion har konstant stor avlsfremgang, og via meget omfattende registreringer og beregningsmo deller i avls- og opformeringsbesætningerne er indsatsen veldokumenteret. Der arbejdes hele tiden med nye avlsmål og på at optimere.

- Valide data er afgørende for både avlerne og opforme ringsbesætningerne, og vi har et meget tæt og godt samar bejde om det her, hvilket er årsagen til, at vi er nået så langt og med succes kan levere dansk genetik til hele verden, siger Kasper Gade Panduro.

- Vigtige avlsmål har hidtil været bl.a. udnyttelse af foder, klimaaftryk, sundhed, øget produktivitet og sociale egen skaber, og her har vi rykket rigtigt meget. Nu er der så stor fokus på at sænke pattegrisedødeligheden, og det kom mer vi også til at nå i mål med, understreger de to avlseksperter. ●­

- Vi kommer til at rykke på de nye avlsmål om sænket pattegrisedødelig hed, forsikrer Hans Aarestrup, direktør for Dansk Svineavl og Kasper Gade Panduro, sekretari atsleder i DanBreed Opformering.

Stærkt samarbejde om at forbedre avlsfrem gangen og optimere det genetiske arbejde

Her tæller fagligheden

Hans Aarestrup er vendt tilbage til svinebran chen efter seks år som direktør for Bæredygtigt Landbrug

Efter seks år som direktør for Bæredygtigt Landbrug er Hans Aarestrup vendt tilbage til den danske svinebranche, hvor han i februar 2022 blev direktør for Dansk Svineavl med kontor på Karetmagervej i Fredericia.

- Mit arbejde i Bæredygtigt Landbrug har været meget politisk, og det har båret præg af holdninger, meninger, diskussioner og politiske kampe. Det har været meget spændende og en utrolig vigtig opgave, men jeg har sav net respekt for fagligheden fra det politiske plan. Nu ser jeg frem til mit nye job, som i meget høj grad bygger på viden og faglighed, siger han.

Han er skiftet tilbage til den branche, som har oprinde ligt kom fra, oprindeligt i rådgivningsbranchen inden for svineproduktion og gennem 16 år som direktør for Danske Svineproducenter.

- Da jeg fik muligheden for at komme til at stå i spidsen for Dansk Svineavl, var det et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Her har vi et system, hvor de faglige argumenter tæller, og jeg er glad for at vende tilbage til et område, hvor jeg har en erfaring og kan bringe min faglighed i spil.

Verdens bedste grise

Organisationen Dansk Svineavl er en vigtig del af det nati onale danske svineavlssystem, og er en vidensbase inden for svin. Dansk Svineavls medlemmer producerer nogle af verdens bedste avlsdyr, som sælges verden over.

Foreningen repræsenterer 22 avlere, der forestår avl

sarbejdet. De har godt 6.200 avlssøer fordelt på Lancrace, Yorkshire og Duroc samt knapt 20.000 opformeringssøer, som producerer ca. 120.000 renracede avlsdyr og ca. 155.000 krydsningspolte. Avlsbesætningerne er godkendt af Seges, Landbrug & Fødevarer Gris og DanBred.

Der samarbejdes med en række organisationer og sammenslutninger inden for branchen, bl.a. DanBreed Opformering, DOB. Det er en interesseorganisation for opformeringsbesætninger, der varetager de faglige og kommercielle interesser for de 55 besætninger.

- Avlsbesætningerne er kernen i vores avlssystem, og vi står meget stærkt på det globale marked. Vores dyr er utro ligt gode, og vi kan konstatere, at Danmark er helt i front, når

Aarestrup, der afløser

direktør.

blevet

Sikrer en god start for smågrisene

Firmaet Danbox Agro i Langå leverer klimapa villoner til svineproducenter – og er netop star tet op igen med ny ejer

Af Lene Tingleff

Virksomheden Danbox Agro ApS i Langå ved Silkeborg har produceret klimastalde til danske svineproducenter i mere end 30 år, og er netop startet op på ny med ejerskifte og i en ny konstruktion - men med det samme produkt.

Ejer af firmaet er Tyge Hvass, der etablerede firmaet og produktionen på adressen Kærsangervej 16 i Langå for godt 30 år siden. For seks år siden solgte han virksomhe den og beholdt bygningerne, men i slutningen af 2021 kom de nye ejere i økonomiske vanskeligheder som følge af kri sen i dansk svineproduktion, og Tyge Hvass købte sit gamle firma tilbage.

- Jeg tilbagekøbte den del af firmaet, der har med land brug at gøre, mens den del, der har med beboelseshuse at gøre, blev solgt til anden side, fortæller Tyge Hvass, lige nu kører med fem ansatte, heraf fire i produktionen.

- Vi har mærket en stilhed i svinebranchen, der har været og stadig er udfordret på grund af lave afregningspriser og høje udgifter. Når der er en krise, er der nogen, der drosler ned, men jeg tror på, at vi har nået bunden. Vi mærker en stigende interesse, og det begynder stille og roligt at gå fremad igen, siger Tyge Hvass, der ser lyst på fremtiden.

- Jeg har brugt en stor del af min tilværelse på klimapavil loner til grise, og jeg ved, vi har et rigtigt godt produkt, som landmændene er glade for. Så derfor valgte jeg at vende til bage til firmaet, så det kunne køre videre, men en kickstart har været nødvendig.

Da det gik rigtigt godt, producerede firmaet ca. 50 pavil loner til svinestalde om året, og forventningen her og nu er ca. 10 på årsbasis og på sigt op mod 25 stykker.

Overskueligt og nemt

Freddie Christiansen er blevet tilknyttet Danbox Agro og står for salg. Han har været i branchen inden for svine staldsbyggeri i mange år, både med salg, rådgivning og i byggefasen.

Han påpeger, at landmanden skal sørge for at få en byg getilladelse ved kommunen, og at man skal godkendes af

Klimapavillonen fra Danbox Agro er godt fire meter brede og op til 20 meter lange. Tyge Hvass (t.v.) og Freddie Christiansen ses her i en af pavillonerne, der er under opbygning på fabrikken i Langå.

Tyge Hvass (t.h.) er vendt tilbage som ejer af sit gamle firma, han ses her sammen med Freddie Christiansen, der står for salgsdelen.

myndighederne. Klimapavillonen transporteres og løftes på plads med kran.

- Når pavillonen er på plads og tilsluttet el, vand og gylle, er den produktionsklar. På den her måde er det hurtigt, nemt og billigt at udvide sin stald med en kvalitetsbygning, som sikrer trivsel for smågrisene.

Samtidig er flytbar, hvis man ønsker at ændre produk tionsstedet.

- Det er en overskuelig måde at få en ny og nøgle færdig stald klar til brug med det samme, siger Freddie Christiansen og tilføjer, at mange benytter leasingmo dellen, som firmaet kan være behjælpelig med.

Sikrer dyrenes trivsel

Tyge Hvass understreger, at dyrenes trivsel og sundhed lige siden starten har været det afgørende i forbindelse med udviklingen af klimapavillonen.

- Vores udgangspunkt er at skabe en stald, hvor vi kan sikre vækst og sundhed, og det synes jeg, vi er kommet godt i mål med, ikke mindst på grund af en god klimaregu lering. Samtidig er der tale om en rengøringsvenlig stald.

- Grisenes trives godt i det kritiske tidspunkt efter fra vænning i stalden, som er godt isoleret. Der er god venti lation uden gennemtræk, og der er tale om et roligt miljø, hvor der ikke er en masse gennemgang og døre, der går op og i. Vi har erfaring for, at dyrene har en god tilvækst på grund af mindre smittetryk, høj hygiejne og fordi den virker som en kuvøse med høj temperatur.

FOKUS på firmamedlemmer

En række firmaer i branchen bakker Danske Svineproducenter op og støtter foreningen på for skellige måder, bl.a. ved at være firmamedlem og annoncere i vores blad.

I foreningen sætter vi stor pris på den opbak ning og goodwill, vi får fra vores firmamedlem mer. På den baggrund bringer vi i bladet artikler, hvor vi præsenterer virksomhederne og fortæller om deres aktiviteter.

I dette nummer bringer vi en artikel om virk somheden DanBox Agro ApS i Langå, der produce rer klimapavilloner til smågrise. ●

Fakta – klimapavilloner Danbox Agro

● Klimapavillonerne er 4,4 meter brede og enten 12 eller 20 meter lange. De er opbygget over et træskelet af bjælker, og beklædt med stålpla der med belægning, enten gråt eller rødt.

