Hilda Hagsten – tillykke med de 90 år

Skolemor Hilda Hagsten 90 år

Af Familien til Hilda Hagsten og Staby Efterskole

Hilda Hagsten fyldte i sommers 90 år. Et kæmpestort tillykke med dagen herfra Staby Efterskole!

I forbindelse med udgivelsen af jubilæumsskriftet i 1998 blev Hilda Hagsten bedt om at fortælle lidt om hvordan det var at være skolemor i 1959-1978. Her er et lille uddrag.

Det har givet mig anledning til at reflektere over betydningen af det at være ”skolemor”, samtidig har det genkaldt mange gode minder fra en spændende og aktiv periode i mit liv.

Det var med stor spænding – også lidt ængstelse, at jeg 1. november 1959 overtog stillingen.

Det var en lykke for mig, at jeg i tre somre forinden havde været husholdningslærer på skolen, hvorved jeg kendte hverdagene og forholdene på Staby Efterskole.

Derfra og så til at have det overordnede ansvar for at passe midlertidigt syge elever, for køkkenet, for rengøringen og planlægningen af samtlige arrangementer oplevede jeg som et stort spring.

Indkøb og planlægning af arbejdet i husholdningen var som nævnt en del af mit arbejde. I dette arbejde var min uddannelse som husholdningslærer en stor hjælp for mig. Gennem årene havde vi dygtige kokkepiger (det kaldtes de dengang), ligesom vi havde dygtige piger til at hjælpe i køkkenet og ved rengøringen (det var ”håndplukkede” tidligere elever). Sammen med kokkepigen lavede jeg madplan for fjorten dage ad gangen.

I årene op til 1967 havde Staby Efterskole 5 måneders sommerskole med piger og 5 måneders vinterskole med drenge. April og oktober måneder var ”frie” til at gøre hovedrent under skolemors ansvar – også i harmoni med de forskellige håndværkere, som skulle til, før rengøringen. Pigerne skulle også tilgodeses med en lille ferie.

Eleverne deltog ikke i rengøringen de første år, jeg var skolemor, hvilket måske lyder lidt abnormt i dag.

Ved indførelsen af fællesskole i 1967 blev der tid til at inddrage eleverne i praktiske gøremål: vaske borde af efter måltiderne, feje gulvene i skolestuerne og rengøringen af egne værelser. Undtaget var dog vaske – og badeforholdene, der blev rengjort af ”professionelle”. Det er meget vigtigt, at de sanitære forhold holdes i orden – ikke mindst i en stor familie.

Som skolemor havde jeg ansvaret for den praktiske del af forskellige sammenkomster på skolen: åbnings-, elev-, forældre- og afslutningsmøderne. Nostalgisk vil jeg nævne de store husmoderdage på skolen, hvor der kunne være op til 1000 deltagere på skift mellem egnens efterskoler. Dis-

se mammut-møder blev arrangeret i samarbejde med husholdningsforeningens bestyrelse og konsulent.

Endnu en væsentlig opgave for mig som skolemor har været at passe blomster både ude og inde. Jeg bestræbte mig på, at der altid var friske blomster i skolens lokaler, ligesom jeg sørgede for blomsterarrangementer ved store sammenkomster på skolen. Selvom dette var et meget tidskrævende arbejde, var det en lise for mig – det føltes som et frirum.

Som skolemor søgte jeg altid at være som en mor i et ganske almindeligt hjem, hvor husmoderen gør sit til, at alt i det daglige fungerer tilfredsstillende, så at ”familien” befinder sig vel – og udefra kommende gæster føler sig velkomne.

Det var, som jeg skrev indledningsvis, en spændende og dejlig tid, som jeg med stor glæde tænker tilbage på. Det følgende er skrevet af familien om tiden efter Staby Efterskole.

Da Hilda og Kresten Hagsten lod sig pensionere som forstanderpar på Staby Efterskole i 1978, flyttede de til Vammen nær Viborg, til Hildas fødehjem, gården Kjærsminde.

På Kjærsminde drev de landbrug uden dyrehold, Kresten gik i gang med at lære om blandt andet sædeskift, traktorer og agerdrift, mens Hilda tog vare på den store have, køkkenhave og hjemmet. Det var et stort omskift, fra en husholdning på mere end 100 på S.E. til en daglig husholdning på 5 personer, hvilket dog så gav Hilda plads til bl.a. VUC undervisning og sin store passion for både pryd- og nyttehave, samt at gendyrke gamle venskaber og pleje nye naboskaber. Kontakten til Vestjylland blev hele tiden vedligeholdt.

Tiden på Kjærsminde var præget af at følge naturens årshjul, samt fortsat at skabe rammerne for hele familiens samvær og trivsel.

I 1996 besluttede Hilda og Kresten at sælge gården, Kjærsminde, og flyttede til Viborg i en bungalow nær midtbyen. Beslutningen blev truffet ud fra ønsket om at stoppe "på toppen", mens gård, marker, have, bygninger og hjemmet var veldrevet og ikke først når det blev en nødvendighed at flytte. I den sammenhæng blev Mærsk ofte citeret: Tænk fremad, forudse muligheder og risici - udvis rettidig omhu.

Ønsket var et mindre sted at vedligeholde, dog stort nok til at rumme familien. Endvidere at have mere tid til sig selv, være tættere på transport, butikker og fornødenheder så uafhængighed kunne bevares.

Huset på Ursinsvej skabte rammerne om en aktiv hverdag, haven blev plejet og passet og familien blev samlet så ofte det kunne lade sig gøre. Hil-

da gik til gymnastik, deltog i litteraturklub, tog på rejser og højskoleophold, plejdede vennekredsen samt fik nye bekendt- og venskaber.

På især Kjærsminde, men også på Ursinsvej, dyrkede Hilda sin store passion for have – herunder køkkenhave og drivhus – på Kjærsminde udvidede hun køkkenhaven hvert år. Hilda er en mester i at arrangere blomster, hun kan virkelig trylle med form og farver m.m. Faktisk er/var haven/køkkenhaven/blomsterne nok hendes frirum.

Efter Krestens død i 2006, blev Hilda boende i huset indtil 2013, hvor hun flyttede i en dejlig lejlighed ved bredden af Søndersø i Viborg. Lejligheden er en tryg base, hvorfra Hilda deltager i træning, styrketræning, Qigong, strikkeklub, musikkoncerter, foredrag, arrangementer i Grundvigs foreningen og nyder naboernes selskab og nyder at være tæt på byen. Med alderen har Hilda bibeholdt et levende interesseret og åbent sind, hvor input og samvær fra andre mennesker giver næring til den fortsatte livslyst.

Hun følger levende med i børn, børnebørn, oldebørns samt venners liv. Med 7 børn og deres familier (pt. 49 personer samt én på vej) er der nok at følge med i. Når der er familietræf eller mærkedage at fejre, deltager Hilda altid gerne, og er man heldig er der hjemmebagt kransekage med i bagagen. Hun står stadig selv for madlavning, bagning mm. i eget hjem. Familien nyder godt af Hildas evner indenfor kage- og madkunst. Hun er stadig leverandør af lækre brunkager til jul.

Med alderen følger nogle fysiske skavanker, men selvom disse mærkes og diverse hjælpemidler bliver en del af hverdagen, er Hilda fortsat særdeles aktiv og har bevaret et positivt og, for sin alder, et ungt sind.

Igennem alle årene er båndene til Staby Efterskole bevaret. Skolen (og dens Grundtvigianske grundstamme) har en stor plads i Hildas hjerte, og hun glædes når skolen trives og drives godt. Hilda nyder at være med til de årlige elevmøder. Forud for elevmødet studeres de gamle elevfotos og vi imponeres over, at hun kan huske navnene på mange af dem, der på elevmødet gerne vil hilse på Hilda. Hun kan huske navnene på søskende, brødre og evt. kærester. og sammen med familien at læse Budstikken ved juletid.

Gymnastik