Svineproducenten oktober 2021

Svineproducenten OKTOBER 2021

NR. 4

47. ÅRGANG

Svineproduktionen er udfordret på flere fronter Læs lederen side 3

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Knud Kjær Knudsen Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu Jacob Justesen Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

47. årgang 2021

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Svineproducenten

Annoncesalg Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35 Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Jette Harnbjerg

Reklamationer

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Når enden er god er alting godt...

2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Det har aldrig været vigtigere Landsforeningens arbejde har aldrig været vigtigere efter min mening, og udfordringerne er mange: 1. Vi i landbruget er ved at kvæles i grøn omstilling, uden nogen forholder sig til hvad det er, der er Af Jeppe Bloch Nielsen grønt.

2. Vi har en dyrevelfærdsplan anno 2014, som står over for politisk gennemgang, og vi har ikke holdt, hvad ”vi/de” har lovet.

3. I skrivende stund arbejder vi på vision 2050 med Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS) og Danske Svineslagterier (DSS) for at se, om vi kan finde fælles fodslag.

4. Landbrugsforhandlingerne er netop afsluttet, og det ser ikke specielt motiverende ud.

5. Grise udsættes i parker med offentlig adgang, med afrikansk svinepest (ASF) som risiko til følge i biodiversitetens hellige navn.

6: Vi kritiseres i egne rækker for ikke at have styr på dyrevelfærden, fordi 1/3 får kommentar i Danish-kontrollen. Og det på trods af, at over 99 procent af dyrene er anmærkningsfri.

7. Vores andelsselskaber fortsætter væksten, samtidig

4

6 8 9 10

14

16 16 18

Blækhuset: Livet er lettere, når man har en positiv tilgang til livet I Sverige brænder de grise Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer Indkaldelse til generalforsamling Tidligere formand Henrik Mortensen skifter strategi fra eksport til slagtesvin Vi gjorde bankfolk klogere på svineproduktionens aktuelle situation Dansk optimisme og tyske udfordringer Det synes bankfolkene Kødmarkedet ikke helt normaliseret efter corona

med solvensen vedbliver. Det vil sige, at vi binder stadig flere midler i dem.

8. Prissætningen på grisen er desværre gået den gale vej samtidig med, at råvarepriserne er kørt den modsatte vej.

Så vi i Landsforeningen har nok at tage fat i.

Jeg mener, det er vigtigt, vi lærer af makværket i dyrevelfærdsplanen fra 2014. Vi skal ikke love noget, vi ikke kan holde. Selvom nogen påstår, det giver arbejdsro på grøn omstilling og dyrevelfærd, skal vi være ambitiøse, men stadig være sikre på, at målene er mulige. Hjemme på vores egne bedrifter hjælper det ikke at sætte urealistiske målsætninger, da vi derved mister medarbejdernes motivation. Det samme gør sig gældende for os landmænd. Det kan godt være, det er det, politikerne vil høre, men der mener jeg, det er vigtigere, at vi har erhvervet med end at lefle for politikerne.

Bestyrelsesmedlem søges, med nye muligheder Vi mangler stadig et bestyrelsesmedlem, så hvis du er eller kender gode kandidater, hører vi det gerne. Vi ønsker desuden at ændre vedtægterne, så der bliver mulighed for, at driftsledere/direktører med svineproduktion som erhverv kan optages som bestyrelsesmedlemmer. ●

19 Er du klar til 6,5 m2 pr. so i farestalden og 5 m2 i løbestalden?

20 Store omvæltninger i Europas svineproduktion 26 Prognose: Forventning om normalt år på grisemarkedet i 2022 28 Proteiner for fremtiden 32 Kunne vi bare sende PRRS hen, hvor peberet gror 36 Elevers mening om svineproduktion 42 Nyt fra Seges Svineproduktion 44 Spørgekassen 46 Set og Sket - Historien om Danavl i USA

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

3

Livet er lettere, når man har en positiv tilgang til livet

Af Claus Bruun Jørgensen

I april blev jeg ramt af kræft.

Det satte mange tanker i gang i mig selv, i familien og hos medarbejderne.

Jeg valgte at være åben om forløbet, behandlingen, og udsigterne til helbredelse.

Jeg kørte til behandling hver dag i 5,5 uger for at få 34 x stråler og 5 x kemo - 150 km hver vej. Hver uge blev det 35 timer til transport og behandling.

Jeg var træt, middagslur blev normalt, og indsatsen hjemme blev minimal.

Jeg har heldigvis en god driftsleder og ansvarlige medarbejdere, der tog imod de opgaver, jeg blev nødt til at uddelegere.

Beskeden fra lægerne var klar: Du er patient og skal kun tænke på dig selv og dit helbred. I begyndelsen tænkte jeg: ”Jeg skal vise dem”, men jeg blev klogere.

To måneder efter sidste behandling blev jeg erklæret kræftfri. Jeg skal gå til kontrol i fem år og har fået en lang liste over symptomer, jeg skal være på vagt overfor.

Har du et beredskab, og er du forsikret mod kritisk sygdom? Det er jeg.

Udbetalingen er skattefri og hjælper med til at dække nogle af de ekstra omkostninger.

Men hvordan ville det se ud for dig, hvis du er driftsleder selv, og medarbejderne ikke er vant til at træffe beslutningerne selv?

Mit råd er, at alle opgaver på ejendommen skal være kendt af mindst to personer.

Aldrig kun af dig.

Lige pludselig er grise pr. årsso ikke ret vig-

tigt, men helbredet og behandlingen overskygger alt andet. Jeg forsøgte dog at udføre enkelte af mine sædvanlige opgaver. Også for at få lidt frisk luft og have følelsen af, at jeg stadig udførte noget.

Lægerne siger, at jeg har klaret mig godt, og min positive tilgang til livet har hjulpet mig, men ikke mindst min tiltro til sygehusvæsnet og beskeden: ”Behandlingen er hård, men vi får bugt med kræften”.

Det er svært at forestille sig, at behandlingen er så hård. Jeg følte mig som en ung, stærk mand på 52. Men strålerne tog ikke kun kræften - også energien og kræfterne.

Nu føler jeg mig frisk, men kun med 80% energi.

Livet er det vigtigste, og jeg ser lyst på fremtiden. Også selvom puljeprisen lige nu er den laveste i mine 27 år som smågrisesælger.

Jeg har altid sagt, at indtjeningen skal ses over en 3-5-års periode, og hvis jeg gør det, så har vi altid haft et godt resultat. Det er vigtigt, man gør sig fri af væsentlig bankgæld og opbygger en buffer, så man kan klare de store udsving.

I september 2020 sanerede vi vores 2.100 søer og solgte ingen grise i januar- juni i år. Så var vi klar til gode priser, men blev klogere.

Vi fik desværre PRRS, så det gav rigtig mange problemer og døde grise. Men efter 2 x PRRS-vaccination af hele besætningen kører det rigtig godt.

Livet er lettere, når man har en positiv tilgang til livet. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Danmarks stærkeste team, Danmarks team, når der skalstærkeste handles landbrug!

Danmarks stærkeste team, når der skal handles landbrug! når der skal handles landbrug!

STÆRK FØRING MARKEDS

DIGITALE SOCIALE- PÅ BÅDE MEDIER OG TRYKTE

STÆRK FØRING MARKEDS STÆRK

DIGITALE ING SOCIALE-EDSFØR - PÅ BÅDE MARKEDIER ALE KTE M ALE- DIGIT OG TR-YPÅ BÅDE SOCI MEDIER OG TRYKTE

Vi er 27 engagerede medarbejdere der glæder sig til at hjælpe dig godt igennem processen omkring salget af din landbrugsvirksomhed.

Vi er 27 engagerede medarbejdere der glæder sig tilViaterhjælpe dig godtmedarbejdere igennem processen 27 engagerede der glæder Velkommen hos LandboGruppen. omkring af din sig tilsalget at hjælpe dig landbrugsvirksomhed. godt igennem processen omkring salget af din landbrugsvirksomhed.

Velkommen hos LandboGruppen.

Velkommen hos LandboGruppen.

LandboGruppen – Markedsledende på salg af produktionslandbrug LandboGruppen Nord Tlf.: 96 24 24 40 nord@landbogruppen.dk

LandboGruppen Jysk Tlf.: 96 29 65 05 jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen Syd Tlf.: 41 82 00 23 info@landbogruppen.dk

LandboGruppen – Markedsledende på salg af produktionslandbrug

LanboGruppen Fyn LandboGruppen Sønderjysk LandboGruppen Midtøst Tlf.: 62 62 52 25 Tlf.: 73 20 23 10 Tlf.: 87 28 25 38 fyn@landbogruppen.dk soenderjysk@landbogruppen.dk midtoest@landbogruppen.dk LandboGruppen Syd Jysk LandboGruppen Nord LandboGruppen – MarkedsledendeLandboGruppen på salg af produktionslandbrug Tlf.: 41 82 00 23 Tlf.: 96 29 65 05 Tlf.: 96 24 24 40 info@landbogruppen.dk jysk@landbogruppen.dk nord@landbogruppen.dk LanboGruppen Fyn

LandboGruppen LandboGruppen Nord Midtøst Tlf.: 96 24Tlf.: 2487 4028 25 38 midtoest@landbogruppen.dk nord@landbogruppen.dk

LandboGruppen LandboGruppen JyskSønderjysk Tlf.:29 7365 2005 23 10 Tlf.: 96 soenderjysk@landbogruppen.dk jysk@landbogruppen.dk

LandboGruppen Syd Tlf.: 62 62 52 25 Tlf.: 41 82 00 23 fyn@landbogruppen.dk info@landbogruppen.dk

LandboGruppen Midtøst Tlf.: 87 28 25 38 midtoest@landbogruppen.dk

LandboGruppen Sønderjysk Tlf.: 73 20 23 10 soenderjysk@landbogruppen.dk

LanboGruppen Fyn Tlf.: 62 62 52 25 fyn@landbogruppen.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

5

I Sverige brænder de grise Øget smittebeskyttelse og kort tilbagebetalingstid var de væsentligste årsager til, at svensk svineproducent begyndte at brænde sine døde grise selv. I Sverige er der mindst fire gårdkrematorier.

Af Anne Wolfenberg

slagtekroppene, men det er også en investering, og det bruger strøm, påpeger han.

I Danmark er vi vant til, at Daka afhenter vores døde grise, men sådan behøves det måske ikke nødvendigvis at være.

I hvert fald ikke, hvis vi skeler til et andet EU-land, vores naboland Sverige, hvor nogle få svineproducenter har fået tilladelse til at brænde deres grise selv.

Svineproducent Henrik Nilsson er en af dem. Han har en besætning med 460 søer og en årlig produktion af 15.000 smågrise om året. Tidligere på året investerede han i et gårdkrematorium med en kapacitet på 1.000 kg om dagen, som passer til hans besætningsstørrelse.

Skal godkendes

Et års tilbagebetalingstid Med en pris på 260.000 svenske kroner er tilbagebetalingstiden et års tid for Henrik Nilsson, der hidtil har haft en udgift på omkring 15.000-20.000 svenske kroner om måneden for at få sine døde dyr afhentet to gange ugentligt af Svensk Lantbrukstjäns - Sveriges modstykke til danske Daka.

Henrik Nilsson har ikke noget at udsætte på Landbrugstjenestens arbejde, men han synes, det er dyrt, og så synes han, at der er flere fordele ved, at man omgående kan skille sig af med sine døde grise på sin egen matrikel.

- Svinepest er en stigende trussel, og ved det (omgående brænding af grisene, red.), føler jeg, at jeg håndterer det (kadaverhåndteringen, red.) på en mere fornuftig måde. Jeg ved også mere præcist, hvad der føres ind og ud af ejendommen, siger han til det svenske netmedie Jordbruksaktuelt.

Øget smittebeskyttelse - Selvom din kadavercontainer er udendørs, er der risiko for at få indført smitte, når kadaverbilen kører ind på din ejendom, påpeger Henrik Nilsson. Også i et overordnet perspektiv ser han det som øget smittebeskyttelse på landsplan, når der kører færre lastbiler med døde grise rundt på de svenske landeveje.

Endelig mener den svenske svineproducent, at der både en miljømæssig og en arbejdsmiljømæssig gevinst ved at brænde grisene selv, eftersom det mindsker transporten på landevejene og lugten af døde grise på en varm sommerdag.

- Du kan selvfølgelig investere i et kølesystem for at køle 6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

I Sverige skal gårdkrematorier inspiceres og godkendes af Sveriges Landbruksstyrelse, der blandt andet kræver, at anlægget skal stå separat på et støbt underlag, og afbrændingstemperaturen skal være mindst 850 grader.

Henrik Nilsson har bygget et separat hus til sit krematorium med en tank ved siden af til den diesel, der anvendes i afbrændingsprocessen.

- Et almindeligt halmfyr er selvfølgelig også en mulighed, siger svineproducenten, der dog påpeger, at grisefedtet er hårdt for metallet, og som derfor anbefaler et anlæg i ildfast beton.

Men ellers anser Henrik Nilsson selve arbejdsgangen for en ret enkel proces.

Nemt arbejde - Du tænder krematoriet om morgenen og fylder ovnen med det, du har brug for. Så er anlægget i gang, og når kroppene er udbrændt, slukker brænderen af sig selv.

Dagen efter åbner du ovnen og rengør den. Så er der cirka tre kilo aske tilbage, som Henrik Nilsson vil sprede på sine egne marker.

Det er oplagt at udnytte den varme på ejendommen, der dannes ved afbrændingen af de døde dyr.

Indtil videre skulle der være solgt fire anlæg i Sverige, men ifølge den irske producent, er gårdkrematorier langt mere almindelige i England og Irland.

Eftersom Henrik Nilsson synes, at et gårdkrematorium giver god mening, har han desuden valgt at blive forhandler af anlæggene med betegnelsen MB750, som produceres af irske Waste and Agri. Det er beregnet til heste, grise, fugle og andre smådyr. ●

Læs mere her og her:

Masterburn MB750 dyreforbrændingsanlæg er designet til sikker, ren bortskaffelse af dyrekroppe og animalske biprodukter.

Nyt stort moderne slagteri står nu klar!