● Bunden består af et kraftigt glasfiberkar til opsamling af gylle i det bestående gylleanlæg, og ovenpå gyllekummen er der monteret plastriste. Indvendige vægge er i lysegrå lami nat beklædt med plastplader i inventarhjde, der letter rengøringen. Pavillonen placeres på punktfundament og er flytbar.

● Levetid ca. 20-25 år.

Fortsat fra foregående side.

- De fleste anvender vores pavilloner som smågrisestald fra syv til 30 kilo, men der produceres også pavilloner til farestier.

- Klimapavillonen kan også være god at have i forbindelse med sanering, der jo som følge af PRRS aktuelt er et stort behov for.

Også til andre dyr

Der er gået mange år siden Tyge Hvass begyndte at bygge containere om til flytbare stalde og senere gik videre med idéen og begyndte at udvikle klimapavillonerne, som dels produceres af egen folk i Langå.

- Der er gennem årene løbende sket for bedringer, og vi udvikler hele tiden med hen blik på både dyr og menneskers trivsel.

- Lige nu er der lidt stille, men interessen vil komme igen, for vi har et godt produkt, som der er gode erfaringer med. Vi er klar, og vi bruger tiden på at producere andre produkter, f.eks. udvikling af inventar, foderautomater, rodemateriale og andet, siger Tyge Hvass, der kan have gang i produktion af tre pavilloner ad gangen og lige nu har to pavilloner undervejs.

- Vi skal tænke nyt hele tiden, og måske byder fremtiden

på huse til heste, insekter eller andet. Mulighederne er mange, siger Tyge Hvass, der tidligere har produceret og eksporteret 30-40 pavilloner til svineproduktion til Norge og forventer at genoptage denne del igen. ●

Danbox Agro produce rer selv foderautoma ter og andet tilbehør til klimapavillonen.

Lige nu er der fire ansatte i produktionen. Her Jan Lorentsen.

Overkapacitet på tyske slagterier

Faldende antal slagtninger og stigende omkostninger sætter slagterierne under pres. Eksperter forventer markante strukturtilpasnin ger, som også rammer svineproducenterne

• De høje priser på el og gas rammer de energitunge slagterier og forarbejdningsvirksomheder med fuld kraft.

25 procent højere omkostninger

Eksperter estimerer allerede omkostningsstigningen ved slagtning og opskæring til at være mindst 25 procent i for hold til tiden før Corona. Men det bliver værre. I juli hævede den tyske regering mindstelønnen med omkring 60 cent (ca. 4,50 kr.) pr. time. Så i oktober er der et kraftigt hop til 12 € (ca. 89 kr.) i timen. Slagteriet Westfleisch beregner, at den nye mindsteløn alene vil koste dem omkring 6 millioner euro (ca. 45 mio. kr.) om året.

Af Fred Schnippe, SUS

Slagtning og opskæring af grise har længe været en succes model for tyske slagterier. En effektiv struktur samt lave lønninger sikrede virksomhederne en ledende position i EU på effektiv drift og lave omkostninger. Tysk grisekød var i stand til at score på det europæiske og globale marked.

Men de seneste to år er udviklingen vendt fuldstæn digt. Industrien kæmper med skyhøje omkostninger og faldende kødsalg. Især det dramatisk faldende forbrug pr. indbygger – minus 10 kg på ti år – rammer industrien hårdt. I mellemtiden har griseslagtninger udviklet sig til en negativ forretning i lange perioder. Årsagen til den negative udvik ling er en række af negative begivenheder:

• Mangel på personale, som blev forværret af coro nakrisen.

• Forbuddet mod kolonnearbejde har drevet lønom kostningerne i vejret siden 2021 og forværrer perso nalesituationen yderligere.

• Nye hygiejnekrav som led i Corona gør produktio nen enormt dyr.

• Som følge af ASF-udbruddet i Tyskland i efteråret 2020 kollapsede vigtige salgsmarkeder i Asien nat ten over.

• Forbruget af grisekød falder ikke kun i Tyskland, men også i andre lande.

Det skal heller ikke undervurderes, at slagterierne skal bruge markant mere på indkøb af deres grise. Selv prisni veauet på 1,80 € (ca. 13,40 kr.) pr. kg, som p.t. er katastrofalt lavt for griseproducenterne, er ca. 30 cent (ca. 2,24 kr.) højere end det langsigtede gennemsnit. Hertil kommer omkostningsstigningerne til transport og emballering. Eksempelvis er folier steget i pris med 70 % på kort sigt.

Dalende kødsalg

Det andet store problem er det meget markante fald i sal get af grisekød. Ud over udfordringer med eksportforbud det er salget på hjemmemarkedet svækket. ”I detailhand len ligger kødsalget (undtagen fjerkræ) 25 procent under det foregående års niveau. Salget af grisekød er faldet endnu kraftigere,” siger en kilde i branchen. Bortset fra at folk spiser mindre kød i det hele taget, er den høje inflation en anden afgørende faktor for den faldende afsætning.

Den faldende efterspørgsel efter dyrevelfærdsprodukter viser også, hvor prisfølsomme kunderne er. Således kan supermarkedskæderne i øjeblikket kun sælge en brøkdel af grisekødet fra Haltungsform 3 (det næsthøjeste dyrevel færds-niveau) til den nødvendige salgspris.

Muligheden for højere kødpriser er også begrænsede i de bedst sælgende dyrevelfærdsniveauer, Haltungsform 1 og 2. Ifølge avisen ”Neue Osnabrücker Zeitung (NOZ)” var detailhandlen usædvanlig hård i forhandlingerne med slag terierne midt på året. Tilsyneladende afviste især supermar kedskæden Aldi højere indkøbspriser for grisekød.

Tysklands største slagteri, Tönnies, sendte allerede i for

året et nødbrev til sine kun der og understregede, at belastningsgrænsen ende lig var blevet overskredet efter Ukraine-krigens udbrud. Tönnies erklære de også, at virksomheden ville opsige leveringskon trakterne med argumentet ”force majeure”.

Slagtninger styrtdykker Problemerne kan måles i slagtetallene. I Tyskland blev der for eksempel kun slagtet 51,8 millioner grise i 2021, et fald på tre procent i forhold til 2020. Sammenlignet med topåret 2016 med mere end 59 millioner slagtede grise udgør nedturen næsten 13 procent.

I 2022 accelererede den negative tendens. I de første fire måneder blev der kun slagtet 15,8 millioner grise, 10 procent mindre end året før. ”I andet halvår vil de ugentlige slagtninger komme under 800.000 grise i gennemsnit,” for venter Dr. Albert Hortmann-Scholten, markedskonsulent i landbrugsorganisationen LWK Niedersachsen.

Hvis inflationen forbliver høj, kan kødforbruget fortsæt te med at dale. Og fortsætter udbredelsen af ASF, bliver vigtige markeder lukket for Tyskland, og slagterierne kan ikke regne med hjælp fra politikerne.

Hvad det betyder økonomisk, kan bedst ses hos slag teriet Westfleisch. Med et tab på knap 12 mio. euro (ca. 89,4 mio. kr.) var 2021 andelsforeningens værste år. Tyskhollandske Vion rapporterede sidste år et tab på 29 mio.

Tönnies

euro (ca. 216 mio. kr.). Tysklands førende slagteri, Tönnies, måtte acceptere et fald i omsætning på 12 procent svaren de til omkring 800 mio. euro (ca. 6 mia. kr.).

Især de store slagterier lider under, at de ikke kan udnyt te slagtekapaciteten, fordi tabet af de asiatiske kunder har efterladt store udfordringer for dem. ”Midt på året tabte de store slagterier flere euro pr. grise. Mellemstore virksom heder med lave administrationsomkostninger var i højere grad i stand til at dække deres omkostninger,” siger en ledelseskonsulent. Et eksempel er slagteriet Brandt i den tyske delstat Niedersachsen, der med succes har gjort sig gældende på markedet som en familievirksomhed med forskellige dyrevelfærdsprogrammer.

Konsolideringen begynder

Efter to års krise står branchen over for en ele mentær omstruktureringsfase, hvor der skal spares og reduceres i kapaciteten. ”Især blandt de ti største forventer vi markante ændringer, specielt for virksomheder med flere slagterier,” forklarer ISNmarkedsekspert Klaus Kessing.

Adskillige slagterier er allerede blevet lukket i de senere år. Alene de steder, der er vist i oversigten, repræsenterer en kapacitetsreduktion på op til 100.000 slagtesvin om ugen. I fremtiden skal slagterierne koncentrere sig endnu mere om hjemmemarkedet. Nøglespørgsmålet er: Hvor mange slagtesvin har vi stadig brug for på mellemlang sigt?

