Svineproducenten januar 2023

Formand

Jeppe Bloch Nielsen Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Næstformand

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlemmer

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

Knud Kjær Knudsen

Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu

Jacob Justesen

Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Lars Andersen Stokkebækvej 13 5874 Hesselager Mobil 2145 8694 lars@holmskovgaard.dk

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070

Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Per Bardrum

Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Lene Tingleff

Journalist

Mobil 2023 5815 lt@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn

Markedsanalytiker Cand. merc. int. Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Martin Berthelsen

Chefkonsulent Agronom Mobil: 9383 5171 msb@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten

49. årgang 2023

Udgiver

Danske Svineproducenter

Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Redaktion

Per Bardrum (ansvarshavende) Lene Tingleff Markus Fiebelkorn

Annoncesalg

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Udgivelse

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Reklamationer

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout

MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

De økonomiske vismænd foreslår, at der så hurtigt som muligt bliver indført en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Vismændene mener desuden, at deres forslag »vil give landmanden incitament til omstilling«. Men der tager de fejl. Vi vil gerne, men kan ikke.

Vismændene har åbenbart ikke lyttet til professor Jørgen E. Olesen, som har advaret mod at afgiftsbelægge noget, som ingen vil være i stand til at opgøre ordentligt i mindst fem-seks år frem i tiden. Uanset om der bliver tale om en lav afgift i begyndelsen, er det vanvittigt at lægge afgift på noget, vi ikke kan gøre noget ved lige nu. Vi finder os ikke i disse urimeligheder.

Eksperterne bag vismandsrapporten har meget lidt begreb om landbrug, biologiske processer og CO2ekvivalenter. De befinder sig i en afgrundsdyb uvidenhed. Man kan spørge sig selv, om der er kræfter i centraladministrationen, som reelt ønsker at nedlægge eller halvere svineproduktionen? Er partiernes holdning til en CO2 afgift en slet skjult beslutning om at reducere vores produktion uden kompensation. De dækker sig under klimaet og kvæler os langsomt. Sporene fra minksagen og den politiske aftale fra 18. december 2018 skræmmer. Ikke mindst når vi ved, at der forhandles på højtryk i forbindelse med en rege -

ringsdannelse, og at der derfor kan indgås et forlig uden hold i virkeligheden.

Vi har allerede en landbrugsaftale, som endda efter vores mening er gået for langt. Nu vil man stramme yderligere på landbrugets økonomi.

Nok er nok. Vi kan blive tvunget til at gå ned ad en mere aktivistisk vej for at gøre opmærksom på urimelighederne. Undskyld os, men vi har ikke tillid til, at alle i folketinget vil os det bedste – sorry to say.

Den nye minister

Vi har store forventninger til den nye fødevareminister. Ministeren må straks stoppe urimelige indsatser mod svineproducenterne. Der må rettes op på Fødevarestyrelsens kampagner, således at administrative fejl og ubetydelige afvigelser ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, fordi de optræder i den årlige dyrevelfærdsrapport, der misbruges af Dyrenes Beskyttelse og venstrefløjen.

Vi forventer, at EU-lovgivningen overholdes, således at vi ikke skal betale timesatser på op til 3600 kr. for kontrolbesøg - oveni de øvrige gebyrer, der opkræves.

Ministeren må sikre, at alle nye bekendtgørelser gennemgår et faktatjek på samme måde, som de skal tjekkes for økonomisk påvirkning. Vi kræver de samme betingelser som vore kolleger i EU. ●

Af Jeppe Bloch Nielsen

Gør din indflydelse gældende

Af bestyrelsesmedlem

Vi hører ofte om foreninger, der har svært ved at få besat deres bestyrelsesposter. Forklaringerne kan være mange, folk har ikke tid, de mangler overskud og prioriterer noget andet højere.

Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvordan man bruger sin tid. Men mit budskal her skal være, at man skal gøre sin indflydelse gældende til gavn for sit erhverv og dét, man repræsenterer – og ikke mindst, at man selv kan få noget værdifuldt ud af det.

Jeg har siddet i bestyrelsen for Danske Svineproducenter siden januar 2012. I 2017 trådte jeg ud for at gøre plads til en anden, men to år efter blev jeg valgt ind igen, da der manglede et bestyrelsesmedlem.

I vores forening har vi den regel, at man som udgangspunkt ikke er med i bestyrelsen i mere end otte år, så der kan blive gjort plads til nye kræfter. På den baggrund træder jeg ud af bestyrelsen, når vi har generalforsamling den 18. januar 2023.

Det har været utroligt spændende at være med i bestyrelsesarbejdet, hvor jeg har beskæftiget mig med mange spændende og vigtige emner.

Jeg har deltaget aktivt i MRSA-debatten, da den fyldte meget, og hvor der var meget tv- og mediedækning, som jeg blev en del af. Det var en spændende opgave, hvor der var brug for forklaring om et emne, der gav anledning til mange misforståelser. Dem forsøgte jeg og andre efter bedste evne at udrede.

Afrikansk Svinepest og vildsvinehegnet har jeg også debatteret ivrigt. Her var

der stor international opmærksomhed og mediedækning med besøg fra Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland og Sverige. Mange havde svært ved at forstå alvoren, og jeg forklarede så godt jeg kunne - med min landmandskasket på.

Jeg tror på, det er vigtigt, at vi landmænd kaster os ud i den slags debatter og forklarer omverdenen, hvordan tingene hænger sammen. Ingen kan gøre det bedre end os. Generelt mener jeg, at vi har pligt til at være der og forklare, også når det er svært, for der er brug for os som ambassadører for vores erhverv, når andre ikke forstår det. Vi har et godt samarbejde i bestyrelsen, uddelegerer opgaver og bakker hinanden op. Vi er som en slags ERFA-gruppe, og på hvert møde tager vi ”bordet rundt”, hvor vi beretter om aktuelle forhold på vores bedrifter. Det lærer vi alle af.

Alt i alt er det utroligt spændende at være med. Man får indflydelse, indsigt og masser af god og brugbar vidensdeling. Der er fokus på, hvor vi skal hen – både som landmand, slagteri og erhverv. Og fokus på hvordan vi fremadrettet skal tjene vores penge.

I Landsforeningen har vi meninger og holdninger om alt muligt, både fagligt og politisk. Vi er skarpe, og vi tør have en mening.

Så herfra kan jeg kun anbefale, at man melder sig under fanerne som interesseret i at blive en del af vores bestyrelse, når vi mødes til generalforsamling den 18. januar. Jeg kan garantere, at det er spændende, udviklende – og aldrig kedeligt. ●

Claus Bruun Jørgensen, Tinglev

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

Rekordpriser er endnu ikke tilstrækkelige

Kan ikke dække de i øjeblikket høje produktionsomkostningerne hos alle producenter

omfang som produktionen. Krigen i Ukraine og den høje inflation fører til et yderligere fald i efterspørgslen. Det bliver meget vanskeligt at afsætte grisekød med højere dyrevelfærdsstandarder, selv om det er politisk ønsket i flere EU-lande. Lande med højere produktionsomkostninger, f.eks. på grund af højere dyrevelfærdsstandarder, er normalt ikke internationalt konkurrencedygtige og sælger hovedsageligt deres varer på deres hjemmemarked.

Mindre nedtur i smågriseeksporten

Det kommende år ser lovende ud med hensyn til priserne på grisemarkedet. Kun i 2019 i forbindelse med ASF-udbruddet i Kina var priserne på et højere niveau i november/december måned.

Hvis det typiske sæsonmæssige opsving sætter ind i februar måned, som det statistisk set plejer at gøre, så er der udsigt til rekordpriser på grisemarkedet i 2023.

På den anden side kan man imidlertid konstatere, at de nuværende høje grisenoteringer fortsat ikke er tilstrækkelige for mange griseproducenter i forhold til at dække de p.t. høje produktionsomkostninger.

Kina har genopbygget landets griseproduktion

Efter den massive nedgang i grisebestanden på grund af udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i 2018 kan vi konkludere, at Kina har genopbygget sin svineproduktion. Derudover sker der i øjeblikket en strukturudvikling i Kina fra baggårdsbesætninger til professionel griseproduktion med stort potentiale for produktivitetsstigninger. Kina er dog fortsat et vigtigt marked for biprodukter fra Europa, og eksporten til Asien vil sandsynligvis stabilisere sig på det nuværende niveau.

Griseproduktionen i Europa falder

Europæiske lande med en høj eksportandel, såsom Spanien og Danmark, er særlig ramt af det massive fald i eksporten til Kina det seneste år. Grisekødet, som ikke længere kunne eksporteres, skulle sælges i Europa og forværrede prispresset i Europa. På grund af det lave prisniveau og de politiske rammebetingelser er den europæiske svineproduktion, især i Tyskland, faldet i 2022.

Høj inflation fører til faldende efterspørgsel Forbrugernes efterspørgsel falder dog cirka i samme

På grund af nedgangen i griseproduktionen i Polen og Tyskland falder smågriseeksporten fra Danmark sandsynligvis også. Men da flere smågriseproducenter end slagtesvineproducenter ønsker at stoppe deres produktion, vil der sandsynligvis være et smågriseunderskud i Centraleuropa, så snart der igen kommer økonomi i den europæiske griseproduktion.

Stor usikkerhed på markedet

Den største usikkerhed i prognosen er, hvor meget forbrugernes efterspørgsel vil falde i det kommende år. Derudover er det svært at sige, på hvilket prisniveau foderomkostningerne vil komme til at ligge i 2023. Den største trussel mod europæisk griseproduktion er dog spredningen af ASF. Især vil yderligere udbrud i det nordvestlige Tyskland eller Spanien skabe store udfordringer for branchen.

Højere prisniveau er uundgåeligt

På trods af de historisk høje grisenoteringer er prisniveauet i Europa for lavt på grund af de aktuelt høje produktionsomkostninger. Et skift i prisniveauet er uundgåeligt. Først når svinepriserne på årsbasis er over nulpunktet, og griseproduktionen dermed igen bliver rentabel, vil reduktionen af grisebestanden stoppe.

Smågrisepriser begynder at stige

Statistisk set begynder det sæsonmæssige opsving på smågrisemarkedet midt i november måned. Vi har allerede set de første prisstigninger både i Danmark, Tyskland og Holland på trods af en stabil slagtesvinenotering i disse lande. Det er et meget vigtigt signal, fordi det indikerer, at markedet også tror på prisstigninger på slagtesvinemarkedet senest i februar måned.

Af markedsanalytiker

Markus Fiebelkorn

Uændret prisprognose

I forhold til september-prognosen er den nuværende prisprognose således uændret for 2023. Kun prognosen for det fjerde kvartal 2022 er justeret, fordi nedturen på det tyske slagtesvinemarked med to gange 10 cent (ca. 75 øre) var lidt kraftigere end forventet i de seneste måneder. Det ændrer imidlertid ikke på vores grundlæggende vurdering.

Rekordpriser i 2023

Vi regner med, at det sæsonmæssige opsving på det europæiske slagtesvinemarked starter i løbet af det første kvartal, som det statistisk set plejer at gøre. Smågrisenoteringerne burde således fortsætte med at stige moderat allerede i de kommende måneder.

LaDS’

Hvor meget grisepriserne vil stige hen over sommeren 2023, er primært afhængig af den politiske udvikling, dvs. først og fremmet Ukraine-krigen og udviklingen i foderpriserne. I vores prisprognose går vi ud fra, at foderomkostningerne vil falde til et nyt prisniveau, som sandsynligvis vil være højere i sammenligning med tidligere år men lavere end i dag.

Hvis disse forudsætninger holder – som efter vores vurdering er det p.t. mest sandsynlige scenario – så kommer der igen økonomi i den europæiske griseproduktion i 2023.

Status: 21. november 2022

(SEGES’ prognose for den beregnede notering blev opdateret den 29. september 2022.)