Vi er klar til at indgå aftaler med nye leverandører

Tørskindvej 19 · DK-7183 Randbøl · info@danepork.dk · +45 7588 3866

2022

MØD OS PÅ:

19.-20. januar Stand A-1172

SPF-DANMARK TAKKER ALLE KUNDER, LEVERANDØRER OG SAMARBEJDSPARTNERE SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR FOR GODT SAMARBEJDE GENNEM ÅRENE KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED TANSPORT AF SLAGTEGRISE - KØB/SALG AF SMÅGRISE - TROVÆRDIGHED - ANSVARLIGEHED

www.spf.dk www.spf.dk

S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f. d k S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SPF - oktober 2021.indd 1

23-09-2021 11:47:39

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

7

ændringer?

Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer

Danske Svineproducenters bestyrelse foreslår enkelte ændringer i foreningens vedtægter, som kommer til afstemning ved generalforsamlingen onsdag den 19. januar 2022. Der er tale om små ændringer, der har til formål at gøre vedtægterne mere up to date i forhold til nuværende struktur og ejerformer.

Derfor ønsker bestyrelsen at åbne for, at andre end selvejende svineproducenter kan optages som aktive medlemmer og dermed være valgbare til bestyrelsen i et begrænset omfang. Der kan for eksempel være tale om en direktør for en svineproduktion på selskabsform, eller der kan være tale om meget dedikerede ledere i svineproduktionen.

Det imødekommer, at det i de seneste år er blevet stadig vanskeligere at supplere bestyrelsen med selvejere, der brænder for at gøre en forskel for deres kollegaer og dermed afsætte tid til bestyrelsesarbejde i Landsforeningen. Samtidig imødekommer vedtægtsændringerne, at der for eksempel kan være dedikerede ledere i svineproduktionen, der kunne gøre en god indsats i bestyrelsen.

Derfor foreslås følgende tilføjelser markeret med rødt:

§3. Medlemmer Enhver, der anerkender foreningens formål og som har svineproduktion som en væsentlig erhvervsaktivitet herunder ledende medarbejdere i svineproduktionen - kan optages som aktivt medlem, når begæring herom fremsættes for bestyrelsen. Ikke-svineproducenter, der er

interesserede i foreningens virke, kan optages som passive medlemmer uden stemmeret. Virksomheder, der er interesserede i foreningens virke, og som ikke driver svineproduktion, kan optages som firmamedlemmer uden stemmeret.

§ 14. Bestyrelse Bestyrelsen består af aktive svineproducenter og ledende medarbejdere på svinebedrifter. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, heraf mindst 5 aktive svineproducenter, og vælges af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer afgår efter tur med 4 i lige år og 3 i ulige år. Genvalg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan finde sted op til 3 gange, den på generalforsamlingen siddende formand dog 4 gange, hvis han indstilles dertil enstemmigt af den siddende bestyrelse. Hvis man er indtrådt i bestyrelsen som suppleant, medregnes denne periode ikke. Ved afstemning om valg af bestyrelsesmedlemmer betragtes de kandidater, der har opnået flest stemmer som valgt. Hvert medlem skal afgive lige så mange førstestemmer, som der er bestyrelsesmedlemmer på valg. I tilfælde af stemmelighed foretages ny afstemning blandt de stemmelige kandidater.

De 2 kandidater som har fået flest stemmer af dem, som ikke bliver valgt, er automatisk valgt som suppleanter.

Ved stemmelighed mellem dem, trækkes lod om hvem der er første hhv. anden suppleant. I tilfælde af at der ikke er flere kandidater end dem, som skal anvendes for at gøre bestyrelsen fuldtallig, har bestyrelsen lov til ved forfald af bestyrelsesmedlem at supplere sig med op til 2 medlemmer i perioden under skyldig hensyntagen til geografien, således bestyrelsen til stadighed består af 7 medlemmer.

Suppleanter sidder perioden ud for den, de har afløst. ●

På foreningens hjemmeside har du har mulighed for at downloade vedtægterne, hvor alle nævnte forslag er synliggjort. Klik ”For medlemmer” -> ”downloads” -> ”Forslag til vedtægtsændringer, januar 2022”

8

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

GENERALFORSAMLING

i Landsforeningen af Danske Svineproducenter onsdag d. 19. januar 2022 kl. 15.00 i Messe C, Fredericia

DAGSORDEN Kl. 15.00–15.30: Kaffe og kage Pkt. 1: Valg af stemmetællere Pkt. 2: Valg af dirigent Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Jeppe Bloch Nielsen samt efterfølgende debat

AFTENARRANGEMENT: Vi glæder os til igen at holde vores populære aftenarrangement.

Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

Så kom, og få en hyggelig aften.

Aftenarrangementet begynder kl. 18, hvor du kan glæde dig til middag, underholdning og hygge i MesseC’s festlige rammer.

Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Pris pr. pers: For medlemmer: .................... 475,- ekskl. moms.

For ikke-medlemmer: ..........575- ekskl. moms.

Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab

På valg er: Knud Kjær Knudsen (genopstiller) Kristoffer Hald (genopstiller) Joachim Clausen (genopstiller) Vakant post

Pkt. 7: Valg af revisorer Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant Pkt. 9: Andre forslag Pkt. 10: Evt.

Endelig er vi tilbage i »normal« tilstand, og vi n, amlinge planlægger generalfors som vi plejer!

HUSK Danske Svineproducenters generalforsamling onsdag den 19. januar 2022 i Messe C i Fredericia.

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

9

Der var omkring 800 besøgende, da Henrik Mortensen holdt åbent hus i sin nye stald den 9. september 2021.

Af Anne Wolfenberg

En æra er slut, og en ny er begyndt for Landsforeningens tidligere formand Henrik Mortensen.

Efter otte år som smågriseeksportør leverede Henrik sine sidste grise til eksport den 7. september. Torsdag den 9. september holdt Henrik Mortensen åbent hus for omkring 800 besøgende i sin helt nye og topmoderne slagtesvinestald, og i ugen efter blev der sat 960 grise ind i hans nye slagtesvinestald. Herefter 480 om ugen. På årsbasis vil der være omkring 5.000 grise i overskud, som SPF har lovet at afsætte til danske aftagere.

2013: Tomme slagtesvinestalde Det genererede overskrifter tilbage i 2012/2013, da Henrik Mortensen, endda som formand for Danske Svineproducenter, adopterede tyske slagtesvineproducen-

Tidligere formand Henrik Mortensen skifter strategi fra eksport til slagtesvin ters fremgangsmåde med kun at fylde slagtesvinestalden, hvis han mente, det kunne betale sig.

Eksport af smågrise blev dog hurtigt en permanent løsning for Henrik Mortensen. For på det tidspunkt kunne den danske slagtesvinenotering ikke konkurrere med den økonomi, der var i at eksportere smågrise til opfedning i udlandet.

Siden har afrikansk svinepest, corona og flere andre uheldige faktorer forandret eksporteventyret til et turbulent bekendtskab, og Henrik Mortensen er glad for, at han i tide søgte om tilskud til byggeri af en ny slagtesvinestald.

Henrik Mortensen fortæller, at tanken om at vende tilbage som slagtesvineproducent har spøgt helt siden Herningerklæringen, der var en aftale mellem NNF og Landbrug & Fødevarer, der blev indgået i 2013, og som havde til formål at få flere grise til at blive slagtet på dansk grund.

Henrik Mortensen drøfter sin nye stalds indretning med dyrlægerne Uffe Nielsen (t.h.) og Niels Frede Berthelsen (midt).

10

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Tican langede flittigt pølser over disken i Overlade.

Henrik Mortensen drøfter stalden med Jan Rodenberg og Anne Kjærsgaard Krogh.

En gratis omgang at søge tilskud - Tanken var der, selvom slagterierne i 2013 havde en elendig formåen, forklarer Henrik Mortensen.

Og Herningerklæringen var formentlig en medvirkende årsag til den tilskudsordning til byggeri af nye slagtesvinestalde, som så dagens lys i 2016.

- Det var jo en næsten gratis omgang at søge tilskuddet hjem i 2016. Jeg havde en optimal placering, så jeg kun mødte krav om gyllekøling, så det var næsten dumt at lade være med at søge, så det gjorde jeg.

- Selvom jeg søgte i 2016, så var det en lang proces, for jeg hørte intet i to år, og det var først i 2018, at jeg fik tilsagn, fortæller Henrik Mortensen, der på grund af udfordringer med den finansielle verden, måtte søge om forlængelse to gange efterfølgende.

Tidligere formand fra Landsforeningen (20012004) Per Bach Laursen (t.h.), talte ved åbent hus hos sin nabo Henrik Mortensen, der var formand for Landsforeningen 2010-2018. Per Bach Laursen er i dag borgmester i Vesthimmerlands kommune.

Henriks nye stald  6.100 kvadratmeter  7.500 stipladser fordelt på 4 sektioner  Storstier med vægtsortering og tørfodring fra Big Dutchman  Automatisk halmtildeling fra Big Dutchman  Automatisk gylleudslusning  Gyllekøling  Stalden er leveret af Agrifarm og er forberedt til luftrensning  Produktion af 31.000 slagtesvin årligt

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

11

Fortsat fra forrige side!

Henriks virksomhed

Finansielt kaos - Nordea havde sagt fra begyndelsen, at de var med, hvis jeg ville bygge slagtesvinestald, men det skulle vise sig, at det var en sandhed med modifikationer.

- Det var heldigt, at jeg ikke havde tegnet kontrakter med håndværkerne, for så var det blevet en finansiel katastrofe, forklarer Henrik Mortensen, og fortsætter: - Pludselig ville Nordea have mindre realkredit og mere bank, de hævede bidraget på alle lån, også de gamle. De ville have Vækstfonden ind over, og de ville have kortere afdrag. Kort sagt ville de ikke satse noget som helst, så vi skiftede bank til Nykredit.

I Nykredit fik Henrik Mortensen dog den nedslående besked, at de havde for mange uharmoniske ejendomme, så de ville have ham til at købe mere jord i stedet for at bygge stald.

Finansiel kovending - Det gav ingen mening, for jeg havde ikke problemer med at komme af med gyllen, men

 1993: Første ejendom købt.  2010: 600 søer og 10.000 slagtesvin årligt, 320 hektar.  2016: 910 søer og eksport af 30.500 grise årligt.

Al jord udlejet.  2021: 1.120 søer, produktion af 34.000 slagtesvin årligt og salg af 5.000 smågrise. Al jord udlejet.

de var ikke til at hugge og stikke i, så vi droppede fuldstændig tanken om at bygge, fortæller Henrik Mortensen.

- Men pludselig ringede Nykredit den 1. oktober 2020 og meddelte, at de alligevel havde fundet ud af, at det var et godt projekt. Så måtte vi skynde os at søge om forlængelse, og derefter gik det stærkt, fortæller Henrik Mortensen.

Mindre end et år senere – septemHenrik Mortensen i 10 år ber 2021 - stod Henrik Mortensen leverede grise til både med en nybygget stald. ●

Vidste du, at…

Danish Crown og Tican?

land er m im th es V i t g ti g vi er et g ru b Land hele minkerAf Anne Wolfenberg

gode samarbejde - Jeg skulle hilse og sige tak for det s Kommune. Det, fra miljøafdelingen i Vesthimmerland el på, hvordan som Henrik har lavet her, er et eksemp ind i fremtiden. en teknologisk løsning kan bære os thimmerlands Sådan lød det blandt andet fra Ves formand for borgmester Per Bach Laursen, tidligere t åbningstalen Danske Svineproducenter, da han hold nye stald den ved åbent hus i Henrik Mortensens 9. september i år. landbruget er Per Bach Laursen gjorde det klar t, at thimmerland vil vigtigt i Vesthimmerland, og at Ves 10-12 procent af være ilde stedt uden landbruget, som e afhængige af. befolkningen er direkte eller indirekt bliver til virke- Hvis regeringens landbrugsudspil rd netop fortalt lighed, så har formanden for AgriNo 0 arbejdspladser i mig, at det kommer til at koste 1.10 det naturligvis Vesthimmerland alene. Det vil vi i byrå ikke finde os i. til alle. Også til - For i Vesthimmerland er der plads enige om, fastslog landbruget, og det er hele byrådet den ulykkelige borgmesteren, der også kom ind på

12

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

ede begivenhed, da statsministeren afliv hvervet i efteråret 2020: en ulykke, der - Jeg var på TV og fortalte, at det var vores kommune. kostede 150 arbejdspladser alene i jdspladser på Hvis man havde mistet så mange arbe by, så var det én gang i fx Århus eller i en anden stor e, men det blev blevet en stor historie i TV-nyhedern ærkede Per Bach det ikke i samme omfang her, bem til lykke til Henrik Laursen, der slut tede med at ønske nye stald. ● Mortensen og hans familie med den

Per Bach Laursen.

NOTERINGEN ER FALDET, MEN DET ER TIMELØNNEN IKKE...

Minimer timeforbruget med en vaskerobot fra Washpower!

Morten Gramstrup har allerede hjulpet over 400 danske landmænd med at reducere timeforbruget på vaskeprocessen med op til 80%.

Kontakt Morten allerede i dag og hør hvornår han kan komme forbi og hjælpe dig med det samme.

Morten Gramstrup

Kundekonsulent i Danmark Tlf.: 29 60 01 04 Mail: mg@washpower.com SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

13

bankseminar Bankfolk blev klogere på svineproduktionens aktuelle situation Af Anne Wolfenberg

Bæredygtighed, dyrevelfærd og priser Bæredygtighed, nye dyrevelfærdskrav i Tyskland, og en turbulent markedssituation påvirket af både corona, afrikansk svinepest (ASF), et kinesisk importstop og høje råvarepriser.

Det var de hotte emner, som de 75 ivrigt lyttende deltagere blev præsenteret for, da Landsforeningen, efter en coronapåtvunget pause i 2020, afholdt sit traditionelle bankseminar den 8. september i år.

Efter velkomsten ved formand Jeppe Bloch Nielsen, Danske Svineproducenter, lagde direktør i Danish Crowns ejerservice, Nicolaj Nørgaard, for med at sætte rammerne for danske slagtesvineproducenters fremtid med sin fortælling om slagteriets bæredygtighedsstrategi og -krav til sine andelshaverne.

