Svineproducenten april 2022

Svineproducenten APRIL 2022

NR. 2

48. ÅRGANG

Krisen kradser Fokus på økonomien i svineproduktionen - læs side 31-37 ●

Global mangel på fødevarer ● Fokus på smittebeskyttelse ● Fortsat fald i tysk og hollandsk svinebestand

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Svineproducenten 48. årgang 2022 Udgiver

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer

Per Bardrum

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu Knud Kjær Knudsen Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu Jacob Justesen Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Lene Tingleff Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn Annoncesalg Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35 Udgivelse

Lene Tingleff Journalist Mobil 2023 5815 lt@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Jette Harnbjerg Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,Reklamationer

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

NutriFair 17. - 18. maj 2022 Støt vores annoncører – de støtter os.

Side 19-30

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Vores verden forandres Det er svært at overskue, hvordan krigen i Ukraine vil slutte. Der er mange scenarier. Ligegyldigt hvad så vil der være et før og efter den 24. februar 2022.

Først og fremmest vil forsvaret desværre spille en langt større rolle, end det har gjort i årtier.

Af Jeppe Bloch Nielsen Det gælder naturligvis i NATOlandene, men også i neutrale Sverige og Finland – der ovenikøbet kan være på vej mod at søge om optagelse i forsvarsunionen.

Forsvar koster penge, og vi kommer uden tvivl til at bruge mange flere penge på det danske og det fælles internationale forsvar, end vi har gjort i mange år. »Det er den største investering i dansk forsvar i nyere tid,« sagde statsminister Mette Frederiksen ved præsentationen af den nye forsvarsaftale. Det er sørgeligt, at det er kommet så vidt i Europa, at der skal oprustes militært.

Disse penge skal findes et sted så klima og biodiversitetshysteriet må vige pladsen for produktion af fødevarer. Den langsigtede, markante opprioritering af forsvarsbudgettet er ikke den eneste konkrete udfordring.

Målsætningen om uafhængighed af russisk gas bliver også en europæisk kolbøtte.

Det bliver en voldsom og bestemt ikke uproblematisk

opgave at erstatte den russiske gas, som i nogle centraleuropæiske lande udgør 100 procent af energiimporten.

På den korte bane betyder det genåbning af tidligere ikke længere rentable energialternativer som olie og måske ligefrem kul.

På den lange bane må det være godt nyt for sol- og vindenergi, men betyder også, at vi nu for alvor går ind i en moderne udgave af atomalderen.

Atomkraft har været no go mange steder i Europa i årtier. Det vil ændre sig nu, og ganske hurtigt. Heldigvis er der en ny generation af langt sikrere kraftværker på vej.

Plasteret er for alvor revet af, når det gælder atomkraft i fremtiden. Lad også danske forskere bruge evnerne på denne udvikling.

Opgøret mellem USA og Kina om, hvem der er verdens egentlige supermagt, er i fuld gang, men tætheden mellem en utilregnelig Putin og et stadigt stærkere Kina er ikke nødvendigvis godt nyt for verdensfreden eller vestens samhandel med Kina.

Det er som nævnt for tidligt at tegne verdenskortet over den nære fremtid, der venter os efter krigen. For det første kan denne krig snildt trække ud i måneder, hvis ikke i år. For det andet er der så mange hvis’er i forhold til det endelige udfald, at det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at intet bliver, som det var før 24. februar 2022. ●

4 Blækhuset: Debatten kørt af sporet

31-37 Tema om økonomi

6 Ukraine-krigen en game changer

34

Advokat: Tag hånd om situationen mens du kan

37

Bekymring i grovvarebranchen

38

Smittebeskyttelse i og omkring stalden

42

40 år gamle overskrifter kan genbruges

10 Hollandsk svineproduktion falder fortsat 12 Tom Axelgaard: Global fødevarekrise 16 Tyske supermarkedskæder støtte den tyske smågriseproduktion NUTRIFAIRTILLÆG RIV UD OG TAG MED

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

3

Af bestyrelsesmedlem Jacob Justesen, Brædstrup

Debatten er kørt af sporet Krigen i Ukraine påvirker os alle sammen, og den danske befolkning står sammen om at tage afstand til den russiske invasion og om at hjælpe ukrainerne på forskellig vis - enten med flugt, nødhjælp eller indkvartering. Midt i krigens gru har det været positivt med de mange støtte-initiativer.

Men efterfølgende er det trist at opleve, hvordan debatten herhjemme i lille Danmark kører af sporet. Folk klager over dyre fødevarer og prisstigninger på energi, og vi præsenteres dagligt for regnestykker og beregninger om, hvor hårdt det er for hr. og fru Danmark.

Og at politikerne nu må gribe ind.

Jeg bliver harm, når jeg hører om, at folk samler underskrifter ind for at fjerne afgift på benzin. Det er som om, de ikke helt har forstået sagens alvor med hensyn til, hvad krigen vil føre til, nemlig en global mangel på fødevarer.

En fødevarekatastrofe er på vej, mens vi her i Danmark går rundt og bekymrer os om, at vi skal betale lidt mere for brændstof og andet.

Bevares, det er aldrig sjovt med stigende udgifter, men set i sammenhæng med krigens rædsler og folk i tredjelandene, der kommer til at sulte, har jeg det rigtigt svært med den danske debat, og jeg mangler perspektiv. Økonomisk har det ikke været et godt forår for vi svineproducenter. Vi er underlagt markedskræfterne, og vi må gøre vores arbejde i staldene så godt som muligt.

Det er ikke sjovt i de perioder, hvor økonomien i svineproduktionen er dårlig, det ved vi alle. Men lige nu er dét, der fylder allermest for mig situationen for vores ukrainske medarbejdere – og den kommende mangel på fødevarer, som vil opstå.

Mange svineproducenter har ansatte, som har været i Ukraine og hjælpe deres familier på flugt. Nogen er selv draget i krig og nogen fortsætter deres arbejde her i Danmark, samtidig med at de er dybt ulykkelige og bekymrede for deres familiers skæbne og for deres land.

Menneskers skæbne er på spil, alt ramler sammen om ørerne på dem og krigen sætter sine forfærdelige spor.

Et underligt forår, en mærkelig og uvant situation at skulle håndtere som arbejdsgiver.

Det bruger jeg meget tid og energi på. Det er vigtigt at lytte, vigtigt at rådgive og vigtigt at prøve at forstå hvilken uoverskuelig situation, de befinder sig i.

Det kræver overskud i en forvejen presset tid. Og det sætter også en streg under, at forhold som svingende afregninger og noteringer, kontroller og gebyrer fra myndigheder, som vi går og beklager os over, i virkeligheden er småting sammenholdt med krig og sult. Vi må sætte tingene i relief, og det gør mig lidt træt, når vi herhjemme hænger os for meget i småting i dagligdagen. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Klimakampen skal pause En global fødevarekatastrofe lurer lige om hjørnet, og det fører til overvejelser om at lempe på klimatiltag i landbruget for at undgå en fødevarekrise.

Et synspunkt som Danske Svineproducenter tilslutter sig set i relation til, at vi ser ind i en regulær fødevarekatastrofe og en enorm forsyningsknaphed som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Et flertal af EU’s medlemslande har valgt at sætte den grønne omstilling på pause for at fokusere på den europæiske fødevaresituation.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og EU’s andre landbrugsministre mødtes den 21. marts 2022 i Bruxelles for at diskutere fødevareproblemer set i lyset af krigen i Ukraine.

Rusland og Ukraine står tilsammen for 30 procent af verdens kornproduktion.

Et flertal af ministrene blev enige om at gøre det muligt for medlemslandene at opdyrke brakjord, som ellers er jord, der er taget ud af landbrugsproduktionen for at beskytte miljøet. Og det er ifølge Rasmus Prehn den helt forkerte vej at gå. Danmark stemte som eneste land imod, mens Tyskland og Italien undlod at stemme.

Det er op til medlemslandene at implementere brakordningen. I Danmark er det forligskredsen bag landbrugs-

dskab Det Politiske Lan e - Det mener Dansk r Svineproducente

aftalen fra 2021, der beslutter, hvordan det skal foregå.

Den franske fødevarevirksomhed, InVivo, som er en af Europas største landbrugsvirksomheder, anslår, at en ophævelse af braklægningsreglerne har potentiale til at øge det dyrkede areal med 10-15 procent.

Ingen tvivl om, at Landsforeningen anerkender klimaudfordringerne. Vi skal via forskning og viden arbejde for et grønt og bæredygtigt landbrug og fortsætte den enorme indsats, der sker på dette område.

Men vi skal ikke tage dyrkningsbar jord ud af produktion. Og det er måske netop lige nu, vi skal tage braklagte arealer tilbage til dyrkning.

Fødevareministeren bakkes varmt op af Dansk Vegetarisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og andre, men lad os nu lige se lidt på proportionerne i det her.

Vi ser ind i en situation med sult og nød i verden, og så er det altså ikke nu, vi skal gå forrest som grøn vagthund.

Lige nu handler det om liv og død for mennesker, og vi må på den baggrund træffe de ansvarlige valg. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

5

Ukraine-krigen er en game changer nuværende niveau og en normalisering efter coronapandemien på det europæiske kødmarked.

Lille udbud på grisemarked

I begyndelsen af året var der stadigvæk en udbudspukkel på slagtesvinemarkedet. Udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) førte til en yderligere nedgang i den danske slagtesvinenotering og til en pause i prisopsvinget på smågrisemarked. Det var svært at tro på, at priserne ville stige tydelig i februar måned, som de statistisk set plejer at gøre.

Som konsekvens af det katastrofale prisniveau i det seneste halvår forventes der et faldende udbud på det europæiske grisemarked. Når man kigger flere år tilbage, bliver det tydeligt, hvor voldsomt griseproduktionen ændrer sig i Europa for tiden (se tabel).

Kun i Spanien er antallet af avlssøer steget i de seneste år. I Danmark har soantallet været forholdsvis stabilt, mens det er faldet lidt i Frankrig og Italien. I Tyskland, Polen og delvis også i Holland ser vi imidlertid en drastisk nedgang i sobestanden, specielt i de seneste to år.

Denne nedgang fører til, at der pludselig mangler slagteklare grise på markedet. Under corona-pandemien har man næppe lagt mærke til produktionsnedturen.

Slagteaktiviteterne var reduceret på grund af hygiejnereglerne og manglende personale og kødforbruget specielt i restaurationsbranchen var lavere i de seneste år. Med ophævelsen af næsten alle corona-restriktioner vil specielt tyske slagterier gerne igen fylde deres eksisterende slagtekapaciteter, imidlertid står der ikke nok slagteklare grise til rådighed.

Udsigt til stigende efterspørgsel på kødmarked

Ekstreme prishop i Tyskland

Midt i februar måned er det blevet tydeligt, at efterspørgslen på det europæiske kødmarked sandsynligvis vil stige markant i de kommende måneder. De fleste europæiske lande har ophævet eller er ved at ophæve næsten alle corona-restriktioner. Dertil kommer udsigten til sæsonmæssige effekter som for eksempel starten af grillsæsonen.

Indtil videre har det været forholdsvis stille på eksportmarkederne til tredjelande, men det er ikke usædvanligt i de første måneder af året. Ifølge USDA har Kina genopbygget den største del af landets griseproduktion efter ASFudbredelsen i 2019.

