Issuu

2020 1

Budstikken 2020 Costa Kalundborg Der er sket en forurening Af den ydre atmosfære Så meterologerne har lovet at Vi nu får bedre vejr. Eskimoerne får solstik og Sahara bli'r til is Og Danmark bli'r det nye tropeferie-paradis. Så er du træt af Syden sne og slud: Ta' til det varme nord. Ta' til Costa Kalundborg Hvor de slanke palmer står Og svajer blidt for brisen Bag Jens Hansens bondegård. Fang en haj i Køge Bugt. Spis af kærlighedens frugt. Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt. Har du smagt en frikadella, Den er bare sønderjysk. Få en snak med de lokale, De kan også tale tysk. Hvis du vil være helt alene Så tag til Harboøre Strand. Ud for Villa Cheminova ruller tromlerne i land. Så er du træt af Syden sne og slud: Ta' til det varme nord.

Ta' en weekend-tur for to På kamel til Holstebro Undervejs skal vi besøge en fabrik der laver sko. Vi har også fin kultur. Se, et smukt bornholmerur Made in Hong Kong, så er vi sikre på det duer. Ta' til Costa Kalundborg Hvor de slanke palmer står Og svajer blidt for brisen Bag Jens Hansens bondegård. Fang en haj i Køge Bugt. Spis af kærlighedens frugt. Rejs til Danmark, det er billigt, det er smukt.

Shu-bi-dua, var en dansk pop-rock-gruppe, der eksisterede fra 1973 til 2011. Gennem tiden udgav de 18 studiealbummer og en række livealbummer og opsamlinger. Gruppen havde gennem sin historie en skiftende medlemsskare, hvor forsanger Michael Bundesen, på nær en kort periode i 1980'erne, var gennemgående figur. De har skrevet mange sjove, anderledes og fantastiske sange om alt og alle. Michael Bundesen døde den 8. november 2020. Han og bandet blev mindet i både radio og TV i den anledning.

Julehilsen Kære BUDSTIKKEN læsere 2020 går på held – og hvilket år! På en efterskole skal man som alle andre steder være omstillingsparat i en foranderlig verden. Vi fulgte gennem nyhederne i januar og februar Covid-19’s bevægelse gennem hele verden – indtil den ramte Danmark. Nu var det tæt på. Ville coronavirus få betydning for vores efterskoleliv? Ja, i marts måtte vi lukke ned i 9 uger. Det betød, at vi ikke nåede alle opvisninger – men vi var dog heldige at få lavet 8 flotte opvisninger. En helt speciel opvisning og oplevelser på stranden – og to flotte opvisninger for forældre i Gråkjær Arena. Ellers stod den på 9 ugers fjernundervisning, hvor vi måtte nøjes med kontakt gennem computeren. Vi blev alle bedre og bedre – og heldigvis fik vi lov til

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

at slutte skoleåret af sammen. Det blev til 6 intense uger, hvor eleverne virkelig havde lyst til efterskoleliv på 200%. Masser af samvær og hygge. Trods corona blev skoleåret helt specielt – og alle fik en stærk og anderledes oplevelse. Tak for indsatsen til alle de dygtige medarbejdere – I er alle omstillingsparate og klar, når det kræves. Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår! Mange kærlige jule- og nytårshilsner Maria (7. kl.), Mathias (10. kl. på Dejbjerglund Efterskole), Mads (i lære som anlægsstruktør), Jette Holst Conradsen & Anders Boll Mikkelsen

Indhold Velkomstsang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Velkomsttale skoleåret 2020-2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 En julehilsen fra Lemvig – om ledelse og paradokser . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Peder Toft - 40 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Sammen og hver for sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Staby Efterskole for 50 år siden – 1970 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hilda Hagsten – tillykke med de 90 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Iværksætter af KÅNST . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Min drøm som DJ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Et udtryk for momentan galskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Nye linjefag, valgfag og fredage for 10. klasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Gruppesamtaler – og coachning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Årsafslutningstalen 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Tale til afslutningen 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Nada – en alternativ behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Reklame Camp Staby 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Staby – eleven 2020 – citatplakat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Skolens bestyrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Meddelelser – Invitation til gammel elevdag + jubilardag . . . . . . . . . . . . . 55 Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Elevbilledet 2019-20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Elevholdet 2020-21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Velkomsttale skoleåret 2020-2021 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole på denne fantastiske og varme sommerdag – velkommen til elever og forældre. Vi har glædet os ualmindelig meget til endelig at møde jer alle og byde jer velkommen. Det er altid med en vis spænding og sommerfugle i maven, at man skal starte på en efterskole. Det er helt naturligt. Har selv dreng nr. to som også starter på efterskole i dag. Vi satser på, at intet nyt – forhåbentligt er godt nyt. Vi har de sidste uger haft travlt med at klargøre til jeres ankomst. Der er trimmet både inde og ude, forberedt undervisning, lege, lavet madplaner, nye coronaplaner, holdt lærermøder, et væld af planlægningsmøder samt fejring af viceforstander Peder Tofts 40 års jubilæum på STABY. Så nu er vi virkelig klar til at komme i gang med et nyt efterskolehold – og vildt nysgerrige efter at lære jer at kende. Det er en helt ny og anderledes start, som vi aldrig nogensinde har prøvet før. At I forældre ikke kan få lov at følge med på værelset – og at vi skal holde velkomst under åben himmel. Men mon ikke, at det nok skal gå alt sammen. Det er jo mest, så vi kan passe godt på hinanden. Vi skal lige starte med en sang: Sang: Sommerens ø – af Piet Hein

Piet Hein tager os med ud i sommeren, der igen kommer dragende. Hans tekst spænder både tid og rum ud mellem poler, der ikke er enten eller, men både og. På den måde skaber teksten en sanseforstærkende oplevelse af sommeren - og slutter med ordene, der beskriver, hvordan man glider ud i sommeren og bare ”er”. Da jeg var ung, gav min far mig en gave – en tegning af en kurve, som gik op og ned. Han sagde, at livet går op og ned som en sinuskurve. Det var ikke ligefrem den mest interessante gave for en ung knægt, men med tiden har den tegning i al sin enkelhed haft stor betydning for mig og mit syn på livet og dets udfordringer. Vores evne til at agere og reagere på disse udfordringer er med til at definere vores evne til at tilpasse os en ny situation og dermed klare livets op- og nedture. Det er efterhånden en del år siden, at jeg første gang stiftede bekendtskab med bogen »Hvem har flyttet min ost?«, som er skrevet af Spencer Johnson. Mange af jer har sikkert hørt om eller læst bogen, og selv om nogle af pointerne er meget ligetil, så skildrer bogen på en meget enkel og letforståelig måde, hvordan vi reagerer forskelligt på forandringer.

Bogen indeholder naturligvis mange små detaljer, som er vigtige for forståelsen, men her kommer et meget kort referat af dens indhold. Bogen handler om to mus og to menneskelige skikkelser, som hver dag løber ind i en labyrint for at lede efter ost. I bogen er osten et billede for det, vi ønsker af livet, og labyrinten er der, hvor vi kan finde det. De to mus og de to menneskelige skikkelser har forskellige strategier i deres søgen efter ost, og en dag finder de en masse ost på Ostestation O. Alle fire kommer tilbage til stedet hver dag, men en dag er osten væk. Det kommer ikke bag på musene, da de har observeret, at mængden af ost langsomt er svundet ind, så de tager hurtigt løbeskoene på og tager ud for at lede efter ny ost. For de to menneskelige skikkelser kommer det derimod som et chok, at osten er væk, for de har ikke lagt mærke til forandringen undervejs. I stedet for at reagere på den nye situation fortsætter de med at komme tilbage til Ostestation O, for det er jo et dejligt trygt sted og måske vil der dukke ny ost op en skønne dag. I mellemtiden finder de to mus Ostestation N fyldt med alverdens dejlige oste.

De to menneskelige skikkelser bliver mere og mere deprimeret over deres situation, og efter et stykke tid beslutter den ene sig for at drage ud i labyrinten efter ny ost. Efter en del refleksion og søgen finder han, ligesom de to små mus, også Ostestation N med masser af spændende oste. Bogens budskab er således: Forandring sker. Forvent forandring. Hold øje med forandring. Omstil dig hurtigt til forandring. Omstil dig. Nyd forandring. Vær forberedt på hurtigt at omstille dig og nyd det så igen. Vi reagerer forskelligt på forandringer på baggrund af blandt andet vores sociale arv, vores egne ressourcer på det givne tidspunkt og det givne miljø, hvori forandringen opstår – og et af de sværeste skridt er at forlade sin komfortzone. Når vi er tvunget ud af eller selv flytter os ud af komfortzonen, opstår tvivl, frygt for det ukendte og risiko for at begå fejl, men det er en del af processen. Derudover tror jeg, at det er vigtigt at huske, at det vante ikke altid er det bedste sted at befinde sig, selv om vi godt kan lide trygheden i det velkendte. Med andre ord kan det trygge sted, på godt og ondt, blive en følelse, man vænner sig til. Det er vigtigt for mig at understrege, at forandring ikke altid er vejen frem, men det er nødvendigt engang imellem, og måden, vi reagerer og agerer på, når vi bliver udsat for forandring, er altafgørende for, om vi lander på en ny Ostestation, får nye oplevelser eller forbliver det samme sted. Det geniale i bogen er, at de fleste