Herefter fortsatte programmet med markedsana-

Danish Crown sender bæredygtighedskrav Af Anne Wolfenberg

- Bæredygtighed er kommet for at blive. Det går ikke væk, var indgangsreplikken, som direktør i Danish Crowns ejerservice Nicolaj Nørgaard indledte sit indlæg med.

Han pointerede, at det er forbrugerne, der sætter dagsordenen, og at de vil have sporbarhed og bæredygtighed, ligesom stadig flere efterspørger plantebaserede løsninger.

- Planeten er presset, sagde Nicolaj Nørgaard, og viste plancher, der illustrerede, at mens landbrug og fødevareproduktion står for 14,5 procent af verdens menneskabte drivhusgasser, så er fødevarernes andel i Danmark betydeligt større – nemlig 25 procent.

Bæredygtighed skal give bedre priser Nicolaj Nørgaard betegnede slagteriets nye strategi ”Feeding the future” som en stærk spiral, hvor en masse tiltag omkring bæredygtighed i kæden, innovation og store investeringer hos landmænd og slagteri skal resultere i en høj afregningspris og lede frem til slagteriets mål om 50 procents reduktion af klimagasser i 2030 og en hel klimaneutral produktion i 2050.

Fire bæredygtighedsinitiativer skal bringe Danish Crown i mål. Det er ved brug af 1) Vidensbaserede målsætninger SBT (Science Based Targets), 2) Tre ”flagskibe” - Horsens, Holsted og Harlem, der skal være CO2-neutrale allerede i løbet af 12 måneder (bl.a. ved hjælp af solceller og certifikater), 3) Blive globalt førende i transparens i hele produktionskæden, og 4) Udfasning af palmeolie og brug af såkaldt bæredygtig soja.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

- Når vi ønsker transparens, er det blandt andet for at skabe tillid til, at det vi lover, holder, fortalte direktøren.

SBT sætter krav til producenterne Omkring SBT (Science Based Targets – altså videnskabeligt baserede mål) forklarede han, at det er et partnerskab, hvor frivillige, analogt til Parisaftalen, forpligter sig til at reducere CO2-emissionen på et, to eller tre niveauer.

Danish Crown vil altså, ligesom andre store virksomheder som for eksempel Arla, Lego og Tesco, tilslutte sig alle tre niveauer, som omfatter 1) Reduktion af direkte CO2 i produktionen, 2) Reduktion af indirekte CO2 fra sekundær energi, for eksempel elektricitet, samt 3) Reduktion af indirekte CO2 fra resten af produktionen, som er det niveau, der inkluderer krav til andelshaverne.

Det vil være et krav, at landmændene er bæredygtighedscertificerede, og det vil blive kontrolleret via Baltic Control og Danish-ordningen, forklarede han og lagde ikke skjul på, at det er en fordel, at Danish Crown har styr på hele værdikæden.

- Det har man for eksempel ikke i Tyskland og Polen, påpegede Nicolaj Nørgaard.

Køber sojacertifikater Som en del af Danish Crowns indsats for øget brug af bæredygtig soja, har virksomheden blandt andet i 2020 købt sojacertifikater i et omfang svarende til de 455.000 tons sojamel, som svarer til den mængde, der er blevet brugt til opfedningen af de grise, der blev slagtet hos Danish Crown.

Desuden vil andelshaverne i stigende omfang komme til

lyser ved Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, og Markus Fiebelkorn, Danske Svineproducenter.

Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, fortalte blandt andet om ambitionerne om at reducere forekomsten af PRRS i Danmark. Og den tyske dyrlæge Conny Gripp fortalte om de meget skrappe dyrevelfærdskrav, der er på vej til de tyske svineproducenter, inden Thorsten Simonsen, direktør i DTL A/S, gjorde bankfolkene klogere på strukturen i smågriseeksporten til Tyskland og Polen.

Danske Svineproducenters direktør, Per Bardrum, rundede af for en lang, men god dag, hvor bankfolkene utvivlsomt fik meget ny viden med hjem

om de vilkår, som deres svineproducentkunder er underlagt. ●

videre til producenterne at anvende bæredygtig soja, eftersom foderstoffirmaerne har forpligtet sig til at øge andelen af bæredygtig soja med 20 procent årligt frem mod 2025. Endelig har Danish Crown sat som mål, at en tredjedel af proteinfoderet erstattes med danskproduceret protein inden for de næste 5-10 år.

Endelig har Danish Crown besluttet, at andelshaverne ikke må anvende palmeolie i deres foder fra 2023.

meolie er meget effektivt til at binde foderpiller sammen med, men han var optimistisk omkring foderstofselskabernes evne til at finde alternativer.

Nicolaj Nørgaard løftede desuden sløret for et nyt e-kontrolsystem ”Danish Crown Data, Powered by IQinAbox”, som Danish Crown lader gå live til december. Et system, som kan opsamle data fra besætningerne, og som, med producentens tilladelse, kan deles med andre.

Slut med palmeolie i 2023 - Palmeolie er et godt bindemiddel i produktionen af foderpiller, men det er årsag til stor afskovning i Sydøstasien, men der findes alternativer, og olien er den ingrediens med det højeste aftryk i foderblandingerne, forklarede direktøren.

Han indrømmede, at foderstofselskaberne måske ikke var så glade for beslutningen, idet pal-

Samler og deler producenternes data - Data flyder mellem DC og DLG i dag, og Danish Agro er på vej, forklarede han.

En bankrådgiver opfordrede til, at Danish Crown sætter sig sammen med Seges og Arla for at lave noget fælles, og Nicolaj Nørgaard bekræftede, at det vil være en fælles database, som alle kan trække fra.

En anden bankmand ville vide, om bæredygtighedstiltagene kommer til at gå hånd i hånd med landmændenes produktionsøkonomi, hvilket direktøren bekræftede. ●

Denne planche viste Nicolaj Nørgaard for at illustrere, at danskerne, efter hans opfattelse, har svært ved at placere grisens klimamæssige placering mellem kylling og kvæg. – Mange tror, grisen klimamæssigt ligger tæt på kvæg, men den ligger i virkeligheden tættere på kyllingen, påpegede han.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

15

bankseminar

Markus Fiebelkorn gjorde bankfolkene klogere på markedsforhold af betydning for de danske svinepriser.

Dansk optimisme og tyske udfordringer Af Anne Wolfenberg

Budskaberne blev serveret med både overskud, seriøsitet og humor, da Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, fortalte om markedssituationen ved Danske Svineproducenters bankseminar i september.

Markus Fiebelkorn præsenterede blandt andet sin årlige spørgeskemaundersøgelse svarende til en repræsentation af cirka 20 procent den danske svineproduktion, og konkluderede blandt andet: - Der er god investeringslyst i Danmark.

- Altså i maj måned, hvor priserne var noget bedre end nu, lød det efter en lille kunstpause, der fik bankfolkene til at kvittere med dæmpet latter.

Stabil til svagt stigende produktion Ifølge undersøgelsen vil både smågrise- og slagtesvineproduktionen stige i de kommende år. Erfaringen viser dog, at det aldrig vil ske i samme omfang, som undersøgelsen viser. Det vil altid ligge lavere.

- Så i stedet for, at væksten i slagtesvineproduktionen 16

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

ligger på omkring 17 procent, som undersøgelsen viser, så forventer jeg, at det vil ligge på 1-3 procent pr. år, fortalte Markus Fiebelkorn.

Produktionen af slagtesvin er allerede steget lidt, og på den baggrund forventer Markus Fiebelkorn, at slagtesvineproduktionen vil være stabil til svagt stigende i de førstkommende år. Også smågriseeksporten har stabiliseret sig de seneste år, vurderer markedsanalytikeren, som derefter flyttede fokus til det tyske marked.

Store omvæltninger i Tyskland - Jeg forventer store omvæltninger i Tyskland i de kommende år, sagde Markus Fiebelkorn og fortsatte: - Jeg kan godt lide Nicolajs (Nicolaj Nørgaard, direktør i Danish Crowns ejerservice, red.) udsagn ”Vi har ikke brug for tyske tilstande i Danmark”, lød det fra markedsanalytikeren, der henviste til en faldende tysk slagtesvineproduktion på 100.000 ugentligt, udfordringer med svinepest og nye krav til dyrevelfærd.

- P.t. er der 100.000 færre slagtninger om ugen i Tyskland i forhold til tidligere, oplyste han.

Det synes bank folkene ...

- Der er dog uændret slagtekapacitet og stalde, men spørgsmålet er, hvor længe.

Dyrevelfærd Han kom kort ind på nye krav til dyrevelfærd.

Blandt andet er der lanceret en ny dyrevelfærdslabel, som de fleste betydende supermarkedskæder i Tyskland bakker op om.

Til illustration af, hvad der er på vej, viste han et par reklamer fra Aldi og forklarede, hvordan Aldi i 2030 har forpligtet sig til udelukkende at sælge fersk kød fra grise fra den tyske ”haltungsform” (opstaldningsform, red.) 3-4, der indebærer, at slagtesvin er opdrættet på et areal betydeligt større, end nutidens normal: Nemlig i størrelsesordenen 1,05-1,50 kvadratmeter pr. gris.

- Og hvis du skal give slagtesvinene mere plads, så vil du købe færre smågrise. Det bliver en udfordring i den kommende tid, mener Markus Fiebelkorn.

- Ikke kun i forhold til antallet af smågrise, Danmark kan eksportere, men også i forhold til hvilken type smågris, vi kan sælge, påpegede Markus Fiebelkorn, idet han satte spørgsmålstegn ved, om danske svineproducenter måske skal til at opfylde flere dyrevelfærdsrav for at kunne sende grise til Tyskland.

Løsgående søer og svinepest Ydermere er der et nationalt krav på vej om løsgående søer, hvor de tyske svineproducenter må påregne en investering på 2.000 euro pr. so. Derfor fandt han det ikke overraskende, at den tyske smågriseproduktion forventes at falde.

På baggrund af en undersøgelse blandt tyske svineproducenter, vurderer Markus Fiebelkorn, at faldet i produktionen af tyske smågrise vil være i størrelsesordenen 20 procent i de kommende år, hvilket naturligvis giver muligheder for den danske eksport af smågrise.

Men som bekendt er dyrevelfærdskrav ikke det eneste område, hvor den tyske svineproduktion er udfordret, idet også afrikansk svinepest er en stor udfordring for de tyske svineproducenter. Det, som tidligere var et polsk problem, er nu blevet et tysk problem, og på grund af de mange vildsvin i Tyskland, vurderes det, at tyskerne vil have vanskeligt ved at slippe af med sygdommen. ●

Mange ubekendte gør indtryk Det budskab, der skinner tydeligt igennem i dag, og som gør stort indtryk, er, at det virker som om, der er rigtigt mange jokere i spil lige nu. Der er mange ubekendte, og ingen ved rigtigt, hvor markedet bevæger sig henad lige nu.

Jeg har været med fem gange tidligere. Vi er ikke så mange i denne branche, så det er godt at mødes Palle Urup Mortenved et arrangement som dette her, sen, Lollands Bank. og jeg synes, at jeg får ny viden med herfra. I år er specielt, fordi jeg aldrig før har oplevet, at billedet har været så uklart, og der er så mange økonomiske og markedsmæssige jokere.

Jeg syntes, at det bedste indlæg var Markus Fiebelkorns.

Alle de øvrige indlæg var også gode og kommer lige derefter. Blandt andet var det interessant at høre om nye dyrevelfærdsmæssige tiltag i Tyskland, eftersom det indirekte kan gå hen og få betydning for danske svineproducenter.

Nyttig information Som relativt nyansat hos DLR Kredit var det især udbytterigt for mig at høre om Danish Crowns bæredygtighedsstrategi.

Det er første gang, jeg er på bankseminar.

Thomas Hellum Lindrup, DLR Kredit.

Det er godt at blive orienteret Jeg har været med til Bankseminar én gang før, - i 2019 og så i år.

Det er godt at komme ud og møde kollegaer på denne måde og blive orienteret om, hvad der sker aktuelt i branchen lige nu.

Jeg har svært ved at sige, hvilket indlæg, der var det bedste i formiddags, men enten var det Markus Fiebelkorns eller Danish Crowns ind- Claus Nydal, Danske Bank, Kolding. læg ved Nicolaj Nørgaard.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

17

bankseminar Kødmarkedet ikke helt normaliseret efter corona Af Anne Wolfenberg Karsten Flemin, markedsanalytiker i Landbrug & Fødevarer.

- De nuværende lave priser skyldes først og fremmest den uddøende eksport til Kina, understregede markedsanalytiker Karsten Flemin, ved Landsforeningens bankseminar.

Han forklarede, at det både skyldes mindre eksport til Kina, samt lavere priser for det, der eksporteres, samt endelig, at der, som følge af den pludselige mindre eksport til Kina, skal afsættes mere svinekød i Europa.

Desuden er der stadig eftervirkninger efter corona.

- Vi håbede, at vi efter vaccineudrulningen ville se en tilbagevenden til food-service-sektoren, men vi må se i øjnene, at der er langt igen, inden vi er tilbage til det samme niveau i foodservice som før corona, sagde han.

- Og der er ingen tvivl om, at man spiser mere kød, når man går på restaurant, til byfest og til festival, end man gør derhjemme.

Der er altså flyttet en masse forbrug fra foodservice til detailhandlen, og det betyder altså samlet set et fald i efterspørgslen.

en optimistisk rapport om situationen i Kina. USDA forventer, at importen til Kina igen vil stige, hvilket de begrunder med færre slagtninger og en lavere produktion i Kina. Den lave produktion begrundes med, at de kinesiske priser er kommet ned i et niveau, hvor der ikke tjenes penge, fordi udgiverne er større end indtægterne. Og samtidig har de stadig problemer med afrikansk svinepest.

Selvom kineserne umiddelbart får en god pris for deres grise, så har de en forholdsvis lav produktivitet, de er ikke selvforsynende med foder og har derfor høje omkostninger til både foder og logistik. For ikke at tale om de høje omkostninger de har til bekæmpelse af afrikansk svinepest.

- Men jeg tror, at de helt store spillere derude kan få det til at løbe rundt, hvis blot de ikke bliver ramt af afrikansk svinepest. Derfor er jeg en lille smule skeptisk over for USDArapportens forventning til en faldende produktion i Kina.