Næste opdatering: 02. februar 2023. ●

Puljenotering*

256

410

346,75 Nord-West (25 kg i euro)

33,19

48,65

48,08

51,00 € 45,23 Nord-West (omregn. 30 kg i kr.) kr. 285 kr. 400 kr. 395 kr. 417 € 374,21 Nord-West (8 kg i euro)* € 21,63 € 29,65 € 27,65 € 30,10 € 27,26

Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering € 1,45 € 1,85 € 1,97 € 1,92 € 1,80 SEGES' prognose år 2022 1. kv. 2022 2. kv. 2022 3. kv. 2022 4. kv. 2022 GNS 2022 Beregnet notering, basis kr. 305 kr. 380 kr. 437 kr. 484 kr. 402

Forudsætning, bl.a.:

Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling) kr. 8,38 kr. 10,90 kr. 11,85 kr. 13,00 kr. 11,03 Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling) kr. 9,68 kr. 12,20 kr. 13,15 kr. 14,30 kr. 12,33

LaDS' prognose år 2023 1. kv. 2023 2. kv. 2023 3. kv. 2023 4. kv. 2023 GNS 2023

Puljenotering*

(25 kg i euro)

(omregn. 30 kg i kr.)

62,50

Det politiske landskab

CO2 – hvad er op og ned

Det kan være svært at gennemskue tingene, når holdninger ophøjes til fakta

Af chefkonsulent Martin

Berthelsen,

Danske Svineproducenter

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der er, har været og vil blive en del snak om CO2 i landbruget.

Der er rigtig mange, der gør sig kloge på, hvordan en CO2-afgift skal være, hvad der skal regnes på, hvordan der skal regnes - og alle synes at have det rette svar.

Sandheden er nok, at det hele afhænger af, hvordan man ønsker at se problematikken og hvilket resultat, man ønsker. Det er nok den største udfordring, for det skaber utryghed, forvirring og tilbageholdelse af investeringer. Men nok værst af alt – man risikerer at foretage indgreb, der ikke har den ønskede virkning.

Forskellige beregningsmodeller

FN har opsat nogle beregningsmodeller, der bliver angrebet fra mange kloge hoveder, som selv har nogle, i deres øjne, rigtige modeller. Disse bliver så igen angrebet af andre kloge hoveder, som igen har nogle meget bedre modeller.

Andre igen udarbejder fine rapporter, der fortæller, hvad der kan gøres for at lave grøn energi, fx biogas, men det findes der personer og organisationer, der er lodret i mod, og nogle definerer biogas som sort energi.

Man kan også læse rapporter, der anviser, at man skal opsamle alt den halm, som i dag blot snittes af mejetærskeren og nedmulles. Blot har man glemt, at halmen ikke bare ”smutter” fra marken og hen til der, hvor den skal brændes af eller i før omtalte biogasanlæg.

CO2-udgift til presning, opsamling og transport af halmen er slet ikke medregnet. Den manglende strukturforbedring af jorden er der heller ikke regnet med.

Mange usikkerheder

Der er også udarbejdet en meget stor rapport fra Aarhus Universitet, med en masse gode forslag omfattende både svine-, kvæg- og fjerkræproduktion. En beslutningstager vil blive glad for denne rapport, da der mange steder er anført, hvad der virker som konkrete måleresultater. Det er jo til at tage og føle på - og handle ud fra.

Dog skal man lige huske at læse, hvad der står til sidst i hvert afsnit under overskriften: Usikkerheder. Her er der grænsende til kø ved håndvasken. De personer, der har skrevet de mange sider, er seriøse, og står gerne ved, at det er bedste mands bedste bud, selvfølgelig med et gran af sandhed, men der kræves stadig forskning.

Til slut i denne rapport på knap 500 sider er der også en oversigt over igangværende projekter, der skal gøre os klogere – 48 stk. i alt. Af dem skal ét projekt være afsluttet i 2022, 16 i 2023, 16 i 2024 og de resterende 15 efter 2024.

Det koster penge

Så er der også de personer, der har en holdning til, hvad der er rigtigt og hvad der skal gøres. Det er heldigvis tilladt i et demokrati, men hvis man pludselig argumentere for, at en holdning er fakta – dette ses hos mange folkevalgte lovgivende politikere, så bliver det farligt.

Det er også værd at bemærke, at stort set ingen har mod og mands/kvinde-hjerte til at fortælle deres vælgere, at det kommer til at koste penge – hos forbrugerne, på den ene eller anden måde.

At indrømme dette er en tabersag, hvis man gerne vil genvælges på et tidspunkt.

Så havde du håbet på at få svaret på, hvad der er op og ned i debatten omkring CO2 i denne artikel, kan man vel lidt frejdigt sige: Vælg selv! ●

Tjen 21 kr. ekstra pr. slagtegris pr. år

Foderpriserne er lige nu tårnhøje, så hvorfor ikke få det optimale ud af det med konkurrencedygtige slagte grise med suveræn fodereffektivitet?

• Dan Bred slagtegrise er yderst fodereffektive.

• Du sparer derfor på foderudgiften.

• Du tjener 21 kr. ekstra pr. slagtegris pr. år

Sean og bliv klogere

Og vi forventer at forbedre fodereffektiviteten yderligere fremadrettet. Så du kan se frem til endnu mere fremgangtil glæde for både pengepung, klima og dyrevelfærd.

'

Jacob Ellemann Jensens venstre er mere

at skattesænkninger skal prioriteres. Det samme mener kun 13 procent af Danmarksdemokraternes vælgere.

Kun inflationen kan alle partiernes vælgere blive enige om at prioritere. Det er dog næppe noget, man kan bygge et politisk projekt op omkring, eftersom hele rød blok er enig.

Det er svært at finde de for tiden meget omtalte ”fællesmængder” bag det projekt, Jakob Ellemann sad ved bordenden for den 5. oktober. Men den borgerlige atomisering er kun en del af historien.

I skrivende stund er der ikke dannet en ny regering efter valget den 1. november 2022.

Da valget blev udskrevet, poserede Jakob EllemannJensen (V) for enden af et bord omringet af borgerlige partiledere. Det politiske familiefoto skulle signalere sammenhold. Men i dansk politik kan der ske meget på en måned.

Nu har Ellemann stilfærdigt lukket døren til det fælles borgerlige projekt for i stedet at ”læne sig ind” mod Mette Frederiksen (S) og et muligt regeringssamarbejde, som han sagde ved Venstres landsmøde.

Det kan ligne den uundgåelige konsekvens af, at ideen om et forenet borgerligt Danmark led skibbrud i valgkampen. Et kig på tallene tegner billedet af en usædvanlig fragmenteret og spraglet blå blok. Partiernes vælgere er langt fra enige om, hvad de folkevalgte skal have fokus på i de kommende år.

Tre forskellige blokke

Ser man på de borgerlige vælgeres tre vigtigste prioriteter, kan man nærmest optegne tre forskellige blokke. En indvandringsblok med Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, en skatteblok med Nye Borgerlige og Liberal Alliance og en sundhedsblok bestående af Konservative, Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. (Kilde: Norstats Danmarkspanel).

Ifølge Dansk Folkepartis, Nye Borgerliges og Danmarksdemokraternes vælgere er indvandring stadig en af de tre akser, som dansk politik skal dreje omkring i de kommende år. Kun 11 procent af De Konservatives vælgere og 12 procent af Venstres og Liberal Alliances vælgere mener det samme.

52 procent af Liberal Alliances vælgere synes til gengæld,

Grøn fællesmængde med Socialdemokratiet Med det politiske sporskifte tager Ellemann endnu et skridt væk fra den gamle værdikamp, hvor det yderste højre og udlændingepolitikken bestemte, hvor Lars Løkkes Rasmussens Venstre skulle stå.

Lægger man regeringsdannelsesspekulationerne til side et øjeblik, har Ellemanns nye frie position givet partiet plads til at formulere egne svar på tidens spørgsmål. Det ser man ikke mindst på det grønne område, hvor kun en lille minoritet af Nye Borgerliges, Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes vælgere mener, at man bør investere mere.

Venstres vælgerkorps er ikke tætbefolket af klimaaktivister. Men det er svært at forestille sig, at Ellemann både kan kalde den grønne omstilling ”min politiske generations største opgave” og samtidig basere sin politik på partier, hvis vælgere mener, at Christiansborgs foreløbige klimapolitiske resultater allerede i dag er gået for vidt.

På det grønne område har Venstre mere til fælles med Socialdemokratiet end med Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Fællesmængden blev ikke mindre af udmeldingen om, at også Venstre støtter en CO2-afgift på landbruget.

Den grønne vækstfortælling

Efter godt tre års regering med et rød-grønt parlamentarisk grundlag har Mette Frederiksen fået skærpet sin klimapolitik betragteligt. Men Socialdemokratiet – og ikke mindst deres vælgere – har et andet syn på klimapolitik end Enhedslisten, SF og Alternativet. Socialdemokratiske vælgere er mindre villige til at investere i grøn omstilling og mere bekymrede for, at klimapolitikken allerede er gået for vidt, end deres tidligere støttepartiers.

Af direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter

grønt end blåt

Mette Frederiksen og Jakob Ellemann deler i store træk synet på, hvad klimapolitik skal være i Danmark. Den grønne omstilling handler for dem ikke om nulvækst og forbrugsstop. Tværtimod skal den være et erhvervseventyr. En jobfest ville socialdemokrater nok kalde det, erhvervsudvikling ville venstrefolk nok kalde det, men det er to sider af samme mønt.

Med løsrivelsen fra blå blok kan Jakob Ellemann-Jensen fuldtonet slå ind på den linje, som store dele af dansk erhvervsliv anført af Dansk Industri længe har befundet sig på. Man behøver ikke læse langt ned i rapporterne fra de 13 klimapartnerskaber, som regeringen nedsatte i 2020, for at finde ud af, at danske virksomheder ser potentiale i vækst via grøn industrialisering: Danmark skal være nettoeksportør af grøn strøm. Landet hvorfra de grønne virksomheder kommer fra.

I dag arbejder godt og vel 30.000 danskere med den grønne omstilling, og alene med de nuværende aftaler vil tallet vokse til over 50.000, inden årtiet er omme.

Som Concitos energiøkonom Torsten Hasforth har påpeget, kan CO2-afgiften hjælpe politikerne med at prioritere den knappe arbejdskraft til grønne sektorer og opgaver. Det vil ovenikøbet være spredt geografisk og sikre masser af arbejde til både ufaglærte og faglærte, når der skal opsættes vindmøller, graves fjernvarmerør ned eller drives Power-to-x-anlæg.

Grønne Gitte

I vælgernes øjne tilhører den grønne dagsorden ikke Ellemanns parti. Og med en mere offensiv, grøn linje risikerer han at fremmedgøre en betydelig del af sit eget vælgerkorps. Cirka halvdelen af Venstres vælgere mener, at den grønne omstilling er gået for vidt.

Men den samme risiko løb Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, da de tog den nu berømte udlændingepolitiske højredrejning. Det blev en succes, fordi S flyttede diskussionens tyngdepunkt. Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Alternativet havde intet andet sted at gå hen og måtte derfor – groft sagt – holde sig for næsen, pege på Mette Frederiksen som statsminister og lægge vægt på alle de andre ting, de kunne blive enige med Socialdemokratiet om.

Det politiske landskab

Den kunst kan Ellemann måske gøre Frederiksen efter. Jakob Ellemann-Jensen kan håbe på en asymmetrisk demobilisering: At pille luften ud af klimadagsordenen, ligesom Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gjorde med udlændingepolitikken.

Hvad Ellemann også kan håbe på, er at fastholde eller genvinde vælgere. Tal fra Rud Pedersens dataenhed, RP Insight, viser nemlig, at otte procent af de vælgere, som kort før valget ville stemme på et parti i blå blok, overvejede at stemme rødt. For halvdelen af de vælgere var investeringer i klimaet en af de vigtigste politiske prioriteter. En stor del af de vælgere har lange videregående uddannelser, tilhører den yngre del af befolkningen og bor i byerne. Socialdemokratiet jagtede tidligere Blå Bjarne, måske skal Venstre jagte Grønne Gitte?