kan se sig selv som en af de fire ”personer” i bogen. Nogle gange vil vi opføre os som den ene mus, der tidligt opsnuser forandring, eller måske som den anden mus der straks smutter ud og går i gang, eller det ene menneske, der fornægter og modsætter sig forandring, fordi han frygter, at det vil føre til noget værre, eller det andet menneske, der lærer at tilpasse sig i tide, når han indser at forandring fører til det bedre. Uanset hvilke sider af os selv, vi vælger at anvende, har vi alle noget til fælles; nemlig et ønske om at finde vej i labyrinten og opnå succes i tider med forandring. Kære elever. I er alle sammen landet på en ny ostestation i en helt ny hverdag, hvor der kommer masser af forandring. I vil langsomt vænne jer til den nye hverdag – men sørg hele tiden for at være med - at være åben, nysgerrig overfor alle de nye kammerater, udfordringer og opgaver. Og bare rolig, vi skal nok sørge for, at der er mad nok til jer…. Coronakrisen har vist os, at verden er blevet meget foranderlig – den fri-

hed, som vi før havde, er pludselig ændret. Vi kan ikke bare gøre, som vi gerne vil, men skal hele tiden tilpasse os en ny hverdag, passe på os selv og hinanden. Verden har ændret sig. Og dermed måske også ændret os mennesker i en positiv retning. Alle blev bange, da corona-bølgen skyllede ind over os. Mennesker døde. Statistikkerne bugnede med antallet af ofre. Aviserne viste billeder af mundbind, plastikhandsker og håndsprit. Vi ved godt, at corona er en pandemi og dermed en verdensomspændende krise. Har vi så lært nogle positive ting af coronakrisen? Her er et bud på, hvad vi bl.a. har lært af corona. At tage den med ro i naturen: Vi valfarter til naturen. Flere uger hjemme på egen matrikel gjorde, at vi desperat tog på skovtur, strandtur og motionstur allesammen. Herligt at opleve, hvordan vi hver især har fundet ro og inspiration i at vende tilbage til naturen igen. At internettet er en livline (også

når vi arbejder hjemmefra eller går i skole): Mange af os har opdaget, hvor livsvigtigt internettet er. Faktisk er det vores livline i udkanten. Onlinemøder er det nye sort. Vi har også lært at holde kontakt og spille banko og dyrke fitness på en skærm. At vi har brug for nærvær: Er jeg den eneste, der savner en kæmpe krammer? Vi har lært, at nærhed er essentielt for os mennesker. Menneskeligt nærvær betyder alt for os, og vi skal værne om nærværet i hverdagen. At mindre trafik giver mindre forurening: Gaderne har været tomme. Himlen har været stille. Ingen biler eller fly. Kun en bus i ny og næ på landevejen. På satellitkort kan man se, at forureningen er lettet, og vores luft er blevet mere ren. Det må da siges at være en positiv effekt af en krise. At vi handler lokalt: Alle har brugt de nære butikken i lokalsamfundet – i stedet for at køre længere væk for at handle. At kreativitet giver innovative løsninger: Kriser kan bruges til at udvikle noget nyt. Vi bliver simpelthen mere kreative af modstand og modgang - og dermed mere innovative. Vi har tidligere set, hvordan vores fællesskab er gået styrket ud af kriser og modgang. At vi har fået en pause i livet: Coronakrisen har givet os en pause til at stoppe op og gøre status, både som mennesker og som skoler. Krise er en storartet mulighed for at omprioritere vores liv. Både samfundsmæssigt, skolemæssigt og personligt. At grøn omstilling virker: Det har vist sig, at vi er villige til at ændre livs-

stil under en krise. Vi agerer simpelthen anderledes, når det er nødvendigt. Denne omstillingsparathed kan blive en kæmpe gevinst for klimaet på sigt, da vi har lært at købe, forbruge og smide mindre ud under krisen. Vi ved fra forskningen, at det tager minimum 21 dage at ændre en vane. Det vil sige, at vi under denne krise har haft alle muligheder for at tillægge os nye gode vaner. Flere skovture, bedre internet-møder, nye former for virtuelle krammere, mere lokal handel og ikke mindst mere grøn omstilling. Er du klar til at ændre dig, træde nye stier – og forhåbentlig forandre og omstille dig? Efterskolen handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Børn og unge går også i skole for at blive dannede mennesker. Efterskoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det er ikke kun ord, vi bruger i undervisningen i samfundsfag. De er mærkbare i hverdagen, og det er integreret i skoleformen også at tage ansvar for rengøring, køkkenarbejde, undervisningen, hinanden og fællesskabet. Dannelse handler altså ikke bare om at kunne holde rigtigt på kniv og gaffel, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker. Dannelse handler også om at have viden, holdninger og perspektiv på livet. For nutidens unge skal overtage mange af de problemstillinger, der udspiller sig i fremtidens verden. De skal kunne tage lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdi-

er, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som skole. Vi skal vise jer elever livet imellem jer – og omkring jer – give jer oplevelser og energi, så I aldrig går i stå. Jeg håber, at I er klar til at kaste jer ud i en helt almindelig, anderledes tæt hverdag, hvor du mest af alt blot skal være dig selv – være en helt almindelig ung, som gør dig umage, gør det så godt du kan, er en god kammerat – og er klar på nye muligheder og udfordringer. Lige netop nu starter forandringerne med at leve sammen dag og nat på skolen, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede på om I kan klare det? Hvordan får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Bare rolig… Det kommer helt af sig selv! Hvis I giver jer selv lov. Hvis I tør tage ansvar, har tillid og engagerer jer i hinanden og skolens hverdag. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med at I alle forhåbentlig er påvirket den sidste dag – og har haft det mest fantastiske efterskoleår. Det bedste du kan gøre, når du nu her starter på efterskolen, er at huske at: • Være åben! Især i starten er det vigtigt, selvom det nogle gange kan være svært. • Bliv gode venner med din(e) roomie(s) – I skal bruge masser af tid sammen. • Vær dig selv – andre kan bedst lide dig sådan, og ingen kan holde en facade, når I er sammen 24/7. • Brug masser af tid med din gang,

men søg også ud af dine trygge rammer, så du lærer mange andre at kende. • Vær glad og positiv – det smitter. • Tag initiativ til at lave noget om aftenen, så I lærer hinanden bedre at kende. • Vær god til at acceptere hinandens forskelligheder, ingen er ens, men alle har gode sider. Og så til det allervigtigste; Hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil have en god start: • Lukke dig inde på værelset – de andre tror, du ikke har lyst til at være sammen med dem. • Takke nej til de aktiviteter, der er det, du lukker dig ude af fællesskabet. • Brokke dig og være negativ. • Være en anden end den du er – du er skøn som du er! • Lad være med at dømme folk for hurtigt, måske bliver de dine bedste venner? På en efterskole findes der mange forskellige fællesskaber – lige fra det lille fællesskab på værelset, i kontaktgruppen eller på gangen til det store fællesskab blandt alle elever og medarbejderne på hele efterskolen. Fællesskaber er vigtige – for mennesker er sociale væsner, der har brug for at være sammen med andre. Det kan være en stor styrke i et fællesskab, at vi er forskellige som mennesker, men det giver naturligvis også en række udfordringer. På efterskolen, kan du ikke frit vælge alle de fællesskaber, som du indgår i, og det er godt. For du kan lære mange vig-

tige ting om både dig selv og andre mennesker, når du skal få tingene til at fungere sammen med andre elever, der måske er anderledes end dig selv. Selvom du indimellem vil opleve, at fællesskaber er frustrerende og nogle gange meningsløse, så kan de også give dig nogle af de bedste og mest lærerige oplevelser i løbet af året og i livet. Det er det fælles, der er det fede, men samtidig også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres. Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler som ikke er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som indeholder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som belønning en masse frihed til gengæld. Coronaen får forhåbentlig ikke lov til at ødelægge vores fælles oplevelser i løbet af året…. Hvis vi hjælper hinanden – og passer på hvem vi omgås i weekenderne – så vil vi få et helt fuldendt efterskoleår, med fede weekender, musical, nytårkur, skitur til Østrig, gymnastikopvisninger, 10. kl. linjeture eller 9. kl. Københavner tur – sommerafslutning og måske skal du også med til en kæmpeoplevelse til Landsstævnet i Svendborg. Kære forældre! Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske.