I Europa har der været en stabil til let stigende produktion af svinekød, men Karsten Flemin forventer at det flader ud.

Stort udbud – lave priser

Kina er en joker for prisen

- Afrikansk svinepest i Tyskland påvirker især smågrisene voldsomt. Det er ikke noget, der påvirker slagtesvinene voldsomt på nogen måder. Men det er klart, at det at Tyskland ikke mere kan eksportere, det giver mere kød på EU-markedet, end der ellers ville have været, forklarede Karsten Flemin.

100.000 mindre eksporteret fra EU-markedet, det svarer til, at udbuddet af svinekød på EU-markedet stiger med 5 procent. Og en stigning på 5 procent kræver et prisfald for at blive afsat, og det er derfor, vi har set priserne komme ned i et leje, hvor der kan komme mere gang i forbruget.

Når Karsten Flemin kikker ind i krystalkuglen fremadrettet, så forventer han igen en øget efterspørgsel fra Kina, men bemærker, at det er vanskeligt at få gode markedsdata fra Kina.

Karsten Flemin kunne ikke på daværende tidspunkt løfte sløret for prognosen, som først blev offentliggjort den 1. oktober, men havde dog en forventning om stigende efterspørgsel fra Kina, fordi priserne er på et niveau, hvor de ikke hænger sammen for mange kinesiske svineproducenter. Men lige hvornår Kina er tilbage på markedet er overordentligt vanskeligt at vurdere.

- Hvis vi ikke får Kina tilbage her i de næste 4-5 måneder, så har vi nogle hårde måneder foran os. I så fald tror jeg, vi skal helt ud til foråret, inden vi ser noteringen stige, men kommer Kina tilbage inden, kan vi begynde at se en forbedring. Jeg tror i hvert fald, at Kina skal tilbage, inden vi ser en bedring.

- De ubekendte er corona, hvor vi kan håbe, der kommer mere gang i foodsektoren og samfundsøkonomien, og så har vi afrikansk svinepest, hvor det er afgørende, at sygdommen holdes ude af Danmark, idet danske slagtesvineproducenter så står i en rigtig god situation, påpegede Karsten Flemin. ●

Træghed i foodservice

Svært at spå om Kina Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har udgivet 18

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Tyskland:

Conny Gripp,

Er du klar til 6,5 m pr. so i farestalden og 5 m2 i løbestalden?

2

6,5 m2 pr. so i farestalden og 5 m2 pr. so i løbestalden er blot få af de barske nye dyrevelfærdskrav, som er på vej til tyske svineproducenter. Det skaber muligvis et pres på Danmark.

Af Anne Wolfenberg

Den tyske dyrlæge Conny Gripp fortalte meget detaljeret om de mange nye dyrevelfærdskrav, der er på vej i Tyskland.

- Der er sket en etisk ændring over de seneste ti år. Vi mener det alvorligt, og jeg frygter det virkelig, lød det fra Conny Gripp, fra tyske ZNVG. Blandt andet er der krav på vej om løsgående søer i fare-

dyrlæge, ZNVG.

stalden, der skal have 6,5 kvadratmeter pr. so, og at søer i løbeafdelingen skal have 5 kvadratmeter pr. so.

- Jeg forventer, at de nye, tyske krav i nogen grad vil sætte danske producenter under pres, lød det fra Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, i et andet indlæg samme dag.

Der kan være flere årsager til, at den bekymring nok ikke er helt grundløs. Blandt andet oplyste den tyske dyrlæge, at det er tyske politikeres ambition, at skærpede tyske krav skal implementeres på EU-plan i 2025.

Det var også den tyske dyrlæges opfattelse, at ændringerne, som du kan læse mere om på side 20-22, på den ene eller den anden måde kommer til at påvirke danske svineproducenter. ●

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

19

Store omvæltninger i Europas svineproduktion

en stor del af dette svinekød afsættes på det europæiske marked til markant lavere priser. Dette medfører store udDe seneste år har svineproduktionen i Europa været forfordringer for spanske slagterier. Spanske slagterier beretter holdsvis stabil, hvor ændringerne i de enkelte europæiske om, at mange kontrakter med kinesiske aftagere udløb i lande kun har udgjort nogle få procentpoint. Den nyeste juli og ikke blev forlænget. Desuden mistede nogle spanske svinetælling fra maj/juni 2021 bekræfter, at Europas samleslagterier eksportlicensen til Kina, fordi der var noget galt de svineproduktion stort set er uændret. Imidlertid findes med emballagen eller mærkningen af eksportvarerne. der store regionale forskelle, og yderligere omvæltninger er Selvom svinepriserne er faldet næsten hver eneste uge i sigte. i Spanien i de seneste måneder, er den spanske notering stadigvæk højere end slagtesvinenoteringerne i de øvrige Spanien europæiske lande. Desuden er det ikke usædvanligt, at den spanske notering efter ferietiden falder i løbet af efteråret.

Svine, fozenSpanien har udvidet svineproduktionen og dermed også svinekødseksporten markant i de seneste år (se figur Ikke desto mindre skal svinekødet, som egentlig skulle eks2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 ”Spanien: Eksport af grisekød til tredjelande”). Stort set porteres til Kina, nu afsættes på det europæiske marked.

Tyskland 321.290 315.336 303.173 328.063 372.393 452.403 378.300 344.411 385.637 302.560 sige, at Spanien produktionen i samme 157.801 Spanien kan man 99.009 119.509 øgede100.877 128.168 214.330 188.101 200.712 279.779 384.669 Tyskland omfang, som Tyskland reducerede den. På den måde in tons overhalede Spanien Tyskland som det land med flest svin i De største omvæltninger i den europæiske svineproduktredje lande (Ex EU27) Europa. tion forventes i Tyskland. Svinetællingen fra maj/juni viser Nu da eksporten til Kina næsten er brudt sammen, skal allerede nu en stor nedgang i den tyske smågriseproduktion. Men også den tyske Spanien: Eksport af grisekød til tredje lande i tons slagtesvineproduktion vil 450.000 sandsynligvis falde markant 400.000 i de kommende måneder.

350.000 Stort set forventer man, 300.000 at Tyskland er på vej fra at 250.000 være en stor eksportnation 200.000 af svinekød med en selv150.000 forsyningsgrad på cirka 120 100.000 50.000 procent til at blive et land, som næppe kan dække 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 efterspørgslen på hjemmeKilde: Eurostat markedet.

Af Markus Fiebelkorn

Svinetælling EU maj/juni 2021 1.000 stk.

Spanien Tyskland Frankrig Danmark Holland Polen Italien …

EU-27

Total bestand 2021 2020 %-ændr.

32.407 31.372 3,3% 24.701 25.480 -3,1% 12.987 13.211 -1,7% 13.170 13.162 0,1% 11.472 11.860 -3,3% 11.033 11.433 -3,5% 8.954 8.912 0,5% … … …

130.186 130.907 -0,6%

Kilde: Eurostat (oktober 2021) 20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

2021 2.663 1.637 931 1.275 945 735 593 …

9.908

Avlssøer 2020 %-ændr.

2.555 4,2% 1.776 -7,8% 943 -1,3% 1.250 2,0% 1.001 -5,6% 795 -7,5% 591 0,3% … …

10.046 -1,4%

Drægtige søer 2021 2020 %-ændr.

1.740 1.691 2,9% 1.179 1.269 -7,1% 652 662 -1,5% 799 785 1,8% 619 662 -6,5% 507 550 -7,8% 485 488 -0,6% … … …

6.799 6.937 -2,0%

Udfordringen i Tyskland består i, at befolkningen og politikkerne stiller flere og flere krav til dyrevelfærd. Efter forbundsdagens valg i slutningen af september måned er det sandsynligt, at partiet De Grønne er med i regeringen og måske endda stiller med landbrugs- og/eller miljøministeren. Desuden er markedssituationen i Tyskland katastrofal. Ifølge den tyske producentforening ISN mangler der i skrivende stund mere end 50 euro (375 kroner) pr. gris for at dække omkostningerne.

Mens der er meget i pipelinen, men intet endnu er besluttet fra politisk side, opretter tyske supermarkedskæder fakta. Allerede for cirka tre år siden har de største tyske supermarkedskæder indført en ny dyrevelfærdslabel, som skal gøre det nemmere for forbrugerne at orientere sig. Den nye label hedder ”Haltungsform.de” og indeholder p.t. kun kriterier til slagtesvineproduktionen (se figur). I modsætning til andre tidligere labels, er den nye label landsdækkende. Bortset fra Metro-gruppen findes den i alle større tyske supermarkedskæder (Aldi, Lidl, EDEKA, Kaufland, Netto, Penny og REWE).

Som det første supermarked reklamerede virksomheden Aldi i juli måned med, at man efterhånden vil holde op med at sælge konventionelt svinekød (Haltungsform Arealkrav 1) og udelukkende vil sælge fersk 0,75 m² /dyr svinekød med mere dyrevelfærd Traditionelt staldsystem (Haltungsform 3 og 4) fra 2030 (se figur). Aldi kørte allerede en stor Organisk markedsføringskampagne, hvor virkbeskæftigelsesmateriale somheden blandt andet købte den dyreste reklametid på tysk fjernsyn.

Andre store supermarkedskæder QS-godkendte fulgte trop og præsenterede lignenfodermidler (QS er den tyske de tidsplaner. P.t. virker det meget pendant til Danish Produktstandard) usandsynligt, at virksomhederne Deltagelse i QS eller trækker omstillingsplanerne tilbage. tilsvarende kvalitetssystem Selvom den nye label påkrævet Haltungsform p.t. ikke indeholder Kilde: Haltungsform.de kriterier til smågriseproduktionen, er næste logiske skridt sikkert også at stille dyrevelfærdskrav til smågriseproduk2021 tionen. For tiden har den nye label imidlertid kun betydning for dansk smågriseeks15 % port, idet slagtesvin i trin 3 Haltungsform skal have mindst 40 procent 3 og 4 mere plads og i trin 4 mindst 100 procent mere plads.

Derudover begynder tyskerne i større omfang at beskytte det tyske kødmarked mod udenlandske tilbud, for eksempel opfordrer den tyske producentforening ISN til at købe tysk svinekød frem for importeret svinekød for at stabilisere det tyske marked. Fra sommeren 2022 vil REWEgruppen, en af Tysklands største supermarkedskæder, kun tilbyde fersk svinekød, som opfylder 5xD-kravene, i deres butikker. 5xD står for født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland.

Den tyske omsætterorganisation VEZG støtter 5xD-kampagnen. VEZG vil ikke stoppe smågriseimporten fra udlandet, men opnå en højere pris for tyske smågrise. Ifølge VEZG er det rimeligt, at tyske smågriseproducenter skal få mere for deres smågrise end smågriseproducenter i udlandet, fordi produktionsomkostningerne er højere i Tyskland.

Danmark I sammenligning med de andre europæiske lande har den danske svineproduktion været meget stabil i de seneste år.

Arealkrav 0,825 m² /dyr (min. 10 % mere plads)

Arealkrav 1,05 m² /dyr (min. 40 % mere plads)

Arealkrav 1,5 m² /dyr (min. 100 % mere plads)

Traditionelt staldsystem

Staldopdrættet i gardinstald eller i staldsystem med adgang til udeareal.

Organisk beskæftigelsesmateriale bestående af grovfoder med ekstra halm (i form af strøelse eller foder) eller andet godkendt materiale Fodermiddel uden genmodificering

Staldsystem med permanent adgang til udeareal eller opdrættet på friland Organisk beskæftigelsesmateriale: Halm eller andet strøelsesmateriale

Deltagelse i et specielt dyrevelfærdsprogram påkrævet

Deltagelse i et specielt dyrevelfærdsprogram påkrævet

Organisk beskæftigelsesmateriale bestående af grovfoder

QS-godkendte fodermidler

Deltagelse i Initiative Tierwohl eller tilsvarende kvalitetssystem påkrævet

Fodermiddel uden genmodificering og min. 20% fodermiddel fra egen bedrift eller fra nærområdet

Aldis tidsramme for fersk kød

Kilde: Aldi

2025

Stop Haltungsform 1

2026

33 % Haltungsform 3 og 4

2030

Stop Haltungsform 2 100 % Haltungsform 3 og 4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

21

Fortsat fra forrige side Oftest var der en mindre stigning på cirka 1-3 procentpoint pr. år. Ifølge vores medlemsundersøgelse i april/maj er der heller ikke udsigt til, at dette vil ændre sig i de kommende år. Det betyder, at også slagtesvineproduktionen sandsynligvis vil stabilisere sig i Danmark.

Ligesom Spanien kæmper Danmark med en vanskeligere eksporthandel til Kina. Ifølge Danish Crown kan den stabile eksport til Japan og det øvrige Asien ikke kompensere for eksportunderskuddet til Kina og den seneste lockdown i Australien.

Frankrig / Italien I Frankrig og Italien er svineproduktionen forholdsvis stabil. Prismæssigt er begge lande kommet forholdsvis godt igennem sommeren. Dette skyldes, at begge lande ikke er meget eksportafhængige. Desuden var det nationale udbud ikke voldsomt, og turistområdet sørgede for positive impulser i efterspørgslen. Det er typisk for sæsonen, at slagtesvinenoteringen, især i de sydeuropæiske lande, ligger højest over sommeren.

nu. Alt i alt udgør disse bedrifter cirka 6,7 procent af den hollandske svineproduktion. Hollandske eksperter går ud fra, at bedrifterne er jævnt fordelt med hensyn til bedriftstype (smågriseproducenter, slagtesvineproducenter eller integrerede besætninger) og bedriftsstørrelsen.

Polen Det polske marked er et meget cyklisk marked. Det vil sige, at polakkerne typisk udvider produktionen i højkonjunkturen og reducerer produktionen i lavkonjunkturen. Den markante nedtur i den seneste svinetælling skyldes først og fremmest udbredelsen af afrikansk svinepest, specielt i den vestlige del af landet.

Udblik

I det hele taget er Europas svineproduktion således fortsat forholdsvis stabil. Det er imidlertid et problem, fordi forbruget af svinekød er faldende i Europa. Ifølge EU-Kommissionen er forbruget af svinekød faldet fra 34,5 kg pr. person i 2018 til 32,7 kg pr. person i 2020.