Et nyt borgerligt projekt

Ellemanns farvel til blå blok kan ende med at placere Venstre på en kønsløs midterposition, hvor de spiller et spil, Socialdemokratiet altid vil være bedre til end dem.

Men det kan også læses som første skridt på vejen mod et nyt, selvstændigt borgerligt projekt uafhængigt af en forældet værdikamp. Et forsøg på at skabe lidt tiltrængt grønt råderum understøttet af erhvervsudvikling og socialansvarlighed på den liberale midte af Dansk Politik. Projektet skal kannibalisere Moderaterne, medens det yderste højre fører en overlevelseskamp med Danmarksdemokraterne i førertrøjen.

Jacob Ellemann-Jensen stod med et ben i hver sin lejr og trak det højre til sig. Nu kan det være, at hans grønne hoser slipper for at sprække.

Når dette læses, er vi måske meget klogere. Enten har vi en regering over midten eller en rød mindretalsregering. En ting er sikkert. Statsministeren hedder fortsat Mette Frederiksen. ●

EU´s svineproduktion til debat i Polen

Markedsanalytiker Markus Fiebelkorn holdt indlæg på stor landbrugskonference i Poznan

Svineproduktionen i EU nu og i fremtiden var til debat, da der i november var landbrugskonference i Poznan med flere tusinde deltagere.

Blandt foredragsholderne på TopAgrar Polska var Danske Svineproducenters markedsanalytiker, Markus Fiebelkorn, der holdt indlæg om, hvad ændringen i magtbalancen i verden og den grønne omstilling i Europa, European Green Deal, betyder for produktionen.

Han kom bl.a. ind på ændringerne på det kinesiske marked, som har en enorm indflydelse på den globale eksport. Han omtalte også de ændringer, der er sket i Europa, især i Tyskland, Polen og Danmark, hvor produktion og forbrug er faldende.

- I øjeblikket er problemet ikke svinepriserne men produktionsomkostningerne, som fører til et fald i rentabilite -

ten. Prisstigning er nødvendigt. Og når der igen kommer økonomi i griseproduktionen, vil der mangle smågrise på det europæiske marked. Så vil prisen bestemme, om danske smågrise afsættes i Tyskland eller Polen, sagde Markus Fiebelkorn. Hvis priserne ikke stiger, vil den europæiske produktion fortsætte med at falde.

Det polske svinemarked har stor betydning for den danske produktion. Polen og Tyskland er Danmarks to største eksportmarkeder for smågrise.

- Usikkerheden er stor i Polen. Den polske landbrugsminister har planer om at reducere svinebestanden i Polen af hensyn til klima- og CO2-mæssige forhold. Politisk lægges der samtidig op til at øge arealkravet pr. gris af hensyn til dyrevelfærd, og den idé synes de polske svineproducenter – ikke overraskende – ikke særlig godt om, påpeger han. ●

Markus Fiebelkorn (t.v.) holdt indlæg på konferencen.

Dagsorden for generalforsamling

Onsdag d. 18. januar 2023 kl. 14.30

Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

DAGSORDEN

Kl. 14.30: Kaffe og lagkage

Kl. 15.00: Ekstern indlægsholder

Kl. 16.30: Mødestart for generalforsamlingen

Pkt. 1: Valg af stemmetællere

Pkt. 2: Valg af dirigent

Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Jeppe Bloch Nielsen samt efterfølgende debat

Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab

Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer

Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

Jeppe Bloch Nielsen (genopstiller)

Jacob Justesen (genopstiller)

Claus Jørgensen (genopstiller ikke)

Pkt. 7: Valg af revisorer

Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant

Pkt. 9: Andre forslag

Pkt. 10 Eventuelt. Efter generalforsamlingen kl. 19.00 er Landsforeningen vært for en middag med stegt flæsk og persillesovs!

Polsk svineproduktion vil falde

Polen vil miste sin markedsandel i EU, og polsk import af danske smågrise kan forventes at blive mindre

Af økonom og analytiker Jakub Olipra, Credit Agricole Bank Polska

Svineproduktionen i Polen er gradvist ved at falde. Det hænger sammen med, at den polske griseproduktion prismæssigt ikke er konkurrencedygtig hovedsageligt på grund af et stort antal af mindre besætninger samt ASF-pres, som blokerer adskillige vigtige eksportmarkeder.

Det er hovedkonklusionen på en analyse udført af økonom Jakub Olipra fra Credit Agrocole Bank Polska. Han er en af Polens førende analytikere på området.

Svineindustrien i Polen er stærkt afhængig af import af smågrise, primært fra Danmark, hvilket yderligere sænker dens priskonkurrenceevne og udgør en risiko for dens langsigtede stabilitet.

Uden indgriben fra den økonomiske politik ville det være meget vanskeligt at vende denne negative tendens, og det kan forventes, at den samlede svinebestand i de kommende år vil være faldende, og Polen vil miste sin markedsandel på EU’s svinemarked.

Lavere selvforsyning

Når man tager det stabile svinekødsforbrug i Polen i betragtning, kan det forventes, at nedgangen i den nationale svinebestand vil føre til lavere selvforsyning i svine -

produktionen i Polen. Det vil resultere i en yderligere forringelse af den polske handelsbalance for svinekød.

Nedgangen i svineproduktionen i Polen har også vigtige konsekvenser for polsk import af smågrise fra Danmark. Det kan forventes, at efterspørgslen efter danske smågrise på grund af reduktionen af den nationale svinebesætning systematisk vil falde i de næste år.

Ifølge prognosen, der er udarbejdet til denne analyse, vil polsk import af smågrise falde til 4,5 millioner smågrise i 2027 mod 5,7 millioner smågrise i 2021.

Samarbejde med integratorer

Det er værd at bemærke, at den nuværende markedsandel for danske smågrise i det samlede antal smågrise importeret af svineindustrien i Polen er næsten 100 procent.

Derfor har danske eksportører af smågrise ingen mulighed for at fastholde den nuværende salgsmængde ved at øge deres markedsandel. Den mest overbevisende strategi til at støtte salget af smågrise til Polen ser ud til at være samarbejde med integratorer eller lancering af egen integrationsaktivitet i Polen.

Vertikalt integrerede former for svineproduktion i Polen bliver mere og mere populære, efterhånden som landmændene leder efter løsninger til at afbøde risici forbundet med produktionen. ●

Polen har den 6. største svinebesætning i EU (9,6 mio. dyr). Samtidig er Polen den 4. største svinekødsproducent i EU. Der er ca. 60.000 gårde med svin i Polen, og den gennemsnitlige svinebesætning er på 150 dyr.

Liczba siedzib stad Liczba świń 12.602 32.406 7.053 56.357 6.502 83.308 3.831 68.731 5.699 142.901 3.596 126.911 2.509 113.572 6.007 427.857 9.726 3.259.267 2.049 5.121.801

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

Der er mange mindre besætninger i den polske griseproduktion. 80 procent af de mindste svinefarme i Polen har kun 10 procent af den samlede svinebesætning. Kun 11.800 svinebesætninger har besætning lig med eller højere end 100 dyr. Høj fragmentering af svineproduktionen i Polen påvirker dens konkurrenceevne negativt, og konsolideringen er fortsat en af de vigtigste langsigtede udfordringer for den polske svineindustri.

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

svinebesætninger efter størrelse 0

Fordeling antal grise efter besætningsstørrelse

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

Fordeling af svinebesætninger efter størrelse 1.000.000

Spredning af afrikansk svinepest i Polen i perioden 2014 til 2021

En markant faktor, der påvirker konkurrenceevnen for svineindustrien i Polen, er spredningen af afrikansk svinepest (ASF). På grund af ASF-begrænsningerne er den polske svineindustri ikke i stand til at eksportere sine produkter til adskillige vigtige internationale markeder som f.eks. Kina og Japan. Kilde: GIW

source: GIW

Fortsat fra foregående side:

Svineindustriens lave konkurrenceevne i Polen fører til en gradvis nedgang i svinebesætningerne. Som en konsekvens heraf har Polen mistet sin selvforsyning med svinekød, og en yderligere forringelse af den polske handelsbalance på svin og svinekød kan forventes.

Denmark

Belgium

Netherlands

Germany

France

EU avarage

Poland

Svineindustrien i Polen er stærkt afhængig af import af smågrise, da der ikke er tilstrækkelig indenlandsk produktion. Der er lav sandsynlighed for en væsentlig genopretning af den indenlandske produktion af smågrise i de kommende år. Den polske import af smågrise er domineret af Danmark (97 procent markedsandel). Danske smågrise opfattes generelt af polske landmænd som overlegne i forhold til polske grise på grund af deres høje kvalitet og homogenitet. Dette er hovedårsagen til Danmarks dominans på det polske smågrisemarked.

Imports

01-01-2009 449,514 0,4

01-01-2010 738,281 0,7

01-01-2011 1249,338 1,2

01-01-2012 2196,298 2,2

01-01-2013 2857,165 2,9

01-01-2014 3771,774 3,8

01-01-2015 4605,763 4,6 01-01-2016 4932,868 4,9

01-01-2017 6226,537 6,2

01-01-2018 6578,021 6,6 01-01-2019 6541,023 6,5 01-01-2020 6460,307 6,5

På trods af en meget stærk position for danske smågrise i den polske svinebranche kan det forventes, at mængden af danske smågrise, der importeres til Polen, gradvist vil falde i de næste år. Ifølge prognosen, som er en væsentlig del af artiklens analyse, vil mængden af polsk import af smågrise fra Danmark falde til 4,5 mio. dyr i 2027 mod 5,7 mio. dyr i 2021 (CAGR -4,0 procent). Det vil være et resultat af den yderligere nedgang i den polske svineindustri.

01-01-2021 5711,89 5,7 01-01-2022 5787,638 5,8 01-01-2023 6184,873 6,2 01-01-2024 5571,491 5,6 01-01-2025 5361,228 5,4

29,80

29,36

29,00

28,20

Antal grise pr. årsso Pigs sold per sow per year (PSY) in 2020 Poland EU avarage France Germany Netherland Belgium Denmark 19,90

31,56 0 5 10 15 20 25 30 35

Polens selvforsyningsgrad

27,92

Om forfatteren

Jakub OLIPRA er uddannet fra Warszawa School of Economics (SGH), og han har en PhD i økonomi. Han er økonom med 10 års erhvervserfaring, som han har opnået i de økonomiske analyseafdelinger i førende banker i Polen. I øjeblikket arbejder han som seniorøkonom hos Credit Agricole Bank Polska, hvor han er ansvarlig for makroøkonomiske og agro-fødevaremarkedsanalyser. Jakub Olipra arbejder også som adjunkt ved Warszawa School of Economics i Department of Applied Economics, og han samarbejder med Warszawa University of Life Sciences, hvor han holder forelæsninger på MBA-studier i Agribusiness Management. Han rådgiver desuden virksomheder og brancheorganisationer fra agro-fødevareindustrien som selvstændig konsulent. Jakub Olipra er forfatter til adskillige publikationer i tidsskrifter, og hans forskning fokuserer på pristransmission på landbrugsmarkeder. Han er vinder af konkurrencer om de mest nøjagtige prognoser for makroøkonomiske indikatorer og priser på landbrugsvarer. I 2016 blev han udmærket i en konkurrence om de bedste forslag til reformer af den polske økonomi arrangeret af Polens nationalbank for sit arbejde med titlen ’To Tap the Potential of Polish Rural Areas’. I 2021 blev Jakub Olipra tildelt den franske orden for sin tjeneste for landbruget som en af de yngste i ordenens historie. ●

Det polske grisemarked

Det polske grisemarked har stor betydning for den danske griseproduktion. Danmark eksporterer ca. 5,5 – 6,5 mio. smågrise pr. år til Polen. Danish Crown benævner Polen som hjemmemarked i sin 4WD-strategi (der skal løfte afregningen for ejernes grise), og DC har selv et polsk slagteri i form af et datterselskab i Sokolów.

Derfor er det yderst vigtigt at analysere det polske marked nøjagtigt og at komme med et pålidelig bud på, hvordan det polske marked vil udvikle sig i de kommende år.

