Svineproducenten - Juli 2023

Svineproducenten

Formand

Jeppe Bloch Nielsen

Vigårdsvej 10

6600 Vejen

Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Næstformand

Joachim Clausen

Nyrupvej 40

4296 Nyrup

Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlemmer

Kristoffer Hald

Damhusvej 59

7660 Bækmarksbro

Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

Knud Kjær Knudsen

Bukkerupvej 67

4340 Tølløse

Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu

Jacob Justesen

Bredvadmøllevej 42

8740 Brædstrup

Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Lars Andersen

Stokkebækvej 13

5874 Hesselager

Mobil 2145 8694 lars@holmskovgaard.dk

Kresten Lorenzen

Avnbøløstenvej 69

6400 Sønderborg

Mobil 6176 2597 kl@tingvejgaard.dk

SEKRETARIATET

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00

Tlf. 7025 8070

Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Svineproducenten 49. årgang 2023

Udgiver

Danske Svineproducenter

Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170

info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Redaktion

Per Bardrum (ansvarshavende)

Lene Tingleff

Markus Fiebelkorn

Per Bardrum

Direktør Agronom

Tlf. 7620 7959

Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn

Markedsanalytiker

Cand. merc. int.

Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Martin Berthelsen

Chefkonsulent

Agronom

Mobil: 9383 5171 msb@danskesvineproducenter.dk

Lene Tingleff

Journalist

Mobil 2023 5815 lt@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter

Annoncesalg

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Udgivelse

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Reklamationer

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout

MarkTing - 65 38 12 37

Tryk

www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Mod til at mene, vilje til at handle

Danske Svineproducenter er foreningen for dem, der lever af at producere grise i Danmark. En selvstændig forening, som slås for sine medlemmer. Vores styrke er, at vi har en bestyrelses med syv aktive svineproducenter, som helt bogstaveligt på deres egen krop hver eneste dag mærker de udfordringer, man har som svineproducent. Forudsætningen for at flytte noget er, at man har mod til at mene og vilje til at handle.

Markedet har talt

I en lang årrække har der været et politisk pres styret af venstresnoede NGO-organisationer på produktionen og salget af økologiske varer. Vi vil på ingen måde klandre vores kolleger for at omlægge til økologi – slet ikke. Dagens leder handler derimod om, hvilken tilgang der skal være til landbrugsproduktionen. Dansk Landbrug har altid udviklet sig i retning af det, som markedet efterspurgte. Grisen har udviklet sig fra den slanke danske landrace til den mere kødfulde krydsningsgris og staldene er tilpasset den bedre dyrevelfærd. Køerne er kommet ud af bindslerne og ud på marken. Gartnerne har bygget kæmpe drivhuse til tomater og agurker, selvom andre lande har grundlæggende bedre produktionsvilkår.

Medlemsorganisationen COOP har med deres CSR-chef, Thomas Roland, i spidsen kørt kampagner for produktion af økologi og plantebaseret kost. Denne kampagne er kørt for at please velhaverne i storbyerne og de veluddannede speltmødre, som er en stor målgruppe. Det er markant, at COOP kommer med de dårligste resultater af alle de store kæder og faktisk er i kritisk tilstand. Udover at de leger med forbrugernes penge og ikke egne midler, kan det skyldes, at de gennem deres sortiment vil bestemme, at vi skal påduttes økologiske gulerødder og andre grønsager. De fratager forbrugeren muligheden for et frit valg.

Vores andelsselskaber er de sidste fem år hoppet med på bølgen. Anført af ARLA, der er nogle år foran de øvrige, er Danish Crown også hoppet med på OUA kød, som allerede nu er ude, økologisk svinekød gennem Friland og plantebaseret pålæg og fars.

”Det er især produkter til børnefamilier, der hitter. Med nye produkter på vej er det nu koncernens ambition at blive markedsleder. Ikke mindst fordi danskerne har udvist en solid appetit på netop veggiedeller og plantebøffer”, fortalte DC i en pressemeddelelse for et år siden. Et år efter må Danish Crown konstatere, at markedet har udviklet sig noget anderledes end man havde håbet. Det er bare op ad bakke.

Hvad er der da gået galt?

Ja, for det første vil forbrugeren altid udtrykke sig mere positivt overfor det politisk korrekte i en undersøgelse, end selve handlingen i indkøbskurven viser. For det andet har den nye velhaver-generation for første gang mødt tocifrede inflationstal og markante rentestigninger. Sidst men ikke mindst ved den danske forbruger, at den konventionelle danske produktion er dygtigt drevet og at der ikke er en reel merværdi i det økologiske kød. Markedet taler sit tydelige sprog. Når der skal prioriteres i husholdningen, vil forbrugeren ikke betale prisen for det fatamorgana, en flok halal hippier forsøger at fremmane. Det skal vi erindre folketinget og politikkerne om, når de igen vil trække mærkelige ordninger ned over os, som ikke er drevet af markedet. ●

3 Leder: Markedet har talt

4 Blækhuset: Brug af autovacciner bør fremmes

6 Smågrisenotering fortsætter på højt niveau

8 Krav om grøn reformpause

12 Urimelig kritik af smågrise-transport

14 PRRS-sagen endnu ikke afsluttet

22 Store emner til debat på internationale svinekongres

Af Jeppe Bloch Nielsen

Autovacciner en del af løsningen

Af bestyrelsesmedlem

Kresten Lorenzen

I Danmark er vi generelt gode til at producere grise med et lavt antibiotikaforbrug, hvis man sammenligner med andre lande. Dette kan vi godt være stolte af, da et større forbrug af antibiotika tillige medfører en større risiko for udvikling af resistens. Vi skal dog hele tiden forsøge at dygtiggøre os, både nationalt, men også som landmænd.

Jeg tror på, at vi kan være mere ansvarlige med brugen af antibiotika og reducere forbruget yderligere. Dette kræver dog de rette værktøjer som f.eks. en mere omfattende brug af de såkaldte autovacciner, men det kræver, at reglerne vedrørende disse skal lempes betydeligt og processen med at skaffe dem til besætningerne bliver mere smidig, fleksibel og billigere.

For at reducere antibiotikaforbruget yderligere bør man justere brugen af autovacciner for at tilvejebringe en lettere tilgængelig løsning.

Autovacciner er nemlig skræddersyede til et konkret sundhedsproblem i en bestemt besætning. Den kan anvendes mod bakterieinfektioner, når der ikke findes markedsførte vacciner til netop denne specifikke infektion. Vaccinen er fremstillet på grundlag af bakterier isoleret fra en besætning, og må kun anvendes i netop dén besætning. Ansvaret påhviler besætningsdyrlægen og landmanden.

I vores besætning har vi 1.500 søer, og vi har i mange år gjort brug af autovaccine mod streptokokker. Men processen med at få en vaccine-godkendelse er dog langsommelig, bureaukratisk og formentlig også dyrere end nødvendigt.

Processen er i grove træk: Besætningsdyrlægen og landmanden sender materiale til Kellerup, som isolerer smittestoffet. Dyrlægen laver herefter en recept på autovaccinen, som sendes til Statens Serum Institut (SSI), der giver tilladelse til, at f.eks. Vaxxinova kan producere vaccinen.

Når tilladelsen er godkendt, producerer Vaxxinova vaccinen, som sendes til SSI, der sætter vaccinen på køl. Herefter skal dyrlægen bestille vaccinen ved SSI. Dette er et fordyrende og langsommeligt mellemled, og

SSI’s største rolle i denne proces er at agere køleskab. Man kan undre sig over, hvorfor Vaxxinova ikke bare sender vaccinen direkte til den besætning, den er ordineret til i første omgang?

For mig giver det god mening, at vi har mulighed for at bruge vacciner i bestræbelserne på at nedbringe medicinforbruget ved målrettet at gå efter løsninger, der passer til den enkelte besætning og dét, den kan være ramt af.

Autovaccinerne planlægges og udføres i tæt samarbejde med vores besætningsdyrlæger og med udgangspunkt i EU’s regler og retningslinjer. Men kæden hopper lidt af, når vaccinen skal igennem SSI, i stedet for at den kunne leveres direkte til landmanden.

Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal have en sådan ”mellemhandler”, og ingen har kunne forklare mig, hvad de egentlig foretager sig med vaccinen ud over at distribuere.

Selvfølgelig skal vi ikke lave autovacciner uden at tænke os godt om, og netop derfor sker det i tæt samarbejde med vores besætningsdyrlæger og det veterinære system, så fagligheden og sikkerheden er i orden.

Aktuelt har vi for nyligt i vores besætning kæmpet med et Rotavirus type C udbrud, hvor vi kun kunne få en kommerciel vaccine til Rotavirus type A. Her havde det hjulpet os markant, hvis vi hurtigt kunne få en specifik autovcaccine til vores besætning på vores Rotavirus type C.

Hvis vi kigger ud i verden, er det i f.eks. USA muligt at lave autovacciner på Rotavirus type C, influenza eller andre typer bakterier eller vira. I Danmark må man kun lave autovacciner mod bakterier, og kun på bakterier, hvor der ikke findes en kommerciel vaccine på markedet.

Jeg tror på, at der er bakterier og vira i svineproduktionen, som kunne håndteres mere effektivt, hvis vi i højere grad end nu anvendte autovacciner fremstillet specifikt til de enkelte besætninger.

Hvis vi vil reducere brugen af et i forvejen lavt antibiotikaforbrug yderligere, kræver det nye tiltag. Her mener jeg, at autovacciner kan være en del af løsningen, men det kræver, at processen bliver mere smidig og målrettet overfor de akutelle problemer, den individuelle landmand kan have i sin besætning. ●

Smågrisenoteringerne fortsætter på højt prisniveau

- prisprognosen justeres kun lidt

Som situationen p.t. ser ud, bliver 2024 økonomisk set et godt år for de fleste smågriseproducenter.

Af markedsanalytiker Markus Fiebelkorn

Efter det sæsonmæssige opsving på grisemarkedet i februar fortsatte alle europæiske slagtesvinenoteringer på højt prisniveau. Kun den franske notering faldt efter påske, men er stadigvæk højere end den tyske og danske notering. De øvrige europæiske slagtesvinenoteringer er meget stabile eller er kun steget lidt efter påske.

Det samme gælder stort set for de vigtigste smågrisenoteringer i Nordeuropa, som også har været meget stabile. Imidlertid gav de faldende foderpriser og mindre impulser fra det tyske slagtesvinemarked lidt medvind og resulterede i mindre prisopjusteringer på smågrisemarkedet efter påske. Da denne prisudvikling er meget typisk for sæsonen, skal prisprognosen for smågrisemarkedet kun justeres meget lidt.

Lavt slagtesvineudbud i Europa

Drivkraften for det høje prisniveau er det faldende slagtesvineudbud i Europa. Ifølge den seneste svinetælling er den europæiske griseproduktion faldet med mere end 5 procent i det seneste år. I Tyskland endda med mere end 10 procent.

For 2023 må det forventes, at nedturen i produktionen vil fortsætte. For eksempel regner EU-Kommissionen med, at griseproduktionen falder med 6,4 procent i Danmark, 5,3 procent i Tyskland og 2,3 procent i Polen. Endda i Spanien, hvor produktionen stadig var stabil sidste år, forventer eksperterne nu et fald i produktionen (se nedenstående figur).

Sen start af grillsæsonen

Efter en periode med høje inflationsrater regner vi med, at forbruget efterhånden vil normalisere sig i løbet af året. Efter Corona-pandemien og den fortsatte krig i Ukraine er det imidlertid umuligt at komme med et præcis bud på, hvor høj efterspørgslen efter grisekød bliver i år. Uheldigvis satte grillvejret sent ind i år. Dette påvirker naturligvis forbruget negativt på årsbasis. På den anden side kan man konstatere, at der fortsat ikke er meget grisekød på lager i Europa. Det betyder, at der stadigvæk er prispotentiale på både smågrise- og slagtesvinemarkedet, hvis vejret er godt i en længere periode.