EU-Kommissionen prognosticerer, at forbruget vil fortsætHolland te med at falde til 31,9 kg pr. person i 2030. Det betyder, at I Holland tilbød den hollandske regering en præmie til Europa har en stigende overproduktion, som skal eksporsvineproducenter, som var villige til at stoppe produktioteres til tredjelande. nen og rive deres svinestald ned. Initiativets mål er at reduSå længe Kina eller andre lande aftager denne overprocere lugtgener. Mange svineproducer accepterede regerinduktion, er der ingen grund til bekymring. Hvis landene, gens tilbud om at ophøre med deres produktion, hvilket er som er nettoimportører af svinekød, imidlertid reducerer årsagen til det markante fald i den hollandske deres import, så sætter dette det europæiske marked svineproduktion i det seneste år. under pres. Specielt de eksportorienterede lande, som Alt i alt var der 502 svineproducenter, der søgte tilskudSpanien og Danmark, skal i dette tilfælde finde andre det, og 430 opfyldte alle krav. Ud af de 430 var der imidlerafsætningsmuligheder på det europæiske marked. Det tid 150, som senere hen takkede nej til tilbuddet. På den samme gælder for de store tyske slagterier, som tidligere måde er det kun 278 bedrifter, som stopper produktionen afsatte en større del af produktionen i udlandet, og som nu er afskåret fra eksporten til Slagtesvinenoteringer i Europa (2020 - i dag) DKK pr. kg de fleste tred16,00 jelande pga.

15,00 afrikansk svine14,00 pest i Tyskland.

13,00 ● 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 6,00

Spanien

Tyskland

Holland

Danmark

Frankrig

Kilde: Interessengemeinschaft der Schweinehalter Nord-Westdeutschland (ISN). Alle priser i DKK og ab gård.

Noteringerne er korrigerede for de enkelte landes afregningsforhold, klassificeringssystemer, transport med mere og kan derfor umiddelbart

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

uge

Er du også “skide” træt af grise, der hoster?

Tal med din dyrlæge om CLP MHYOGEN® - Ett uppdaterat vaccin med en ny aktuell stam av M. hyopneumoniae.

Nytt adjuvans sätter immunförsvaret i alarmberedskap.

www.ceva.dk - cevadanmark@ceva.com - Tlf. +45 7020 0283 SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

23

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: www.salfarm.com

klima for vækst Smågrise købes

Smågrise hver uge til eksport 25-35 kg

UDDAN

købes

NELSE

Fra vision til virkelighed

I MERVÆRD SKABER

hver uge til eksport 25-35 kg Større partier købes evt. på kontrakt Større partier købes evt. på kontrakt

Slagtesøer, orner og slagtegrise Slagtesøer, orner og slagtegrise afhentes hver uge efter nærmere aftale afhentes hver uge efter nærmere aftale

LARS FUGL & SØN  NORDLUNDE

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

54 93 90 12  51 35 99 69

Porcus - profilannonve.indd 1

hansenlarsen.dk

02-01-2019 10:47:14

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

BYGGERI TIL LANDBRUG

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

24

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Danske Svineproducenter

2022

www.moesgaard-meat.dk

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Danske Svineproducenter

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

25

Prognose:

Forventning om normalt år på grisemarkedet i 2022 Af Markus Fiebelkorn

2021 har været et hårdt år for danske svineproducenter.

Efter den store udbudspukkel på det tyske slagtesvinemarked var afviklet i begyndelsen af året, steg priserne hurtigt til et tilfredsstillende niveau. Imidlertid faldt priserne lige så hurtigt i sommers, da Kina reducerede landets import af svinekød fra EU. Med hensyn til de høje foderpriser ligger smågrisenoteringerne således p.t. på et katastrofalt prisniveau.

Prisudsvingene på grisemarkedet har aldrig været større.

Imidlertid må man ikke overse, at årsagen til disse prisud-

sving i de seneste år først og fremmest var eksterne faktorer, det vil sige afrikansk svinepest i Kina, udbredelsen af coronapandemien på verdensplan og afrikansk svinepest i Tyskland og Polen. Selvom vi p.t. stadigvæk kæmper med konsekvenserne i form af et overforsynet kødmarked, tyder meget på, at året 2022 igen bliver et mere normalt år på grisemarkedet.

Efterspørgsel på eksportmarkeder stabiliserer sig En helt afgørende faktor for prisniveauet i det kommende år er, hvordan efterspørgslen fra Kina udvikler sig.

Hollandske Rabobank konstaterer, at Kinas kraftige vækst

LaDS’ seneste prognose 2021 LaDS' prognose år 2021

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 316

kr. 450

kr. 253

kr. 230

kr. 312,25

Puljenotering* Nord-West (25 kg i euro)

€ 35,85

€ 50,69

€ 29,54

€ 24,00

€ 35,02

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 304

kr. 415

kr. 257

kr. 216

kr. 298,15

Nord-West (8 kg i euro)

€ 23,39

€ 33,25

€ 19,18

€ 15,50

€ 22,83

€ 1,31

€ 1,49

€ 1,33

€ 1,25

€ 1,35

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 400

kr. 463

kr. 384

kr. 309

kr. 389

kr. 9,77

kr. 11,19

kr. 9,45

kr. 8,50

kr. 9,73

kr. 10,72

kr. 12,14

kr. 10,40

kr. 9,45

kr. 10,68

1. kv. 2022

2. kv. 2022

3. kv. 2022

4. kv. 2022

GNS 2022

kr. 370

kr. 400

kr. 340

kr. 350

kr. 365,00

Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering SEGES' prognose år 2021 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling) Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

LaDS’ seneste prognose 2022 LaDS' prognose år 2022 Puljenotering* Nord-West (25 kg i euro)

€ 42,00

€ 48,00

€ 39,00

€ 40,00

€ 42,25

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 350

kr. 395

kr. 328

kr. 335

€ 352,01

Nord-West (8 kg i euro)

€ 27,40

€ 31,50

€ 25,40

€ 26,10

€ 27,60

€ 1,35

€ 1,50

€ 1,45

€ 1,30

€ 1,40

1. kv. 2022

2. kv. 2022

3. kv. 2022

4. kv. 2022

GNS 2022

kr. 332

kr. 393

kr. 436

kr. 436

kr. 399

Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling)

kr. 9,00

kr. 10,25

kr. 11,00

kr. 11,00

kr. 10,31

Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

kr. 9,95

kr. 11,20

kr. 11,95

kr. 11,95

kr. 11,26

Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering SEGES' prognose år 2022 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.:

blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ 26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Status: 04. oktober 2021 Status SEGES: 01. oktober 2021

i svineproduktionen i andet kvartal blandt andet skyldes likvidation af en del besætninger af frygt for afrikansk svinepest. Som konsekvens af lukkede sobesætninger i første halvår forventer Rabobank en lavere kinesisk produktion i tredje kvartal og deraf følgende stigende svinepriser i Kina.

Det amerikanske landbrugsministerium USDA prognosticerer, at Kinas svineproduktion igen vil falde i 2022, og at Kina derfor igen vil øge importen af svinekød. Ifølge USDA er det drastiske prisfald i Kina i de seneste måneder en konsekvens af nye udbrud af afrikansk svinepest i Kinas vigtigste produktionsområder. Den nuværende dårlige økonomi i den kinesiske svineproduktion vil føre til en lavere produktion i 2022. Ifølge USDA burde Kinas importbehov derfor stige igen.

I vores prognose går vi derfor også ud fra, at eksporten til Kina vil stige igen, og at kødeksporten til tredjelande således vil bidrage til at få afviklet den nuværende udbudspukkel på det europæiske kødmarked. Imidlertid regner vi ikke med, at eksporten til Kina vil stige lige så kraftigt som i 2019. Da Kina har genopbygget en stor del af landets svineproduktion efter udbruddet af afrikansk svinepest (ASF), forventer vi en normalisering og stabilisering på eksportmarkederne.

Overforsynet europæisk kødmarked Den største udfordring ligger i et overforsynet europæisk kødmarked. Svinekødet, som ikke kunne eksporteres til Kina, skal afsættes på det europæiske marked, hvilket resulterer i det enorme prispres. Efter et krisemøde med tyske politikere og repræsentanter fra branchen har flere tyske supermarkedskæder sat reklamekampagner i gang for tysk svinekød. Desuden afskaffes coronarestriktionerne i flere og flere lande. Vi forventer derfor, at forbruget af svinekød vil normalisere sig til næste år, og at den nuværende udbudspukkel på det europæiske kødmarked efterhånden kan afvikles i de kommende måneder.

Allerede nu stiger antallet af soslagtninger i Tyskland. De første tyske omsættere konstaterer desuden, at udbuddet på smågrisemarkedet begynder at falde. Statistisk set starter det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet midt i november måned. I vores prognose går vi derfor også ud fra, at smågrisepriserne begynder at stige i løbet af november måned.

vi derfor, at den tyske slagtesvinenotering vil normalisere sig i 2022. Imidlertid regner vi med, at den stadigvæk vil ligge lidt under gennemsnitsniveauet, fordi Tyskland fortsat er afskåret fra at eksportere til de fleste tredjelande.

Det forventede prisniveau på det tyske slagtesvinemarked begrænser prispotentialet på smågrisemarkedet. For tiden tyder de seneste statistikker og spørgeundersøgelser på, at den tyske smågriseproduktion vil falde kraftigere end den tyske slagtesvineproduktion i de kommende år.

Vi forventer derfor, at prisniveauet på smågrisemarkedet alligevel vil ligge på gennemsnitsniveauet af de seneste 20 år, selvom den tyske slagtesvinenotering sandsynligvis vil ligge under gennemsnittet.

Kina og Tyskland er jokere Selvom vi kan konstatere nogle stabiliserende tendenser, må man ikke overse, at markedet fortsat er præget af stor usikkerhed. Specielt de statistiske oplysninger fra Kina svinger meget og er ofte ikke særlig pålidelige. Desuden forventer vi store omvæltninger i Tyskland og en tydelig nedgang i den tyske svineproduktion. Markedet kan derfor altid overraske både i negativ, men også i positiv retning. ●

Udvikling i priser over tid German slaughter pig prices 2002-2021 € 2,20 € 2,00 € 1,80 € 1,60

1,40 €

€ 1,40 € 1,20 € 1,00 € 0,80

German piglet prices (North-West notation) 2002-2021 € 90,00

€ 80,00

€ 70,00

€ 60,00

Gennemsnitlige smågrisepriser i 2022 Alt i alt forventer vi et mere normalt og stabilt år i 2022, fordi konsekvenserne af de eksterne faktorer, som for eksempel ASF og corona, efterhånden aftager. Det er klart, at ingen smågriseproducent i Europa økonomisk kan overleve med en smågrisenotering på 200 kroner. Desuden er produktionsomkostningerne i andre europæiske lande typisk højere end i Danmark. Som udgangspunkt for prognosen forventer

€ 50,00

42 €

€ 40,00

€ 30,00

€ 20,00

€ 10,00

€-

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

27

Proteiner for fremtiden

Det forventes, at regeringen lancerer en ny proteinstrategi inden årsskiftet.

Bioøkonomipanelets rapport ”Proteiner for fremtiden” fra 2018, som formentlig er en vigtig inspirationskilde for det politiske arbejde, forholder sig til behovet for og produktionen af proteiner i de næste mange år.

I nærværende artikel viderebringes vigtige punkter fra Bioøkonomipanelets rapport.

Af Per Bardrum

Siden den industrielle revolution har verdens virksomtrends, følelser og hastværk. Skiftende danske regeringer heder produceret efter en lineær tankegang: Vi udvinder har modtaget input om bioøkonomien, siden det første råstoffer, producerer, forbruger og smider væk. Det har møde blev afholdt i Det Nationale Bioøkonomipanel i skabt en betydelig velstand i verden, men har samtidig december 2013. Panelet består af erhvervsrepræsentanter, resulteret i et stort træk på klodens ressourcer. Derfor forskere og NGO’er. Kommissoriet er løbende revideret og bliver vi nødt til at gentænke både vores produktion og senest i 2019. forbrug. Den lineære økonomi skal transformeres til en cirDet Nationale Bioøkonomipanel skal yde rådgivning kulær økonomi. Vi skal udnytte vores biologiske ressourcer om, hvor og hvorledes der bedst sættes skub i den videre på en ny måde så, det passer til de produktionsvilkår, som udvikling af nye, bæredygtige værdikæder inden for biofremtiden byder på. Det, der tidligere var affald, skal i langt økonomien i Danmark, til gavn for økonomien, beskæfhøjere grad fungere som værdifultigelsen, miljøet og klimaet. de input i nye produkter.

Bioøkonomien omfatter produkDanmark er et rigt samfund – tionen af vedvarende biologiske vores velstand er unik. Bagsiden ressourcer og omdannelsen af Jordens befolkning vil vokse fra 7 af mønten er, at det ville kræve tre disse ressourcer og deres affaldsmilliarder i dag til cirka 10 milliarder i kloder, hvis alle skulle leve, som vi strømme til produkter som fx 2050, og samtidig vokser den globale gør i Danmark. Vi har et ansvar, og fødevarer, foder, biomaterialer og middelklasse med 3 milliarder og dermed vi har mulighederne for at fremme bioenergi. også en stigende efterspørgsel efter den cirkulære udvikling.

Bioøkonomipanelet rådgiver skiftende regeringer

sunde og velsmagende fødevarer, der er produceret miljø- og klimavenligt.