Af denne grund har Danske Svineproducenter fået Jakub Olipra, en af Polens ledende analytiker i Agribusiness, til at udarbejde en prognose for det polske grisemarked.

Nedenfor findes projekts hovedkonklusioner og anbefalinger. Projektet blev gennemført og finansieret i forbindelse med vores SAF-projekt (Svineafgiftsfonden). Hele rapporten fra Polen (på engelsk) findes på vores hjemmeside på https://danskesvineproducenter.dk/projekter/. ●

Spansk svineproduktion stabiliserer sig

Efter mere end ti års kraftig ekspansion er Spaniens svineproduktion nu ved at nå sine grænser – dog stadig på et højt niveau

Mens svinebestandene er faldende i mange EU-lande, har spanierne udvidet deres produktion betydeligt. Siden 2010 er svinebestanden i sydeuropæerne steget med mere end 30 procent. Da det gik stærkest med syv procent om året.

jævnligt en topplacering i EU-sammenligningen af den tyske producentforening ISN.

SUS

I december 2021 var der næsten 35 millioner svin i spanske stalde (se figur 1, side 19). Det betyder, at landet nu står for næsten en fjerdedel af produktionen i de 27-lande.

Men efter mere end 10 års fremgang og ekspansion er den spanske svineproduktion nu ved at nå sin grænse. Dyrt foder, faldende eksport til tredjelande og nye restriktive miljøregler hæmmer produktionen.

Alt i alt er der tegn på, at den spanske svineproduktion kommer til en periode med større udfordringer og at produktionen således ikke længere vil fortsætte med at stige, men at den vil stabilisere sig eller endda falde lidt i de kommende år.

Årsager til ekspansion

Den massive ekspansion blev muliggjort af flere gunstige faktorer:

● Det milde klima og lave lønninger giver mulighed for at bygge billige stalde.

● Mange stalde har åbne sidevægge. Opvarmning er ofte ikke nødvendig.

● Omkring 80 procent af svineproduktionen kører i integrationer. De effektive strukturer giver omkostningsfordele.

● I lang tid var husdyrhold socialt og politisk anerkendt. Det blev endda massivt fremmet regionalt.

● Regler omkring dyrevelfærd og miljøreglerne er på et lavere niveau sammenlignet med Nordeuropa.

● Slagterierne arbejder meget effektivt. Mere end 60 virksomheder i kødbranchen har en eksportlicens til Asien.

● Spanien er fri for afrikansk svinepest og kan levere kød til mange markeder i tredjelande.

Meget gode svinepriser

Stærk medvind kommer også af forholdsvis høje afregningspriser. F.eks. indtager den spanske slagtesvinenotering

Således var den korrigerede spanske notering i gennemsnit sidste år € 1,65 pr. kg (ca. 12,30 kr.), næsten 40 cent (ca. 3,00 kr.) højere end den tyske. I indeværende år har prisstrukturen tilpasset sig noget. I sensommeren 2022 var spanierne ikke desto mindre i stand til at opnå et gennemsnitligt forspring på 25 cent pr. kg (ca. 1,86 kr.) i forhold til den tyske notering (se figur 2, side 19).

På grund af de gunstige rammevilkår er spanierne også blevet en international sværvægter i svinesektoren. Allerede i 2015 blev de den største EU-producent og fortrængte Tyskland til andenpladsen. Sidste år blev der opnået endnu et rekordresultat med 58,3 millioner slagtesvin.

Udenrigshandelen er også betydelig. Sidste år kunne spanierne sælge næsten 3,1 millioner ton svinekød i udlandet. Størstedelen af dette, knap 1,9 millioner ton, gik endda til lande uden for EU. Som følge heraf steg selvforsyningsgraden inden for svinekød kraftigt (jf. figur 3, side 21). Sidste år var det lidt over 212 procent.

Udvidelse går i stå Eksperter er dog enige om, at udvidelsen af spansk svineproduktion i stigende grad er ved at nå sine grænser. En indikator er markedsdataene for de første fire måneder af dette år. Spanierne var i stand til at øge slagtemængden fra januar til april på 19,7 millioner grise. Med 1,4 procent er stigningen dog betydeligt lavere end i de foregående år, hvor der i nogle tilfælde blev opnået vækstrater på 5 procent.

Landbrugsministeriet i Madrid forventer, at denne tendens vil fortsætte.

- Vores svinebestand vil stabilisere sig og kan endda falde lidt i de næste par år, forudser Pablo Bernardos Hernández, chef for svin og fjerkræ.

Nye miljøregler

Der er flere grunde til, at svineproduktionen ikke vokser efter mere end et årti med højkonjunktur. En af de vigtigste faktorer anses for at være stigende miljø- og dyrevelfærdsbestemmelser. Fokus er på de store producent-områder i Catalonien og Aragonien i det nordøstlige Spanien. I begge er svineproduktionen vokset dramatisk, så de i dag omfatter mere end 50 procent af alle spanske grise.

Af Fred Schnippe,

Den spanske svinebestand ventes at stabilisere sig og kan endda falde lidt i de næste par år”

Især de store produktioner med flere tusinde søer eller slagtesvin er blevet kritiseret af miljøforeningerne. De anses for at være en af hovedårsagerne til de stigende nitratniveauer i grundvandet. Et andet stridspunkt er ammoniak og lugt, som kan føre til betydelig forurening, især i stalde med fri ventilation i nærheden.

Figur 1:

Svinebestand i mill. stk.

Hohe Erzeugerpreise in Spanien

Derudover har de gentagne tørkeperioder intensiveret diskussionen om vandknaphed i det nordøstlige Spanien. For eksempel skal regionen forsynes med ferskvand fra Pyrenæerne med udførlige kanaler. Med fal -

FIgur 2:

Schweinebestand in Mio. Stk. 2010 25,7 2011 25,6 2012 25,3 2013 25,5 2014 26,6 2015 28,4 2016 29,2 2017 30 2018 30,8 2019 31,2 2020 32,8 2021 34,5 Kilde: Eurostat

Det milde klima har givet mulighed for opførsel af billige stalde.

15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Den spanske svinebestand er steget med over 30 procent. Kilde: Eurostat

Korrigeret slagtesvinenotering, €/kg SG Deutschland Spanien

Den spanske notering er markant højere end den tyske. Kilde: ISN

dende nedbør kan der opstå mangel på vand til at forsyne befolkningen og det stigende antal dyr.

Ved hjælp af sociale medier er miljøforeningerne nu bogstaveligt talt oppe imod de store bedrifter i svineproduktionen. De bliver i stigende grad hørt i samfundet og i politik. Regeringen i Madrid reagerer på dette og ønsker at reducere de negative virkninger af husdyrhold på jord, luft og vand med en hel pakke af foranstaltninger.

- Vi er nødt til at stabilisere eller endda reducere svinebestanden. Derudover skal virksomheder indføre teknologier for at reducere deres emissioner, forklarer Pablo Bernardos Hernández.

Kødsalget svækkes

Spaniernes andet problem er den faldende efterspørgsel efter kød. For det første falder det indenlandske forbrug mærkbart. Siden det høje niveau på omkring 55 kg i 2018 er spaniernes forbrug pr. indbygger for nylig faldet til 49,6 kg. Dette er et minus på mere end 10 procent inden for tre år.

For det andet falder kødsalget til Kina. I 2021 bestilte kineserne omkring 10 procent mindre grisekød i Spanien end året før. I årets første fire måneder lå kødeksporten til det asiatiske land endda 45 procent under niveauet året før. Nedgangen i eksporten til Kina er smertefuld. De forholdsvis høje indtægter for biprodukter som klove og ører

er meget vigtige for værdiskabelsen. Eksperter forventer, at kødeksporten til Kina vil fortsætte med at falde, da landet søger at blive uafhængigt af import.

Spanierne har hidtil kompenseret for tabene i Kina primært gennem højere eksport til EU. Fra januar til april 2022 leverede spanierne næsten dobbelt så meget svinekød til Polen, Rumænien, Storbritannien og Italien som i samme periode sidste år. Tyskland købte 16 procent mere grisekød i Spanien i årets første måneder.

For lidt korn

Det tredje problem i den spanske svineproduktion er dens afhængighed af kornimport. Sidste år var landet f.eks. kun i stand til selv at producere omkring 23 millioner tons korn. Med 36 millioner tons var forbruget betydeligt højere. Det betyder, at Spanien måtte købe næsten 40 procent af sit korn. I tørkeår som 2018 var importraten over 50 procent. Hovedudløseren er den stærke udvidelse af husdyrhold. Omkring 75 procent af kornet går til husdyrfoder. Derudover bliver Spaniens kornareal mærkbart mindre. Mange steder erstattes hvede eller byg af specialafgrøder med betydeligt højere udbytter. Vandknaphed forstærker effekten.

Krigen i Ukraine har derfor ført til stor usikkerhed. Spanien har for nylig fået mere end seks millioner ton korn eller mere end en tredjedel af sin import fra krigszonen. På grund af sin store afhængighed af import har Madrid indgået kortvarige kontrakter med nye kornleverandører, f.eks. fra Sydamerika. Disse er dog forbundet med højere omkostninger som følge af de længere transporter.

Manglen på foder betragtes nu som den spanske svineproduktions akilleshæl. For at spare foder har gårde solgt deres grise med lavere vægt siden foråret. I månedsvis har slagtevægtene ligget ca. 3 kg under sidste års niveau. Da der desuden er kommet mærkbart færre grise til slagterier på det seneste, var den samlede spanske slagtemængde i august i år cirka 10 procent lavere end sidste år.

Ifølge eksperter afhænger fremtiden for den spanske svinesektor frem for alt af økonomiske forhold. Jaume Coma fra integratoren Vall Company forklarer:

- Det centrale spørgsmål er: Vil vi være i stand til at konvertere de højere foder- og miljøomkostninger til højere indtægter? Det er meget vigtigt, at vi forbliver ASF-fri og således kan fortsætte med at eksportere til Asien, påpeger han.

Den seneste udvikling er positiv for spanierne. I slutningen af august steg slagtesvinenoteringen f.eks. for første gang over milepælen på 2 €/kg (ca. 15 kr.) levende vægt. Nyheden om nedgangen på 10 procent i den tyske svineproduktion er et andet positivt signal for den spanske eksport.

Fortsat fra foregående side:

Efter et årtid med højkonjunktur går det ikke længere så stærkt med spanske svineproduktion.

Tilbage i overskudszonen

Endnu vigtigere er det, at den spanske svineproduktion har givet overskud igen siden august. Det viser løbende evalueringer af benchmarkingorganisationen SIP. Dataene kommer fra gennemsnitlige spanske svinebedrifter. SIP-resultaterne indgår også i Interpig-gruppens EU-dækkende evalueringer.

(3) Hoher Selbstversorgungsgrad

Den fulde omkostningsberegning afviger fra den sædvanlige beregningsmetode i Tyskland. Analysen dækker således altid hele produktionskæden fra pattegrisen til slagtesvinet. Derfor angiver foderomkostningerne for eksempel en gennemsnitsværdi fra so-, smågrise- og opfedningsområdet. Andre omkostninger omfatter blandt andet udgifter til arbejdskraft, bygninger, energi, dyrlæge, også fra smågrise til slagtesvin.

Den fulde omkostningsanalyse i tabel 4 er baseret på et slagtesvin med en slutopfedningsvægt på 114 kg. Det står klart, at spanierne måtte acceptere store tab på mere end 36 € (ca. 270 kr.) pr. solgt gris i foråret. I løbet af foråret blev situationen forbedret. I juli kunne spanske svineproducenter for første gang opnå små overskud. I den seneste evalueringsmåned i august steg overskuddet til godt 13 € (ca. 97 kr.) pr. dyr. I de næste par måneder forventer eksperter dog ingen væsentlige forbedringer. Foderomkostningerne vil sandsynligvis forblive høje med 100 € (ca. 745 kr.) i opfedning eller 140 € (ca. 1.043 kr.) inklusive smågriseproduktion. Desuden anses yderligere stigninger i afregningspriserne for vanskelige i betragtning af den svage efterspørgsel på kød. ●

Dyrt foder, faldende eksport til tredjelande og nye miljøbestemmelser er en udfordring for svineproduktionen i Spanien

Figur 3:

Selvforsyning med svinekød, %

Spanien igen i overskudszonen (Tabel 4)

200

180

160

140

120

Selbstversorgung mit Schweinefleisch, % 2010 136 2011 140 2012 149 2013 145 2014 148 2015 155 2016 166 2017 169 2018 171 2019 188 2020 214 2021 212 Kilde: Agrarministerium

220 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

100

Selvforsyningsgraden er steget markant. Kilde: Agrarministerium

● Den kraftige ekspansion af spansk svineproduktion gik i stå i 2022.

