Svineproducenten nr. 1-2022

Svineproducenten JANUAR 2022

NR. 1

48. ÅRGANG

Trusler trodses bedst i fællesskab - læs side 5 og 30-31

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Knud Kjær Knudsen Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu Jacob Justesen Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

48. årgang 2022

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Svineproducenten

Annoncesalg Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Anne Wolfenberg Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35 Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 5.995,Ophørte svineproducenter: kr. 1.000,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 795,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Jette Harnbjerg

Reklamationer

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Når enden er god er alting godt...

2

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Truslerne trodses bedst i fællesskab

Af formand Jeppe Bloch Nielsen

De mørke skyer hænger over os. Forsyningssikkerheden er mere end uvis, og råvarepriserne har nået et niveau, hvor vi ikke kan forvente at noteringen kan følge med. I hvert fald ikke på den lange bane. Samtidig rykker afrikansk svinepest (ASF) faretruende tæt på.

Desværre kan man kun forudse, at Tyskland bliver helt sort (sort zone, red.), inden vi får set os om. Det er klart, det vil få konsekvenser, når zonen rykker endnu tættere på. Så vil det blive noget mere bøvlet med logistikken for transporterne hen over grænsen. Det går nu nok. Det er jeg ikke så bekymret for.

Vi må prise os lykkelige for, at vi i en bred aftale fik etableret sikkerhedsvask ved grænsen. Takket være sammenhold i branchens organisationer, både økonomisk og moralsk, står vi meget stærkere i dag i kampen mod ASF. Vi fik også sat vildsvinehegnet op i tide og skudt landets sidste, vildtlevende vildsvin væk. Her ikke mindst takket være de danske jægere og en kæmpe indsats fra Skov- & Naturstyrelsens side.

Når det er sagt, så har vi selvfølgelig grund til at være

bekymrede for det skråplan, det er, at vi skal have vilde grise rendende rundt i naturprojekter i biodiversitetens hellige navn. Det er en trussel for vores produktion. Samtidig er der behov for en version 2.0 i smittebeskyttelse for frilandsbesætninger, som jo ikke har samme mulighed for mittebeskyttelse som i staldene. Det gælder i endnu højere grad for hobbybesætninger, hvor uvidenhed kan være en faktor oven i alt det andet. Det var passende, hvis hobbybesætningerne fik et vejledende besøg af Fødevarestyrelsen.

Man skal selvfølgelig også feje for egen dør, så husk nu at få snakket med medarbejdere om, at det har vidtrækkende konsekvenser for os alle, hvis ASF rammer. Det er noget, der får alle til at forstå vigtigheden af høj smittebeskyttelse og om at holde sig fra ”eksotiske” madvarer.

Midt i alt dette må vi håbe, at forsyningssikkerheden stabiliseres, og at råvarepriser og notering stabiliseres, så vi kan få balancen tilbage i dansk svineproduktion. Det har vi hårdt brug for. ●

4 Blækhuset: De få, men rå

30 EPP satte spot på smittebeskyttelse

6 Klimatiltag må ikke blive til kejserens nye klæder

34 APV er en fordel for dig og din virksomhed

7 Bliv klogere på den politiske aftale om ”Grøn omstilling”

32 Influenza: Byd indenfor, når det er uden for sæsonen

14 Kendt teknologi kan udnytte gyllens metan til at reducere gårdens klimabelastning

38 Læserbrev: Mangelfuld klimapolitik 40 Spørgekassen om Danish vask og desinfektion

18 Landsforeningens bestyrelse tog på landsturné 26 Prognose: Gennemsnitlige priser i 2022

42 Set & Sket: Uændrede temaer i 1983 og 1989 i forhold til i dag

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

3

De få, men rå Af bestyrelsesmedlem Kristoffer Serup Hald, Bækmarksbro Vi er de få, og vi er de rå! Vi står stærkt, vi har beslutningskraft og mod til at stå ved holdninger og handlinger. Vi har formået igennem tiden at være førende indenfor svineproduktion, og det skal vi bibeholde.

Vi er de danske svineproducenter!

De få - men specielt de rå – får de fleste til at tænke på et godt karaktertræk. Den tanke vil jeg gerne udfordre.

De rå kunne jo også defineres som kompromisløse, aktivistiske og selvforherligende. Er vi i dansk svineproduktionsvineproduktion blevet for mange herremænd, som går efter ”what’s in it for me?”(hvad får jeg ud af det?). Vores sammenhold i foreninger, både i de politiske organisationer og i vores andelsvirksomheder, er under voldsomt pres, netop fordi vi er så få. Vores kommunikation kan mange gange virke som rå og hård, hvor tonen nogle gange overskygger det, der er vores egentlige ærinde.

Jeg synes, vi ofte er alt for hurtige til at melde os ud af de gamle foreninger, hvis ikke lige den seneste beslutning derfra passer ind i vores verdensbillede. Tanken om ”fællesskabet gør stærkt” – hvor er den blevet af? Vi er ved at være så få producenter, at sammenhold og god dialog er vigtigere end nogensinde før. Jeg tror, at lige meget hvilke beslutninger der træffes, mister alle

foreninger og virksomheder medlemmer på grund af det.

Vi har brug for flere unge i vores foreninger og virksomheder, som vil lægge 5-10 timer i ugen, uden skelen til økonomisk og personlig vinding, men for at gøre det rette for en samlet dansk svineproduktion. Helt konkret kunne 5-10 nye, yngre kræfter med nye ideer og tanker gøre den store forskel for branchen: Nye og innovative stemmer, der tør at tænke nyt og højt, og som ikke er bange for at bruge råstyrken til at forandre og reformere. Vi må ikke blive et erhverv med gamle sure mænd, for det er bestemt ikke den rette tilgang til fremtidige udfordringer. Vi har historisk været gode til at omstille os, så hvorfor gå i stå nu?

Man kunne starte med at rive de fjendebilleder ned, branchens foreninger og andelsvirksomheder har af hinanden. Vi savner i høj grad en god debat, hvor meninger brydes og uenigheder kommer frem, for derefter at kunne skabe de gode kompromiser på erhvervets vegne. Derefter kunne man, på et oplyst grundlag og i respekt for mangfoldigheden bønder i mellem, skabe de løsninger, der gør, at vi stadig og i fremtiden har førertrøjen på i dansk svineproduktion. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

ConverMax

®

alth & we He llb

Per fo

e anc rm

g ein

rting Suppo able in susta rk Po ction Produ

Bedre velfærd

ili

ty

Sus

Mere rolige dyr

tain a b

Forbedret udnyttelse af foder

Foderforbrug - 0.1 Uden

Med

ConverMax® ConverMax®

Karetmagervej 9 - 7000 Fredericia Telefon: 76207979 Web: www.3s.dk Mail: 3s@3s.dk

Cargill 4x135.indd 1

15-10-2021 08:53:32

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

5

Det mener bestyrelsen:

Klimatiltag må ikke blive til kejserens nye klæder Bestyrelsen vil gerne stille spørgsmålet: Hvordan kan vi i praksis på vores bedrifter leve op til folketingets klimaaftale om den såkaldte ”grønne omstilling af landbruget” samtidig med, at vi bevarer det gode landmandskab, der er baseret på fakta og evidens?

Vi står i en brydningstid, hvor vi i landbruget skal komme i mål på klimaområdet, men – som man kan læse (side 7-12) her i bladet - er mange af de teknologier, der skal hjælpe os, stadig på udviklingsstadiet. Samtidig kan man spørge sig, om det er nok til at komme i mål med de krav, der er sat til hhv. 2030 og 2050.

For Landsforeningen er det vigtig, at der er løsninger til rådighed, som den enkelte landmand kan se sig selv i, og som han tror på. Her er det vigtigt, at det er løsninger, der reelt giver lavere klimabelastning.

Behold gevinsten på gården Desuden skal vi i meget højere grad have synliggjort, hvad den enkelte kan bidrage med. Her dur ”one size fits all” ikke.

Nej, det er individuelle løsninger, der giver mening på de enkelte bedrifter, som vi skal tage i brug, for det er det, der skaber reelle resultater.

Endeligt – og det er vigtigt – skal vi sørge for, at vi laver klimatiltag hjemme på bedrifterne for at sikre, at det også er her, vi får dem godskrevet. Ellers er vi lige vidt i forhold til at ”få papir på”, at det er landbruget og ikke en helt anden sektor (fx energisektoren ved brug af biogas), der godskrives i stedet for os landmænd.

For at blive i eksemplet med biogas, så er det i øvrigt et godt eksempel på en løsning, der egner sig for nogle 6

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

landmænd, men ikke for andre. Det er nemlig langt fra alle med svineproduktion, hvor husdyrgødningen egner sig til biogas. Der er simpelthen for lidt gas i det.

Tvivlsom biogas I Danmark er der mange bedrifter med søer og smågrise, som medfører en type gylle, der ikke giver ret meget gas. Selvom man valgte at indføre hyppig udslusning af gyllen og overdækning af gylletankene, vil tabet af gas inden biogasanlægget stadig være for stort. Det vil derfor være en meget tvivlsom råvare at transportere til et biogasanlæg. På trods af dette faktum ryger der allerede i dag enorme mængder af ”tvivlsom, tynd gylle” afsted til biogasproduktion.

Det er åbenlyst, at det skyldes en tilskudspolitik til noget, der måske ikke altid er den bedste løsning, hvis man reelt ønsker at gøre noget godt for klimaet.

Men når man tilskynder til en bestemt adfærd ved hjælp af tilskud, fordi der er en politisk vildfarelse omkring, hvad der er fagligt korrekt, så er det desværre en dårlig business case: Både for samfundskassen og for klimaet.

Det skal give mening Vi må ikke ønske, at vi står om 10 år og ser tilbage på klimatiltag, der var baseret på politiske valg af teknologier og medfølgende tilskud, og derefter se, at vi ikke kom i mål.