Lavt prisniveau i Kina

Svineproduktion i EU

I sammenligning med de seneste år er prisniveauet lavt i Kina for tiden. Vi forventer fortsat ingen større impulser fra Kina i år. Kina er fortsat et vigtigt marked, specielt for bipro -

Kilde: Eurostat, EU-Kommissionen

dukter, for Europa. Efter udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i 2018 har Kina dog stort set genopbygget sin svineproduktion. Derudover har den nye, mere professionelle griseproduktion i Kina stort potentiale for produktivitetsstigninger. Vi forventer, at eksporten fra EU til tredjelande er stabil i år.

2024 bliver økonomisk set et godt år Statistisk set topper smågrisenoteringerne i maj/juni. Vi forventer derfor, at smågrisenoteringerne giver efter, når ferietiden begynder. På grund af det lave udbud regner vi imidlertid med, at den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet er begrænset i år. Specielt den markante nedtur i den tyske og polske smågriseproduktion vil føre til, at der fortsat er god efterspørgsel efter danske smågrise og at smågrisenoteringerne fortsætter på højt niveau i sammenligning med tidligere år.

For 2024 forventer vi et prisniveau på smågrisemarkedet, som er lidt lavere end i år. Den primære årsag hertil er, at vi forventer, at de gennemsnitlige foderomkostninger på årsbasis er lavere i 2024 end i 2023. Statistisk set falder grisepriserne på længere sigt, hvis foderpriserne falder. På grund af de faldende foderomkostninger, vil der sandsynligvis fortsat være god økonomi i smågriseproduktionen i 2024.

Alt i alt vil udbuddet på smågrisemarkedet sandsynligvis ikke stige markant i det kommende år. I Holland og Tyskland er det endda et politisk ønske, at reducere den animalske produktion yderligere. Samtidig ser forbruget og efterspørgslen ud til at normalisere sig, imidlertid på et højere prisniveau.

Som situationen p.t. ser ud, bliver 2024 økonomisk set et godt år for de fleste smågriseproducenter. ●

Status: 01. juni 2023

** PRRS negativ

Status: 01. juni 2023

(ekskl. restbetaling)

(inkl. restbetaling)

(inkl. restbetaling) blå = faktiske priser

Ingen prognose for 2024 offentliggjort

* 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ ** PRRS negativ Status: 01. juni 2023

Status SEGES: 02. maj 2023

Ingen prognose for 2024

Folkelige protester skaber krav om grøn reformpause i EU

USA, når det gælder regulering, siger han. Regeringerne i Belgien og Holland støtter Macrons kurs.

 Tysklands regering er løbet ind i voldsom folkelig modstand mod nye regler for boligopvarmning i private husstande. Reformen truer trepartiregeringens liv og har givet stor fremgang til den yderste højrefløj. Det store oppositionsparti, CDU, taler for grøn reformpause.

Af direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter

Den grønne omstilling i Europa er på vej ind i en afgørende fase, hvor de grønne indgreb i folks bolig, i deres mobilitetsmuligheder og i deres fødevarer skaber folkelig modstand mod de politikere, der forsøger at gennemføre reformerne.

Herhjemme har vi set det med lasbilchaufførers nylige blokader af motorveje og afkørsler i protest mod en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der træder i kraft fra januar 2025. En lignende udvikling ses i øjeblikket i varierende omfang i Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Meget tyder på, at problemerne med at gennemføre de grønne reformer kan munde ud i, at de fire toneangivende EU-lande sammen vil arbejde for, at EU skruer ned for de grønne ambitioner og i stedet koncentrerer sig om at styrke deres industrielle konkurrenceevne og sociale sammenhængskraft.

Reformerne i de fire lande handler alle om problemstillinger, som også klimaminister Lars Aagaard (M), transportminister Thomas Danielsen (V) og fødevareminister Jacob Jensen (V) står over for at skulle gennemføre:

 Udskiftning af klimabelastende gasfyr i boliger

 Sikring af klimavenlig mobilitet i tyndt befolkede landdistrikter

 Nedbringelse af klimabelastningen i landbruget Hvis vi overbebyrder folk med regler og reguleringer, risikerer vi at miste opbakningen til den grønne dagsorden.

De vigtigste europæiske synspunkter:

 Frankrigs præsident Macron ønsker en grøn reformpause i EU af hensyn til industrien, som i øvrigt skal satse massivt på grønne teknologier. EU er langt foran Kina og

 I Holland har bondebevægelsen BBB fået stor folkelig tilslutning med sine protester mod den blå firpartiregerings planer om at reducere det animalske landbrug. Partiet blev landets største ved lokal- og regionalvalg i marts i år, hvilket gør partiet til det største i det hollandske Senat. Meningsmålingerne giver partiet omkring 33 procent af stemmerne til Tweede Kamer – Hollands folketing.

 Belgiens premierminister Alexander De Croo har erklæret sig enig med præsident Macron i behovet for at dæmpe antallet af nye grønne reformer i EU, når den store Fit for 55-lovpakke er på plads. Det er den, der tilsiger, at EU som kollektiv i 2030 skal have reduceret sine udledninger af klimaskadelige gasser med 55 procent i forhold til 1990.

Lektionen på tværs af regeringskontorerne i Europa må være, at den politiske pris på de grønne reformer stiger, hvis ikke politikerne sikrer folkelig opbakning til de grønne reformer gennem ekstremt grundige forklaringer eller med kompensationsordninger til de påvirkede borgere. Risikoen er ellers, at nødvendige klima- og miljøpolitiske reformer opgives af politikere, der vælger at prioritere politisk overlevelse højere end hensynet til klimaet.

Det danske perspektiv

Det bliver politisk set mere og mere krævende at gennemføre den grønne omstilling, efterhånden som man bliver tvunget til at gribe ind i borgernes hverdagsmobilitet, i deres boligopvarmning og deres kost. Danmarks SVMregering står netop over for disse opgaver, og der er ingen tvivl om, at de tre partier meget hurtigt vil kunne tabe vælgere til Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, hvis indgrebene vækker folkelig modstand i de landdistrikter, der rammes hårdest ved indgreb mod landbrug, fossile busser og opvarmning med gas. ●

GET BIG FAST

Mere kød, færre omkostninger

Bedste produktivitet, dokumenteret

Suveræn kødkvalitet

Vælg den bedste produktionsorne på markedet - reducér dine omkostninger og forbliv konkurrencedygtig.

Læs mere på danbred.com/duroc

Klima- og farepavilloner fra DanboxAgro er fuldt funktionsdygtige ved levering. DanboxAgro pavilloner er bygget indendørs på egen fabrik, i gode materialer og i bedste håndværkstradition. Pavilloner og containere kan leases og der er hurtig levering overalt i Danmark.

Se

Fremtiden er begyndt – Lad os skabe den sammen

I DLG sætter vi en ære i at udvikle, producere og levere foder, som opfylder dine og vores resultat- og kvalitetskrav.

Det er nødvendigt, hvis vi skal bidrage til, at danske landmænd skal forblive nogle af verdens bedste producenter af grise. Kontakt

Slut med almindelige varmelamper

Spar op til 70% strøm

Prøv vores intelligente varmesystem til farestalden uden beregning

i 2 farestier!

Vil du spare penge og tid?

- og samtidig have et godt mikroklima i hulen.

Usande postulater fra

Dyrenes Beskyttelse og NNF

vedrørende eksport af smågrise

Landsforeningen: Ingen dokumentation for at der er problemer med dyrevelfærden i forbindelse med transport.

Af Per Bardrum Direktør, Landsforeningen af Danske Svineproducenter

Smågrisene kommer friske frem til kunden, der har købt dyrene til opfedning. Selvfølgelig sørger svineproducenten og transportøren for, at kunden får en frisk gris - det manglede jo bare - da han betaler en høj pris for grisen.

Der er ikke evidens for, at øget etagehøjde i forhold til gennemsnitsgrisen giver bedre dyrevelfærd end det, som har været gældende i en årrække.

I Altinget den 26. maj 2023 kom Dyrenes Beskyttelse og NNF i et debatindlæg med ærekrænkende, misvisende og usande påstande om den danske smågrisetransport til primært Tyskland og Polen. Det ville være forfriskende, hvis Dyrenes Beskyttelse og NNF ville stoppe det spin, de har gang i op til dyrevelfærdsforhandlingerne. De fornærmer vores intelligens med deres fake news.

Mod bedre vidende

Vi forventede, at Ole Wehlast ville kritisere smågriseeksporten da meldingen om afskedigede slagteriarbejdere i Sæby blev offentlig. Det gjorde han også i august 2019. Denne gang om øgede krav til transportbilerne. På denne måde vil NNF ødelægge eksporten af smågrise. Bilparken kan ikke leve op til kravene og der vil ikke være kapacitet til de øgede krav til etagehøjde.

Ifølge høringssvar fra maj 2020 vil den samlede eksport ved 15.000.000 smågrise få en forventelig meromkostning på mellem 225.000.000 og 330.000.000 kroner.

Disse eksorbitant høje beløb skal ses i lyset af, at der ikke er den mindste dokumentation for, at der er problemer med dyrevelfærden i de nuværende transporter, endsige dokumentation for, at nye krav til indvendig højde vil forbedre dyrevelfærden.

Fri bevægelighed i EU

NNF’s slet skjulte mål er flere grise til slagtning i Danmark. Det mål deler vi naturligvis – det er vores eget slagteri. Ole Wehlast ved udmærket fra de tætte kontakter til Danish Crowns topledelse, at der ikke er kapacitet i Danmark til at slagte eksportgrisene. Derudover er der ikke staldkapacitet

og økonomisk mulighed for at opfede grisene til slagtning i Danmark.

Det er fortsat for attraktivt for griseproducenterne at sælge deres smågrise til opfedning og slagtning i Tyskland, hvor prisen er langt højere end i Danmark.

Så længe prisen er højere her, er det svært for Danish Crown at tiltrække flere grise til slagtning på sine danske slagterier. Vi er underlagt EU-forordning på området.

Hvis NNF vil arbejde mod varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed i EU må kampen kæmpes i Bruxelles. For så længe EU fungerer under frie markedsvilkår, og så længe de danske slagterier ikke er konkurrencedygtige på prisen, så vil grisen bevæge sig derhen i Europa, hvor prisen er bedst.

Der skal være evidens

I maj 2020 var der ”Høring om udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport”. Danske Svineproducenter mente og mener fortsat, der skal iværksættes evidensbaseret forskning med henblik på en afdækning af smågrisenes velfærd under korte og lange transporter, inden der tages skridt til ny lovgivning på området. Dette er i øvrigt også i overensstemmelse med den politiske aftale fra 2018.

Forskernes vurdering

Aarhus Universitet blev som led i en aftale mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri og Aarhus Universitet bedt om en vurdering og en rapport om, ved hvilken etagehøjde Transportforordningens ord om god ventilation og naturlige bevægelser er opfyldt.

Transport af dyr er underlagt dansk og europæisk lovgivning. I lovteksten står, at ”der skal være tilstrækkelig med plads til, at der kan sikres god ventilation oven over dyrene, når de står oprejst i normal stilling, idet dyrenes naturlige bevægelser under ingen omstændigheder må begrænses”.

Projektets formål var at undersøge ved hvilken etagehøjde, Transportforordningens ord om ”god ventilation og naturlige bevægelser” er opfyldt.

Forskerne konkluderede:

”Fordi forskellene mellem de testede højder (cirka 60-90

cm) var få og ubetydelige, er konklusionen ret klar: Man kan sige, at grisene de fleste dage (nok undtagen på meget varme dage) havde omtrent samme muligheder for ventilation og naturlige bevægelser uanset hvilken etagehøjde, der blev anvendt.”