Alt i alt forventes der en stabilisering af eksporten på det

Denne ubalance mellem udbud og efterspørgsel resulterede i nogle ekstreme prishop i Tyskland i begyndelsen af marts måned. For eksempel steg den tyske slagtesvinenotering med hele 18 eller 25 cent (1,34 kr. eller 1,86 kr.) i en enkelt uge.

I andre europæiske lande var prisstigningerne mere moderate, men alligevel tydelige. I Spanien er prisstigninger begrænset til 8 cent (ca. 60 øre) pr. uge på grund af specielle mekanismer i den spanske markedsorganisation Mercolleida.

I Frankrig kan priserne heller ikke stige med mere end 6 cent (ca. 45 øre) pr. uge på grund af reglerne på den franske grisebørs.

Af Markus Fiebelkorn

Som forventet begyndte slagtesvinenoteringer i hele Europa med at stige i februar måned. Stigningens hastighed, specielt på det tyske marked, var dog lidt overraskende i år. Dette skyldes ikke mindst Ukraine-krigen, som vendte markedssituationen på hovedet. I stedet for prisen rykker leveringssikkerhed mere og mere i markedsinteressenternes fokus.

Stort udbud i begyndelsen af året

Avlssøer (50+ kg) Spanien

2012

2014

2.252,93

2015

2.357,78

2016

2.466,27

2017

2.415,17

2018

2.454,33

2019

2.500,52

2020

2.576,99

2021

2.635,25

2.684,91

Tyskland

2.117,75

2.057,69

2.052,26

1.973,24

1.908,36

1.905,36

1.837,00

1.787,90

1.694,70

1.570,70

Danmark

1.229,00

1.258,00

1.245,00

1.237,00

1.236,00

1.260,00

1.243,00

1.244,00

1.273,00

1.235,00

Frankrig

1.076,00

1.043,00

1.035,00

1.011,00

986,00

998,00

1.018,00

984,00

965,00

928,00

Holland

1.081,00

1.095,00

1.106,00

1.053,00

1.022,00

1.066,00

967,00

1.047,00

923,00

910,00

Polen

1.012,11

955,14

956,29

814,40

859,00

908,10

744,60

756,80

815,00

654,10

Italien

621,45

590,28

585,72

582,45

558,07

561,64

556,81

556,01

568,55

550,99

…

…

…

…

…

…

…

…

…

…

…

EU-27

12.231,96 12.028,62 12.068,71 11.805,39 11.532,32 11.674,44 11.294,44 11.328,36 11.254,75 10.851,56

Kilde: Eurostat (marts 2022) 6

2013

2.250,13

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

nd ,132 ,132 ,132 ,132 ,132 ,132 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 6535 ,175 1,92 ,665 8885 8885 8885 8885 ,112 3,41 3,41 3,41 7825 6335 6335 6335 6335 1865 ,963 ,963 ,261 7825 ,006 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 7825 0805 5275 14,9 1235 1235 5275 5275 5275 ,857 ,559 ,559 7825 7825 2295 ,602 ,049 ,049 ,602 0805 0805 0805 ,708 ,708 0375 ,665 1,92 1,92 ,367 ,367 ,367 ,367 ,367 1,92 9515

Slagtesvinenotering i Danmark og Tyskland (2019 - uge 10/11, 2022)

i DKK 18

16

14

12

10

8

1, 2019

14

27

40

1, 2020

14

Tyskland

27

40

1, 2021

14

27

40

1, 2022

14

6

Danmark (inkl. restbetaling)

Den danske notering halter p.t. efter den tyske notering, men det er ikke usædvanligt i en periode med store prisforandringer (se figur). På det tyske marked er det udelukkende udbud og efterspørgslen på slagtesvinemarked, der bestemmer noteringen, i Danmark er det prisudviklingen på kødmarkedet.

Historisk set plejer priserne at stige først på det tyske slagtesvinemarked, og priserne på kødmarkedet følger efter med lidt tidsforskydning. Det bekræftes af tyske slagterier, når de nogle gange beretter, at de – efter den tyske slagtesvinenotering er steget – ikke kan opnå en tilsvarende prisstigning på kødmarkedet.

Stort set kan man sige, at den tyske notering afspejler prisforventningen på kødmarkedet for de kommende uger, mens den danske notering afspejler den p.t. faktiske prisudvikling på kødmarked. Det betyder samtidigt, at man kan forvente, at den danske notering efterhånden vil indhente den tyske notering i de kommende uger.

Ukraine-krigen fører til nyt prisniveau Krigen i Ukraine påvirker det europæiske grisemarked kun i begrænset omfang direkte. Handlen med grise og grisekød mellem Ukraine/Rusland og resten af Europa er overskuelig.

Indirekte fører krigen imidlertid sandsynligvis til et helt nyt prisniveau på det europæiske grisemarked, da produktionsomkostninger, som f.eks. foder- eller energiomkostninger, stiger signifikant.

Ifølge den tyske producentforening ISN skal den tyske notering stige til mere end 2,10 euro (ca. 15,65 kr.) pr. kg for at dække de nuværende produktionsomkostninger i Tyskland. Markedsinteressenterne i den tyske grisebranche

er derfor klar over, at priserne skal stige, hvis man ikke vil forstærke nedturen i den tyske griseproduktion.

Ukraine-krigen fører således åbenbart til nytænkning blandt flere markedsinteressenter. I stedet for at kigge udelukkende på den nuværende pris rykker andre faktorer, som f.eks. leveringssikkerhed på mellemlangt sigt, i markedsinteressenternes fokus. De store prisstigninger på olie eller foder muliggør, at markedsinteressenterne også acceptere et højere prisniveau for grisekød.

Prognosepriser skal opjusteres Det nuværende prisopsving er absolut nødvendigt for alle griseproducenter. Foder- og energiomkostningerne er steget voldsomt i de seneste måneder, og krigen i Ukraine fører endvidere til stor nervøsitet og giver næring til denne udvikling med stigende omkostninger. På trods af de store noteringsstigninger i mange EU-lande har mange europæiske griseproducenter derfor stadig underskud i griseproduktionen.

De seneste prisprognoser fra begyndelsen af februar måned tager ikke hensyn til Ukraine-krigen og den enorme prisstigning i produktionsomkostningerne. Det er meget sandsynligt, at prisopsvinget fortsætter på det europæiske grisemarked i de kommende uger, og prisprognoserne skal derfor opjusteres.

P.t. er det imidlertid umuligt at sige, på hvilket prisniveau markedet igen kommer i balance. Grisepriser over 15 kr. pr. kg er ikke længere urealistiske hen over sommeren. På smågrisemarkedet er det muligt, at noteringerne stiger til mere end 500 kr. allerede i anden kvartal.

Status: uge 10, 2022 ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

7

VERDENS BEDSTE

GRIS

Udfasning af medicinsk zink Medicinsk zink eller ej – målet for DLG og Vilofoss er det samme: Vi skal understøtte griseproducenterne med at producere verdens bedste grise.

Derfor har DLG og Vilofoss udarbejdet seks anbefalinger, som skal hjælpe dig med at nå i mål med netop dette.

Verdens Bedste Gris – udfasning af medicinsk zink har sit omdrejningspunkt i arbejdet rundt om hele grisen.

SE MERE

• Fodring

• Stalden

• Arbejdsrutiner

• Teknologi & Databrug

• Rådgivning

• Vidensdeling

SV211203

Vil du vide mere, kontakt din DLG-salgskonsulent. Er du DLG-kunde, kan du læse om hele vores koncept på www.dlg.dk/vbg

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

8

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

9

Hollandsk svinebestand falder fortsat

Af Rene Stevens, freelance journalist

Skærpede miljøregler og ophørsordninger presser den hollandske svineproduktion

nærheden af de europæiske Natura2000-naturområder under forudsætningen at de kunne påvise, at deres virksomhedsvækst ikke øger emissionerne i det specifikke naturområde.

Retten har siden nedbragt dette system (PAS), fordi det ikke garanterer, at kvælstofbelastningen vil falde. Dette påvirker ikke kun husdyrbrug i disse områder, men også industrien, infrastrukturen og opførelse af nye boliger.

For at kunne fortsætte alle økonomiske aktiviteter og samtidigt reducere mængden af kvælstof på naturen, vil regeringen reducere den samlede mængde kvælstof betydeligt. Målet er en reduktion på 50 procent i 2030.

Husdyrbruget spiller en tilsvarende vigtig rolle i regeringens planer.

Den nye regering understreger, at det ikke er et mål at skære ned med 30 procent, men at dette vil være resulta-

Antallet af svinebedrifter og svin i Holland falder og vil sandsynligvis falde yderligere i de kommende år blandt andet på grund af regeringens nye kvælstofpolitik.

Slagterierne slagter et rekordstort antal gris, mens eksporten falder. tet af alle foranstaltninger.

Den hollandske svinebestand har været faldende i årtier.

Landbrug ønsker innovation Startsignalet hertil var svinepestperioden i 1997. På det tidspunkt var der stadig 21.000 svinebedrifter i Holland Hollandske landbrugsorganisationer ønsker imidlertid at med i alt over 15 millioner dyr. fokusere mere på innovation for at reduTre år senere var mere end 7.000 cere kvælstofudledningen. Den hollandlandmænd holdt op med at holde grise. ske regering vil tilsyneladende ikke vente I 2021 var der kun 3.400 gårde tilbage, og stole på det.

Antallet af grise i Holland vil hvoraf 2.500 var specialiserede i griseI alt afsætter den nye regering ekstrafalde yderligere i de kommende produktion. Svinebestanden udgør nu ordinært 25 milliarder euro (186 milliarår, hovedsagelig på grund af lige under 11,5 millioner dyr. der kroner) til at komme ud af kvælstofstatslige bestemmelser. krisen, hvoraf 1 milliard euro (7,5 milliarOphørsordninger der kroner) allerede er i en ”buy out-ordSiden svinepesten har der været flere ”ophørsordninger”, ning”, der åbner til foråret. som svineproducenterne kunne melde sig til. Nogle af Derudover har provinserne også programmer til at dem er baseret på ”et hus for en stald” (se faktaboks). Det opkøbe landbrugsejendomme. Begge programmer er betyder, at der kan bygges huse i det åbne land for at finanprimært rettet mod gårde tæt på naturreservater. Det er siere nedrivning af stalde. mange mælkeproducenter, men også svineproducenter Den sidste ordning i 2020 og 2021 har ført til, at næsten ønsker at stoppe, i hvert fald bedrifter uden en efterfølger 300 svineproducenter er stoppet. Mange af disse var i den eller med mindre produktion. For dem er en købsaftale en svineintensive del, Nord-Brabant. Denne sydlige provins god måde at afslutte virksomheden på. kræver, at alle stalde (herunder ældre bygninger) i 2024 Mindre eksport til Tyskland udleder 80 procent mindre ammoniak. Ikke alle gårde ønsker eller er i stand til at gøre det rent økonomisk.

I årevis har der været en tendens til, at eksporten af slagDa svinerettighederne er blevet trukket tilbage fra martesvin er faldende. Sidste år krydsede flere end 700.000 kedet, fører det også til en faktisk tilbagegang i svinebeslagtesvin grænsen. Et år før var det 1,2 millioner grise, og i standen.

2018 var det stadig næsten 2 millioner.