Et par gode råd og opfordringer: Lyt, men pas på med at blande dig. Hvis jeres dreng/pige ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker. Der er mange hensyn at tage i konflikter og det er vigtigt, at vi får lov til at inddrage alle involverede parter – og se udfordringerne fra alles perspektiver, ikke kun dit barns. Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger rigtig meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn dit barn til at det skal tage kontakt til sin kontaktlærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at hjemmet tør give slip og stole på Staby efterskoles system. Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer eller forandringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne og udfordringerne vi udvikles og bliver klogere på os selv. Det er her vi lærer noget – og et succesfyldt efterskoleophold er ikke proportionelt med udeblivelsen af kriser, men

derimod at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd – for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden. En efterskoleuge er faktisk 7 dage – så prioriter at din dreng/piges efterskoleophold er det allervigtigste for dem de næste 10 måneder. Det kræver en kæmpe indsats – og at man er på skolen så meget som muligt også gerne i weekenderne. Undgå at fritage eleverne til andet end meget vigtige familiebegivenheder. Eleverne skal i gang med at skabe en ”ny” familie…. Så undgå meget gerne at lave fester, hvor kun nogle fra ”familien” deltager. Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres dreng eller pige selv har valgt at blive tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der ”flytter hjemmefra” til en skole, hvor der kan gælde andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer. Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare

skal ringes og SMS’ i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lad jeres unge menneske opleve og udfordres i de nye omgivelser. Følg med på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og instagram - på Viggo vil vi ikke som i folkeskolen lave daglige opdateringer fra skolen – men via facebook, har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at se billeder - og følge med i hvad der sker undervejs. HUSK – I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vore pædagogiske løsninger og beslutninger eller får øje på ting, som I mener, vi kan gøre anderledes. HUSK afslutningsvis: Livet er ikke en let og lige korridor ad hvilken vi rejser frit og uhindret – men en labyrint af passager, gennem hvilke vi må søge vores vej, fortabte og forvirrede, og nu og da fanget i en blindgyde. HUSK altid at hvis vi bevarer troen, vil en ny dør åbnes for os, måske ikke en vi selv nogensinde ville have tænkt på, men en som i sidste ende ville vise sig god for os. Med håbet om at alle må lykkes og få det mest fantastisk efterskoleår ønsker jeg jer endnu en gang hjertelig velkommen på STABY EFTERSKOLE.

Fodbold

En julehilsen fra Lemvig – om ledelse og paradokser Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov

Forstanderen fra mit første og andet ophold på Staby Efterskole samt min uovertrufne lærermester, Kresten Hagsten, fortalte mig engang om en detalje fra sit virkelige liv som leder og lærermester. Nogen vil måske kalde det banalt – for enkelt – men nej, jeg har prøvet efter. Det virker – også for mig. Når noget skal tænkes godt igennem i ro og mag, når man skal have styr på grundpillerne, de rigtige stikord til en tale for mange mennesker eller mere dagligt, have styr på platformen og de præcise værdier i et oplæg for medarbejderne eller til eleverne i en fortælletime, ja, så gå en ordentlig tur. Som

Kresten Hagsten sagde, man tænker så godt, når man går der alene med sig selv i naturen. I matematikken er noget enten sand eller falsk. Men i ovennævnte situationer er det meste meget mere komplekst – meget mere sammensat. Ikke mindst mangfoldighederne og nuancerne er og bør være vigtige elementer, hvis nytteværdien for alle skal være til stede. Og hvor vil jeg nu hen med denne indledning – at man som leder hele tiden er opmærksom på, at enhver beslutning skal hvile på flest mulige og de stærkeste sandhedsværdier? Bl.a. sådanne tanker ”kører” i hove-

det på mig, når jeg i al beskedenhed sammenligner en lærers eller en forstanders almindelige lederrolle med verdens ledere af i dag. Der er taler om et stort paradoks. Ganske enkelt forekommer det mig foruroligende, at den vestlige frie og mest demokratiske verden ledes af en mand som Donald Trump, der synes totalt blottet for personlig dannelse eller have et rimeligt forhold til begreber som sand og falsk eller sandhed og løgn. Hvordan kan man blive valgt og være leder af et så stort og dejligt land som USA med en så tilsyneladende mangelfuld forståelse af, at ærlighed og ansvarsfølelse gælder hver dag? Det er tankevækkende. En leder skal efter min bedste overbevisning evne at turde gå foran med det gode eksempel, være samlende og hvile i de stærkeste sandhedsværdier, være ydmyg og udvise empati for det folk, man skal lede. Vender vi blikket 180 grader fra vest mod øst ledes den russiske supermagt af Vladimir Putin på en hårdhændet og ganske enerådende måde. Lovene er ændret, så han kan blive siddende vel næsten på livstid. Og tilsyneladende - kommer journalister eller andre ”for tæt på” med spørgsmål og oplysninger, omkommer de måske ”tilfældigt” i et trafikuheld. Sidst så vi, at en dygtig og ambitiøs politiker med en anden holdning, et andet menne-

skesyn end Putins blive forsøgt skaffet af vejen med forgiftning. Hans liv blev dog reddet af dygtige tyske læger i Berlin. Ser vi tilbage i historien, er det muligt at finde ledere med endnu færre og mere afstumpede evner, med endnu værre, mere frygtindgydende og grusomme handlinger overfor det folk, man skal lede. Et gammelt ordsprog siger, at vi har de ledere, vi fortjener! For en dansker som mig, der lever i et af verdens tryggeste, frieste og mest demokratiske samfund, er det ikke muligt helt at finde forståelse for ordsproget eller for den gangs skyld forstå, hvorfor nogle af de ”største” politiske ledere, som eksempelvis ovennævnte, kan lede så løgnagtigt, så grusomt og med så få empatiske evner. Men over tid kræves der tilsyneladende andre politiske værktøjer fra ”lederkassen” end smukke ord og taler. For om muligt at forstå blot lidt mere af sådanne sammenhænge, har jeg haft stor glæde af at læse en bog fra 2011 med titlen: ”Taler der forandrede verden”. Verdenshistorien fortalt gennem 50 taler. Bogens forside/omslag er et billede af den muligvis dygtigste på området, Barack Obama. Og her citerer jeg ganske kort fra hans tiltrædelsestale som USA´s præsident 20. januar 2009. ”I dag er vi samlet, fordi vi har valgt håb frem for frygt, fælles mål frem for splittelse og uenighed. I dag lægger vi smålige stridigheder og falske løfter bag os, sammen med de gensidige bebrejdelser og forslidte dogmer, som alt for længe har holdt

amerikansk politik i et kvælertag. Vi er stadig en ung nation. Men som der står i Biblen, er det tid til at aflægge det barnlige. Det er nu, vi skal huske på den ånd, vort land er besjælet af, det er nu, vi skal vælge det bedste i vores historie og bære den kostbare gave videre, den ædle idé, som er gået i arv fra generation til generation: det gudgivne løfte om, at alle er lige, alle er frie, og alle har samme ret til at søge lykken i fuldt omfang.” Det var smukt, det var stort og det stemmer meget overens med det menneskesyn, som gælder blandt frie demokratier i Vesteuropa og i vort lille trygge land. Og så – her små 12 år senere – vi-

ser historien fra USA`s udvikling, at den smukke tale – hvilende på et for undertegnede dejligt og rigtigt menneskesyn – ikke holdt. Der blev mere splittelse, mere uenighed, flere gensidige bebrejdelser og endnu flere borgere, der følte sig ”sat af”. Som en kommentator sagde – for smukke ord og for lidt handling. Det var måske for fint, for akademisk og for lidt virkeligt? Og det førte til fire år med Trump og endnu mere splittelse. Og alligevel – nu mens disse linjer skrives, står det klart, at det ikke lykkedes forretningsmanden Donald Trump at blive genvalgt, hvilket er godt for Verden (tror jeg), godt for vort menneskesyn – vort samfundssyn.

Forleden her efter valget i USA bekræftede en kommentator på CNN (stor amerikansk TV-kanal) Van Jones, at jeg ikke er ene om mit paradoks – mine aktuelle opgør med værdierne i dannelsesprocessen. Med tårer i øjnene sagde han, citat: ”Fra i dag er det blevet lettere at være forældre. Det er lettere at være en far. Det er lettere at lære sine børn, at karakter betyder noget. At det betyder noget, om man siger sandheden. At det betyder noget, om man er en god person.” Citat slut. Jeg vil slutte min hilsen og omtale af ansvarlig ledelse med at udtrykke min store anerkendelse for efterskolernes virke i denne vanskelige coronatid, hvor så meget af det, der er efterskolernes særkende – det sociale fællesskab – er helt anderledes og vanskeligere. Det lader sig kun gøre, fordi der på efterskolerne, på Staby er ansvarlige ledere og medarbejdere.

William – et af mine børnebørn – var på Staby i 10. klasse sidste år. Det blev for hele holdet og ham en mærkelig, ufuldstændig og noget trist afslutning, de fik. Der blev ingen gymnastikopvisninger. Og dermed oplevede de ikke den begejstring og det kick, man kan få foran et stort publikum. Det som skulle være en af livets store oplevelser, blev ikke helt fuldendt. Igen i år drog jeg med cyklen bag på bilen til Staby for sammen med elever og lærere at deltage i motionsdagen op mod efterårsferien. Det er lidt som den gamle cirkushest og savsmuld. Jeg nyder turen og stemningen – nyder at iagttage elevernes glæde og begejstring. Også der er det dejligt at se og mærke ansvarlige medarbejdere og lederes deltagelse i arrangementet – i henhold til det ovenfor nævnte – gå foran med det gode eksempel. Her i Lemvig ud fra basen i mit dejlige hus tilstræber jeg at stykke en

tilværelse sammen med madlavning, rengøring, havearbejde, frivilligt arbejde i sejlklub og på Bovbjerg Fyr, sejlads, mange cykelture, golfspil, gode bøger til regnvejrsdage, gymnastik (desværre er både Irlandstur og træning nu aflyst) samt lidt og absolut nødvendigt socialt liv som eksempelvis i Rotary eller med venner og bekendte. Og sidst, men ikke mindst for at have dimensionernes karakter på plads – så er jeg næstformand, sekretær og snefoged i bestyrelsen for vores grundejerforening på Skovbakken med seks grunde og ni huse. Dog har naturen tilnærmelsesvis bortskaffet den ene tredjedel – opgaven med snedriverne! Jeg ønsker jeg alle en rigtig glædelig jul og et forhåbentlig lidt mere normalt nytår.