Ingen dokumentation

Der foreligger altså ikke dokumentation for, at det vil give bedre dyrevelfærd med større etagehøjde end de nuværende forhold giver. Dyrene lægger sig ned kort tid efter pålæsning – hvilket underbygges af EFSA-rapport fra 2002.

Når Britta Riis og Ole Wehlast udtaler, at der er en væsentlig risiko for, at smågrisene kan blive udsat for lidelser under transporten, er det uansvarligt og udokumenteret spin, som alle bør tage kraftig afstand fra.

Hver gris bliver godkendt

I Danske Svineproducenter er vi fortrøstningsfulde over

den måde, vores dyr bliver kontrolleret og transporteret til vores udenlandske kolleger.

Hver eneste tur bliver godkendt af myndighederne, som tager højde for temperaturerne og afstanden. Hver eneste lastbil bliver dyrlægegodkendt, inden dyrene går ombord på bilen. Hver enkelt af de ca. 15 millioner smågrise bliver tilset af en eller to dyrlæger, inden de kommer ombord på lastbilen. Dyrlægerne er i øvrigt ansat i Fødevarestyrelsen.

Myndighederne og vi kan dokumentere, at der de seneste 12 år er eksporteret op imod 100 millioner smågrise uden problemer. Der har os bekendt ikke været velfærdsproblemer. Smågrisene sælges til en udenlandsk køber med henblik på opfedning. Der er langvarige samhandelsaftaler mellem den danske sælger og den udenlandske køber. Dette underbygger, at smågrisene er i endog god stand ved ankomsten, og at der på ingen måde har været velfærdsproblemer. ●

debatten skal mødes i et rum baseret på fakta

Et mareridt

der endnu ikke er slut

Selv om det er fire år siden, der blev bragt PRRS-smitte ind i besætningen med en sædpose fra Hatting KS, bliver Finn Tukjær Schmidt stadig berørt, når han fortæller om den ulyksalige begivenhed i sommeren 2019.

- Hvad der efterfølgende skete, var et mareridt både for os selv og for vores ansatte. En meget traumatisk oplevelse, som skabte fortvivlelse og frustration hver eneste dag, når vi kom ud i stalden og så døde grise over alt. Det hele sejlede, og det var voldsomt for os alle sammen.

- Dét, der for alvor gør mig frustreret, når jeg ser tilbage på det hele, er at vi jo alle ved, det kom fra Hatting, hvilket de jo erkendte, umiddelbart efter det brød ud. Og hvilket blodprøver og PCR-test har påvist. Reelt kunne det have været undgået eller i hvert fald begrænset, hvis de havde ageret noget før.

- For mig er det uforståeligt, at vi på den baggrund skal kæmpe i retten. Det har jeg svært ved at få til at hænge sammen, siger han.

Afventer fælles retssag

Finn Tukjær Schmidt, 60 år, driver svineproduktion sammen med sin hustru, Mona, på gården Peterslyst i Klovborg. De har 1.170 søer og sælger smågrise samt ca. 2.000 slagtesvin. Der er fem ansatte i stalden.

Han er med i gruppen af 24 svineproducenter, som Landsforeningen har anlagt sag for på vegne af gruppen. Foruden Landsforeningen er der yderligere to advokater, der fører sag mod Hatting på vegne af svineproducenter,

hvis besætninger ligeledes blev smittet med PRRS via sæd fra Hatting Horsens. 42 svineproducenter blev ramt og godt 30 af dem kører retssag mod Hatting KS med et samlet erstatningskrav på et par hundrede mill. kr.

- Vores erstatningskrav er opgjort til 6 mill. kr., siger Finn Tukjær Schmidt, der sammen med de øvrige ramte har fået gjort tabet op af en uvildig fagperson.

- Det hele væltede

Sagen har fyldt meget for svineproducenten, hans familie og ikke mindst hans ansatte, og den har også rørt ved hans retfærdighedssans. På den baggrund har han sagt ja til at fortælle om forløbet og om sit syn på sagen.

- Det hele startede torsdag den 26. juli 2019, hvor vi ekstraordinært stod i stalden og manglede noget sæd. Vi ringede til Hatting og bestilte 10 portioner, som vi brugte i stalden torsdag. Bagefter er det kommet frem, at der var påvist PRRS i blodprøver udtaget på flere tidspunkter i juli 2019 på Hatting-KS. Men det havde man ikke reageret på og oplyst kunderne om.

- Søndag blev vi bekendt med, at der var PRRS på Hatting-stationen, og vi skyndte os at flytte de 10 søer i sygestald og isolere dem fra de andre.

- Mandag kom vores dyrlæge og tog prøver, og de 10 søer reagerede positivt på PCR-test. Vi havde jo isoleret dem, og derfor troede vi i første omgang, at vi var sluppet fri. Men alligevel flyttede vi de 10 søer til en anden ejendom, der stod tom.

Finn Tukjær Schmidt er en af de 42 danske svineproducenter, der for snart fire år fik sin besætning smittet med PRRS via sæd fra Hatting KS

Døde grise over alt

Finn Tukjær Schmidt fortæller, at der var ro på i to uger. Men så brød det løs i farestalden.

- Der var døde smågrise overalt, og de grise, der overlevede, var svage og afkræftede. Det hele sejlede, og vi var slet ikke i tvivl om, hvorfra det kom.

- Det var meget traumatisk for de ansatte og mig selv. For lige meget hvad vi gjorde, så var der ikke noget, der hjalp. Vi har normalt en dødelighed på 10 procent, men vi kom op på 70 procent døde i en periode på omkring fire uger. Normalt fravænner vi 800 om ugen, og vi kom ned på 200. Så det var slemt.

- Søerne blev svækket omkring faring og kunne ikke give mælk. Alt var problematisk i farestalden, og efter et par måneder nåede det til klimastalden, hvor alle dyr i en enkelt sti kunne ligge døde.

- Vi fik vaccineret søerne med det samme, og vi havde tæt kontakt til dyrlægen. Han var ærlig og sagde, at han ikke kunne gøre noget for at stoppe det. ”Men jeg kommer ud med en pose rundstykker og snakker med jer”, sagde han.

- Det skal han (Hans Bundgaard, Porcus), have et stort skulderklap for. Det var en god oplevelse for os. Vi havde brug for at snakke om det, og det var næsten en form for psykologhjælp til os, som betød utroligt meget i den situation, vi var havnet i.

- Det her, det gjorde meget ved os alle sammen. Men jeg synes, vi var gode til at snakke om det og også til at

Hver morgen startede de ansatte med at skovle døde grise ud, og dødelighedsprocenten lå på 70 procent i ca. en måned.

- Vores erstatningskrav er opgjort til 6 mill. kr., siger Finn Tukjær Schmidt, der sammen med de øvrige ramte har fået gjort tabet op af en uvildig fagperson

håndtere det, så det ikke var de samme, der hver dag skulle starte dagen med at slæbe døde dyr ud og køre dem ud på trillebør, siger Finn Tukjær Schmidt og tilføjer, at familien også var en stor støtte for ham.

Sanering og opstramning

PRRS rasede i besætningen i et godt stykke tid.

- De første måneder var meget slemme, men så begyndte det langsomt at gå bedre. Søerne var dog ikke på dupperne, og fik tilbagefald og senfølge-relaterede problemer.

- I marts-april 2020 turde vi at sige, at vi var ved at være over det, og i maj 2020 startede vi på sanering, hvor vi stoppede med at tage polte ind fra egen besætning og købt 500 polte fra en opformeringsbesætning. Vi var færdige med saneringen i september 2020 og dermed erklæret fri for PRRS.

- Vi har brugt utroligt meget tid på det her, og har også strammet op på en række ting omkring smittebeskyttelse, siger Finn Schmidt, der købte 90 par træsko, så der altid bliver skiftet fodtøj til et nyt staldafsnit.

- På den måde har vi taget nogle gode rutiner med os, hvilket er godt – men på en voldsom baggrund.

Ikke gået i glemmebogen

Det økonomiske tab blev voldsomt, og det samme gjorde de menneskelige konsekvenser som nævnt. Produktionen

kører godt i dag, og det er blevet hverdag igen. Men hændelsen er langt fra gået i glemmebogen, og Finn Schmidt undrer sig samtidig over, at der endnu ikke er en afklaring på erstatningsspørgsmålet, og i det hele taget, at det skal være nødvendigt med en retssag.

- Jeg er klar over, at corona betød en udsættelse, og at Retten har været under voldsomt pres. Men når situationen er den, at Hatting KS umiddelbart efter hændelsen erkendte, at smitten kom fra KS-stationen i Horsens – og efterfølgende skiftede og strammede op på en række procedurer i den forbindelse, så er det da utilstedeligt, at det nu er endt med en retssag, fordi de nu siger, at det ikke er bevist, det kom fra dem – og at det er en erhvervsrisiko, vi må tage.

- Faktum er, at Hatting KS kunne have givet os besked om, at de havde prøver, der viste PRRS, noget tidligere, så vi kunne have taget vores forholdsregler. Vi fik at vide, at der før havde været positive prøver, uden at der var noget galt, og de forklarede også, at medarbejdere var på ferie, og at vi derfor ikke fik besked i tide. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at smitten kom fra Hatting – som de selv erkendte tidligere i forløbet, men senere ændrede forklaring på. Tilbage står det faktum, at vi fik sæd, som var inficeret med PRRSsmitte, og at det var for sent, vi fik besked om dette.

- Det betyder, at sygdommen kunne have været undgået eller formindsket, og det er noget af det, er gør det her svært at forstå.

Omkring tre måneder efter udbrud i farestalden nåede PRRSsmitten til grisene i klimastalden, hvor dette syn mødte medarbejderne, når de åbnede døren og så en hel sti fyldt med døde grise.

Kæmper mod vores egne

Finn Tukjær Schmidt er skuffet over, at landbrugets egne selskaber og virksomheder agerer på den måde, som der her er tale om.

- Jeg havde ikke lige regnet med, at jeg skulle møde landmandsejede virksomheder i retten, vi kæmper jo mod os selv på den måde. Jeg synes, vi har fået en arrogant behandling, og jeg undrer mig meget over, at de ikke vil indgå et forlig med os. Dette blev jo bragt i forslag af den gruppe landmænd, jeg er sammen med i forbindelse med retssagen.

- De 50.000 kr., de er kommet op med, er jo helt til grin og ude af proportioner, og tilbage står vi med en usikkerhed – og ved ikke om vi er købt eller solgt. Det er grotesk, at det skal tage så lang tid, og det er min fornemmelse, at Hatting bevidst forhaler sagen. Efter min mening er er sagen kørt helt af sporet.

- Sådan en omgang her, den gør én gammel på kort tid, det var vanvittigt hårdt, da det stod på, og det sætter sine spor, lyder det fra Finn Tukjær Schmidt. ●

- Man bliver gammel på kort tid, når sådan noget sker, siger Finn Tukjær Schmidt, der siger om tiden, at det var vanvittigt hårdt.

Danske landmænd har krav på bedre rammevilkår

EU-retten giver medhold i bedre rammevilkår for Landsforeningens medlemmer, end de har i dag.

Når der transporteres grise rundt i EU, anvender man den såkaldte Transportforordning. Den enkelte medlemsstat må kun indføre strengere regler for transporter, som fuldt ud afvikles på dansk område.

Vi kan derfor ikke acceptere, at der sker skærpelser på samlesteder og ved direkte læsninger. Vi vil simpelthen ikke finde os i, at dyrene skal drives langsommere end før, langsommere end i andre EU-lande og langsommere end på slagterierne.

