Svineproducenten - April 2023

Svineproducenten

APRIL 2023 NR. 2 49. ÅRGANG

Danish Crown er groggy!

Formand

Jeppe Bloch Nielsen

Vigårdsvej 10

6600 Vejen

Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Næstformand

Joachim Clausen

Nyrupvej 40

4296 Nyrup

Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlemmer

Kristoffer Hald

Damhusvej 59

7660 Bækmarksbro

Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

Knud Kjær Knudsen

Bukkerupvej 67

4340 Tølløse

Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu

Jacob Justesen

Bredvadmøllevej 42

8740 Brædstrup

Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Lars Andersen

Stokkebækvej 13

5874 Hesselager

Mobil 2145 8694 lars@holmskovgaard.dk

Kresten Lorenzen

Avnbøløstenvej 69

6400 Sønderborg

Mobil 6176 2597 kl@tingvejgaard.dk

SEKRETARIATET

Sekretariatets telefontid

Alle dage: 9.00 - 15.00

Tlf. 7025 8070

Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Svineproducenten 49. årgang 2023

Udgiver

Danske Svineproducenter

Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170

info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Redaktion

Per Bardrum (ansvarshavende)

Lene Tingleff

Markus Fiebelkorn

Per Bardrum

Direktør Agronom

Tlf. 7620 7959

Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Markus Fiebelkorn

Markedsanalytiker

Cand. merc. int.

Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Martin Berthelsen

Chefkonsulent

Agronom

Mobil: 9383 5171 msb@danskesvineproducenter.dk

Lene Tingleff

Journalist

Mobil 2023 5815 lt@danskesvineproducenter.dk

Danske Svineproducenter

Annoncesalg

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Udgivelse

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Reklamationer

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout

MarkTing - 65 38 12 37

Tryk

www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Mod til at mene, vilje til at handle

Danske Svineproducenter er foreningen for dem, der lever af at producere grise i Danmark. En selvstændig forening, som slås for sine medlemmer. Vores styrke er, at vi har en bestyrelses med syv aktive svineproducenter, som helt bogstaveligt på deres egen krop hver eneste dag mærker de udfordringer, man har som svineproducent. Forudsætningen for at flytte noget er, at man har mod til at mene og vilje til at handle.

Total nedsmeltning

Det første kvartal i 2023 har vist, at afsætningsstrategien i Danish Crown har ligget helt skævt i forhold til det øvrige Europa og de lande, som indgår i slagterigigantens eget benchmark.

Isoleret set er niveauet for slagterinoteringen slet ikke dårlig sammenlignet med tidligere tiders katastrofe niveau. Senest i 2018 hvor vores kritik var højlydt.

Det generelle omkostningsniveau ved produktion af slagtesvin er til gengæld så højt, at vi mangler flere kroner pr. kg kød for at opnå balance i vores bedrifter.

Det er naturligvis ikke Danish Crown’s skyld, at påvirkninger fra krig, inflation og afrikansk svinepest har øget vores omkostninger. Slagteriet er også påvirket af rente, inflation og energipriser. Det er forståeligt, at det må sætte sig i vores afregningspriser.

Her ophører vores forståelse for slagterigigantens udfordringer.

Nedenstående skema viser den totale nedsmeltning i Danish Crown i forhold til de europæiske konkurrenter. Tallene er fra ”Rundt i Europa” og således direkte sammenlignelige.

Sådan afregnes Europas svineproducenter i DKK, ab gård

Desværre har slagterigiganten ikke nogen god forklaring på forskellen. De trækker kortet med store hjemmemarkeder i Spanien, Tyskland og Frankrig. Os bekendt var markederne også store, da Danish Crown lå højere end eget benchmark. Da hørte vi ikke denne forklaring.

Den meget omtalte 4WD strategi med et mål på 80 øre over benchmark er totalt kørt i sænk. Kun på grund af Kinas ulykkelige situation med Afrikansk Svinepest kunne ledelsen sole sig i at nå målet. Vi ved nu, at det ikke var på grund af dygtighed, men snarere på grund af andres ulykke.

I uge 11 2023 fik Danish Crown et stød i solar plexus, idet den hjemlige konkurrent ikke kunne stå på mål for den ringe performance hos storebror. Tican gav 20 øre mere på noteringen, hvilket er uset i nyere tid. Drilleri eller ej så var det for os svineproducenter belejligt, at de monopollignende forhold i den danske slagteribranche blev brudt. Det er ikke godt for svineproducenterne, hvis virksomheder begrænser konkurrencen.

Generelt er der behov for at se vores andelsvirksomheder efter i krogene. Udviklingen er kørt af sporet. Virksomhederne er mere til for sig selv, end de er til for andelshaverne. Desværre er de blevet så store, at det ikke længere er repræsentantskaberne, som sætter retningen. Det er professionelle topledere, som måler sig mod de store aktieselskaber og familieejede/fondsejede industrivirksomheder, når de bruger tid på at mingle i Dansk Industri. Vækstmålene og de udenlandske satsninger er ikke nødvendigvis i vores interesse. ●

3 Leder: Total nedsmeltning

4 Blækhuset: Lad os stå sammen

6 Danmark afhængig af eksportmarkederne

10 Det politiske landskab: Arbejdsmarked under pres

12 Færre grise i Europa

16 Smågrisehandel under forandring

Af Jeppe Bloch Nielsen

Af bestyrelsesmedlem

Lars Andersen, Hesselager

Kalenderen siger marts, og morgenerne bliver lyse. Ligeledes er der forventning om lysere tider for bytteforholdet mellem svinekød og foder. Desværre en langsommelig fremgang, hvis de danske slagterier ikke snart får sat turbo på salget af vores gode grise.

Mit budskab i dette indlæg skal være, at vi skal stå sammen og løfter i flok, det kan hjælpe os med at løse fremtidens udfordringer.

Sammen om indkøb

Sidste år blev vi på Holmskovgaard medlem af en indkøbsforening. Ud over at sikre en bedre timing af råvareindkøb inden for de turbulente markeder, har den sikret væsentligt bedre rabatsatser på alt.

Det er påfaldende, at man som indkøbsforening kan opnå gode rabatter hos vores landmandsejede selskaber, som jo dybest set er stiftet for netop at sikre lavere udgifter til erhvervet. Jeg kan kun anbefale, at man melder sig ind i en indkøbsforening.

Fælles avlssystem

Lige siden starten af halvfjerdserne har avlen på svin sikret os en konkurrencefordel og tilmed løst produktionsmæssige problemer gennem snarrådige avlsmål. Men efter grådigheden tog over, og det blev besluttet at finansiere L&F med genafgifter fra salg af avlsdyr og sæd til udland, er resultatet nu, at vi avlsmæssigt er endt i en blindgyde. Vores avlsselskab er splittet i to, og hver for sig prø -

ver man at sælge avlsdyr med ren og skær storytelling.

Det er ikke tilfredsstillende, at vi er nødt til at vælge dyr fra udenlandske genetikselskaber for at kunne få en so, som kan stå stabilt på sine ben og kan passe sine grise.

Her på stedet har vi siden 2008 hjemmeavlet med Danavls kernestyring, men vi overvejer kraftigt at begynde at avle mere på de supersøer, vi har i besætningen. Vi har ikke brug for flere totalfødte, vi har brug for flere livskraftige grise og flere pladser ved yveret.

Tænk hvis vi igen kunne stå sammen om et fælles dansk avlssystem, som avlede for en bæredygtig svineproduktion, og som ikke blot tænkte i kortvarig profit.

Skal tiltrække de unge

For at få flere til at vælge svinelinjen på landbrugsuddannelsen er det vigtigt at vise de unge hvor spændene en arbejdsplads, vi kan tilbyde. På Holmskovgaard er vi medlem af Grisekorps Fyn, som sikrer at alle elever, som starter på en landbrugsuddannelse på Dalum Landbrugsskole, får to obligatoriske praktikdage i en grisestald.

Måske har nogen af dem valgt noget andet. Men det er aldrig spildt, at de får en viden om, hvad der sker i en grisestald. Jeg vil anbefale alle til stå sammen om at få de unge mennesker introduceret til vores erhverv og bakke op omkring skolernes rekrutteringsindsats.

PRRS saneringsplanen

Vi må mønstre sammenhold for at nå i mål med PRRS-planen. På Holmskovgaard har vi for år tilbage skubbet PRRS ud af besætningen. Et kæmpe arbejde, som kræver motiverede medarbejdere og lidt tålmodig kapital. Men resultatet er besværet værd, og jeg anbefaler alle at tage ja-hatten på, når saneringsplanen for jeres område skal effektueres. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

Danmark er afhængig af eksportmarkederne

EU-lande med flest svin fra uge 1, 2022, til uge 10, 2023. Figuren viser de faktiske afregningspriser efter den såkaldte korrektion 2, dvs. priserne indeholder individuelle tillæg og specifikke fradrag i de enkelte lande. Priserne er således gennemsnitspriser for hele branchen i de enkelte lande. Det er disse afregningspriser, som Danish Crown tager udgangspunkt i, når virksomheden beregner det europæiske benchmark, som Danish Crown gerne vil sammenlignes med.

Det har været frustrerende for danske svineproducenter at se på de europæiske noteringer i det seneste år. I lidt over et år har den danske slagtesvinenotering været lavest i sammenligning med slagtesvinenoteringerne i de øvrige store svineproducerende EU-lande.

Det blev endnu værre i de første to måneder i 2023, hvor Danmark ikke bare ligger på sidstepladsen i den europæiske noteringssammenligning, men hvor afstanden til de udenlandske noteringer blev endnu større.

Nedenstående figur viser prisudviklingen i de fem

På den ene side er det på ingen måde tilfredsstillende, at den danske slagtesvinenotering ikke er konkurrencedygtig for tiden. På den anden side skal man imidlertid ikke overse, at den nuværende afsætningsstruktur ikke er fordelagtig for Danmark.

Danmark er meget eksportafhængig

I sammenligning med de andre europæiske lande er Danmark nødt til at eksportere en større andel af landets grisekødproduktion. Mere end halvdelen af Danmarks produktion eksporteres endda til lande udenfor EU, den største del til Kina. Men også indenfor det europæiske hjemmemarked afsættes kun en mindre del i Danmark, mens den største del sælges til andre EU-lande.

Afregningspriser (korrektion 2)

Af Markus Fiebelkorn

Grisepriser i Kina er halveret

Derfor er Danmark i større omfang end andre EU-lande afhængig af prisudviklingen på verdensmarkedet, specielt i Kina. I første halvår 2022 var grisepriserne i Kina på lavt niveau. I samme periode blev afstanden mellem den danske og de andre europæiske noteringer større.

I andet halvår 2022 var de kinesiske afregningspriser steget til et højere prisniveau, og den danske notering var i stand til, lidt efter lidt, at indsnævre afstanden til de andre europæiske noteringer og endelig indhente dem i november 2022.

Fra november 2022 til i dag er de kinesiske afregningspriser imidlertid næsten halveret. Samtidigt gav den danske notering efter, mens noteringerne i de andre europæiske lande var stabile eller er steget.

Kinas regering vil støtte priserne

Selvom prisudviklingen i Kina ikke kan forklare hele prisudviklingen i Danmark, er den dog en vigtig faktor for den danske slagtesvinenotering. Derfor er det meget positiv fra et dansk perspektiv, at den kinesiske regering i januar opfordrede Kinas svineproducenter til at sænke antallet af søer. Desuden vil de kinesiske myndigheder tage skridt til at opkøbe grisekød til statens lagre for at støtte priserne. Dette burde have en positiv effekt på den danske notering i de kommende måneder.

Kødmarkedet bestemmer noteringen i Danmark

I modsætning til de andre EU-lande, hvor noteringen er et resultat af udbud og efterspørgsel på slagtesvinemarkedet, bestemmer prisniveauet på kødmarkedet den danske notering. Når udbuddet af slagteklare grise er lille og priserne begynder at stige, stiger noteringerne i de andre EU-lande

Afregningspriser Kina, levende vægt

Kilde: L&F, Landbrugsministeriet Kina

Danmark er afhængig af eksportmarkederne

derfor typisk hurtigere end den danske notering. Det tager normalt 2-4 uger indtil det højere prisniveau slår igennem på kødmarkedet og således får indflydelse i Danmark.

Denne markedsmekanisme kan yderligere forklare en del af den nuværende prisforskel mellem den danske og de øvrige noteringer i Europa. På grund af denne markedsmekanisme kan man forvente, at den danske notering fortsætter med at stige i de kommende uger.