Danmark som vækstcenter

For at være på forkant med udviklingen af bioøkonomien ønsker Rapporten ”Proteiner for fremtiden For at sikre en større selvforsyregeringen, at Danmark bliver et ningsgrad af protein inden for vækstcenter inden for viden, tekEU har Kommissionen besluttet at udarbejde en nologi og produktion. Udviklingsmulighederne for bioøkoEU-proteinplan. Når den nuværende fødevarenomien er perspektivrige men komplekse, idet den videre minister forventer at få vedtaget en ny proteinudvikling af bioøkonomien kræver innovation, koordinatistrategi, er det således ikke baseret på tidens on, regulering og tilpasning af produktions-, forarbejdnings-

28

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Bæredygtig bioøkonomi og afsætnings-/forbrugsleddet. i Danmark Det Nationale Bioøkonomipanel har Identifikationen og opdyrkningen af nye værdikæder er afgøDet er vigtigt at tænke på tværs, opstillet en overordnet vision for nye rende for at fremme bioøkononår potentialer skal realiseres. proteinværdikæder: mien og realisere potentialerne Derfor er partnerskaber, adgang ”Inden for 5 år kan alternative danske heri. til finansiering og en optimal proteinprodukter med bedre miljøDet Nationale koordinering af forskning og Bioøkonomipanel skal derfor udvikling centrale hjørnestene. og klimaaftryk matche eksisterende fokusere på at identificere Potentialet i et styrket samarproteinprodukter på både pris og erhvervspotentialerne inden bejde i hele proteinværdikæden kvalitet på centrale markedsområder for nye bioøkonomiværdikæer stort, fordi partnerskaber kan der, idet der samtidig skal tages skabe sammenhæng fra led til inden for foder og fødevarer.” højde for konsekvenserne af led og sikre, at udviklingen styrallerede eksisterende værdikækes og målrettes et kommercielt der. Derudover skal Det Nationale Bioøkonomipanel udarmarked. Skal vi lykkes med udviklingen i Danmark, er der bejde konkrete og ambitiøse anbefalinger til realisering af behov for samarbejder fra råvareproducenter over fordisse potentialer på måder, der fremmer vækst og beskæfarbejdningsvirksomheder, detailled, forbrugere og genantigelse, samt har gavnlig effekt på miljø og klima. vendelsessektoren – krydret med vidensinstitutioner.

Et eksempel på partnerskab er ”Dansk Insekt Netværk” Proteiner for fremtiden under INBIOM. Insekter er et nyt felt inden for foder- og Panelets centrale opgave er at fødevarer med store potentialer. anvise muligheder for konkrete I løbet af knap to år har netværtiltag, der lige fra den primære ket fået 188 medlemmer fra 144 produktion over forarbejdning til unikke virksomheder. Fokus er at Udvikling af en konkurrencedygtig forbrug kan fremme en ressourudveksle erfaringer, få input fra bioøkonomi kræver både private og ceeffektiv og bæredygtig udvikling forskere, inspiration fra udlandet offentlige investeringer og skal vise gode af nye værdikæder. Tiltag, der kan og få kontakt med finansieringsbusinesscases på længere sigt. føre til snarlig kommercialisering partnere. og eksport, har høj prioritet.

Rapporten ”Proteiner for fremtiden” Efterspørgslen efter I 2018 udgav bioøkonomipaproteiner stiger nelet en række anbefalinger i en rapport med titlen ”Proteiner for fremtiden”. Det er en rapDet globale behov for proteiner vil stige markant i takt port, der belyser de mange perspektiver ved behovet og med befolkningstilvækst, økonomisk vækst og stigende produktionen af proteiner i de næste mange år. købekraft, samt øget fokus på sundhed og livsstil. Proteiner I den offentlige debat har der hovedsaligt været fokus til foder er i dag en global handelsvare, hvis pris stort set på udfordringer med den importerede soja fra Sydamerika følger verdensmarkedsprisen på sojaprotein. Det fremtiog græsprotein. Et af de områder, hvor Danmark har muligdige marked for nye proteiner til foder skal derfor kunne heder for at skabe et konkurrencemæssigt forspring inden konkurrere med soja på pris og foderkvalitet. Der er en tenfor bioøkonomien, er udvikling af nye proteinværdikæder. dens til, at foderproteiners etiske, miljø- og klimamæssige Hermed menes udvikling af nye proteintyper som græsser fodaftryk i stigende grad bliver konkurrenceparametre i og insekter, nye forarbejdningsteknologier og nye produkden globale handel. I EU er der ikke balance mellem proter inden for blandt andet foder og fødevarer. duktion og forbrug af proteiner. Det betyder blandt andet,

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

29

Fortsat for forrige side at der hvert år importeres cirka 27 millioner ton soja, der primært anvendes til foder. For at sikre en større selvforsyningsgrad af protein inden for EU har Kommissionen besluttet at udarbejde en EU-proteinplan.

Potentiale råvarer

Kartofler Danske kartoffelavleres andelsselskab, KMC, omsætter mere end 1 million ton stivelseskartofler, der dyrkes på 26.000 ha landbrugsjord. Kartoflerne indeholder 75 procent saft, der først og fremmest indeholder stivelse, men også protein. Proteindelen raffineres til et foderprodukt, der har en eftertragtet sammensætning af essentielle aminosyrer.

Ved at have et bredt fokus på råvaregrundlaget sikres de bedste forudsætninger for at udnytte og udbygge værdikæden for proteinproduktion. Dette kræver, at der bliver sat øget fokus Det totale globale forbrug af animalsk på, hvordan vi kan producere og protein fra 2007 til 2030 kan stige med udnytte de mange typer biomascirka 70 pct., og der forventes desuden se optimalt og dermed høste de en stigning i efterspørgslen efter økonomiske og miljømæssige vegetabilske proteiner til fødevarer. fordele ved en bæredygtig biomasseproduktion.

Valle

Når der produceres ost, er der en sidestrøm af valle. Traditionelt blev valle betragtet som et restprodukt, der blev hældt ud på marken eller brugt som foder. I dag raffineres vallen til højværdiproteinprodukter og laktose. Proteindelen bruges for eksempel til modermælkserstatRapporten ”Proteiner for fremtiden” ning, sportsernæring og ingredienHestebønnesorter ser til fødevare- og medicinalinduHestebønner har et stort potentiale som proteinafgrøde, strien. Værdien af valleproteinerne er højere end den del primært til dyrefoder. Bønnerne skal gøre det økonomisk af proteinerne, der går til osteproduktion. Derfor er man favorabelt at producere hestebønneprotein lokalt fremfor begyndt at udforske muligheden for at hente proteinerne at importere sojabønneprotein. I Danmark er det første direkte fra mælken frem for gennem osteproduktion. mål at dyrke 100.000 ha.

Yes, we can!

Flerårige græsser Ny forskning viser, at det potentielt er muligt at fordoble tørstofproduktionen pr. ha ved at omlægge til græsafgrøder. Frøvirksomheden DLF oplyser, at forædling af græs hidtil har haft fokus på foder og frø, men at der er basis for yderligere forædling af græssorter, der skal indgå i proteinproduktion.

Insekter som proteinkilde Insekter egner sig godt til at konvertere organiske spild- og biprodukter fra fødevareindustrien til protein, olie og gødning. Larverne fodres med lavværdibiomasse, der ikke kan anvendes som fødevarer eller kun i ringe grad kan anvendes direkte som foder til andre husdyr. Produktion af 1 kg protein fra insekter udleder cirka 100 gange færre drivhusgasser sammenlignet med produktion af 1 kg protein fra oksekød. Samtidig er vandforbruget omkring 1500 gange mindre. Input af 100 kg foder bliver til 6-7 kg ko eller 16-17 kg gris, mens det næsten bliver til 60 kg insekter.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Det Nationale Bioøkonomipanel anviser mange veje til at nå målet om at bruge den danske knowhow til at skabe en bæredygtig proteinproduktion. En produktion, der er optimal for miljø og klima, samtidig med at den er økonomisk bæredygtig og markedsdrevet. Det er nu op til folketinget at tage de modige skridt i den rigtige retning og sikre, at der er rum til partnerskaber, adgang til finansiering og en optimal koordinering af forskning og udvikling af centrale hjørnesten.

Potentialet i et styrket samarbejde i hele proteinværdikæden er stort, fordi partnerskaber kan skabe sammenhæng fra led til led og sikre, at udviklingen styrkes og målrettes et kommercielt marked. Hvis udviklingen skal lykkes for os i Danmark, er der behov for politisk opbakning og samarbejder fra råvareproducenter over forarbejdningsvirksomheder, detailled, forbrugere og genanvendelsessektoren – krydret med vidensinstitutioner.

Bliver landbruget og følgeindustrien behandlet med den respekt, som erhvervet med rette fortjener, er vi klar til store forandringer. ●

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

KONT A

KT

Søren mobil Jacobsen : 22 20 99 42

Vi leverer den nødvendige ekspertise

FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK Vi har styr på foderløsningen – Du gør forskellen i stalden Skal fravænning uden medicinsk zink lykkedes med det optimale resultat, skal man ud over foderets sammensætning have fokus på: •

Fodringsstrategien før og efter fravænning

•

Management i forbindelse med fravænning

•

Rengøring, desinfektion, vandkvalitet osv.

Med færdigfoderet PrimeFeed Safe, får du en gennemtestet foderløsning, til fravænning uden medicinsk zink.

Vi hjælper gerne med at se på de optimeringsmuligheder, der er på din bedrift.

VS210201

Vil du vide mere, kontakt din salgskonsulent eller DLG-kundecenter på telefon 3368 6000

GENNEMPRØVET KVALITET

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

31

Kunne vi bare sende PRRS hen, hvor peberet gror Der er mange fordele ved at sanere for PRRS: Mindre antibiotikaforbrug, lavere dødelighed og bedre bundlinje, oplyser sektordirektøren for Seges Svineproduktion, der gerne ser PRRS-forekomsten reduceret i Danmark.

Af Anne Wolfenberg

Mund- og klovsyge, afrikansk svinepest (ASF), klassisk svinepest, Aujeszky etc., 12 grimme husdyrsygdomme er der på en liste fra verdens dyresundhedsorganisation, OIE, hvoraf grise kan smittes med de fleste, men hvor sygdommene enten aldrig har været konstateret i Danmark, eller som vi er sluppet af med igen.

Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, viste denne liste ved Landsforeningens bankseminar i september. En liste han brugte til at illustrere, at når først danske svineproducenter har fjernet en sygdom i Danmark, er vi også rigtigt gode til at holde den ude af landet.

besætninger i Danmark, der er smittet med PRRS, er stigende, fortæller Christian Fink Hansen, som på godt jysk betegner det som ”træls”.

- Det er træls, fordi det går ud over besætningernes bundlinje, og fordi det giver højere dødelighed og øger forbruget af antibiotika, fortæller direktøren og henviser til såvel erfaringer fra praksis samt fra undersøgelser foretaget i 2011, 2013 og 2015.

Ikke mindst gør han opmærksom på de store tab, som nogle svineproducenter led, da de blev smittet med den nye PRRS-variant via sæd fra ornestation Hatting Horsens i sensommeren 2019.

Antibiotikaforbruget er en anden årsag til, at Christian Fink Hansen ønsker PRRS hen hvor peberet gror.

Mindre antibiotika uden PRRS Vi er gode til at holde grimme sygdomme fra døren Ifølge Christian Fink Hansen skyldes det de systemer omkring forebyggelse og biosikkerhed, som vi har sat op i Danmark, og som netop har bidraget positivt til danske svineproducenters bundlinje.

Listens tydelige sprog, sammen med den kendsgerning, at vi har formået at få udryddet vildtlevende vildsvin i Danmark, betyder, at direktøren udtrykker sig fortrøstningsfuldt i forhold til at forhindre smitte med ASF i Danmark. Og hvis ulykken alligevel skulle være ude, så vil vi, i modsætning til andre lande, være i stand til at rydde op hurtigt, vurderer direktøren.

Men den historie, som listen fortæller, er også en anden grund til, at Christian Fink Hansen er fortrøstningsfuld, når det gælder danske svineproducenters mulighed for at få reduceret forekomsten af PRRS i Danmark.

- Når man ser på forbruget af antibiotika til grise i Danmark, så ligger vi lavt i forhold til andre lande i EU, men der er dog stadig en politisk forventning om, at vi sænker forbruget yderligere, påpeger Christian Fink Hansen.

Fra 2019 til 2020 steg produktionen af grise i Danmark, og det medførte en stigning i det totale forbrug af antibiotika, og derfor gjorde Christian Fink Hansen det klart, at danske svineproducenter ikke kommer til at leve op til det politiske mål om en reduktion på to procent årligt fra 2019 til 2022, som var resultatet af Veterinærforlig III. - Det kommer ikke til at ske, fastslog

PRRS går ud over besætningernes bundlinje, og det giver højere dødelighed og øger forbruget af antibiotika, påpegede Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, der, ved Landsforeningens bankseminar i september, argumenterede for en nødvendig reduktion i forekomsten af

PRRS koster bundlinje - Vi må bare konstatere, at antallet af 32

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

PRRS på landsplan.

12 grimme husdyrsygdomme er der på denne liste fra verdens dyresundhedsorganisation, OIE, hvoraf grise kan smittes med de fleste, men hvor sygdommene enten aldrig har været konstateret i Danmark, eller som vi er sluppet af med igen. Listen illustrerer ifølge Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion, at når først danske svineproducenter har fjernet en sygdom i Danmark, er vi også rigtigt gode til at holde den ude af landet.

direktøren med henvisning til udfasningen af medicinsk zink medio 2022, hvilket bliver vanskeligt uden en stigning i forbruget af antibiotika.

- Derfor leder vi efter andre metoder til at få sænket antibiotikaforbruget, og det er her, en reduktion i den nationale forekomst af PRRS kommer ind i billedet.

Fordelen ved en sådan reduktion er også en forventning om en reduktion i pattegrisedødeligheden, som er en anden parameter, hvor der er et politisk pres på erhvervet.

sige, at totalsanering er betydeligt dyrere end delsanering, hvor man typisk kan undgå faringsstop.

Derfor anvendes totalsanering især i avlssystemet og i tilfælde, hvor man har flere sygdomme, man vil til livs på en gang. Fx hvis man også vil sanere for ondartet lungesyge, mens delsanering er oplagt for at blive fri for PRRS og mycoplasma.

- Vi foretager i Danmark omkring 150 delsaneringer årligt. Det vil sige, at vores dyrlæger har rigtigt godt styr på det, fremhæver Christian Fink Hansen.