Vi kræver, at de danske landmænd får de rammevilkår, som de har krav på efter EU-retten. Det kan ikke passe, at vi skal finde os i, at det erhverv, som om noget finansierer det danske velfærdssamfund med valutaindtægter og arbejdspladser, skal finde sig i en ringere retsstilling end den vi har krav på.

Vilkårene i de andre EU-lande har vi også krav på.

Grisene skal drives frem akkurat lige så hurtigt ved eks port som på alle andre tidspunkter.

Ensartede regler i EU

Allerede i 2011 vandt vi ved EU-Domstolen krav på, at de standarder for eksport, som gælder i de andre lande, også skal gælde i Danmark. Reglerne for eksporten er harmoniseret. Det betyder, at der gælder ensartede regler overalt i EU.

Nogle af reglerne er skønsprægede, og her går medlemsstaterne ind med mere præcise nationale regler og praksis. Her gælder det, at vores medlemmer har krav på præcist de vilkår, som anerkendes i de andre medlemsstater.

Derfor insisterer vi naturligvis på, at det er sådan, det skal være. Vi vil ikke finde os i, at vores medlemmer skal have ringere vilkår end dem, der gælder for tyskere og franskmænd osv.

Vi vil heller ikke finde os i, at vores medlemmer skal udsættes for højere gebyrer, fordi kontrollen trækkes i langdrag eller med betaling til staldpersonale, som skal bruge dobbelt tid.

Vi vil have de vilkår, som vi har krav på. Beslutningen i 2019 om at det hele skal gå 50 procent langsommere er helt enkelt ulovlig. ●

Af direktør Per Bardrum, Danske Svineproducenter

MEGET MERE END BARE EN WEBSHOP

Opdag hvor nemt, enkelt og ligetil

I MS Schippers’ webshop finder du alt hvad du har brug for til din husdyrproduktion. Her har du bl.a. følgende fordele:

Største sortiment inden for landbruget (10,000+ produkter)

Altid konkurrencedygtige priser

Mulighed for at bestille dine varer når og hvor du vil Adgang til hurtig genbestilling

Alle dine ordrer, fakturaer, pakkelister og leveringer er samlet online

Mulighed for returnering af varer online

Prøv det selv!

Bestil online for over DKK 1.000,-

OG FÅ 2 KRUS GRATIS

KUPONKODE: GRIS2023

*Dette tilbud er gyldigt på din næste online bestilling indtil 31-12-2023.

Gå til webshoppen www.schippers.dk

KOMFORTVOGN MED VÆGT

Bestil vores Komfortvogn med vægt og få mange gode fordele heraf individuel vejning af hver gris sammen med registreret avlsdata og få mulighed for sporbarhed fra dag et.

Fordele:

• Sikker og direkte digital registrering af avlsdata

• Individuel registrering af vægt fra fødsel, af hver enkelt gris uanset køn

• Digital avlsdata kan overføres til jeres softwaresystem

• Minimer manuelt papirarbejde

• Ergonomisk arbejdsstilling

• Spar tid og penge

Kontakt os på tlf. 97 81 15 55

Sammensættes efter dine ønsker

Europæiske svineproducenter udveksler viden

EPP 2023 fandt sted i Sevilla i Spanien med aktuelle emner på programmet

Af chefkonsulent Martin Berthelsen, Danske Svineproducenter

Spansk svineproduktion, udvikling omkring dyrevelfærd i Europa og Afrikansk svinepest (ASF) var de store emner på programmet, da European Pig Producers, EPP, afholdt deres årlige kongres i Sevilla i Spanien fra den 17. 19. maj.

Omkring 160 deltog i årets kongres, hvor der var god lejlighed til at netværke og mødes med andre svineproducenter og branchefolk.

En del af det faglige program var også to virtuelle stald -

besøg – dels for at undgå smitte ved at så mange skulle i stalde, dels for at undgå lang transport.

Spansk svineproduktion

Spansk svineproduktion har en fordeling på cirka 72 procent søer, 13 procent gylte og 15 procent Iberiske sortfodssøer. Sidst nævnte er kendt for deres fantastisk smagfulde skinker. Der findes tre type inden for denne specielle produktion.

Fra 1965 og frem til 2020 har udviklingen i spansk svineproduktion været, at der var en svag stigning i produktionen frem til 1985, hvor den så for alvor steg, og det

Figur 2 - De tre typer af Iberiske sortfodssvin.

Figur 1 - Alder, arealkrav og slagtevægt på de tre typer.

Store men meget tørre arealer til Iberiske sortfodssvin.

samme skete med eksporten af svinekød, primært til EU. Det indenlandske forbrug af svinekød steg og toppede omkring 2003 og har været svagt faldende siden.

Regler for produktionen

I perioden 2000 til 2013 har der været en del regulering af spansk svineproduktion. Det har bl.a. omfattet gyllehåndtering, emissionskontrol, afstand mellem farmene (minimum 1 km), maksimum størrelse på farmene (antal dyr)

og generel usikkerhed om implementering af EU’s dyrevelfærdsregler.

Fra 2020 og frem mod 2023 er følgende i spil: Brug af organisk gødning, dyrevelfærds mærkning, bæredygtighed (økonomisk, socialt og miljømæssigt) samt reduktion af brug af antibiotika.

Hertil kommer eksportens merværdi og regionale aftaler omkring ASF.

Maksimumstørrelsen på spanske svineejendomme er: Op til 900 søer med fuld produktion og op til 7.200 slagtesvin.

Eksport af dyr og kød

I 2022 var eksporten af levende dyr (smågrise, slagtesvin og avlsdyr) suverænt størst til Portugal, som aftog 95,4 procent af alle levende eksporterede dyr fra Spanien. På andenpladsen kommer Tyskland, der aftog 4,0 procent.

Hvad kød angår, blev der i 2022 eksporteret 698.589 tons til Kina, 290.637 tons til Frankrig, 216.337 tons til Italien og cirka det samme til Filippinerne og Japan. Danmark importerede til sammenligning 30.894 tons og lå på en 17. plads.

Økonomi i spansk svineproduktion

Udviklingen i dækningsbidrag, perioden 2018 til 2022, se figur 3.

Figur 4 - Udviklingen i spansk svineproduktion.

Figur 3

Simpel bygget fareboks/hytte.

Et hel kuld Iberiske Sortfods pattegrise – lidt uens i størrelsen.

Som det fremgår af figur 5, var produktionsomkostningerne, fra april 2022 og frem til midt juni 2022, højere end markedsprisen, men siden har markedsprisen ligget over eller på samme niveau som produktionsomkostningerne, og fra december 2023 er markedsprisen kun gået en vej –opad.

Dyrevelfærd i Spanien

Som medlem af EU er Spanien underlagt den samme EU-lovgivning som andre EU-lande. Hvor vidt denne

EU-lovgivning er slået helt igennem i Spanien, er det svært at vurdere.

De iberiske sortfodssvin vi så, var i hvert fald kraftigt halekuperet, selv om de har meget store arealer at gå på. Adspurgt hvorfor de var halekuperet, lød svaret: ”Ellers bider de haler”. Når man spurgte, om man ikke kendte til EU-lovgivningen om halekupering, lød svaret:” Jo, men de bider stadig haler”.

Pr. 9. marts 2025 vil der gælde nye areal krav i spanske svinebesætninger. Der vil være stigninger i arealkrav på

Figur 5.

Iberisk sortfodsskinke skæres.

mellem 12,5% og 100%, mens to dyregruppe får uændret arealkrav.

De øgede arealkrav vil, ifølge spanierne, betyder, at de kommer til at mangle 4.000.000 slagtesvin om året til en værdi af 4.47 milliarder kroner. ”Har vi råd til det?” spørger spanierne.

Afrikansk Svinepest (ASF)

I Danmark er vi beviste om risikoen ved at få ASF ind i landet, og der gøres alt for at holde vilde vildsvin væk. Der er etableret et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, og vi fortæller folk, at de ikke må tage fersk kød med hjem fra lande, hvor der er ASF, og så går vi ikke og tænker nærmere over det i hverdagen.

Sådan forholder det sig ikke, når man kommer længere ned i Europa. Her er ASF virkelig noget, der fylder i hverdagen.

Der tales rigtigt meget om at indhegne hele ens svineejendom. Dette for at sikre, at vildsvin fra de store bestande, der er rundt omkring, ikke kommer for tæt på avls- og produktionsbesætningerne.

EU gør meget for at lave regler omkring håndtering af ASF, for igen at hjælpe de enkelte medlemslande. ●

Fakta – EPP

 EPP har 585 medlemmer fordelt på 22 lande. Medlemmerne er primært praktiserende svineproducenter, og andre med interesse i svineproduktion. Der er ikke tale om en politisk forening, men et sted hvor ligesindede kan mødes, udveksle erfaringer, skabe kontakter og få noget faglig viden med hjem.

 EPP blev stiftet i 1990 i Herning af bl.a. Danske Svineproducenter, og på de årlige konferencer bliver svineproduktionens vilkår og udvikling i de enkelte lande belyst.

 Sammenslutningens har til formål at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa.

Nyt navn, samme gode service.

Samme kontaktpersoner, samme værdier

Villy Schrøder Jørgensen

Distriktschef Nordjylland

Tlf. 38 41 66 44

Mail: villy.joergensen@bat-agrar.dk

Dennis Arestin

Distriktschef Vestjylland

Tlf. 38 41 66 42

Mail: dennis.arestin@bat-agrar.dk

Torben Hjorth

Distriktschef Sønderjylland og Fyn

Tlf. 38 41 66 02

Mail: torben.hjorth@bat-agrar.dk

BAT Agrar DK ApS

Vævervej 16

7490 Aulum Danmark

Tlf. 38 41 66 00

www.bat-agrar.dk

www.facebook.com/batagrar

Martin Lauridsen

Direktør

Tlf. 38 41 66 03

Mail: martin.lauridsen@bat-agrar.dk

Dansk svineproduktion i Kina

I 2012 begyndte en gruppe danske investorer at bygge svinebedrifter i Kina. Men

klimaet og medarbejderne viste dem, at de skulle tilpasse sig forholdene i regionen

Af Viktoria Schulze Lohoff, redaktørTop Agrar

Eksport-knowhow og konkurrencedygtig teknologi til svineproduktion: Dette koncept følger det danske firma, Scandinavian Farms, som gennem en årrække år har drevet svineproduktion flere steder i det østlige Kina med genetik og styring efter dansk model.

Med tiden stod det klart, at systemerne fra Danmark ikke altid passer optimalt til regionen. Varme somre med høj luftfugtighed belastede dyrene og førte til øget dødelighed blandt søerne. De anbefalede køleanordninger hjalp næppe. Også fodring og logistik skulle forbedres og tilpasses de lokale forhold.

Udviklede nyt koncept

Da der for omkring otte år siden stod et nyt staldbyggeri på programmet for Scandinavian Farms, skulle der af nævnte årsager udvikles et bedre koncept.

På baggrund af egne erfaringer og med mange ideer

i tankerne kontaktede administrerende direktør for Scandinavian Farms, Jørgen Lindberg, i 2014 stald- og udstyrsleverandører i Danmark.

Firmaet Agrisys i Herning fik tildelt kontrakten. I slutningen af 2014 mødte Jørgen Lindberg direktør Mikael Kirk, Agrisys, for første gang, og staldkonceptet var udviklet og på plads i påsken. Byggeriet begyndte et år senere, og de første grise flyttede ind i slutningen af 2016.

Stalden tilpasset vejrforhold

Den nye megastald til 8.000 søer består af staldbygning og kontorfaciliteter. Til ventilation blev der valgt et vakuumsystem. Køleeffekten skabes af lufthastigheden. For at kunne suge nok frisk luft ind, er midtergangen fire meter bred og rager op over normal staldhøjde.

Projektet kostede, hvad der svarer til omkring 19,5 millioner euro (ca. 145 mill. kr.) – inklusive fodermøllen, gylleanlægget, laboratoriet, vandbehandlingen og personalefaciliteter.