Tyske slagterier har overskud

Kilde:

På den anden side kan man måske få den tanke, at noteringerne i de andre EU-lande er for høje og ikke retvisende. Det er imidlertid usandsynligt, at de store tyske slagterier, på længere sigt, accepterer en slagtesvinenotering, som er for høj for dem. Hvis markedet overdriver prisstigningen, øger nogle af de store tyske slagterier typisk prispresset, idet de betaler lavere ”huspriser” til deres leverandører. På den måde kommer der typisk en nedjustering af slagtesvinenoteringen efter kort tid.

EU-marked

EU-marked

Kina Eksport andre tredjelande Kilde:

Når man ser på årsregnskabet fra det tyske slagteri Westfleisch, kan man konstatere, at prisniveauet ikke var for højt på det tyske slagtesvinemarked i 2022. Westfleisch er Tysklands næststørste slagteri og har et overskud på 26 mio. euro (ca. 194 mio. kr.) i 2022. Det betyder, at Westfleisch har opnået en tilsvarende prisstigning på kødmarkedet på årsbasis.

EU-marked Eksport Kina

Afsætningsstrukturen

har ændret sig i Tyskland

Eksport andre tredjelande

7% 7% Frankrig

Spanien

69% 13% 18%

Imidlertid skal man være opmærksom på, at afsætningsstrukturen for grisekød er anderledes i Tyskland end i Danmark. På grund af Afrikansk Svinepest er Tyskland afskåret fra eksport til de fleste asiatiske lande.

86%

EU-marked

EU-marked Eksport Kina

Kina Eksport andre tredjelande

Eksport andre tredjelande Kilde:

91% Eksport andre tredjelande

Kilde: Eurostat Kilde:

Kilde: Eurostat

Sidste år eksporterede Tyskland således kun 9 % af landets grisekødproduktion til tredjelande. Derfor er det ikke overraskende, at prisudviklingen i Kina næppe har en effekt på prisudviklingen i Tyskland.

EU-marked Eksport Kina

Danmarks afsætningssituation er unik

Ikke desto mindre indgår Tyskland med 44 % i Danish Crowns europæiske benchmark. Frankrig indgår med 17 %, Holland med 11 % og Spanien med 28 %. Når man kigger på afsætningsstrukturen i disse lande, kan man imidlertid stille spørgsmålstegn ved om Danmark virkelig kan sammenligne sig med disse lande.

Spanien

7% 7% Frankrig

Eksport andre tredjelande 69% 13% 18%

Kilde: Eurostat

86%

EU-marked

Eksport Kina

EU-marked Eksport Kina

Eksport andre tredjelande

Eksport andre tredjelande

Kilde: Eurostat Kilde:

Kilde: Eurostat

Holland

EU-marked Eksport Kina

Eksport andre tredjelande

Ligesom Tyskland sælger Frankrig nemlig mere end 85 % af landets grisekødproduktion på det europæiske hjemmemarked. Volumenmæssigt eksporterer Spanien mere grisekød til tredjelande inklusive Kina end Danmark, men i forhold til landets griseproduktion er det mindre. Den hollandske struktur ligner den danske afsætningssituation mest.

Nationale forhold præger prisudviklingen

i begyndelsen af året

33%

55% 12%

Kilde: Eurostat

Til sidst skal det nævnes, at prisudviklingen var præget af nationale forhold i Europa i begyndelsen af året. Som det er typisk for sæsonen, var det europæiske kød- og slagtesvinemarked under pres i januar. Det lykkedes, at holde den tyske slagtesvinenotering stabil, men kun fordi udbuddet af slagteklare grise var så lille som konsekvens af den voldsomme nedgang i tysk griseproduktion i de seneste år.

Den hollandske notering faldt i januar og er steget markant i februar på grund af den geografiske nærhed til det tyske marked. I Frankrig kører de store franske supermarkedskæder normalt store reklamekampagner for grisekød i begyndelsen af året, hvilket resulterede i den markante prisstigning på det franske slagtesvinemarked. Og i Spanien havde slagterierne problemer med at fylde de store slagtekapaciteter, som man har opbygget i de seneste år.

EU-marked Eksport Kina

Eksport andre tredjelande

Kilde: Eurostat

Ugunstig markedssituation for Danmark

Alt i alt kan man således konstatere, at der er en række faktorer, som p.t. er ugunstige for Danmark eller, med andre ord, så er afsætningsstrukturen mere fordelagtig i andre EU-lande for tiden. Det er imidlertid ikke muligt at sige, om disse faktorer er tilstrækkelige til at forklare en prisafstand på hele tre kroner til Holland og Tyskland og hele fire kroner til Spanien og Frankrig. Når den ovenfor beskrevne markedsmekanisme sætter ind og der kommer prispositive impulser fra Asien, burde den danske slagtesvinenotering være i stand til gradvist at indsnævre prisafstanden til de andre europæiske noteringer.●

Status: uge 10, 2023

Arbejdsmarked under pres

På trods af høje renter og inflation er arbejdsmarkedet presset, og der er fortsat behov for arbejdskraft

Selvom mange virksomheder mærker presset fra de høje renter og den relativt høje inflation - og derfor ikke oplever den samme aktivitet og fremgang som tidligere - er arbejdsmarkedet som helhed presset. Det skyldes, at vi i Danmark har nogle store lokomotiver i form af eksportvirksomheder, som fortsat klarer sig fortrinligt og vækster aktiviteten.

I de seneste år er arbejdsmarkedet støvsuget for ledig arbejdskraft, og vi har haft succes med at hente de mest velfungerende fra de udsatte grupper. Det synes ikke at være muligt at finde yderligere ressourcer af betydning i Danmark. Den eneste mulighed vi har for at tilfredsstille virksomhedernes behov, er at åbne op for yderligere udenlandsk arbejdskraft.

Landbruget

Den nuværende lovgivning giver gode muligheder for at hente højtuddannede medarbejdere til vores videnstunge virksomheder. Det er derimod problematisk at få produktionsmedarbejdere, idet lovgivningen er stram og hægtet op på overenskomstområdet for medarbejdere uden for EU. Det er en spændetrøje, at de regionale arbejdsmarkedsråd suverænt sidder på, hvilke fag der skal på den såkaldte positivliste og dermed giver mulighed for at importere arbejdskraft.

SIRI

Da Ukraine er et såkaldt 3. land, er der ikke fri bevægelighed for arbejdskraften til Danmark. Reglerne er administreret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Reglerne er ret klare og rigide. Vil man som udlænding arbejde i Danmark, er der mange forhold, som skal være opfyldt.

Først og fremmest skal man have en gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne bo og arbejde i Danmark.

Landbrugsmedhjælpere

Der findes en række ordninger, som kan give ret til at arbejde i Danmark. Indledningsvis skal man ind på positivlisten for at se, om der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Denne er delt i to behov. Personer med en videregående uddannelse og faglærte. I vores tilfælde ser vi på listen over faglærte. Vi går ind under afsnittet ”Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl. medhjælp”. Det fremgår, at der i denne kategori kun er brug for/mangel på anlægsgartnere.

Den eneste mulighed vi har for at tilfredsstille virksomhedernes behov, er at åbne op for yderligere udenlandsk arbejdskraft.

Der er altså i denne forstand ikke mangel på arbejdskraft inden for landbruget. Vi mangler ikke faglærte landmænd. Det står i skærende kontrast til, at vi ikke kan skaffe arbejdskraft hverken herhjemme eller inden for EU. Når det alligevel er muligt at ansætte medarbejdere fra 3. lande, skyldes det, at SIRI har lavet en særlig kategori inden for landbruget.

I landbruget har vi i mange år efterspurgt arbejdskraft til vores produktionsarbejdspladser. I en årrække kunne vi uproblematisk hente denne arbejdskraft inden for EU –primært Polen. I takt med at polakkerne vækstede og selv havde brug for arbejdskraften, blev de naturligvis hjemme. Meget arbejdskraft kom herefter fra Rumænien, men ofte ikke med succes. I de senere år har vi ansat medarbejdere fra Ukraine, og disse har opbygget et stort netværk, som betyder, at det er relativt let at rekruttere dem.

Den drejer sig om udenlandske medarbejdere, der har fået tilbudt højtlønnet arbejde i Danmark som fodermester eller driftsleder. Kun for disse to medarbejderkategorier gælder ordningen.

Indtil vi lykkes med at få faglært landmand og/eller ufaglært landmand med på positiv listen, er vi tvunget til at diskriminere den danske arbejdskraft, idet den får lavere løn for lige arbejde. Det synes ikke at fremme incitamentet for danske unge til at indgå i vores branche. ●

Af Per Bardrum

GET BIG FAST

Mere kød, færre omkostninger

Bedste produktivitet, dokumenteret

Suveræn kødkvalitet

Vælg den bedste produktionsorne på markedet - reducér dine omkostninger og forbliv konkurrencedygtig.

Læs mere på danbred.com/duroc

Markant færre grise i Europa

Nedgang i produktionen i alle større svinelande – og faldet ser ud til at fortsætte

René Stevens, Holland

Den europæiske svinebesætning er for nedadgående i alle større svinelande. Det er forskelligt i hvilket omfang tilbagegangen sker, og årsagerne er også forskellige. Nogle steder er produktionen nu stabil, mens faldet i andre lande fortsætter og måske endda accelerere i årene fremover.

Ifølge tal fra EU-Kommissionen faldt antallet af grise med mere end 6 millioner til knap 127 millioner sidste år. Den samlede svinekødsproduktion faldt procentuelt endnu hurtigere, hvilket gør, at selvforsyningsgraden er faldet fra 125 til 120 procent.

Det hollandske landbrugsugeblad, Boerderij, har talt med eksperter i forskellige europæiske svinelande og publicerede en artikel om emnet i februar 2022, hvor hovedtræk her gennemgås.

Alle større svinelande står i bund og grund over for de samme problemer: Kraftigt øgede produktionsomkostninger, en haltende kødpris (delvis på grund af afrikansk

svinepest/ASF) og stigende lovgivning og regler, som fører til, at flere landmænd må forlade deres bedrift. Svage dele af produktionskæden bliver synlige, som det f.eks. ses i Tyskland.

Forskellige internationale forskningsbureauer forventer et yderligere fald i år, globalt mellem 2,5 procent (det franske svineinstitut LFIP) og 4 procent (EC og Rabobank). Det tyske institut, AMI’s prognose er endda lidt højere. Desuden formindskes svinebesætningen i Storbritannien også hurtigt.

EF forudser, at produktionen vil falde med ca. 1 procent årligt i løbet af de næste 10 år. Den samlede EU-eksport falder kraftigere med mere end 3 procent om året frem til 2032. Svinekødsforbruget forventes også at falde med 0,4 procent om året. Alt i alt kryber den europæiske selvforsyningsgrad yderligere mod 100 %. En akkumulerende revision af de europæiske velfærdsregler og miljøforanstaltninger, ofte lokale, spiller en rolle i baggrunden.

Ligheder og forskelle

En gennemgang de største svineproducerende lande viser ligheder - men også forskelle - i denne udvikling. I Holland og Belgien er det hovedsageligt udarbejdelsen af kvælstofplanerne, der er afgørende. Derudover har den belgiske sektor allerede været igennem et par ekstra år med krise på grund af ASF-eksportproblemer.

Danmark kæmper med en strukturelt lavere salgspris og et pres fra bankerne, Tyskland og Polen med de direkte og indirekte konsekvenser af ASF. Som hurtigt voksende pro -

Af landbrugsjournalist

duktionsland mærker Spanien konsekvenserne af konkurrencen på eksportmarkederne, især fra Brasilien. Som en undtagelse oplever Sverige stadig, at antallet af grise stiger.

Det er påfaldende, at markedseksperter i de forskellige lande er rimelig positive over for prisudviklingen for de kommende år. På grund af den dalende europæiske svinebesætning falder produktions- og eksportafhængigheden. På den anden side vil det faldende kødforbrug og den politiske og sociale påvirkning fra Skandinavien til Spanien i stigende grad kunne mærkes.

Tyskland

Mens Tyskland i mange år var motoren i europæisk svineproduktion, har det billede ændret sig fuldstændigt. Sidste år var der knapt 1,4 millioner søer, hvilket er mere end en tredjedel mindre end for under ti år siden. Sidste år skrumpede sobesætningen med næsten 12 procent. Prognosen for i år er en reduktion på 6 procent i svinebesætningen.

Som følge af ASF, corona og eksportproblemer har afkastet været under pres i tre år. Sektoren har et relativt stort antal mindre og delvist forældede og perifære virksomheder. Ydermere er sektoren politisk og socialt under lup.

Ifølge Klaus Kessing, markedsanalytiker hos ISN, vil virkningen af velfærdsbestemmelser fra 2021 for sostalde også blive tilføjet. ”Det vil kræve ekstra investeringer i de kommende år”, siger han. Trods overgangsperioder på 8 og 12 år forventer han, at flere selvstændige stopper. Bl.a. på grund af en uklar politik fra lokale myndigheder om regler og krav i forbindelse med udvidelse.