Tyskland, der er langt den vigtigste køber, har problemer Kvælstofkrise bl.a. på grund af ASF-udbruddene. Men tidligere blev også Denne ordning blev også brugt til at fjerne kvælstof. Det flere grise i Holland på grund af den indsnævrede prisforhar Holland beskæftiget sig med siden 2019. Holland havde skel i forhold til tyske slagterier og højere eksportomkosti årevis et system, hvor virksomheder kunne udvikle sig i ninger.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

More pigs for Dutch slaughterhouses Slaugherings per year x 1 million 2002 2003 2004 2005pigs.

2010 11.851 10.730 10.038 9.686 13,9 6.415 5.982 5.665 5.582 Strukturudvikling i Holland 2000-2020 16.000

2006 2011 9.041 14,6 5.371

Source: CBS

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 8.692 8.249 7.567 7.030 6.525 14,3 14 14,6 14,5 15,4 5.224 Antal5.028 4.733i Holland 4.514 4.250 af slagtninger pr. år (i mio. grise)

2012 2017 5.918 15,2 3.915

20 5.5 3.6

18

14.000

17

12.000

16

10.000

15

8.000 6.000

14

4.000

13

2.000

12 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

0

Bedrifter med grise

Specialiseret i griseproduktion

11 10

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Forventning kommende år TABEL1 Slagterier som f.eks. Van Rooi eller Westfort har investeLess piglets to Germany ret kraftigt i slagtekapacitet og effektivitet i de seneste år, Det er usikkert hvordan det tyske marked vil udvikle og Export per year. 2015 2012 2013 of piglets 2014 2016 2017 2018 2019 2020 og markedsleder Vion ønsker også at holde grise i Holland. stabilisere sig, og hvad det betyder for efterspørgslen efter 14,3 14 14,6 14,5 15,4 15,2 15,9 16,6 16,7 Mange slagterier er involveret i en form for konceptproduk2016 2017 2018udenlandske 2019 smågrise.

2020 2021 833.000 920.000 887.000 over766.000 tion 18 med Belgium velfærdsprogrammet ’”Bedre liv 1 stjerne” (Beter 945.000 Der932.000 er også bekymring den tyske ”5xD”-diskussion, Germany 4.500.000 4.661.000 4.465.000 4.312.000 4.229.000 3.564.000 Leven) hvor frygten er, at tyske slagtesvineproducenter foretræk17 som flagskib.

Poland 311.000 199.000 137.000 88.000 142.000 41.000 tyske smågrise.

16 Hungary 352.000 217.000 5.000ker at købe 1.000 700 Ikke desto 2.000 mindre forventer Færre smågrise fortsat vil 97.000 være plads til hollandske Italy 139.000 159.000 140.000eksportørerne, 145.000 at der 122.000 15 Spain 192.000 317.000 957.000 1.055.000 1.270.000 1.551.000 smågrise, eventuelt ved at opdrætte dem efter fravænning Smågriseeksport er også faldet men mindre i procent.

14 Romania 178.000 182.000 96.000 10.000 66.000 59.000 i Tyskland. Den skrumpende indenlandske sobestand letter Holland 13 har altid haft adgang til en bred vifte af destinatioOthers 150.000 188.000 204.000 141.000 188.000 181.000 af presset 6.904.700 på eksporten. ner med fokus og Spanien.

I de senere 12 Total på Tyskland, Belgien 6.655.000 6.843.000 6.949.000noget 6.684.000 6.261.000 Det er sikkert, at antallet af grise i Holland vil falde yderliår er11tingene blevet vanskeligere med Østeuropa, som nu gere i de kommende år, hovedsagelig på grund af statslige næsten ude afRVO billedet.

10 erSource: 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 bestemmelser. Hvis en griseproducent vil ekspandere, skal Næsten 6,3 millioner smågrise krydsede grænsen i 2021, han købe ”svinerettigheder” fra en anden bedrift. Med den hvilket er 10 procent mindre end tidligere år. Blandt andet nævnte statslige ”opkøbsordning” forsvinder disse produkpå grund af ASF købte Tyskland en million færre smågrise 2016 2017 2018tionsrettigheder 2019 2020 fuldstændigt, 2021 imidlertid og derfor falder sidste år.

Germany 4.500.000 4.661.000 4.465.000 4.312.000 4.229.000 3.564.000 antallet af grise.

Tabet kompenseres af en stigning til Spanien, som sidste Spain 192.000 317.000 957.000 1.055.000 1.270.000 1.551.000 Forsigtige prognoser estimerer et fald på 10-20 procent år købte flere hollandske smågrise. Den 2018 2019end 1,5 millioner 2020 2021 5.000.000 i antallet af grise i de kommende år. Der er dog mange spanske932.000 kødproduktion vokser 766.000 så hurtigt, at de stadig 945.000 887.000 4.500.000 4.465.000 4.312.000 4.229.000 3.564.000 usikre faktorer, der kan påvirke faldets størrelse i begge kan bruge hollandske smågrise, spørgsmålet er bare hvor 4.000.000 137.000 88.000 142.000 41.000 retninger. ● længe.

3.500.000

5.000 1.000 700 2.000 3.000.000 140.000 145.000 122.000 97.000 2.500.000 957.000 1.055.000 1.270.000 1.551.000 2.000.000 96.000 10.000 66.000 59.000 1.500.000 204.000 141.000 188.000 181.000 Et af de instrumenter, som regeringen 1.000.000 de seneste år har brugt til at reducere antallet af gårde og stalde, er 6.949.000 6.684.000 6.904.700 6.261.000

Et hus for en stald

500.000 eller fjerkræproducent, der forlader sin gård og fjerner 1.000 m2 stald, kan ”plads-til-plads-reguleringen”. En svine0 med denne ordning få tilladelse til at bygge et hus. 2017 2016 2018 2019 2020 2021 Dette er dog kun muligt, hvis placeringen er acceptabel, som f.eks. i nærheden af byen eller en samling af andre Germany Spain huse. Markedsprisen for en god beliggenhed til at bygge et hus på landet er € 300.000 til € 400.000 (2,2 millioner til 3 millioner DKK for jord med byggetilladelse). Med disse penge kan svineproducenten betale omkostningerne for at 2018 nedrive 2019 2021 staldene. 2020 4.465.000 4.312.000 4.229.000 3.564.000 Senere blev denne plan ændret, fordi regeringen var bange for, at borgerne overalt i landet ville gøre livet for andre 957.000 1.055.000 1.270.000 1.551.000 landmænd vanskeligt.

Nu fungerer det primært således: En organisation køber landbrugsjord i nærheden af landsbyerne. På denne jord bygger kommunen og denne organisation for eksempel 30 huse. De penge, de tjener, bruges til at nedrive stalde.

En svineproducent med en acceptabel placering kan dog stadig bruge instrumentet ”plads-for-plads” til at bygge 1 eller 2 huse, hvis han nedriver stalde. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

11

Fødevaremangel bliver katastrofal

Af Lene Tingleff

Tom Axelgaard, Ukrainsk konsul i Danmark, forudser global mangel på fødevarer som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine

42.000 hektar og har ca. 2.500 ansatte. Goodvalley er den næststørste svineproducerende virksomhed i Ukraine.

Flere mennesker vil sulte - Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 og den efterfølgende krig vil resultere i en global fødevarekrise af meget store dimensioner og vil få konsekvenser for millioner af verdens fattigste, som risikerer at sulte.

Det siger Tom Axelgaard, Ukrainsk konsul i Danmark.

- Det er nu ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt verden vil opleve en fødevarekrise. Nu handler det om, hvor stor fødevarekrisen bliver, og min vurdering er, at den bliver voldsomt stor.

Tom Axelgaard grundlagde i 1994 Poldanor i Polen, som siden udviklede sig til Goodvalley med aktiviteter i Ukraine, Polen og Rusland. Han var CEO indtil for to et halvt år siden, og er i dag i bestyrelsen for virksomheden, der producerer 1,3 mill. slagtesvin om året, råder over

35 procent af den globale eksport af hvede kommer fra Rusland og Ukraine samt halvdelen af alle solsikkeprodukter, både frø og olie. Hertil kommer meget store mængder af majs. Alene i Ukraine eksporteres der årligt 24 mill. tons hvede og ca. 14 mio. tons majs. På den baggrund omtales Ukraine ofte som ”verdens brødkurv” og ”Europas kornkammer”. Men disse betegnelser vil måske snart være uaktuelle.

- Krigen og den kaotiske situation vil lægge voldsomt pres på fødevareforsyningen i hele verden, og som det ser ud lige nu, er det meget usikkert hvor meget både Ukraine og Rusland vil kunne eksportere af deres høst i 2022.

- Krigens ødelæggelser og de voldsomme prisstigninger på energi og kunstgødning betyder, at store arealer ikke vil blive dyrket i den kommende vækstsæson, ligesom endnu større arealer vil få reduceret deres udbytter. Og det gælder ikke kun i Ukraine og Rusland, men også i store dele af verden. Og da mange lande er totalt afhængige af at importere korn fra Ukraine og Rusland, bliver den globale fødevaresituation helt uoverskuelig, med kornpriser der vil være mere end det dobbelte af hvad vi har kendt indtil nu.

Tom Axelgaard påpeger, at situationen i dag er den, at anslået 800 mill. mennesker går sultne i seng, og antallet af mennesker, der risikerer at komme under sultegrænsen, er støt stigende.

- Som det ser ud lige nu, er det usikkert, hvor meget både Ukraine og Rusland vil kunne eksportere af deres høst i 2022, vurderer Tom Axelgaard.

12

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

- Landbrug i Ukraine, især i den østlige del, er hårdt ramt på grund af krigshandlinger, manglende forsyninger og mangel på arbejdsarbejdskraft, siger Tom Axelgaard, stifter af Goodvalley og Ukrainsk konsul i Danmark.

Han forudser, at stigningen nu vil accelerere yderligere, så langt flere mennesker kommer til at sulte, og at situationen vil skabe oprør, uro og konflikter i verdens fattigste lande, hvor der ikke er fødevarer nok til alle.

Lukker grise ud i naturen

- Rusland er bange for, at Ukraine bliver for vestligt orienteret, og Rusland har nu for alvor gjort dét, som ingen forstår.

- Ukraine kæmper bravt mod overmagten, og overgiver sig aldrig. Ukraine er et land med en stolt nationalitet og selvforståelse, og det viser de nu.

- Jeg tror ikke, russerne havde regnet med den modstand, Ukraine har vist, men det er en svær kamp mod overmagten, lyder det fra en dybt bekymret Tom Axelgaard.

Tom Axelgaard siger, at der er stor forskel på situationen i den østlige og vestlige del af Ukraine, og at Goodvalley’s Ukrainske afdeling er beliggende i den vestlige del af landet.

- Goodvalley Ukraine er ikke så hårdt ramt på logistik og forsyninger, som andre er, og vores Smider alt andet medarbejdere får fortsat tingene til at køre. Men vi er utroligt meget påvirkeNetop på grund af Tom Axelgaards de af, at flere af vores medarbejdere store tilknytning til Ukraine har han i drager i krig, mens enkelte andre vælger samarbejde med blandt andre Danish at forlade landet. Usikkerheden bliver Farmers Abroad sat en indsamling i Krigen og den kaotiske hele tiden større. gang, som foreløbig har resulteret i situation vil lægge voldsomt - Landbrug længere mod øst er hårdonationer på godt tre mill. kr. pres på fødevareforsyningen dere ramt på grund af krigshandlinger, - Pengene går til fødevarehjælp, medii hele verden manglende forsyninger og mangel på cin og nødhjælp i det hele taget, og vi arbejdsarbejdskraft. Her er der flere, er meget taknemmelige for den store både ukrainske og udenlandske landopbakning. brug, der i afmagt lukker deres svin ud i naturen. Og Som Honorær Konsul for Ukraine har han konstant mælkeproducenter giver mælken til folk i landsbyerne, fokus på situationen og hvad der kan gøres for at hjælpe fordi de ikke kan få den afhentet, ligesom mælkeydelsen er Ukrainerne. kraftigt reduceret pga. manglende foder.