Fakta - Scandinavian Farms

 Danskejet svinefarm i det østlige Kina etableret i 2012 med Jørgen Lindberg som direktør.

 Blev fra 2012-16 bygget op til en produktion på 15.600 søer fordelt på fire ejendomme.

 Bygget efter danske principper, inventar og miljømæssigt.

 I dag sælges primært avlsdyr.

(Kilde: Scandinavian Farm)

Agrisys leverede 32 skibscontainere med materiale til byggeriet til Kina, herunder over 2.000 foderautomater til fareområdet, 134 foderstationer og 145 sorteringssluser fra samarbejdspartneren Nedap i Holland.

Stalden er kendetegnet af store grupper på 200 dyr med forskellige funktionsområder til drægtige søer og automatiseret fodring til hele systemet. Under faring får søerne op til ti måltider om dagen. Medarbejderne kan regulere mængden og hyppigheden via deres mobiltelefon – en fordel på varme dage, hvor søerne æder mindre.

Genstart efter svinepest

I 2019 stod virksomheden over for den næste udfordring med afrikansk svinepest. Trods høje hygiejnekrav steg risikoen for infektion drastisk. Så for at være på den sikre side, blev alle lokaliteter tømt og saneret. Efter sygdomsbølgen var overstået, steg behovet for avlssøer i Kina. Så i 2020 ændrede virksomheden en del af sin produktion til avl af polte.

Der var stor efterspørgsel efter robuste søer med ens artede kuld. Den danske genetik var ikke længere oplagt, vurderede Scandinavian Farms, der i stedet valgte det canadiske avlsfirma Genesus.

Jørgen Lindberg fortryder ikke skiftet. For den nye genetik kræver væsentlig mindre pleje end den danske oprindelse, beretter han. Han er på den baggrund villig til at acceptere et mindre antal grise pr. kuld.

Ansatte bor på farmen

Da virksomheden startede, hjalp danske driftsledere de kinesiske medarbejdere på stedet med opstart og indkøring.

Scandinavian Farms tilbyder nu et træningsprogram for lokale arbejdere, så de kan udføre alle opgaver selv. Medarbejderne bor i boliger på virksomhedens områder. Disse omfatter dobbeltværelser med eget badeværelse samt fælles områder.

For otte år siden stod et nyt staldbyggeri på programmet for Scandinavian Farms, som ønskede et nyt staldkoncept efter danske principper men tilpasset kinesiske forhold.

Fortsat fra foregående side:

Kompliceret proces

I Kina tager det mindst sekst måneder at få en byggetilladelse. Derudover kræves vurdering om husdyr og miljøpåvirkning.

- Processen kan være mere kompliceret end i Europa, og hver provins og hvert distrikt har deres særlige regler, siger Mikael Kirk.

- Ikke desto mindre vil svineproduktionen i Kina fortsætte med at vokse, vurderer han. Man skal dog ikke lade sig blænde af storstilede projekter med svinebyer i flere etager. Hvis de opdrættes for billigt og skødesløst, holder de ikke længe på markedet.

Selv leverer han i øjeblikket udstyr og inventar til et lukket system med i alt 12.000 søer i Taiwan, og er også involveret i flere mindre projekter i Europa. ●

Svineproduktion i Kina

I Kina bor grisene i høje etagehuse, og der etableres kæmpe svineproduktioner, som påvirker den globale svineproduktion, også den danske. Helt præcist hvor stor den kinesiske svineproduktion er, kan være svært at blive klog på, og om den tager konkurrencekraften fra den danske svineproduktion, er svært at svare præcist på. Vi bringer i dette nummer artikler, der på forskellig vis belyser svineproduktionen i Kina. Dels i form af dansk produktion i Kina, danske medarbejderes erfaringer i Kina samt dansk leverance af staldmekanisering og genetik til kinesiske svinestalde.

Processen med byggeri af svinestalde i Kina er ofte mere kompliceret end i Europa, lyder det fra Scandinavian Farms, der benytter danske rådgivere og leverandører.

Jørgen Lindberg er direktør for Scandinavian Farms, der har en række danske ejere.

TEAM LANDBRUG - VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af højt specialiserede landbrugsadvokater. Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

SKELSAGER & NABORET

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Jacob Pedersen Advokat jp@interlex.dk +45

Svineproduktion i Kina overvurderet

Landmands vurdering efter fire år på stor farm i Kina: Langt færre svin end antaget

Af journalist Lene Tingleff

Kæmpestore stalde med grise i over 20 etager og med plads til flere hundrede tusinde dyr tegner et billede af kinesiske svineproduktion i eksplosiv fremgang - og de kinesiske statistikker siger en stigning i produktionen af svinekød i 2022 på fire-fem procent.

Men holder tallene og hvad ved vi egentlig om, hvad der foregår i den kinesiske svineproduktion? Det kan være svært at danne sig et præcist billede af.

En af dem, der stiller spørgsmål ved størrelsen på landets produktion, er Adam Schou, der arbejdede med svin i Kina i fire år fra 2016 til 2020. I dag er han svineproducent i Danmark.

- Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig til ekspert på størrelsen af den kinesiske svineproduktion, men ud fra dét, jeg har set, oplevet og hørt gennem mine fire år i landet, har jeg en formodning om, at der er langt færre svin i Kina, end det der tales og skrives om, siger han.

- Officielt siges det, at der er omkring 42 millioner søer i Kina, men min vurdering er, at der nok nærmere mangler 25 procent, siger Adam Schou, der tilføjer, at han selvfølgelig ikke har det endegyldige svar på tingenes tilstand men en personlig overbevisning.

Kina er det land i verden, der producerer mest svinekød, men også det land i verden, der har det største forbrug af svin. Netop derfor er udviklingen i Kina yderst interessant for europæiske svineproducenter og deres afsætningssituation.

På den baggrund har redaktionen spurgt Adam Schou om hans vurdering af svineproduktionen i Kina.

Fire spændende år i Kina

I forbindelse med et jobskifte i Danmark var Adam Schou i 2015 i kontakt med et rekrutteringsfirma, og i den forbindelse blev han præsenteret for et lederjob på en farm i Kina med ca. 5.000 søer.

- Det lød spændende, jeg tænkte mig godt om og sagde herefter ja til at komme til jobsamtale i Kina. Jeg var der i halvandet døgn, hvor jeg så fire farme, hovedkontor, lejlighed og var til jobsamtale. Herefter rejste jeg hjem igen, fortæller landmanden, der fik jobbet og den 10. marts startede på bedriften i område Lianyungang mellem Beijing og Shanghai ved Scandinavian Farms.

- Her var jeg i tre år frem til maj 2019, hvorefter jeg fik tilbudt arbejde hos Danish Farm Concept på en farm med 6.000 søer og slagtesvin i Wuhan, hvor de skulle have ny dansk genetik. Jeg startede i juni 2019, men da Covid 19 gik helt amok i januar 2020, sluttede Kina-eventyret brat for mig, da Udenrigsministeriet sagde til mig, at jeg skulle rejse hjem med det samme. Situationen var usikker og faktisk ude af kontrol.

- Jeg pakkede min kuffert, forlod min lejlighed – og pludselig var alt lukket. Det var en surrealistisk og underlig oplevelse, men det var sådan, det var, og da jeg kom hjem, måtte jeg i karantæne i mit sommerhus. Her kunne jeg sidde og tænke over situationen i en uges tid, inden tingene blev lidt mere normaliserede igen.

Vil berolige befolkningen

Adam Schous vurdering er, at de kinesiske myndigheder helt bevidst taler antallet af grise i landet op, fordi man ønsker at berolige befolkningen.

Bygninger i Shanghai.

- Der bliver flere og flere mennesker, velstanden stiger og mellemgruppen bliver større. Behovet for kød er enormt, og udmeldingen om den store svineproduktion sker for at holde en tryghed i befolkningen.

- Men der er tydeligvis kæmpe udfordringer i forbindelse med landets svineproduktion. Kina er en ekstrem sygdomsramt nation inden for svineproduktionen, og vi har

jo i frisk erindring, hvordan afrikansk svinepest bredte sig som en steppebrand og spredte sig til hele Kina over et halvt år med kæmpe konsekvenser. Der florerer også andre alvorlige sygdomme, f.eks. PRRS, CSF (klassisk svinepest) og FMD (mund- og klovsyge).

- Selv om produktionen drives af de meget store selskaber, er der også mange små og mellemstore besætninger plus de helt små baggårdsbesætninger, som skaber stor smitterisiko, fordi mange ikke har nogen som helst form for forståelse for, hvor vigtigt det er med smittebeskyttelse.

Store miljø-udfordringer

På miljøområdet er der ifølge Adam Schou enorme udfordringer i Kina.

- Der er ikke noget krav om sammenhæng mellem dyr og jord. Typisk håndterer man husdyrgødning ved at separere gyllen. Den faste del bruges som gødning, og den

Fodermester giver vand og foder til nyankomne dyr fra Danmark.

Der blev hygget med god mad om aftenen, efter dyrene fra Danmark var modtaget.

flydende del ledes ud i vandløb. Dog er man her begyndte at opsamle den flydende del i laguner, og der er også begyndt at komme skærpede krav, når det gælder afstand til bebyggelse. Men der er langt igen.

- Generelt kan man skrue tiden mange år tilbage, hvis man skal sammenligne miljøforholdene i Kina og Danmark. De er nok omkring 30 år bagefter os. Der er ikke noget, der hedder bræmmer ud til vandløb, og der tonses gødning og kemi ud i stor målestok, uden at man ser på konsekvenserne.

- Udviklingsmæssigt og miljømæssigt har de meget at hente, det er ganske enkelt ikke noget, man har med i tankegangen og er ret opmærksom på.

- ASF bredte sig som en sindssyg steppebrand i 2018, og mange besætninger blev slået ned. Efterspørgslen på kød steg, og det var så slemt, at kineserne begyndte at inseminere deres slagtesvin. Samtidig så vi de store etagestalde blive bygget, og det tegnede et billede af kinesiske svineproduktion i stor fremdrift.

Medarbejderne og to kinesiske dyrlæger klar til at modtage dyr fra Danmark.

- Det er svært at vide, hvad der præcist sker og hvor stor produktionen er. Men alt i alt mener jeg

Scandinavian Farms er en danskejet svinefarm i det østlige Kina. Her staldene, hvor Adam Schou arbejdede.

ikke, at vi skal vurdere Kina som en trussel rent effektivitetsmæssigt mod den europæiske svineproduktion.

- Vi finder løsninger

Adam Schou føler sig overbevist om, at der vil være en fremtid for danske svineproducenter og dansk landbrug.

- Siden 50’erne har dansk svineproduktion været førende i verden, når det gælder avl og genetik, og vi er så meget foran mange andre lande, når det gælder forskning, uddannelse, dyrevelfærd, miljø og en bæredygtig grøn udvikling. Og vi har en kæmpe videnbank i SEGES, som vi kan trække på.

- Der kommer hele tiden nye krav, men der er en stor tradition for, at vi løbende tilpasser os nye krav og finder løsninger, og det vil vi også gøre i fremtiden.

- Når det gælder CO2-krav og afgift, håber jeg dog på, at man vil give dansk landbrug et pusterum og se lidt mere globalt på tingene. Det nytter jo ikke noget at stille ødelæggende krav til dansk landbrug, som på rigtigt mange områder er langt foran andre lande, når det gælder miljø, klima og grøn omstilling, understreger han. ●

Fakta – Adam Schou

 Adam Schou, 43 år, stammer fra Djursland og er uddannet HHX og faglært landmand. Allerede som 22-årig blev han driftsleder på Mols, og har siden haft ledende jobs, både herhjemme men også på Island og fra 2016 til 2020 i Kina.