Kessing forventer, at tilbagegangen vil være hurtigere blandt søer end slagtesvin.

- Som et resultat falder selvforsyningsgraden for smågrise endnu mere end de nuværende 80 procent. I absolutte tal vil behovet for importerede smågrise være mindre, primært på grund af færre slagtesvin i kombination med 5xD diskussionen.

(5xD: Kød fra grise, som er født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland).

- Ikke desto mindre er et mindre udbud af smågrise fra Tyskland og Europa en bekymring for dem, der bliver. Det kan tyske soholdere nyde godt af, forudsat at der betales merværdi gennem kæden - som lovet, siger Kessing.

Procentvis forandring brutto i den nationale produktion

Største fald i produktionen i 2023 i Tyskland

Holland

Nedgangen i hollandsk svineproduktion er stadig begrænset i prognoserne. Mange bedrifter er stoppet de seneste år, men på grund af systemet med svinerettigheder går nedgangen mindre hurtigt. Desuden er produktionen pr. so stadig stigende.

Som tidligere beskrevet i en artikel i land brugsbladet Boerderij sidste år, har hollandsk landbrug været under påvirkning af kvælstofregler i årevis. Regeringen ønsker at reducere den samlede kvæl stofudledning med 50 procent inden 2030 og endnu mere i Natura 2000-områder. Det kan føre til en reduktion på 30 procent i antallet af grise. I alt afsætter regeringen 25 milliarder euro til at komme ud af kvælstofkrisen. Landmænd i den svineintensive provins, Nord-Brabant, skal også have hele deres bedrift lavemissionsfri i 2024, hvilket gælder for enhver stald, også ældre.

I år er det virksomheder med stor belastning af Natura 2000-arealer, der først stopper eller flytter, men det er endnu ikke klart, hvordan det skal gøres. Hver provins skal desuden inden sommeren have en plan klar for, hvordan presset på naturreservaterne skal håndteres og hvilke gårde, der skal give plads til dette. Intet er i øvrigt sikkert endnu, og resultatet af lokale provinsvalg kan føre til ændringer. Det nystiftede parti, BBB, (landmandsborgerbevægelsen,) bliver sandsynligvis det andet parti i Holland og det største i landdistrikterne.

Polen

Polen var hjavde den største svineproduktion af de nye medlemslande, da det kom med i EU. Variationen er og var stor; fra nogle få svin til kolossale statsejede virksomheder. Stadig i dag har 20 procent af bedrifterne mindre end 5 grise. I alt er der nu omkring 59.000 besætninger; det er knap halvdelen af, hvad der var for tre år siden.

Sektoren har været under påvirkning af ASF i de seneste år og er blevet hårdest ramt af alle EU-medlemsstater. På grund af aflivninger og lukninger var antallet af grise 9,5 millioner sidste år (juni 2022), hvilket var 13 procent mindre end året før.

Anna Kurek, redaktør på Top Agrar Polen, kalder ASF for den vigtigste udfordring for den kommende periode. Ikke kun for sektoren overordnet som helhed, men også for enkelte virksomheder. I ASF-områder er priserne 0,5 til 1 zloty (11 til 22 cents) pr. kilo lavere.

- Derudover skal virksomhederne forholde sig til høje krav til dokumentation og biosikkerhed. Især små virksomheder kan ikke følge med og stopper, udtaler Anna Kurek og tilføjer, at der som i andre europæiske lande også er høje omkostninger til foder og energi.

- Indtægtspriserne er gode, men ikke nok til at kompensere for de seneste års tab, konkluderer hun.

Egen smågriseproduktion i landet er allerede faldet, hvilket gør Polen til en vigtig destination for danske og hollandske smågrise.

- Vi er afhængige af de danske pattegrise, beskriver Kurek situationen.

På trods af regeringens programmer for at holde soopdrættet flydende, er antallet af søer i Polen, støt faldende.

Frankrig

Produktionen af svinekød er også faldende i Frankrig, men faldet ser ud til at være begrænset til omkring 1 procent, samme nedgang som foregående år. Globalt har den tredje store aktør i Europa de samme problemer med omkostninger og indtægter. En stærk grundpille i fransk svinehold er dog landbrugskoopperativerne, såsom Cooperl Arc Atlantiquem og Evel’up.

- I de seneste årtier er der allerede sket en betydeligt tilbagegang og omlægning, siger Elisa Husson, svineøkonom ved Ifip Instituttet. Ifølge hende skyldes den begrænsede tilbagegang af sektoren til dels den noget mindre internationale afhængighed, endda en vis grad af markedsprotektionisme.

- For eksempel er der en kampagne, ”Le Porc Francais”, som stimulerer det indenlandske forbrug og begrænser importen. Men en nødhjælpsplan fra den franske regering har også kunnet holde mange virksomheder i gang de seneste år. Alligevel forventes faldet i antallet af bedrifter og svin at fortsætte støt, lyder vurderingen.

Spanien

Mens svineproduktionen har været under et vist pres i andre lande i årevis, fortsatte den med at vokse hurtigt i Spanien. Vækst-udviklingen startede i 2013, og det sydeuropæiske land har passeret Tyskland som den største europæiske svinekødsprocent. Lave omkostninger, plads til udvikling og finansiel styrke af integrerede fødevarevirksomheder driver væksten i produktion og eksport. Desuden sprang Spanien med succes ind i det eksportgab, som Tyskland efterlod efter problemer med ASF.

Men nu ser udviklingen ud til at vende. For første gang i årevis forventes et fald på 4 procent i den indenlandske svinekødsproduktion i 2022. Som mange europæiske lande havde den spanske svineproduktion et svært år på grund af høje produktionsomkostninger og vanskelige afsætningsforhold. Ikke desto mindre er der ifølge Miguel Angel

Spanien største svineproducent

Brutto produktion grise i mill. grise

Sidste år et fald i svineslagtninger

Procentvis forandring i slagtesvin i 2022

sammenlignet med 2022

Kilde: Eurostat/AMI

Higuera, direktør for svineorganisationen Anprogapor, ikke tale om et strukturelt fald.

- For de kommende år forventer vi stabilisering, som det også var tilfældet mellem 2002 og 2012. Ingen udvidelser, det lavere afkast, frygten for strammere europæiske velfærdsregler og den globale usikkerhed får investorerne til at holde igen, understreger Miguel Angel Higuera.

Med en langsommere vækst af hjemmeproduktionen er Spanien blevet mere afhængig af smågriseforsyning i de senere år. Flere grise fra Portugal og Frankrig bliver også slagtet. I alt drejer det sig om 3,5 millioner dyr i 2022; en stigning på 9 procent i forhold til 2021.

Ud over usikkerheden omkring ny lovgivning føler spansk svinehold truslen fra ASF. Ifølge Miguel Angel Higuera er truslen og påvirkningen stor og efter hans opfattelse undervurderet af de fleste europæiske svinelande. ●

Prognosen for bruttoproduktionen pr. land. Det beregnes som indenlandske slagtninger plus levende eksport af slagtesvin, søer og smågrise minus levende import af slagtesvin, søer og smågrise.

Kilde: Eurostat/AMI

Smågrisehandel i opbrud

Ændringer i handelsstrukturen i Tyskland – nu dominerer de store omsættere

Af Fransk Greshake

Hvem er det egentlig, der handler med smågrise i Tyskland? Det var spørgsmålet, Dr. Frank Greshake fra den tyske landbrugsorganisation LWK Nordrhein-Westfalen ønskede at have et svar på, og han indsamlede derfor nogle interessante statistikker.

Tidligere var det regionale omsættere, der dominerede i smågrisebranchen. Men ubalancen mellem smågrise- og slagtesvineproduktion i mange tyske regioner førte til en permanent ændring i handelsstrukturen.

Tabellen viser, at det nu er store omsættere med en million eller flere smågrise, der dominerer i smågrisehandlen.

8-kg smågrise spiller næsten ingen rolle

Den gennemsnitlige partistørrelse spænder således fra 100 til 600 smågrise i smågriseproduktionen på de klassiske landbrugsejendomme og fra 500 til 3.000 smågrise i de store produktionssystemer, typisk i Østtyskland.

Handlen med 8-kg smågrise spiller kun en underordnet rolle for de fleste tyske omsættere, fordi den udgør typisk mindre end fem procent af den samlede omsætning. Undtagelserne er de tyske omsættere Viehzentrale Südwest og VVG Münsterland, hvor andelen udgør 20 procent og mere.

Ubalancen mellem smågriseog slagtesvineproduktion i Tyskland har ført til en permanent ændring i handelsstrukturen.

Sydtyskland bliver til smågrise-importør

På grund af nedturen i den tyske smågriseproduktion er også smågrisehandlen under forandring, især i Sydtyskland. For eksempel har den tyske delstat Baden-Württemberg ændret sig fra en smågrise-eksportør til en importør på kort tid. Det samme er sket for den tyske delstat Bayern for flere år siden.

På trods af store regionale dyrevelfærdsprogrammer i slagtesvineproduktionen ”importerer” Sydtyskland i stigende omfang smågrise - ikke fra udlandet, men fra f.eks. Østtyskland.

Mange sydtyske slagtesvineproducenter leder efter smågrisepartier på mellem 400 og 2.000 smågrise til deres staldsystemer. Især store nordtyske omsættere er ved at etablere griseringsaftaler.

Færre smågrisenoteringer

Producentforeninger og andelsselskaber har en markedsandel på ca. 60 procent af den indenlandske smågrisehandel i Tyskland. Da flere og flere tyske omsættere fusionerede i de seneste år, svigter betydningen af regionale smågrisenoteringer.

De fleste tyske omsætter deltager i processen, når den tyske omsætterorganisation bestemmer VEZGsmågrisenoteringen for hele Tyskland, og giver således en vigtig orientering med hensyn til pristendensen for den kommende uge. ● Kilde: TopAgrar 12/2022

Omsættere i Tyskland 2021*

*Listen er ikke fuldstændig, men dækker størstedelen af smågrisehandlen i Tyskland.

Kilde: TopAgrar 12,2022; LWK NRW

Kundens virkelighed - vores udgangspunkt

Storm Advokatfirma har landbruget som et af sine store specialer

Af journalist Lene Tingleff

- Det handler ikke udelukkende om jura hos Storm Advokatfirma i Aalborg. Det handler i høj grad også om at definere kundens verden og tage udgangspunkt i hans eller hendes virkelighed – altid med nærvær og med kunden som hovedperson.

Det siger Jens Axel Kruchov, advokat og partner i Storm Advokatfirma med base i Aalborg men landsdækkende. Firmaet har landbrug som et af sine store specialer.

Advokatfirmaet har netop markeret sit 10-års jubilæum, og siden etableringen har der været stor fokus på, at kunden altid er hovedperson.

- Det lyder måske logisk, men det har ikke altid været den tilgang, der har hersket inden for vores branche. Førhen var der noget lidt ophøjet og en stor autoritet omkring advokaten, og nogen følte måske næsten, at de var heldige, hvis de fik en tid hos advokaten.

- Sådan skal det ikke være, vi skal altid være tilgængelige og have både respekt og nærvær over for kunden, siger Jens Axel Kruchov, der tidligere har været chefjurist ved Jysk Landbrugsrådgivning og i AgriNord – og dermed har en landbrugsfaglig baggrund.

Vender hurtigt tilbage

Storm Advokatfirma lægger meget vægt på at være hurtig til at svare på henvendelser.

- Folk skal have tilbagemelding samme dag. Bare det at man har noteret sig problemet og vil vende tilbage. Det betyder meget, at folk føler sig hørt, siger Axel Kruchov og tilføjer, at der på hjemmesiden er en chat-funktion, hvor man altid kan skrive og forvente svar. Ikke bare fra en robot, men fra et menneske af kød og blod. Og det er altid uforpligtende at henvende sig til os og få en indledende snak om sagen.

- Jurist-uddannelsen er generelt meget siloopdelt, men virkeligheden er jo, at kunderne færdes ”hen over siloerne”. Derfor er det så vigtigt, at vi får helheden med som noget naturligt, og derfor arbejder vi meget i teams, hvor de forskellige specialister arbejder sammen på kundens præmisser.

- Er opgaven omfattende og krævende, samler vi hurtigt en task force med specialiserede folk fra relevante afdelinger.

- Vi prøver at definere kundens verden ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor vi kommer hele vejen rundt og ser på, hvordan kunden kommer bedst muligt videre. Vi

- I forbindelse med generationsskifte er det vigtigt, at familien opnår en høj grad af parathed, og vi kan hjælpe til med at få udarbejdet en drejebog for processen, siger advokat Jens Axel Kruchov.

drejer hatten 180 grader, så vores udgangspunkt ikke alene drejer sig om jura, men om kundens virkelighed. Vi havde lyst til at være et advokatfirma, hvor vi kunne gå i dybden med kunden, og det var på den baggrund, Rune Hyllested, Shapol Enggaard og jeg startede firmaet for 10 år siden, fortæller advokaten.

Drejebog for generationsskifte Jens Axel Kruchow deler opgaverne op i to typer.

- Det kan være at slukke ildebrand i fuldt blus – eller at forebygge, at der opstår ild. Det er vigtigt at tænke langsigtet og tænde det lange lys på bilen, så man kan se, hvad der kommer. Og så kan man jo spørge sig selv, om man har en plan på forkant. Det er vigtigt at være problem-forebyggende.

- Det gælder f.eks. i forbindelse med generationsskifte, hvor der er meget i spil både for sælger og køber. Det handler om, hvor man skal bo og om økonomi, og køber skal forholde sig til finansiering og

have en god forretningsplan. Der skal tages stilling til skat, afgifter og mange regler, og der kan være tunge drøftelser at tage for begge parter, og desværre også mange misforståede budskaber. Det handler om kultur, livsstil og identitet. Et godt generationsskifte kræver tid og tålmodighed.

FOKUS på firmamedlemmer

En række firmaer i branchen bakker Danske Svineproducenter op og støtter foreningen på forskellige måder bl.a. ved at være firmamedlem og annoncere i vores blad.

I foreningen sætter vi stor pris på den opbakning og goodwill, vi får fra vores firmamedlemmer. På den baggrund bringer vi i bladet artikler, hvor vi præsenterer virksomhederne og fortæller om deres aktiviteter.

I dette nummer bringer vi en artikel om STORM Advokatfirma, Aalborg, der har landbrug som et af sine specialer og har stor fokus på skræddersyede løsninger for den enkelte kunde. ●

- Det er vigtigt, at familien har en høj grad af parathed, og her kan vi hjælpe med at få lavet en drejebog for generationsskiftet, som tager højde for både de bløde værdier, de hårde økonomiske fakta og juraen. Drejebogen viser, hvordan ruten er.

- Man må lave drejebogen ud fra de forudsætninger, man har. Der vil naturligvis altid opstå noget hen ad vejen, men det nytter i hvert fald ikke noget bare at vente på, at et generationsskifte kommer flyvende af sig selv. Nogen har svært ved at slippe, og mange kommer for sent i gang.

Få anmeldt arbejdsskaderne

Arbejdsskader og personskader er et andet speciale hos Storm Advokatfirma.

- Landbruget er et risikofyldt erhverv, og vi ser desværre mange landmænd, der ikke får anmeldt arbejdsskader. Landbruget er det erhverv, hvor der anmeldes færrest arbejdsskader – og samtidig et af de erhverv, hvor der sker flest arbejdsulykker.

- Landmænd piver ikke, mange bider smerten i sig og går med tingene for længe, inden der bliver gjort noget ved det. Det er ingen god idé. Vi anbefaler, at man er bevidst om at få anmeldt arbejdsskader, og at man søger bistand, hvis der sker noget. Også set i forhold til, at der kan være

risiko for en mengrad. Måske er der en forsikring, der tager højde for situationen, det er værd at få afdækket hele vejen rundt.

- Når man taler personskade og erstatning, er der mange regler, og man bliver let kørt rundt i manegen. Vi har kompetencerne, og vi ved, hvilke håndtag, man skal trække i. Det gælder om at få det anmeldt, for der kan opstå følgevirkninger, man ikke har taget højde for.

Bedriftens ”skjulte værdier”

Andre områder af interesse for landbruget projektudvikling og byudvikling.

- Det gør vi en del i, og her kan vi hjælpe landmanden hele vejen igennem. Inden for den verden er der mange professionelle developere, som kan deres jura, og her kan vi bistå landmanden og medvirke til, at projektplanen er er skruet rigtigt sammen.

-Vi kan også være med, når det gælder ”bedriftens skjulte værdier”, siger Axel Kruchov og fremhæver energi i form af sol, vind samt naturforekomster på ejendommen.

Styr på kontrakterne

Håndtering af kontrakter er et område, der gør det hele lidt nemmere, lyder det fra advokaten.

- For os er det altid vigtigt at have for øje, hvordan verden ser ud med kundens briller, siger advokat Jens Axel Kruchov.

De fire partnere i firmaet, Rune Hyllested, Shapol Enggaard, Jens

Axel Kruchov og Mikkel

Anker Pedersen.

- Det er vigtigt at ”have orden i penalhuset”, og i dag har de fleste en lang række kontrakter, som måske ligger lidt rundt omkring i skuffer og på hylder. Det gælder forpagtning, ansættelse, udlejning, salg af gødning og korn – og meget andet.

- Her kan vi hjælpe med et lille simpelt system, som gør at man kan være på forkant hele tiden, det er værd at ofre et par timer på. Så er man på forkant, og kan på den måde være bedre forberedt, når kontrakten skal fornyes.

Et stort skulderklap

At det gennem længere tid har været en udfordrende tid for svineproducenterne, er noget man er meget bevidst om hos Storm Advokatfirma.

- Bytteforholdet har længe været pivskævt, og det har ikke været sjovt. Men heldigvis kan vi konstatere, at danske landmænd har en stor innovationsmuskel, og trods op- og nedture har formået at bringe sig i en førerposition. Det fortjener de et stort skulderklap for. Svineproducenter går foran rent klimamæssigt og viser gang på gang, at de er omstillingsparate.

- En gang kunne man arbejde sig ud af en krise. Sådan er det ikke længere. Måske kan man tænke sig ud af en krise. Og her kan vi være ved siden og hjælpe med strategi, nye tiltag og god kommunikation, siger Axel Kruchov. ●

FAKTA - Storm Advokatfirma

 Etableret 1. januar 2013. Beliggende i Aalborg men med landsdækkende virke.

 Advokat og partnere er Rune Hyllested, Shapol Enggaard, Jens Axel Kruchov og Mikkel Anker Pedersen. Der er knapt 30 ansatte i virksomheden, heraf ca. halvdelen advokater.

 Specialer er bl.a. landbrug, generationsskifte, køb og salg af landbrug, familieret, dødsbo, kontrakter samt erstatning og personskade.

 Storm Advokatfirma lægger stor vægt på specialiseret rådgivning og skræddersyede løsninger fra advokater, der kan vurdere kundens situation ud fra erfaring og ekspertise.

 Storm Advokatfirma har mange landbrugskunder ikke alene i det nordjyske men over hele landet.

Mere rådgivning frem for kontrol

Af journalist Lene Tingleff

Det påpeger Landsforeningen i svar til minister i forbindelse med forbedringer på dyrevelfærdsområdet

- Fødevarestyrelsens rolle bør omdefineres, således at der er mere rådgivning og mindre kontrol. Det påpeger Danske Svineproducenter over for Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Ministeren har bedt Landsforeningen om at komme med konkrete forslag til indatser for at forbedre dyrevelfædsområder, og har på den baggrund kommenteret dyrevelfærden inden for dansk svineproduktion. Samtidig har foreningen inviteret ministeren til et staldbesøg hos formanden for foreningen.

Baggrunden for ministerens henvendelse er, at dyrevelfærd er et område, som ligger ham og regeringen meget på sinde, og derfor vil han gerne række ud til Landsforeningen for at få input og forslag til indsatser

- Som ny minister for området vil jeg derfor gerne undersøge, om der bør gøres mere for at forbedre forholdene for dyrene i Danmark, bl.a. set i lyset af den manglende opfyldelse af svinehandlingsplanens målsætninger.

En pengemaskine

Formanden for Landsforeningen, Jeppe Bloch Nielsen, påpeger, at modellen med ekstra ekstra gebyrlagt kontrol ikke giver bedre dyrevelfærd.

- Tværtimod er det blot en pengemaskine med urimeligt høje omkostninger. Penge der kunne benyttes til at optimere i staldene med den rette rådgivning, siger Jeppe Bloch Nielsen, formand for Landsforeningen.

- I udgangspunktet finder vi, at dyrevelfærden i vores stalde er gode og tæt på det optimale i forhold til hold af grise på stald. Branchen har udarbejdet en Vision 2050 for fremtidens svineproduktion, hvoraf mange dyrevelfærdsmæssige tiltag er beskrevet.

- Ved offentliggørelsen af kontrolresultaterne er det dog problematisk, at man kun opgør ”antal besætninger” med sanktioner uden hensyn til besætningsstørrelserne og antal dyr der er kontrolleret. Derved gives et forvrænget billede af den generelle dyrevelfærd.

Forvrænget billede

Landsforeningen påpeger, at der i kontrollerne indgår nogle procedurer, som er væsentlige at overholde, men som ikke har indflydelse på dyrevelfærden. Sanktioner på manglen -

Danske Svineproducenter ser gerne et større antal grise med lange haler.

de administrative optegnelser indgår i materialet som et dyrevelfærdsmæssigt problem og er med til at give et forvrænget billede af dyrevelfærden, påpeger foreningen.

- Vi medgiver, at det er acceptabelt med sanktioner vedrørende staldforhold, der forringer dyrevelfærden, men er mere forbeholdne overfor sanktioner på, hvordan pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr sker, det det er en subjektiv vurdering.

- Her er besætningsstørrelsen særlig væsentligt. Der bør som minimum i opgørelsen være beskrevet, hvor mange dyr der er sanktioneret i forhold antal kontrollerede dyr. Nul tolerance er ikke muligt ved kontrol af svinebesætninger. Det er vigtigt at tage med i betragtning, at der er en menneskelig faktor i vurderingen, hvad der rigtig håndtering af dyrene.

Forkerte præmisser

I forhold til svinehandlingsplanen finder Landsforeningen det beklageligt, at man ikke har set den forventede udvikling som forudsat i 2014 planen.

- I udgangspunktet finder vi dog, som fremført ved adskillige lejligheder, at præmissen i udgangspunktet var forkert. Vi ønsker den lavest mulige pattegrisedødelighed – naturligvis, men ændringen i opgørelsesmetoden i planperioden bestrider vi. Pattegrisedødeligheden skal måles i forhold til antallet af levendefødte grise. Det er her svineproducenten kan gøre en forskel.

- Dødfødte grise opgør vi alene for at få viden i branchen således som vi har gjort på utallige parametre igennem de

seneste 50 år. Det er derfor, dansk svineproduktion er unik.

Flere grise med haler

Danske Svineproducenter ser meget gerne et større antal grise med lange haler, hvilket også er en del af branchens vision 2050.

- Udfordringen er kompleks og går på tværs af landegrænser, idet vi eksporterer ca. halvdelen af vores smågrise.  Både sælger og køber skal have egnede forhold til produktion af grise med lange haler. Der gøres et stort arbejde i et godt samarbejde mellem branchen og Fødevarestyrelsen.

Lad dyrlægen vurdere

Danske Svineproducenter ønsker en revurdering af opgørelsesmetoden for antibiotika.

- Svineproducenten får ordineret medicin af dyrlægen. Nye regler på området, udfasning af zink og krav til hvilke præparater der skal benyttes har en indflydelse på den samlede mængde antibiotika, der benyttes i svineproduktionen. Helt uafhængigt af sundhedstilstanden hos vores grise.

- Vi ønsker, at dyrlægens kompetence udnyttes og at det er dyrlægen og ikke en indlægsseddel der bestemmer antal doser der skal gives ved behandlingen af vores dyr. Generelt finder vi, at antibiotika skal opgøres som antal doser uafhængig af vægten på aktivt stof, påpeger Jeppe Bloch Nielsen, der gerne stiller sig til rådighed for nærmere drøftelser med ministeren. ●

32 år med

fokus på halekupering

Rutinemæssig halekupering af pattegrise var et af emnerne, der blev drøftet, da fødevareminister Jacob Jensen (V) den 22. februar 2022 var i samråd indkaldt af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Udvalget ønskede at høre ministerens vurdering af, hvorvidt forbuddet mod rutinemæssig halekupering håndhæves, når 97 pct. af de slagtede grise er halekuperede.

Udvalget ville samtidig gerne vide, hvilke initiativer ministeren vil søsætte for at sikre, at forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise rent faktisk håndhæves.

Udvalget ønskede desuden at høre, hvad ministeren vil gøre for at reducere antallet af smågrise, der dør i danske staldene i lyset af, at der i 2020 døde 28.800 smågrise hver dag. Herudover ønskede udvalget at høre, hvad ministeren vil gøre for både at sikre, at der anvendes lokalbedøvelse af svin der kastreres, og at færre hangrise kastreres, da bl.a. England, Spanien og Holland enten slet ikke eller kun i begrænset omfang anvender kastration af hangrise. Spørgsmålene blev stillet efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).

EU-direktiv fra 1991

Chefkonsulent Martin Berthelsen, Danske Svineproducenter, har med baggrund i problemstillingen om halekupering og samrådet set tilbage og kigget på, hvad der er sket i sagen.

Han påpeger, at emnet har været drøftet gennem mange år. EU fremsatte helt tilbage til den 19. november 1991 et direktiv, hvori der står, at medlemsstaterne skal

sørge for, at der føres kontrol under den kompetente myndigheds ansvar for at sikre, at der ikke sker halekupering.

- Efter 32 år, hvor det har været forbudt rutinemæssigt at foretage halekupering af pattegrise, er status nu en forespørgselsdebat til den nye Landbrugs- og Fødevareminister samt en aktuel kampagne fra Fødevarestyrelsen.

To procent anses som tilladt

Martin Berthelsen henviser til Fødevarestyrelsens aktuelle vejledning, der lyder således:

”Der er ikke fastsat en konkret reaktionsgrænse for, hvornår der er for mange halebid. Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at op til ca. to procent halebidte smågrise i besætninger udelukkende med halekuperede smågrise og op til ca. to procent halebidte slagtegrise i besætninger udelukkende med halekuperede slagtegrise ikke anses som et egentligt problem. For integrerede besætninger anses enten to procent halebidte smågrise eller to procent halebidte slagtegrise ligeledes ikke som problematiske forhold. Der er alene tale om retningslinjer for vurderingen af, hvornår besætningen skal lave en handlingsplan, der beskriver, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at halekupere/modtage halekuperede grise”.

Det lægges her til grund, at halebiddene er af mindre alvorlig karakter. De nævnte andele repræsenterer forekomsten indenfor en 12 måneders periode. Hvis det kan dokumenteres skriftligt, at der er tale om problematiske forhold med f.eks. mere end to procent halebidte grise i

Problemet har været drøftet længe og er endnu ikke løst - fødevareministeren har netop være i samråd om emnet

en besætning, er det muligt at halekupere grise. Dog skal årsagen til halebid fortsat søges afklaret i henhold til risikovurderingen og handlingsplanen.

- Det skal bemærkes, at de to procent halebidte grise, som anført herover, ikke er et lovkrav, men når det står i Fødevarestyrelsens vejledning, bliver det af myndighederne betragtet som sådan.

Mange bekendtgørelser

Siden EU fremsatte direktivet om halekupering tilbage i 1991, har emnet gang på gang været til politisk drøftelse. I 1995 blev der fremsat en bekendtgørelse, og det samme skete i 2003 – begge for at undgå den rutinemæssige halekupering.

Igen blev der i 2015, 2017, 2018 og 2020 fremsat bekendtgørelser. I sidstnævnte fremgår det, at det skal være påkrævet af veterinære hensyn samt at halekuperingen skal fortages af en dyrlæge og at grisen skal bedøves, inden kuperingen foretages. Der skal være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebid.

Kampagne frem til juni

Til sidst kan oplyses, at der i relation til samrådet om halekupering lige nu kører en kampagne fra Fødevarestyrelsens side, som forløber frem til juni 2023.

I andet halvår af 2023 vil det blive transportører/ formidlere af smågrise, der vil blive kontrolleret af Fødevarestyrelsen. ●

Spørgsmålet om halekupering har været drøftet længe, og lige nu kører Fødevarestyrelsen en kampagne.

FAKTA – Minister kræver handling

Landbrugsminister Jacob Jensen (V) varsler lovgivning, hvis der ikke snart leveres resultater fra landbrugets side vedrørende halekuperinger, kastrationer og smågrisedødelighed.

Det gjorde han på et samråd i Miljøog Fødevareudvalget den 22. februar 2023 efter ønske fra Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti. Ministeren sagde, at det generelt står for dårligt til på alle tre områder, og at der nu skal ske noget.

Om halekuperinger påpegede ministeren, at der senest er kommet en opdateret vejledning fra Fødevarestyrelsen. Han henviste også til styrelsens kontrolkampagne i første halvår af 2023, som han forventer vil have en positiv effekt.

2 stk. 1 år gamle klimapavilloner. Ubrugte – som ny!

1 år gamle ubrugte klimapavilloner til fravænnede grise sælges. Pris pr. stk. 400.000,- ELLER 7.600,- PR. MD. i 56 mdr. Pavillonerne er begge udstyrede med 150 cm fast leje med gulvvarme. DanboxAgro pavilloner er bygget indendørs, i gode materialer og har en lang levetid.

DANBOX AGRO ApS · Kærsangervej 16 · 8870 Langå · Tlf.: 8686 8603 el. 2630 3001 · E-mail: info@danbox-agro.dk

-Vi skal huske på, hvad det i bund og grund drejer sig om, siger Kresten Lorenzen, der er glad for selve arbejdet i stalden med at passe grise, her med sønnen Johan på armen.

- ser lyst på fremtiden

Landsforeningen har en vigtig rolle

32-årige Kresten Lorenzen fra Sønderjylland er nyvalgt bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter, og han ser frem til at gøre en indsats for at trække tingene i den rigtige retning

Selv om der konstant er masser af udfordringer med lav notering, stigende udgifter, nye regler og masser af bureaukrati, har Kresten Lorenzen en tro på fremtiden og vil hellere snakke om dét, der giver ham glæde ved at være svineproducent.

- For mig er det vigtigt at huske på, hvad det i bund og grund drejer sig om. At passe sine grise og se, hvordan de trives. At gå igennem stalden, når der er en rolig stund, og bare se på, hvordan smågrisene ligger og tæsker mælk i sig. Det er helt fantastisk, og så giver det mening, siger han.

- Det betyder ikke, at jeg ikke er optaget af de udfordringer, vi står med. Og dem er der mange af, men udfordringer er til, for at blive løst. Og netop derfor er der supervigtigt, at vi har Landsforeningen af Danske Svineproducenter, hvor der jo netop arbejdes med at påvirke og forbedre de forhold, der har betydning for vi svineproducenter. Her tror jeg, at foreningen har en vigtig stemme, siger han.

Kresten Lorenzen, der driver landbrug ikke langt fra Sønderborg, er ny i bestyrelsen for Danske Svineproducenter. Han blev på generalforsamlingen i januar valgt som afløser for Claus Bruun Jørgensen, Tinglev, som

repræsentant for det sønderjyske område, da Claus Bruun Jørgensen ikke genopstillede.

- Landsforeningens arbejde er superrelevant for min egen butik og for alle andre svineproducenter i Danmark, fordi den taler vores sag og arbejder målrettet på, at vi kan udøve vores erhverv uden alt for mange bespænd. Det arbejder glæder jeg mig meget til at være en del af, siger det nyvalgte bestyrelsesmedlem.

Godt generationsskifte

Kresten Lorenzen, 32 år, er uddannet agrarøkonom og

En rolig stund i drægtighedsstalden i Kresten Lorenzens besætning bestående af 1.500 søer.

FAKTA

 Tingvejgård, Avnbøl v. Søndergaard

 Ejet af Kresten Lorenzen.

 1.500 søer, salg af 7-kilos grise til to danske aftagere.

 Markbruget omfatter 113 hektar.

generationsskiftet. Vi valgte at lave et clean cut, og jeg overtog det hele. Vi var enige om, at jeg skulle i gang i en fornuftig alder, og det var en fin måde at gøre det på.

- Jeg lærte rigtigt meget i de år, jeg var herhjemme, både af min far og af vores driftsleder gennem 16 år, som stadig arbejder på stedet. Jeg har haft to gode læremestre, det har været fantastisk.

- Min far og jeg supplerer hinanden godt og har det sammen temperament. Det har været – og er stadig – rigtigt godt at have ham med på råd, det føler jeg mig meget privilegeret over.

Det bliver godt igen

jordbrugsteknolog. Han driver ”Tingvejgård” i Avnbøl ved Sønderborg, hvor han er 11. generation. Han er gift med Corinna Krohn Lorenzen, der er jurist og arbejder i Miljøministeriets departement, og sammen har de sønnen Johan på godt et år.

De overtog gården 1. januar 2022 og flyttede ind i maj 2022, hvor hans forældre, Linda og Lorens Peter Lorenzen flyttede til et nyrenoveret hus i nabolaget. Hans far, der er 61 år, arbejder stadig på gården.

- Vi har byttet rollerne om, og det er vi begge tilfredse med. Jeg var driftsleder her på gården fem år forinden

At det har været en barsk tid med lav notering og dårligt bytteforhold har ikke fået Kresten Lorenzen til at gå i sort og tabe modet.

- Vi ved jo godt, at det går op og ned i vores branche, og jeg har en tro på, at det retter sig og bliver godt igen. Nogle gange befinder vi os på en brændende platform, og det har ikke været det bedste år at starte op i.

- Men i de dårlige perioder må vi jo så holde pengene tæt ind til kroppen i det omfang, det er muligt. Og så i øvrigt gøre, hvad vi kan, for at have en god dialog med vores samarbejdspartnere. Det handler også om at træffe de rigtige beslutninger på de rette tidspunkter.

- Det kan være op ad bakke, men det nytter ikke noget, hvis man mister sin kampgejst. Vi må få det bedste ud af det, og vi har jo selv valgt det her. Vi har også været klar over, at der både ville komme op- og nedture.

Keep it simple

Landbruget drives med svineproduktion bestående af 1.500 søer og salg af syv kilos grise til to danske aftagere, én i nabolaget og én i det nordjyske.

- Jeg vil gerne sælge grise i Danmark, både for at undgå den lange transport og for at skabe danske arbejdspladser. Det giver god mening for mig.

Til gården hører der 113 hektar, som primært passes af Lorens Peter Lorenzen med løs hjælp og brug af maskinstation til en række opgaver.

- Min store interesse er helt klart grisene, og derfor har vi delt det op på den måde. I et sohold sker der noget hele tiden, og det tiltaler mig frem for markbruget, hvor man skal se det hele i et længere perspektiv. Hos grisene er det fra uge til uge. Desuden tiltrækker det mig ikke at sidde på en traktor i mange timer. Og så er det jo bare heldigt, at vi kan stille det an på denne måde.

Svinestaldene er bygget i 1997 og 2012.

- Vi har ikke et helt nyt anlæg, men det fungerer godt. Vores tilgang er ”keep it simple”, og vi har meget fokus på at have et driftssikkert anlæg med enkle arbejdsgange

Et godt arbejdsklima

På gården er der 10 personer ansat, heraf 5-6 på fuld tid.

- Det lyder måske af lidt rigeligt til vores produktion, men vi er glade for at have mange folk på holdet. Vi har to på flexjob og nogle, der har lidt udfordringer i skolen. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at tage et socialt ansvar og forsøge at inddrage dem, der af forskellige årsager er lidt på kanten af arbejdsmarkedet.

- Alle har deres kvaliteter og kan bidrage. Jeg stiller krav til alle på hvert sit niveau. For mig er det afgørende, at de ansatte er pligtopfyldende og gør, hvad de kan.

- Hvis jeg har lidt travlt og måske kommer til at vrisse til en af de ansatte, så er jeg opmærksom på at få sagt undskyld bagefter. Vi skal have respekt for hinanden, det går begge veje.

- Vi skal have det godt sammen, det er vigtigt. Min far har altid sagt, at det skal være sjovt at være landmand, og det handler meget om ens egen tilgang til tingene.

DC må gøre det bedre

Om de kommende opgaver i landsforeningens bestyrelse har Kresten Lorenzen ikke så meget konkret at melde ud endnu, da han først lige skal ind til rytmen og i gang med arbejdet.

- Men jeg tror, vi vil komme til at beskæftige os en del med vores store slagteri, Danish Crown, da det jo har vist sig, at de på ingen måde kan følge med de øvrige europæiske noteringer. Der er forhold, der kan optimeres og der er brug for ledelse, det må vi som forening fortsat være med til at italesætte.

Han forventer også at komme til at arbejde med PRRSstrategien, hvor målet er at Danmark skal være fri i 2025.

- Vores landbrug ligger i et meget svinetæt område, og jeg ved alt om, at opgaven er svær, og det er noget, vi skal arbejde seriøst med.

- Dyrevelfærd er et andet vigtigt emne, og der er i den forbindelse mange dilemmaer. Jeg ønsker, vi kan komme kastration til livs, det er lidt uforståeligt for mig, at vi ikke kan få styr på den hangriselugt, når man kan det i andre lande uden voldsomme problemer.

Det gode bagland

Kresten Lorenzen fremhæver betydningen af at have et godt bagland.

- Det er helt afgørende. Corinna og jeg arbejder godt sammen og hjælper hinanden med det administrative, og jeg får enormt stor hjælp af mine forældre. Både med det praktiske arbejde, men også med at hente vores søn og være en del af dagligdagen.

Natur og jagt spiller en stor rolle for ham.

- Jeg elsker at komme ud i naturen og bare være helt mig selv, her lader jeg op og henter ny energi, siger Kresten Lorentzen. ●

- Det går op og ned i vores branche, og vi må få det bedste ud af det i de dårlige tider, siger Kresten Lorenzen, der ser lyst på fremtiden.

Topresultater med HK’s Triplestart koncept

Vil du, ligesom mange af dine kollegaer, af med flaskehalse, reducere foderforbruget og øge daglig tilvækst helt til 30 kg?

Så prøv en guidet opstart med HK’s zinkfri Triplestart foderløsning - baseret på AX3 Digest® proteinet. Fås til både færdigfoderkunder og hjemmeblandere. Vil du vide mere: www.udeafzink.dk

Ring og få en snak med...

Lars Kristensen: +45 6049 1223

Torben S. Ancker: +45 2527 7311

Aloys Laue: +45 6011 1363

Arbejdskraft er blevet en mangelvare, men med X100 vaskerobot kan du udnytte tiden mere effektivt og opnå bedre og mere skånsomt arbejdsmiljø for dig og dine medarbejdere.

Morten Gramstrup

Kundekonsulent i Danmark

Tlf.: 29 60 01 04

Mail: mg@washpower.com

Skovdal og Tranemose er en særdeles velarronderet svineproduktionsbedrift med tilhørende 406 ha, heraf er 356 ha ager, 10 ha permanent græs, resten er skov, natur mv. Størstedelen af omdriftsarealet kan vandes og boniteten er overvejende 3-4. Ca. 310 ha ligger godt samlet inden for en afstand af ca. 2,5 km fra hovedejendommen og de resterende 100 ha ligger samlet. Jorden er bortforpagtet og forpagtningsafgiften afregnes i korn.Svineproduktionen er fordelt på flere anlæg og har en kapacitet til 1.100 søer med produktion af 30 kg´s grise og en mindre slagtesvineproduktion. Sundhedsstatus er blå SPF på Tranemose. Til bedriften hører to gode boliger. Denne bedrift indbyder til mange strategiske muligheder for en køber, eksempelvis uændret drift, avl og opformering, nyt slagtesvinehold eller skovrejsning. Bedriften sælges i fuld drift.

Planteavl og svineproduktion

Sag 12130

Areal 406 ha.

Pris 73.000.000 kr.

Telefon: 86 24 40 00 / post@landbrugsmaeglerne.dk / landbrugsmaeglerne.dk

Skovdalvej 6, 6900 Skjern mfl. Velarronderet planteavls- og svineproduktionsbedrift

VI TILBYDER:

 Formidling af 7-30 kg grise

 Etablering af griseringsaftaler i ind– og udland

 Omsætning af grise i Danmark

 Omsætning af grise til eksport til Rumænien, Ungarn, Tyskland og Polen

 Slagtesvin købes

 Slagtesøer købes

 Tilbud på transport gives

 Har egen eksportstald

Griseformidling

Ring for uforpligtende

tilbud til:

Verner Bøjtang

Tlf. 20 99 52 16

Bohdan Hrytsovka

Tlf. 26 75 32 54

2023

Kraftigt udfordret

– men det bliver bedre

Danske Svineproducenter håber på bedre tider i 2023 men ruster sig til endnu et usikkert år

Af journalist Lene Tingleff

- 2022 blev et enormt udfordrende år for danske svineproducenter, som oplevede det ringeste bytteforhold nogensinde, og usikkerheden er stadig stor. I øjeblikket er vi langt nede, men der venter bedre tider i 2023.

Det sagde formanden for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i sin beretning på foreningens generalforsamling den 18. januar 2023 i Fredericia med godt 100 deltagere.

- Priser på foder og energi er eksploderet, og det betyder, at flere af vores medlemmer har valgt at tømme staldene for at vente på bedre tider. Andre er desværre bukket under, og rigtigt mange kæmper en daglig kamp for at få økonomien og produktionen til at hænge sammen, sagde formanden – der dog også tilføjede, at det ikke er noget nyt, at markedet går op og ned.

- I øjeblikket er vi langt nede, men der venter bedre tider i

2023. Svineproduktionen og kødmarkedet er ved at tilpasse sig. Slagtningerne i Europa falder, og alle lande undtagen Spanien har en faldende svinekødsproduktion.

- Vi ser frem til, at efterspørgslen og tilliden til vores produkter genskabes i Asien. Vejen er hård lige nu, og vi må stå sammen. Det er vores virkelighed som svineproducenter her og nu, og det er svært at navigere i. Men historien har lært os, at det skal være skidt, før det kan blive godt, lød det fra formanden midt i januar.

Ingen havde forudset det

Jeppe Bloch Nielsen sagde, at selv de mest præcise analytikere ikke kom i nærheden af at forberede nogen på det, der skete i 2022.

- En energikrise og en buldrende inflation. En øget international magtkamp om verdensorden. Og her i 2023 er det blevet endnu sværere end nogensinde at forudsige, hvad året vil bringe – både når det gælder verdensfred, recession, fødevarekrise, inflation og energikrise.

Der var livlig debat på generalforsamlingen. Her er det Danske Slagteriers formand, Asger Krogsgaard, der har ordet. Han sagde bl.a., at politikerne har ”stjålet” 30 mill. kr. fra promilleafgiftsfonden til en ny, plantebaseret fond.

- Vi skal forholde os til klima, og vi ved heller ikke, om det er slut med corona. Bliver der stigende arbejdsløshed eller fortsat arbejdskraftmangel og venter der en storkonflikt på arbejdsmarkedet? Spørgsmålene er flere end svarene, og vi skal alle lære at navigere i usikkerhed og være bedst muligt rustet på alt fra det værste til det bedste.

Vi gør det godt

Jeppe Bloch Nielsen understregede, at dansk svineproduktion gør det supergodt, og at det er vigtigt at huske på.

- Landsforeningen er sat i verden for at skabe de bedste vilkår for vi svineproducenter, og vi kæmper for danske svineproducenters eksistensvilkår.

- Når myndigheder og politikere kommer op med krav, som ikke er faglige og som bygger på populisme og ukendskab til vores branche, så tager vi kampen. Her har vi i Landsforeningen en markant, stærk og respekteret stemme, og den kan vores erhverv ikke undvære.

FAKTA - de blev valgt

Genvalgt til bestyrelsen blev Jeppe Bloch Nielsen, Vejen, og Jacob Justesen, Brædstrup. Claus Bruun Jørgensen, Tinglev, genopstillede ikke som følge af foreningens åremålsparagraf, og nyvalgt blev Kresten Lorenzen, Sønderborg.

Jeppe Bloch Nielsen takkede Claus Bruun Jørgensen for hans indsats gennem ca. 10 år i bestyrelsen.

- Det har været spændende, lærerigt og udfordrende at være med i bestyrelsen, og jeg vil savne det. Men det er en god regel at vi har et maks. antal år, for det er godt at få nye ind, der kan bidrage med noget nyt, sagde Claus Bruun Jørgensen.

På det efterfølgende konstituerende møde blev Jeppe Bloch Nielsen genvalgt som formand. ●

Svineproducent Kaj Munck kommenterede dyreværnsloven og fandt i den sammenhæng rewilding-projekter, hvor dyrene skal leve på naturens præmisser, problematiske.

Direktør Per Bardrum, markedsanalytiker Markus Fibelkorn og direktør Peter Skov Madsen sørgede for generalforsamlingens afvikling, sidstnævnte som dirigent.

Generalforsamling 2023

FAKTA – sagt på generalforsamlingen

Peter Kiær, BL: Alternativet til SVM-regeringen havde været ganske forfærdeligt for dansk landbrug. En CO2-afgift på de biologiske processer er gift, det kommer vi aldrig til at acceptere. Vi går efter bedst anvendelige teknologi

Peter Kjær: Vi kommer aldrig til at acceptere en klima-afgift. Det kan komme til at koste vores samlede familie-bedrift op mod 60 mill. kr. De penge ved jeg ikke, hvor vi skal finde. Klimaafgiften bør ligge ude hos forbrugerne.

Claus Wiese: Landbruget bør være tilfreds med, at vi har fået en SVM-regering. Men der er stadig meget, der skal kæmpes for.

Lars Andersen: Fordi der er flertal for noget på Borgen, behøver det ikke være rigtigt. Og klimaafgiften, den er ikke rigtig.

Erik Larsen, fmd. for L&F Gris: Mange gode ting i Vision 2050, men vi skal levere. Både på hele haler, løse diegivende søer og PRRS-plan. Vigtigt vi fortsætter det konstruktive arbejde.

Kresten Lorenzen: Jeg kunne godt ønske mig lidt mere initiativ fra L&F Gris i forhold til PRRS.

Christian Fink Hansen, direktør L&F Gris: Vi er nået langt med PRRS og har udviklet gode værktøjer sammen med dyrlægerne. Men vi mangler noget lovgivning. Vi prøver at balancere, nogle er mere motiverede end andre. En stor veterinær-faglig udfordring.

Kritik af DC

Efter debatten var der livlig debat, og debatten handlede i høj grad om, at den danske notering ikke kan følge med den spanske eller tyske.

Formanden lagde ud med kritikken:

- Danish Crown har et stort ansvar over for hele den danske svineproduktion grundet deres position som markedsleder. Med det nuværende prisspænd forsvinder råvaregrundlaget. Vi producerer grisen med det laveste nulpunkt i hele EU, så er det vel ikke for meget forlangt, at vi også skal være Europamestre i salgsleddet.

- Så kære DC, find hullet og få proppen i, før det er for sent, sagde Jeppe Bloch Nielsen.

Insisterer på faglighed

SVM-regeringen blev også omtalt i beretningen.

- En sådan regering ren over midten er et hidtil uprøvet projekt, som har givet rynkede bryn hos mange. Men situationen var den, at et forenet borgerligt Danmark kuldsejlede i valgkampen. Kun kampen mod inflationen kan alle

blå partier blive enige om at prioriter, men det var ikke nok til at bygge et politisk projekt op omkring.

- Udfordringerne er mange, ikke mindst set i forhold til, at Venstre støtter en afgift på landbruget. Det er også tydeligt, at ønsket om mere natur og biodiversitet på bekostning af produktionslandbruget er en fælles dagsorden.

Jeppe Bloch Nielsen slog fast, at uanset hvad man mener om SVM-regeringen, er det afgørende, at de faglige argumenter kommer i spil.

Nye love strammer op

Jeppe Bloch Nielsen omtalte den nye landbrugsaftale.

- Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der fremmer den grønne omstilling af dansk landbrug og samtidig sikrer, at vi kan leve op til EU-reglerne fra 1. januar 2023 og dermed kan få udbetalt landbrugsstøtte.

- Lovforslaget sikrer først og fremmest, at Danmark implementerer den fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP) for årene 2023-2027 i dansk lovgivning. Lovforslaget sikrer derudover, at det lovmæssige grundlag bag den brede landbrugsaftale fra efteråret 2021 er på plads. Her blev det bl.a. besluttet, at dansk landbrug skal nedbringe

udledningen af drivhusgas med 55-65 procent frem mod 2030.

Nej tak til ESG-cirkus

Blandt de mange emner, der var til debat, var også ESGregelsættet, som bliver et fremtidigt krav fra finanssektoren. (ESG står for environment (miljø), social (samfund) og governance (ledelse).

- Nu skal vi også bruge tid på et ESG-cirkus uden det giver noget som helst på bundlinjen. Noget som Djøff’erne har opfundet på baggrund af nogle FN-verdensmål og som nu er blevet et krav til finanssektoren.

- Formålet er at investorernes penge bruges bæredygtigt, sagde Jeppe Bloch Nielsen og tilføjede, at der er tale om et teoretisk klima-udlednings-beregnings-værktøj.

- Vi kan lette arbejdet ved at gøre det simpelt og integrere det i nogle af de værktøjer, vi i forvejen bruger. Det må være vejen frem, hvis vi ikke kan undgå det. Jeg mener dog fortsat, at vi skal kæmpe mod noget, der ikke fremmer klimaet globalt. ●

- Vi bør følge EU-lovgivningen og ikke skabe vores eget regelsæt i Danmark, påpegede formanden for Bæredygtigt Landbrug, Peter Kiær, der takkede for et godt samarbejde.

Der lød tak for indsatsen fra formanden, Jeppe Bloch Nielsen (t.h) til Claus Bruun Jørgensen, som forlod bestyrelsen som følge af foreningens åremålsparagraf.

Generalforsamling 2023

Forandring – men ikke afvikling

Henrik Frandsen fra Moderaterne holdt foredrag på Landsforeningens generalforsamling

- Klimaafgiften, den kommer under en eller anden form. Men vi skal ikke indføre noget, der gør, at vi kommer til at sende landbrugsproduktion til udlandet, og erhvervets konkurrenceevne må ikke forringes.

Det sagde Henrik Frandsen, MF valgt for partiet Moderaterne, som han er gruppeformand for, da han holdt indlæg på Landsforeningens generalforsamling.

Både indlæg og efterfølgende debat kom i høj grad til at dreje sig om den omdiskuterede CO2-afgift til landbruget, og Henrik Frandsen understregede vigtigheden af at sidde med ved bordet, når tingene forhandles.

Han lagde ikke skjul på, at regeringen vil sætte ekstra skub i Danmarks ambitioner på klimaområdet. Generelt skal Danmark være klimaneutral allerede i 2045, hvor målet før var 2050. Men landbruget skal samtidig have mulighed for at udvikle sig.

- Vi er et landbrugsland, og vi satser benhårdt på et stærkt fødevareerhverv, men der vil komme til at ske forandringer og omvæltninger. Det gælder på CO2, mere natur og flere plantebaserede fødevarer – naturligvis på frivillig basis.

Penge tilbage til landbruget

Henrik Frandsen slog fast, at de penge, der kommer ind ved en CO2-afgift, skal føres tilbage til landbruget.

- Vi venter på en ekspertgruppe, der skal se på virkemidlerne og komme med forslag til en model, og det må ikke koste arbejdspladser. Vi skal have partnerskaber, der skal samarbejde om de langsigtede strategier og rammevilkår i bestræbelserne på at nå de fastsatte mål.

- Vi synes, det er vigtigt der sker forandringer i landbruget, men det må ikke være en afvikling. Og vi vil meget gerne invitere repræsentanter for landbruget til at komme med ind og være med til at forme sin egen fremtid.

- Vi må forholde os til, at der er et meget stort flertal på Christiansborg for en klimaafgift, og det må vi forholde os til. Men jeg vil stadig sige, at der er et rum for forhandling og fornuft, lød det fra Henrik Frandsen, der også fortalte om sin baggrund og sin rejse fra svineproducent i Skærbæk til Christiansborg og med en central post i regeringen. ●

FAKTA – Henrik Frandsen

 Henrik Frandsen, 61 år. Medlem af Folketinget valgt for Moderaterne, som han er gruppeformand for.

 Bor i Skærbæk, tidligere landmand og svineproducent gennem 35 år. Forhenværende borgmester i Tønder Kommune.

 Har gennem mange år været aktiv i landboorganisationerne, tidligere formand for Sønderjysk Landboforening og tidligere viceformand i Danske Landboforeninger.

 Kom i kommunalbestyrelsen i Tønder i 2014 valgt for Venstre og blev borgmester i 2016. Forlod partiet efter et internt opgør om borgmester-kandidaturet i 2020. Stiftede Tønder-listen, der blev Tønder Kommunes største parti, men det sikrede alligevel ikke Henrik Frandsen borgmesterposten. I 2022 meldte han sig ind i Moderaterne og blev folketingskandidat. Han blev valgt ind for Moderaterne med 6.206 personlige stemmer.

 Har solgt jorden fra til landbruget, men bor stadig i stuehuset.

- Administrative fejl og ubetydelige afvigelser skal ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, og der skal ikke betales timesatser på op til 3.600 kr. for kontrolbesøg, sagde direktør Per Bardrum.

Generalforsamling 2023

Kæmper medlemmernes sag

Gennemgang af de juridiske sager på generalforsamlingen

- Det juridiske spor i Landsforeningen er og har altid været et vigtigt ben ved siden af den faglige og politiske indsats. Landsforeningen kæmper medlemmernes sag, også på det juridiske plan, hvor sagerne følges til dørs.

Det fastslog direktør Per Bardrum på generalforsamlingen, hvor han gennemgik de aktuelle juridiske sager.

Han indledte med at sige, at foreningen har store forventninger til fødevareminister Jacob Jensen (V).

- Ministeren må stoppe de urimelige indsatser mod svineproducenterne. Der må rettes op på Fødevarestyrelsens kampagner. Administrative fejl og ubetydelige afvigelser skal ikke offentliggøres som dyrevelfærdsproblemer, fordi de optræder i den årlige dyrevelfærdsrapport. En rapport der misbruges af Dyrenes Beskyttelse og venstrefløjen.

- Vi forventer, at EU-lovgivningen overholdes af regeringen, så vi ikke skal betale timesatser på op til 3.600 kr. for kontrolbesøg –oven i alle de øvrige gebyrer, der opkræves. Ministeren må sikre, at alle nye bekendtgørelser gennemgår et fagligt faktatjek.

PRRS-sag trækker ud

Per Bardrum indledte gennemgangen med at orientere om PRRS-sagen fra 2019.

- Vi ved alle, at der kom PRRS virus ud med sæden fra Hatting-KS. Hatting varianten. Desværre vil hverken Hatting-KS eller ejeren, Danish Agro, opføre sig anstændigt og påtage sig skylden. Det samme gælder deres forsikringsselskab Top Danmark.

Han oplyste, at der er anlagt i alt 22 sager, som koordineres af Landsforeningen og yderligere 10 sager fra 3 andre advokater.

- Hatting har fremsat indsigelse omkring dokumentationen for tabsopgørelserne og dyrlægeerklæringerne, men disse er forhåbentlig nu afklaret.  Der har derudover været arbejdet en del med syn og skønstemaet, og der vil blive udpeges en veterinærfaglig person som skønsmand bragt i forslag af Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (tidl.

Landbohøjskolen). Parterne er nu blevet enige om, hvilke spørgsmål der skal stilles til skønsmanden.

- Sagen er i fremdrift, men det går langsomt, fordi der er så mange parter og så mange spørgsmål, der skal afklares hen ad vejen, lød det.

Sag om eksport-betingelser

Per Bardrum nævnte en række andre sager, bl.a. stævning af fødevareministeren anlagt december 2019 vedrørende eksportbetingelser og gebyrforhøjelser.

Sagen angår retsstridig dobbelt synstid, indladningskontrol og skærpelse af lastetæthed samt afgifter på kontrol og dobbelt syning samt logbogsjustering.

Stævningen er todelt. En der er anlagt af foreningerne og en der er anlagt af transportmedlemmerne med SamMark som mandater.

Landsforeningen og Foreningen SamMark har stævnet ministeren for at beslutte denne kontrol og betaling.

- Landsretten har i december 2022 bestemt, at sagen ikke er generel nok til at foreningerne har en retlig interesse i forholdet. Vi må derefter forstå, at Landsforeningen kan anlægge sag på vegne af vores medlemmer i sagen, sagde Per Bardrum.

Gebyrsagen

Gebyrsagen er anlagt i marts 2019 og omhandler de store gebyrer i ”betalingsbekendtgørelsen”. Her er partnerne Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Danske Slagtermestre, Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter og SamMark.

- Vi har deltaget i en lang række møder med Fødevarestyrelsen om opkrævningsmetoden med henblik på at afdække, hvilke omkostninger der må indgå i gebyrerne.

- Det er en vanskelig sag at få dirket op, idet vi fra start blev mødt med modstand. Vi forventer dog, at advokaten snart kan nedlægge påstand.

Højdekrav for svinetransporter

Endelig omtalte han sagen vedrørende højdekrav for svinetransporter, hvor staten går enegang i EU. Spørgsmålet her er, hvor mange etager til smågrise, der må være i lastbilerne. En gammel sag anlagt tilbage til 2010, men sagsbehandling først påbegyndt af retten i 2017-18.

- Københavns Byret afsagde dom 14. december 2022.

Dommen gik branchen imod, men har dog så gode lyspunkter, at den ankes.

- Staten kæmper imod overholdelse af EU-lovgivning og forhaler sagerne. I det lys mener vi, at det er under al kritik, at de der har de største muskler, nemlig L&F og Danish Crown, ikke bakker op om de retssager. Det er på tide, at de begynder at kæmpe vores sag, også i det juridiske spor. ●

Offentlig kontrol en kæmpe byrde

Danske Svineproducenter går aktivt ind i retssagssporet for at få omkostningerne

Af Per Bardrum

Offentlig kontrol har udviklet sig til en kæmpe byrde for vores medlemmer, for slagterier, for transportører og for eksportører. Både hvad angår administration og afgifter. Derfor er Danske Svineproducenter trukket i det EU-juridiske arbejdstøj.

Det koster i dag langt mere end de faktiske udgifter at få foretaget kontrol på danske slagterier og ved eksport af levende dyr. Derfor går vi aktivt ind i retssagssporet om at få omkostningerne ned. Det har vi gjort mange gange før alene og sammen med Danske Slagtermestre og SamMark. Gebyr for ruteplaner, logbøger, vask og desinfektion, fedtafgift mm. Mange gange har vi spillet en aktiv rolle i at reducere udgifterne på slagterierne og ved eksport af levende dyr. Vi har aldrig trukket os tomhændet ud af et retsopgør om afgifter i strid med EU-retten. Mange gebyrer er sat ned med millioner, og mange millioner er tilbagebetalt.

Danske Svineproducenter er både organisation for leverandører til det danske slagteri og for producenter af grise og avlsdyr til eksport. Derfor vogter vi over omkostningerne begge steder.

Det koster ca. 510,- pr. time at få kontrolleret på slagteri -

FAKTA

ned

erne. Til sammenligning er udgiften til dyrlægen knap 400,-. Det er helt afgørende for Danske Svineproducenter, at prisen kommer ned på den faktiske udgift. 100 kr. pr. time lyder måske ikke af meget, men når hundredvis af offentlige kontrollanter koster 100 kr. ekstra pr. time, bliver den økonomiske byrde mærkbar.

Bedre bliver det ikke af at se på kontroludgifter ved eksport. Her er antallet af timer mindre end på slagterierne, men timeprisen er kraftigt skruet op. I dag koster det over 2.000 kr. at få synet en gris på afgangsstedet.

EU-retten opstiller en række begrænsninger for, hvad der kan opkræves. På slagterisiden vandt Danske Slagtermestre i 2017 en principiel sag ved EU-Domstolen, og slagterierne fik penge tilbage. Det er det samme spor, vi forfølger i dag. Vi insisterer på, at leverandøren til de danske slagterier skal kunne stole på, at udgiften til kontrol ikke er en krone højere end hvad, der er er tilladt efter EU-regler.

Ved levende eksport er det ulovligt at opkræve en højere afgift pr. time end på slagterierne.

Corona har ført til lange køer ved domstolene. Det har også ramt vores retsopgør, men vi viger ikke fra sporet. ●

- Fordyrende, konkurrenceforvridende nedslagspunkter:

 EU-reglerne begrænser opkrævning på slagterierne til at angå udgifter til kontrollens udførelse. Men de danske myndigheder medregner også udgifter til f.eks. motionsrum på sekretariatet i Lystrup og HR-opgaver i Glostrup, ligesom andre aktiviteter er fritaget fra at blive belastet med ”fællesomkostninger”.

 Udgiften på slagterier er over 500,- pr. time, selvom kontrolpersonalets timeløn og andre udgifter er væsentligt lavere.

 Udgiften på samlesteder og ved direkte læsninger er i omegnen af 7 gange udgiften til dyrlægen og cirka 5 gange udgiften pr. time på slagterierne til en dyrlæge med de samme kompetencer.

 EU-reglerne kræver blot, at kontrol på samlesteder og direkte læsninger udføres med en enkelt dyrlæge. Men de danske myndigheder kræver, at der enten skal være to dyrlæger, eller også skal hastigheden reduceres med 50 %.

 Ved eksport af levende dyr skal eksportører betale for en ekstra indladningskontrol af køretøjer i form af et tillæg på 72,- pr. kvarter. Det gælder uanset om der sker kontrol eller ej. Denne kontrol er ikke rettet mod eksportørerne men mod transportørerne, som de alene kan rekvirere, men jo ikke har direkte indflydelse på, ift. regelefterlevelse.

Miljøledelse – er det noget for min forretning?

Svineproduktioner med en vis størrelse er pålagt ved lov at foretage miljøledelse

Miljøledelse handler om at sætte sit miljøarbejde i system. Virksomheder, der har indført miljøledelse, signalerer til omverdenen, at de har styr på deres miljøpåvirkninger.

Af chefkonsulent

Samtidig kan der være økonomiske gevinster at hente ved at indføre miljøledelse. Der er f.eks. typisk store besparelser at hente i energiog vandforbrug i produktionen.