Gymnastik

Musical

Peder Toft - 40 års jubilæum Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Skolens daværende forstander Johann Rickers ansatte i forsommeren 1980 Peder Toft til lærerjobbet på efterskolen. Dengang var der rift om lærerjobbene – og det var vanskeligt at finde job. At det blev Staby Efterskole var nok mere en tilfældighed, end et konkret valg, da man var nødt til at søge de job, som nu engang var tilgængelige. Peder kom til samtale – han vidste der var rift om jobbet og solgte sig selv dyrt efter eget udsagn. Han fik fortalt, at han kunne undervise i fagene dansk, engelsk, tysk, samfundsfag, historie – og som det endelige trumfkort Latin. Han fik jobbet og var klar til skolestart i august, hvor han skulle undervise i dansk, engelsk og latin.

Indtil 2008 har Peder fungeret som fuldtidslærer, hvor han primært har undervist i dansk, engelsk og forskellige idrætter, såsom fodbold, volleyball og især badminton, som han stadig underviser i. Gennem tiderne har han ligeledes været med til at udvikle skolens IT platform – samt har ansvaret som IT vejleder. Han var for mange år siden, med til at starte 4-skolecuppen, som var et idrætssamarbejde mellem fire lokale efterskoler. Her blev der kæmpet i mange forskellige boldspil om æren og pokaler. Et samarbejde som stadig eksisterer, selvom et par af skolerne er udskiftet med andre efterskoler. Han var ligeledes med til at starte og planlægge skolens skiture. De første

mange år, gik turene til Norge, men senere – og de sidste 20 år har Peder og anden kollega planlagt de årlige ture til Zell Am See i Østrig. Et fuldt skema på en efterskole, inkluderer ligeledes et væld af andre opgaver med tilsyn, planlægning af diverse arrangementer, kontaktlærerfunktion, aktivere eleverne, være sparring for de unge samt have nattevagter på skolen. Alle disse opgaver har Peder ligeledes været en del af gennem alle årene. I 2008 startede Jette Holst Conradsen og Anders Boll Mikkelsen som skolens nye forstanderpar. Her skulle ansættes ny viceforstander. Peder Toft søgte og fik jobbet og gik dermed fra lærer til leder. Det blev startskud-

det til nye udfordringer – opgaver som lige pludselig skulle ses fra ledelsessiden. De sidste 12 år er gået med at holde styr på det daglige skema, vikardækning samt vagtfordeling. Desuden et stort samarbejde om videreudviklingen af Staby Efterskole, til et endnu

bedre og velfungerende sted for både ansatte og elever. Gennem alle disse år, har Peder været engageret i skolens udvikling. Han har været med til at skabe rammerne for en fantastisk efterskole gennem sin deltagelse i mange udvalg, udvik-

lingsudvalg, evalueringsudvalg, skolens tjenestetidsudvalg, været mangeårig lærerrådsformand, deltaget i bestyrelsesmøder og sidst men ikke mindst været med til at sætte nye linjer, mål og standarder for efterskolen som leder. Han er en person med høj faglighed og meget seriøs person, som stiller høje krav til sig selv og til sine omgivelsers færdigheder. Elever og medarbejdere har stor respekt for Peders person og arbejde. Han har glimt i øjet, er sjov og underholdende fortæller. Kan altid fortælle om sjove oplevelser gennem de mange år på stedet eller oplevelser fra hverdagen. Han sætter sig grundigt ind i tingene, er faktisk rigtig god til matematik og at regne den ud – samt altid omhyggelig og præcis. Peder sætter pris på mødet med de mange unge. Han har gennem tiden haft mulighed for at præge mere end 4000 unikke, aktive, imødekommende og livgivende unge mennesker, som har været med til at holde een frisk og skarp, så man hele tiden kan følge med udviklingen. Han holder sig i form med badminton og cykling – og elsker livet på skolen – hvor han nyder samværet og sampillet med alle de fantastiske ansatte, som lever livet på STABY. Peder har på den måde haft kolossal betydning for at Staby Efterskole gennem de sidste 40 år, har udviklet sig til en faglig efterskole med fokus på gymnastik, boldspil og musik samt alt det andet! Tak for samarbejdet – og stort tillykke med jubilæet!

Sammen og hver for sig Af lærer Samal Lamhauge

“Jeg er bange for, at landet snart bliver lukket ned” sagde fruen til mig “Så galt går det nok ikke...” svarede jeg, idet vi passerede efterskolen. Der var lys og liv i alle vinduer, og på multibanen bragede musikken ud af højtalerne ”..det går Unz unz unz unz .. (wanr) hele huset hopper, nu' vi i gang..”. Fruen og jeg var ude på vores daglige aftentur. Den usynlige fjende raserede i de tætbefolkede byområder. Det var to dage før Danmark lukkede ned. Mine forhåbninger holdt ikke stik. Onsdag aften kl. 20.30 fik vi meddelsen. Danmark lukker ned. Eleverne skal hjem. Det blev til en kort briefing med klassen næste dag. Stemningen blandt eleverne var en blanding af sørgmodighed, total forvirring, til “YES” nu skal vi hjem og feste igennem. Jeg så flakkende øjne, der hastigt kiggede på hinanden, arme der fægtede ud i luften, skingrende pigestemmer og højrøstede drenge, - og så var der dem, der blev tavse og forvirrede, som havde de fået et granatchok. Det var ikke til at tage fejl af. I dette “NU” skete der noget helt særligt og helt usædvanligt. “Uha”, og “åh, nej” sagde jeg til mig selv. Vi sagde farvel og på gensyn til hinanden, uden at vide, at gensynet ville lade vente på sig i samfulde 9 uger.

Jeg har det indtryk, at forældrene oplevede et tilsvarende granatchok, derhjemme. Et efterskoleophold, som efter planen skulle give disse unge mennesker den ultimative livoplevelse, blev sat på standby. Personligt blev jeg også slået lidt omkuld, og jeg kunne pludselig genkende følelsen af magtesløsheden fra lærerkonflikten i 2013 i hele kroppen. Men situationen var en anden denne gang. Fruen og jeg gik vores sædvanlige aftentur. Forbi skolens bygninger som nu stod henlagte mørke og uden tegn på liv. Kun en skygge af sig selv. Fra nu af, blev al vores kontakt og undervisning klaret virtuelt via TEAMS. I starten gik det faktisk fint - trods for-

skellige tekniske begyndervanskeligheder. Det mest bekymrende var, at eleverne nægtede kategorisk at tænde for kameraet på computeren. Der var ingen øjenkontakt og intet kropssprog at forholde sig til - blot en stemme fra computeren. Det var overraskende og ret frustrerende. Til elevernes ros, så knoklede de løs. Der blev virkelig høvlet noget danskpensum igennem. Måske var det nyhedsinteressen for den nye undervisningsform, måske var det fraværet af den velkendte hygge-forstyrrelse af hinanden, men de fleste magtede stort set at holde fagligt fokus og godt arbejdstempo hele vejen i karantæneperioden. Musiklinjen skulle have været af

sted til Færøerne. Alt var timet og tilrettelagt. Jeg håbede til det sidste, at vi kunne komme af sted. Men nej...! I stedet måtte eleverne nøjes med en virtuel rundvisning i mit barndomshjem på Toftir, og en virtuel tur til bygden Ritevig, hvor de skulle have boet. I Klaksvig, stod den færøske country-konge, Hallur Joensen klar. Fra sit arbejdsværelse, med udsigt ud over vig og fjeld, sad han og fortalte om sin karriere som professionel musiker på Færøerne og i udlandet. Hallur medvirkede også ved en senere lejlighed. Da havde han bare flyttet kontoret op på fjeldet i Klaksvig, og gav os alle herfra den ultimative naturudsigt og sangeksempler fra countrygenren. Musik-fokusfag – skulle heller ikke snydes for noget. Så i bedste Philip Faber stil forsøgte vi os med fællessang og fortælling. Det var sjovt at prøve sådan noget nyt, men fællessangen var ikke nogen succes-oplevelse (haha) eftersom lydforsinkelsen var ganske betydelig – og ja, alle kameraer var stadigvæk slukkede. Vi formåede endda at snige os til et virtuelt møde med The Grandfætters, hvor ham Anders, kendt fra ”Fotovognen” TV-MidtVest, og hans fætter Christian lod sig interviewe. Det blev til et fremragende møde. Vi kom vidt omkring, og især dét at komponere musik, tilblivelse af sangtekster og inspirationskilder. Alle de involverede mennesker, der velvilligt brugte deres tid og energi på vores elever, er man bare dybt taknemlig overfor. Fruen og jeg gik vores sædvanlige aftentur. Forbi skolen, som nu i ugevis havde stået mørk og livløs. Trist. Det

var helt surrealistisk. Napper lige telefonen op af lommen. Kan se, at i en af de mange facebookgrupper, som jeg er medlem af, er forældrene rundt omkring i landet ved at gå amok. Eleverne skal tilbage på efterskolerne NU. Lærerne holder ferie...! ”De skulle bare vide…” siger jeg til fruen. Jeg fortæller hende, at jeg pt. befinder mig i en delvis choktilstand, fordi en elev har været forbi skolen i dag for at hente et instrument. Jeg blev helt rørt, da jeg så hende igen, men jeg lod som ingenting, selvfølgelig, men blev overrasket, hvor meget hun havde ændret sig i løbet af de sidste 4 uger. ”Tiden ta´r os og flyver af sted” svarede fruen. Efterhånden blev den virtuelle undervisning også dagligdags-kedelig. Der opstod et tomrum mellem eleverne og mig. Et tomrum, som bare ikke kunne fyldes op med alverdens tek-