PRRS-negativ – lavere dødelighed Ingen konkrete planer endnu - Efter indførslen af avlsmålet LG5 i 2004 har vi set et fald i den totale pattegrisedødelighed, men det er desværre gået Sektordirektøren ville gerne have fortalt om en national den forkerte vej siden 2016/2017, fortæller Christian Fink plan for reduktion af PRRS i Danmark, men det lod sig desHansen, der har en fagligt velbegrundet værre ikke gøre på daværende tidspunkt: formodning om, at en reduktion i fore- Vi er desværre ikke så langt, som vi komsten af PRRS på landsplan også vil kunne ønske, men vi er flere aktører i kunne få det tal i den rigtige retning. det her, så de præcise planer for, hvorEndelig er der det økonomiske aspekt: Vi må bare konstatere, at dan vi ønsker at reducere forekomsten - Ved at ændre status fra PRRS-positiv af PRRS, må I desværre have til gode, antallet af besætninger i til PRRS-negativ vil man med lidt købsagde Christian Fink Hansen i sit indDanmark, der er smittet med mandsregning kunne hæve prisen med læg til de omkring 80 bankfolk ved PRRS, er stigende en 20’er for en eksporteret smågris, hvilLandsforeningens bankseminar i sepChristian Fink Hansen ket vil betyde et plus på omkring 124 miltember. lioner kroner årligt for hele branchen.

Indlægget var derfor en bred orien- Sanering for PRRS på en enkelt bedrift vil altså give et tering med emner lige fra klima, miljø, dyrevelfærd, dokuplus på den enkeltes bundlinje, konkluderer Christian Fink mentationskrav samt kommende dyrevelfærdskrav til Hansen. tyske svineproducenter.

Efter den konstatering, er det næsten kun et spørgsmål Tyske krav påvirker i Danmark om, hvorvidt den enkelte svineproducent bør vælge totalsanering eller delsanering.

De nye, tyske krav til dyrevelfærd kan du læse mere om på side 20-22.

Danske dyrlæger er mestre i saneringer Christian Fink Hansen lagde dog ikke skjul på, at han for- For en besætning med 1.000 søer koster en totalsanering venter, at de nye, tyske krav, i nogen grad vil sætte danske omkring halvdelen af dækningsbidraget på årsbasis. Det vil producenter under pres. ● SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

33

VI TILBYDER:  Formidling af 7-30 kg grise  Etablering af griseringsaftaler i ind– og udland  Omsætning af grise i Danmark  Omsætning af grise til eksport til Rumænien, Ungarn, Tyskland og Polen

Ring for uforpligtende tilbud til: Verner Bøjtang

 Slagtesvin købes

Tlf. 20 99 52 16

Bohdan Hrytsovka

 Slagtesøer købes

Tlf. 26 75 32 54 www.grisvest.dk www.facebook.com/grisvest.dk

 Tilbud på transport gives  Har egen eksportstald

Griseformidling Vest ApS Rådgivning til den professionelle landmand

Miljørådgivning af høj kvalitet: få optimalt udbytte af den nye husdyrlov udnyt det fulde potentiale på din ejendom miljøansøgning af husdyrbrug revurdering af eksisterende miljøgodkendelse ansøgning efter anmeldeordningen miljøvurdering før ejendomshandel

Telefon: +45 31 34 07 17

34

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

•

Kontakt Max Jakobsen

www.maxjakobsen.eu

•

mjb@maxjakobsen.eu

TN70

Kan man avle sig til bedre dyrevelfærd?

Reduceret forekomst af skuldersår Øget pattegriseoverlevelse Forbedret holdbarhed

Bedre benstyrke Kimmie Nissen, telefon +45 30 22 81 90 kimmie.nissen@topigsnorsvin.com

Maria Frandsen, telefon +45 30 29 43 81 maria.frandsen@topigsnorsvin.com

topigsnorsvin.dk Karl Johan Møller Klit, telefon +45 30 29 49 61 karl.johan.klit@topigsnorsvin.com SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

35

Hvad kan få unge mennesker til at opfatte

Elever giver deres besyv med...

Mange af jer kender det sikkert: Det er vanskeligt at skaffe medarbejdere og elever, og tallene taler deres tydelige sprog: Der er elevflugt fra svinelinjerne på landbrugsskolerne. Men hvad er det, der skal til for at gøre svineproduktion til et attraktivt erhverv, som tiltrækker dygtige, unge mennesker? Eleverne på svinelinjen på Grindsted Landbrugsskole – dvs. to stk. - har på disse sider fået mulighed for at give deres bud på, hvad det er, der skal til.

Jeg synes, det er kedeligt at arbejde med svin Af Anna Noy Behrle, EUX-elev på Grindsted Landbrugsskole

Ensformigt arbejde

Gården, jeg arbejdede på, har blå SPF og cirka 620 søer. Efter Jeg hedder Anna Noy Behrle. Jeg går på EUX-linjen på at have arbejdet på gården i nogle måneder, syntes jeg at Grindsted Landbrugsskole, og sidste år var jeg i praktik på det var blevet kedeligt, da det var det samme jeg skulle en svinegård i Midtjylland. lave hver dag. Som elev ved jeg ikke ret Jeg startede EUXmeget om svineproduktion, og derfor Landbrugsuddannelsen med tanken har jeg behov for at lære noget mere om om at blive dyrlæge, jeg havde ingen det. Derfor syntes jeg, at arbejdsgiveren erfaring indenfor landbruget, og jeg var skal sørge for mere varierede opgaver.

Efter at have arbejdet på ikke vant til at lave så mange fysiske Jeg kunne især tænke mig at få opgaver gården i nogle måneder, syntes aktiviteter, såsom at køre traktor, arbeji farestalden, for det er der, man kan for jeg at det var blevet kedeligt, de i værkstedet og bygge en masse alvor lære noget om griseproduktionen. da det var det samme jeg ting. Så det var en helt ny verden, jeg skulle lave hver dag Det skal gøres mere blev kastet ud i.

Anna Noy Behrle

Grise er spændende dyr Selvom køer er mere rolige end grise, valgte jeg at arbejde med svin, fordi jeg altid har været mere interesseret i svin end i kvæg. Svin er en af de mest intelligente dyr på jorden, og de er sociale dyr. De knytter sig let til mennesker, og de er meget nysgerrige. Det var jeg interesseret i at opleve lidt nærmere.

spændende at passe grise

Som allerede nævnt er min plan at blive dyrlæge. Men hvis landbrugserhvervet skal fange de unges interesse, synes jeg, at der skal være mere varierede opgaver og udfordringer, sådan at de unge føler, de lærer noget nyt og får anvendt det, de har lært i skolen. ●

- Jeg har valgt at vise en

36

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

dybstrøet løbestald, som har

- Jeg kunne især

den fordel, at der ikke skal

tænke mig at få

muges ud i lang tid. Det unik-

opgaver i farestal-

ke system fungerer i harmo-

den, for det er der,

ni med miljøet, eftersom det

man kan for alvor

bløde gulv fungerer som en

lære noget om grise-

naturlig kompost, der skaber

produktionen, siger

varme, og det er ideelt i vin-

EUX-elev Anna Noy

termånederne. (Privatfoto)

Behrle. (Privatfoto)

svineproduktion som et attraktivt erhverv?

Laura Elisabeth

Jeg elsker svin - men flere danske elever er nødvendigt Af Laura Elisabeth Westergaard Hansen, EUX-elev på Grindsted Landbrugsskole

Mit navn er Laura Elisabeth Westergaard Hansen. Jeg er 17 år gammel og går på EUX-linjen på Grindsted Landbrugsskole. Jeg har valgt EUX, fordi jeg senere i mit liv gerne vil være dyrlæge.

I starten, da jeg skulle beslutte mig for, om det skulle være kvæg eller svin, spurgte jeg mig selv: ”Hvad er mest interessant i forhold til, hvad du vil”? Derefter besluttede jeg mig for at arbejde med svin.

Westergaard Hansen holder blandt andet af at arbejde i drægtighedsstalden.

(Privatfoto)

er der mange forskellige former for svinebesætninger, både inde og ude.

Derfor tror jeg, at svineproduktion vil være et erhverv, der fortsat vil eksistere. Hvis ikke i Danmark, så i hvert fald andre steder i verden.

Fortæl, hvor godt det er!

Jeg synes personligt, det er hyggeligst at arbejde på en gård, der Godt, men hårdt har flest danske ansatte, fordi Hvis en svinebonde skal reklamere De sidste 11 måneder har jeg man så får en bedre læring inden for sig selv, vil det være en god ide at været i praktik i en avls- og opforfor faget. Det er derfor, jeg synes, sætte fokus på, at vi har mere normale meringsbesætning med svin. det er ærgerligt, at der er så få arbejdstider fx klokken 7-16 – i forhold Selve svineproduktionen har jeg danske svineelever på de danske til kvægbønder, der har mere skæve valgt for at få mere forståelse for landbrugsskoler. arbejdstider sygdomme og medicinbehandHvis en svinebonde skal reklalinger i forhold til min drøm om at mere for sig selv, tænker jeg, at Laura Elisabeth Westergaard Hansen blive dyrlæge. det ville være en god ide at sætte På den gård hvor jeg arbejdede, fokus på, at vi har mere normale havde vi omkring 330 årssøer. Der er arbejdstider - fx klokken 7-16 – i formange forskellige opgaver, og der er hold til kvægbønder, der har mere ikke to dage, der er ens. Det gør det skæve arbejdstider - fx klokken 5-10 mere spændende at arbejde. og igen klokken 16-19. Svinebønder er derfor et godt forbillede for de andre Fordele og ulemper landbrugserhverv, præcis fordi vi har Arbejdet med svin er hårdt, men der mere normale arbejdstider. kommer flere og flere tiltag, der gør Jeg vil sige, at jeg er meget glad for, det meget nemmere at være i staldeat jeg valgte svin, fordi jeg har udviklet ne. Man kan sagtens se forskel på, om mig både fagligt og personligt. ● det er en ny eller en gammel stald, man arbejder i. I de nye stalde er der flere redskaber, der skåner kroppen.

Laura Elisabeth Westergaard I den stald jeg var i (en gammel Hansen holder af at arbejde i stald), var der hjælpemidler, men ikke farestalden. (Privatfoto) så mange som i nye stalde. Derudover SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

37

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

38

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

salg@danbox-group.com

Fokus på hele værdikæden Som et af verdens stærkeste avlsprogrammer er vores mål at udvikle exceptionel genetik, der resulterer i avlsog produktionsdyr i verdensklasse, som bidrager til værdifulde resultater hos vores kunder.

Vores avlsprogram er kendetegnet ved vores fokus på hele værdikæden fra genetisk udvikling til fødevareproduktion.

Dette fokus gør os i stand til at udvikle genetik, der

tilgodeser og skaber værdi for alle aktører på tværs af værdikæden.

Med søer, der føder et stort antal levendefødte pattegrise karakteriseret af en høj vækstrate, et lavt foderforbrug og en god kødprocent, sikrer vi effektive grise, der styrker både vores kunders forretning samt branchen gennem et højere afkast og solid genetisk fremgang. www.danishgenetics.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

39

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

40

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Your business. Our DNA.

DanBred Hybrid YTIVEGNOL DOOG

HEALTH AND VETERINARY SERVICES

FANTASTISKE MODEREGENSKABER

LANG HOLDBARHED OG PRODUKTION

MEGET HØJ FERTILITET

FODEREFFEKTIVT AFKOM

AI

NOISREVNOC DEEF LAMITPO

MEGET STORE KULD

BÆREDYGTIG SVINEPRODUKTION HIGH-QUALITY MEAT

SRETTIL TSUBOR DNA EGRAL

Find den mest frugtbare krydsning til slagtesvinsproduktion på

danbred.com/our-dna DK_Annonce_A4_Hybrid_Red.indd 1

03-03-2021 13:14:31

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

41

Hæve-sænke gulv kan ikke redde pattegrisene alene Seges Svineproduktion har testet, hvorvidt et hæve-sænke- Blandt de pattegrise, der dør som følge af klemning, gulv i farestien kan beskytte grisene mod klemning, når klemmes langt størstedelen, fordi de er sultne og prøver soen lægger sig. Afprøvningen viste, at der ikke var forskel at få mælk ved soen. Hertil kommer grise, der er kolde og på grupperne på pattegrisedødelighed, som var 1 pattegris søger varme hos soen, fortæller Trine Friis Pedersen, konpr. kuld i begge grupper fra faring indtil dag fire efter faring. sulent i Seges Svineproduktion, og fortsætter: Fra faring og indtil kuldudjævning døde der 0,3 patte- Da vi i denne afprøvning fandt, at pattegrisene blandt grise pr. kuld. Efter kuldudjævning og frem til dag fire efter andet dør senere af sult, er det relevant at spørge: Skal vi faring døde der 0,7 pattegrise pr. kuld. forebygge, at pattegrisene klemmes ved at sørge for, at Obduktion af pattegrisene viste, at 62-66 procent af de pattegrisene ikke er sultne og kolde, eller skal vi gøre det døde grise døde som følge af klemning før kuldudjævning. mere besværligt for soen at klemme pattegrisene? For Fra kuldudjævning til dag 4 var 80 procent af de døde vi løser ikke problemet med klemning ved at etablere pattegrise døde som følge af klemning, når hæve-sænkehæve-sænkegulv i farestierne, da udfordringerne er, at gulvet ikke var aktiveret, og 69 procent af pattegrisene er sultne og kolde. ● de døde pattegrise døde som følge af klemning, når hæve-sænkegulvet var gris Kort nyt om den lille aktiveret. Hæve-sænkegulvet forhindDu kan se 2021 rede 0,1 gris pr. kuld i at blive klemt en video om Fagligt Nyt 21. september sen Dorthe Poulsgård Frand under soen, men lige så mange ekstra afprøvningen grise døde efterfølgende, blandt andet på Seges.tv af sult. her:

Effektiv fodring med øget aminosyreind Flere forsøg tyder på, at behovet for fordøjelig aminosyre pr. kg tilvækst hos smågrise og slagtesvin er nogenlunde konstant uanset foderudnyttelse.

Seges Svineproduktion har derfor undersøgt, om en god foderudnyttelse hos slagtesvin kan øge produktionen ved at hæve foderets protein- og aminosyreindhold.

- Afprøvningen viste, at besætninger med god foderudnyttelse vil kunne opnå en højere produktionsværdi ved at hæve aminosyrekoncentrationen i foderet i forhold til et aminosyre- og proteinniveau. Det svarer til en ændring fra cirka 7,7 til 9,0 gram fordøjeligt lysin pr. foderenhed, fortæller Niels Morten Sloth, chefforsker i Seges Svineproduktion.