- Lige nu gør jeg alt, hvad jeg kan og smider alt andet, - Det er svært at vurdere den fremtidige svineprodukhvad jeg har, lyder det fra Tom Axelgaard, der ikke lægger tion i Ukraine, men jeg kan i hvert fald konstatere, at den skjul på, at han er meget påvirket af situationen. allerede nu er kraftigt reduceret på grund af krigens kaos.

- Jeg har boet i Ukraine i over 10 år, jeg har et stort netværk og jeg har rigtigt mange gode venner og tidligere Overgiver sig aldrig medarbejdere i landet. Ukraine er mit andet fædreland, og derfor er jeg selvfølgelig rystet over at være vidne til det, Tom Axelgaard påpeger, at der har været uro og russisk der er sket og ikke mindst dét, vi ser ind i, siger han. ● pres i den østlige del af Ukraine siden 2014, og det har nu udviklet sig til en fuldbyrdet krig.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

13

14

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

VI TILBYDER:  Formidling af 7-30 kg grise  Etablering af griseringsaftaler i ind– og udland  Omsætning af grise i Danmark  Omsætning af grise til eksport til Rumænien, Ungarn, Tyskland og Polen  Slagtesvin købes  Slagtesøer købes  Tilbud på transport gives  Har egen eksportstald

Ring for uforpligtende tilbud til: Verner Bøjtang Tlf. 20 99 52 16

Bohdan Hrytsovka

Tlf. 26 75 32 54 www.grisvest.dk www.facebook.com/grisvest.dk

Griseformidling Vest ApS SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

15

5xD i Tyskland – hvad betyder det?

Fakta – 5xD svinekød 5xD betyder kød fra grise, som er født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Et krav som en række tyske supermarkedskæder har ført ud i livet for at støtte den tyske smågriseproduktion.

Af Albert Hortmann-Scholten, direktør i VEZG

2021 faldt svinebestanden med omkring 10 procent, og sobestanden faldt med 4,7 procent.

Ud over prisfaldet skyldes dette fald også Tysklands nu strenge dyrevelfærdslovgivning. I 2021 vedtog forbundsregeringen bekendtgørelsen om dyrevelfærd (”Tierschutznutztierhaltungsverordnung”) og forbød at kastrere smågrise uden bedøvelse. Som følge heraf er de tyske smågriseproducenter mindre konkurrencedygtige i forhold til andre EU-lande.

Førende tyske supermarkedskæder ønsker med strategien 5xD at give de tyske svineproducenter økonomisk perspektiv

Tyskland, som tidligere har været førende svinekødseksportør, befinder sig i efterkrigstidens alvorligste økonomiske krise. I mere end 18 måneder har hverken smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion dækket omkostningerne.

Hvad håber tyskerne at få ud af 5xD-strategien?

Udbruddet af ASF i september 2020 - i kombination med 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 - har2,7 fået den tyske at bevæDyrevelfærdsorganisationer pålægger 2,6coronapandemien 2,7 2,6svinepris til2,6 2,6 2,6 2,5 og tyske politikere 2,5 2,5 2,5 lavpunkt sammenlignet med andre EU-lande. smågriseproducenterne betydelige ekstraomkostninger 61,8ge sig til et 59,2 54,3 47,4 44,4 41,6 38,9 35,3 33,8 30,9 i for28,8 Mange svineproducenter, især soholdere, har opgivet bindelse med de nye dyrevelfærdstiltag. De øgede omkostproduktionen. Ved den seneste svinetælling i november ninger kan kun opvejes af yderligere markedsindtægter.

Strukturudvikling i Tyskland 1997 - 2021 3,0

2,5

70,0

2,7 2,6 2,7 2,6 2,6 2,6 2,6 2,5 2,5 61,8 2,5 2,5 59,2

2,4

54,3 47,4

2,0

44,4

41,6

2,3

60,0

2,2 2,2

2,1

2,1 2,1

2,0

1,9 1,9

50,0

1,8 1,8

1,7

38,9

1,5

35,3

33,8

30,9

28,8

1,0

1,6

30,0 25,7

22,8

20,0 15,6

0,5

14,0

12,5

10,9 10,2

10,0 9,6 8,8 8,4 7,8 7,2 6,8 6,3

0,0

Kilde: Statistisches Bundesamt SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Bedrifter med grise i tusind

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

1998

1997

0,0

Søer i mio.

16

40,0

På den baggrund har nogle af de førende tyske supermarkedskæder forpligtet sig til en strategi, 5xD, der har til formål at give de tyske svineproducenter økonomisk perspektiv.

Allerede i oktober sidste år havde Rewekoncernen og discountkæden, der tilhører gruppen, erklæret, at de i fremtiden kun ønsker at tilbyde kød fra dyr, der er født, opdrættet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Dette gælder dog kun for fersk kød.

Efter Edeka er Rewe-koncernen den næststørste supermarkedskæde i Tyskland.

Efterfølgende har discountbutikkerne ALDI Nord og ALDI Syd samt Schwarz-gruppen (LIDL og Kaufland) også tilsluttet sig til denne markedsføringsstrategi. Den største tyske supermarkedskæde, Edeka, har endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål.

For at forstå betydningen af denne beslutning skal man vide, at andelen af fersk kød i de fem store supermarkedskæder i Tyskland - afhængig af sæson - udgør mellem 25 og 30 procent.

Kød- og forarbejdningsindustrien, som er vigtige elementer for strategiens succes, har endnu ikke udtalt sig klart. Landbrugsorganisationernes krav går imidlertid så vidt, at de kræver omstilling til 5xD i hele branchen, herunder den videre forarbejdning samt kantiner og restauranter.

Om det vil lykkes, er mere end tvivlsomt.

Hvad betyder det for danske smågriseeksportører?

Den tyske branche har endnu ikke truffet en klar beslutning om at implementere 5xD-konceptet over hele linjen.

De tillæg, der hidtil er blevet lovet, er forholdsvis lave, da merværdien på kødmarkedet endnu ikke har gjort sig gældende i form af højere producentpriser.

Mange af de nordvesttyske slagtesvineproducenter plejer at købe danske smågrise til opfedning.

Når de tyske forbrugere ser mærket 5xD, ved de at kødet kommer fra grise, som er født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland.

Slagtesvineproducenternes beslutning om hvilke smågrise, der skal købes, afhænger ikke alene af salgsprisen, men i høj grad også produktionsfordelene i forbindelse med genetikken.

Set fra slagtesvineproducenternes perspektiv har danske smågrise følgende fordele:  høj sundhedsstatus  problemfri opfedning  høj daglig tilvækst  god kødstruktur  økonomisk set giver disse fordele typisk en større gevinst for slagtesvineproducenten selv ved dårligere klassificering i slagteriet Derudover er betydningen af dyrevelfærdsprogrammet, ITW (”Initiative Tierwohl”), steget betydeligt i de seneste uger. Mange slagterier forventer, at de fremover vil have unikt salgsargument på grund af ITW i Tyskland i de kommende år.

Til dette formål er det nødvendigt, at svineproducenterne er ITW-certificerede og at der samtidig udelukkende anvendes tyske smågrise.

Der er p.t. dog ikke nok smågrise, der opfylder ITWkravet til sporbarhed, som er gældende fra 2024, dvs. højere dyrevelfærdsstandarder inden for produktion af smågrise og slagtesvin. ●

Resumé og konklusion: Det kan konstateres, at kun en del af det tyske grisekødsmarked ønsker 5xD-grisekød og at ikke hele branchen er parat til at skifte til denne strategi.

Fremover vil en stor del af efterspørgslen på kødmarkedet fortsat blive dækket af slagtesvineproducenter, der køber danske og hollandske smågrise.

Desuden kan det konstateres, at strukturudviklingen i tysk smågriseproduktion i øjeblikket skrider hurtigere frem end i den tyske slagtesvinsproduktion på grund af de mange konkurrencemæssige udfordringer og krav. I øjeblikket er der kun omkring 1,6 millioner søer tilbage i tyske stalde. (se figur).

På grund af afrikansk svinepest (ASF) forventes der, især i Østtyskland, en drastisk reduktion i sobestanden. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

17

GENERALFORSAMLING

i Landsforeningen af Danske Svineproducenter tirsdag d. 17. maj 2022 kl. 15.00 i Messe C, Fredericia

DAGSORDEN Pkt. 1: Valg af stemmetællere

AFTENARRANGEMENT:

Pkt. 2: Valg af dirigent

Vi glæder os til igen at holde vores populære aftenarrangement.

Kl. 15.00–15.30: Kaffe og kage

Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Jeppe Bloch Nielsen samt efterfølgende debat Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Så kom og få en hyggelig aften.

Aftenarrangementet begynder kl. 18, hvor du kan glæde dig til middag, underholdning og hygge i MesseC’s festlige rammer.

Pris pr. pers: For medlemmer: .................... 475,- ekskl. moms.

For ikke-medlemmer: ..........575- ekskl. moms.

På valg er: Knud Kjær Knudsen (genopstiller) Kristoffer Hald (genopstiller) Joachim Clausen (genopstiller) Vakant post

Pkt. 7: Valg af revisorer Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant Pkt. 9: Andre forslag Pkt. 10: Evt.

Endelig er vi tilbage i »normal« tilstand, og vi n, amlinge planlægger generalfors som vi plejer!

HUSK Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af april.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

RIV UD OG TAG MED PÅ NUTRIFAIR

2022

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

NutriFair 17. - 18. maj 2022 - kom og få en snak, kig ind på vores stande!

NutriFair vender stærkt tilbage Messen fejrer 10 års jubilæum med masser af nyheder for husdyrproducenter d. 17. og 18. maj.

Danmarks specialiserede fagmesse for husdyrproducenter, NutriFair vender stærkt tilbage fra den 17. – 18. maj i MESSE C, Fredericia.

Her vil der være masser af nyt inden for svineproduktionen, og man kan også blive klogere på udviklingen af landbruget indenfor korn, bio og kvægproduktion. Kom og mød udstillere og nye produkter fra branchen, oplev et stærkt konferenceprogram og få ny viden og inspiration fra de topaktuelle foredrag på scenen.

Med mere end 245 udstillere er der et bredt udvalg af både danske og udenlandske virksomheder, producenter og erhvervsdrivende indenfor husdyrproduktion i landbruget.

I 10 år har NutriFair samlet beslutningsdygtige landmænd og leverandører til fagmesse med fokus på faglig-

TandeMate® • Indeholder Dansk fermenteret pileekstrakt

hed, viden og netværk. Registrer dig i dag på nutrifair.dk og gå ikke glip af to spændende messedage.

Igen i år kan publikum og udstillere se frem til et spændende og kvalitetsfyldt sceneprogram med inspirerende oplæg og høj faglig kvalitet.

Bliv klogere på de klimaudfordringer, som vi står overfor, hør nye resultater med fravænning uden zink, bliv inspireret til succesfulde generationsskifter og meget mere. Oplev praksisnære eksempler, når frontløberne går på scenen og deler deres erfaringer. ●

I R F K G ZIN NNIN Æ V -1176 A A D TAN FR på S

• Stabiliserer fordøjelsen • Stimulerer tarmsundheden

Mød

D E H NY

os

1 17.-

aj 8. m

• Fremmer gode bakterie i tarmen • Hæmmer skadelige bakterie i tarmen • Binder toxiner som udskilles med gødningen

B I O F I B E R - D A M I N O A / S · T l f . : + 4 5 7 5 5 5 7 4 11 · e m a i l : s a l e s @ d a m i n o . c o m · w w w. d a m i n o . c o m 20

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

2022

MØD OS PÅ:

17.-18. maj Stand A-1172

SPF-DANMARK TAKKER ALLE KUNDER, LEVERANDØRER OG SAMARBEJDSPARTNERE SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR FOR GODT SAMARBEJDE GENNEM ÅRENE KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED TANSPORT AF SLAGTEGRISE - KØB/SALG AF SMÅGRISE - TROVÆRDIGHED - ANSVARLIGEHED

www.spf.dk www.spf.dk

S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f. d k S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SPF - april 2022 - NutriFair.indd 1

16-03-2022 14:47:21

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

21

Rådgivning til den professionelle landmand

Miljørådgivning af høj kvalitet: få optimalt udbytte af den nye husdyrlov udnyt det fulde potentiale på din ejendom miljøansøgning af husdyrbrug revurdering af eksisterende miljøgodkendelse ansøgning efter anmeldeordningen miljøvurdering før ejendomshandel

Telefon: +45 31 34 07 17

•

Kontakt Max Jakobsen

www.maxjakobsen.eu

•

mjb@maxjakobsen.eu

NutriFair 2022 - Vi ses på stand nr: A-1356 Max Jakobsen Miljørådgivning - NutriFair - 184 x 134.indd 1

14-03-2022 13:24:15

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk

22

Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

12/03/2018 14.51

Vidste du at...

Danish Genetics har et særligt fokus på pattegriseoverlevelse for at styrke produktionsøkonomien, miljøet og dyrevelfærden. I et udviklingsprojekt registrerer vi fødselsvægten for alle levendefødte Landrace- og Yorkshire pattegrise i avlsbesætninger.

Det giver os vigtig viden i forhold til at avle efter robuste og effektive grise.

VIL DU VIDE MERE FIND OS PÅ

Messe C, Fredericia 17.-18. maj.

Danish Pig Genetics P/S • Lysholt Allé 10 • DK-7100 Vejle • +45 8140 2610 • www.danishgenetics.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

23

2022

Vi står D-3002

Aniheater’s fordele:  God varmespredning  Ingen vedligehold  Vaskbar med højtryksrenser

 Lang levetid  Mindre brandfare  Led lys som tilkøb

!

Spar op til 74 % i strøm

Yderligere information kan fåes på vores hjemmeside % i støm!

Spar op til 74

www.futurefarming.dk

eller ved at kontakte Kurt Andreasen mobil 29 42 43 89 Future Farming - NutriFair 2022 - 184 x 134.indd 1

17-03-2022 09:14:31

Future Farming - NutriFair 2022.indd 1

14-03-2022 10:45:54

RATAINER KØLECONTAI • Til 1 - 6 stk. minicontainere • Med energivenlige Propan køleanlæg

• Euratainer kølecontainer kan nu leveres med bagdøre • For større hygiejnisk håndtering af døde dyr (ren/uren vejs-håndtering) • Leveres i flere størrelser fra 2 - 6 minicontainere eller anden indsats

Vi er altid leveringsdygtige i løse køleaggregater til Euratainer og VDK kølecontainer samt til kølebrønde og rum.

• Alternativ til kølebrønd • Kan leveres med containerindsats efter ønske • Flere størrelser

Mød os på NutriFair 2022

Stand nr. A-1138

B·Z·TRBDING Vi har 20 års erfaring i køling og opbevaring af døde dyr, slagteriaffald og blod 24

A-Z Trading - NutriFair - 184 x 134.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Damgade 738, 6400 Sønderborg Tlf. 7443 0055, fax 7443 0045 www.a-z-trading.dk, azt@a-z-trading.dk 17-03-2022 09:23:30

D I N

T O T A L L E V E R A N D Ø R

Mød os på NutriFair 17. og 18. maj 2022 Vi er på stand A-1177 Vi tilbyder som de eneste i Danmark sæd fra 3 forskellige avlsselskaber Din private sæd-leverandør, hvor kunden er i centrum Husk vi har altid mere end 4.500 forskellige varer til landbruget på lager

KONTAKT OS 8686 8603

Vi ses på NutriFair DANBOX.DK ApS · Kærsangervej 16 · 8870 Langå Tlf.: 2630 3001 el. 8686 8603 · info@dkbox.dk Danbox - 184 x 134 - NutriFair.indd 1

18-03-2022 10:09:56

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

25

26

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

NOTERINGEN ER FALDET, MEN DET ER TIMELØNNEN IKKE...

Minimer timeforbruget med en vaskerobot fra Washpower!

Morten Gramstrup har allerede hjulpet over 400 danske landmænd med at reducere timeforbruget på vaskeprocessen med op til 80%.

Kontakt Morten allerede i dag og hør hvornår han kan komme forbi og hjælpe dig med det samme.

Morten Gramstrup

Kundekonsulent i Danmark Tlf.: 29 60 01 04 Mail: mg@washpower.com

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

27

Fremtidens intelligente staldsystemer til søer og slagtesvin Pig Sort

• Pig Sort total overblik over slagtesvineproduktionen • Udmugningsanlæg tilpasset det individuelle projekt • Foderautomater, stort sortiment • Optimal foderteknik til fare- og drægtighedsstalden

Vi ses på

NutriFair stand 1140

Se mere på vores hjemmeside www.domino.dk Tlf. 7690 4120 - domino@domino.dk

www.domino.dk 28

Domino 184 x 134 - NutriFair.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

18-03-2022 08:49:18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

29

TN70

Genetik i verdensklasse

Lav pattegrisedødelighed Avlet til løsdrift Høj mælkeydelse Robuste søer Lav forekomst af navlebrok

Mød os på NutriFair A - 1352

Maria Frandsen, telefon +45 30 29 43 81 maria.frandsen@topigsnorsvin.com

topigsnorsvin.dk

30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Karl Johan Møller Klit, telefon +45 30 29 49 61 karl.johan.klit@topigsnorsvin.com

Økonomi

Tema –den økonomiske situation Krisen kradser i svineproduktionen, og de danske svineproducenter oplever det værste bytteforhold nogensinde. Noteringen har været nede på det laveste niveau gennem 18 år, og det har presset svineproducenterne til det yderste.

Markedet for svinekød har gennem længere tid været under pres på grund af stigende råvarepriser, corona og afrikansk svinepest. Disse faktorer har påvirket noteringen i nedadgående retning til et hidtil uset lavpunkt, og krigen i Ukraine skaber nu yderligere usikkerhed.

Kornprisen og energiudgifterne er tårnhøje, og den globale fødevareproduktion under voldsomt pres.

Selv om noteringen nu er begyndt at udvikle sig i positiv retning, er der fortsat stor usikkerhed omkring de fremtidige produktions- og afsætningsforhold.

På den baggrund sætter Svineproducenten i dette nummer fokus på den økonomiske situation i branchen med en række artikler, hvor folk tilknyttet branchen kommer med deres bud på situationen. ●

(Red. Artiklerne er skrevet over de sidste uger, og der tages forbehold for udvikling som følge af krigen i Ukraine, markedsforhold, afsætningsforhold m.m.)

EU-politiker: Nej til statsstøtte Af Lene Tingleff

- Vi skal ikke have støttekroner til primærproduktionen, siger Asger Christensen.

- Det er som at tisse i bukserne.

Det varmer – men det bliver lynhurtigt koldt igen…

Sådan siger Asger Christensen, medlem af Europaparlamentet for Venstre, om drøftelserne blandt EU’s landbrugsministre om muligheden for udbetaling af støtte til de økonomisk trængte svineproducenter i EU. En mulighed, han mener man skal holde sig langt væk fra.

Debatten er opstået, efter at den franske svinesektor har fået en seriøst hjælpende hånd i milliardklassen fra staten på 2 mia. kr. Den franske landbrugsminister, Julien Denormandie, opfordrer nu andre EU-lande til at indføre lignende foranstaltninger for det kriseramte erhverv.

I Polen har regeringen vedtaget et støtteprogram for polske smågriseproducenter, fordi regeringen nærer en frygt for, at smågriseproducenterne ikke kan klare sig gen-

nem den nuværende krise med dårlige noteringer og høje foderomkostninger.

Asger Christensen er fuldt ud bevidst om den alvorlige situation for svineproducenterne.

- Kineserne har mindsket importen, Covid19 forstyrrer og kornpriserne stiger. Krigen i Ukraine skaber usikkerhed omkring verdens fødevaresituation. Alt sammen har skabt en dybt alvorlig situation for mange svineproducenter.

Men for mig at se er det grundlæggende forkert, hvis vi skal have støttekroner til primærproduktionen. Det er ikke vejen frem, fastslår EU-politikeren.

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, er på samme linje og har udtalt, at han ikke håber, EU vil gå videre med tankerne om at støtte sektoren.

Dog er der forskellige muligheder for Covid19kompensation, der ikke skal betragtes som en støtte men som en kompensation som følge af direkte tab i forbindelse med pandemien. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

31

Økonomi

Fremgang på vej – men det tager tid Trods lyspunkter forude betegner formanden for Danske Svineslagterier, Asger Krogsgaard, fortsat situationen som kraftigt udfordret Af Lene Tingleff Efter en længere periode, hvor det har været tungt, vanskeligt og økonomisk udfordrende at levere slagtesvin, må formanden for Danske Svineslagterier, Asger Krogsgaard, konstatere, at der trods lyspunkter stadig er store usikkerhedsmomenter.

- Selv om flere forhold er ved at bedre sig, er situationen fortsat kraftigt udfordret, og jeg har ikke nogen konkret vurdering af, hvornår det vender til det bedre, lyder det fra formanden for brancheforeningen for slagterier, svineproducenter og virksomheder med tilknytning til slagteribranchen.

- Jeg har desværre ikke en krystalkugle, som jeg kan kigge ind i og hente svaret på, hvornår det hele bliver godt igen, lyder det fra slagteriformanden, og tilføjer, at dét at levere slagtesvin stadig er under stort pres.

- Et kæmpe problem i dagligdagen for svineproducenterne, der ikke kan komme af med deres grise og oplever, at de bliver tunge og vejer mere og mere i en tid, hvor foderet er dyrt og bytteforholdet elendigt.

-

Slagterisituationen har været – og er – kraftigt udfordret kapacitetsmæssigt på grund af corona, og når flere beholder deres smågrise til opfedning på grund af vanskelige afsætningsforhold, bliver det svært. Vores slagterier gør hvad de kan med hensyn til overarbejde, men vi forventer først at have slagtet op hen over foråret, lyder hans vurdering.

- Den anden del af krisen, vi oplever lige nu, er noteringen og markedet, hvor vi hver eneste dag går og håber, at priserne bliver bedre, siger Asger Krogsgaard, der selv der selv har svineproduktion med 2.600 søer samt salg af slagtesvin og smågrise.

Mindre svinebestand i EU ”Svineproducenten” har spurgt svineslagteri-formanden om hans vurdering og syn på situationen - og hans forventninger til fremtiden.

Asger Krogsgaard påpeger, at der er tre elementer, der spiller ind i forhold til at prisen vil rykke i positiv retning.

- Når vi ser på EU-slagtninger er der lige nu et fald i svinebestanden på 6,4 procent sammenlignet med foregående år. Det er et markant og vigtigt element i forhold til afsætning, at produktionen falder. Men det tager tid fra at søerne slagtes, til der kommer færre grise på markedet. Det ændrer dog ikke på tendensen, og det er et faktum, at produktionen i EU falder i disse måneder, hvilket vil resultere i øget efterspørgsel på mængderne.

Bedre corona-situation Corona-situationen har skabt store mandskabsmæssige problemer på slagterierne, der ikke har kunnet holde slagtelinjerne i gang som følge af sygdoms- og karantæneramte medarbejdere.

- Mangel på personale har ramt slagterisektoren hårdt på kapaciteten, og det har betydet, at det hele skubbes.

- Lige nu sælges der mere kød med ben, end der normalt sker, fordi der ikke er personalemæssig kapacitet til at udbene. Her er en lavere pris, hvilket også er med til at presse prisen.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

- Samtidig har tiden med corona og mindre aktivitet i samfundet generelt skabt et mindre forbrug. Men coronasituationen udvikler sig i den rigtige retning, og det er positivt for balancen i udbud og efterspørgsel.

- Samfundet åbner mere og mere op og vi går nu lysere tider i møde, lyder det fra Asger Krogsgaard, der forventer, at det vil påvirke positivt hen over forår og sommer, både hvad angår forbrug og arbejdskraft-situation.

sel, og som nævnt er der flere positive signaler. Men vi bare ikke hvornår det sker. Oplagring er et element, der kan hjælpe her og nu, og det er en mulighed, vi fra Danske Slagterier ser som en god mulighed og anbefaler.

- Set fra min stol er det fint at bruge dette EU-instrument til at regulere markedet for en stund, og det er en langt bedre mulighed end direkte national støtte.

Svinepest er tæt på Kineserne svigter Den kinesiske efterspørgsel på svinekød er et element, der er helt afgørende for situationen. Og her ser slagteriformanden ikke så lyst på fremtiden.

- Vi har troet og håbet på, at øget efterspørgsel fra Kina skulle være med til at drive noteringen op, men vi må desværre konstatere, at forventningerne til det kinesiske marked netop er nedskrevet af både hollandske Rabobank og det amerikanske analyseinstitut, USDA. - Vores eksport ud af EU til Kina er faldet, hvad der svarer til fem procent af EU’s produktion fra første til andet halvår af 2021, og desværre fortsætter tendensen. Men vi håber fortsat på en øget kinesisk efterspørgsel, selv om der fortsat er for meget svinekød i Kina.

- Heldigvis har vi en god udvikling med hensyn til at komme ind på andre asiatiske markeder, og fra slagteriernes side arbejder vi intenst med hensyn til nye markeder og relationer. Men det ændrer ikke på, at Kina er en meget afgørende brik i spillet.

Et sidste element, som Asger Krogsgaard bringer i spil i sin vurdering af den fremtidige situation for svineproduktionen, er afrikansk svinepest.

- ASF rykker tættere og tættere på den danske grænse, og det er helt afgørende, at vi kan holde os fri. Svinepesten er en kæmpe trussel for vores produktion, og derfor må vi alle prioritere smittebeskyttelse ekstremt højt, lyder det fra slagteriformanden. ●

Anbefaler oplagringsordning Asger Krogsgaard hører ikke til fortalerne for EU-støtteordninger til svineproduktionen, men peger i stedet på privat oplagring som et europæisk instrument, der kan hjælpe branchen.

- Det er gået fuldstændig skævt med grisekød hen over vinteren, og derfor drøftes muligheden for oplagring lige nu.

- Der er ingen tvivl om, at vi ser ind i en øget efterspørg-

- Den kinesiske efterspørgsel er afgørende for udviklingen, siger Asger Krogsgaard.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

33

Økonomi

Tag hånd om situationen mens du kan Advokatens råd til kriseramte svineproducenter: Gør noget, vær aktiv og få lagt en plan Af Lene Tingleff Mange svineproducenterne er under maksimalt pres og står i en vanskelig situation. Det mærkes hos Storm Advokatfirma i Aalborg, der udfører juridisk rådgivning for landbrug bl.a. i forbindelse med forhandlinger med pengeinstitut og ved konkurser.

De første måneder i 2022 blev generelt et mareridt for svineproducenterne, der oplevede at stort set alt, bevægede sig i den forkerte retning med noteringsfald til historisk lavt niveau, udfordringer med afsætning, høje kornpriser og stigende udgifter hele vejen rundt på bedriften.

Vurderingen i branchen er, at nogen vil bukke under og at vi vil se et stigende antal konkurser i den kommende tid.

Hos Storm Advokatfirma oplever man den alvorlige situation og møder svineproducenter, for hvem konkursen nærmer sig som eneste udvej.

Redaktionen har spurgt advokatfirmaet, hvordan de møder svineproducenterne i krise og hvilke generelle råd de kan komme med i en svær situation, hvor mange er under maksimalt pres

Vigtigt at agere Rune Hyllested, advokat og partner i Storm Advokatfirma,

har i begyndelsen af 2022 oplevet en hård og belastende situation for mange svineproducenter.

- Godt nok er man i branchen vant til op- og nedture, og til at man ”klarer sig igennem”. Men det her er helt ekstremt. Ingen ønsker ikke at kunne betale sine regninger. Ud over det kører skævt i virksomhedens økonomi, er det jo samtidig familiens hjem, måske gennem generationer, der er på spil, så det vi her ser, er noget der har store menneskelige omkostninger.

- Helt overordnet er vores budskab til svineproducenterne kort og kontant: Gør noget mens du kan. Kom ind i det.

Det er vigtigt at agere i situationen. Krisen skal håndteres, selv om det kan være ubehageligt.

- Hvis det ender med, at man fornægter situationens alvor, og populært sagt holder op med at åbne rudekuverterne, går det hurtigt helt galt. Det her, det er ikke noget, der går over af sig selv.

- Det er vigtigt at være ærlig og objektiv, og vigtigt at tale åbent om det med dem, der kan rådgive én i situationen, lyder det.

Når lampen lyser rød I advokatfirmaet opdeler man svineproducenterne i tre grupper, der benævnes som grøn, gul og rød.

Grøn: Her kører det stadig godt, og her er vurderingen er, at de nok skal stå igennem. Her har man stadig et sæt af muligheder, men der skal stadig tages stilling til krisens konsekvenser.

Gul: Her ser man ind i et driftsunderskud og mangler likviditet. Her skal der ske ændringer i produktionen, så der igen kan ske en konsolidering.

Advokat Rune Hyllested: Gør noget og tag hånd om situationen, mens du kan.

34

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Rød: Her er egenkapitalen væk og pengene brugt. Her skal man finde den bedst mulige vej ud af ejendommen.

Stadig en motivation

- Her er vi ofte ude i damage control, og her gælder det for mange om at finde den bedst mulige vej ud af erhvervet og måske væk fra ejendommen.

- Måske kan der blive tale om et frivilligt salg, og måske ender det med en konkurs, og her er det vigtigt med en god økonomisk, personlig og juridisk rådgivning.

Rune Hyllested siger om de tre opdelinger, at de tegner et rimeligt præcist billede af situationen, som er kompleks og meget forskellig fra den ene svineproducent til den anden.

Tingene er ikke sort-hvide, understreger han.

- I den grønne gruppe ser vi, at der stadig er en motivation, robusthed og en tro på fremtiden. Her har man stadig en fornuftig driftsøkonomi og en Det har en udløbsdag, hvis egenkapital som gør, at man kan følge man tager penge med på sin strategi og lægge nye planer for arbejde hver dag. Så derfor udvikling. skal der måske ske noget - Her er der stadig muligheder, men andet, som kan vise sig at derfor skal man alligevel være skarp på, blive en fornuftig løsning hvordan man bedst muligt kommer og udgang på tingene. Den gennem krisen, understreger han.

Den gode dialog

Rune Hyllested siger, at det for alle er vigtigt med en god og konstruktiv dialog med sine långivere, og at det er af stor betydning, at man selv er proaktiv, tager initiativ og sidder for bordenden.

- Det er vigtigt ikke at miste råderum.

Jo tidligere man kommer i gang med ændringer og omlægninger, jo bedre er det.

- Det er svært, og det er desværre ikke noget, der kan arbejdes væk i stalden af én selv. Man skal være effektiv, det er afgørende, men man skal ikke snak er det vigtigt at tage.

Hold fast i råderummet tro, at man kan gå ud i stalden og knokI midtergruppen, den gule gruppe, kan le sig ud af problemerne. Det her er det gå hver sin vej, og her er det vigtigt at få lagt en plan. noget, de færreste kan gøre alene.

- Her er omkostningerne i top og indtjening i bund, og - Er man midt i 60’erne og har et nedslidt produktionsmange ser ind i negative resultater. Der bruges af likviditeapparat, skal man måske ikke vente på næste optur. Her ten, og det kan man ikke holde til i længden. Så det er vigkan en kontrolleret nedlukning, hvor man måske kan blive tigt at arbejde med, hvordan man håndterer dette. på gården, være aktuel.

- Man kan ikke bare vente på, at det igen går godt, man Vigtigt at se frem må tage tyren ved hornene. Måske skal der skæres i produktionen, måske skal noget sælges fra – alle muligheder Rune Hyllesteds råd til kriseramte svineproducenter er, at bør være åbne. man skal gå up-front til situationen og søge rådgivning i - Det er værd at understrege, at det her er gruppen, hvor situationen – og ikke mindst ærlig i dét, der fremlægges. der virkelig er noget at gøre, for her kan det gå til den gode - Selv om situationen for nogen er helt uoverskuelig, er side. Men der kan også være nogen, der vil styre mod en det vigtigt at se frem og overveje nye muligheder, lyder det styret og kontrolleret afvikling. fra advokaten.

- Det har en udløbsdag, hvis man tager penge med på Må forlade erhvervet arbejde hver dag. Så derfor skal der måske ske noget andet, I den sidste tredjedel, den røde gruppe, gælder det ifølge som kan vise sig at blive en fornuftig løsning og udgang på advokatfirmaet om, at man finder den bedst mulige vej tingene. Den snak er det vigtigt at tage, Rune Hyllested. ● ud af erhvervet, fordi det er umuligt at finansiere ejendommens drift.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

35

Økonomi

Markedet vil tilpasse sig Tidligere formand for LADS, Torben Poulsen: Den nye noteringsbund skal være på mindst 10 kr.