 I dag driver han svineproduktion på Sjørupgårdvej 9, Nimtofte. Han købte ejendommen (uden jord) i 2020, og i samarbejde med Sølvbakkegård har han en opformeringsbesætning bestående af 500 Yorkshire-søer. Salg af LY-polte sker i samarbejde med Sølvbakkegard Avl og Opformering.

 I forbindelse med overtagelsen stiftede han Sjørup Farm ApS, som lejer svinestaldene til Sølvbakkegaard IV A/S. Der er seks medarbejdere på gården, som udgør en del af den samlede medarbejderstab på Sølvbakkegaard på ca. 50.

Danish Farm-concept Farm i Wuhan, hvor Adam Shou arbejdede.

Medarbejdernes trivsel giver resultater

ESG på bedriften giver god mening og påvirker samtidig den økonomiske bundlinje i positiv retning, siger Adam Schou fra Sølvbakkegaard IV A/S

- Medarbejdernes trivsel og sociale forhold er mindst lige så vigtige som produktionsresultaterne, for hvis det kører godt på det plan, så kører produktionen og effektiviteten også godt. Så enkelt er det.

Det siger Adam Schou, 43 år, der er svineproducent på Norddjursland. Han er medejer af en opformeringsbesætning på 500 søer, som er en del af Sølvbakkegaard Avl og Opformering.

- Jeg blev driftsleder i landbruget som 22-årig, og har arbejdet som leder i landbruget lige siden. Jeg har altid været meget optaget af, hvad god ledelse egentlig betyder hele vejen rundt.

- Det hele tager sit udgangspunkt i medarbejderne, og hvis man sætter holdet rigtigt og sørger for at være en god leder, så kommer produktionsresultaterne. Der vil altid være bump på vejen, måske i form af sygdom, udfordringer med foder og andet. Men hvis medarbejderne trives, kan man komme over det meste, siger Adam Schou, der altid har haft dette fokus.

Fakta – ESG

 Forkortelsen ESG står for Environment, Social & Governance. På dansk betyder ESG miljø, sociale forhold og ledelse.

 ESG er at bedømme en virksomhed ud fra andre ting end økonomiske resultater. Det kan f.eks. være politikker vedrørende miljøet, tilfredshed blandt medarbejderne, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og bæredygtighed generelt set.

 EU har bekendtgjort CSR-direktivet om rapportering vedrørende virksomhedernes bæredygtighed

- Og netop derfor har jeg det helt fint med ESG-kravene, som nu begynder at komme fra banker og kreditgivere i forbindelse med finansiering. Både når det gælder det sociale, men også når det drejer sig om fokus på bæredygtighed, for det er den vej vi skal, og her i Danmark er vi på mange områder nået rigtigt langt.

En skideballe motiverer ingen

At være en god leder kan være et vidt begreb, og det er ikke noget, man uden videre kan få en opskrift på.

- Det handler meget om ens eget fokus og bevidsthed, siger Adam Schou, der samarbejder med en professionel coach.

- Det har været en kæmpe del af min udvikling. Vi har et fast system med udviklingssamtaler, det er enormt vigtigt for mig, og det rykker helt vildt i min måde at være leder på. Vi snakker aldrig produktion, det hele handler om ledelse.

Noget af det, han har fået ud af samtalerne, er vigtighe -

- Afstemning af forventninger er afgørende i forhold til god ledelse, siger Adam Schou.

den af at italesætte sine forventninger og tale om, hvordan man kan nå sine mål.

- Den snak er vigtig at tage sammen med medarbejderne, og ingen skal føle, at det er en ”gættekonkurrence”, hvad de skal gøre.

- Der er ikke noget vigtigere end vores aftaler, det ser jeg som meget vigtigt i forhold til min ledelse.

- Man skal være forandringsparat og villig til at se nye muligheder, hvis man vil udvikling, den snak er også vigtig at tage, så man ikke ryger tilbage til ”det plejer vi”.

- Jeg prøver at give støtte og support til mine afdelingsledere, så de hele tiden udfordres og bliver i stand til selv at være gode ledere. Jeg prøver også at være opmærksom på at tale pænt til mine medarbejdere. En skideballe motiverer sjældent til nye initiativer.

En god kombination

Selv om Adam Schou ikke er opvokset på et landbrug, har han aldrig rigtig været i tvivl om, at det var den vej, han ville gå. Efter handelsgymnasiet (HHX) uddannede han sig til faglært landmand, og herefter startede karrieren som landmand. Desuden tog han ”ledelse i praksis” på aftenskole i 2006.

- Det at være landmand, er for mig en ideel kombination af alt, hvad jeg gerne vil arbejde med. Pasning af dyr og at se noget, der vokser og gror – sammenholdt med management og ledelse, siger han. ●

Fakta – Sølvbakkegaard Avl & Opformering

 Sølvbakkegaard Avl og Opformering er et avlscenter på Norddjursland med mange års erfaring inden for svineavl.

 Der er avlsbesætninger med 500 søer YY DD og opformeringsbesætning med 2300 søer YY. Der produceres og sælges DD, YY og LY sopolte samt KS-orner til kunder i Danmark og udland.

 Sølvbakkegaard A/S er fordelt på syv afdelinger på Norddjursland, og der er flere ejerskaber. Der er samlet ca. 50 medarbejdere. Drives som partnere i Danish Genetics.

Adam Schou overtog gården Sjørup ved Nimtofte i 2020.

Startede i garagen

– nu kunder over hele verden

Det er gået stærkt for virksomheden Agrisys i Herning, der leverer fodringssystemer og teknologi til svinestalde

Efter 15 år som ansat i staldmekaniseringsbranchen fik Mikael Kirk i 2009 mod på at starte for sig selv med egen virksomhed. Det skete med kontor i privaten og lager i garagen, og han stod selv for indkøb, udvikling, salg og montering. En klassisk iværksætter-fortælling om at føre sine idéer og visioner ud i livet.

Mikael Kirk, 56 år, er i dag administrerende direktør i virksomheden Agrisys i Herning, der leverer fodringssystemer, komponenter og teknologi til svineproducenter over hele verden. Der er 15 ansatte i firmaet, og de er fordelt på ingeniører med henholdsvis mekanisk- og softwareekspertise, salgsfolk og administrativt personale.

- Jeg stod ved et naturligt skifte rent karrieremæssigt, og

selv om vi befandt os midt i finanskrisen, så jeg muligheder i at starte som selvstændig. Jeg havde et godt netværk i markedet og på leverandørsiden, og i 2013 skulle søerne være løse, hvilket krævede nye systemer. Derfor tog jeg springet og kastede mig ud i at etablere egen virksomhed, og det har jeg aldrig fortrudt.

Virksomheden udviklede sig og vækstede, og snart kom der flere ansatte til. Der blev lejet lokaler i det tidligere Helms TMT-Center i Lind, og i 2015 købte Mikael Kirk en erhvervsbygning på Cypresvej 3 i Herning, som i dag er hjemsted for Agrisys med administration, udviklingslokaler, showroom og lager.

- Det har været en spændende rejse, siger Mikael Kirk, der er handelsuddannet og altid har haft tilknytning til landbruget, da familien var nabo til Kollund Avlscenter, hvor han arbejdede gennem sin ungdom.

Ved at anvende ConSys platformen kan man styre sine produktionsdata på en hensigtsmæssig måde, og via mobil eller PC få et hurtigt overblik.

Mikael Kirk ved AutoPigvægten, der sikrer de korrekte data, så man kan træffe beslutninger ud fra fakta i stedet for vane og mavefornemmelse med henblik på optimal fodring.

Der er indrettet showroom, hvor de forskellige produkter kan ses, og hvor der er mødelokale.

Agrisys tager gerne imod erfargrupper og andre, der ønsker et besøg på virksomheden.

Står selv for udvikling

Agrisys har gennem årene udviklet sig til en eksportorienteret virksomhed, og i dag går 80 procent til eksport, mens 20 procent omsættes på hjemmemarkedet.

Der er anlæg i alle Skandinaviske lande samt Spanien, England, Kina, Taiwan, Filippinerne og Malaysia. Spanien er et stort eksportmarked, hvor der netop er åbnet et kontor i Zaragoza, et af de helt store svineområder i landet.

- Vi fik henvendelse fra en stor integrator omkring Autopig og multifaseløsning, og vi står i dag rigtigt godt i Spanien, hvor vi er godt i gang med at bygge et marked op.

- De første år købte vi primært løsninger hos underleverandører, men i de senere år har vi selv stået for udviklingen. Vi har således udviklet os fra en handels- og projektvirksomhed til en agroindustri med egen udvikling af teknologi.

- Vi skabte vores egen styringsplatform, og det gav os mulighed for at give tilbud på flere og større projekter, siger Mikael Kirk og tilføjer, at det åbenbarede verden for virksomheden.

FOKUS på firmamedlemmer

En række firmaer i branchen bakker Danske Svineproducenter op og støtter foreningen på forskellige måder bl.a. ved at være firmamedlem og annoncere i vores blad.

I foreningen sætter vi stor pris på den opbakning og goodwill, vi får fra vores firmamedlemmer. På den baggrund bringer vi i bladet artikler, hvor vi præsenterer virksomhederne og fortæller om deres aktiviteter.

I dette nummer bringer vi en artikel om Agrisys i Herning, der udvikler og leverer transport- og fodringssystemer til svineproducenter i Danmark og en lang række øvrige lande. ●

Kæmpe ordre til Kina

Kina blev det første land uden for Skandinavien, der blev eksporteret til, og det blev med en meget stor ordre med levering i 2016 til det danske firma i Kina, Scandinavian Farms. Her skulle der leveres fodringsteknologi, sorteringsvægte og andet udstyr til en sostald til 8.000 søer og 58.000 slagtesvin. En 750 meter lang og 62 meter bred bygning. (se artikel side 30)

- Det var en kæmpe ordre, som blev et vendepunkt og kom til at betyde rigtigt meget for os. Vi sendte 32 40-fods skibscontainere derud med udstyret, det var en stor omgang.

Mikael Kirk havde i forløbet en god og tæt dialog med direktør Jørgen Lindberg fra Scandinavian Farms, som han tidligere havde haft et samarbejde med i Dan Piglet (DPL), bl.a. omkring omlægning til løsgående søer.

- Vi stod for monteringen og indgik et samarbejde med en lokal monterings-partner i Kina, og vi havde hele tiden en supervisor derude med fokus på kvalitetssikring. Jeg var i Kina fire gange i løbet et år, og det endte heldigvis med, at kunden blev godt tilfreds.

Anlæg på Taiwan

Siden er der kommet andre store ordrer, bl.a. til et full-line projekt i Taiwan til 12.000 søer, som netop nu er ved at blive etableret, og som bliver det hidtil største projekt. På hjemmemarkedet er der også leveret fodringsanlæg til store projekter, bl.a. et stort forsøgsanlæg til Testgris/ Svinerådgivning Vest på Skjoldborg, hvor der er lejet et produktionsanlæg af svineproducent Sven Aagergaard.

Fokus på hjemmemarked

Selv om eksporten fylder meget for virksomheden, har hjemmemarkedet stor fokus for Agrisys.

- Vi vil rigtigt gerne arbejde herhjemme, og det gør vi heldigvis også i stor udstrækning.

- Mit håb er, at den danske svineproduktion er sund og stærk, og at vi bygger videre på den gode produktion, der er skabt i Danmark. Vi har et meget stærkt renommé, og når vi er ude i verden, er vi stolte af at sige, at vi kommer fra Danmark. ● Sorteringsvægte til slagtesvin giver frihed og fleksibilitet i slagtesvineproduktionen, siger Mikael Kirk.

Giv Hy-D® til dine polte og søer –

så kvitterer de med bedre produktivitet og holdbarhed

Hy-D® er 25-OH-D3 – en let tilgængelig vitamin D3 kilde, der let optages fra foderet, og som ikke først skal omdannes i leveren for at være tilgængelig i dyret.