Teknologier skal bevise sig i markedet først, og derefter kan de understøttes med midler. Politikkerne må ikke blive smagsdommere på valg af teknologier.

Det som vi gør, skal give mening. ●

Grøn omstilling af dansk landbrug...

Bliv klogere på den politiske aftale om

»Grøn omstilling« Til trods for at vi med 2021-aftalen om ”Grøn omstilling af dansk landbrug” kender rammevilkårene frem mod 2030, ser vi dog ind i en række udfordringer.

Af Bent Ib Hansen, chefkonsulent, Seges Gris, Landbrug & Fødevarer

Først i oktober 2021 landede hovedparten af Folketingets partier en bred politisk aftale om ”Grøn omstilling af dansk landbrug”, som rækker frem til 2030. Aftalen er modtaget med tilfredshed hos Landbrug & Fødevarer, fordi de ydre

Figur 1

rammevilkår nu er kendte, når landmænd de kommende år skal investere i nye stalde og teknologier for at imødekomme nye skærpede miljø- og klimakrav. Når det er sagt – så rummer aftalen også en række udfordringer.

EU´s landbrugspolitik Historisk set har EU i mange år givet tilskud til landbruget,

Eksempler på nye EU-krav i perioden 2023-2027: ● 3 meter bræmme langs vandveje, søer – med undtagelser for afvandings- og kunstvandingskanaler. ● Eco-schemes: Kompensation for tiltag målrettet en mindre del af arealet, for eksempel klimagræs, målrettet regulering, biodiversitet, ekstensivering af græs, mv. ● Ikke-produktive arealer med udlægning af 4 procent ikke-produktive arealer og landskabselementer, inkl. brak.

Politisk aftale om EU’s landbrugspolitik 2023-2027, hvor landbruget skal tilpasse sig nye krav som forudsætning for

● Bruttoarealmodel: Op til 20 procent af støtteberettiget areal kan være uden landbrugsaktivitet, for eksempel bræmmer, træer, buske, vildt, våde områder, små biotoper mv.

at modtage landbrugsstøtte.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

7

Fortsat fra foregående side.

Grøn omstilling af dansk landbrug...

netop for at fremme en stærk og konkurændrer driftspraksis på især de dyrrencedygtig landbrugsproduktion, som kede arealer, så har regeringen og på sigt skal sikre en stabil fødevareprodens støttepartier valgt, at de samme Fremtidens bedste duktion inden for EU´s grænser. ”EU-støttemidler” i høj grad også skal klimaløsning er p.t. brug Følgekonsekvensen af en offentlig anvendes til at indfri og finansiere de af linespil samtidig med at støttepolitik er, at landbruget samtidigt danske målsætninger inden for klima- og frisk gylle hurtigt leveres til skal overholde en række miljø- og kvælstofområdet ( figur 2). biogasanlæg.

Alternativ skal klimakrav. I 2023 påbegyndes en ny EU´s landbrugsstøtte er på knapt 7,3 der udvikles nye teknologier, EU-budgetperiode, som rækker frem til milliarder kroner i 2023, hvoraf de knapt som kan reducere 2027, hvor landbruget skal tilpasse sig nye 4.9 milliarder kroner fordeles som en emissionen af metan i miljø- og klimakrav som en forudsætning direkte støtte til aktive landbrug, for at gødningslagret. for at modunderstøtte en konkurrencedygtig landtage landbrugsstøtte (figur 1). brugssektor. De resterende penge anvenDen danske udrulning af EU’s landdes til en række målrettede indsatser brugspolitik sker i samspil med nationale strategier og inden for såvel naturbevarelse som vandmiljø- og klimainitiativer, hvor der er politisk fokus på at sikre god vandområdet. I forhold til tidligere reduceres den direkte støtte kvalitet for at leve op til kravene i EU´s vandrammedirektiv. væsentligt, mens blandt andet ”Eco-schemes” bliver et Derudover har hovedparten af Folketingets partier vedtanyt tilskudsområde, hvor man kan få tilskud til klimagræs, get en lov om, at Danmark i 2030 har reduceret udledninmålrettet regulering, biodiversitet, ekstensivering af græs, gen af klimagasser med 70 procent i forhold til emission i mv. Rammen for ”Eco-schemes” er dog så snæver, at dette 1990. tilskudsområde i hovedreglen er målrettet den dyrkningsUd over at de nye EU-krav sikrer, at landmændene praksis, som man har på et kvægbrug.

Figur 2

Implementering af EU’s landbrugspolitik i Danmark sker i samspil med nationale strategier og initiativer.

»Grøn omstilling af dansk landbrug« – politisk aftale om: ● Kvælstofindsats hvor udvaskning til vandmiljø skal reduceres yderligere 13.100 ton kvælstof frem mod 2027. ● Second opinion af det faglige grundlag bag vandmiljøindsatsen på kvælstofområdet. ● Klimamål med at der i 2030 er reduceret 7,4 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i landbrugs- og skovbrugssektoren. ● Lavbundsjord: der udtages 100.000 hektar frem mod 2030. ● Husdyr-ammoniakregler: hvor der i 2022 nedsættes et udvalg for at afdække mulighed for modernisering af ammoniakreguleringen. ● Ny viden: At der frem mod 2030 afsættes 521 millioner kroner til forskning.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Figur 3

Ifølge det nuværende faglige grundlag fra Aarhus Universitet skønnes behov for en yderlig reduktion i udledning på 13.100 ton kvælstof, før der kan opnås god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027.

Vandmiljø og kvælstofindsats baseres på ”betinget” frivillighed

status på fremdrift i de kollektive virkemidler. Såfremt den kollektive kvælstofindsats på 1.500 ton kvælstofreduktiIfølge den politiske aftale skal der iværksæton ikke nås via frivillige virkemidler, så tes kvælstofreducerende tiltag svarende til gennemføres der en regulering med en reduktion af udledningen til kystvande og kompensation. Der er prioriteret 1 milfjorde på 10.800 ton kvælstof. Grundlaget for liarder kroner i reserve til indsatser Med den viden vi har i aftaleparterne er at sikre fuld implementering inden for de kollektive virkemidler. dag, vil det kræve brug af af vandrammedirektivet i 2027. Aftalen skal Derudover forventes det, at implemennitrifikationshæmmere i al genbesøges i 2023/24, hvor der skal tages stiltering af EU’s landbrugspolitik reducerer gylle og ammoniumbaseret ling til nye reduktionstiltag for at nå de resteudvaskningen med 1.550 ton kvælstof, handelsgødning. Det vil rede 2.300 ton kvælstof inden 2027 (figur 3). mens udtagning af 100.000 hektar lavkoste erhvervet mindst 500bundsarealer samt ny skovrejsning vil Målrettet regulering 600 millioner kroner om året. reducere udledningen med 1.150 ton Det er aftalt, at målrettet regulering på de kvælstof. dykkede arealer skal reducere kvælstofudledSecond opinion og ny reguleringsmodel ningen til vandmiljøet med 6.500 tons. Med målrettethed menes, at visse vandoplande har risiko for at få så store Det lykkedes at få aftalt en såkaldt ”second opinion”, hvor reduktionskrav, at det svarer til, at ⅓ af landbrugsarealet der iværksættes en ny vurdering af det faglige grundlag skal braklægges ved en fortsættelse af nuværende dyrkbag hele vandmiljøindsatsen, blandt andet ved inddragelse ningspraksis. I alt er prioriteret mere end 5,5 milliarder kroaf internationale forskere. Det skal afdækkes, om der er ner af EU´s landbrugsstøtte til håndtering af kvælstofindsatfagligt grundlag for at justeret på det resterende kvælstofsen i perioden 2022-2030. indsatsbehov i henhold til rammerne ifølge vandrammedirektivet. Det har været en helt central forudsætning for Kollektive indsatser mv.

Landbrug & Fødevarer at få andre faglige øjne på omfanget Der er aftalt ”en miljøgaranti”, hvor der hvert andet år gøres af nødvendigt reduktionskrav. Endvidere skal der tages SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

9

Fortsat fra foregående side.

Grøn omstilling af dansk landbrug...

Virkemidler til reduktion af klimaaftryk Nye indsatser (kendte virkemidler)

Mio. ton CO2e 2025

2030

Reduktionskrav for husdyrenes fordøjelse

0,17

0,16

Hyppigere udslusning af gylle (grisestalde)

0,15

0,17

Reform af EU’s landbrugspolitik

0,38

0,38

Udtagning af 22.000 ha lavbundsjorder

0,04

0,33

Privat skovrejsning (613 mio. kr. i 2022-2030)

0,00

0,05

Ekstensivering af 38.000 ha randområder

0,10

0,10

Kvælstofindsats

0,31

0,64

-

0,07

1,2

1,9

Midlertidig reduceret hugst i skove (20% i statens skove) I alt (reduktion med kendte virkemidler)

Allerede besluttede virkemidler Udtagning af 28.000 ha lavbundsjord (Finanslov 20/21)

0,3

Øvrige tiltag

0,2

I alt: Allerede besluttede og prioriterede virkemidler

0,5

Sum af kendte og allerede besluttede virkemidler

2,4

Udviklingstiltag (skabe ny viden) Brun bioraffinering (pyrolyse)

-

2,0

Håndtering af gylle og gødning

-

1,0

Fodertilsætning (kvæg: eterisk metan)

-

1,0

Fordobling af økologi (det dyrkede areal)

-

0,5

Udvidet lavbundspotentiale på bl.a. ekstensive arealer

-

0,5

I alt (udviklingstiltag)

-

5,0

Sum i alt (reduktion med kendt viden + udviklingstiltag) 10

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

7,4

stilling til, om der er fagligt grundlag for at indføre en ny reguleringsmodel af de dyrkede arealer.