nologi og opgavebesvarelser. Jeg sad nogle dage på musikloftet, for at holde mig musisk ajour. Det var bare for ensomt, hvorfor jeg hentede et skelet i biologlokalet, og satte det i stolen. Så var jeg ikke så ensom mere. Vi fik mange gode snakke, skelettet og jeg, og der var aldrig bøvl med at øve det samme nummer om og om igen. Efter 9 ugers karantæne vendte eleverne tilbage. Jeg var usikker og ret bekymret. Var det den rigtige beslutning at tage eleverne tilbage? Var det på baggrund af massivt forældrepres og politisk payback-time fra oppositionen? Til alt held havde ledelsen gennemtænkt og styr på alle de praktiske og logistiske forhold - helt ned til mindste detalje. Tak for det - det hjalp gevaldigt på trygheden. Gensynet med eleverne var skeptisk glæde, og det var pokkers svært de første 14 dage. Der var så mange for-

hindringer og så mange restriktioner, der skulle overholdes. Det almindelige efterskoleliv var ved at drukne. Men vi fandt hinanden, alligevel, og sammen fik vi efterskolelivet til at køre igen. Fruen og jeg gik vores sædvanlige aftentur. Der var kommet lys og liv i bygningerne igen. Pludselig fyldtes luften med et sønderrivende brag. Lyden fra Birthe Kjær “Den knaldrøde gummibåd” skyllede som en tsunami ud over landskabet. Trækronerne rystede og alle himlens fugle og samtlige dræbersnegle flygtede over hals og hoved. Udenfor hørtes skrig og latter, og jeg kunne se drenge og piger, der jagtede hinanden. Eleverne var vendt tilbage. Velkommen. Herligt. Der var mange gode idéer og tanker, der dukkede op undervejs i karantæneperioden. Bevares. Men grundlæggende er efterskoletanken den samme som for hundrede år siden. Det er her, at mennesker mødes, og det er her tanker brydes og slippes fri. Sammen og hver for sig, i medgang og modgang, er vi bølgen og vinden, der fører sang og ord, fra mund til øre, fra ånde til ånd - til fællesskabsånd og evige venskabsbånd. Vi er alle aktører i en verdensomspændende historisk begivenhed, hvor det sidste kapitel endnu ikke er færdigskrevet. Godt at vi har traditioner som jul, påske og pinse. Mit juleønske: Giv os den helt almindelige og helt normale dagligdag tilbage. Glædelige jul alle sammen.

Coronaaktiviteter

BUDSTIKKEN 1970

”Egen kraft” Af tidl. forstander Kresten Hagsten

For mange, mange år siden fik jeg tilfældigt fat i en gammel bog, skrevet med gotisk skrift og derfor ikke umiddelbart let læselig. Men teksten tiltalte mig overmåde meget, ja greb mig, idet der på næsten hver side blev bragt gamle livssandheder, sund livsbetragtning og fine eksempler på pligttro livsførelse. Forleden dag fik jeg noget tilfældigt fat i samme gamle bog, der netop skulle være udkommet på dansk i 1870 og altså i år har 100 års jubilæum. Bogen er ellers af engelsk herkomst, skrevet af Samuel Smiles. I det følgende citerer jeg fra bogen, der hedder ”Egen kraft”, og jeg formoder, at mange tidligere elever, som ikke i vort dynamiske samfund har fået deres åndelige habitus helt omkalfatret, vil kunne hente nogen næring til fortsat ørkenvandring.

Bogen indleder med følgende: ”Hjælp dig selv, så hjælper Vorherre dig. Det er en læresætning, der har stået sin prøve gennem sekler, og hvis syv ord gemmer udbyttet af vidtstrakt menneskelig erfaring. Driften til at arbejde for sig selv er den spire, hvorfra al virkelig vækst hos den enkelte stammer, og når den drift viser sig stærk i et folk, bliver den kilden til folkets kraft og styrke. Hjælp udefra svækker ofte (men det er så bekvemt) men hjælp indefra, fra sindets eget dyb, styrker altid; thi alt hvad der gøres for et menneske eller en stand, borttager til en vis grad den spore, der ligger i nødvendigheden af selv at gøre det. Derfor vil også, hvor en regering er tilbøjelig til at gøre alt, folkets brede masse let blive tilbøjelig til at udrette intet.

Selv de bedste institutioner kan ikke i længden yde mennesket aktiv hjælp, men kun sørge for, at mennesket frit kan udvikle sig selv. Visse love kan sikre de enkelte udbyttet af deres arbejde; men ingen lovgivning, hvor streng den end er, kan gøre de dovne flittige, de ødsle sparsommelige eller drukkenboltene ædruelige. Dette kan kun udvirkes ved den individuelle handlekraft, sparsommelighed og afholdenhed – ved bedre vaner end ved større rettigheder. Derfor må den tilbøjelighed, der findes hos mange, til at tro, at deres lykke og velfærd skal sikres ved institutioner og ikke ved deres egen virksomhed, skarp bekæmpes. Tusinde år før Kristi fødsel viser den kejserlige almanak i det himmelske rige os det vidunderligste system af love, som ordner alt, og følgen har været, at det

kinesiske folk, der dengang overgik alle andre, nu ved aldrig at bruge sine kræfter i dygtighed er kommet til at stå tilbage for de fleste. Et lands regering er i almindelighed kun et genskin af de individer, der danner folket. Den regering, der forud for folket, vil uundgåeligt blive tvunget tilbage, mens den, der står tilbage for det, vil blive tvunget frem. Efter naturens orden vil et folks hele karakter lige så sikkert finde sit udtryk i dets love og regering, som vandets overflade stiller sig vandret. Det hæderlige folk vil blive hæderligt styret, mens det uhæderlige, fordærvede og uvidende folk vil blive styret uhæderligt og uværdigt. Al erfaring viser, at en stats værdighed og styrke langt mindre afhænger af det institutioners form end af borgernes karakter; thi nationen dannes af individerne, og selve civilisationen beror kun på borgernes personlige udvikling. Et folks fremskridt er udbyttet af de enkelte borgeres flid, kraft og redelige virke, ligesom folkets forfald følger af de mange enkeltes dovenskab, egenkærlighed og laster. Store samfundsulykker er ofte fremkaldt af borgernes forkerte indstilling med deraf følgende urigtige livsførelse, og hvor meget regeringen end anstrenger sig for at bortskære og udrydde disse fejl ved hjælp af love, vil de dog kun vise sig yppigere og kraftigere, men måske i ny skikkelse, så længe de enkeltes livsførelse og karakter ikke forbedres… Det har forholdsvis lidt at sige, hvorledes et menneske styres af andre, når det bare styrer sig selv godt. Enhver nation er blevet gjort til det,

den er, ved mange slægters virken og tænken. Tålmodige og udholdende arbejdere i alle samfundslag, mænd, der har dyrket jorden, og mænd, der har pløjet søen, opfindere og opdagere, håndværkere, digtere og statsmænd har alle taget del i det store værk, og hver enkelt slægt har bygget videre på det, den overtog og hævet det højere. Hele denne række af ædle arbejdere har skabt orden og fremgang til den nulevende slægt, og det er vor opgave at forbedre og give den videre til næste slægtled. Enhver kan uanset sin stilling i samfundet ved redelighed, flid og hæderlighed få indflydelse på sit lands vel; thi hans livsførelse og karakter virker om end aldrig så lidt på omgivelserne, og idet disse igen får indflydelse på andre, breder virkningerne sig som ringe i vandets overflade. Den daglige erfaring viser os stadig, at det er de kraftige personligheder,

der af alt har størst indflydelse på andres liv og handlinger, hvorved disse kraftige personligheder bliver de dygtigste lærere i livets skole, og i sammenligning med den lære, der hver dag holdes i hvert hjem, på alle gader, bag alle diske, på alle værksteder, bag ploven, på skibets dæk – overalt, hvor menneskets travle virken når hen, har skoler, akademier og universiteter relativt lidt at sige; thi ude i det pulserende samfund er lærefagene virkekraft, selvbeherskelse og selvuddannelse, hvilket ikke let læres i bøger, men i livet uden for bøgernes verden, hvor mennesket uddannes gennem handlinger. Det er bedre at have udført handlingerne end at have læst om dem, hvor berigende dette end kan være at læse om gode, redelige menneskers urokkelige indsats, mens de ubønhørligt fulgte et i deres ungdomstid taget kraftigt forsæt. De store mænd og kvinder, som vir-