● De vigtigste årsager var skrappere miljøkrav og mindre efterspørgsel på kød.

● Afhængighed af import af korn er en udfordring for svineproduktionen. Tørke og krig i Ukraine forstærkede problemet.

● En fordel er de lave produktionsomkostninger. Siden juli er er igen overskud i svineproduktionen.

Måneder i 2022 Februar Marts

April Maj Juni Juli August

Afregningspris, € 120,84 144,78 171 174,42 178,98 188,1 191,52 Foderomkostninger, € 2) 112,86 117,42 127,68 133,38 136,8 137,94 133,38 Andre omkostninger, € 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46 44,46

Omkostninger i alt, € 157,32 161,88 172,14 177,84 181,26 182,4 177,84 Afkast, € -36,48 -17,1 -1,14 -3,42 -2,28 5,70 13,68

1) Samlede omkostninger fra smågris - til og med slagtesvinproduktion, pr. gris

2) Gennemsnit af so-, smågrise - og slagtesvinefoder

Soen skal passe sine egne grise

Genetikselskabet Topigs Norsvin oplever stor interesse og en stigende markedsandel i Danmark

Robusthed, gode moderegenskaber samt lav smågrisedødelighed har høj prioritet i det norsk-hollandske avlsselskab Topigs Norsvin, der lige nu oplever en stor interesse i Danmark – både fra dyrlæger, rådgivere og den enkelte landmand.

Det fortæller dyrlæge Karl Johan Møller Klit. Han er nordisk salgschef i virksomheden, som i Danmark har hovedsæde i Esbjerg og har fem ansatte inden for salg og rådgivning.

Han vurderer, at markedsandelen af Topigs Norsvin-søer i Danmark er omkring fire-fem procent af den samlede danske sobestand, og han tilføjer, at den er stigende.

- Den danske genetik har været og er stadig fantastisk, og vi er en lille spiller på markedet. Men vi må konstatere, at der er interesse for et mere balanceret avlsmål. Vi skal have mere robusthed ind, og her har vi noget at byde ind med, lyder det.

- Vi oplever en voksende interesse og har mange henvendelser, selv i en tid, hvor den samlede svinebestand i Danmark er for nedadgående. Det tager vi som et udtryk

for, at mange kan se behovet for sundhed og høj overlevelsesevne, hvor man gennem mange år primært har set på antallet af grise.

Robuste grise

Karl Johan Møller Klit fremhæver, at TN 70-soen fra Topigs Norsvin er en meget frugtbar so, som har en stor evne til at passe sine egne pattegrise, hvilket resulterer i robuste smågrise der kommer godt fra start. Soen er en krydsning baseret på Landrace og Yorkshire.

- Vores søer får færre levendefødte grise i sammenligning med de danske avlsselskaber, men til gengæld er der andre markante fordele så som lavere dødelighed, mindre arbejde i farestalden fordi der er brug for færre ammesøer og mere ensartede grise og robuste grise i kuldet, påpeger han.

- Vores søer egner sig godt til de løsgående systemer i farestalden, og alt i alt mener vi, at vores avlsmål er rigtigt gode set i forhold til den politiske dagsorden med fokus på dyrevelfærd, lavere dødelighed og mindre brug af ammesøer.

Han fremhæver også, at slagtegrisene har en høj kød -

Af journalist Lene Tingleff

avlsdatabase

indeholder data fra avlsbesætninger, produktionsbesætninger der tilsammen skaber én stor population af avlsgrise. kernen af Topigs Norsvins avlsprogram og gør det muligt at genetisk avlsfremgang.

FOKUS på firmamedlemmer

En række firmaer i branchen bakker Danske Svineproducenter op og støtter foreningen på forskellige måder, bl.a. ved at være firmamedlem og annoncere i vores blad.

I foreningen sætter vi stor pris på den opbakning og goodwill, vi får fra vores firmamedlemmer. På den baggrund bringer vi i bladet artikler, hvor vi præsenterer virksomhederne og fortæller om deres aktiviteter.

I dette nummer bringer vi en artikel om det norsk-hollandske avlsselskab, Topigs, Norsvin, der lige nu oplever fremgang i Danmark.

procent, når de er vokset op og når på slagteriet. Det er dokumenteret gennem et studie af Aarhus Universitet og det er også det vi ser hos vores slagtegriseproducenter.

- Når vi ser på slagtegrisene, har de en god tilvækst, foderudnyttelse og i det hele taget en lav dødelighed fra fravænning til slagt, understreger han.

Nye opformeringsbesætninger

Topigs Norsvin er et hollandsk-norsk avlsselskab. Det norske og det hollandske avlsselskab fusionerede i 2014, og i 2022 blev der stiftet et selvstændigt selskab i Danmark under navnet Topigs Norsvin Danmark ApS.

- Salget af TN 70-poltene er gået stærkt i Danmark, og derfor arbejder vi lige nu på at finde nye opformeringsbesætninger, siger Karl Johan Møller Klit.

- I dag har vi fire opformeringsbesætninger, alle i Jylland, og vi er klar med endnu én i 2023. Planen er, at vi skal finde en mere, som vi kan etablere i 2024.

Krav til opformeringsbesætninger god beliggenhed med lav smitterisiko, høj sundhedsstatus og et velfungerende staldanlæg med gode forhold til polte.

- Man skal være god til kundehåndtering og i det hele taget brænde for det her, lyder det fra salgschefen.

Et godt alternativ

Karl Johan Møller Klit er uddannet dyrlæge, og har siden 2014 været praktiserende dyrlæge hos Porcus Dyrlægerne og Ø-Vet.

- På et tidspunkt var jeg i Norge på rådgivningsbesøg, og da jeg så søerne fra Topigs-Norsvin, tænkte jeg, at de kunne noget og at er der var en fremtid i dem som et stærkt alternativ på det danske marked, fortæller han.

- Det gjaldt i forhold til stærke og sunde dyr, og også i forhold til hele problematikken om for høj dødelighed, lavere antibiotikaforbrug, fravænning uden zink, hele haler og dyrevelfærd i det hele taget. Samtidig i den sidste ende gode resultater og økonomi for den enkelte landmand.

I 2020 fik han en stilling i Topig Norsvin som områdechef i Norden (Danmark, Finland, Sverige og Island), og da der i 2022 blev stiftet et selvstændigt selskab i Danmark, blev han salgschef for dette. ●

- Robustheden er afgørende i vores avlsmål, og genetikken rykker grænser, siger Karl Johan Møller Klit.

Velfærd for so, smågrise og mennesker

år 2000

Af journalist Lene Tingleff

Siljebjerggard Svineproduktion ved Brædstrup har gjort sig erfaringer med farestier til løse søer siden 2000 og er dermed blandt pionererne inden for løsgående diegivende søer i Danmark.

- For mig er det vigtigt at understrege, at det handler om god velfærd for både soen, smågrisene og medarbejderne, siger Jacob Justesen, der driver svineproduktion med 1.150 søer og produktion af knap ca. 40.000 smågrise årligt på en naboejendom. De sælges til seks faste aftagere i Tyskland.

Samtlige diegivende søer i farestald er i et løsgående system.

- Vi vægter dyrevelfærd højt, men vi skal have os selv med i det, og jeg har altid produktionskasketten på. Vi ser selvfølgelig meget på soens og smågrisenes pladsforhold og trivsel, men også på personalets arbejdsforhold, mulighed for faringshjælp, sikkerhed for personalet og hygiejne i stierne, for blot at nævne nogle forhold, forklarer han.

Det var i første omgang Jacob Justesens far, Svend Erik Justesen, der kastede sig ud i at afprøve de nye systemer med løse søer i farestalden.

- Allerede dengang var der en forbruger-debat om de staldsystemer, der anvendes i svineproduktionen, og han ville gerne være med til at afprøve noget nyt, som gav søerne mere plads og velfærd, og som kunne give en accept fra forbrugerne, lyder det fra svineproducenten, der siden han overtog bedriften af sin far i 2010 har arbejdet videre med samme udgangspunkt.

- Vi skal producere på en måde, så forbrugere og politikere også i fremtiden vil give os mulighed for at opretholde en produktion, siger han.

Test af 10 systemer

Siljebjergaard har gennem årene løbende deltaget i en række forskellige afprøvningsprojekter med test af farestier til løsgående diegivende søer i samarbejde med Videncenter for Svineproduktion.

Der har været test i én sektion med 75 stier, og ejen -

Siljebjerggaard Svineproduktion har gjort sig erfaringer med farestier til løsgående søer siden

Jacob Justesen vil gerne gå foran på dyrevelfærd, men han savner forbrugernes opbakning.

dommen har været afprøvningsvært for test af 10 forskellige farestier fra forskellige firmaer.

I forbindelse med de forskellige afprøvninger er der blev målt på indsættelse, låge, faringshjælp, tilsyn hule, hulebrug, skader på so, skader på grise, fravænning soen, fravænning grise, sikkerhed og hygiejne m.m.

I 2016 blev der bygget en ny farestald til løsgående søer, og i den forbindelse indgik Jacob Justesen en aftale med Seges Svineproduktion om etablering af et showroom med 10 forskellige slags farestier til løsgående søer.

- Vi har brugt meget tid på det her, og der har været mange gæster i stalden. Det har ikke været uden udfordringer. Men det har været spændende, og vi har fået meget ud af det – og har vi forhåbentlig også været med til at udvikle noget nyt, der holder i fremtiden.

- Vi havde gjort os erfaringer inden det store forsøg, og heldigvis var de stier, vi havde bygget ud fra vores

Bestyrelsen på tur

Bestyrelsen for Landsforeningen af Danske

Svineproducenter var den 21. og 22. november 2022 på tur i Jylland. Formålet var et arrangement med både fagligt, politisk og socialt indhold.

Deltagerne besøgte Klimatoriet i Lemvig, som er et innovativt klimacenter placeret på Danmarks vestkyst. Et mødested der samler civilsamfund, myndigheder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner til samarbejde og debat om klimaudfordringer, grøn energi, vand og miljø. Bag foreningen står en forening bestående af bl.a. repræsentanter for Region Midt, Lemvig Kommune samt en række virksomheder. Der blev også aflagt besøg hos det privatejede slagteri, DanePork, mellem Vejle og Billund. Slagteriet, der blev etableret i 1989, har bygget non-stop gennem de sidste fem år og har ca. 300 ansatte. Der slagtes ca. 750.000 grise på årsbasis.

Endelig var der bedriftsbesøg hos to af bestyrelsesmedlemmerne, Kristofer Hald, Bækmarksbro, og Jacob Justesen, Brædstrup. ●

erfaringer også iblandt dem, der kom bedst ud af testen. Derfor var det også denne type, der blev sat ind i resten af stalden, da testen sluttede, fortæller Jacob Justesen, der er med i en velfærdsgruppe med andre producenter, hvor der udveksles erfaringer.

Hvor er forbrugerne?

Jacob Justesen synes, det er spændende at arbejde med nye systemer, der kan forbedre velfærden, men hvor er forbrugerne i det her, for det er jo noget, der er blevet talt meget om, spørger han.

- Det er jo ikke gratis at udvikle nye systemer, men vi må desværre konstatere, at der ikke er en forbrugerdrevet efterspørgsel på det her. Vi kan konstatere, at de ikke vil betale for det her, hvilket man jo godt kan blive lidt skuffet over, siger han og tilføjer, at den samme udvikling lige nu ses i Tyskland.