42

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Et øget aminosyreniveau og medfølgende essentielle aminosyrer og protein kan kun forbedre foderudnyttelsen i en størrelsesorden, der måles på 2. decimal, nemlig 0,02 FEsv pr. kg. tilvækst. Der var ikke vekselvirkning mellem køn og aminosyrekoncentration, og derfor gælder det både for so- og galtgrise.

- Afprøvningen viste, at slagtegrise præsterer bedre med en god foderudnyttelse med hævet aminosyre- og proteinindhold i forhold til den norm, der er anbefalet ved landsgennemsnitlig foderudnyttelse. Dette gælder både for fodring med våd- og tørfoder, og det er allerede indarbejdet i Normer for Næringsstoffer, siger Niels Morten Sloth og fortsætter:

Økonomi i produktion af hangrise I flere europæiske lande er der en øget interesse for produktion af hangrise for at forbedre dyrevelfærden. Nogle hovedmarkeder for dansk svinekød ønsker ikke kød fra hangrise af frygt for, at kød med hangriselugt kommer ud til kunder. Er der en gylden middelvej for standardiseret til en indsættelsesvægt på både svineproducenterne og kunderne?

30 kg og en slagtevægt på 89 kg, fortæller Metoden kan være vaccination af hangrise Michael Groes Christiansen, specialkonsuved cirka 30 kg og igen 4-6 uger før slagtlent i Seges Svineproduktion.

Med de nuværende ning med anti-gonadotropin-releasing-horHangrise og Improvac-vaccinerede hanafregningspriser er der mone (GnRH) – nok bedre kendt som grise har en lavere produktionsomkostning plads til 14 procent Improvac. i forhold til galte på henholdsvis 0,61 og frasorterede hangrise og Vaccinen virker ved at reducere produk0,11 kr./kg slagtekrop.

2 procent vaccinerede tionen af de hanlige kønshormoner, så de Ifølge chefforsker fra Seges hangrise. bliver næsten ligesom galte i den sidste tid Svineproduktion Hanne Maribo er der en inden slagtningen. Fordelen ved at anvende væsentlig lavere risiko for hangriselugt og vaccinen er, at hangrisenes bedre produktionsegenskaber frasortering ved Improvac-grise. Med de nuværende afregi form af bedre vækst, foderudnyttelse og højere kødindningspriser er der plads til 14 procent frasorterede hangrise hold bevares indtil kort tid før slagtning. og 2 procent Improvac-vaccinerede hangrise.

Det kan lyde som en relativt nem løsning, men Beregningerne viser, at økonomien ved vaccinerede spørgsmålet er, om det kan svare sig økonomisk? Seges hangrise er på niveau med galtgriSvineproduktion undersøgte, om frasorteringsprocenten seproduktion med de nuværende af immunokastrede hangrise kombineret med produktiafregningspriser og vilkår. ● onsomkostningerne kan dække prisen for vaccinationen.

- Der blev udarbejdet en cost-benefit-analyse for galte, hangrise og immunokastrerede hangrise (dvs. grise vacciDu kan læse undersøgelsens neret med Improvac, red.), og produktionsresultaterne blev resultater i detaljer her:

dhold - Afprøvningen blev gennemført i to besætninger primært med vådfoder og nogle stier med tørfoder.

Besætningerne var særligt udvalgt, da de havde opnået god foderudnyttelse på mindre end 2,6 foderenheder pr. kg tilvækst før forsøget.

Det kan være væsentligt at kigge på andre faktorer, som spiller ind, når der er tale om effektiv fodring. Blandt andet udgifterne ved de forskellige aminosyre- og proteinkoncentrationer set i forhold til forskellige kategorier af foderudnyttelse.

- Økonomien beregnes i forbindelse med revision af normsættet, som foregår mindst en gang om året.

Det optimale aminosyreniveau til slagtesvin afhænger af prisforholdene og primært priserne for korn, proteinfodermidler og grisekød, lyder det fra Niels Morten Sloth.

I Fodermiddeltabellen kan man indtaste sine egne aktuelle priser for korn, sojaskrå og svinenotering og få beregnet, hvad det optimale aminosyre- og proteinniveau for ens bedrift er. ●

Tabellen kan hentes her:

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

43

APV – hvad skal det være til for?

Hvorfor skal vi lave APV, og hvad får jeg ud af det?

Det er lovpligtigt at udarbejde en arbejdspladsvurdering – i daglig tale en APV. Hvorfor skal vi lave APV, og hvad får jeg ud af det?

Det er lovpligtigt at udarbejde en arbejdspladsvurdering – i daglig tale en APV, hvis du har ansatte. Også selvom det kun er én ansat, eller det kun er sæsonarbejdere.

Lige så snart noget er lovpligtigt, lyder det måske mere som pisk end gulerod, men der er faktisk også fordele for virksomheden ved at have arbejdspladsvurderingen i orden.

Det handler blandt andet om at gøre ens virksomhed til en attraktiv arbejdsplads og en måde at tiltrække medarbejdere, og det gør man, hvis forholdene er i orden, og medarbejderne føler sig beskyttet.

Ligesom i så mange andre forhold er det ofte en mental proces, hvor alting går nemmere, hvis man systematiserer sit arbejde og beslutter, at processen og resultatet ikke er en fjende men en ven.

Når man laver sin APV, kommer der ofte nye ideer og forslag frem til arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø på bedriften, ligesom der ofte kommer forslag på bordet, der kan optimere arbejdsgange og lignende i dagligdagen.

Endelig skal man heller ikke kimse ad økonomiske fordele ved at have tingene i orden, hvis Arbejdstilsynet kom-

Vidste du at…

Fakta om APV i landbruget • Det er et lovkrav, at alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en APV, også selvom der for eksempel kun er én ansat eller sæsonarbejdere.

• APV’en skal opdateres mindst hvert tredje år. Den skal være skriftlig og skal kunne fremvises, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.

• Derudover er det lovpligtigt at afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse med medarbejderne. mer på besøg, eller hvis ulykken skulle ske. Hvis APV’en er i orden, sparer du omkostninger ved ulykker og erhvervssygdomme. Der er set eksempler på bøder på 10.000 kroner, hvis APV’en ikke var i orden.

Sidst, men ikke mindst, er der mange, der oplever større arbejdsglæde, motivation og produktivitet hos medarbejdere og faldende sygefravær. Ofte bliver det også nemmere at fastholde medarbejderne.

Især i landbruget er det vigtigt at have styr på sikkerhed og arbejdsmiljø, eftersom det er et risikobetonet erhverv med store dyr og maskiner og periodevis lange og travle arbejdsdage.

Du kan læse mere om APV i næste nummer af Svineproducenten. ●

et svar for, at arbejdsmiljø • Arbejdsgiveren har an en. på en virksomhed er i ord n arbejdsgiveren et lever op til reglerne, ka iljø sm ejd arb e ikk is Hv • lende APV til ansvar gælder for alt fra mang straffes med bøde. Det af påbud. nglende efterkommelse for arbejdsulykker og ma mheden er den, medmindre virkso bø en ed mh kso vir får • Typisk n tilfalder ejeren. personligt ejet og bøde tale om grove anmeldelse, hvis der er liti po ske så og n ka r De • smiljøloven. overtrædelser af arbejd

44

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

Undgå at tage mobiltelefonen med i stalden Kan det anbefales, at medarbejderne tager deres telefon med i stalden, eller skal de helst lade være med det?

for eksempel skolen eller børnehaven naturligvis ringe til, hvis det skulle være nødvendigt.

Det må være en naturlig ting at tilbyde en arbejdstelefon i stalden ligesom i andre erhverv.

Nogle af vores medlemmer har det stående i deres medarbejderhåndbog eller ansættelseskontrakt, at man ikke tager telefonen med i stalden, men at man i stedet får udleveret en arbejdsgiverbetalt staldtelefon. I besætninger, hvor man for eksempel bruger Cloudfarms, er det alligevel nødvendigt at udlevere staldtelefoner, så på den måde er det to fluer med ét smæk.

Derimod skal man ikke tro, at en arbejdstelefon kan være en måde at forhindre sure medarbejdere i at filme og dele billeder, som du ikke ønsker. Man kan godt opstille regler for, hvad man må og ikke må på arbejdspladsen, men det hjælper ikke, hvis samarbejdet er kørt af sporet.

Der er kun ét virkeligt værn mod uønsket adfærd, og det er at sørge for en god arbejdsplads med ordnede forhold og en god tone, hvor problemerne klares i tide i en konstruktiv dialog. ●

Det er en god idé, at medarbejderne lader deres egen telefon blive uden for stalden, da det er beskyttelse af både virksomhed og medarbejdere.

Pga. risikoen for at bringe husdyr-MRSA ud af stalden råder Statens Serum Institut til, at man bør undgå at bringe ting ud og ind af stalden, som for eksempel mobiltelefoner.

Men vi kan nævne flere gode grunde som corona, influenza og afrikansk svinepest. Ergo er det ubetinget beskyttelse af både medarbejdere og virksomhed.

Som et eksempel kan en medarbejders barn spille på den samme telefon i fritiden, som medarbejderen har haft med i stalden. Det er en perfekt måde at flytte smitte rundt. I de fleste tilfælde sker der ikke noget ved det, men der er ingen grund til at friste skæbnen.

Måske ønsker medarbejderne heller ikke, at deres telefon lugter af gris. Derfor kan det faktisk være et arbejdsgode, at man som medarbejder får stillet en personlig telefon til rådighed i stalden. Den kan medarbejdernes børn eller

0,3-0,5 ml

0,5-1,0 ml

1,0-2,0 ml

Prima BMV Den originale automatsprøjte med flaskeholder • • • • • • •

Flasken er godt beskyttet Låser flasken med et klik Ergonomisk greb Solid cylinder Få reservedele som udskiftes let Hurtigt flaskeskift med Fast-Fit System Med kraver i forskellige farver alt efter størrelse, så det er nemmere og mere sikkert at finde den rigtige sprøjte

Vi tilbyder løsninger - ikke bare sprøjter!

2,0-6,0 ml

6,0-15,0 ml

Salfarm er et danskejet firma, der distribuerer veterinære lægemidler, OTC produkter og vaccinationsudstyr. Vi dækker salg, service samt udvikling og registrering af nye lægemidler. Vi lytter opmærksomt til vore samarbejdspartneres behov og handler hurtigt.

Således leverer vi service og skræddersyede produkter af høj kvalitet.

09.2021/DK

0,1-0,3 ml

www.salfarm.dk SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

45

&SKET

SET

DanBred indtog USA første gang for 25 år siden

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

DanBred på albuerne ud af USA 2013:

DanBred gjorde sit første indtog på det amerikanske kontinent og vandt markedsandele i løbet af 1990’erne og 00’er.

Det skete tilsyneladende uden ret meget mediebevågenhed, og derfor fremgår det umiddelbart ikke af ældre artikler, hvornår DanBred præcist indtog kontinentet for første gang. Men DanBreds tidligere direktør Thomas Muurmann oplyser, at de første dyr blev sendt til USA i 1996, hvor der blev etableret en opformeringsbesætning, som derefter blev forsynet med sæd fra Danmark. Herefter fremgår det af en artikel i Danavlmagasinet i 2006, at DanBred primært er etableret som avlskerner hos den store svineproducent Progressive Swine Technologies. ●

2006:

I 2013 løsrev DanBreds amerikanske partner sig fra sin aftale med danske landmænds genetikselskab og beholdt avlsdyrene, som de siden har baseret sit salg af genetik på. De formåede at fremstille en historie om, at selskabet blot skiftede navn fra DanBred North America til DNA, men at varen stadig var den samme. Thomas Muurmann, daværende direktør i DanBred, oplyste til Agriwatch i juni, at DNA i dag sidder på omkring 30 procent af det amerikanske marked for svinegenetik.

Dansk genetik er USA’s overlegen Amerikanerne virker i en artikel i The National Hog Farmer benovede over, at danske produktionsresultater slår de amerikanske med flere meter på trods af, at danske smågrise fravænnes senere end i USA. 46

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

2002-2004:

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

A S U i l v a n a D m o n ie r Histo DNA: »Hils i Danmark og sig tak for verdens bedste genetik« 2016:

I sommeren 2016 mødte Effektivt Landbrug DanBreds tidligere samarbejdspartner DNA på World Pork Expo og fik en hilsen med hjem: ”Hils danskerne og sig tak for, at de lod os beholde den bedste genetik i verden”, med henvisning til, at DNA brød med DanBred i 2013, men beholdt de danske avlsdyr, som de siden har baseret deres avl på. Ifølge DNA skyldtes bruddet med DanBred blandt andet for lidt fokus på skinker og ingen test af tungsvin, mens DNA’s brud ifølge DanBred skyldtes uvilje mod betaling af de royalties, som DanBred krævede.

2016: DanBred vil tilbage til USA I sommeren 2016 annoncerede DanBred på World Pork Expo, at den danske genetik ville være tilbage på det amerikanske kontinent samme efterår. Der gik dog yderligere fem år.

DanBred endelig tilbage i USA

2021:

DanBred er tilbage på det amerikanske marked. I første omgang med omkring 100 DanBred-orner på en KS-station i USA. DanBreds daværende direktør Thomas Muurmann siger til Agriwatch, at DanBred er tilbage pga. efterspørgsel, og at ”USA er lidt en speciel case, fordi vi har været til stede i Nordamerika tidligere, men nu har en meget kendt konkurrent, vi selv har været med til at skabe”. Thomas Muurmann sagde videre: ”Jeg tror ikke, Nordamerikas effektivitetsskrue er slut endnu. De har store enheder, men deres effektivitet er ikke at sammenligne med vores endnu, så der er masser af forbedringspotentiale på det marked i de næste mange år”.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2021

47

T

IG GL

HED , UDV I

2022

G , UDBYT

E

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

IN KL

FA

for husdyrproducenter Til januar åbner NutriFair igen dørene til faglighed, viden, netværk og handel. For tiende gang står branchens stærkeste virksomheder klar til at møde kunderne. Vil du også møde de beslutningsdygtige landmænd ansigt til ansigt? Så book allerede nu din stand og få del i successen.

Læs mere på nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

19.-20. JANUAR 2022