kelig gennem deres dage præsterede en indsats, hvor de gik livets ærinde, trofast forfulgte en fast linie, har aldrig behøvet at bevise deres adel. Hvor de end kom fra, slot eller hytte, har det til overmål vist sig, at de, der fik mest at kæmpe mod, kom videst. Vanskelighederne var oftest deres bedste hjælpere; thi netop vanskelighederne skærpede deres viljekraft og vakte deres iboende evner, som måske ellers ville have fået lov at slumre. Mange af vort fædrelands gode, store mænd er ikke kommet fra de højeste samfundslag, tværtimod. I flæng nævnes eksempler på sådanne mænd: D.G. Monrad fik mulighed for at læse, ved at flere borgere i Præstø betalte for ham. Hall var søn af en bødker på Kristianshavn. Bondesønnerne Laurids Skau og Nis Lorenzen og købmanden Peter Hjort Lorenzen har alle ved deres dygtighed og begavelse haft den største betydning for udviklingen i forholdet til vor nabo mod syd. Billedhugger Thorvaldsen var søn af en fattig billedskærer. Bissen var fra en lille landejendom i Angel. Joakim Skovgaards fader havde en lille høkerbutik i Tisvilde. Oehlenschläger var søn af en organist. H.C. Andersens fader var en fattig skomager. K.F. Tietgens fader var snedker. Og sådan kunne man blive ved en rum tid, og navnlig hvis vi bevægede os over på videnskabens område. Flere gennem historien kendte paver var sønner af helt jævne folk, eksempelvis en fårehyrde og en snedker… Ligeledes kunne også nævnes, at mange store kunstnere og personligheder har haft store vanskeligheder at bekæmpe under deres

oplæring, f.eks. kan nævnes, at to af Napoleons berømteste generaler var alm. sergent i op til 14 år, før de lærte fornødent til videre avancement. Historien beretter om krige, revolutioner og oprør, hvor det synes at komme mere an på at lægge øde end at bygge op. Men historien beretter også om lange fredelige perioder, hvor jernet er anvendt til plove, spader og maskiner, hvor tankerne har det fælles mål at arbejde for slægtens udvikling og fremskridt. Disse sidste tider har altid været de lykkeligste, fordi denne fredelige virken bedst opdrager alle på smukkeste måde, når den hæderlige, rolige virksomhed går den vej, hvor pligten er vejviser, og lykken er rejsefælle, og det må pointeres, at ingen stilling, hvor ringe den end synes, er uforenelig med den højeste åndelige udvikling, personlige frihed og uafhængighed…

Det står fast, at flittig opmærksomhed og omhyggelig arbejdsomhed altid kendetegner den sande arbejder. De største mænd ringeagter aldrig småtingene, men benytter sig af dem; thi det er ofte ubetydelighederne, der skaber fuldkommenheden, men fuldkommenheden er ingen ubetydelighed. Hvad der er værd at gøre, er også værd at gøre godt. Forskellen mellem mennesker består ofte i deres iagttagelsesevne. En kan gå gennem en skov uden at se træerne, mens en anden opfatter enhver nuance i naturen. Tilfældigheder har ofte været det vågne og vagtsomme menneskes bedste læremester og hjælper. Da Samuel Brown skulle bygge en hængebro, gik han en tidlig morgen i dybe tanker og fik pludselig øje på noget spindelvæv, der hang ud over vejen. Ved nærmere eftertanke og nøje undersøgelser

skabte han verdens første hængebro. Da James Watt skulle lave en rørledning under en flod, blev en hummerskal model for bygning af denne rørledning. Den lille skibsorm underviste iagttagende ingeniører om, hvorledes en hvælving bygges, hvorved ideen til første tunnel under Themsen fostredes. Arkwright så rokken vælte og opfandt herved spindemaskinen. Kunsten at gribe lejligheden forfra og drage nytte selv af tilfældigheder er heldets store hemmelighed. Mænd, der er bestemte på at bane sig vej, vil altid finde lejligheder nok, og hvis de ikke finder lejligheder nok, skaber de dem selv. Nødvendigheden er oftest opfindelsernes moder. Det er ikke værktøjet, der skaber arbejderen, men arbejderen, der skaber værktøjet. Ingen dårlig arbejder har nogen sinde haft et godt redskab. Lykken er ofte dadlet for sin blindhed, men lykken er ikke blind; thi den står oftest på den arbejdsommes side og bistår ganske jævne egenskaber som sund forstand, opmærksomhed, flid og udholdenhed. Den jævnt begavede, som bestidder disse egenskaber vil ofte kunne undvære geniet, men geniet kan aldrig undvære dem. Somme har sagt, at geni er tålmodighed. Man spurgte engang Newton, hvordan han havde kunnet præstere sine overordentlige opdagelser. Han svarede:”Ved altid at tænke på dem. Hvis jeg har gjort verden nogen tjeneste, skyldes det kun flid og tålmodig eftertanke”. Johannes Kepler udtaler sig på lignende måde, iden han siger:”Den flittige overvejelse af disse ting (ma-

tematik og astronomi) gav anledning til videre granskning, indtil jeg til sidst fordybede mig med hele min sjæls kraft i genstanden.” Disraeli sagde, at heldets hemmelighed bestod i at være herre over sin genstand, og sådant herredømme kan kun opnås ved fortsat abejde. Deraf kommer det, at de mænd, der har forandret verden mest, ikke så meget har været genier, men mænd med middelmådige evner, parret med utrættelig udholdenhed. Besidder samme person så tilfredshedens nådegave, er endnu en meget positiv egenskab opsummeret til at give karakterer spændkraft; thi tilfredshed og flid udgør de nitiendedele af al visdom. De er heldets og lykkens sjæl. Ja, måske består livets højeste glæde i et muntert arbejde, da energi og selvtillid og mange andre goder i videste forstand afhænger heraf. Endelig må vi ikke glemme, at jo mere en arbejder studerer og udvikler sin ånd, desto mere vil vedkommende komme til erkendelse af at være holdt tilbage af egen

uvidenhed, hvilket igen er udtryk for sand visdom og ydmyghed, da ethvert menneske i sin fornemste skabertime kun samler muslingeskaller ved strandbredden, mens sandhedens store hav stadig ligger uudforsket forude…” Ja, det var nogle af de tanker, bogen ”Egen Kraft” rummer indledningsvis. Når man er træt af at læse om eller af Klaus Rifbjergs produktion, hvor talen om medmennesket ofte synker ned under bæltestedet, synes det mig velgørende at stifte bekendtskab med strofer som overanførte, der selvsagt ikke er moderne, men desuagtet taler til det moderne menneskes sjæl, idet mennesket er sat i centrum, som medskabning, arbejdende på det fælles vel, med forhåndenværende midler under foreliggende vilkår, som skifter med skiftende tider. Opfattelsen af det at være menneske mellem mennesker synes at have undergået visse forandringer gennem seklerne, men det at være menneske er dybest set uforandret.

Skolemor Hilda Hagsten 90 år Af Familien til Hilda Hagsten og Staby Efterskole

Hilda Hagsten fyldte i sommers 90 år. Et kæmpestort tillykke med dagen herfra Staby Efterskole! I forbindelse med udgivelsen af jubilæumsskriftet i 1998 blev Hilda Hagsten bedt om at fortælle lidt om hvordan det var at være skolemor i 1959-1978. Her er et lille uddrag. Det har givet mig anledning til at reflektere over betydningen af det at være ”skolemor”, samtidig har det genkaldt mange gode minder fra en spændende og aktiv periode i mit liv. Det var med stor spænding – også lidt ængstelse, at jeg 1. november 1959 overtog stillingen. Det var en lykke for mig, at jeg i tre

somre forinden havde været husholdningslærer på skolen, hvorved jeg kendte hverdagene og forholdene på Staby Efterskole. Derfra og så til at have det overordnede ansvar for at passe midlertidigt syge elever, for køkkenet, for rengøringen og planlægningen af samtlige arrangementer oplevede jeg som et stort spring. Indkøb og planlægning af arbejdet i husholdningen var som nævnt en del af mit arbejde. I dette arbejde var min uddannelse som husholdningslærer en stor hjælp for mig. Gennem årene havde vi dygtige kokkepiger (det kaldtes de dengang), ligesom vi havde

dygtige piger til at hjælpe i køkkenet og ved rengøringen (det var ”håndplukkede” tidligere elever). Sammen med kokkepigen lavede jeg madplan for fjorten dage ad gangen. I årene op til 1967 havde Staby Efterskole 5 måneders sommerskole med piger og 5 måneders vinterskole med drenge. April og oktober måneder var ”frie” til at gøre hovedrent under skolemors ansvar – også i harmoni med de forskellige håndværkere, som skulle til, før rengøringen. Pigerne skulle også tilgodeses med en lille ferie. Eleverne deltog ikke i rengøringen de første år, jeg var skolemor, hvilket måske lyder lidt abnormt i dag. Ved indførelsen af fællesskole i 1967 blev der tid til at inddrage eleverne i praktiske gøremål: vaske borde af efter måltiderne, feje gulvene i skolestuerne og rengøringen af egne værelser. Undtaget var dog vaske – og badeforholdene, der blev rengjort af ”professionelle”. Det er meget vigtigt, at de sanitære forhold holdes i orden – ikke mindst i en stor familie. Som skolemor havde jeg ansvaret for den praktiske del af forskellige sammenkomster på skolen: åbnings-, elev-, forældre- og afslutningsmøderne. Nostalgisk vil jeg nævne de store husmoderdage på skolen, hvor der kunne være op til 1000 deltagere på skift mellem egnens efterskoler. Dis-

se mammut-møder blev arrangeret i samarbejde med husholdningsforeningens bestyrelse og konsulent. Endnu en væsentlig opgave for mig som skolemor har været at passe blomster både ude og inde. Jeg bestræbte mig på, at der altid var friske blomster i skolens lokaler, ligesom jeg sørgede for blomsterarrangementer ved store sammenkomster på skolen. Selvom dette var et meget tidskrævende arbejde, var det en lise for mig – det føltes som et frirum. Som skolemor søgte jeg altid at være som en mor i et ganske almindeligt hjem, hvor husmoderen gør sit til, at alt i det daglige fungerer tilfredsstillende, så at ”familien” befinder sig vel – og udefra kommende gæster føler sig velkomne. Det var, som jeg skrev indledningsvis, en spændende og dejlig tid, som jeg med stor glæde tænker tilbage på.