Svineproduktioner med en vis størrelse (se faktaboks), de såkaldte IE-landbrug, er pålagt ved lov at foretage miljøledelse.

Miljøledelse er en fortløbende proces som bl.a. indebærer, at virksomheden:

 kortlægger sine miljøforhold

 formulerer en miljøpolitik

 fastsætter et ambitionsniveau i form af miljømål

 udarbejder handlingsplaner for, hvordan målene skal nås

 evaluerer miljøarbejdet og om nødvendigt foretager justeringer af mål og handlingsplaner

Forskellige systemer

Den ansvarlige på husdyrbruget kan selv bestemme, hvilket miljøledelsessystem der anvendes, men skal sørge for at kunne dokumentere, at kravene overholdes.

Kravene kan overholdes ved brug af et certificeret miljøledelsessystem (EMAS eller ISO 14.001), eller husdyrbruget kan vælge et mindre omfattende system. Miljøstyrelsen har fået udviklet to systemer, der frit kan anvendes.

Miljøledelse kan blive en gevinst for bedriften.

Martin Berthelsen

Fastsætter nye mål Miljøledelse anvendes på mange industrivirksomheder, men hidtil kun på meget få husdyrbrug. Miljøstyrelsen

ønsker at gøre landmænd bekendte med de besparelser og miljøforbedringer, der kan hentes ved miljøledelse.

Det systematiske i miljøledelse er, at relevante miljøforhold beskrives, og på baggrund heraf, samt af virksomhedens formulerede miljøpolitik, fastsættes målsætninger for miljøforbedringer.

Disse miljøforbedringer kommer ofte i stand gennem en række forbedringsplaner, som virksomheden/landbruget gennemfører. Politikker og målsætninger opdateres løbende, efterhånden som miljøforholdene forbedres, og der måske konstateres nye indsatsområder.

Hvis ikke IE-landbrug?

Hvis man ikke har et IE-landbrug, er der ikke hjemmel i bekendtgørelsen for kommunerne til at stille vilkår om miljøledelse. Alligevel kan det være en god ide, at man ser sin bedrift efter i sømmene for at se, om der er penge at spare.

Selvfølgelig skal der tages højde for, hvor mange mandetimer af X antal kroner, der skal bruges på at finde Y antal kroner gennem miljøforbedringer. ●

FAKTA - IE-landbrug

Et IE-landbrug er et husdyrbrug, der er godkendt til flere end 750 stipladser til søer og flere end 2.000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg).

Fakta - 10 gode grunde til at arbejde med miljøledelse

1. Bedre styring af forbrug af energi og råvarer

2. Færre udgifter til forbrug af energi og råvarer

3. Færre udgifter til affaldsbortskaffelse, spildevandsafledning og miljøafgifter

4. Forbedret samarbejde med myndighederne

5. Større troværdighed over for kunder

6. Forbedret markedsposition, nye kundegrupper og fastholdelse af eksisterende kunder

7. Øget samarbejde med leverandører

8. Bedre styr på det fysiske arbejdsmiljø

9. Bedre styr på det psykiske arbejdsmiljø

10. Forbedret omdømme

(Tegning: Jens Julius)

- Jeg er din nye miljøledelseskonsulent.

KORT & GODT

SUNDE SØER FÅR FLERE LEVENDEFØDTE GRISE

SKABELON TIL

ESG-RAPPORT FRA DANISH CROWN

Danish Crown har gennem certificeringsprogrammet Klimavejen en lang række data om andelsejernes griseproduktion, som nu er blevet sammensat til et udkast til en ESG-rapport for griseproduktionen på CVR-niveau. Rapporten er ment som en service til ejere, der enten bliver efterspurgt en ESG-rapport af samarbejdspartnere, eller selv vil lave en i forbindelse med regnskab.

ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse).

Tanken med rapporten er at hjælpe ejerne med at lave en ESG-regnskab for griseproduktionen til finansieringspartnere, når der leveres regnskab. Derfor har DC været i dialog med finansieringsinstitutter omkring deres ønsker til en rapport.

Ejerservice har tidligere lavet en tilsvarende rapport om miljøledelse, da det blev obligatorisk for griseproducenter af en vis størrelse. Ligesom dengang er den nye ESG-rapport udelukkende tiltænkt som en service til andelsejerne og ikke en opgave.

Baggrunden for værktøjet er, at kommunikation omkring bæredygtighed skal gøres nemmere for den enkelte ejer, da det er et område, der fylder meget for finansieringsinstitutterne. Klar kommunikation omkring ESG kan skabe værdi for ejerne, og værktøjet kan bruges til at fortælle den gode historie om de initiativer, de laver. ●

(Kilde: Danish Crown)

Søer, der ikke blev behandlet i drægtighedsperioden, har større chance for at få flere levendefødte grise. Det viser tal fra SEGES Innovation (Sektor for Gris) på baggrund af indledende analyser af cirka 540.000 gennemførte drægtigheder indikerer, Analyserne tyder på, at behandlede søer har øget risiko for dødfødte, men det er for tidligt at konkludere, hvor stort et bidrag sygdom hos soen har til den samlede risiko for pattegrisedødelighed. Det kan i den enkelte besætning overvejes i hvor høj grad søer, der har været behandlet, bidrager til risikoen for mange dødfødte grise.

Hvis besætningen bruger den praksis at printe røde so-kort, der hænges op over risikosøer, skal det overvejes, hvorvidt de behandlede søer også skal på listen over risiko-søer, da det for de ansatte i farestalden vil øge fokus på netop disse søer.

I undersøgelsen er der ikke taget højde for, om det var smertebehandling eller kombination af smertebehandling med antibiotika. Nærmere analyser skal afdække de præcise sammenhænge.

I den indledende analyse var søerne opdelt i aldersgrupper for at sikre, at det ikke var alderen på søerne, der var den bagvedliggende årsag til sammenhængen. ●

(Kilde: SEGES)

EUROPÆISKE

SVINEPRODUCENTER MØDES I SEVILLA

Svineproducenter fra en række europæiske lande mødes i Sevilla i dagene fra den 17. til den 19. maj 2023 til den årlige EPP-kongres.

European Pig Producers (EPP) blev stiftet i 1990 med det formål, at svineproducenter og firmafolk samt andre fra branchen kan mødes og udveksle erfaringer og viden om svineproduktion og få belyst svineproduktionens vilkår og udvikling i de enkelte lande.

Det første og stiftende møde fandt sted i Herning, og det skete bl.a. på initiativ af Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Sidste år fandt kongressen sted i byen Tiel i Holland med godt 300 deltagere. ●

DANISH BOKS MED MEDICINREGISTRERING

Et nyt medicinregistreringsmodul i DANISH Boksen skal gøre det nemmere for medarbejderne at registrere på staldgangen og undgå dobbeltregistreringer ved udnyttelse af eksisterende data.

I løbet af 2023 vil brugerne af DANISH Boksen møde MediReg. Det er et medicinregistreringsmodul, som vil være frit tilgængelig for de griseproducenter, der bruger platformen DANISH Boksen.

Netop medicinregistrering er en vigtig del af dokumentationen ved kontrolbesøg. Tal fra både Fødevarestyrelsen og DANISHkontrollen viser, at der er udfordringer og afvigelser med medicinregistreringen, hvilket i høj grad skyldes, at registreringerne er mangelfulde.

Ved at udbygge DANISH Boksen med MediReg er det muligt at sikre færre fejl hos griseproducenterne.

Foruden den medicinregistrering, som de fleste griseproducenter allerede kender til, er der kommet yderligere krav til registreringer i forbindelse med brug af lægemidler herunder vacciner.

Siden DANISH Boksen blev lanceret i oktober sidste år, har der været meget stor interesse for at bruge den. Derfor fortsætter Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, der står bag, løbende videreudviklingen af produktet. ●

FOLKETINGETS

FØDEVARE-ORDFØRERE

I slutningen af 2022 blev den nye regering nedsat, og efterfølgende er der udpeget fødevareordførere i samtlige partier. Ordførerlisten ser således ud:

 Socialdemokratiet - Anders Kronborg.

 Venstre - Erling Bonnesen.

 Moderaterne - Charlotte Bagge Hansen.

 SF - Carl Valentin.

 Liberal Alliance - Carsten Bach.

 Danmarksdemokraterne - Hans Kristian Skibby.

 Konservative - Per Larsen.

 Enhedslisten - Søren Egge.

 Radikale Venstre - Christian Friis Bach.

 Alternativet - Franciska Rosenkilde.

 Nye Borgerlige - Kim Edberg.

 Dansk FolkepartiPeter Kofod.

KONTROLKAMPAGNE MED FOKUS PÅ HALEBID

Fødevarestyrelsen gennemfører lige nu og frem til juni 2023 en kontrolkampagne med fokus på dokumentation af halebid, udarbejdelse af risikovurdering og deraf handlingsplan før halekupering. Sørg derfor for at have den dokumentation, der er nødvendig, for at du må halekupere dine grise.

I mange tilfælde er der behov for at halekupere grisene for at undgå halebid. Hvis du har behov for at halekupere dine grise, skal du have følgende dokumentation:

 Skriftligt dokumentere og registrere alle halebid

Gennemføre eller udarbejde en risikovurdering for halebid i dine smågrise- og slagtesvinestalde. Den skal opdateres én gang årligt.

 Udarbejde en handlingsplan og i overensstemmelse med din risikovurdering, som også skal opdateres én gang årligt. Bemærk, at en indsats i form af daglig pasning er ikke tilstrækkelig.

 Hvis du sælger smågrise, skal du have en tilbagemelding fra aftager/ omsætter, hvis der er ønske, om at grisene er halekuperede.

 Hvis du har meget få tilfælde af halebid, og ingen tilpasninger er nødvendige jf. risikovurderingen, skal du begynde at gøre dig nogle erfaringer med hele haler ved at undlade halekupering i få kuld/stier. ●

(Kilde: Fødevarestyrelsen)

Den bedste fodringsstrategi

GI’R DE BEDSTE SMÅGRISE

PrimeFeed, StartGris og VækstGris optimal foderopstart optimale vækstbetingelser optimeret produktionsøkonomi

Prime Micro

Prime Mini

Prime Midi

Prime Maxi Start Gris

Vækst Gris

God foderopstart – også til små og mindre trivelige pattegrise

Får de store pattegrise godt fra start – og godt fravænningsfoder til mindre pattegrise

Fravænningsfoder til store pattegrise

9-15 kg

15-30 kg

Kontakt din DLG-salgskonsulent eller ring til DLG Kundecenter på tlf. 3368 6000

SET& SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Snart er der gået 50 år…

Landsforeningen af Danske Svineproducenter har 50 års jubilæum i 2024

På et næsten fem timer langt møde med omkring 200 deltagere fra hele landet blev Landsforeningen af Danske Svineproducenter stiftet i Juelsminde den 25. juli 1974.

100 af landets største svineproducenter meldte sig ind i foreningen, fordi de ikke mente, at deres interesser i tilstrækkelig høj grad blev varetaget af de eksisterende organisationer, og siden kom flere til. Svineproducenterne ville bl.a. arbejde på at skabe en tungere gris som alternativ til det danske baconsvin.

I foreningens formålsparagraf hed det bl.a., at man ville samle danske svineproducenter for gennem samarbejde at medvirke til:

 En forbedring af rentabiliteten for danske svineproduktion.

 Udvikling af et krydsningsprogram med flere racer.

 Oprettelse af karantæne, afprøvnings- og formeringsbesætninger for at muliggøre indkøb af sæd og avlsdyr fra udlandet.

 Udførelse af forsøg i nye staldtyper og produktionssystemer.

 Etablering af samarbejde med slagteri- og foderstofbranchen for der igennem at sikre alle en rimelig indflydelse på fremtidens produktionsmønster. Stiftelsen af foreningen gav en del debat i landbrugs-

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

kredse og i landbrugsmedierne, og langt fra alle synes, det var en god idé med en ny producentforening. Men foreningen fortsatte ufortrødent sit arbejde. Den er fortsat levedygtig og har gennem årene vist sin berettigelse som ”producenternes røst”, som der er behov for.

Landsforeningen er fortsat det eneste talerør, der ikke har andre hensyn tage, når der kæmpes for danske svineproducenters eksistensvilkår.

Foreningens slogan er ”Mod til at mene – vilje til at handle”, og både dengang og nu er det forening, der slås for sine medlemmer.

Her i bladet vil vi skrive mere om foreningens tilblivelse, når jubilæet nærmer sig.

Landsforeningen af Danske Svineproducenter markerer sit 50 års jubilæum fredag den 14. juni 2024. Nærmere om tid, sted og program følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. ●