Hy-D® styrker dine grises immunitet og øger bæredygtigheden af din produktion.

Fordele ved at anvende Hy-D ®

Fravænningsvægt

Knoglestyrke +10% +7% Selektion af polte +3%

Opnå øget produktivitet ved at vælge Hy-D®, den eneste rene 25-OH-D3, der er videnskabeligt godkendt som sikker og effektiv

Hvis ikke os, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så? VI GØR DET MULIGT

www.dsm.com/anh

REDUCER MANUEL VASKETID MED OP TIL 80%

Arbejdskraft er blevet en mangelvare, men med X100 vaskerobot kan du udnytte tiden mere effektivt og opnå bedre og mere skånsomt arbejdsmiljø for dig og dine medarbejdere.

Kundekonsulent i Danmark

Tlf.: 29 60 01 04

Mail: mg@washpower.com

Følg os på:

Leon van Dijck gør alt, hvad der er muligt for at holde den høje sundhedsstatus. Der er ingen andre svinefarme i en radius på 25 kilometer.

Stærke søer med lette faringer

Leon og Lianne van Dijck driver

avlsbesætning i Tyskland med genetik fra det hollandske avlsselskab, Hypor

Leon og Lianne van Dijck driver henholdsvis en avls- og en opformeringsbesætning i Tyskland med henholdsvis 2.500 søer og 6.800 søer samt førstegenerations-gylte (F1) fordelt på to steder. Deres store fokus er stærke dyr og søer med lette faringer, som er gode til at passe deres smågrise.

Med Hybor-solinjer producerer gården avlsgylte af høj kvalitet samt robuste, sunde smågrise. Dette gør det muligt for Van Dijck-familien at opretholde høj sundhedsstatus i besætningen og optimere driften.

For omkring tyve år siden bosatte Leon og Lianne van Dijck sig på en tidligere statsejet gård i Østtyskland. I årenes løb er gården udvidet til 2.500 søer og en avlsbesætning med 6.800 opdrætssøer fordelt på to steder.

Deres virksomhed, Schweinehaltung Düben, er en avlsog opformeringsbesætning fra det hollandske avlsselskab, Hypor. F1-gylte går til andre opformerings- og produktionsbesætninger i hele Europa. Omkring 25 procent produceres som rene linjer. Besætningen har fuld SPF-status (Specific Pathogen Free), og der lægges stor vægt på faringsevne og sunde smågrise.

Fra Holland til Tyskland

Leon van Dijck ejede tidligere en svinefarm i Holland. Men mulighederne for ekspansion var begrænsede, og Leon begyndte at føle iværksættertrang og ville gerne udvide. Han så derfor på muligheder på tværs af grænsen.

- Jeg ville gerne til Amerika, men det ville min kone ikke. Selv havde jeg i begyndelsen ingen appetit på Østtyskland. Men det endte vi alligevel med at vælge, og det var et godt træk, siger Leon van Dijck.

Familien bosatte sig i Düben, en by i det tidligere

Østtyskland. Her startede de med 800 søer på en tidligere statsejet gård.

- Bemanding var ikke et problem dengang. Desværre er det anderledes nu. Bortskaffelse af gødning var heller ikke et problem. Det er det i øvrigt heller ikke nu. Vores nabo og en anden planteavler kommer og henter det gratis,” siger Van Dijck.

Stor udvidelse

I 2009 og 2010 udvidede ægteparret produktionen betyde -

Schweinehaltung Düben set fra oven. De oprindeligt østtyske lader flankeres af moderne lader bygget i 2010.

Af journalist Gerben Hoffmann, Magasinet ”Varkensbedrijf”, Holland

ligt. Der blev bygget nye stalde til henholdsvis 2.500 søer og 3.200 opdrætssøer. Fra begyndelsen valgte Van Dijck at etablere gården som udelukkende SPF. Til dette blev Hypor-søer købt fra Spanien.

Ved afrejse fra Spanien blev der taget blodprøve fra hvert dyr, testet og derefter undersøgt igen ved ankomsten til Düben. 50 procent af de købte dyr var Landrace og 50 procent var Yorkshire (Hyper Large White). Efter at have arbejdet med den kombination i flere år, skiftede Van Dijck til hundrede procent Hypor Large White.

Fakta – Hypor

Hypor er en del af det familieejede Hendrix Genetics, der er en multinational virksomhed med aktiviteter inden for avl af svin, kalkuner, fjerkræ samt akvakultur.

Med hovedkontor i Boxmeer i Holland leverer Henrix Genetics ekspertise og ressourcer til producenter i mere end 100 lande og har mere end 3.400 ansatte fordelt i 25 lande.

Hypor svineavlsprogrammet blev introduceret i 1968, og i 2007 blev Hypor en del af Hendrix Geneetics.

F1-gylte produceret af Van Dijck kommer videre til eget opdrætssted ca. 50 kilometer væk med en vægt på 25 kg. eller til et af de tre permanente opdrætsbesætninger, Van Dijck samarbejder med.

I en alder af 180 til 200 dage sendes de til opdrættere i hele Europa. Ud over førstegenerations-gylte producerer virksomheden også reneracede gylte. Disse sælges ved en alder på cirka 180 dage. Derudover opdrættes 7-800 reneracede grise årligt, hvoraf omkring ti normalt ender på en KS-station efter en streng udvælgelse.

Holde grise sunde

Besætningen er fri for Mycoplasma Hyo, APP, PRRS, dysenteri og fnat. Leon van Dijck gør alt for at forhindre indførelsen af dyresygdomme. I den henseende gør det en kæmpe forskel, at gården ligger i et område med få grise.

- Da vi begyndte at bygge, var der ingen anden svinefarm op til ti kilometer i omkredsen. Siden da er denne cirkel blevet endnu større. Nu er der ingen anden svinefarm inden for 25 kilometer, siger svineproducenten.

De eneste andre grise, der findes omkring Düben, er vildsvin.

- Jeg er ikke bange for, at vildsvinene overfører sygdomme til vores. Vi har meget strenge hygiejneforanstaltninger, og det stoler jeg på, og vi har desuden indhegning om hele gården, fortæller han.

Skrappe besøgskrav

Besøgende, såsom dyrlæger eller repræsentanter fra Hypor, må ikke have været omkring svin i mindst 72 timer før de kommer i stalden. Derfor er besøgende kun velkomne om mandagen for at give mulighed for en weekend uden besøg.

Enhver, der kommer ind på gården, skal i brusebad og

tage firmatøj på. Ting som mad og telefoner går ind i et UV-skab. Derudover sker der ved lastning af svin streng overvågning for at sikre, at ingen grise går tilbage i stalden.

Hver mandag transporterer to eller tre klimastyrede Hypor-lastbiler avlsdyr fra Van Dijck til ”polte-opfedningsstalde”. (Dyrene indsættes ved 30 kg – opfedes og sælges videre til produktionsbesætninger og/eller opformeringsbesætninger i den vægt/alder der ønskes). Den interne stald og de andre ”polte-opfedningsstalde”, Van Dijck arbejder med, er også alle SPF.

Van Dijck siger, at han mærker fordelen ved den høje sundhedstilstand i stalden meget godt. - Du hører ikke en gris hoste. Vi får også positive historier tilbage fra vores kunder. Væksten er bedre, og der er behov for mindre medicin. Det er vigtigt på et tidspunkt, hvor vi ønsker at reducere brugen af antibiotika.

Indsamling af data

Arbejdet på gården udføres af Leon og Lianne i samarbejde med atten medarbejdere. Deres fjortenårige søn hjælper også regelmæssigt.

- Sammen producerer vi de bedste avlspolte og -gylte, som giver nemme faringer og sundt afkom. Med dette ønsker vi at lægge fundamentet for robuste og sunde grise. Vores arbejde er meget protokolbaseret, og vi indsamler mange data. For eksempel vil vi gerne

kende fødselsvægten af hver pattegris på den rene linje.

Alt dette gemmes i Hypors MiXBLUP-program, der bruges til avlsværdiestimering.

- Vi tæller også straks patterne. Krydsningsdyrene skal have mindst fjorten patter. De renracede mindst femten. Men vi taber næsten aldrig nogen dyr på grund af for få patter, siger Van Dijck.

Så snart de går til opdræt, vejes de igen for at bestemme, hvad væksten har været. Smågrisene vejes på dag 14 for at bestemme soens mælkeydelse og moderegenskaber. I opdrætsstien vejes dyrene igen. På dag 180 foretages det endelige valg.

- Det er baseret på fedttykkelse, muskeltykkelse, kropsbygning, opnået vækst og kropsbygning,” forklarer Van Dijck.

Betydningen af faringsevne

Van Dijck producerer søer, der er gode til at klare sig selv og som har lette faringer.

- Det er vigtigt for soen, men bestemt også for dem der arbejder i stalden. Det er svært at finde personale i disse dage, så du skal gøre det nemt for dig selv i farestalden, hvor du kan. For at give søer en god faring, hjælper vi ikke vores reneracede søer med faring, eller i det mindste så lidt som muligt. Vi opdrætter søer på denne måde, som hurtigt knytter bånd til deres smågrise og er selvhjulpne.

Der tilbydes ikke kunstig mælk på Van Dijcks gård.

- Hvis man holder søernes tilstand god ved at fodre dem godt, behøver man ikke foretage mange justeringer i farestalden, er svineproducentens erfaring.

Søerne på gården Düben får i gennemsnit 16 smågrise pr. kuld, hvoraf 14,9 fødes levende. Fødselsvægt er i gennemsnit 1,4 kg. I gennemsnit fravænnes 13,8 smågrise pr. kuld.

Med dette nærmer Van Dijck sig Hyporss avlsmål om 16 født pr. kuld, 15 levendefødte og 14 fravænnede pr. Kuld.

- Vi havde i gennemsnit 34 fravænnede smågrise pr. so sidste år, siger svineproducenten stolt.

- Det er et spørgsmål om at udvælge godt og passe godt på dyrene. Hvis du er god mod grisene, er de gode mod dig, slutter Van Dijck. ●

Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort i det hollandske landbrugsmagasin ”Varkensbedrijf” og er blevet genudgivet i Svineproducenten med tilladelse.

Lianne, Mike og Leon Van Dijck ved porten til deres SPF-firma Schweinehaltung Düben

Haraldsborg er en veldrevet planteavls- og svineproduktionsbedrift med 317 ha. Produktionsanlægget har kapacitet til 770 årssøer med smågrise til 30 kg. Besætningen er under sanering og bedriften sælges uden besætning.

Miljøgodkendelse til 770 årssøer, 29.650 smågrise (7-30 kg) og 200 polte/slagtesvin (40-110 kg). Jordtilliggendet er meget velarronderet i forhold til produktionsanlægget og fordeler sig med 275 ha omdriftsarealer af god bonitet, 20 ha permanent græs, 2 ha skov og 20 ha bygningsparcel, natur, hegn, vej mm. Præsentabelt og attraktivt stuehus med boligareal på 290 m2

Der er yderligere en bolig på bedriften, som er indrettet med 3 gode lejligheder.

Smågriseproduktion

Sag: 12053

Areal: 317 ha

Pris: 67.750.000

Energimærke: F

Potmosevej 19, 8752 Østbirk Planteavl og smågriseproduktion

Kunderne sørger selv for betjeningen

Svinekød, æg og andre fødevarer sælges fra selvbetjeningsbutik på Hof Werning mellem Bremen og Dortmund, og interessen fra kunderne er stor.

Af

Markus Fiebelkorn og Lene Tingleff

Lokale kvalitetsprodukter, en god og central beliggenhed og en målrettet markedsføring er vigtige parametre for Hof Werning i Rheine mellem Bremen og Dortmund, der har succes med afsætning af landbrugsprodukter fra gårdbutik med selvbetjening og døgnåbent.