Eksperter tegner et dystert billede her. Ifølge KlausMartin Fischer fra ledelsesrådgivningen Ebner Stolz kan mindre end 700.000 griseslagtninger om ugen være til strækkeligt i fremtiden. Andre eksperter ser endda et fald til færre end 600.000 slagtesvin om ugen. Det ville betyde, at op til 40 procent af slagtekapaciteten vil være overflø dige. ”Branchen kommer først ud af det røde felt, når den reducerer overkapaciteten. Jo hurtigere, jo bedre,” under streger en kilde i branchen.

Hvordan slagterierne vil gå til udviklingen i detaljer, er svært at vurdere. Mange er i samtaler med ledelseskonsu lenter om, hvordan de skal forholde sig.

Tönnies går nye veje

Førende i branchen, slagteriet Tönnies, ser sig selv som en

Fakta

● Slagterier

● Rammes

● Slagtemængden

● Slagterierne

● Fusioner,

● Slagteriernes

cent i fremtiden og ønsker at positionere sig bredere end et slagteri. Betydningen af den tidligere kerneforretning med svin vil falde, mens convenience-sektoren skal vokse. Juniorchef Maximilian Tönnies ønsker også at integrere kødløse produkter mere.

Udover Kellinghusen driver Tönnies i dag tre store svineslagterier. Ifølge eksperter kan ét slagteri forsvinde på mellemlangt sigt. En mulig kandidat er Weidemarkslagteriet i Sögel, Niedersachsen. Slagteriet klager ofte over manglende kapacitetsudnyttelse.

Det ser ud til at være klart, at Tysklands største slagteri, Tönnies, forbliver i familiens hænder. Clemens Tönnies og hans nevø, Robert, afgjorde sidste efterår deres langvarige strid om dominans i virksomheden. Det tilsyneladende planlagte salg af koncernen for op til fire mia. euro (ca. 30 mia. kr.) blev ikke til noget.

Tysklands andet største slagteri, Westfleisch, har allere de reduceret sin slagtekapacitet samt koncentreret den om andre steder. Paderborn-slagteriet blev ikke genopbygget efter branden. Sidste efterår blev Gelsenkirchen-afdelingen med knap 1 million slagtninger om året lukket. Ingen yderligere slagterilukninger er i øjeblikket planlagt, sagde virksomheden. Det skal dog vise sig, om den udvidelse, der er planlagt på virksomhedens hovedslagteri i Coesfeld, virkelig bliver til noget.

Westfleisch har i omkring et år gennemført et spare program og en tilpasning med 250 foranstaltninger, som begynder at bære frugt. Andelsforeningen melder om et svagt positivt resultat for årets første fem måneder. ”Ved udgangen af 2023 planlægger Westfleisch at spare et mellemstort tocifret millionbeløb,” forklarer finansdirektør Carsten Schruck.

hos Vion

Vion betragtes som slagte riet med de største udfordringer blandt de største tyske slagterier. Koncernen, som har hovedkon tor i Holland, mistede sidste år næsten otte procent af sine griseslagtninger og faldt til tredjepladsen. Vion forklarede, at de kun ønsker at slagte grise, hvis der tjenes penge på det.

En omkostningsulempe er, at Vions griseslagterier er fordelt på fem lokaliteter i det nordlige og sydlige Tyskland. Derudover har koncernen solgt forskellige virksomheder i forarbejdningen eller halter bagud med modernisering. Konkurrenterne har på det seneste opnået gode overskud især i kødforarbejdningen.

Slagterikoncernerne lukker slagterier

Kun ét-skiftsdrift

Ud over den strategiske omlægning reagerer slag terierne på de faldende slagtemængder med kort varsel. ”Flere slagterier har skiftet fra to-holdsdrift til en forlænget ét-skiftsdrift. Lørdagsslagtning er også til debat,” siger Dr. Frank Greshake, markeds ekspert ved landbrugsorganisationen LWK NordrheinWestfalen. Andre overvejer at fjerne nogle enkelte slag tedage. Den øgede gasmangel kan accelerere udviklingen. Især da det er uklart, i hvilket omfang kødindustrien anses for systemisk vigtig.

Hvordan slagteri-strukturerne ændrer sig, afhænger også af hvor mange grise, der vil være. Mod syd har 20 til 30 procent af slagtesvinestaldene stået tomme længe. Der er også en del ledige stalde mod i nord. Foreløbige resultater af svinetællingen i delstaten Niedersachsen viser, at nedgangen i produktionen ruller. Delstaten talte 10,5 procent færre grise i maj end for et år siden. Antallet af søer faldt endda med 13,5 procent.

Det er dog tvivlsomt, om reduktionen af grisebe standen vil føre til et vedvarende forsyningsproblem på slagterierne, da slagterierne vil forsøge at reducere deres overflødige slagtekapacitet hurtigst muligt. Fusionen eller insolvensen af slagterier vil også mindske konkurrencen om slagtesvin som råvare på mellemlangt sigt. Hvis slag terierne lukker, kan det resultere i fortsat stigende omkost ninger f.eks. med hensyn til transportomkostninger. ●

Selskab Beliggenhed Lukning Kapacitet *

Westfleisch Gelsenkirchen 2021 25 000

Regio Schlachthof Mannheim 2021 5 000

Willms-Fleisch Bochum 2020 6 000

Vion Altenburg 2020 15 000

Danish-Crown Teterow 2019 12 000

Vion Zeven 2017 18 000

Vogler-Fleisch Bremen 2016 15 000

Vogler-Fleisch Luckau 2016 7 000

* slagtninger om ugen, skøn, fra 2016 - Kilde: ISN Alene på de større slagterier er slagtekapaciteten reduceret med ca. 100.000 slagtesvin pr. uge siden 2016.

Hollandsk avlsselskab har kig på Danmark

Virksomheden Hypor har fokus på stærke dyr og søer, der er gode til at passe smågrise

Af Lene Tingleff

Stærke grise, søer med mange patter og dermed en god evne til at passe smågrise. Det fremhæves i avlsmålene i det Hollandske avlsselskab, Hypor, der leverer genetik til svineproducenter i mange lande og lige nu har kig på det danske marked.

Dr. Peter Heinrichs fra Hypor har netop besøgt Danmark for at præsentere firmaet, og i den forbindelse havde han møde med Danske Svineproducenter, hvor han præsen terede virksomheden og dens strategi og vision for chef konsulent Martin Berthelsen og markedsanalytiker Markus Fiebelkorn.

- Vi vil gerne støtte svineproduktionen og brødføde ver dens voksende befolkning, og vi vil gerne gøre det på en bæredygtig måde, siger Peter Henrichs og uddyber:

- Efter årtier med fokus på mange grise og hastig vækst, sætter vi nu også fokus på de bæredygtige avlsmål, hvor vi sætter nye standarder. Vi arbejder med social bæredyg tighed og dyrevelfærd ved at udvælge dyr, der trives, og vi arbejder på at få levedygtige smågrise med en høj fødsels vægt.

- Vi investerer også meget i forskning, der kan eliminere behovet for kastration, halekupering og medicinsk behand ling, tilføjer han.

Et reelt alternativ

Hvis Hypor kommer ind på det danske marked, vil det være som et alternativ til store spillerede som Danbred,

Fakta – Hypor

● Hypor er en del af det familieejede Hendrix Genetics, der er en multinational virksomhed med aktiviteter inden for avl af svin, kalkuner, fjerkræ samt akvakultur.

● Med hovedkontor i Boxmeer i Holland leverer Henrix Genetics ekspertise og ressourcer til pro ducenter i mere end 100 lande og har mere end 3.400 ansatte fordelt i 25 lande.

● Hypor svineavlsprogrammet blev introduceret i 1968, og i 2007 blev Hypor en del af Hendrix Geneetics.

Danish Genetics og Topigs Norsvin. Foreløbig er der kun en enkelt dansk besætning, der har købt sæd fra det holland ske avlsselskab. Der var her tale om en økologisk frilands besætning.

- Vi ved udmærket godt, at vi ikke uden videre vil buldre ind på det danske marked, men vi ønsker at gøre produ centerne opmærksomme på, at der er et alternativ med et lidt anderledes fokus.

- Vi kan tilbyde søer med flere patter, og vores søer kan fint passe 14-16 grise. De har et roligt sind som gør, at der er ro på i stalden, siger Peter Heinrichs og fremhæver en lav dødelighed og mange fravænnede grise samt ensartede og tunge pattegrise med en gennemsnitsvægt ved fødsel på 800 gram.

- Det skyldes genetikken, som også slår igennem på de gode moderegenskaber, hvilket ligeledes betyder, at søer ne er lette at passe.

Pietrain og Duroc

Hypor anvender renracede solinjer, der benævnes Hypor Large White, Hypor Landrace samt Hypor Libra.

- De er blevet avlet til at være produktive, effektive og stærke søer velegnet til ethvert staldsystem, siger Peter Henrichs.

På ornesiden er der Hypor Maxter som er en Pietrainorne samt Hypor Magnus (Duroc) og Hypor Kanto (Duroc).

●

- Vi har skarpt fokus på adfærd, robuste dyr og mange fravænnede smågrise, siger Peter Heinrichs.

Nye mål for fremtidens svineproduktion

- Vi skal forbedre os hver eneste dag og tage ansvaret for branchens frem tid på os, siger formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen Foreningen Danske Svineproducenter, Landbrug & Fødevarers Sektor for Gris og Danske Svineslagterier vil med en ny plan levere bedre dyrevelfærd og øget sundhed i dansk svineproduktion. Konkrete resultater og åbenhed skal styrke branchens troværdighed, påpeger parterne.

Branchen besluttede tilbage i 2021 at definere en 2050-visi on for et moderne erhverv, der er økonomisk bæredygtigt i balance med både natur, klima, dyrevelfærd og omverden. 2050-visionen blev offentliggjort i begyndelsen af september 2022.

Om baggrunden for planen siger de involverede parter:

- Danske grise produceres med et af verdens laveste kli maaftryk. Det er et resultat af et målrettet fokus på bæredyg tighed og effektivitet i sektoren. Og med en helt ny plan skal sektoren øge sit fokus på at forbedre sine nøgletal på dyrevel færd og drift af produktionen samt fortsætte rejsen mod et klimaneutralt erhverv. Det er hovedlinjerne i den ambitiøse og detaljerede plan, som netop er offentliggjort, hedder det.

Milepælene, der skal gøre

Allan V. Petersen: Vi skal turde lægge kursen om, hvis der bliver behov.

2023

• 1. Januar 2023: Løse søer i alle nybyggede staldanlæg, nye avlsmål og skærpet indsats for at styrke overlevelsen blandt søer og pattegrise

• 1. januar 2023: Linespil og hyppig udslusning af gylle i alle nybyggede staldanlæg

• 1. januar 2023: Krav om leder i alle produktioner, der har det overordnede ansvar for god management i stalden, samt tilbud om, at kursus i smittebeskyttelse og dyrevelfærd til alle ansatte. Arbejdsgruppe for at løfte uddannelsesniveauet i sektoren

• 2023: Nye avlsmål og styrket pattegriseoverlevelse, herunder udviklingsspor for løsdrift og højere overlevelse

• 2023: Pork Academy udvikles, optag i 2024

• 2023: Der stiles efter, at der slagtes flere grise i Danmark end der eksporteres

• Forsknings og udviklingsspor:

• Forskning om plads og hele haler

• Udvikling af bælg og græsprotein

• Styrket fleksibilitet i miljøkrav, som anerkender forskelle i klima og jordbund

• Forskning i trivsel og hele haler

• Fortsat reduktion af antibiotika

• Forskning om transportegnethed og begrænsning af brok

• 1. januar udelukkende afskovningsfri

• 1. januar giver mulighed kan give så antallet fordobles

mindst 90 2035

• 1. januar værktøj, transparens standardiserede virksomheds/bedriftsniveau

• Opdateret velfærd

• Forsknings

•

•

Høje ambitioner

Danske Svineproducenter bakker op om planen, der allere de fra næste år markerer tydelige delmål for sektoren.

- Med planen starter vi en udvikling, som skal gavne både den økonomiske, bæredygtige og dyrevelfærdsmæs sige bundlinje. Vi skal sikre en stærk og solid produktion i Danmark. Det gør vi ved at forbedre os hver dag og tage ansvaret for sektorens fremtid på os. Det er et spændende og krævende arbejde, som vi bakker op om, siger Jeppe Bloch Nielsen, formand for Danske Svineproducenter.

Næstformand i Sektor for Gris i Landbrug & Fødevarer, Allan V. Pedersen, understreger, at det er vigtigt at have høje ambitioner.

gøre visionen til virkelighed

- Vi skal være modige nok til ærligt at sige, at vi også på nogle områder asfalterer, mens vi kører. Vi vil være verdens mest succesfulde producenter af grise. Danske grise og dansk grisekød er en kvalitetsfødevare i Danmark og glo balt. Vi skal konstant udvikle os og tage ved lære af omver denen og turde lægge kursen lidt om, hvis der bliver behov for det.

- Vi lægger nu en plan frem, hvor vi allerede inden for et år skal levere på målsætninger om styrket uddannelse og viden i sektoren, på bæredygtighed og på løsdrift i nybyg gede stalde, siger Allan V. Pedersen.

2025 2030 2050

2025: Danske grise fodres udelukkende med verificeret, bæredygtig og afskovningsfri soja

januar 2025: Lovgrundlag på plads, der mulighed for omfordeling i sektoren, som give en økonomisk gevinst ved hele haler, antallet af danske grise med hele haler fordobles årligt i perioden 2024 2027 og 90 % af danske grise har hele haler i

januar 2025: Sektoren har udviklet et værktøj, der sikrer, at der er fuld data transparens om klimadata samt standardiserede ESG rapporter på virksomheds/bedriftsniveau

Opdateret SPF og fuld datatransparens for velfærd og sundhed i besætningerne

Forsknings og udviklingsspor: Undgå kirurgisk kastration, herunder særligt fokus på at sikre mulighederne for afsætning og potentialet for at detailleddet tager et fælles ansvar med sektoren Staldteknologi, der kan erstatte hårdt manuelt arbejde Udvikle fremtidens landbrugsuddannelse med fokus på digitalisering og teknologi

• 50 % reduktion af CO2 i primærproduktionen (base i 2005)

• PRRS elimineret i Danmark

• 60 % af danske grises gødning leveres til bioforgasning eller andre alternative formål, der bidrager til at reducere sektoren samlede CO2 aftryk og miljøbelastning. Der udvikles samarbejde og partnerskaber med relevante aktører

• Danske grise fodres med den mest bæredygtige og konkurrencedygtige foderkilde med det laveste klimaaftryk globalt set

• Klimaneutral produktion af grise og grisekød

• Alle danske grise er løsgående i alle staldafsnit

• Alle danske grise har hele haler

• Ingen danske grise kastreres kirurgisk

• Danske grise har verdens højeste overlevelse og bedste sundhedstilstand

Flere grise med krølle på halen

Fremtidens grise skal ikke have deres haler kuperet, men have lange haler med krølle på. Som en del af visionen for fremtidens produktion vil de danske producenter derfor lave en omfordeling internt i sektoren, der opkræver et lille beløb for hver produceret gris for at give en økonomisk gevinst til producenter, der producerer grise med krølle på halen. Antallet af grise med krølle på halen skal fordobles hvert år fra 2025 - 2028.

- Der er allerede i dag mange producenter, der produce rer grise med hele haler. Dem skal vi have flere af. Det har været afgørende for os, at vi ikke skal detailregulere, hvor dan man producerer grise med hele haler. For der kan være forskellige metoder, der fungerer for forskellige producen ter. Nogle har halm, nogle har fokus på aktivitetsmateriale og andre har en helt tredje metode. Det afgørende er, at vi styrker velfærden og at flere danske grise har hele haler, siger Jeppe Bloch Nielsen.

- Ved at opskalere produktionen af grise med krølle på halen, kan Danmark også lægge sig i spidsen i Europa, når det kommer til styrket dyrevelfærd, siger næstformand for Landbrug & Fødevarer Gris. I Danmark har vi vist, at vi kan og vil ligge i front, når det kommer til at producere bære

dygtigt. Det samme vil vi gøre på dyrevelfærd. I 2027 vil vi have mindst fire millioner grise med krølle på halen. Det giver os en unik mulighed for at udfordre det europæiske marked og visen vejen for højere dyrevelfærd for grise på europæiske niveau, siger Allan V. Pedersen.

Delmål er centrale for at lykkes

I arbejdet med den nye plan har branchen bevidst arbejdet med klare delmål, som skal sikre, at sektoren kontinuerligt leverer resultater. Eksempelvis er det ambitionen, at der allerede fra næste år skal stilles krav til styrket ledelse, og det anbefales, at fra 2023 skal nybyggede stalde kun ind rettes til løsdrift. Desuden skal nye avlsmål implementeres og der stiles efter, at der bliver slagtet flere grise i Danmark end der eksportens.