set elimineres med dette system. Vi har også målt på teltoverdækkede gyllebeholdere, hvor de foreløbige målinger antyder, at der her er et noget større tab af metan end de Klima-reduktionsmål i landbrugsmodelberegninger, som bruges i dag. og skovbrugssektoren Fremtidens bedste klimaløsning er derfor p.t. brug af Nærværende tabel viser aftalerammen for, hvordan dansk linespil samtidig med at frisk gylle hurtigt leveres til biogaslandbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med anlæg. Alternativt skal der udvikles nye teknologier, som 7,4 millioner ton CO2-ækvivalenter kan reducere emissionen af metan i (CO2e) frem mod 2030. Der mangler gødningslagret. i høj grad viden om, hvilke værktøjer Under udviklingstiltag i tabellen forder skal til for at nå det store reduktiventes, at tiltaget ”Håndtering af gylle Der skal investeres i nye onskrav. Som vist i tabellen forventes og gødning” reducerer 1 millioner ton teknologiske løsninger til de 2,4 millioner ton CO2e nået med CO2e i 2030. Med den viden vi har i gødningshåndtering i stalde og kendte og allerede besluttede virkedag, vil det kræve brug af nitrifikationsgødningslagrene for at nå den midler, mens ny viden og forskning hæmmere i al gylle og ammoniumforventede reduktion på med forventes at reducere de resterende 5 baseret handelsgødning. Det vil koste 1 millioner ton CO2e. millioner ton CO2e. erhvervet mindst 500-600 millioner Og så er der lige det, at alle de kroner om året. Derudover skal der nuværende emissionstal for klimainvesteres i nye teknologiske løsninger gasser er baseret på teoretiske modelberegninger. Det er til gødningshåndtering i stalde og gødningslagrene for at først nu, at der foretages konkrete emissionsmålinger, og nå den forventede reduktion på med 1 millioner ton CO2e. her kan forventes, at ny viden vil flytte meget rundt på regTilsvarende forventes pyrolyse at skulle reducere med nestykkerne – og det både i en positiv og negativ retning. hele 2 millioner ton CO2e. Omkostning til dette virkemidBemærk at selv med udtagning af 100.000 hektar lavdel er usikkert, men det kan nemt løbe op i 1-1,5 milliarder bundsarealer, inkl. et forventet udvidet reduktionspotentiakroner årligt. le, forventes kun en reduktion på 1,23 millioner ton CO2e.

I det politiske aftalegrundlag er afsat mange penge til ud af de 7,4 millioner ton CO2e i 2030. håndtering af den store kvælstofreduktionsudfordring, der Tab af metan fra opbevaring af gylle er højere i en varm er til vandmiljøet. Aftalegrundlaget mangler dog i høj grad stald end i et udendørs lager. Det skyldes, at når gylle over italesættelse og stillingtagen til det omkostningsniveau, en længere periode lagres i en stald ved høj temperatur, landbrugserhvervet kan forventes at møde, når nye virkeså omsættes de let omsættelige organiske forbindelser midler skal implementeres på klimaområdet for at nå i mål relativt hurtigt via mikrobielle processer til metan. Derfor med de store reduktionskrav. vil kort opholdstid af gylle i stalden Pulje til miljøteknologi øge gyllens værdi som biogassubstrat betragteligt. Men det kræver, at gyllen Der er afsat en pulje til miljøteknologi i efterfølgende hurtigt leveres til biogasperioden 2023-2027. Her er aftaleparteranlæg for at udnytte gyllens høje værdi. ne enige om, at denne pulje alene skal I det politiske aftalegrundlag er Ifølge tabellen kan der forventes understøtte udviklingen af plantebaseafsat mange penge til håndkrav om at praktisere ugentlig udslusrede fødevarer. Så selv om grisebrantering af den store kvælstofning af gylle i stalde til slagtegrise, chen i de kommende år vil blive mødt reduktionsudfordring, hvilket ifølge de teoretiske beregninger med nye dyrevelfærds-, klima- og miljøder er til vandmiljøet. forventes at reducere emissionen med krav, som vil kræve omfattende investe0,17 millioner ton CO2e i 2030. Seges ringer i nye stalde eller modernisering af tester i øjeblikket effekten af hyppig eksisterende stalde, så er der prioriteret udslusning, hvor de foreløbige resultater viser 40 procent 0 kroner til at imødekomme dette investeringsbehov i ny reduktion i staldens emission af metan. Vi tester også teknologi. ● effekten af linespil, hvor staldens metanemission stort SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

11

CallBackPro Transponderfodring møder fang-selv bokse Store fordele i din produktion  Fodring af søer på enkeltdyrsniveau  Soen spiser beskyttet i selvlåsende boks  Foderbesparende takket være transponderfodring  Op til 20 søer deler en station  Mindre stress for søerne

StrøMaticPro

NYH

Beskæftigelse og rodemateriale Store fordele i din produktion  Tidsstyret strøelse til stalden  Beskæftigelse til grise og søer

s akt o t n o K 2870 7023

 Bedre velfærd  Minimal vedligeholdelse

www.bigdutchman.dk

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

12

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

ED

VI TILBYDER:  Formidling af 7-30 kg grise  Etablering af griseringsaftaler i ind– og udland  Omsætning af grise i Danmark  Omsætning af grise til eksport til Rumænien, Ungarn, Tyskland og Polen  Slagtesvin købes

Ring for uforpligtende tilbud til: Verner Bøjtang Tlf. 20 99 52 16

Bohdan Hrytsovka

 Slagtesøer købes  Tilbud på transport gives  Har egen eksportstald

Tlf. 26 75 32 54 www.grisvest.dk www.facebook.com/grisvest.dk

Griseformidling Vest ApS D I N

T O T A L L E V E R A N D Ø R

Mød os på NutriFair 17. og 18. maj 2022 Vi er på stand A-1177 Vi tilbyder som de eneste i Danmark sæd fra 3 forskellige avlsselskaber Din private sæd-leverandør, hvor kunden er i centrum Husk vi har altid mere end 4.500 forskellige varer til landbruget på lager SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

13

Kendt teknologi kan udnytte gyllens metan til at reducere gårdens klimabelastning Af Anne Wolfenberg

- Der er et enormt potentiale for danske svineproducenter i at opsamle metan fra gylleopbevaring og omdanne den til det langt mindre klimabelastende CO2.

Det vurderer Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS. Han har årtiers erfaring med at udnytte gas fra gamle lossepladser. Og det er samme velkendte teknologi, han nu bruger på metan fra gylleopbevaring.

- Gevinsten for svineproducenterne ved stort set at elimere metan er en markant reduceret klimabelastning, siger Ole Elmose.

Han påpeger, at det er helt i tråd med den delaftale, der blev indgået på COP26, hvor EU-landene – inkl. Danmark skal yde en særlig indsats for reduktion af netop metan.

- Her mangler landbruget nok håndtag at skrue på for at nå målene, påpeger han, og det er her, Deponigas kan levere mindst et af de håndtag, som landbruget mangler.

Reducerer klimabelastning Svineproducent Lars Storm, Nordfyn, er formentlig den første danske svineproducent, som i dag opsamler og stort set uskadeliggør sin metangas fra sin gyllebeholder og gyllelagune.

For et års tid siden begyndte Ole Elmose nemlig at afbrænde metanen fra Lars Storms gylleopbevaring, hvorved metanen omdannes til det langt mindre klimabelastende CO2.

- Jeg indrømmer, at det lyder mærkeligt, at man reduce-

Overdækning er første forudsætning for at kunne opsamle og udnytte metanen fra gylleopbevaringen og dermed nedbringe klimabelastningen. Det er tilfældet hos Lars Storm, Storm Nordgaard på Nordfyn, hvor afbrænding af metan fra gylleopbevaringen reducerer CO2-belastningen med 78 CO2-ækvivalenter pr. 30-kilos gris.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Ole Elmose, Deponigas ApS, opsamler og udnytter metan fra 8 gamle lossepladser, hvorfra der genereres 2 millioner kWh årligt. Samme velkendte teknik har han tilpasset og anvender en del af det i et pilotprojekt hos Lars Storm på Fyn. I traileren her opsamles gassen fra gyllebeholderen, som indeholder omkring 30 procent metan, der renses, inden den brændes af og omdannes til det langt mindre klimabelastende CO2. Teknologien er et kæmpe potentiale for hele den danske svineproduktion, vurderer Ole Elmose.

rer klimabelastningen ved at omdanne metan til CO2, men det er fakta, forklarer Ole Elmose.

Ole Elmose og Lars Storm er enige om, at potentialet er enormt.

Reduceret med 78 kg CO2-ækvivalenter pr. gris - Alene i oktober måned sidste år har vi opsamlet og uskadeliggjort metan svarende til 90 ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 1.000 ton pr. år eller 26 kg CO2-ækvivalenter for en 30-kilos gris.

- Det vil dog sige, at det kommer an på, hvordan man regner, forklarer Ole Elmose: - Et traditionelt estimat er, at omdannelse af metan til CO2 via afbrænding, reducerer klimabelastningen med en faktor 28. Men hvis man benytter den nye omregningsfaktor, der er ved at blive anerkendt i videnskabelige kredse, så taler man i stedet om en omregningsfaktor på 84.

- Hvis man bruger den omregningsfaktor, så taler vi altså ikke længere om en reduceret klimabelastning på 26 kg for en 30-kilos gris, men i stedet en reduktion på markante 78 kg CO2-ækvivalenter, uddyber Ole Elmose.

Gylle-metan kan blive til strøm Antagelsen om en reduktionsfaktor på 84 fra metan til CO2 er kort fortalt, at man heri indregner metans halveringstid

i atmosfæren, hvor metan har et kort ophold på 10-12 år, mens CO2 opholder sig længere tid i atmosfæren. Dermed er den ”akutte effekt” af at udlede metan langt værre end af at udlede CO2, som ikke er nær så belasende for atmosfæren”.

Ole Elmose påpeger, at der derudover er mulighed for at udnytte metan i en generator til at reducere brugen af fossile brændstoffer. Endelig ligger der en potentiel mulighed for en økonomisk gevinst i tilfælde af, at landbruget bliver påført CO2-afgifter.

Der har været nævnt CO2-afgifter i størrelsesordenen 500, 1.200 og 1.500 kroner pr. ton CO2-ækvivalent, som henholdsvis refererer til den officielle CO2-kvotepris, miljøøkonomernes forslag og Klimarådets forslag til CO2-afgift.

- Alene for en ejendom som Lars Storms ejendom kunne Klimarådets forslag betyde en afgift på over en million kroner årligt. Det siger sig selv, at man på den måde vil aflive landbruget, så det håber jeg ikke, bliver aktuelt, siger Ole Elmose.

Behold klimagevinsten på ejendommen - Ergo gælder det om at reducere udledningen og beholde diverse klimareducerende tiltag på ejendommen – for eksempel reduktion af metanudledning. Hellere det, end at eksportere gevinsten til for eksempel energisektoren, som SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

15

Fortsat fra foregående side.

man gør, hvis man for eksempel leverer gylle til biogas, påpeger Ole Elmose.

Lars Storm er enig, og han tilføjer: - Når der åbenbart ikke er styr på metanudledningen fra biogasanlæggene, og når jeg tænker på al det brændstof,

der bliver brugt, når man kører gyllen til biogasanlægget og tilbage igen, så virker det jo helt gak.

- Det er endnu et argument for at udnytte metanen direkte fra ens gyllebeholder og beholde gevinsten ved den reducerede klimabelastning her, slutter Lars Storm. ●

Læs mere her  Kronik: Vi undervurderer temperaturog klimaeffekter af metanudledninger

• Svar fra Klima-, Energiog Forsyningsministeriet ang. forskellige klimagassers klimaeffekt

• Bøvsende køer betyder bekymrende mere for klimaet, end vi tror

Klimabelastning fra gyllebeholdere er et overset problem Af Anne Wolfenberg

Klimabelastningen fra metan fra gyllebeholderne er et overset problem i klimadebatten, mener Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS. Han har nemlig noteret sig, at der i medierne har været kritik af den metanbelastning, der er fra biogasanlæg, mens gyllebeholderne er gået ram forbi. Her mener Ole Elmose dog, at man har sat kikkerten for det blinde øje.

- I det store landbrugsforlig har man valgt at satse på hyppig gylleudslusning som eneste værktøj til reduktion af metanudledningen fra svinebesætninger, men man har fuldstændig overset den metanudledning, der kommer

fra gylletanken, påpeger han og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet: - Hyppig gylleudslusning gør overhovedet ingen forskel for klimaet, for metanen finder sin vej til atmosfæren fra enten stald eller gyllebeholder. Det er kun et spørgsmål om tidspunktet. Hyppig udslusning gør en positiv forskel for klimaet i stalden, men ikke for det globale klima. For det er da ligeglad med, om metanen kommer fra stalden eller gylletanken.

- Det er altså helt galt, når man overser udledningen fra gylletanken, understreger han.

Læs desuden Ole Elmoses læserbrev om samme emne side 38. ●

Azhar Shah fra Deponigas ApS har selv konstrueret en fakkel ved hjælp af blandt andet en ukrudtsbrænder til at afbrænde metangassen fra gylleopbevaringen på Storm Nordgaard.

Flammen kan ikke ses i dagslys, men om natten lyser den tydeligt op.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Potentiale:

Metan fra gyllen kan erstatte fossil energi - Opsamling af metan er første forudsætning for at mindske sin klimabelastning. For eksempel via afbrænding, fortæller svineproducent Lars Storm, Storm Nordgaard på Nordfyn.

Han ved, hvad han taler om, for han er formentlig den første danske svineproducent, der benytter denne teknologi med hjælp Ole Elmose, der er direktør i Deponigas ApS Ikke mindst er Lars Storm dog optaget af muligheden for at fortrænge brugen af fossile brændstoffer ved at udnytte metan fra gylleopbevaringen.

Svarer til 6-8 liter fyringsolie i timen - Alene her på Storm Nordgaard opsamler vi metan i et omfang svarende til 6-8 liter fyringsolie i timen. I timen!, gentager svineproducenten.

Eftersom Lars Storm bruger gyllekøling til opvarmning af sine stalde, er det ikke relevant for ham at bruge den opsamlede metan til opvarmning, men det er en mulighed,

hvis man tager en metandrevet generator i brug, som man allerede gør på danske lossepladser.

- I dag har Deponigas metangeneratorer kørende på otte danske lossepladser, så det er kendt teknologi, der findes og allerede anvendes, påpeger Ole Elmose.

Fra metan til elektricitet - Den opsamlede gas fra gyllebeholderen indeholder omkring 30 procent metan. Den renser vi for svovlbrinte inden måling og afbrænding for at beskytte vores måleudstyr Derefter er den særdeles velegnet til brug i motorgeneratoranlæg med elproduktion.

Han påpeger i den forbindelse, den aktuelt høje markedspris på el, der skyldes mangel på produktionskapacitet i Danmark og vores nabolande, der gør det særdeles relevant at udnytte gyllens metan til produktion af elektricitet. ●

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

17

Landsforeningens bestyrelse tog på lands Bestyrelsen har var i efteråret på et par dages faglig rystesammentur rundt i det ganske land.

Politik og faglig debat

Af Anne Wolfenberg

Næstformand Joachim Clausen, Sorø, er en foregangsmand for danske svineproducenter, når det handler om løse, diegivende søer og om at holde svin med lange haler.

Joachim Clausen har efterhånden arbejdet med lange haler et stykke tid. Han pointerer, at det ikke er noget, man kommer sovende til. Men det kan lade sig gøre, og det er noget, han tror på og vil fortsætte med.

De lange haler fik hele Landsforeningens bestyrelse mulighed for at tage i øjesyn den 4. oktober, som var startskuddet til et par dages faglig rystesammentur.

Landsforeningens bestyrelsestur blev i år holdt på dansk grund som følge af corona. Turen gik først til Sjælland, inden bestyrelsen krydsede Storebælt og sluttede af i det Nordjyske.

I Nordjylland besøgte bestyrelsen to medlemmer af Landsforeningen, Ulrik Lunden ved Asaa og Thomas Kjær ved Vrå. Med begge blev der drøftet politiske holdninger og faglige udfordringer for svineproduktion og dansk landbrug i det hele taget.

På Sjælland blev det også til en tur i og omkring staldene på Bukkerupgård, der er en af bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsens ejendomme ved Tølløse. Her var det især teknologien til punktudsugning og ammoniakreduktion i den relativt nye Agrifarm-stald, som bestyrelsen tog nærmere i øjesyn.

Senere på aftenen mødtes bestyrelsen med Flemming Nør-Pedersen, som kort tid derefter blev udnævnt som konstitueret administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Formålet var større indsigt i Landbrug & Fødevarers politiske arbejde, hvilket direktøren gav bestyrelsen et fint og åbenhjertigt indblik i.

I Efteråret 2020 var Landsforeningens bestyrelse på et par dages faglig rystesammentur på Sjælland og i Nordjylland.

Vrå

Asaa

Kalundborg Tølløse foran med et godt Næstformand Joachim Clausen går både løsgående, dieeksempel. Både når det handler om e haler. Her viser han givende søer og om grise med lang ormand Jeppe Bloch farestalden frem til Landsforeningsf d Kjær Knudsen.

Nielsen og bestyrelsesmedlem Knu

18

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Sorø

stourné Alternativt protein Set i lyset af, at debatten om bæredygtighed og alternativer til sojaskrå er kommet for at blive, lagde landsforeningens bestyrelse også turen omkring Unibio ved Kalundborg, som anvender naturgas til fremstilling det proteinrige produkt Uniprotein. Det indeholder 72 procent protein og kan bruges i dyrefoder.

Den 6. oktober, to dage efter bestyrelsens besøg, blev den første kommercielle leverance på 24 tons leveret til Danish Agro. ●

Knud Kjær Knudsen fortæller om Agri Air Cleanluftrenseren der er tilkoblet hans naturligt vens slag tesvinestald fra AgriFarm med Bestyrelsen tog Knud Kjær Knudsen og inde.

5.800 stipladser i øjesyn både ude

tilerede AgriFarm-stald. Luftrenseren fjerner 96 procent ammoniak, som medfører en samlet ammoniakreduktion på 67 procent for stalden.

Bestyrelsen i dialog med landsforeningsmedlem Ulrik Ulden i hans spisestue Her ses en af de automatiske gyllepropper,

ved Asaa. Fra venstre ses Claus Bruun Jørgensen, direktør i Landsforeningen

der benyttes i Knud Kjær Knudsens slagte-

Per Bardrum samt Landsforeningens næstformand Joachim Clausen. For

svinestald til hyppig udslusning af gyllen.

bordenden ses Ulrik Lunden.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

19

NOTERINGEN ER FALDET, MEN DET ER TIMELØNNEN IKKE...

Minimer timeforbruget med en vaskerobot fra Washpower!

Morten Gramstrup har allerede hjulpet over 400 danske landmænd med at reducere timeforbruget på vaskeprocessen med op til 80%.

Kontakt Morten allerede i dag og hør hvornår han kan komme forbi og hjælpe dig med det samme.

Morten Gramstrup

Kundekonsulent i Danmark Tlf.: 29 60 01 04 Mail: mg@washpower.com

20

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Balanceret Avl Målet med Danish Pig Genetics-avlsprogrammet er genetisk fremskridt gennem balanceret avl for at øge bæredygtigheden i svineproduktion både fra et økonomisk, miljømæssigt og socialt perspektiv.