Det følgende er skrevet af familien om tiden efter Staby Efterskole. Da Hilda og Kresten Hagsten lod sig pensionere som forstanderpar på Staby Efterskole i 1978, flyttede de til Vammen nær Viborg, til Hildas fødehjem, gården Kjærsminde. På Kjærsminde drev de landbrug uden dyrehold, Kresten gik i gang med at lære om blandt andet sædeskift, traktorer og agerdrift, mens Hilda tog vare på den store have, køkkenhave og hjemmet. Det var et stort omskift, fra en husholdning på mere end 100 på S.E. til en daglig husholdning på 5 personer, hvilket dog så gav Hilda plads til bl.a. VUC undervisning og sin store passion for både pryd- og nyttehave, samt at gendyrke gamle venskaber og pleje nye naboskaber. Kontakten til Vestjylland blev hele tiden vedligeholdt. Tiden på Kjærsminde var præget af at følge naturens årshjul, samt fortsat

at skabe rammerne for hele familiens samvær og trivsel. I 1996 besluttede Hilda og Kresten at sælge gården, Kjærsminde, og flyttede til Viborg i en bungalow nær midtbyen. Beslutningen blev truffet ud fra ønsket om at stoppe "på toppen", mens gård, marker, have, bygninger og hjemmet var veldrevet og ikke først når det blev en nødvendighed at flytte. I den sammenhæng blev Mærsk ofte citeret: Tænk fremad, forudse muligheder og risici - udvis rettidig omhu. Ønsket var et mindre sted at vedligeholde, dog stort nok til at rumme familien. Endvidere at have mere tid til sig selv, være tættere på transport, butikker og fornødenheder så uafhængighed kunne bevares. Huset på Ursinsvej skabte rammerne om en aktiv hverdag, haven blev plejet og passet og familien blev samlet så ofte det kunne lade sig gøre. Hil-

da gik til gymnastik, deltog i litteraturklub, tog på rejser og højskoleophold, plejdede vennekredsen samt fik nye bekendt- og venskaber. På især Kjærsminde, men også på Ursinsvej, dyrkede Hilda sin store passion for have – herunder køkkenhave og drivhus – på Kjærsminde udvidede hun køkkenhaven hvert år. Hilda er en mester i at arrangere blomster, hun kan virkelig trylle med form og farver m.m. Faktisk er/var haven/køkkenhaven/blomsterne nok hendes frirum. Efter Krestens død i 2006, blev Hilda boende i huset indtil 2013, hvor hun flyttede i en dejlig lejlighed ved bredden af Søndersø i Viborg. Lejligheden er en tryg base, hvorfra Hilda deltager i træning, styrketræning, Qigong, strikkeklub, musikkoncerter, foredrag, arrangementer i Grundvigs forenin-

gen og nyder naboernes selskab og nyder at være tæt på byen. Med alderen har Hilda bibeholdt et levende interesseret og åbent sind, hvor input og samvær fra andre mennesker giver næring til den fortsatte livslyst. Hun følger levende med i børn, børnebørn, oldebørns samt venners liv. Med 7 børn og deres familier (pt. 49 personer samt én på vej) er der nok at følge med i. Når der er familietræf eller mærkedage at fejre, deltager Hilda altid gerne, og er man heldig er der hjemmebagt kransekage med i bagagen. Hun står stadig selv for madlavning, bagning mm. i eget hjem. Familien nyder godt af Hildas evner indenfor kage- og madkunst. Hun er stadig leverandør af lækre brunkager til jul. Med alderen følger nogle fysiske

skavanker, men selvom disse mærkes og diverse hjælpemidler bliver en del af hverdagen, er Hilda fortsat særdeles aktiv og har bevaret et positivt og, for sin alder, et ungt sind. Igennem alle årene er båndene til Staby Efterskole bevaret. Skolen (og dens Grundtvigianske grundstamme) har en stor plads i Hildas hjerte, og hun glædes når skolen trives og drives godt. Hilda nyder at være med til de årlige elevmøder. Forud for elevmødet studeres de gamle elevfotos og vi imponeres over, at hun kan huske navnene på mange af dem, der på elevmødet gerne vil hilse på Hilda. Hun kan huske navnene på søskende, brødre og evt. kærester. og sammen med familien at læse Budstikken ved juletid.

Gymnastik

Iværksætter af KÅNST af tidl. elev Hjalte Kjær

Hej, mit navn er Hjalte og jeg gik på Staby Efterskole i årgangen 16/17. Som overskriften nævner, startede jeg jo virksomheden KÅNST Clothing, da Mette Frederiksen tilbage i marts måned valgte at lukke landet ned. For mit vedkommende betød dette, at jeg nu skulle færdiggøre mit andet år på HHX Lemvig, derhjemme i stuen, foran computerskærmen. Derudover kunne jeg hverken arbejde på nogen af mine tre fritidsjob, eller deltage i div. fritidsaktiviteter, jeg på daværende tidspunkt gik til. Der stod jeg så tilbage, med en masse fritid jeg pludselig ikke vidste hvad jeg skulle bruge på. Først dukkede flere tanker op. Om det var muligt at søge noget arbejde i hjemmeplejen, eller andre steder der endnu ikke var lukket ned, men hurtigt stod det klart at jeg i stedet endelig havde tid, og mulighed for at føre min helt store drøm, og passion ud i livet. Nemlig at oprette mit eget tøjbrand, KÅNST Clothing. Ideen blev derfor hurtigt til virkelighed, og i løbet af en måned havde jeg oprettet CVR-nummer, lavet en hjemmeside, produceret de første 50 trøjer og meget mere. Derfor var jeg d. 21. april helt klar til at udgive mit tøj, og sende de første trøjer afsted til kunderne. I løbet af den første uge, havde jeg allerede solgt størstedelen af lageret, og måtte derfor melde ud-

solgt på flere størrelser. Derfor bestilte jeg endnu engang tøj hjem, dog denne gang en endnu større bestilling hjem.

Herefter gik der knap to uger før jeg igen måtte melde udsolgt. I sommers fik jeg pludselig mulighe-

den for at åbne min egen pop-up butik, i et lille lokale, i gågaden i Lemvig. Dertil købte jeg en masse nyt tøj hjem, og lavede en helt speciel sommerkollektion, som jeg stod og solgte i løbet af sommerferien. Pop-up butikken blev en kæmpe succes, og da jeg lørdag d. 8. august lukkede og låste, kunne jeg se tilbage på den hidtil bedste periode i virksomhedens levetid. Dermed lukkede jeg butikken for igen at fokusere på mit nu sidste år og afgørende år på handelsskolen. Dog havde jeg i løbet af sommeren fået lavet en aftale med tøjbutikken Garage, der ligger centralt i Lemvig gågade, om at de fremover skulle sælge mit tøj, sammen med andre store mærker som Samsøe, Wood Wood, Mads Nørgaard og Levis. Jeg kunne nu fokusere på min skolegang, mens virksomheden stadig udviklede sig, og også solgte godt på min webshop. Aftalen med Garage blev en kæmpe succes, og det gav mig blod på tanden til at ændre min forretningsmodel, og fokusere yderligere på handel gennem detailhandelen. I oktober måned kunne jeg indgå yderligere to aftaler med tøjbutikkerne Mr. LP i Thyborøn, samt Mr. Arthur i Struer. Nu står jeg så overfor den forhåbentlig travleste, og mest intense periode for virksomheden, i dens relativt korte levetid. Jeg er spændt på at se hvordan den kommende julehandel vil påvirke salget på min webshop, og mine tre samarbejdspartnere i henholdsvis Lemvig, Thyborøn og Struer.

Min drøm som DJ af tidl. elev Thomas Nedergaard Jensen

Jeg hedder Thomas Nedergaard Jensen. Jeg er 20 år og gik på Staby Efterskole årgang 15/16. Jeg har altid været glad for musik. Jeg havde spillet trommer hele mit liv og et par år inden jeg tog på Staby Efterskole startede jeg som DJ. Under efterskoleåret på Staby, som selvfølgelig var fyldt med gymnastik og musik for mit vedkommende, begyndte jeg også at få øjnene op for, at producere min egen musik på computeren. Jeg var altid den i klassen som skulle skrue ned for mine høretelefoner eller skrue ned på værelset. Dengang boede jeg på Munkebo på Fyn-gangen. Jeg brugte mere og mere tid på at eksperimentere med forskellige lyde på computeren. Allerede dengang, så jeg meget op til de store DJ’s, som spillede på de store elektroniske festivaler verdenen over.