De nye delmål er centrale, siger Allan V. Pedersen:

- Vi har ikke leveret tilstrækkeligt på de mål, vi selv satte os tilbage i 2014. Det skal vi gøre bedre fremover, og derfor har vi sat delmål, som vi skal levere på nu. Det er vigtigt, at vi viser, at vi udvikler sektoren nu – ikke om 5 eller 10 år. Vi har en fantastisk sektor, som vi er meget stolte af. Vi skal fortsat være blandt de bedste i verden, og derfor skal vi udvikle os, siger han. ●

Jeppe Bloch Nielsen: Vi skal sikre en stærk og solid produktion i Danmark.

Fortsat fra foregående side.

Det foreslår L&F sektor for Gris og Danske Svineproducenter blandt andet:

Fra 2023:

● Løse søer i alle nybyggede staldanlæg.

● Nye avlsmål og skærpet indsats for at styrke overlevelsen blandt søer og pattegrise

● Linespil og hyppig udslusning af gylle i alle nybyggede staldanlæg

● Krav om leder i alle produktioner, der har det overordnede ansvar for godt management i stalden, samt tilbud om, at kursus i smittebeskyttelse og dyrevelfærd til alle ansatte. Arbejdsgruppe for at løfte uddannelsesniveauet i sektoren

● Der stiles efter, at der slagtes flere grise i Danmark end der eksporteres

● Forsknings- og udviklingsspor med fokus på hele haler, bælg- og græsprotein, fortsat reduktion af antibiotika og forskning i transportegnethed

Fra 2025:

● Danske grise fodres udelukkende med verificeret, bæredygtig og afskovningsfri soja

● Lovgrundlag på plads, der giver mulighed for omfordeling i sektoren, som kan give en økonomisk gevinst ved hele haler, så antallet af danske grise med hele haler fordobles årligt i perioden 2025 –2028 og mindst 90 % af danske grise har hele haler i 2035

● Sektoren har udviklet et værktøj, der sikrer, at der er fuld data-transparens om klimadata samt stan dardiserede ESG-rapporter på virksomheds-/bedriftsniveau

● Opdateret SPF og fuld datatransparens for velfærd og sundhed i besætningerne

● Forsknings- og udviklingsspor med fokus på ny staldteknologi som kan erstatte hårdt manuelt arbej de.

● Udviklingsspor for at undgå kirurgisk kastration, herunder særligt fokus på mulighederne for afsæt ning og detailledets rolle på dansk og europæisk plan. Sektoren vil arbejde for, at ingen danske grise kastreres kirurgisk.

Fra 2030:

● 50 % reduktion af CO2 i primærproduktionen sammenlignet med 2005.

● PRRS er elimineret i Danmark

● 60 % af danske grises gødning leveres til bioforgasning eller andre alternative formål, der bidrager til at reducere sektoren samlede CO2-aftryk og miljøbelastning.

Fra 2050:

● Klimaneutral produktion af grise og grisekød

● Danske grise har verdens højeste niveau af dyrevelfærd og sundhed

Kend

Landsforeningen

komme

direktør Per Bardrum

med fysiske kontrolbesøg, kontrol af transporterede dyr og opføl gende sagsbehandling kan give anled ning til frustration og usikkerhed.

rådgivning

petente advokater, som kan hjælpe videre afhængig af hvilket problem, det drejer sig om.

Opfordringen fra Landsforeningen er, at man ikke skal holde sig tilbage og undlade at påtale uhensigtsmæssighe der eller klage over afgørelser eller poli tianmeldelser. Foreningens erfaring er, at mange af de politianmeldelser, som Fødevarestyrelsen foretager, frafaldes inden de kommer for retten.

Det kan være meget komplekst at forstå lovgivningen, og det er vigtigt at have kendskab til god forvaltningsskik, men det kan være vanskeligt og ikke mindst tidskræ vende at sætte sig ind i de mange regler.

På den baggrund tilbyder Landsforeningen, at man kan ringe eller skrive til sekretariatet og få hjælp til den rette reaktion. Landsforeningen har en aftale med kom

Der gælder desværre i alle brancher en vis frygt for, at en kontrolmyndig hed kommer tilbage med fuld kraft og udsætter ens virksomhed for yderlige re eller skærpet kontrol, hvis man klager over den.

Det skal understreges, at det ikke er den måde, offentlige myndigheder arbejder i Danmark. Men skulle det alligevel ske, så skal I endelig tage fat i sekretariatet for at komme videre. ●

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

EKSPROPRIATION

INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Jacob

Velfærdskoncept på fremmarch i Holland

Dyrevelfærd står højt på forbrugernes dagsorden, 95 procent af svinekødet i de hollandske butikker har dyrebeskyttelses mærket ”Beter Leven”

Af René Stevens

Freelance landbrugsjournalist

Det hollandske koncept ”Beter Leven”, (bedre liv), er blevet langt det vigtigste kødkvalitetsmærke i Holland. Næsten hele detailsektoren sælger kun kød med 1, 2 eller 3 stjerner. På trods af det hører man ikke udeluk kende positive udtalelser fra svineproducenterne. I de senere år har konceptproduktionen været støt stigen de i hollandsk svineproduktion. Efter mange forsøg, udfor

dringer med lancering og store udgifter til konceptudvikling er mere end ti forskellige dyrevelfærdskoncepter tilgænge lige i dag.

Den store variation er typisk for landbruget i Holland og spænder lige fra store slagterikoncepter og mindre kæder til små initiativer fra svineproducenter, især den økologisk produktion (se faktaboks).

Flagskibet blandt koncepterne er uden tvivl ”Beter Leven” fra velfærdsorganisationen De Dierenbescherming. Hver uge slagtes omkring 80.000 slagtesvin for Beter Leven 1 stjerne. Til sammenligning drejer det sig om i alt ca. 5.000 grise om ugen for små kæder som Livar og Wroetvarken. Private koncepter involverer flere hundrede grise om ugen. Det økologiske segment omfatter ca. 3.000 grise om ugen.

Samlet set er omkring en fjerdedel af den hollandske svineproduktion nu under Beter Leven-konceptet, og mere end 95 procent af svinekødet i butikken har dyrevelfærds mærket.

Der er fastsat maksimale transporttider for både smågrise og slagtesvin inden for velfærdskonceptet.

Bygger videre på konceptet

Beter Leven så dagens lys omkring 2005 efter mange års diskussion om ”mellemsegmentet” mellem konventio nelt og økologisk. Efter at fjerkræavl først kom ind i dette markedssegment med ”Volwaard”- kyllingen, fulgte svine produktionen et par år senere (omkring 2010). De vigtigste drivkræfter for svineproduktionen er fødevareproducen ten Albert Heijn (Ahold), slagteriet Vion og dyrevelfærdsor ganisationen De Dierenbescherming.

Tilsammen er der etableret et system med tre stjerner: En stjerne er til konventionelt kød med et plus på en række egenskaber, to stjerner gælder for grise, der inkluderer udendørsarealer og tre stjerner, hvis det er helt økologisk produceret (se boks).

Beter Leven med en stjerne har nu i alt omkring 770 cer tificerede svineproducenter. Der er to gårde med to stjer ner og 11 med tre stjerner.

Det betyder, at kun en lille del af de 190 økologiske land brug samarbejder med Beter Leven, selv om de lever op til standarden. I alt er der et fald i antal gårde, men mængden af grise i konceptet vokser.

De store slagterier bygger primært på Beter Levenkonceptet. Der er forskelle og varianter, såsom det antibio tikafrie koncept Westfort/De Hoeve. En række supermarke der stiller også yderligere krav i forbindelse med deres eget butikskoncept, det gælder f.eks. Jumbo og Albert Heijn, der har gjort det i et års tid. Nye elementer som CO2-udledning og graden af bæredygtighed er også i spil.

Vækst er svært

Typisk for den nuværende koncept-produktionsmetode er, at svineproducenter kun kan være med, hvis der er plads på markedet. Dette er den vigtigste garanti for, at udbud og efterspørgsel forbliver i balance, og at priserne ikke falder ud over hvad markedssituationen tilskriver.

Markedet for Beter Leven grise er i øjeblikket mæt tet. Vækst er kun muligt, hvis slagterierne lykkes med at placere mere kød under dette mærke. I betragtning af den høje andel i detailhandlen forventes det, at der ikke er meget vækst i det 1-stjernede segment. Dyrevelfærdsorganisationen påpeger, at afsætningsvækst også kan opnås uden for supermarkederne. Det gælder blandt andet slagtere, madservice og restaurationsbran chen. Desuden er det et mål at opnå en større afsætning af kød med 2 og 3 stjerner.