Ud over svineproduktionen driver Jacob Justesen 400 hektar planteavl. Han er kæreste med Maja, og parret har tre døtre på 14, 11 og 8 år. ●

Alle søer i farestalden er er løsgående.

- For mig er det vigtigt selv at have fuld opmærksomhed på grisene og produktionen hver eneste dag, siger Kristoffer Hald.

Fuld fokus på grisene - andre passer

Trods høje kornpriser har Kristoffer Hald i Bækmarksbro ikke fortrudt, at han har forpagtet jorden ud

på blandinger og på at justere, så det fungerer optimalt i besætningen.

- Det er vigtigt at være tro over for den plan, man har lagt, og selv om kornpriserne lige nu er historisk høje, har jeg ikke planer om at ændre på den strategi, jeg har lagt for min bedrift med bortforpagtning af jorden og ren svineproduktion.

Det siger Kristoffer Hald, der driver landbrug i Bækmarksbro ved Lemvig. Han har 1.500 søer og sælger 56.000 smågrisene til en aftager i nabolaget. Har i alle årene, bortforpagtet agerjorden, der i dag tæller 330 hektar. Tilbage er et mindre areal med skov, natur og plantage.

- Mange mennesker kommenterer den aktuelle situation med de høje kornpriser og undrer sig måske over min strategi. Men det er jo ikke noget, man sådan lige laver om på, og situationen er også den, at jeg i virkeligheden ikke ønsker at ændre på det forhold.

- Det er selvfølgelig hårdt i en tid, hvor bytteforholdet er dårligt, det ved alle. Men vi må jo også være ærlige og sige, at det ikke er så længe siden, at vi tjente gode penge. Det er ikke noget nyt, at det går op og ned, og så er der investeringer og planer, der må vente til bedre tider. Vi kører med en variabel forpagtningspris fastlagt ud fra kornprisen, og jeg har ikke planer om at fravige min strategi, fortæller han.

Vil ikke sprede sig for meget Kristoffer Hald køber alt sit korn, og sammen med sit personale (syv ansatte) har han fuld opmærksomhed

- Det står højt på vores agenda, og vi arbejder i hele tiden på at justere og blande foderet på netop den måde, der er allerbedst for vores dyr. Det er ikke noget, der er statisk, og det arbejder vi konstant på med henblik på trivsel i stalden og dermed et godt resultat på bundlinjen.

- Det er ikke fordi jeg ikke interesserer mig for planteavl, det er utroligt spændende. Men for mig er det en helt anden driftsgren, og jeg har valgt at koncentrere mig fuldt ud om grisene for ikke at sprede mig alt for meget. I en

Af journalist Lene Tingleff

passer marken

Driftsleder

Søren Andersen i smågrisestalden, hvor dyrene er på vægten inden levering.

lang og travl høstperiode tror jeg godt, at det måske kunne være en udfordring for mig at fastholde fokus i stalden.

- Hvad der er rigtigt for den ene, behøver ikke være rigtigt for den anden. Men sådan her har vi skruet tingene sammen, og det er min forventning, at tingene vil finde et fornuftigt leje igen.

Udfordret af PRRS

PRRS har ramt besætningen og give udfordringer over de senere år.

- Vi fik inficeret besætningen med Hatting-varianten i

2019. Det fik store konsekvenser og medførte sygdom og død i besætningen og efterfølgende store økonomisk tab. Det var en voldsom omgang, og vi har døjet med det lige siden.

- Vi har ikke købt nye polte ind i perioden fra uge 43 i 2021 til uge 36 i år, og ikke løbet nye dyr fra uge 24 til 43 i år. Hvilket også kan ses på en større so dødelighed. Vi er ikke formelt i gang med sanering, men i første omgang med at blive virus-frie, så vi derefter kan sanere.

- Vi har været igennem et stort vaccinationsprogram, og jeg tror, vi er ved at være ovre det, men det har fyldt meget hos os, og det har været en barsk omgang.

Lille ejendom blev stor

Kristoffer Halds far købte gården ”Hedevang” i 1972. Dengang var der 23 hektar, og besætningen bestod af 15 køer og 10 søer.

Siden er der udvidet gradvist gennem årene, og især efter Kristoffer Hald overtog gården i 2007. Her byggede han til 670 søer i et barmarksprojekt, og han udvidede igen kraftigt i 2017, hvor han kom op på de nuværende 1.500 søer. Ligeledes er der løbende købt jord til samt en naboejendom.

- Der er bønder på begge sider af min slægt så længe øjet rækker, og lige siden jeg var dreng, vidste jeg, at jeg skulle være landmand og have grise, siger Kristoffer Hald, der er gift med socialrådgiver og kommunalbestyrelsesmedlem i Lemvig Kommune, Christina Serup Hove, og far til tre døtre på 15, 13 og 10 år. ●

Bestyrelsen for Landsforeningen besøgte en 21. november Kristoffer Halds besætning.

VI SIKRER SÆD AF

HØJESTE KVALITET

150 mødte op til DC-debatmøde

Danske Svineproducenter inviterede til debatmøde om konkurrenceevnen for dansk slagtesvineproduktion

Af journalist Lene Tingleff

Alvoren blandt deltagerne var tydelig at fornemme, da Landsforeningen samlede 150 aktive svineproducenter til debatmøde med deltagelse af Danish Crown om den aktuelle situation i dansk svineproduktion.

Mødet fandt sted den 10. oktober på Bygholm Landbrugsskole, og der var udelukkende deltagelse af aktive svineproducenter. Det var således aftalt, at pressen samt øvrige interesserede ikke havde adgang.

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, bød velkommen.

- Mange ringer til os i bestyrelsen, og vi mærker en meget stor frustration og en stor alvor. Derfor besluttede vi at arrangere dette møde. Vi er alle afhængige af den notering, DC kommer med, og det siger noget om situationens alvor, at man kan samle så mange med et varsel på kun seks dage, lød det.

Nulpunkt på højt niveau

Der blev lagt ud med et indlæg om økonomien i slagtesvi -

neproduktionen, herunder nulpunktets påvirkning af priserne på energi og foder. Det var bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsen, Danske Svineproducenter og konsulent Niels Hegelund fra VELAS, der stod for dette.

Konklusionen på deres beregninger ud fra DB beregnet på SEGES prognoser var, at nulpunktsprisen i 2023 anslås til at være 15,14 kr. pr.kg. Hertil risiko for yderligt stigende elpris, rente samt øget gødningsudgift.

Herefter var der indlæg- om økonomien i den europæiske svineproduktion ved Palle Jakobsen fra Agrocom.

Lave forventninger

Formanden for Danish Crown, Erik Bredholt og administrerende direktør, Jais Valeur, kom herefter med indlæg om strategi og planer samt status på slagteriets konkurrenceevne.

De fortalte om, hvordan den aktuelle situation ser ud, og hvad inflationen og de stigende energipriser betyder. De orienterede også om, hvordan de agerer på de forskellige markeder, og hvilket niveau produktionen i de øvrige EU-lande forventes at være på. De kom ind på forventnin -

ger på kort og langt sigt under de markedsforhold, de ser, og lagde ikke skjul på lave forventninger på den korte bane.

Efter deres indlæg var der debat, hvor DC-toppen svarede på spørgsmål fra salen.

Jeppe Bloch Nielsen rundede mødet af og konstaterede, at det er op ad bakke.

- Nogen af os skal nok ikke være her, det er ikke godt at høre. Vi er dygtige til at producere, men har udfordringer med at sælge. Men vi skal huske på at være stolte af at være svineproducenter og af dét, vi kan og gør, lød det fra formanden.

Godt tilfreds med mødet

Landsforeningen er godt tilfreds med mødet.

- Også selv om deltagerne desværre ikke fik de svar, de havde sukket efter. Signalerne var knapt så positive, som man havde håbet, de trods alt kunne være, siger direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter.

- DC-folkene var gode til at forklare, hvad der er op og ned, og de fortalte ærligt hvordan de ser på sagen fra deres perspektiv. Det har vi ikke noget at udsætte på, men så kan vi være enige eller uenige om, hvorvidt det er godt nok eller ikke.

- Mødet har ikke ændret på, at vi i Landsforeningen stadig ser det som en katastrofe, at DC ikke kan leve op til deres egen målsætning om 60 øre over EU-gennemsnittet. Hvis vi skal være verdens bedste til at producere, så skal vi også være verdens bedste til at afsætte vores kød.

- Lige nu er der danske svineproducenter, som må stoppe produktionen på grund af manglende målopfyldelse i vores fælles afsætningsled.

Per Bardrum understreger, at DC er prissættende på den beregnede notering, som bliver sat ud fra noteringen.

- Og så ejer de SPF, der sætter puljenoteringen. Derfor har DC et ansvar over for hele branchen i forhold til at kommunikere bredt ud til alle de danske svineproducenter. Det ansvar håber vi, at de vil tage til sig fremover og komme med svar på de åbenlyse spørgsmål, der løbende stilles. ●

Mange svineproducenter mødte op på Bygholm Landbrugsskole for at høre Danish Crowns forklaringer og redegørelse om den aktuelle situation og forventninger til fremtiden. Danish Crown opsummerede forventningerne på kort og langt sigt under de markedsforhold, de ser, og konkluderede, at det først bliver godt på den lange bane.

Smittebeskyttelse med videobrille

Nye digitale løsninger præsenteret på udstillingen EuroTier

En videobrille med både kamera og skærm kan medvirke til en bedre smittebeskyttelse på bedriften. Mens man har begge hænder fri, kan man optage videoer og tage billeder og dermed vise dyrlæge eller konsulent situationer fra stalden.

Videobrillen, som var udstillet af DanBred, var en af mange spændende ting på EuroTier. Brillen har også mikrofon og tilslutning for høretelefon, så der kan foregå en kommunikation med personen i den anden ende.

Undertegnede fik lov at prøve videobrillen, og det krævede lidt tilvænning at stille skarpt med højre øje på 6 cm afstand og almindelig længde med venstre øje. Og hvad skal denne teknik så bruges til, og hvad koster det, kan man med rette spørge.

En af ideerne med brug af denne brille kan være smittebeskyttelse. Forestil dig, at du fredag eftermiddag har brug for din dyrlæge, men denne har lige været i en besætning med lavere status end din besætning.

På med brillen, og dyrlægen kan nu sidde hjemme på kontoret og følge med i, hvad du viser ham/hende. Skal der fx laves en obduktion, kan du fint selv skære grisen op,

Fakta - EuroTier 2022

Moderne husdyrproduktion og grøn energi var i fokus på messen EuroTier i Hannover, der fandt sted den 15.-18. november 2022.

Der var 1.800 udstillere fordelt på 14 haller samt 350 konferencer og faglige events. Forud for messen havde arrangørerne registreret ca. 150 verdensnyheder blandt udstillerne, der kom fra hele verden.

Trods sit store omfang har messen tidligere år været endnu større. Som det har stået at læse i mange danske landbrugsfaglige blade, var udstillerantallet noget mindre sammenlignet med seneste afholdte Euro Tier.

Gangene mellem standene var gjort bredere for at få det hele til at syne af mere, men alligevel var der store arealer, der stod gabende tomme. Et tydeligt udtryk for at der en form for recession i tysk og også europæisk svineproduktion. ●

men dyrlægen kan nu, fra der hvor vedkommende sidder, vise dig på den skærm, du har foran højre øje, hvad du skal gribe fat i, skære fri eller løfte op/væk. Du har begge hænder fri, og der er stemmestyring, så du fx kan tage billeder, som så kan sendes til dyrlægen via mail eller SMS.

Også til teknisk support

En anden anvendelse kan være, hvis du har ejendommen langt fra, hvor du selv bor, måske endda i udlandet. Ud over førnævnte kan der opstå tekniske problemer med foderanlæg, udmugning, ventilationsanlæg, for blot at nævne lidt forskelligt.

Igen har vedkommende, der bærer brillerne, frie hænder, og du, en medarbejder eller måske en udefra kommende tekniker kan nu se, vejlede og guide den person, der står i stalden med problemet.