Michael Werning etablerede i 2017 sin butik i tilknytning til gården, og interessen har været stor. Hans primære produkter er æg, svinekød i forskellige udskæringer, pølser samt græske marinader og hjemmelavet is.

- Alt er lokalt producerede kvalitetsfødevarer, som vi kan stå inde for, siger Michael Werning, der også har et mindre salg af drikkevarer og slik ligeledes fra selvbetjeningsautomat.

Der er seks glasskabe/kølemontrer i butikken, som er indrettet med betalingsautomat, hvor man kan betale med kort eller kontant. Når man har valgt produkt og betalt, bliver varen tilgængelig, og systemet fungerer godt og problemfrit. Skulle der være noget, der ikke fungerer, er der et telefonnummer, man kan ringe til.

- Vi startede med én automat og har siden udvidet løbende op til seks. Vi har mange faste kunder, og også en

del kunder, der kommer i weekenden og uden for butikkernes åbningstid, hvis de får uventede gæster eller har glemt at købe noget, siger han.

Mobile hønsehuse

Michael Werning ser selvbetjenings-butikker som en interessant mulighed for husdyrproducenter som supplement til øvrige aktiviteter.

Selv driver han sit landbrug som deltidsbrug sammen med sin far, der havde ejendommen før. Indtil for et par år siden var der slagtesvin med 400 stipladser, og der hører 70 hektar jord til bedriften.

Han arbejder som redaktør på svinefagbladet SUS, og hans hustru arbejder som klinikassistent hos en tandlæge. Ud over familien selv er der ansat en medhjælper nogle timer hver dag.

- Under mit studie til agraringeniør beskæftigede jeg mig med ægproduktion og mobilstalde, og det blev emnet for min bachelor. Det gav mig for otte år siden inspiration til at etablere et hønsehold, og i dag har jeg 1.250 høns i tre mobile og flytbare hønsehuse, fortæller Michael Werning, der med jævne mellemrum flytter husene, så hønsene får adgang til frisk græs.

Produkterne er placeret i kølebokse, som giver kunderne et godt overblik.

Han sælger 8-900 æg fra sin gårdbutik om dagen, og det sker til en pris, der ligger over supermarkedsniveau.

- Når kunderne kommer til min gård, kan de se hønsene. De er glade for at købe æg fra høns, der løber rundt ude på marken – det betyder noget, siger de.

Svinekød fra naboejendom

I de første år solgte Michael Werning kød fra sin egen svineproduktion, men produktionen stoppede for to år siden, fordi priserne var for dårlige. I dag afsættes der svinekød fra en naboejendom via en lokal slagter, der står for forarbejdning og vacum-emballage.

- Det går fint med afsætning, især i grillsæsonen er der run på. Slagteren sørger for, at der er fyldt op hele tiden, siger Michael Werning og tilføjer, at salg af æg i dag er det primære i gårdbutikken.

- Men rigtigt mange køber noget andet med, når de alligevel er her efter æg, og produkterne supplerer hinanden rigtigt godt.

Ud over selvbetjeningsprodukterne sælges der også andre landbrugsvarer gennem årstiderne, f.eks. kartofler, græskar og juletræer.

Der kan købes svinekød i forskellige udskæringer samt pølser.

Der sælges 8-900 æg om dagen fra selvbetjeningsbutikken.

Der kan både betales med kort og kontanter i betalingsautomaten.

Fortsat fra foregående side:

Respekt for stedet

Selv om tilfredse kunder er den bedste reklame, er Michael Werning opmærksom på vigtigheden af markedsføring og reklame. Det sker med annoncer i lokale aviser, FaceBook med små indslag og målrettede reklamer samt Instagram.

- Vi har ingen planer om at udvide butikken, gårdsalget har fundet et niveau, som passer os godt ved siden af dét, vi ellers beskæftiger os med.

Ødelæggelser og tyverier har der stort set ikke været noget af, kun i ganske få tilfælde.

- Vi bor jo tæt på, og folk har heldigvis respekt for stedet, siger Michael Werning. ● Butikken er indrettet i en bygning i tilknytning til gården.

Fakta – Projekt vedr. kødautomater

Universitetet Nordakademie Graduate School gennemførte i 2019 et projekt vedrørende kødautomater, som vi her bringer konklusionerne på.

Investeringsomkostningerne til maskinen udgør ca. 80-100.000 kr. (plus-minus), dog mindre hvis der investeres i brugte maskiner.

Salgsautomater er ikke rentable, hvis der kun tilbydes et enkelt produkt. Sortimentet skal løbende tilpasses og ændres. Lokalt producerede fødevarer og dyrevelfærd er afgørende.

Omsætning afhænger af placering og kundernes købekraft. Et investeringsafkast på 5-10 procent kan opnås, viser den økonomiske analyse.

Arbejdsindsatsen afhænger af den forretningsmodel, man vælger. Hvis slagteren fylder hylderne, har producenten ikke meget mere arbejde. Hvis der sælges produkter med lang holdbarhed, behøver man ikke fylde hylderne hver dag.

Reklamestrategien kan gribes forskelligt an, lige fra begivenheder, der markedsføres, udstillingslokale i stalden, annoncering og Facebook.

Alle gældende love og distribuering af fødevarer skal overholdes. Der skal også tages hensyn varemærke- og patentret, byggelov og handelsret.

Det skal med i overvejelserne, at den øgede tilgængelighed døgnet rundt ikke har samme betydning i Danmark, hvor mange supermarkeder typisk har åbent aften og i weekenderne.

Fødevareautomater er en god mulighed for tæt kontakt mellem producent og forbruger, men man skal være indstillet på et højt tidsforbrug. ●

Hønsene går i tre mobile hønsehuse.

SET& SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Da skinken blev hængt på loftet

”Lad os producere skinkesvin som i gamle dage, hvor skinken blev tørsaltet i kælderen og efter behørig tid blev hængt på loftet til røgning i skorstenen. Og hvor det gamle husfaktotum (person, der udfører en lang række forskellige arbejdsopgaver i en større husholdning og betragtes som uundværlig) hvert år sagde: ”Væn æ kukmand komme, er æ skink go”. Og om vi så stod på hovedet, blev skinken ikke taget ned fra loftet, før gøgen var kommet”.

Således berettede direktør Bendt Jacobsen, Gentofte, i en artikel i 1977 –samme år som han stod i spidsen for lanceringen af Antonius-skinken. Han havde aldrig glemt sin barndoms røgede skinker i det sønderjyske, og han fandt i 1976 sammen med den sønderjyske svineproducent, Gunnar Andersen, der også så muligheder i at producere tungsvin.

De vidste begge, at skinker med en lang røgnings- og modningsperiode har et naturligt væsketab. De to fandt sammen om en kombination, hvor bl.a. Hampshire-racen og senere Duroc indgik. Barnet døbtes Antonius Skinkesvin, fordi Antonius er svinets skytshelgen.

Antonius-grisen blev skabt i 1976 af en række svineproducenter ud fra en overbevisning om, at der måtte findes et marked for dette kvalitetsprodukt.

Produktionen kører stadig, og Danish Crown har gennem mange år stået for Antoniusprodukterne, som kan købes i alle Føtex og Bilka butikker. Men uden voldsom stor afsætning.

Det store spørgsmål, der står tilbage, er om forbrugerne i højere grad end i dag vil bakke op om den slags specialproduktioner i fremtiden. Mange køber skinke fra udlandet til deres tapas-anretninger, men kunne de ikke lige så godt købe dansk producerede kvalitetsskinker?

Måske en urealistisk drøm, måske en produktion, der

har en større fremtid? Under alle omstændigheder en interessant tankegang.

Spændende hvis budskabet i artiklen fra 1977 kunne give stof til inspiration for svineproducenter og slagterier om et øget fokus på specialproduktioner, en øget markedsføring og et ønske om at skabe merværdi til en højere pris. ●

Antoinusgrisen blev omtalt i mange medier sidst i 70’erne. En specialproduktion som rammer ned i tidens trend, men som alligevel har svært ved at slå igennem.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

I Spanien produceres der tørrede skinker, der sælges til meget høje priser. I Danmark er det svært at bevæge sig i den retning.

KURSUS I OPLÆRING AF NYE MEDARBEJDERE

Der er mange faldgruber, når nye medarbejdere skal oplæres. På den baggrund udbyder Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, gratis online kurser om griseproduktion, som kan være med til at de gode vaner og arbejdsopgaver bliver kørt godt ind. Formålet er, at de mange forskellige opgaver bliver løst sikkert, hurtigt og korrekt. Kurserne findes på fire forskellige sprog og kan dermed være med til at sikre, at både de danske og udenlandske medarbejdere kan se, høre og lære om opgaverne på deres eget sprog, så man kan undgå de store faldgruber, som sprogbarrierer og misforståelser kan være årsag til.

Lige nu er der ca. 20 forskellige kurser at vælge imellem, og de omhandler forskellige arbejdsopgaver i stalden om bl.a. tilsyn i slagtesvinestald og farestald, foder og vand til grisen, medicinhåndtering og korrekt aflivning af vise.

Alle kurser findes på dansk, engelsk, ukrainsk og rumænsk. Der skal oprettes et AgroID for at tage kurserne, det er gratis. Der kommer løbende nye kurser til.

(Kilde: L&F Sektor for Gris)

OVER 1000 GRISEPRODUCENTER HAR TAGET DANISH BOKSEN I BRUG

Halvandet år efter den første lancering i oktober 2021 har over 1000 griseproducenter taget Danish Boksen i brug og uploadet deres første dokumenter til platformen.

For at komme de mange ringbind, papirarbejde og dokumenter til livs, har DANISH og Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris gjort det nemmere at få et overblik over dokumentationen, der samtidig giver mere ro i maven ved et kontrolbesøg.

Platformen udvikles hele tiden – blandt andet med et nyt modul, hvor ejerne kan få alt deres dokumentation inden for specialproduktion af englandsgrise samlet et sted. (Kilde: L&F Sektor for Gris)

KORT & GODT

TOM STALD – VÆR OPMÆRKSOM PÅ NITRITFORGIFTNING

Nitritforgiftning hos grise er en sjælden sygdom, men når den viser sig, kan der dø mange grise. Der kan være risiko, hvis du har saneret for PRRS og efterfølgende skal indsætte grisene i den tomme stald. Du kan minimere risikoen for nitritforgiftning med få, simple tiltag.

 Nitrit dannes over tid af bakterier, der lever under iltfattige forhold. Det vil typisk være i biofilm i vandrør uden flow, så det første vand grisene drikker efter indsættelse indeholder store mængder nitrit.

 Nitrit-dannende bakterier trives også i støvlaget i ventilations skorstene. Hvis det så regner, eller der opstår kondens efter indsættelse af et nyt hold grise, kan vand dryppe ned fra skorstenen og danne vandpytter med høje koncentrationer af nitrit. Tilsyneladende kan grisene kan godt lide smagen.

 Der er enkle tiltag, du kan foretage for at minimere risikoen for nitritforgiftning:

 Inden indsættelse af grise skylles vandstrengen igennem helt ud til den enkelte ventil.

 Der må ikke stå gammelt vand i krybberne.

 Hvis stalden har stået tom længe, anbefales det at skylle hele stalden ned cirka en 1 uge før, der sættes grise ind.

 Tjek at drypbakker og konus på skorstenen er installeret korrekt.

(Kilde: L&F Sektor for Gris)

GRISERIET P DCAST

Har du udfordringer med:

Diarré i farestalden?

Lav tilvækst eller uens ugehold? Hostende eller sk rantende grise? Eller noget helt andet?

Så bliv inspireret af Ceva’s panel af eksper ter, der diskuterer udfordringer og løsninger.