Der forventes allerede stabil vækst for økologisk pro duktion, hvilket også omfatter 3 stjerner Beter Leven. Dette er hovedsageligt baseret på den hollandske og europæiske regerings ambition om at øge den økologiske andel bety deligt. Alligevel forventes det samlede antal i segmentet at forblive forholdsvist lavt.

Plus på 10 procent pr. kilo

I gennemsnit får deltagerne til Beter Leven 1-stjerne et plus på 10 cent (ca. 75 øre) pr. kilo, som bestemmes af et uaf hængigt konsulentfirma. Dette er baseret på svineprodu centens ekstraomkostninger.

FAKTA - Andre koncepter end Beter Leven

● Ud over Beter Leven har Holland yderligere et stort antal små og noget større koncepter inden for dyrevelfærd. De kan opdeles i slagterikoncepter, små kæder, egne/private koncepter og økologi.

● Slagterikoncepterne Vion, Van Rooi, Westfort, Pali og Van Loon/Best Star Meat er baseret på Beter Leven, men ofte med yderligere krav. Små kæder er for eksempel Livar, Wroetvarken og Heyde Hoeve. Op til et par dusin svineproducenter arbejder sammen med et genkendeligt kødprodukt. Hamletz og Duke of Berkshire er eksempler på private aktive. Et koncept kan også have en anerkendelse fra dyrevelfærdsorganisationen De Dierenbescherming og dermed have en eller flere stjerner, men det er ikke nødvendigt.

● Endelig er der de økologiske koncepter, hvoraf De Groene Weg by Vion er langt den største. I alt er der mere end 190 gårde med økologiske grise.

Tilhængere og fortalere påpeger, at de 10 cent er meget velkomne, især i dårlige tider. Der er også et element af forsyningssikkerhed. Da slagtevægten steg kraftigt under corona for to år siden på grund af problemer på slagterier ne, var det meget lettere at afsætte grise.

De lægger også vægt på den forbrugervenligt ønskelige produktion; nogle ved, hvordan man bruger det til presse og positiv omtale for branchen og den enkelte gård. Det faktum, at de hollandske supermarkeder har forpligtet sig til salg af hollandsk kød, tilskrives konceptets succes.

Men der er også kritiske røster at høre. At tillægget på 10 cent er beregnet på basis af produktionsomkostningerne, ses som utilstrækkeligt for indsatsen. Der er også en frygt blandt nogle af producenter for, at dyrevelfærdsorganisa tionen vil presse nye skærpede tiltag igennem, som for eksempel løsgående søer i farestalden. Det er også et kri tikpunkt, at en bedrift ikke må have mere end 1.200 søer eller 7.500 slagtesvin.

Ornelugt ikke et problem

Et aspekt, som Beter Leven har at gøre med i afsætningen, er hangrisekød, da kastration er forbudt ved 1 stjerne. Det betyder obligatorisk opfedning af hangrise. I øvrigt er ikke kun kastration, men også vaccinen til forebyggelse af ornelugt (f.eks. Improvac) forbudt inden for Beter Leven.

FAKTA

- Vigtigste krav til Beter Leven-grise

Risikoen for ornelugt er velkendt, hvilket kødkøbere i Holland og især i udlandet er bekymrede for. Det anslås af eksperter, at dette fænomen er til stede i 5 til 15% af ikke-kastrerede grise. Den vanskelige del er, at dårlige lugte, der opstår under stegning og tilberedning, ikke opfattes ens af alle.

Da opfedning af hangrise blev populært i Holland for 15-20 år siden, var forebyggelse af ornelugt et vigtigt emne. I disse år er der foretaget en masse forskning, og der er opnået praktisk erfaring, både inden for avl, lavere leveringsvægt og management. Fordi den daglig tilvækst er steget i de senere år, er hangrisene også yngre i gennem snit, når de slagtes end før. Lugtprøver udføres også på slagterier for at fjerne svin, der lugter.

Slagterierne ved også, hvordan man om nødvendigt forarbejder dette kød til specifikke produkter. Slagterierne angiver, at de kan klare sig med et par procent af slagte kroppene med ornelugt. Der foreligger i øvrigt ingen data om, hvor ofte hangriselugten oplever hos forbrugerne i Holland, og hvad konsekvenserne er. Ifølge eksperter i branchen og slagterier er det ikke noget, der giver store problemer i dag. ●

● Generelt: Maksimal transporttid 6 timer for smågrise og 8 timer for slagtesvin, krav om foder fra GMP+certificerede virksomheder, obligatorisk interaktionskursus mellem mennesker og dyr. Højere krav til gulvet, gruppestørrelse og brug af antibiotika.

● 1 stjerne: 1,0 kvadratmeter pr. slagtesvin med 20 svin pr. sti (0,8 kvadratmeter er almindelig) og 2,25 kvadratmeter pr. so (også almindelig). Kastration er forbudt. Højere krav til rodemateriale. Sandsynligvis obligatorisk i de fremtidige fritgående farestier.

● 2 stjerner: 1,1 kvadratmeter pr. slagtesvin og 2,5 kvadratmeter pr. so, strøelse med f.eks. halm obligatorisk, udeareal til drægtige søer og slagtesvin obligatorisk. Kastration er ikke forbudt.

● 3 stjerner: 1,3 kvadratmeter pr. slagtesvin og 2,5 kvadratmeter pr. so. Bunddække med f.eks. halm er obligatorisk. Fritgående for drægtige søer og slagtesvin er obligatorisk, herund er græsning for drægtige søer. Kastration er ikke forbudt.

Fortsat fra foregående side.

Grisekød udgør

Strøelse med halm

obligatorisk

Bankfolk hørte om branchens udfordringer

Mange forskellige bud på hvad fremtiden for svineproducenterne vil bringe – men enighed om, at den er usikker

Af Lene Tingleff

Der var masser af informationer, viden og forudsigelser om fremtiden for dansk svineproduktion på Danske Svineproducenters bankseminar i Fredericia den 23. august. Mange eksperter havde kigget i krystalkuglen, men hvad der kommer til at ske hvornår, var ingen i stand til helt præ cist at sige.

Det holdt dog ikke indlægsholderne tilbage fra at komme med deres bedste bud på markedsanalyser, råvarepriser, driften af slagterierne, den store PRRSreduktionsplan samt på det politiske plan den store værdi kamp, der lige nu udfordrer landbruget.

Svineproducenterne afholder hvert år bankseminar for pengeinstitutter og rådgivere, og i år mødte omkring 60 deltagere op for at få eksperternes viden om, hvad der sker i den stærkt udfordrede branche.

Deltagerne fik ingen garantier for, hvordan prisudvik

lingen på råvarer vil være og hvordan svinenoteringen vil udvikle sig, men de fik eksperternes kvalificerede informa tioner om, hvad der sker i branchen og hvad der i en usik ker verden måske kan forventes i de kommende måneder.

Intet er som før Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen bød velkommen på dagen, som for manges vedkommende startede med morgennyheden om, at Enhedslisten vil halvere dansk svineproduktion.

- Vi kan konstatere, at vi har nogle ender, der ikke helt når sammen, også på det politiske plan, og vi glæder os til, at vi indhenter spaniolerne på pris. Vi vil klimaet det godt, men lade os gøre det rigtige. Det er trist, at det efterhånden er vigtigere at sige, at vi gør noget – end at gøre det rigtige. ESG bidrager med nul på bundlinjen, og vi bliver kvalt i papirer for papirets skyld, lød det fra formanden, inden han gav ordet til Christian Laursen, markedsdirektør i Danish Agro, der startede med konklusionen:

- Vores vej mod en integratormodel er stærk. Det gæl der grovvarer, slagterier og den finansielle sektor. Vi har en opgave i at samarbejde, og vi bør også have detailleddet med.

- Det er vigtigt at få detailled det med i en integratormodel, sagde markedsdirektør Christian Laursen, Danish Agro.

Landbrugets finansielle sam arbejdspartnere fik på bank seminaret et indblik i den aktuelle situation og nærme ste fremtid i branchen.

- Situationen lige nu er, at soja stiger, og det får DB til at falde og skaber et misforhold i bytteforholdet. Krigen i Ukraine har skabt en enorm usikkerhed, energien stiger – energien læg ger en bund under alt det, vi skal købe ind, sagde markeds chefen, der anbefalede at dække ind tre til seks måneder.

- Vi oplever et spændt og hysterisk marked, hvor der købes op på rygter. Det er svært at agere i, lød det fra Christian Laursen, der anbefalede at købe 50-75 procent af kornforbruget nu og holde sig dækket på mineraler så langt frem som muligt, især på fosfor.