Fejlfinding

Skal der skiftes fysiske dele, kan brillen selvfølgelig ikke klarer problemet, men måske medvirke til en hurtigere fejlfinding og derved afkorte det fysiske besøg af udefra kommende personer i stalden.

Brillen kan selvfølgelig også bruges uden for stalden ved fx landbrugsmaskiner.

Prisen for denne brille er, afhængig af hvor meget ekstra udstyr man ønsker, mellem 22.000 og 25.000 kr. Det kan virke som en høj pris, men hvis den fx kan være med til at hindre en sanering, så er det en billig investering.

Ønsker du mere information, henvises til hjemmesiden www.danbred-glasses.com. ●

Videobrillen var én af mange nyheder på den store messe, EuroTier, i Hannover.

Af chefkonsulent Martin Berthelsen, Danske Svineproducenter

Stop for kastration bør fremskyndes

Klart budskab fra Jeppe Bloch Nielsen på Grisekongres 2022

Af journalist Lene Tingleff

Formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, kom med et klart og utvetydigt budskab på Grisekongres 2022: Lad os drosle ned for kastration af smågrise med det samme og indføre et fuldstændigt stop hurtigst muligt og senest i 2030.

- Det er fuldstændig vanvittigt, at vi her i 2022 fortsat kastrerer smågrise. Det giver ingen mening, lød det fra formanden, der efterlyste handling og initiativer fra slagteriernes side.

- Alle ved jo, at klimabelastningen er større fra kastrerede grise, fordi ikke-kastrerede grise har en bedre kødprocent og bedre foderudnyttelse. Det er bæredygtigt at undlade kastration, det er bedre dyrevelfærd, det er arbejdskrævende og det vil give en bedre bundlinje.

- Slagterierne må finde en løsning her og nu, og det er alt for uambitiøst at sige, at man først i 2050 skal have fundet en endelig løsning på problemet, hvilket man jo har gjort i andre lande, f.eks. Spanien.

- Hvis ikke slagterierne tager fat på det er, må vi selv gøre noget. Men i bund og grund mener jeg, at det er slagteriernes opgave at fine løsninger på ornelugten, og derfor efterlyser jeg handling.

Erik Larsen, formand for L&F Sektor for Gris, gav udtryk for, at man ikke uden videre kan stoppe for kastration her og nu.

- Risikoen for at kødet ikke kan afsættes er for stor, og jeg kan ikke sætte en dato for, hvornår vi er i mål. Vi har fokus på afsætningen, og så længe vi ikke har løst udfordringen med smag af hangris, har vi en udfordring. Men vi arbejder hele tiden på at finde løsninger.

Vi skal være ambitiøse Årsmødet kom i høj grad til at stå i økonomien og krisens tegn, hvilket er var fokus på i mange af de indlæg, der kunne opleves på kongressen. Her var der også stor fokus på branchens rolle i forhold til omverdenen.

- Vi skal være ambitiøse for vores erhverv, også mere end hvad lovgivningen siger. Vi skal lytte og levere, sagde

Erik Larsen, der fremhævede Vision 2050, som hele erhvervet står bag.

Han henviste til Tyskland, hvor der på baggrund af krav fra forbrugerne er indført dyrevelfærdsregler, som går ud over hvad lovgivningen tilskriver.

Ambitionerne fra formandens side går bl.a. på allerede nu at bygge til løsgående diegivende søer i nye stalde, og han nævnte også, at der skal være flere danske grise med hele haler samt kurser til alle medarbejdere vedr. smittebeskyttelse og dyrevelfærd.

- Vi står en ny situation, hvor omkostningerne stiger mere end prisen på grisen. Management er helt afgørende og bør konstant være i fokus. Det er svært, men markedet vil tilpasse sig, og det er vores vurdering, at det bliver bedre i 2023.

Har leveret til klimaet Sektordirektør i L&F Gris kom i sin beretning ind på de klimaforbedringer, som erhvervet allerede har leveret.

- Danske griseproducenter har reduceret ammoniakfordampningen med 477 ton pr. år, primært som følge af forbedret fodereffektivitet. Det er flot, understregede han og tilføjede, at der bl.a. her og nu kan søges tilskud til overdækning af gylletank via en ny miljøteknologi-pulje.

Han nævnte kommende lovkrav om hyppig udslusning af gylle i slagtesvinestalde og fremhævede en ny luftrenser og andre ammoniakreducerende projekter.

Sektorchefen understregede også vigtigheden at en forbedret overlevelse af pattegrise samt bedre pasningsevne hos søerne - og de genetiske potentialer i et forbedret avlsarbejde.

Med skindet på næsen

Martin Kristian Brauer, cheføkonom i L&F, berettede om den generelle økonomiske situation og sagde, at vi går fra vækst til negativ vækst i 2023.

- Købekraften trækkes ud af forbrugerne på grund af inflationen, som presser renterne op. Men i 2024 vil vi se vækst igen. Inflationen vil falde gennem 2023.

- Det er min vurdering at vi har nået toppen eller er tæt på, når vi ser på hvor højt renten skal op. Men vi har alvorlige usikkerhedspunkter i form af stigende energipriser, lønudvikling og finanspolitikken med ikke-finansierede pakker.

- Lige nu ser det ud som om, at vi kommer igennem krisen med skindet på næsen, men vi balancerer på en knivsæg.

Et stort marked venter

Martin Kristian Brauer sagde, at en voksende middelklasse i verden vil efterspørge dansk gris, og han forventede generelt, at fødevareefterspørgslen vil stige.

- Der er et marked i fremtiden, når vi løfter blikket lidt op. Inflationen vil falde, renteniveauet har toppet og der venter et stort marked, lød hans opsummering.

- Hvis vi skal fastholde vores produktion, skal vi have fokus på rentabilitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og klima, sidstnævnte vil blive en definerende faktor, sagde cheføkonomen. ●

Grisekongres 2022

Grisekongres 2022 fandt sted tirsdag og onsdag den 25. og 26. oktober i Herning Kongrescenter med ca. 1.800 deltagere. Det er L&F Sektor for Gris, der står bag.

Overskriften for kongressen var ”Din hverdag og fremtid”. På årsmødet var der indlæg ved Erik Larsen, formand for L&F Sektor for Gris samt Christian Fink Hansen, sektordirektør L&F Sektor for Gris – og efterfølgende debat. Herefter fokus på økonomi ved cheføkonom Martin Kristian Brauer, L&F samt overrækkelse af priser til bl.a. årets medarbejder og årets elev.

Herefter kunne man i løbet af de to dage vælge sig ind på en lang række forskellige foredrag og sessioner og se hvad udstillerne havde at byde ind med. Om aftenen festmiddag med underholdning. ●

Jeppe Bloch Nielsen: Vi skal sætte høje mål for udfasning af kastration i vores besætninger.

FAKTA

Vi skal vise vores

stolthed

Rasmus Halling bruger de sociale medier til at fortælle om sin glæde ved at passe grise

- Danmark er et landbrugsland, og det skal det blive ved med at være. Danske landmænd er dygtige, det skal vi være stolte af. Vi skal vise, hvem vi er - og fortælle, hvad vi gør.

Sådan lød det fra Rasmus Halling fra Give, der holdt foredrag på Grisekongressen om ”Griseproducenten som influencer”. Han er af mange kendt på de sociale medier som ”Bondemann Rasmus”.

- Jeg startede i landbruget i 2000, og kendte intet til grise. Egentlig var det maskinerne, der trak, men jeg blev trukket med i stalden. Og det vendte fuldstændig op og ned på min opfattelse af tingene, fortalte han i sit indlæg, som mange af kongresdeltagerne mødte op for at opleve.

- Jeg så en landmand, der var stolt af dét, han gjorde, og det smittede. Jeg begyndte at arbejde med grise, og jeg mødte andre landmænd, der passede grise. De var også stolte, men jeg så også en form for strudseeffekt. Det var ikke rigtigt noget, man talte om. Og de kunne jeg ikke helt få til at passe.

- Jeg begyndte at forklare folk, hvad det egentlig går ud på, at grisene faktisk har det godt og at det er et mega-spændende arbejde. Og jeg begyndte at lægge små videoer fra stalden på FaceBook.

Rasmus Halling berettede om, hvordan han beskrev dag-

Starten på en ny tid

ligdagens opgaver, ofte sammen med sin datter, der altid har været med sin far i stalden.

- Lige pludselig kunne jeg se, at jeg fik hundredvis af følgere, der synes det var spændende at følge livet i stalden. Og det gik kun én vej, der kom hele tiden flere til.

Øl til grise gav debat Rasmus Halling lagde ikke skjul på, at det sommetider er gået galt, som f.eks. dengang han lagde en video op, hvor han gav en so en fredagsbajer.

- Men jeg glemte at forklare, hvorfor jeg gjorde det – at det var for at få den til at slappe af og lægge mælk til. Og det resulterede i en lang række kommentarer og endda trusler fra folk, der synes det var grænseoverskridende og dyrplageri at give grisene øl. Det var især veganere og dyreværnsfolk, der var forargerede, men også ganske almindelige mennesker.

- Det fik mig til at blive endnu mere bevidst om, hvor vigtigt det er at forklare, hvad vi arbejder med og hvordan vi gør tingene. Og jeg fik heldigvis også positive bemærkninger og opbakning.

Et budskab fra Rasmus Halling var, at selv om der kommer nedladende bemærkninger og kritik, skal man aldrig gå ned på det negative niveau.

Lykke Friis stod for det mest velbesøgte foredrag på Grisekongressen

- Europa gik ind i en nye epoke den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine og dermed startede et reelt geopolitisk jordskælv. Men der var jo krig i vores del af verden allerede før invasionen med annekteringen af Krim og kampe i Donetsk.

Det påpegede tidligere klima- og energiminister Lykke Friis, da hun holdt foredrag om situationen i Europa og Ruslands invasion af Ukraine på Grisekongres 2022. Hun er i dag direktør i Tænketanken Europa.

- Europæerne var på sin vis blinde, lidt naive, og ville ikke se, at der var krig i Europa før invasionen af Ukraine, som kom til at markere en ny tid efter Berlinmurens fald i 1989.

- Vi troede, vi kunne have fred med russerne, men det

kan vi ikke længere, og nu begynder det at blive svært, og vi får øje på sprækkerne i samarbejdet og oplever spændinger i den europæiske union.

Lykke Friis talte om de store udfordringer som energi, forsvar, handelspolitik – men også flygtningesituationen og ukrainsk genopbygning.

- Det bliver spændende at følge de kommende udvidelsesplaner i EU med fokus på, hvordan op til 36 lande vil bygge det europæiske hus op, understregede hun.

Evnen til forandring Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, var blandt kongressens mange foredragsholdere. Han indledte med

- Vi skal forklare, vise og forblive positive. Ret ryggen, skyd brystet frem og vær stolt af dét, du gør. Forbrugerne er vores chef, det skal vi huske på. Vi er gode til at ”snakke med os selv”, men det er enormt vigtigt, at vi får andre i tale, lød hans opfordring.

Hold den gode tone

En del af temaet ”griseproducenten som influencer” stod Julia Fennefoss Vollertsen for. Hun er chef for Digital, Kampagne og Branding i Landbrug & Fødevarer. Hun fortalte om den digitale virkelighed og understregede, at der i høj grad skabes meninger på de digitale medier.

- Vi ser er meget fragmenteret mediebillede, hvor mange medieflader er i spil. Lige fra FaceBook, Tik-Tok og instagram til den gammeldags trykte avis og tv. Men vi ved, at 68 procent af os bruger sociale medier en eller flere gange dagligt og at 90 procent af befolkningen over 12 år har en profil på mindst et socialt medie. Så der for er det utrolig vigtigt, at I landmænd er til stede på de sociale medier.

Ligesom Rasmus Halling understregede hun, at det er vigtigt at holde den gode tone.

Rasmus Halling fortæller med stolthed om sit arbejde med grise, og han har mange følgere på sin FaceBook profil. at påpege, at når nogen siger ”krise”, må man sige ”muligheder” – og have fokus på evnen til forandring.

