
5 minute read
Danbox sikrer god start for smågrisene
Firmaet Danbox Agro i Langå leverer klimapavilloner til svineproducenter – og er netop startet op igen med ny ejer
Af Lene Tingleff
Advertisement
Virksomheden Danbox Agro ApS i Langå ved Silkeborg har produceret klimastalde til danske svineproducenter i mere end 30 år, og er netop startet op på ny med ejerskifte og i en ny konstruktion - men med det samme produkt.
Ejer af firmaet er Tyge Hvass, der etablerede firmaet og produktionen på adressen Kærsangervej 16 i Langå for godt 30 år siden. For seks år siden solgte han virksomheden og beholdt bygningerne, men i slutningen af 2021 kom de nye ejere i økonomiske vanskeligheder som følge af krisen i dansk svineproduktion, og Tyge Hvass købte sit gamle firma tilbage. - Jeg tilbagekøbte den del af firmaet, der har med landbrug at gøre, mens den del, der har med beboelseshuse at gøre, blev solgt til anden side, fortæller Tyge Hvass, lige nu kører med fem ansatte, heraf fire i produktionen.
- Vi har mærket en stilhed i svinebranchen, der har været og stadig er udfordret på grund af lave afregningspriser og høje udgifter. Når der er en krise, er der nogen, der drosler ned, men jeg tror på, at vi har nået bunden. Vi mærker en stigende interesse, og det begynder stille og roligt at gå fremad igen, siger Tyge Hvass, der ser lyst på fremtiden. - Jeg har brugt en stor del af min tilværelse på klimapavilloner til grise, og jeg ved, vi har et rigtigt godt produkt, som landmændene er glade for. Så derfor valgte jeg at vende tilbage til firmaet, så det kunne køre videre, men en kickstart har været nødvendig.
Da det gik rigtigt godt, producerede firmaet ca. 50 pavilloner til svinestalde om året, og forventningen her og nu er ca. 10 på årsbasis og på sigt op mod 25 stykker.
Overskueligt og nemt
Freddie Christiansen er blevet tilknyttet Danbox Agro og står for salg. Han har været i branchen inden for svinestaldsbyggeri i mange år, både med salg, rådgivning og i byggefasen.
Han påpeger, at landmanden skal sørge for at få en byggetilladelse ved kommunen, og at man skal godkendes af
Klimapavillonen fra Danbox Agro er godt fire meter brede og op til 20 meter lange. Tyge Hvass (t.v.) og Freddie Christiansen ses her i en af pavillonerne, der er under opbygning på fabrikken i Langå.
myndighederne. Klimapavillonen transporteres og løftes på plads med kran. - Når pavillonen er på plads og tilsluttet el, vand og gylle, er den produktionsklar. På den her måde er det hurtigt, nemt og billigt at udvide sin stald med en kvalitetsbygning, som sikrer trivsel for smågrisene. Samtidig er flytbar, hvis man ønsker at ændre produktionsstedet. - Det er en overskuelig måde at få en ny og nøglefærdig stald klar til brug med det samme, siger Freddie Christiansen og tilføjer, at mange benytter leasingmodellen, som firmaet kan være behjælpelig med.
Sikrer dyrenes trivsel
Tyge Hvass understreger, at dyrenes trivsel og sundhed lige siden starten har været det afgørende i forbindelse med udviklingen af klimapavillonen. - Vores udgangspunkt er at skabe en stald, hvor vi kan sikre vækst og sundhed, og det synes jeg, vi er kommet godt i mål med, ikke mindst på grund af en god klimaregulering. Samtidig er der tale om en rengøringsvenlig stald. - Grisenes trives godt i det kritiske tidspunkt efter fravænning i stalden, som er godt isoleret. Der er god ventilation uden gennemtræk, og der er tale om et roligt miljø, hvor der ikke er en masse gennemgang og døre, der går op og i. Vi har erfaring for, at dyrene har en god tilvækst på grund af mindre smittetryk, høj hygiejne og fordi den virker som en kuvøse med høj temperatur.

FOKUS på firmamedlemmer
En række firmaer i branchen bakker Danske Svineproducenter op og støtter foreningen på forskellige måder, bl.a. ved at være firmamedlem og annoncere i vores blad.
I foreningen sætter vi stor pris på den opbakning og goodwill, vi får fra vores firmamedlemmer. På den baggrund bringer vi i bladet artikler, hvor vi præsenterer virksomhederne og fortæller om deres aktiviteter.
I dette nummer bringer vi en artikel om virksomheden DanBox Agro ApS i Langå, der produce-
rer klimapavilloner til smågrise. ●
Fakta – klimapavilloner Danbox Agro
● Klimapavillonerne er 4,4 meter brede og enten 12 eller 20 meter lange. De er opbygget over et træskelet af bjælker, og beklædt med stålplader med belægning, enten gråt eller rødt. ● Bunden består af et kraftigt glasfiberkar til opsamling af gylle i det bestående gylleanlæg, og ovenpå gyllekummen er der monteret plastriste. Indvendige vægge er i lysegrå laminat beklædt med plastplader i inventarhjde, der letter rengøringen. Pavillonen placeres på punktfundament og er flytbar. ● Levetid ca. 20-25 år.

- De fleste anvender vores pavilloner som smågrisestald fra syv til 30 kilo, men der produceres også pavilloner til farestier. - Klimapavillonen kan også være god at have i forbindelse med sanering, der jo som følge af PRRS aktuelt er et stort behov for.

Også til andre dyr
Der er gået mange år siden Tyge Hvass begyndte at bygge containere om til flytbare stalde og senere gik videre med idéen og begyndte at udvikle klimapavillonerne, som dels produceres af egen folk i Langå. - Der er gennem årene løbende sket forbedringer, og vi udvikler hele tiden med henblik på både dyr og menneskers trivsel. - Lige nu er der lidt stille, men interessen vil komme igen, for vi har et godt produkt, som der er gode erfaringer med. Vi er klar, og vi bruger tiden på at producere andre produkter, f.eks. udvikling af inventar, foderautomater, rodemateriale og andet, siger Tyge Hvass, der kan have gang i produktion af tre pavilloner ad gangen og lige nu har to pavilloner undervejs. - Vi skal tænke nyt hele tiden, og måske byder fremtiden på huse til heste, insekter eller andet. Mulighederne er mange, siger Tyge Hvass, der tidligere har produceret og eksporteret 30-40 pavilloner til svineproduktion til Norge og forventer at genoptage denne del igen. ●
Lige nu er der fire ansatte i produktionen. Her Jan Lorentsen.
Danbox Agro producerer selv foderautomater og andet tilbehør til klimapavillonen.