Danish Pig Genetics P/S • Lysholt Allé 10 • 7100 Vejle • www.danishgenetics.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

21

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: www.salfarm.com

klima for vækst Smågrise købes

Smågrise hver uge til eksport 25-35 kg

UDDAN

købes

NELSE

Fra vision til virkelighed

I MERVÆRD SKABER

hver uge til eksport 25-35 kg Større partier købes evt. på kontrakt Større partier købes evt. på kontrakt

Slagtesøer, orner og slagtegrise Slagtesøer, orner og slagtegrise afhentes hver uge efter nærmere aftale afhentes hver uge efter nærmere aftale

LARS FUGL & SØN  NORDLUNDE

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

54 93 90 12  51 35 99 69

Danske Svineproducenter

Porcus - profilannonve.indd 1

BoPil

hansenlarsen.dk

BYGGERI TIL LANDBRUG

02-01-2019 10:47:14

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

washpower.com

Professional Cleaning Systems

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

22

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Danske Svineproducenter

2022

www.moesgaard-meat.dk

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Danske Svineproducenter

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

23

VERDENS BEDSTE

GRIS

Udfasning af medicinsk zink Medicinsk zink eller ej – målet for DLG og Vilofoss er det samme: Vi skal understøtte griseproducenterne med at producere verdens bedste grise.

Derfor har DLG og Vilofoss udarbejdet seks anbefalinger, som skal hjælpe dig med at nå i mål med netop dette.

Verdens Bedste Gris – udfasning af medicinsk zink har sit omdrejningspunkt i arbejdet rundt om hele grisen.

SE MERE

• Fodring

• Stalden

• Arbejdsrutiner

• Teknologi & Databrug

• Rådgivning

• Vidensdeling

SV211203

Vil du vide mere, kontakt din DLG-salgskonsulent. Er du DLG-kunde, kan du læse om hele vores koncept på www.dlg.dk/vbg

Zinkfri fravænning med HK’s Triplestart koncept Vil du, ligesom mange af dine kolleger, af med flaskehalse og zink til fravænningsgrise ?

Så prøv en guidet opstart med HK’s zinkfri Triplestart foderløsning - baseret på AX3 Digest® proteinet.

Fås til både færdigfoderkunder og hjemmeblandere.

Ring og få en snak med...

Lars Kristensen: +45 6049 1223 Torben S. Ancker: +45 2527 7311 Aloys Laue: +45 6011 1363

Hornsyld Købmandsgaard • Nørregade 28 • 8783 Hornsyld • www.hk-hornsyld.dk 24

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

RAFLE RABAT OG GRATIS RUNDSTYKKER

Kig ind forbi vores stand nr. 1030 i hal A på NutriFair tirsdag d. 17. maj fra kl. 9.00 til 11.00 hvor du kan få gratis rundstykker og kaffe. I samme tidsrum kan du rafle om rabat på op til 20% på én øremærke bestilling* Vi lancerer ny gratis shop som kan bruges direkte fra www.allflex.dk og appen ALLFLEX DK Appen har flere funktioner, som giver dig nogle fordele og kan spare dig tid og penge.

SPAR OP TIL 20% PÅ ÉN ØREMÆRKEBESTILLING MELLEM 9.00- 11.00* Til Svineproducenten

• Få overblik, bestil/genbestil hurtigt og nemt • Få faste leverancer af eksportøremærker via den smarte kalender funktion • Flere brugere på samme besætning

1. Gå på app Store eller Google play 2. Søg på Allflex DK og download appen 3. Opret dig som kunde i appen 4. Nu kan du handle alle dine øremærker ét sted

SCAN OG DOWNLOAD *Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter. Max en ordre / CHR. Gældende kun for officielle øremærker til og med 20.000 smågrise øremærker eller op til 500 soøremærker.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

25

Prognose:

Gennemsnitlige priser i 2022 2019/2020. Vi går ud fra, at eksporten fra Europa til tredje lande vil stabilisere sig på cirka det samme niveau som i 2018. Altså inden afrikansk svinepest udbredte sig i Asien.

Aftagende Corona-effekter i Europa Af Markus Fiebelkorn

De nuværende grisepriser er uden tvivl langt fra et tilfredsstillende niveau. Ifølge Interpig-rapporten er de gennemsnitlige produktionsomkostninger i Danmark og Spanien de laveste i hele Europa.

Selvom de fleste danske svineproducenter – specielt med hensyn til de høje foderpriser – p.t. har stort underskud, betyder det, at underskuddet i griseproduktionen er endnu større i de fleste andre europæiske lande.

Konklusionen er, at grisepriserne snart skal stige. Ellers vil griseproduktionen i hele Europa kollapse.

Derfor forventer vi, at vi igen vil se gennemsnitlige priser i 2022. Årsagerne til de store prisudsving i de seneste år var først og fremmest eksterne faktorer, dvs. afrikansk svinepest i Kina, udbredelsen af coronapandemien på verdensplan og afrikansk svinepest i Tyskland og Polen. Som situationen p.t. ser ud, regner vi med, at effekten af disse eksterne faktorer efterhånden vil aftage, og at vi således vil se et mere normalt år på grisemarkedet igen.

Stabil afsætning til tredje lande Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, prognosticerer, at Kinas svineproduktion igen vil falde lidt i 2022, og at Kina derfor igen vil øge importen af grisekød. Ifølge USDA er det drastiske prisfald i Kina i de seneste måneder en konsekvens af nye udbrud af afrikansk svinepest i Kinas vigtigste produktionsområder. Det er imidlertid lidt tankevækkende, at vi endnu ikke har set en stigende efterspørgsel fra Kina i oktober og november 2021. Typisk stiger den kinesiske efterspørgsel frem til den kinesiske nytårsfest i februar måned.

Ikke desto mindre regner vi med, at en større efterspørgsel fra Asien vil komme til at aflaste det europæiske marked i første halvår af 2022.

Imidlertid er det meget usandsynligt, at efterspørgslen fra tredje lande bliver så stor som i 26

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Også i Europa forventer vi en normalisering på kødmarkedet. Selvom den nyeste udvikling af Corona-situationen vækker nogle bekymringer, er det p.t. usandsynligt, at vi igen vil se de samme restriktioner som i de seneste år. Vi regner derfor med en mere stabil efterspørgsel både fra detailhandlen men også fra restaurationsbranchen i det kommende år.

For tiden er det europæiske kødmarked imidlertid overforsynet, og frysehusene er fyldte. Det dæmper forventningerne, men vi kan allerede konstatere et aftagende prispres på det tyske marked. De nyeste svinetællinger tyder på, at griseproduktionen vil falde markant i Tyskland i det kommende år, og at griseproduktionen ikke længere vokser så kraftigt i Spanien. Samlet set vil den europæiske griseproduktion sandsynligvis falde lidt i det kommende år, og det vil hjælpe det europæiske marked, så det normaliserer sig i løbet af 2022. Udviklingen af Coronapandemien er imidlertid en joker.

Normalisering på både smågrise- og slagtesvinemarked Alt i alt forventer vi derfor, at også smågrise- og slagtesvinemarkedet vil normaliseres næste år. Efter de første forsigtige prisstigninger på smågrisemarkedet i november måned, regner vi med, at opsvinget vil fortsætte i de kommende måneder. Dette er den typiske sæsonmæssige udvikling på smågrisemarkedet (se figur 1). Imidlertid er prisstigningerne typisk moderate i december/januar, mens smågrisepriserne plejer at stiger kraftigere i februar. Med hensyn til gennemsnitsprisen i det første kvartal 2022 er det afgørende spørgsmål, hvornår smågrisenoteringerne stiger for alvor, og dette er afhængig af, hvornår der kommer tydelige impulser fra slagtesvinemarkedet.

På slagtesvinemarkedet stiger noteringerne typisk i løbet af februar måned (se figur 2). December er normalt præget af julehandel og derefter af manglende slagtedage i forbindelse med jul og nytår. Januar måned plejer at være

en måned uden større impulser og med stabile slagtesvinenoteringer, mens der typisk kommer markante sæsonmæssige prisstigninger i løbet af februar/marts.

Corona og afrikansk svinepest er jokere Selvom vi allerede kan konstatere nogle stabiliserende tendenser, må man ikke overse, at markedet fortsat er præget af stor usikkerhed. Specielt de statistiske oplysninger fra Kina svinger meget og er ofte ikke særlig pålidelige.

Udviklingen i Coronasituationen har selvfølgelig stor betydning for kødmarkedet og dermed også for smågrise- og slagtesvinemarkedet.

Udbredelsen af afrikansk svinepest kan føre til nye udfordringer, - specielt med hensyn til smågriseeksporten både til Tyskland og Polen.

Desuden forventer vi store omvæltninger i Tyskland og en tydelig nedgang i den tyske griseproduktion i 2022. Tyske markedseksperter forventer, at den tyske smågriseproduktion vil falde kraftigere end slagtesvineproduktionen. Dvs. at der fortsat er potentiale for danske smågrise på det tyske marked.

På den anden side kræver flere og flere tyske supermarkedskæder 5xD for grisekød. Dvs. kød fra grise, som er født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. Hvor hurtig priserne kan stige, når der mangler grise syd fra grænsen, har vi set i foråret 2021.

Status: 06. december 2021

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

27

Landsforeningens seneste prognose 2022 LaDS’ prognose år 2021

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 316

kr. 450

kr. 253

kr. 162

kr. 295,25

Nord-West (25 kg i euro)

€ 35,85

€ 50,69

€ 29,54

€ 20,00

€ 34,02

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 304

kr. 415

kr. 257

kr. 186

kr. 290,70

Nord-West (8 kg i euro)

€ 23,39

€ 33,25

€ 19,18

€ 12,90

€ 22,18

€ 1,31

€ 1,49

€ 1,33

€ 1,20

€ 1,33

1. kv. 2021

2. kv. 2021

3. kv. 2021

4. kv. 2021

GNS 2021

kr. 400

kr. 463

kr. 384

kr. 309

kr. 389

Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling)

kr. 9,77

kr. 11,19

kr. 9,45

kr. 8,50

kr. 9,73

Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

kr. 11,07

kr. 12,49

kr. 10,75

kr. 9,80

kr. 11,03

1. kv. 2022

2. kv. 2022

3. kv. 2022

4. kv. 2022

GNS 2022

kr. 320

kr. 400

kr. 340

kr. 350

kr. 352,50

€ 35,00

€ 48,00

€ 39,00

€ 40,00

€ 40,50

kr. 298

kr. 395

kr. 328

kr. 335

€ 338,98

€ 22,80

€ 31,50

€ 25,40

€ 26,10

€ 26,45

€ 1,30

€ 1,50

€ 1,45

€ 1,30

€ 1,39

1. kv. 2022

2. kv. 2022

3. kv. 2022

4. kv. 2022

GNS 2022

kr. 332

kr. 393

kr. 436

kr. 436

kr. 399

Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling)

kr. 9,00

kr. 10,25

kr. 11,00

kr. 11,00

kr. 10,31

Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

kr. 10,30

kr. 11,55

kr. 12,30

kr. 12,30

kr. 11,61

Puljenotering*

Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering

SEGES’ prognose år 2021 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.:

LaDS’ prognose år 2022 Puljenotering* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering

SEGES’ prognose år 2022 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.:

blå = faktiske priser * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ Status: 06. december 2021 Status SEGES: 24. november 2021 28

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Sæsonudsving smågrisemarked: SPF-puljenotering (PRRS-negativ) kr 600 kr 550 kr 500 kr 450 kr 400 kr 350 kr 300 kr 250 kr 200

?

kr 150 kr 100

1

3

5

7

9

11

13

15

17

2021

19

21

2019

23

25

2018

27

29

31

2017

33

35

37

2016

39

41

43

45

47

49

51

2015

Figur 1. Sæsonudsving for smågrisemarkedet 2015-2021 (SPF-puljenotering for PRRS-negativ).

Sæsonudsving slagtesvinemarked: Dansk slagtesvinenotering kr 14,00 kr 13,00 kr 12,00 kr 11,00 kr 10,00 kr 9,00 kr 8,00 kr 7,00

1

3

5

7

9

11

2021

13

15

17

2019

19

21

23

2018

25

27

29

2017

31

33

2016

35

37

39

41

43

45

47

49

51

2015

Figur 2. Sæsonudsving for slagtesvinemarkedet 2015-2021 (dansk slagtesvinenotering).

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

29

EPP satte spot på smittebeskyttelse Det var en udbytterig tur, hvor smittebeskyttelse og fagligt og socialt samvær var i højsædet, da den danske afdeling af European Pig Produceres (EPP) i efteråret arrangerede en gratis tur for svineproducenter til grænselandet.

Den aktuelle tur gik blandt andet til DTL’s vaskehal og vildsvinehegnet. Det gav svineproducenterne et grundigt indblik i, hvordan vores smittebeskyttelse omkring den dansk-tyske grænse fungerer.

Ikke mindst fik deltagerne den

Vildsvinehegn

grufulde førstehåndsfortælling om, hvordan det er at få afrikansk svinepest inden for stalddøren, og hvad man gør, når det sker.

Hvis du ikke allerede kender EPP, er foreningen - som navnet antyder - en forening for svineproducenter i Europa.

Det er en ikke-politisk forening med et formål om at samles om faglige og sociale arrangementer på tværs af landegrænser. ●

Tag til EPP-kongres

Den årlige kongres afholdes i år den 18.-20 maj i Holland.

Kongressen har været udskudt siden 2020 pga. corona.

Derfor kan du læse mere om arrangementet i Svineproducenten nr. 2-2020.

Merlin Johannes Hans, der er skovfoged i naturstyrelsen, fortalte ved en færist, hvilke observationer de fra naturstyrelsens side har omkring hegnet. Blandt andet fortalte han, at det ikke kun er dyrene, som bruger overgangene. Han fortalte om drift og tilsyn med hegnet, og han fremviste fine billeder af hvilke dyr, der bruger de små passagehuller, som er jævnt fordelt i hegnet over hele strækningen. Han vurderede, at den modstand, som tidligere var mod hegnet, var aftagende. ”Men der vil jo altid være nogle fanatikere”, som han sagde. (Privatfoto) 30

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Sikkerhedsvask

len dkendelse kommer lastbi Efter fysisk kontrol og go sk. (Privatfoto) gennem en udvendig va

Efter fysisk godkendelse og efterfølgende vask bliver alle indvendige flader af lastbilen desinficeret of vaskehallens personale. Efterfølgende har transportøren mulighed for også at tilkøbe spåner. (Privatfoto)

EPP Danmark ?

– vil du vide merere ønsker du at blive Før bilerne får adgang til vaskehallen, bliver de kontrolleret fysisk for urenheder (f.eks. spåner og andet skidt) på en såkaldt forpost. De skal være rene og vaskede derfra, hvor de kommer. Samme sted kontrolleres rasler og drivbrædder for eventuelle huller og urenheder. Som det ses i skraldespanden til højre i billedet, kasseres en del ved denne kontrol. Lastbilen på billedet er kasseret tre gange og sendt tilbage til Tyskland for endnu en vask. (Privatfoto)

P ell Vil du vide mere om EP dig t ske ved at henvende medlem af EPP, kan de o, der tegnes af svinepr til den danske afdeling ducenterne fslund Hansen,  Formand Henrik Re

tlf. 4017 6184 , tlf. 2178 1541  Torben Lundsgaard tlf. 2089 0044  Henrik Mortensen, neralforsamling, Alle er velkomne til ge . januar. som er fastsat til den 31 x.

Landsforeningens Ugefa Nærmere info følger i

Fakta om EPP

Som navnet antyder, er EPP – European Pig Producers - en forening for svineproducenter i Europa. Det er en ikkepolitisk forening med et formål om at samles om faglige og sociale arrangementer på tværs af landegrænser.

Det var på dansk grund, at grundstenen til EPP blev lagt for snart 32 år siden - den 24. januar 1990 under Agromek i Herning, hvor European Pig Producers Club blev stiftet.

Det skete på initiativ af den tyske landbrugsorganisation Deutsche Landtwirtschafts-Gesellschaft, der blandt europæiske kollegaer i daglig tale betegnes DLG – ikke at forveksle med det danske foderstoffirma DLG. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

31

uun

Tlf. 86 24 40 00

landbrugsmaeglerne.dk

Hårupvej 9, 8740 Brædstrup

Planteavl – udlejning af slagtesvinestalde Damgård er en meget velbeliggende produktionsejendom med et samlet jordtilliggende på 487 ha, hvoraf 459 ha er agerjord. Ejendommen drives som en planteavlsejendom, hvor slagtesvinestaldene og en kvægstald er udlejet.

Jorden er fordelt på flere ejendomme og ligger med hovedparten inden for relativt kort afstand til bygningerne på hovedejendommen. Boniteten er varierende, med overvejende god jord – en del af jorden kan vandes. Der opnås rigtig gode udbytter.

Planteavlsejendom Sag: 11857 Areal: 487 ha Pris: 90.000.000 Energimærke E

Der er desuden forpagtet 290 ha, heraf udgør 254 ha agerjord. Således drives der over 700 ha. Slagtesvinestaldene på ejendommen har ca. 3000 stipladser og der er en produktionstilladelse på 11.534 slagtesvin. Staldene er udlejet med udløb 15. oktober 2023.

Ejendommen udbydes uden løsøre. Der er en passende maskinpark på ejendommen, som evt. kan købes.

Det er en ejendom, der kan henvende sig til investorer, idet bygningerne har gode lejeindtægter og jorden også forventes at kunne give en rigtig god lejeindtægt.

Telefon: 86 24 40 00

ndergaard & Bruun 32

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

/

post@landbrugsmaeglerne.dk

/

Tlf. 86 24 40 00

landbrugsmaeglerne.dk

landb

www.agrovision.com/dk Nyt: AgroVision Pigs Analytics

AgroVision Management, apps, analyser & benchmarking AgroVision, der i Danmark tidligere var kendt som AgroSoft, leverer specialiseret software til den internationale landbrugssektor. Udover vores kontorer i Danmark, Holland og Belgien, har vi kollegaer i 10 lande, således vi i dag er over 175 medarbejdere som udvikler og leverer vores produkter til hele verden.

Nyt: AgroVision Pigs Analytics Produktionsmonitor er værktøjet hvis der skal analyseres på ugens produktion, mens LøbeGruppeMonitor følger resultaterne for en løbegruppe. Har du flere bedrifter, eller er du rådgiver for flere bedrifter? Så er vores MultiSite Monitor Sows (MSM Sows) det ideelle værktøj til at sammenligne eller gruppere flere gårde og se, hvordan den ene gård klarer sig i forhold til den anden.

Kom og mød os og få mere at vide om vores software til griseproducenter, f.eks. managementprogrammet PigVision, vores mobilapps til søer og grise i vækst, samt vores nye rapporteringsog benchmarkingværktøj: Pigs Analytics.

www.agrovision.com/dk

Mød os på NutriFair Den 17. og 18. maj er AgroVision til stede på NutriFair i Messe C, Frederica.

Vi ser frem til at møde dig personligt på vores stand A-1218.

Kom og hent dit kaff ekrus på vores stand. Her informerer vi dig gerne om vores seneste produktnyheder.

Stand A-1218

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

33

APV er en fordel for dig og din virksomhed Hellere gulerod end pisk Af Anne Marie Hagelskjær Smit, HR- og Arbejdsmiljøchef, arbejdsgiverforeningen GLS-A

Det er et lovkrav at udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Men det gør det ikke til en dårlig ting. Tvært imod.

Det er nemlig en fordel for dig og din virksomhed.

Truslen om påbud og bødestraf til virksomheder, som ikke har udarbejdet en APV kan naturligvis bruges som begrundelse for at have tingene i orden.

Men hvis det er virksomhedens eneste motivation, så er risikoen for, at APV’en kommer til at samle støv på en hylde i høj grad til stede.