Af Lene Tingleff - Det er voldsomt hvad der sker nu, og jeg har aldrig oplevet noget lignende i min tid som svineproducent, siden jeg startede i 1995. Men markedet vil tilpasse sig, og jeg tror, det bliver godt igen i sidste halvdel af 2022.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere formand for Danske Svineproducenter gennem seks år, Torben Poulsen, Velling ved Ringkøbing. Han driver Klaptoft A/S og Prima Svin A/S med 7.600 søer, salg af 18.000 slagtesvin og 250.000 smågrise til eksport. Han har 40 ansatte, og selv tager han sig af indkøb, salg, personale og bogholderi.

- Vi er vant til at noteringen bevæger sig op og ned, men det slår meget hårdt, når den lave notering falder sammen med de ekstremt høje kornpriser, vi oplever. Siden august har vi ikke tjent penge på at eksportere smågrise. Det har ikke været sjovt, og det kan branchen selvfølgelig ikke blive ved med at holde til. Heller ikke selv om det har været gode tider de sidste par år.

- Selvfølgelig er det positivt, at noteringen er begyndt at stige igen, men med de kornpriser, vi oplever

- Svineproduktionen i EU er under tilpasning, siger Torben Poulsen, der driver svineproduktion med 7.600 søer.

36

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

lige nu, kommer noteringsbunden til fremover at skulle være på 10 kr. Altså et helt andet niveau, end vi hidtil har set. Vi skal op på mindst 13 kr., for at vi kan tjene penge med de nuværende foderpriser, så selv om det er glædeligt, når der sker en stigning, skal der meget til for at vende udviklingen til noget, der kan få tingene til at hænge sammen.

Markedet retter ind Torben Poulsen forventer dog alligevel, at det vil blive godt i slutningen af 2022.

- Det sker måske i 3. kvartal, måske i 4. kvartal. Det er svært at sige. Men produktionen i hele Europa vil falde, det ser vi allerede nu er ved at ske. Produktionen er i fuld gang med at tilpasse sig markedet, og det vil betyde, at prisen på svinekød nok skal komme op igen. Den udvikling er i fuld gang i EU og også i Danmark.

At det er nødvendigt, at noteringen kommer op på omkring 13 kr./kilo hænger ifølge Torben Poulsen sammen med, at kornpriserne har nået historiske højder.

- Børserne indikerer, at kornprisen vil falde, men det ses ikke på det fysiske marked. Mange faktorer spiller ind, både dårlig høst mange steder i verden og stigende efterspørgsel. Fakta er, at vi lige nu oplever over 200 kr. pr. hkg., og det rammer hårdt, når der skal forhandles foderkontrakter.

Kan se frem til optur Selv om kornpriserne er vanskelige at spå om, føler Torben Poulsen sig overbevist om, at det bliver bedre, måske endda godt, for svineproducenterne i løbet af 2022.

- Vi har oplevet op- og nedture før. Jo længere tid end krise varer, jo højere kommer vi op bagefter. Det skal nok blive godt i løbet 2022, og jeg er sikker på, at vi kan se frem til en optur. Produktionen vil falde når kornprisen er høj, og markedet vil tilpasse sig.

- Det er en barsk omgang for mange i vores erhverv, og desværre er det nok ikke alle, der vil stå distancen. Jeg tror på bedre priser og også på bedre bytteforhold, selv om der lige nu er mange usikkerhedsmomenter med kornprisen i verden. Hvis jeg ikke troede på det, kunne jeg lige så godt dreje nøglen om her og nu, for lige nu koster det penge at sende kornet gennem grisene, lyder det fra Torben Poulsen. ●

Bekymring i grovvarebranchen Svært at levere de gode foderaftaler i et voldsomt turbulent råvaremarked.

Af Lene Tingleff - Vi mærker, det presser hårdt på hos kunderne, og lige nu er der ingen penge at tjene på svineproduktion. Men der kommer en optur igen, og jeg håber og forventer, det sker til sommer.

Administrerende direktør Henrik Hedegaard, Hornsyld Købmandsgaard A/S, lægger ikke skjul på sin aktuelle bekymring for svineproducenternes økonomi.

- Vi mærker det hver eneste dag. Det er voldsomt, når foderpriserne er meget høje samtidig med at noteringen er ekstremt lav. Det giver et elendigt bytteforhold, som presser likviditeten. Man kan ikke blive ved med at producere grise med tab. Krisen i dansk svineproduktion fylder meget i den private grovvarevirksomhed, som har mange store svineproducenter som kunde.

- Sælgerne bryder sig ikke om at lægge en pris ud over disken, som svineproducenten ikke kan tjene penge på, men vi har ikke andet valg. Lige nu er der ikke basis for den gode samhandel, og ingen af os skummer fløden.

- Tallene taler deres eget sprog. Når det koster over 200 kr. mere på foder at lave et slagtesvin (sammenlignet med sidste år), og man samtidig får ca. 200 kr. mindre i afregningspris i samme periode, er det slemt. Godt nok skal man ved indkøb betale mindre for en 30 kilos gris, men det ændrer ikke på et ekstremt dårligt bytteforhold.

Danmark har fordele Henrik Hedegaard er bevidst om situationens alvor, og er åben om, at det får konsekvenser på en række landbrug.

- Lige nu oplever vi, at nogen benytter tidspunktet til at sanere deres besætning. Andre vælger selv at lukke deres produktion ned, og desværre er der også nogen, hvor banken griber ind og lukker bedriften.

Han påpeger, at svineproduktionen i en række europæiske lande, bl.a. Tyskland og Holland, falder markant.

- Det her er en global krise. Det gælder ikke bare Danmark, det gælder Europa – ja, hele verden.

Svineproduktionen bliver mindre, og der vil komme en efterspørgsel igen.

- Vores dygtige danske svineproducenter har store fordele i forhold til effektivitet, management, dyrevelfærd, produktionssystemer, teknologi og miljø. Så derfor har vi fordele på den lange bane, siger Henrik Hedegaard og tilføjer, at dem der vil blive tilbage, primært vil være de større producenter.

- Svineproduktion er et erhverv, man skal se på over en længere periode. Der er gode år og der er dårlige år. Men det er selvfølgelig afgørende, at man har likviditet til rådighed og opbakning fra pengeinstitut i de dårlige tider.

Forsyningsproblemer Situationen med dårligt bytteforhold i svineproduktionen har efterhånden været gældende i en længere periode, især for dem, der sidste høst valgte at indgå korte foderkontrakter, og alt er bare blevet mere kaotisk efter krigen i Ukraine.

- Ca. 30 procent af den globale hvedeproduktion kommer fra Ukraine og Rusland, og når Ukraine ikke kan komme ud til Sortehavet med deres korn, og når handel med Rusland suspenderes, er det klart, at kornmarkedet er under enormt pres. Samtidig står Ukraine for omkring 16 procent af den globale majsproduktion.

- Det betyder, at vi kigger ind i et råvaremarked med forsyningsproblemer og prisstigninger. Vi vil se forsyningsknaphed, og måske må verdens rige lande gå på kompromis med krav om Non-GMO i de kommende år.

- Samtidig stiger alt andet, i særdeleshed energi, men også forskellige råstoffer, siger Henrik Hedegaard og tilføjer, at svinekød forventeligt også vil stige – også set i forhold til, at den globale befolkning bliver større.

- Det skal være markante stigninger, for med de nuværende forhold skal vi op over 13 kroner i notering, for at der er til de faste udgifter og løn til landmanden selv. ●

- Vi er bekymrede på vegne af svineproducenterne, siger Henrik Hedegaard.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

37

Smittestopperen mindsker risiko Gode erfaringer med Porcus Smittestopperen, et nyt online analyse-værktøj, der skaber større bevidsthed om smittebeskyttelse på den enkelte ejendom Af Lene Tingleff - Det er markant, hvor meget vi kan mindske risikoen for smitte på de enkelte besætninger. Det gælder om at være systematisk og om at få udpeget risikoområderne i sin besætning, hvorefter man kan sætte ind med de nødvendige indsatser.

Det siger dyrlæge Kristian Havn fra Porcus Svinefagdyrlæger om Porcus Smittestopperen, et online analyseværktøj, der blev lanceret i 2021 og i dag er taget i brug på ca. 1.300 ejendomme.

Systemet går i al sin enkelthed ud på, at man får udpeget bedriftens risikozoner og risikoadfærd og får sat fokus på den nødvendige smittebeskyttelse – og på hvordan den kan forbedres.

- Det sker ud fra en lang række spørgsmål, som besvares af landmanden. Ud fra hans svar analyseres og beregnes risikoen ved forskellige handlinger, forklarer Kristian Havn og tilføjer, at programmet illustrerer svarene med en overskuelig grafik.

- Vi kører med et barometer, som viser det samlede risikobillede, men også viser i hvor høj grad bedriften er sikret for de forskellige områder, afdelinger og handlinger.

- Der er ikke så meget hokus-pokus i det her, men det er et super godt evalueringssystem, som skaber den bevidsthed og det fokus, der er nødvendig for at have en effektiv smittebeskyttelse.

Vær bevidst – hele tiden Lige nu, hvor afrikansk svinepest er en

trussel, der rykker tættere og tættere på, er der stor opmærksomhed om smittebeskyttelse og risikoadfærd i besætningerne. Det gælder især i besætninger i den sydlige del af Danmark.

- Der er også øget fokus på PRRS, som rammer mange besætninger, og der arbejdes med smittebeskyttelse og efteruddannelse på dette område globalt. På den baggrund har vi udarbejdet vores model her i Danmark, og vi oplever en meget stor interesse for systemet, siger svinefagdyrlægen.

Generelt gælder det om at holde alle sygdomme ude, lige fra ASF, PRRS og influenza.

- Hvor gang man åbner sin butik, og der kommer folk ud og ind, øges risikoen, det gælder også vedrørende ind- og udtransport af varer og dyr. Derfor er det så vigtigt, at man gennemgår procedurerne og er bevidst om, hvordan man gør tingene mest sikkert og mest smart.

- Det betyder enormt meget, at alle på bedriften tager det her til sig og forstår betydningen af, at man er konsekvent i sine handlinger og ikke lige smutter den forkerte vej eller sjusker med hygiejnen. Hver en handling har en betydning, og bevidstheden er vigtig, når det handler om at sikre besætningen mod sygdom.

FAKTA Analysens fokusområder: ● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Geografisk beliggenhed Anvendelse af udendørs arealer Tilførsel af dyr Leverandørbesætningers sundhedsstatus Smittebeskyttelse Karantæneforhold Personers adgang og hygiejneprocedurer Transportmidler Adgang af dyr til levebrug, salg og destruktion Forebyggelse og sikring mod rotter, mus, fugle og insekter

- Risikoen for smitte kan skubbes ud i fremtiden på alle svinebesætninger, hvis man går systematisk til værks, siger svinefagdyrlæge Kristian Havn fra Porcus.

38

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Skoene efterlades nu

Kodelås minimerer risikoen for

Der er støvledesinfektion ved ind- og

uden for forrummet.

brud på smittebeskyttelsen.

udgang af besætningsområdet.

Hvor er risikoen?

Rent praktisk foregår det således, at besætningsejer/ driftsleder gennemgår analysen og svarer på de mange spørgsmål om, hvordan smittebeskyttelsen håndteres i besætningen.

Selve analysen er udarbejdet på forskning og på algoritmer, der beregner risiko ved de mange forskellige handlinger i forhold til smitterisiko.

Programmet viser med grafik, i hvor høj grad man er sikret, og der hvor der er plads til forbedring, forklares hvad der kan gøres bedre.

