NADA - en alternativ behandling Af lærer Henriette S. Østergaard
”Så du siger, at du ingenting gør? ”Ja, jeg giver NADA. Og jeg siger faktisk heller intet. Det kan ikke blive nemmere!” Når jeg bliver spurgt ind til NADA, så er det første jeg hører, at det har jeg aldrig hørt om! Hvor bruges det? Hvordan virker det? Er det woodoo? Nej, det er skam ikke woodoo. NADA-metoden er et standardiseret recoveryprogram, der består af øreakupunkturpunkter som komplimentærstrategi sammen med fx psykoterapi, coaching elle anden form for samtaleterapi. Det går i sin enkelteste forstand ud på, at der sættes 5 nåle i hvert øre, de samme 5 punkter hver gang. Der italesættes intet; klienten, eller i dette tilfælde eleven, behøver ikke fortælle om de udfordringer, der præger hverdagen, men blot at sætte sig i stolen og få nålene sat i. Herefter sidder eller
46
ligger man med dem i 45 min. i rolige omgivelser. Det er egentlig tiltænkt som gruppebehandling, men kan også gives individuelt. Hvorfor det alternative? Jeg har som person altid været mere til det alternative indenfor medicin. Der er så meget kroppen selv kan regulere, hvis den får tid, ro og lov. Nogle gange skal den lige skubbes i gang med en anden form for hjælp end blot en pille, der dulmer smerterne. Og nej, det er ikke alt, vi kan se eller bevise, men du kan sammenligne det med en telefonledning. Man kan ikke fysisk se signalet i en telefonledning, og nogle gange opstår der dårlig forbindelse. Fx kan der være dårlig forbindelse mellem hjerne og muskulatur, og hvis ikke hjernen er opmærksom på, at her skal der sættes ind, så sker der ingenting. Derfor kan det være nødvendigt, en gang imellem med akupunktur eller NADA at gøre hjernen opmærksom på, at her er et område som trænger til heling. Når man bruger alternative behandlingsformer, går vi ind og rammer de rigtige punkter, og så får du en virkning, du som menneske selv kan mærke, og derfor et skridt i den rigtige retning. Tilmed skal man huske på, at med NADA eller akupunktur er der ingen bivirkninger, som der kan være med almen vestlig medicin.
Alberte, 10.kl.: Når jeg får NADA, så kan jeg bedre slappe af. Og det er dejligt, at det kan hjælpe mig på den måde. Hvilken proces går i gang? Når en nål sættes i øret, så aktiveres akupunkturpunktet. Alle punkter ligger ved et hul i muskelvævet, hvor nerver og blodkar passerer igennem og danner selve punktet. Dette resulterer i en impuls som via rygmarven og strukturer i hjernestammen og midthjernen når hjernebarken i modsatte hjernehalvdel, som reflektorisk står i forbindelse med akupunkturpunktet. Nu sender hjernen så impulser tilbage gennem nervesystemet til den responderende kropsdel. I forhold til ovenstående, så er det vigtigt at have in mente, at NADA har sit udspring af TCM, Traditionel Kinesisk Medicin. TCM er baseret på en holistisk opfattelse af organismen samt dens samspil med omgivelserne. De helt centrale begreber er Yin og Yang, der er to modpoler, og som bruges til at forstå alle livets aspekter. Yin og Amalie, 9.kl.: Det er ikke fordi, at jeg har været usikker på mig selv i timerne, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere modig. Jeg sover også meget bedre nu. Mit tankemylder forsvinder lige så stille.