- Hver dag sker der noget nyt, intet er det samme fra dag til dag. VI oplever unaturligt store udsving, og det er sværere end nogensinde før at sætte pejlemærker, konstaterede han.

2023 bliver fornuftigt

Markedsanalytiker Karsen Flemin, L&F, forven tede en stigning i noteringen i 2022 og sta bilitet på et højere plan i 2023, så omkost ningerne i højere grad kan matches.

- Men jeg tror desværre ikke, at svinenoteringen vil komme over det nuværende nulpunkt på omkring 15 kr.

- DC søger optimeringspunkter, sagde Nicolaj Nørgaard, direktør for DC Ejerservice.

hvad der svarer til cirka 10 kilo grisekød pr. indbygger i de seneste 10 år. Med hensyn til de p.t. høje inflationsrater vil denne tendens sandsynligvis fortsætte.

- De tyske producenter har derudover højere produktionsomkostninger og således et nulpunkt, der ligger over det danske. Derfor har de det også vanskeligt ved at få økonomi i produktionen, lød det fra Markus Fiebelkorn. Der er dog flere tyske smågriseproducenter end slag tesvineproducenter der stopper. Han forudser derfor, at der fremover fortsat vil være et godt marked for eksport af smågrise til Tyskland, selvom den tyske griseproduktion i det hele taget skrumper.

- Forbruget af grisekød og foderpriserne er de store ubekendte faktorer for danske svineproducenter, sagde Markus Fiebelkorn, der regner med at vi når nulpunktet i løbet af efteråret og fremover vil få mere gunstige afsæt ningsforhold som følge af faldende produktion i EU.

Kan optimere

Nicolaj Nørgaard, Dansk Crowns direktør for ejerservice, talte om, hvordan vi styrker integrationen på tværs i værdikæden og han sagde, at det for DC er muligt af finde optimeringspunkter, bl.a. inden for deling af leve randør-data og handelsoptimering.

- Vi ser nogle store noteringsforskelle, og situationen

er, at enten skal foderpriserne ned eller noteringen op. Og foderpriserne skal åbenbart ikke ned.

- De store integratorer i andre lande har nogle fordele i deres system. En stor del af forskellen kan henføres til foderdelen. Der er ingen tvivl om, at der er noget, der kan gøres bedre via integrator-modellen.

- Vi ser på mange elementer i bestræbelserne på at fået et større afkast, lød det fra DC-direktøren der understregede, at slagterigiganten jagter målet 30 øre pr. kilo

PRRS skal udryddes

Christian Fink Hansen, direktør i Landbrug & Fødevarer Gris orientere de om PRRS reduktionspla

- Vi kan godt i Danmark, men vi er stærkt udfordret af en værdikamp, sagde Per Bardrum, Danske Svineproducenter.

Direktør Christian Fink Hansen, L&F Gris (t.v.) sammen med formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen.

Fortsat fra foregående side.

nen, som en samlet dansk svinebranche står bag i bestræ belserne på at udrydde virussygdommen.

Et vigtigt element i strategien er, at alle danske svine besætninger skal have kendt og deklareret PRRS-status. Fødevarestyrelsen understøtter indsatsen med nødvendige regler og kontrol.

Han oplyste, at der med virkning fra 1. januar 2023 ind føres fradrag i afregningen for grise fra PRRS-virus positive besætninger.

- Vi har stor fokus på fælles regionale indsatser for at holde sygdommen nede, og vi har udarbejdet et dynamisk PRRS-kort og lægger op til regionale saneringsråd, hvor producenter, dyrlæger og andre rådgivere i fællesskab kan drøfte og tilrettelægge en regional indsats.

- Jeg har stor forståelse for, hvor stor en opgave, det er. Det handler om sundhed og dyrevelfærd i danske stalde, og vi skal have for øje, at der både er marked og bundlinje i indsatsen mod PRRS, sagde Christian Fink Hansen.

Kamp på værdier

Dagens sidste indlæg handlede om de fagpolitiske udfor dringer for danske svineproducenter, og her var det direk tør Per Bardrum, Danske Svineproducenter, der havde ordet. Han konstaterede, at landbruget er udfordret af en værdikamp, hvor der blandt politikere og store grupper i

befolkningen ikke er nogen som helst form for forståelse for erhvervet.

- Færre og færre har en baggrund i landbruget, og kun meget få danskere har et familiemedlem, som arbejder i landbruget eller som har arbejdet i landbruget. Mange tæn ker klima før alt andet, og interessen for produktionsland bruget er forsvindende lille.

- Landbruget skal generelt være bedre til at sige fra, når de politiske forslag og ideer er helt urealistiske. Det gælder bl.a. i forhold til den politiske aftale for bl.a. smågrisedøde ligheden fra 2014, som landbruget tilsluttede sig. Der blev sat målsætninger op, som ikke er biologisk opnåelige.

- Vi har gennem mange år været åbne om vores pro duktionsdata for at optimere rådgivning og produktion. Vi har en tradition for at dele viden. Vores tal er åbne for alle, men nu misbruges denne åbenhed politisk af bl.a. Dyrenes Beskyttelse.

Per Bardrum fastslog, at ”vi er hamrende gode til at pro ducere grise i Danmark under forhold, som vi kan stå ved og som er i toppen af, hvad der kan præsteres i verden”.

- Vi vil fortsat være de bedste. Det er vigtigt, at vi står sammen i branchen, både L&F, Danske Svineslagterier og Landsforeningen. Vi har i fællesskab udarbejdet en vision for fremtidens svineproduktion, og vi tror fortsat på fremti den, sagde Per Bardrum. ●

Andelsbevægelsen under pres

Indlæg ved bestyrelsesmedlem Kristoffer Hald, Danske Svineproducenter

Lige netop nu, hvor vores branche har det svært, har vi brug for samarbejde, støtte og opbakning fra vores andelsselskaber, så vi ikke oplever at stå alene i krisetider.

Desværre oplever mange af os et lidt anstrengt for hold til vores andelsselskaber, og man kan vist godt konstatere, at vi generelt ikke har den bedste dialog og forståelse, når man ser helt overordnet på det. Jeg ønsker ikke konfrontation, men jeg savner en mere konstruktiv tilgang og et bedre samspil.

Selvfølgelig er jeg som leverandør voldsomt frustreret over, at vi på slagterisiden ikke kan følge med de andre europæiske lande hvad notering angår. Det er dybt alvor ligt. Og også uforståeligt, for vi danske landmænd kan jo godt give f.eks. spanierne kamp til stregen i primærpro duktionen, mens det kniber mere på slagterisiden.

Men min frustration går i virkeligheden endnu læn gere, for jeg savner at se og opleve en reel vilje fra vores andelsselskaber til at hjælpe os. Til at forstå os og til at kommunikere på en måde, så vi fortsat kan tro på det grundlæggende set-up omkring selve idéen med andels bevægelsen. Både i gode og svære tider. Jeg savner opbakning.

Som eksempel vil jeg fremhæve hele hændelsesfor løbet omkring PRRS, hvor knapt 50 svineproducenter

Det blev videnskabeligt påvist og fastslået, men alligevel vil Hatting ikke anerkende årsagssammenhængen og benægter alt.

Det fik uoverskuelige konsekvenser for os, der blev ramt, og tilbage står nu spørgsmålet om, hvem der skal dække tab i millionklassen. Vi bliver ladt i stikken og skal kæmpe i retten mod vores egne andelsselskaber, som påførte os smitten. Det giver stof til eftertanke og gør ondt helt ind i sjælen.

Her kunne jeg godt have ønsket mig, at vi i fællesskab kunne finde frem til en løsning for alle parter. Måske kunne vi have en dialog om at dele skaden og på den måde lande konflikten. Men vi, der blev ramt, har ikke oplevet nogen form for imødekommenhed.

Lige nu oplever vi så, at danske svineproducenter generelt bliver sanktioneret i forhold til PRRS, hvis ikke vi får løst problemet. Selvfølgelig skal vi have løst proble met med PRRS. Men jeg savner svar på, hvordan andels bevægelsen vil hjælpe os og gøre andet end at straffe os på noteringen.

Jeg synes, vi har brug for en reel debat om dette emne, for der er mange, der har mistet tilliden til deres andelsselskaber. Det er nu, de skal bestå deres prøve.

Der skal to til en tango, og vi må gøre en indsats for at opnå et samspil og få tingene til at virke bedre end nu. Jeg mener, vi skal værne om andelstanken og dens grundlæggende idéer – ellers kan vi lige så godt gøre op med den og erstatte vores selskaber med rent kommer cielle virksomheder. ●

Aktuel Politik

Af Martin Berthelsen, LaDS

Regeringen vil gerne have biogas som erstatning for natur gas fra Nordsøen og Putin, men biogas kommer ikke af sig selv, det kræver nogle råstoffer. Det kan være gylle og for skellige former for biomasse.