Spørgsmålet man med rette kan stille er derfor, hvordan du kan arbejde med APV i din virksomhed, så det giver værdi og der faktisk kommer noget godt ud af det? ●

Mange gevinster Der er nemlig mange og veldokumenterede gevinster ved et godt arbejdsmiljø, som er det, som APV’en skal sikre. Og helt overordnet bidrager et godt arbejdsmiljø til medarbejdertrivsel, høj produktivitet og kvalitet og dermed bedre økonomiske resultater.

Hvilken virksomhedsejer vil ikke gerne arbejde for bedre resultater?

Et andet og særdeles vigtigt og aktuelt område at have fokus på, er udfordringer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Tiltrækker og fastholder god arbejdskraft Vi befinder os i en tid, hvor manglen på arbejdskraft har nået nye højder, og hvor vi kan forvente, at det kun bliver

Kort om APV Formålet med en APV er at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det kan være godt at huske på, hvis du tænker over, hvilken værdi APV’en kan få for virksomheden.

APV’en skal – kort fortalt - afdække, om der er problemer med virksomhedens arbejdsmiljø.

APV’en er en systematisk gennemgang af det fysiske, det kemiske og det psykiske arbejdsmiljø.

APV’en skal indeholde en vurdering af om medarbejdernes sygefravær har sammenhæng med arbejdsmiljøet.

Endelig skal den indeholde en plan for løsning af de problemer, der er fundet i forbindelse med gennemgangen. ●

34

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

værre – for alle brancher. Et godt arbejdsmiljø kan være med til at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere.

Hvilken virksomhedsejer vil ikke gerne have de bedste medarbejdere?

APV’en er et redskab i værktøjskassen til at opnå disse gevinster.

Du bestemmer selv hvordan Som virksomhedsejer skal du udnytte, at der er metodefrihed, når I arbejder med jeres APV. Det vil sige, at du bestemmer selv, hvordan det skal foregå.

Det eneste krav der er, er at medarbejderne skal inddrages, og APV’en skal gennemføres mindst hvert tredje år.

Men hvordan I gennemfører den – og hvilke skemaer eller systemer I bruger – det må I selv bestemme. Det vigtige er, at de valgte systemer egner sig til, at hele arbejdsmiljøet på virksomheden vurderes, og at den valgte metode egner sig godt til virksomhedens øvrige måde at arbejde på.

På mange landbrug afholdes der for eksempel ”tavlemøder” med inspiration fra lean ledelse, og det vil være oplagt at lægge et ”arbejdsmiljøpunkt” på møderne i forhold til den løbende opfølgning eller kortlægning af forskellige arbejdsmiljøproblemer.

Krav til APV’en Til gengæld er det obligatorisk at have følgende elementer med i jeres APV: • Identifikation og kortlægning: Systematisk gennemgang af alle arbejdsmiljøforhold, for eksempel arbejdsopgaver, medarbejdertrivsel, maskiner, bygninger mv. og vurdering af, om der er der nogle arbejdsmiljøproblemer?

APV er et lovkrav

FAKTA

 Arbejdspladsvurdering – eller APV, som vi normalt forkorter det til, har været et lovkrav for alle virksomheder med ansatte i rigtig mange år. Tilbage i 1999 blev det også et krav, at APV’en skulle være skriftlig og tilgængelig for virksomhedens ledelse og ansatte og for Arbejdstilsynet, hvis myndigheden skulle komme på kontrolbesøg. En skriftlig APV gør det selvfølgelig nemmere for Arbejdstilsynet at kontrollere, om virksomhedens APV lever op til lovens krav.

• Beskrivelse og vurdering: Hvad er årsagerne til problemerne og hvordan kan problemerne løses?

• Inddragelse af sygefravær: Kan sygefraværet eller dele heraf henføres til virksomhedens arbejdsmiljø?

• Kemisk risikovurdering: Hvis I bruger faremærkede stoffer og materialer: Er der sikkerhedsdatablade fra leverandører af kemiske stoffer og materialer og er medarbejderne instrueret i anvendelse og risici?

• Prioritering af løsninger og udarbejdelse af handlingsplan: Hvilke problemer skal løses først og hvordan, hvornår og af hvem?

• Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan: Har løsningen afhjulpet problemet, eller skal der forsøges med noget andet?

Krav tjekkes Arbejdstilsynet skal ikke kontrollere, hvad I har skrevet i APV’en, men de kontrollerer, om I har de ovenstående elementer med. Med andre ord bliver I ikke stillet til regnskab for, om jeres vurdering er rigtig eller forkert i forhold til selve APV’en. Men I kan naturligvis altid blive stillet til regnskab for, om jeres faktiske arbejdsmiljøforhold er i orden.

Hele jeres APV skal gennemgås mindst hvert tredje år. Husk at datere APV’en og underskrive den – både medarbejderside og arbejdsgiverside. Det er jeres dokumentation overfor Arbejdstilsynet, når de kontrollerer, om I har overholdt 3-års kravet.

Få gratis hjælp Der er meget hjælp at hente, hvis I har brug for specifik vejledning og materiale.

Blandt andet er NetAPV et gratis hjælpeværktøj med tjeklister og skemaer med handleplaner udviklet til blandt andet landbrugsbedrifter med produktion af svin.

Tjeklisterne findes også på engelsk.

Det kan alt sammen findes på www.baujordtilbord.dk, hvor der også findes rigtig meget andet relevant vejledning om arbejdsmiljø til landbrug. Endelig kan I - som noget helt nyt - tilmelde jer via hjemmesiden til at få gratis besøg og hjælp til jeres arbejdsmiljøarbejde af arbejdsmiljøkonsulenter fra landbruget.

Tilbuddet gælder kun i 2022, og de virksomheder, der tilmelder sig først, har de bedste chancer for at få et besøg.

Så vent ikke for længe, hvis I er interesserede. ●

(Arkivfoto) SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

35

Siden starten af 90’erne har Porc-Ex været trendsætter i udviklingen af smågriseeksporten

Kontrakter på smågrise Porc-Ex har solide købere til gode partier af smågrise til eksport på kontrakt basis, samt opkøb på det frie marked til dagspriser.

Kontrakterne bygger på en nyudviklet afregningsmodel som sikrer at kontrakterne fungerer i såvel de gode som dårlige konjunkturer samtidig med at du samlet set er sikret en høj afregning.

Forhør nærmere om prismodellen.

Henv. H. C. Hansen, 7020 8284

Porc-Ex A/S - Esbjergvej 20 - 6000 Kolding - tlf. +45 70 20 82 84 - porc-ex@porc-ex.dk

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk

36

Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

12/03/2018 14.51

Your business. Our DNA.

Vil del du tag i su cces e Så r en? ing t i 38 4 l os p å 1 01 41

Vores løbende avlsfremgang sikrer høj effektivitet i din produktion Over hele verden vælger ambitiøse svineproducenter DanBred på grund af den avlsfremgang, der år efter år sikrer, at dine slagtegrise genererer optimale, konkurrencedygtige resultater.

Vores fokuserede avlsarbejde har bl.a. bidraget til, at slagtegrise i dag er mere effektive end nogensinde…

Vi har trynen i sporet for at følge med udviklingen og bliver ved med at optimere på alle de områder, der har en betydning for din forretning. I en omskiftelig verden er vores evne til at forstå og imødekomme forandringer alfa og omega for den stærke vækst, vi forudser for DanBred i fremtiden.

“

Vid

ste d

u?

I dag bruger en DanBred DLY-slagtegris 27 FEsv mindre foder end for 10 år siden*.

Og den når den samme tilvækst fra 30 kg til slagt 14 dage hurtigere end for 10 år siden**

*Den gennemsnitlige årlige avlsfremgang for hele perioden er 15 g/d for daglig tilvækst og -0,0335 FEsv/kg tilvækst for foderudnyttelse. Denne er udregnet på baggrund af de estimerede avlsfremgange, der er opgjort i 2010 og 2020. **Slagtevægten er 110 kg for hele perioden 2010-2021.

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

37

Læserbrev:

Mangelfuld klimapolitik

Uvidende politikere og søvnigt embedsværk

Af Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS, Helgenæs

Information bragte den 22. oktober på side 6 en helsides artikel af fire forfattere om metantab fra danske biogasanlæg. Baggrunden er en nylig rapport fra Energistyrelsen med gennemgang af de forskellige anlæg og lækagetyper.

Problemstillingen har været erkendt i flere år og det er helt berettiget, at der er betydeligt fokus på det.

Men det egentlige svigt ligger et helt andet sted og langt væk fra de etablerede biogasanlæg.

På side 49 i den omtalte rapport står: ”Potentialet for metanproduktion/udslip fra lagring af gylle, som ikke har passeret biogasanlæg, er større end biogasproduktionen på biogasanlæggene.”

Den påstand tager jeg for gode varer.

Perspektivforskydning Et stort flertal af Folketingets partier har indgået en: ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.”

Det er her den egentlige skandale ligger. Det er jo perspektivforskydning af format at gøre meget ud af metanlækager fra biogasanlæg og samtidig undlade at gøre noget ved det langt, langt større metanudslip, der finder sted fra landbrugenes gylleopbevaring. Det eneste den indgåede aftale har at sige om dette problem er: Hyppigere udslusning af gylle fra stalde.

Det er næsten grinagtigt, for - medmindre den hyppigere udslusede gylle tilføres et biogasanlæg, hvor det giver lidt større metanproduktion - så er hyppigheden af gylleudslusning i forhold til den globale klimabelastning ligegyldig.

For det metanudslip, der spares i staldene, sker så blot i stedet for fra gylleopbevaringen.

Det hele vidner om en aftale for landbruget, der er indgået af uvidende eller uengagerede politikere, kombineret med et søvnigt eller følgagtigt embedsværk.

Den mangelfulde aftale sættes i relief af, at Danmark på det nylige COP-26-møde har indgået en aftale om en særlig indsats for at reducere udslippet af metan.