- Ud fra svarene udarbejder vi en komplet smittebeskyttelsesplan, som beskriver risikoområder og indsatser, siger dyrlægen og tilføjer, at der ofte er tale om mindre tiltag, der ikke koster det helt store – eller måske slet ikke koster noget – men som har kæmpe betydning. ●

Når døde søer skal transporteres ud, placeres de på Der rådes over alle typer værk-

indhegnet platform, hvor der er god mulighed for vask

tøj, så håndværkere ikke skal

og desinfektion. Hænder afsprittes inden døren luk-

have noget med ind.

kes inde fra, og der er støvledesinfektion på vej ind.

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

39

Det gælder om at være bevidst Smittebeskyttelse er blevet en naturlig del af hverdagen hos Claus Bruun Jørgensen Af Lene Tingleff - Da jeg første gang hørte om det her, tænkte jeg ved mig selv, at det var lidt for meget af det gode, og at vi jo i forvejen gør alt dét, vi kan, når det gælder smittebeskyttelse.

Holdningen har siden ændret sig hos Claus Bruun Jørgensen, svineproducent på Grønbo i Tinglev med 2.200 søer og salg af 30 kilos grise.

Han er i dag begejstret for Porcus Smittestopperen, som har skabt en øget bevidsthed om biosecurity hos ham og hans personale. Han oplever, at der altid er noget, der kan forbedres, og han synes, det har været positivt at få det italesat.

På Grønbo har han brugt modellen i forbindelse med besætningssanering, og han oplever, at det har rykket på tingene uden de helt store udgifter – men ved øget opmærksomhed.

- Jeg har vel ofret omkring 50.000 kr., og det er er ikke voldsomt set i forhold til at få uønsket smitte ind i stalden, siger han.

Kodelås og strømpeskift På Grønbo gjorde man i forvejen rigtigt meget for smittebeskyttelse, men der var alligevel en række ting, der kunne optimeres.

- Nu har vi sat kodelås på

Skift af strømper sker over bænk, og strømper på risten er no-go.

for at undgå, at nogen bare går ind – eller nogen fristes til at smutte ud. Fodtøj stiller vi uden for forrummet, og vi har ændret på procedurerne for arbejdstøj. Strømper skiftes også, det sker enkelt ved at stille en bænk op mellem zonerne, og vi gør i det hele taget mere ud af renlighed i forrummet.

Claus Bruun Jørgensen har hele vejen rundt indført rutiner, hvor man bruger mere håndsprit og hvor der er ting, man ikke rører ved, f.eks. DAKA-containere.

- Et andet område, hvor vi nu har fokus, er omkring vask og desinficering af containere og beholdere til døde dyr samt vask af opsamlingsområdet for døde dyr.

- Og så sørger vi for at få leveret hjælpemidler og andet i store portioner, så vi har så få indtransporter som muligt.

Det kræver stor lagerkapacitet, og det er vi opmærksomme på, siger Claus Bruun Jørgensen og tilføjer, at der rådes over alle typer værktøj og reservedele i stalden, så håndværkerne ikke har noget med ind.

- Vi er også blevet mere opmærksomme på, hvordan leverandørbesætninger arbejder med smittebeskyttelse.

- Beliggenheden af vores stald er som den er, og der er visse ting, vi ikke kan ændre på, f.eks. afstand til nærmeste svinebesætning og

Produktet Glo Germ drysses på en kritisk overflade, hvor mange mennesker har kontakt, og ved ved hjælp af UV-lys kan man observere, hvordan smitten kan spredes.

40

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

- Smittebeskyttelse fylder langt mere i vores dagligdag end før, og systemet Smittestopperen har øget bevidstheden og fået os til at tænke det ind som noget mere naturligt, siger Claus Bruun Jørgensen.

nærmeste offentlige vej med svinetransport, men netop derfor er der grund til at være skarp på det her, pointerer han.

Har skabt en forståelse Claus Bruun Jørgensen understreger, at der er sket en holdningsændring – både hos ham selv og hans ansatte, og den finder han meget vigtig set i forhold til at undgå smitte.

- Vi er begyndt at tænke meget mere over tingene og konstant være opmærksom på at minimere smitterisiko hele vejen rundt. Systemet og processen har betydet, at vi hele tiden tænker det her ind i dagligdagen.

- Det her er et godt pædagogisk værktøj, som hos os har sat en masse tanker i gang efter vores sanering. Det har skabt en forståelse for, hvor vigtigt det er, at vi hele tiden passer rigtigt godt på, siger Claus Bruun Jørgensen. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

41

&

SET SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge. Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

40 år gamle overskrifter stadig aktuelle Danske svineproducenter er lige nu ekstremt hårdt trængte. Og det er ikke første gang, branchen har været under hårdt pres.

Et kig i de gamle udklipsbøger fortæller sit tydelige sprog om, at der gennem de sidste mange år har været seriøst alvorlige op- og nedture.

Selv om forholdene har ændret sig og årsagerne til nuværende og daværende kriser ikke er de samme, er det påfaldende at se en række gamle avis-overskrifter fra arkivet, som kunne være gældende for i dag.

Vi er dykket ned i scrapbøgerne fra 1980-81, hvor svineproducenterne ligesom i dag havde store udfordringer.

En af overskrifterne fra 1980 lyder ”Smågrisene koster mindre end i 1973”. I artiklen kan læses, at prisen for en 30 kilos gris var 260 kr., og at det kostede 284 kr. at producere en 30 kilos gris på grund af høje kornpriser og høje renter. For hvert slagtesvin til levering kostede det 60 kr. Tilskud til

1981:

1980: 42

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

at sætte søer ud blev drøftet med det formål at nedsætte produktionen.

En anden overskrift fra 1981, ”Der er ikke økonomi i dansk svineproduktion”, er desværre stadig aktuelt for nogen. ”Tyskerne giver 60 kr. mere pr. gris” har også fortsat en aktualitet. Den tyske slagtesvinenotering steg i begyndelsen af marts i år markant og i et helt andet tempo end den danske. Det skal dog med i billedet, at den tyske notering forud for stigningen længe har befundet sig på et lavt niveau. ”Ulvetider i landbruget – hvor er forbrugerne?” lød en overskrift fra 1981. Artiklen beskæftiger sig bl.a. med, at forbrugerne vil have dyrevelfærd – men ikke vil betale mere for højere dyrevelfærd. Også her kan trækkes paralleller til nutidens forbrugermønster.

Heldigvis resulterede gennemgangen af de gamle scrapbøger i en enkelt positiv overskrift, nemlig ”Svineproducenter har udsigt til rimeligt udbytte”.

Redaktionen håber, at denne overskrift snart vil få aktualitet igen. ●

1980:

1981:

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

KONT A

KT

Søren mobil Jacobsen : 22 20 99 42

Vi leverer den nødvendige ekspertise

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

43

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: www.salfarm.com

klima for vækst Smågrise købes

Smågrise hver uge til eksport 25-35 kg

UDDAN

købes

NELSE

Fra vision til virkelighed

I MERVÆRD SKABER

hver uge til eksport 25-35 kg Større partier købes evt. på kontrakt Større partier købes evt. på kontrakt

Slagtesøer, orner og slagtegrise Slagtesøer, orner og slagtegrise afhentes hver uge efter nærmere aftale afhentes hver uge efter nærmere aftale

LARS FUGL & SØN  NORDLUNDE

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

54 93 90 12  51 35 99 69

Danske Svineproducenter

Porcus - profilannonve.indd 1

BoPil

hansenlarsen.dk

BYGGERI TIL LANDBRUG

02-01-2019 10:47:14

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

Stald- & fodringsløsninger agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Telefon 86 24 40 00

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Professional Cleaning Systems

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

44

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

Tlf.: 2630 3001 el. 8686 8603 info@dkbox.dk

Danbox.dk - 60x25.indd 1

18-03-2022 13:29:12

2022

www.moesgaard-meat.dk

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Danske Svineproducenter

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

45

ændringer?

Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer

Danske Svineproducenters bestyrelse foreslår enkelte ændringer i foreningens vedtægter, som kommer til afstemning ved generalforsamlingen tirsdag den 17. maj 2022. Der er tale om små ændringer, der har til formål at gøre vedtægterne mere up to date i forhold til nuværende struktur og ejerformer.

Derfor ønsker bestyrelsen at åbne for, at andre end selvejende svineproducenter kan optages som aktive medlemmer og dermed være valgbare til bestyrelsen i et begrænset omfang. Der kan for eksempel være tale om en direktør for en svineproduktion på selskabsform, eller der kan være tale om meget dedikerede ledere i svineproduktionen.

Det imødekommer, at det i de seneste år er blevet stadig vanskeligere at supplere bestyrelsen med selvejere, der brænder for at gøre en forskel for deres kollegaer og dermed afsætte tid til bestyrelsesarbejde i Landsforeningen. Samtidig imødekommer vedtægtsændringerne, at der for eksempel kan være dedikerede ledere i svineproduktionen, der kunne gøre en god indsats i bestyrelsen.

Derfor foreslås følgende tilføjelser markeret med rødt:

§3. Medlemmer Enhver, der anerkender foreningens formål og som har svineproduktion som en væsentlig erhvervsaktivitet herunder ledende medarbejdere i svineproduktionen - kan optages som aktivt medlem, når begæring herom fremsættes for bestyrelsen. Ikke-svineproducenter, der er

interesserede i foreningens virke, kan optages som passive medlemmer uden stemmeret. Virksomheder, der er interesserede i foreningens virke, og som ikke driver svineproduktion, kan optages som firmamedlemmer uden stemmeret.

§ 14. Bestyrelse Bestyrelsen består af aktive svineproducenter og ledende medarbejdere på svinebedrifter. Foreningens bestyrelse består af 7 medlemmer, heraf mindst 5 aktive svineproducenter, og vælges af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmer afgår efter tur med 4 i lige år og 3 i ulige år. Genvalg af de enkelte bestyrelsesmedlemmer kan finde sted op til 3 gange, den på generalforsamlingen siddende formand dog 4 gange, hvis han indstilles dertil enstemmigt af den siddende bestyrelse. Hvis man er indtrådt i bestyrelsen som suppleant, medregnes denne periode ikke. Ved afstemning om valg af bestyrelsesmedlemmer betragtes de kandidater, der har opnået flest stemmer som valgt. Hvert medlem skal afgive lige så mange førstestemmer, som der er bestyrelsesmedlemmer på valg. I tilfælde af stemmelighed foretages ny afstemning blandt de stemmelige kandidater.

De 2 kandidater som har fået flest stemmer af dem, som ikke bliver valgt, er automatisk valgt som suppleanter.

Ved stemmelighed mellem dem, trækkes lod om hvem der er første hhv. anden suppleant. I tilfælde af at der ikke er flere kandidater end dem, som skal anvendes for at gøre bestyrelsen fuldtallig, har bestyrelsen lov til ved forfald af bestyrelsesmedlem at supplere sig med op til 2 medlemmer i perioden under skyldig hensyntagen til geografien, således bestyrelsen til stadighed består af 7 medlemmer.

Suppleanter sidder perioden ud for den, de har afløst. ●

På foreningens hjemmeside har du har mulighed for at downloade vedtægterne, hvor alle nævnte forslag er synliggjort. Klik ”For medlemmer” -> ”downloads” -> ”Forslag til vedtægtsændringer, januar 2022”

46

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2022

47

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108