Samtidig lyder det fra ”Det Nationale Bioøkonomipanel” (DNB): ”Efterspørgslen efter biomasse i den grønne omstil ling må ikke trumfe beskyttelse af natur og biodiversitet på de danske arealer”

Desuden vil Enhedslisten halvere antallet af køer og grise i Danmark, hvilket alt andet lige halverer mængden af husdyrgødning, som så kommer til at mangle i biogaspro duktionen. Den økologiske produktion i Danmark kommer til at lide under det scenario – hvem skal have gødningen?

Biogasproduktionen eller økologerne?

Bioøkonomipanelet skriver i forordet til deres rapport: ”at bioressourcerne er knappe, og fremtidens efterspørgsel

forventes at blive meget høj. Landbrugsproduktionen skal derfor effektiviseres på produk tionsarealerne, så den samlede produktion sikres på et mindre areal, så der kan frigøres arealer til henholdsvis klimatiltag og rene natur- og biodiversitetsformål”

Et af DNB’s forslag er at indsamle 1.500.000 tons eks tra halmtørstof. Det svarer til cirka 1.650.000 tons halm = 3.300.000 bigballer. Det skal så presses, samles, læsses og køres på lastbil til der, hvor det nu skal bruges. Men det har man ikke regnet på. Hvis vi forsigtigt regner med, at hver bigballe kræver en transport frem og tilbage på 50 km, vil det medføre en ekstra udledning på cirka 10.000 tons CO2.

Al denne halm mener DNB blot kan samles i stedet for at blive nedmuldet. Hvordan vil det påvirke jordstrukturen og jordkvaliteten? Det er der heller ikke svar på. Det er jo så nemt at forslå dette og hint, men med den samling af kloge folk i DNB, bør der også laves beregninger, så vores politikere ikke endnu en gang træffer uheldige valg på grund af manglende oplysninger.  ●

“STABILITET OVER HELE LINJEN”

John Nørgaard Nielsen driver sin bedrift i Gudum. Her har han ca. 1150 søer, som producerer omkring 45.000 smågrise om året. John anvender VF-Wean 102 til fravænning og VF-Start til 9-15 kg smågrise.

”Grisene har haft det godt, efter vi stoppede med zink. Vi går op i deres sundhed, og så er det generelt nemmere at passe på dem, når de har det godt. Dødelighed er sænket med 1 procent. Det lyder måske ikke af meget, men det bliver alligevel til 400 smågrise om året, så det kan vi godt mærke. Vi bruger også mindre medicin,” fastslår John.

Læs om Johns erfaringer her John Nørgaard Nielsen, griseproducent fra Gudum: ”Den høje kvalitet i foderet giver et bedre resultat”

Vil du vide mere, kontakt din DLG-salgskonsulent eller DLG-kundecenter på telefon 33 68 60 00.

Man kan ikke både blæse og have (økologisk) mel i munden

Foderpriserne

Tjen 21 kr. ekstra pr. slagtegris

år

forventer at forbedre fodereffek­

GRISEKONGRES 2022

- Kom og hør, hvad der foregår i branchen, når der den 25. og 26. oktober 2022 holdes Grisekongres i Herning MCH Kongrescenter. Her er der årsmøde, hvor man kan få viden om, hvad der rører sig politisk og faglig. På messen bliver der desuden mulighed for at høre flere end 60 faglige ind læg og på den måde få inspiration og ny viden med hjem. Samtidig en god mulighed for netværk med kolleger. Igen i år vil der være mulighed for at følge kongressen hjemme fra, hvis man ikke har mulighed for at deltage fysisk. ●

FÆRRE GRISE I DE DANSKE STALDE

– Antallet af grise i de danske stalde er faldet med 7,5 procent i løbet af det sidste år, viste de seneste tal fra Danmarks Statistik. Samlet set er der 12.179.000 svin i Danmark, og det er et fald på næsten en million siden samme tidspunkt sidste år. Bestanden af svin er nu på sit laveste siden april 2019. ●

AFLYSER NUTRIFAIR

I 2023

– Fagmessen NutriFair i Messecenter Fredericia er aflyst i 2023. Besøgstallet til dette års messe i maj var negativt påvirket af vejr og markedssituationen, vurderer arrangørerne. De har sammen med branchen derfor besluttet, at NutriFair-messen finder sted den 17.-18. januar 2024. I stedet holdes et netværks seminar den 18.-19. januar 2023. ●

TILSKUD TIL LØSE DIEGIVENDE SØER

- Den 18. oktober 2022 åbner ansøg ningsperioden, hvor man kan søge om tilskud til at bygge farestier til løse diegi vende søer. Tilskuddet forventes at være 4.000 kr. pr. kvadratmeter. Ordningen er en del af det danske landdistriktspro gram og er finansieret af EU. Puljen er på 25 mill. kr. og forventes at række til højst 4.000 søer. Ansøgningsperioden varer til den 10. januar 2023, og staldene skal

GØR KLAR TIL AGROMEK

– Landbrugsmessen Agromek finder sted fra den 29. november til den 2. december 2022 i Herning MCH Kongrescenter med mere end 500 udstillere. Messen, som oprindeligt skulle have fundet sted i januar 2021, blev udskud på grund af corona-situ ationen. Billetsalget er åbnet til messen, der byder på fire dage fyldt med nyheder, innovation, handel og netværk i landbrugs branchen. ●

SET& SKET

Hvor lang må grisen være – og hvor langt rækker tålmodigheden?

Danish Crown er på fejl kurs og underpræsterer i forhold til f.eks. spanske slagterier, lyder den aktuelle og forståelige kritik fra mange danske svineproducenter.

Danske Svineproducenter har hen over sommeren udtrykt skuffelse over DC og efterlyst nytænkning og en ny retning, som kan gavne prisen på grisen.

Foreningen har i den forbindelse meldt ud, at der ikke findes nogen undskyldninger for, at de spanske svinepro ducenter får en markant højere pris for et kilo svinekød end de danske, der sætter penge til hver eneste dag. Prioriteterne er forkerte, når slagterigiganten ikke kan sikre økonomien for ejerne.

Eksport uden om slagterierne

Det er langt fra første gang, de danske svineproducenter retter hård kritik af deres slagterier. Tilbage i 1980 var der også stor debat, den gang om emnet: Hvor lang må grisen være?

Debatten kom op i forbindel se med treracekrydsninger med Duroc, Hampshire og Landrace som en kvalitetsvare, som forbrugerne gerne ville betale overpris for og som kunne åbne nye afsætningsmu ligheder.

Men det syntes De samvirkende danske Andelsslagterier ikke var en god idé. For at sortere de korte grise fra, indførte slagterierne minimums længder for grise, og hvis grisen ikke

havde et bestemt længdemål, blev den afregnet til en lavere pris.

En række svineproducenter orga niseret i Landsforeningen erklærede dengang De samvirkende danske Andelsslagterier krig i spørgsmålet om treracekrydsninger og afsatte svin til Tyskland uden om slagteriernes salgsfor ening, Ess-Food med en pæn merpris.

Trods slagteriernes modstand endte det med en ny kurs, og den 30. juni 1980 blev der indført et nyt afreg ningssystem, hvor de kortere svin blev bedre betalt. Det skete på baggrund af kritikken fra Landsforeningen af Danske Svineproducenter, som naturligvis hilste det nye klassificerings-

afregningssystem velkommen.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Lyt til baglandet

Tilbage til nutiden, hvor forbrugerpriserne stiger markant uden at det kommer vores branche til gavn. Svineproducenterne mødes med højere omkostninger, men får ikke tilsvarende dæk ning for produkterne. Situationen er katastrofal, og mange stalde tømmes for svin i disse måne der.

Slagterierne var på den gale kurs, da det i 1980 handlede om grisens længde. Og i dag lyder kritikken fra mange, at Danish Crown er på fejl kurs, når virksomheden ikke kan sikre en bedre økonomi for ejerne ved at betale dem en konkurrencedygtig pris for råvaren.

I spørgsmålet om grisens længde rettede slag terierne ind og lyttede til baglandet. Forhåbentlig vil Danish Crown også snart reagere i den nuvæ rende situation og sætte alle kræfter i den store organisation ind på at gøre tingene anderledes, så vi også eksisterer som erhverv i 2023. En ny kurs er nødvendigt, og det haster. ●