Gylleopbevaringen har i hovedsagen to modeller. Enten i åbne tanke uden overdækning, men med et lovbefalet flydelag til at formindske ammoniakfordampning; - dvs. uden at gøre noget ved metanudslippet. Eller fra gylletanke med teltoverdækning med samme formål, som heller ikke begrænser metanudslip. Det er fra disse to opbevaringsformer, hovedparten af det meget klimabelastende metan stammer. Og det er der slet ikke taget hånd om i aftalen!

Mangel: Gastæt gylleopbevaring Ved åbne gylletanke er det umuligt at indsamle metan.

Derfor burde det have været et krav i aftalen, at åbne gylletanke - med en passende overgangstid, selvfølgelig pålægges at etablere en teltoverdækning. For med teltoverdækning er der en mulighed for at indsamle en stor del af gassen og destruere den klimamæssigt. Og det burde jo også have været et led i aftalen!

Bedst ville det være at pålægge landbruget - for eksempel i det mindste ved udvidelse af dyreholdet eller ved nyetablering af gylleopbevaringskapacitet - at etablere gyllelaguner, der kort fortalt er gastætte, nedgravede poser til opbevaring af gyllen. For her er der mulighed for fuldstændig indsamling af metanproduktionen, for en ganske beskeden investering.

Perspektiver Det firma, jeg er leder af, Deponigas ApS, har et selvfinansieret projekt på en større grisefarm, hvor gyllen opbevares i en 7.000 kubikmeter gyllelagune og en 3.000 kubikmeter gylletank med teltoverdækning.

Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

38

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Det er et udviklings- og demonstrationsprojekt, som endnu ikke har været i drift et helt år, så vi kender ikke virkningen af variationer i temperaturen over året, men her i slutningen af oktober indvinder og uskadeliggør vi metanen fra gylleopbevaringen i et omfang af cirka tre ton CO2ækvivalenter i døgnet, hvilket giver forventning om uskadeliggørelse af cirka 1.000 ton CO2-ækvivalenter om året.

På grund af særlige forhold på gården – varmeproduktion med varmepumper til gyllekøling - bruger vi ikke metanen i energiforsyningen, men afbrænder den i en fakkel. Det har samme klimamæssige virkning som benyttelse af gassen til varmeproduktion. ●

Læs mere her Information den 22. oktober 2021: ”Flere biogasanlæg har usikker klimagevinst: Eksperter efterlyser langt mere kontrol” Rapport fra Energistyrelsen: ”Målrettet indsats for at mindske metantab fra danske biogasanlæg”

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

39

Spørgsmål om Danish vask og desinfektion Spørgsmålene bliver besvaret af Asger Kjær Nielsen, der er kvalitetschef i Danish-ordningen.

Er der svineproducenter, der står udenfor Danish, og i givet fald hvor mange?

Det varierer meget med antallet af Danishcertificerede CHR-numre, da der hele tiden oprettes og lukkes CHR-numre.

Vores vurdering er, at stort set alle fuldtidsproducenter er certificerede.

Der er en del CHR-numre, der har et meget lille antal grise, eksempelvis børnehaver, hobbygrise, mm.

Disse kan ikke leve op til kravene i Danish Produktstandard, og kan dermed ikke Danish-certificeres. ●

Asger Kjær Nielsen er kva

ordningen

litetschef i Danish-

Er det en reel mulighed, at en grisetransportbil kører fra et andet europæisk land eller fra et tredjeland og ind i Danmark, uden at den bliver vasket ved grænsen?

I Danish laver vi 100-procents-kontrol af alle registrerede flytninger af grise. Vi kontrollerer blandt andet, om der eksempelvis bliver flyttet grise fra en ikke Danishcertificeret besætning til en Danish-certificeret besætning, hvilket ikke må finde sted. Vi kontrollerer også, om der er tilknyttet et gyldigt vaskecertifikat fra en Danish-godkendt rengørings- og desinfektionsplads til en bil, der flytter grise ud af landet – og om denne har overholdt en eventuel karantæne. Det er noget vi løbende og helt automatisk kontrollerer.

Til dato har vi endnu ikke kunnet finde tilfælde, hvor der ved en indberetning til svineflyttedatabasen, ikke har været et gyldigt vaskecertifikat. Der er dog tilfælde, hvor karantænetiden ikke har været overholdt.

Der har også været ét tilfælde, hvor en dyretransport havde været i udlandet, uden at køre med grise, og hvor man så troede, at det ikke var nødvendigt at vaske og desinficere ved ankomst til Danmark. Men det er det altid, når man kører ind i Danmark fra udlandet. I sådan et tilfælde træder vores sanktionssystem i kraft. ● 40

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

TN70

Genetik i verdensklasse

Lav pattegrisedødelighed

Avlet til løsdrift

Lav forekomst af navlebrok Høj mælkeydelse

Robuste søer

Maria Frandsen, telefon +45 30 29 43 81 maria.frandsen@topigsnorsvin.com

topigsnorsvin.dk

Karl Johan Møller Klit, telefon +45 30 29 49 61 karl.johan.klit@topigsnorsvin.com

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

41

&SKET

SET

Kuldstørrelsen skal ind i avlen I dagens Danmark debatteres det livligt, om avl for kuldstørrelse har taget overhånd i det danske avlssystem Danbred. Meningerne er delte.

Til gengæld var antal grise pr. årsso åbenbart ikke en del af avlsmålet i 1983, hvor Steen Pedersen, Landsudvalget for Svin, advokerede for at frugtbarhed burde indgå i indeksberegningerne for avlsdyrene.

- Den allervigtigste økonomiske faktor i svineproduktion er antallet af grise pr. årsso. Hvis denne faktor indgik i indeksberegningerne på avlsdyr, ville en enkelt gris mere pr. årsso betyde ikke mindre end 27 indekspoint svarende til et plus på 27 kroner pr. slagtesvin, citeres han for i pressen i 1983.

Steen Pedersen oplyste, at tilvækst, foderforbrug, kødprocent og KK-tallet (et udtryk for kødets vandbindingsemne, farve og holdbarhed, red.) indgik i det daværende avlsindeks i forhold deres økonomiske betydning for produktion og afsætning.

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

1983:

- Men hvad hjælper det, hvis søerne ikke kan opføde et ordentlig kuld grise, og ornerne ikke er i stand til at bedække på grund af dårlig styrke, påpegede Steen Pedersen, som også var fortaler for at få holdbarhed, styrke og immunitet ind i avlsindekset. ●

1989: Samme modstand som i dag - Det er som at blive sparket ned bagfra – hver dag.

Sådan er landsforeningsmedlem Peter Kjær Knudsen citeret for i pressen i 1989. På det tidspunkt var den dengang 28-årige ”superlandmand”, som avisen betegner ham som, bestyrelsesmedlem i landsforeningen.

- Som landmænd er vi interesserede i, at vores dyr har det godt. Vi er afhængige af naturen. Derfor ødelægger vi den naturligvis ikke, siger Peter Kjær Knudsen blandt andet 42

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Svineproducenter ønsker sanering ved tvang I 1983 talte man om nødvendigheden af at bruge tvang for at få Aujeszky udryddet i Danmark.

Omkring nødvendigheden af få udryddet en økonomisk belastende svinesygdom, kan der drages paralleller til nuværende, nationale ambitioner om reduktion af forekomsten af PRRS i Danmark.

I 1983 ønskede Jørn Seidenfaden, bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter, at Christiansborg ville gribe ind med både tvang og økonomisk kompensation.

Dengang var det England, som ifølge Jørn Seidenfaden, sad med fingeren på aftrækkeren til at skyde den danske svineeksport i sænk i samme øjeblik, hvis det lykkedes England at erklære sig fri for Aujeszky.

- Bekæmpelsen af Aujeszky-sygen kan kun blive 100 procent effektiv, hvis landmanden er sikker på at få 100 procent erstatning for driftstab som i tilfælde af

mund- og klovsyge – ved sanering af besætningen, påpegede Jørn Seidenfaden.

- Det kræver tvungen blodprøve af alle besætninger.

Ellers får vi ikke alle landmænd med, sagde svineproducenten, som derfor satte sin lid til, at denne erstatning ville komme som en del af et kommende lovforslag fra daværende landbrugsminister Niels Anker Kofoed.

Det klare svar fra landbrugsministeren var imidlertid, at landbruget skulle glemme alt om erstatning og i stedet gå i gang med at samarbejde.

Igennem en kampagne, der begyndte i 1980, betalt af svineproducenterne og understøttet af offentlige bekendtgørelser, blev Aujeszky sygdom totalt udryddet i Danmark i 1986.

Dog forekom reinfektion, specielt i det sønderjyske område indtil 1991, som følge af ”indflyvning” af virus fra tyske svinebesætninger. ●

i artiklen, hvor han fortsætter med synspunkter, der – på nær det økonomiske aspekt – desværre er ligeså aktuelle i dag som i 1989, hvor artiklen blev bragt.

Han siger blandt andet: - I dag er det ikke den økonomiske situation, der bekymrer i landbruget. Det gør derimod de konstante angreb.

Naboen, der peger fingre og kalder os dyremishandlere eller miljøsvin. De politiske holdninger, som gør det yderst kompliceret at drive et rentabelt landbrug.

- Hvis det er holdninger, der varer ved, bliver det frem-

over meget vanskeligt at rekruttere unge til erhvervet. Så vil erhvervet simpelthen dø. Og med det, hele det danske samfund.

- Den dag det går op for de såkaldt ”grønne”, hvilken betydning landbrugseksporten har for hele samfundet, er det måske for sent, påpeger gårdejer Peter Kjær Knudsen blandt andet i artiklen. ●

1983:

SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022

43

T

IG GL

HED , UDV I

2022

G , UDBYT

E

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

IN KL

FA

for husdyrproducenter Til maj åbner NutriFair igen dørene til faglighed, viden, netværk og handel. For tiende gang står branchens stærkeste virksomheder klar til at møde kunderne. Vil du også møde de beslutningsdygtige landmænd ansigt til ansigt? Så book allerede nu din stand og få del i successen.

Læs mere på nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

17.-18. MAJ 2022