- Putin har ændret det europæiske kort og markeret slutningen på efterkrigstiden – samt slutningen på en naiv periode. Alt kan jo lade sig gøre, når renten er negativ og man får penge for at låne penge. Putin har skabt splid, men også samling. Og vi ser lige nu et opgør med fortiden.

- Klimatiltag må vi leve med, det er nødvendigt, og energipolitik er også sikkerhedspolitik.

- Der er masser af udfordringer lige nu, men det betyder ikke at der ikke vil ske noget godt. Og der vil være millioner af mennesker i fremtiden, der efterspørger fødevarer, sagde Ulrik Bie. ●

- Vi skal regne med, at det går galt en gang imellem, og at der kan opstå debatter på et lavt plan, som vi helst ville være foruden. Derfor er det vigtigt, at vi gør vores til at undgå dette. Men I er vores bedste ambassadører, det er jo jer, det drejer sig om, så kast jer ud i debatten på en positiv måde, lød det.

Kontakt pressevagten Skulle det ske at gå helt galt med negative og destruktive debatter, der løber helt af sporet, gælder det om at agere bedst muligt. Her kan man altid kontakt Landbrug & Fødevarers pressevagt på 3339 4520 og få gode råd. ●

- I landmænd er hårdt ramt af energi, inflation og høje gødningspriser, og vi skal finde en balance, hvor vi ikke er afhængige af Rusland, sagde Lykke Friis.

KORT & GODT

DROPPER

DYREVELFÆRDSMÆRKE

Coop har valgt at droppe sit eget dyrevelfærdsmærke, som koncernen skabte for snart seks år siden. Det gjorde de i forbindelse med, at staten lancerede et statsligt dyrevelfærdsmærke i tre trin. Dengang mente Coop, at det statslige mærke honorerede for lave standarder. Forklaringen på at de nu dropper deres eget mærke er, at de mener, forbrugerne skal møde det samme mærke i alle butikker. Coop overgår til statens ordning 1. januar 2023. ●

GRATIS ONLINEKURSUS FOR

NYANSATTE I STALDEN

Nye medarbejdere i stalden uden landbrugsfaglig erfaring kan nu fået et fagligt boost. De kan gratis komme på online kursus udviklet af SEGES Innovation, hvor der er fokus på arbejdsplanlægning, systematik og den grundlæggende faglighed i stalden.

Kurserne er for nye medarbejdere. De udbydes på dansk, engelsk, ukrainsk og rumænsk, og de har interaktive og underholdende elementer, der fastholder deltageren og gør indlæringen til en positiv oplevelse.

Der er tale om otte forskellige kurser, der omfatter smågrise, farestald, drægtige søer og slagtegrise –og forskellige fodringsformer. Hvilket kursus der er relevant, afhænger af, hvad den enkelte medarbejder arbejder med til daglig. Hvert kursus tager ca. 20-30 minutter at gennemføre.

Indholdet i kurserne er blevet udvalgt ud fra en lang række interviews med driftsledere, der har fortalt om medarbejdernes udfordringer i den første tid i stalden. Læs mere under SEGES Innovation, kurser og uddannelse, Gris.

Kurserne er udviklet af SEGES Innovation med støtte fra Svineafgiftsfonden. De kræver et individuelt AgroID for den pågældende medarbejder. Kontakt evt. SEGES Kundecenter på tlf. 7015 5015 for yderligere oplysninger om dette. ●

FODER MED

LAVERE KLIMAAFTRYK

Den årlige firmaafprøvning har haft et anderledes fokus end tidligere år. Fokus har været at afprøve produktiviteten af forskellige firmaers foderblandinger med et lavere klimaaftryk, oplyser Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.

Baggrunden er, at landbruget har sat sig som mål at være klimaneutral inden 2050.

Folketinget har via klimaloven bestemt, at der allerede i 2030 skal ske en reduktion på 70 procent. Omkring 70 procent af grisenes klimaaftryk stammer fra foderet, som derfor spiller en afgørende rolle.

Klimaaftrykket for slagtegrise blev reduceret med op til 58 procent i afprøvning af fire firmaers foderblanding til slagtegrise. DLG, Danish Agro, BAT Agrar og Hedegaard deltog, og de har alle fremstillet foderblandinger, der har et væsentligt lavere aftryk end en traditionel korn/ soja-blanding.

Når produktiviteten medregnes, har firmaerne leveret reduktioner på 38-58 %, når også klimaaftrykket fra fældet regnskov medregnes.

Det skal dog bemærkes, at blandingerne er sammensat med blandt andet fodermidler, der kan være svære at fremskaffe i økonomisk attraktive mængder. ●

NUTRIFAIR AFLYST

I 2023

Fagmessen Nutrifair i Messecenter Fredericia er aflyst i 2023. Besøgstallet til messen i maj 2022 var negativt påvirket af bl.a. vejr og markedssituationen, vurderede arrangørerne. De besluttede derfor, at næste messe finder sted den 17.-18. januar 2024. ●

UNDGÅ BØDE VED LEJE AF STALD ELLER

OPHØR MED SVINEPRODUKTION

HALEBIDSKAMPAGNE

I 2023

Fødevarestyrelsen iværksætter i 2023 deres kampagne, ”Risikovurdering for forekomst af halebid”. Den kommer til at blive afviklet fra 11. januar 2023 og frem til 30. juni 2023. Kampagnen kommer til at omfatte 400 besætninger lig 400 CHR-numre. I andet halvår 2023 vil det blive omsættere der vil blive kontrolleret.

Så har du ikke for nuværende fået lavet en handlingsplan for at undgå halebid, er det tid at komme i gang. Gerne sammen med dine ansatte, din konsulent og/eller dyrlæge. Husk også, at alle dine ansatte skal være fortrolige og indforståede med den plan, I får lavet, samt medvirke til at få den ført ud i praksis og holde den vedlige.

SEGES har udviklet et risikovurderingsværktøj, der kan hjælpe dig godt på vej.

Formål – Hvad går kampagnen ud på?

Kampagnen skal bidrage til at sikre overholdelse af reglerne vedrørende forbud mod rutinemæssig halekupering.

Kampagnen skal undersøge, om risikovurderingen afspejler forholdene i besætningen i forhold til forekomst af halebid og sætte fokus på, hvornår forholdene i besætningen egner sig til at have prøvekuld i besætningen med lange haler.

Kampagnen skal bidrage til, at dokumentation for behovet for halekupering overholdes fra fødsel og indtil slagtning.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside. ●

Hvis du ophører med at have svineproduktion, eller hvis du lejer en stald, skal du være opmærksom på følgende: I tilfælde af ejerskifte, herunder leje af stald, påhviler det den nye operatør at registrere de ændrede oplysninger i CHR-registeret. Stopper du med svineproduktion, skal du senest 9 mdr. efter at det sidste dyr har forladt ejendommen, registrere ejendommen som ophørt i CHR-registeret. Ellers kan du ifalde bøde. Hjælp til ændringer kan ske ved SEGES CHR-afdeling. ●

HAR DU LYS NOK I STALDEN?

Med de høje energipriser vi har set, og formentlig vil komme til at se ind i et stykke tid endnu, kan det være fristende at slukke lyset i stalden, når man ikke opholder sig der, for at spare på den dyre strøm. Men pas på du ikke begår noget ulovligt. Ifølge Bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020, med overskriften: ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise”, står der i kapitel 12, ”generelle bestemmelser” §59: Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux. ●

Thorupgårdsvej 55, 8600 Silkeborg

Thorupgård – velholdt svineproduktion

Thorupgård er en særdeles rationel og velholdt svineproduktionsbedrift med tilhørende 134,3 ha jord og med en kapacitet til 1.000 søer med produktion af 35.000 smågrise.

Sundhedsstatus er blå SPF. Anlægget er komplet gennemrenoveret i 2019/20 og fremstår som et produktionsklart anlæg i mindst 15 år frem.

Tilhørende velholdt og præsentabel bolig på 228 m2. Thorupgårdsvej 34 er højt beliggende overfor hovedejendommen. Her er god karantænestald med 170 stipladser, maskinhus og en stor bolig på 240 m2. Desuden yderligere 1 god bolig på 230 m2. Bedriften sælges i fuld drift.

Svineproduktion ogplanteavl Sag: 11958 Areal: 134,3 ha Pris: 51.000.000 Energimærke: E

SET& SKET

Tilfredse ansatte gør hele forskellen

”De ansatte skal være tilfredse – ellers går det ikke. Det gælder om at have rimelige arbejdstider, at gøre tingene i fællesskab og at have det sjovt. Også selv om man er ansat som medhjælper i en stor svineproduktion, hvor arbejdet nødvendigvis må være rationelt og effektivt”.

I vores faste rubrik ”Set & Sket”, hvor vi bringer udpluk af begivenheder i Landsforeningens historie, er vi nået tilbage til udklipsbøgerne fra 1987. Og her stødte vi på en artikel fra Horsens Folkeblad om arbejdsmiljø og personalerådgivning, hvor ovenstående citat stammer fra.

Selv om det er 36 år siden, at ordene blev sagt og citeret i artiklen, er de stadig utroligt aktuelle og relevante. For når medarbejderne er motiverede, skabes der resultater. Budskabet holder stadig.

Det var ellers ikke noget, man talte så meget om på det tidspunkt, men Landsforeningen af Danske Svineproducenter så vigtigheden af det, og indledte et

samarbejde med virksomhedsrådgiver og personalekonsulent Anni Kohl Petterson, der trak i kedeldragten og rådgav landmændene på staldgangen.

”Når landbrugene bliver store og rationelle, opstår der flere og flere rutineopgaver. Man ser kun andre mennesker til måltiderne, og arbejdet bliver let trivielt og kedeligt – og uden de store udfordringer”, udtalte hun i artiklen.

Det blev også beskrevet, hvor arbejdet kan struktureres, hvordan ansvaret kan fordeles, forventninger afstemmes og hvordan man kan hjælpe hinanden og styrke fællesskabet.

- Det er vigtigt, at man ikke kun sætter produktionen i fokus, man skal også sætte medarbejderne i fokus og betragte dem som en ressource, forklarede hun i artiklen.

Det er på ingen måde ny viden, men alligevel interessant læsning, som stadig er relevant.

1987 – skyer over landbruget

1987 var også året, hvor høsten druknede i regn. Et år, som mange landmænd lidt op i årene stadig husker tilbage på med baggrund i en ganske forfærdelig høst.

Således beskrevet i Jyllands Posten den 20. september 1987:

”Ubønhørligt siler regnen ned. Og mens tre fjerdedele af årets høst stadig står på markerne, breder frygten og depressionen sig i de danske landmandsfamilier. Tyndslidte

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

1987:

nerver. Skuffelse over politikerne, EF, organisationerne, miljøfolkene, ja stort set alt og alle. Landmænd efterlyser positive signaler fra samfundet”.

Årets høst 2022 blev rigtig god og kan på ingen måde sammenlignes med høsten i 1987. Men ellers kan der i høj grad drages paralleller til nutiden, når det handler om efterlysning af positive signaler fra samfundet.

På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde 9. og 10. november 2022 sagde administrerende direktør Peter Tuborgh, Arla Foods, at politikerne lever i bundløs uvidenhed om CO2, og at politikerne spiller hasard med landbruget, når de taler om CO2-afgifter og mindre produktion. Mange landmænd har givet udtryk for, at han her ramte 100 procent plet.

Også her kan man konstatere, at ligesom der var kæmpe udfordringer med samfundets forståelse og opbakning til landbruget i 1987, er det fortsat tilfældet her 36 år efter. Næste år bliver det godt Et tredje nedslag fra 1987 blev en artikel i Kristeligt Dagblad, hvor lektor Frede Andersen fra Landbohøjskolen udtalte, at ”næste år bliver det godt at være svineproducent”. Det vil vi fremhæve og lade stå.

Redaktionen håber og ønsker, at dette udsagn fra 1987 vil blive gældende i 2023. ●

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

1987: