Velkomsttale skoleåret 2020-2021

Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole på denne fantastiske og varme sommerdag – velkommen til elever og forældre. Vi har glædet os ualmindelig meget til endelig at møde jer alle og byde jer velkommen. Det er altid med en vis spænding og sommerfugle i maven, at man skal starte på en efterskole. Det er helt naturligt. Har selv dreng nr. to som også starter på efterskole i dag. Vi satser på, at intet nyt – forhåbentligt er godt nyt.

Vi har de sidste uger haft travlt med at klargøre til jeres ankomst. Der er trimmet både inde og ude, forberedt undervisning, lege, lavet madplaner, nye coronaplaner, holdt lærermøder, et væld af planlægningsmøder samt fejring af viceforstander Peder Tofts 40 års jubilæum på STABY. Så nu er vi virkelig klar til at komme i gang med et nyt efterskolehold – og vildt nysgerrige efter at lære jer at kende.

Det er en helt ny og anderledes start, som vi aldrig nogensinde har prøvet før. At I forældre ikke kan få lov at følge med på værelset – og at vi skal holde velkomst under åben himmel. Men mon ikke, at det nok skal gå alt sammen. Det er jo mest, så vi kan passe godt på hinanden.

Vi skal lige starte med en sang: Sang: Sommerens ø – af Piet Hein

Piet Hein tager os med ud i sommeren, der igen kommer dragende. Hans tekst spænder både tid og rum ud mellem poler, der ikke er enten eller, men både og. På den måde skaber teksten en sanseforstærkende oplevelse af sommeren - og slutter med ordene, der beskriver, hvordan man glider ud i sommeren og bare ”er”.

Da jeg var ung, gav min far mig en gave – en tegning af en kurve, som gik op og ned. Han sagde, at livet går op og ned som en sinuskurve. Det var ikke ligefrem den mest interessante gave for en ung knægt, men med tiden har den tegning i al sin enkelhed haft stor betydning for mig og mit syn på livet og dets udfordringer.

Vores evne til at agere og reagere på disse udfordringer er med til at definere vores evne til at tilpasse os en ny situation og dermed klare livets op- og nedture.

Det er efterhånden en del år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med bogen »Hvem har flyttet min ost?«, som er skrevet af Spencer Johnson. Mange af jer har sikkert hørt om eller læst bogen, og selv om nogle af pointerne er meget ligetil, så skildrer bogen på en meget enkel og letforståelig måde, hvordan vi reagerer forskelligt på forandringer.

Bogen indeholder naturligvis mange små detaljer, som er vigtige for forståelsen, men her kommer et meget kort referat af dens indhold.

Bogen handler om to mus og to menneskelige skikkelser, som hver dag løber ind i en labyrint for at lede efter ost. I bogen er osten et billede for det, vi ønsker af livet, og labyrinten er der, hvor vi kan finde det. De to mus og de to menneskelige skikkelser har forskellige strategier i deres søgen efter ost, og en dag finder de en masse ost på Ostestation O.

Alle fire kommer tilbage til stedet hver dag, men en dag er osten væk. Det kommer ikke bag på musene, da de har observeret, at mængden af ost langsomt er svundet ind, så de tager hurtigt løbeskoene på og tager ud for at lede efter ny ost. For de to menneskelige skikkelser kommer det derimod som et chok, at osten er væk, for de har ikke lagt mærke til forandringen undervejs. I stedet for at reagere på den nye situation fortsætter de med at komme tilbage til Ostestation O, for det er jo et dejligt trygt sted og måske vil der dukke ny ost op en skønne dag. I mellemtiden finder de to mus Ostestation N fyldt med alverdens dejlige oste.

De to menneskelige skikkelser bliver mere og mere deprimeret over deres situation, og efter et stykke tid beslutter den ene sig for at drage ud i labyrinten efter ny ost. Efter en del refleksion og søgen finder han, ligesom de to små mus, også Ostestation N med masser af spændende oste. Bogens budskab er således:

Forandring sker. Forvent forandring. Hold øje med forandring. Omstil dig hurtigt til forandring. Omstil dig. Nyd forandring. Vær forberedt på hurtigt at omstille dig og nyd det så igen.

Vi reagerer forskelligt på forandringer på baggrund af blandt andet vores sociale arv, vores egne ressourcer på det givne tidspunkt og det givne miljø, hvori forandringen opstår – og et af de sværeste skridt er at forlade sin komfortzone. Når vi er tvunget ud af eller selv flytter os ud af komfortzonen, opstår tvivl, frygt for det ukendte og risiko for at begå fejl, men det er en del af processen.

Derudover tror jeg, at det er vigtigt at huske, at det vante ikke altid er det bedste sted at befinde sig, selv om vi godt kan lide trygheden i det velkendte.

Med andre ord kan det trygge sted, på godt og ondt, blive en følelse, man vænner sig til.

Det er vigtigt for mig at understrege, at forandring ikke altid er vejen frem, men det er nødvendigt engang imellem, og måden, vi reagerer og agerer på, når vi bliver udsat for forandring, er altafgørende for, om vi lander på en ny Ostestation, får nye oplevelser eller forbliver det samme sted.

Det geniale i bogen er, at de fleste kan se sig selv som en af de fire ”personer” i bogen.

Nogle gange vil vi opføre os som den ene mus, der tidligt opsnuser forandring, eller måske som den anden mus der straks smutter ud og går i gang, eller det ene menneske, der fornægter og modsætter sig forandring, fordi han frygter, at det vil føre til noget værre, eller det andet menneske, der lærer at tilpasse sig i tide, når han indser at forandring fører til det bedre.

Uanset hvilke sider af os selv, vi vælger at anvende, har vi alle noget til fælles; nemlig et ønske om at finde vej i labyrinten og opnå succes i tider med forandring.

Kære elever. I er alle sammen landet på en ny ostestation i en helt ny hverdag, hvor der kommer masser af forandring. I vil langsomt vænne jer til den nye hverdag – men sørg hele tiden for at være med - at være åben, nysgerrig overfor alle de nye kammerater, udfordringer og opgaver. Og bare rolig, vi skal nok sørge for, at der er mad nok til jer….

Coronakrisen har vist os, at verden er blevet meget foranderlig – den frihed, som vi før havde, er pludselig ændret. Vi kan ikke bare gøre, som vi gerne vil, men skal hele tiden tilpasse os en ny hverdag, passe på os selv og hinanden.

Verden har ændret sig. Og dermed måske også ændret os mennesker i en positiv retning.

Alle blev bange, da corona-bølgen skyllede ind over os. Mennesker døde. Statistikkerne bugnede med antallet af ofre. Aviserne viste billeder af mundbind, plastikhandsker og håndsprit. Vi ved godt, at corona er en pandemi og dermed en verdensomspændende krise.

Har vi så lært nogle positive ting af coronakrisen?

Her er et bud på, hvad vi bl.a. har lært af corona.

At tage den med ro i naturen: Vi valfarter til naturen. Flere uger hjemme på egen matrikel gjorde, at vi desperat tog på skovtur, strandtur og motionstur allesammen. Herligt at opleve, hvordan vi hver især har fundet ro og inspiration i at vende tilbage til naturen igen.

At internettet er en livline (også

når vi arbejder hjemmefra eller går i skole): Mange af os har opdaget, hvor livsvigtigt internettet er. Faktisk er det vores livline i udkanten. Onlinemøder er det nye sort. Vi har også lært at holde kontakt og spille banko og dyrke fitness på en skærm.

At vi har brug for nærvær: Er jeg den eneste, der savner en kæmpe krammer? Vi har lært, at nærhed er essentielt for os mennesker. Menneskeligt nærvær betyder alt for os, og vi skal værne om nærværet i hverdagen.

At mindre trafik giver mindre for-

urening: Gaderne har været tomme. Himlen har været stille. Ingen biler eller fly. Kun en bus i ny og næ på landevejen. På satellitkort kan man se, at forureningen er lettet, og vores luft er blevet mere ren. Det må da siges at være en positiv effekt af en krise.

At vi handler lokalt: Alle har brugt de nære butikken i lokalsamfundet – i stedet for at køre længere væk for at handle.

At kreativitet giver innovative

løsninger: Kriser kan bruges til at udvikle noget nyt. Vi bliver simpelthen mere kreative af modstand og modgang - og dermed mere innovative. Vi har tidligere set, hvordan vores fællesskab er gået styrket ud af kriser og modgang.

At vi har fået en pause i livet:

Coronakrisen har givet os en pause til at stoppe op og gøre status, både som mennesker og som skoler. Krise er en storartet mulighed for at omprioritere vores liv. Både samfundsmæssigt, skolemæssigt og personligt.

At grøn omstilling virker: Det har vist sig, at vi er villige til at ændre livsstil under en krise. Vi agerer simpelthen anderledes, når det er nødvendigt. Denne omstillingsparathed kan blive en kæmpe gevinst for klimaet på sigt, da vi har lært at købe, forbruge og smide mindre ud under krisen.

Vi ved fra forskningen, at det tager minimum 21 dage at ændre en vane. Det vil sige, at vi under denne krise har haft alle muligheder for at tillægge os nye gode vaner. Flere skovture, bedre internet-møder, nye former for virtuelle krammere, mere lokal handel og ikke mindst mere grøn omstilling.

Er du klar til at ændre dig, træde nye stier – og forhåbentlig forandre og omstille dig?

Efterskolen handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Børn og unge går også i skole for at blive dannede mennesker.

Efterskoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det er ikke kun ord, vi bruger i undervisningen i samfundsfag. De er mærkbare i hverdagen, og det er integreret i skoleformen også at tage ansvar for rengøring, køkkenarbejde, undervisningen, hinanden og fællesskabet.

Dannelse handler altså ikke bare om at kunne holde rigtigt på kniv og gaffel, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker. Dannelse handler også om at have viden, holdninger og perspektiv på livet. For nutidens unge skal overtage mange af de problemstillinger, der udspiller sig i fremtidens verden. De skal kunne tage lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdier, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som skole.

Vi skal vise jer elever livet imellem jer – og omkring jer – give jer oplevelser og energi, så I aldrig går i stå.

Jeg håber, at I er klar til at kaste jer ud i en helt almindelig, anderledes tæt hverdag, hvor du mest af alt blot skal være dig selv – være en helt almindelig ung, som gør dig umage, gør det så godt du kan, er en god kammerat – og er klar på nye muligheder og udfordringer.

Lige netop nu starter forandringerne med at leve sammen dag og nat på skolen, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede på om I kan klare det? Hvordan får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Bare rolig… Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver jer selv lov. Hvis I tør tage ansvar, har tillid og engagerer jer i hinanden og skolens hverdag. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle forhåbentlig er påvirket den sidste dag – og har haft det mest fantastiske efterskoleår.

Det bedste du kan gøre, når du nu her starter på efterskolen, er at huske at: • Være åben! Især i starten er det vigtigt, selvom det nogle gange kan være svært. • Bliv gode venner med din(e) roomie(s) – I skal bruge masser af tid sammen. • Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan, og ingen kan holde en facade, når I er sammen 24/7. • Brug masser af tid med din gang,

men søg også ud af dine trygge rammer, så du lærer mange andre at kende. • Vær glad og positiv – det smitter. • Tag initiativ til at lave noget om aftenen, så I lærer hinanden bedre at kende. • Vær god til at acceptere hinandens forskelligheder, ingen er ens, men alle har gode sider.

Og så til det allervigtigste; Hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil have en god start: • Lukke dig inde på værelset – de andre tror, du ikke har lyst til at være sammen med dem. • Takke nej til de aktiviteter, der er det, du lukker dig ude af fællesskabet. • Brokke dig og være negativ. • Være en anden end den du er – du er skøn som du er! • Lad være med at dømme folk for hurtigt, måske bliver de dine bedste venner?

På en efterskole findes der mange forskellige fællesskaber – lige fra det lille fællesskab på værelset, i kontaktgruppen eller på gangen til det store fællesskab blandt alle elever og medarbejderne på hele efterskolen. Fællesskaber er vigtige – for mennesker er sociale væsner, der har brug for at være sammen med andre.

Det kan være en stor styrke i et fællesskab, at vi er forskellige som mennesker, men det giver naturligvis også en række udfordringer. På efterskolen, kan du ikke frit vælge alle de fællesskaber, som du indgår i, og det er godt. For du kan lære mange vigtige ting om både dig selv og andre mennesker, når du skal få tingene til at fungere sammen med andre elever, der måske er anderledes end dig selv. Selvom du indimellem vil opleve, at fællesskaber er frustrerende og nogle gange meningsløse, så kan de også give dig nogle af de bedste og mest lærerige oplevelser i løbet af året og i livet.

Det er det fælles, der er det fede, men samtidig også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres. Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler som ikke er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som indeholder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som belønning en masse frihed til gengæld.

Coronaen får forhåbentlig ikke lov til at ødelægge vores fælles oplevelser i løbet af året…. Hvis vi hjælper hinanden – og passer på hvem vi omgås i weekenderne – så vil vi få et helt fuldendt efterskoleår, med fede weekender, musical, nytårkur, skitur til Østrig, gymnastikopvisninger, 10. kl. linjeture eller 9. kl. Københavner tur – sommerafslutning og måske skal du også med til en kæmpeoplevelse til Landsstævnet i Svendborg.

Kære forældre!

Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske.

Et par gode råd og opfordringer:

Lyt, men pas på med at blande

dig. Hvis jeres dreng/pige ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker.

Der er mange hensyn at tage i konflikter og det er vigtigt, at vi får lov til at inddrage alle involverede parter – og se udfordringerne fra alles perspektiver, ikke kun dit barns.

Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger rigtig meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn dit barn til at det skal tage kontakt til sin kontaktlærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at hjemmet tør give slip og stole på Staby efterskoles system.

Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer eller forandringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne og udfordringerne vi udvikles og bliver klogere på os selv.

Det er her vi lærer noget – og et succesfyldt efterskoleophold er ikke proportionelt med udeblivelsen af kriser, men derimod at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd – for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden.

En efterskoleuge er faktisk 7 dage – så prioriter at din dreng/piges efterskoleophold er det allervigtigste for dem de næste 10 måneder. Det kræver en kæmpe indsats – og at man er på skolen så meget som muligt også gerne i weekenderne. Undgå at fritage eleverne til andet end meget vigtige familiebegivenheder. Eleverne skal i gang med at skabe en ”ny” familie…. Så undgå meget gerne at lave fester, hvor kun nogle fra ”familien” deltager.

Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres dreng eller pige selv har valgt at blive tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der ”flytter hjemmefra” til en skole, hvor der kan gælde andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer.

Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare skal ringes og SMS’ i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lad jeres unge menneske opleve og udfordres i de nye omgivelser.

Følg med på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og instagram - på Viggo vil vi ikke som i folkeskolen lave daglige opdateringer fra skolen – men via facebook, har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at se billeder - og følge med i hvad der sker undervejs.

HUSK – I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vore pædagogiske løsninger og beslutninger eller får øje på ting, som I mener, vi kan gøre anderledes.

HUSK afslutningsvis: Livet er ikke en let og lige korridor ad hvilken vi rejser frit og uhindret – men en labyrint af passager, gennem hvilke vi må søge vores vej, fortabte og forvirrede, og nu og da fanget i en blindgyde.

HUSK altid at hvis vi bevarer troen, vil en ny dør åbnes for os, måske ikke en vi selv nogensinde ville have tænkt på, men en som i sidste ende ville vise sig god for os.

Med håbet om at alle må lykkes og få det mest fantastisk efterskoleår - ønsker jeg jer endnu en gang hjertelig velkommen på STABY EFTERSKOLE.

Fodbold