Hvad skulle min fremtid indeholde? Jeg kan tydeligt huske, da vi alle sad og skulle til studievejledningssamtale for at finde ud af, hvad retning vi gerne ville i med vores fremtidige liv. Jeg sad og så om der var nogle retninger inden for elektronisk musikproduktion, som man kunne uddanne sig i. Dette var ikke rigtig til at finde, så jeg ledte lidt videre efter hvad jeg ellers godt kunne tænke mig at uddanne mig som. Det tog allerede fart året efter, hvor jeg tog et efterskoleår mere - dog på Vedersø Idrætsefterskole. Her fik jeg lavet et remix af Ed Sheeran hittet ”Shape Of You”. Allerede to dage efter, var den ude på to radiokanaler og da året var omme, var jeg booket til den første festival. Her stod jeg på plakaten til Bork Festival 2017 sammen med blandt andre Rasmus Seebach, Kim

Larsen & TooManyLeftHands (DJ´s). Dette var fuldstændig vildt, da jeg året før tænkte, at det kunne være fedt at få muligheden for at spille på Bork Festival engang. Pludselig at stå der på scenerne, året efter var meget vildt og overvældende. Jeg fik for alvor øjnene op for, at det er det her jeg brænder for! At være DJ og optræde for et publikum, se andre være glade og feste til lige netop min helt egen musik. Uventet drejning Det blev dog ikke DJ-vejen, som jeg kunne starte på. Jeg startede i stedet som elektrikerlærling i 2018 og var dermed afklaret på, hvad jeg ville uddanne mig som. Jeg havde i mellemtiden startet et mobildiskotek op med en efterskolekammerat fra Staby. Vi kørte rundt som DJ´s og spillede til elevfesterne og diverse events rundt omkring. Jeg havde gang i mange ting og der skete rigtig mange ting det år. Jeg fyldte 18 år, fik bil og havde styr på mine fremtidige planer. Det hele så egentlig ud til at køre ret planmæssigt derudaf. 2019... Dette år så ud til at blive et helt fantastisk år. Men hvad bringer det nye år? Spørger vi alle os selv? Sommeren 2019 var planlagt med nogle shows, hvor jeg som artist var booket til og en festival vi havde drømt om at komme ud og spille til. Inden den første koncert jeg skulle spille den sommer, begyndte jeg at få en del føleforstyrrelser i højre side af hovedet, armene og mine ben. Jeg kunne knap nok løbe uden at falde og havde svært ved bruge mine muskler rigtigt. Jeg gik lidt med det og håbede

det gik væk af sig selv igen. Jeg blev ved med at holde mig igang. Jeg blev på et tidspunkt nødt til at tage til lægen, for at blive klogere på sygdommen. Pludselig forværrede det sig og så måtte vi hellere komme i gang med undersøgelser og scanninger. Efter sommeren havde jeg været igennem forskellige scanninger og de kunne desværre fortælle, at jeg havde fået sklerose. Det var en meget dårlig nyhed, som selvfølgelig kom som et stort chok. Det rørte mig ikke synderligt de første par måneder, indtil jeg fandt ud af, hvad det gjorde ved mig psykisk. Det blev nogle meget hårde måneder for mig både fysisk og psykisk. Denne proces endte ud i et kæmpe tankemylder. Jeg følte alle mine fremtidsplaner var spoleret og ødelagt. Jeg brugte over tre måneder på at prøve at forstå det hele og tænke over, hvordan mit liv nu skulle være. Jeg var elektriker, men var fysisk presset af selve arbejdet og psykisk presset i de måneder, på grund af alle de tanker der fløj rundt. Jeg blev mere afklaret med mig selv og hvad livet egentlig går ud på.

Nemlig at forfølge sine drømme og det man gerne vil opnå i sit liv. Jeg manglede to år tilbage af min uddannelse, men jeg tog mit største og mest velovervejede skridt og måtte desværre sige min uddannelse op og forfølge min drøm om at producere musik og leve af at være DJ. Det var nogle store overvejelser. Dog føler jeg, at det var det helt rigtige valg. Jeg håber med det, at jeg kan være med til at inspirere andre, der måske står i samme situation og drømmer stort. Optagelsen En måned efter jeg havde opsagt min uddannelse og læreplads som elektriker, kom der en reklame op på Facebook fra et 9 måneders mentorprogram i Norge. Dette var en producerskole, hvor kun 48 talenter, fra hele verden ville blive udvalgt. Jeg fortalte min mor og far om det og om jeg måtte søge? Jeg tænkte, det her var min chance, den måtte jeg bare gribe. Jeg fik søgt og skulle her sende et par sange ind til dem i første omgang. Jeg fik en mail, hvor de sagde, at de gerne ville høre mere fra mig og allerede ef-

ter en uge, var jeg optaget på skolen i Norge. Jeg blev rigtig rigtig glad og var nu klar på at starte et nyt kapitel i mit liv og gå med min drøm. Rigtige vej langt om længe Jeg forsætter min drøm lige nu i Lillehammer, Norge. Jeg producerer en masse musik hver eneste dag og er forhåbentlig på vej mod min store drøm. På skolen har vi æren af at sidde i musikstudierne og producere med dem som normalt arbejder med Rihanna, Justin Bieber, Katy Perry m.m. Jeg vil gerne være med til at hjælpe andre i samme situation og selvfølgelig inspirere andre til at kæmpe for sin drøm og ikke lade sig gå på af nogle bump på vejen. Det hele startede på værelset Munkebo, Fyn-gangen og har udviklet sig til noget helt andet, end man ellers troede man skulle. Dog har jeg fundet ud af at man bare skal gå efter sin drøm. Mange tager livet for givet og tænker ikke over, at vi faktisk er heldige at leve og man faktisk kan opnå, hvad man vil, hvis man kæmper for det.

Et udtryk for momentan galskab… af lærer Niels Ringsted

Det var sådan rundt det, flere af mine venner i København mente var på spil, da vi glade proklamerede, at vores efterhånden gamle planer om at kysse byen farvel nu endelig blev til virkelighed. Forståelsen for beslutningen var til at overse! Livet stopper per definition for enden af Brønshøj Torv, og det er i sig selv radikalt nok, at skride så langt væk fra stenbroerne - det var den klare konklusion. Andre hilste os farvel med et ”hav et godt liv”, som en fin indikation af, at de pågældende personer skulle vi nok ikke gøre os de store forhåbninger om at gense. Det ironiske ønske om et godt liv har været noget jeg er vendt tilbage til, og den kække bemærkning til afsked giver mig altid et fornøjet skævt træk ved den ene mundvig. Som om det ikke skulle kunne lade sig gøre at have et godt liv på kanten af Jylland - eller alle mulige andre steder. Det er der ret mange mennesker, der lykkes med på daglig basis. Endda uden at græde over det tydeligt tabte ved ikke at opleve den ægte storbyfølelse ved at sidde i kø på Gl. Kongevej det meste af en time hver morgen. Jeg kan godt leve med, at der ikke længere står en nonchalant barista klar på nærmeste gadehjørne for at fortælle mig, hvad min foretrukne kaffe burde være. Jeg savner heller ikke de smarte fixies, der på deres less-is-

more-cykler kom blæsende forbi én så hurtigt, at undersuget var næsten som ved en forbipasserende lastbil. Mikrobryggerierne har jeg aldrig rigtig dyrket, så det var egentlig heller ikke noget udpræget tab - ikke at jeg ikke kan se nyhedsværdien i øl lavet på gærede kirsebær eller sure sokker, men bare giv mig en Classic, hvis vi skal være venner. Jeg savner egentlig heller ikke ”uniformerne”, som levede i bedste velgående i København. De klassiske sømandstatoveringer, skovmandsskjorten, fuldskægget, karabinhagerne som nøglebundtets anker, racercyklen osv. Når det er sagt, så holder jeg stadig enormt meget af vores hovedstad, som måske i virkeligheden rummer næsten alt det man kan forvente af en hovedstad. Jeg har svært ved ikke at have et blødt punkt for byen, hvor vi tilbragte 10 år af vores liv. Dan Turéll ville have rost den for dens availability - tilgængeligheden. Du kan få alting på alle tidspunkter af døgnet. Kebab, cola, bajere, en ny skjorte, neonlys, chokolade, slik eller måske en ny frisure. Men vores erkendelse var, at ingen har brug for alting på alle tider af døgnet. Man har måske brug for noget, som med alderen bliver gradvist mere og mere specifikt. Hver by til sin tid…… Og så er det fedt, at kunne bringe ens børn tættere på deres bedsteforældre!

Og når du sidder inde midt i København og verden suser omkring dig, så er der nogle grundlæggende ting, som du ikke finder - uanset hvilket gadehjørne du leder på. Følelsen af at kunne identificere årstiderne, der hvor skiftene er mest tydelige, trække vejret og identificere ro, kigge op i en himmel uden at højhusene skriger på din opmærksomhed, gemme dig i en skov, drikke en øl over hækken med naboen - som du i øvrigt intet har tilfælles med, samle kantareller, vade rundt i din have iført grimt joggingtøj uden nogen kan se dig, eller måske synge meget højt og falskt med vilje. Alt det kan man få her, lige nu og det meste af tiden. Det er vel en form for ægte tilgængelighed…. Anti-availability. Det forudsætter nemlig ingen åbningstider. Ikke at sådan et flytteprojekt har været uden bekymringer - det er som at genetablere en navlestreng, krybe tilbage til udgangspunktet. Hvorfor flytte tilbage til noget man fjernede sig fra da man var knap 20? Småborgerligheden, kedsomheden, snakken i krogene om gud og hvermand, den forlorne holden på formerne og alt det andet man synes var trættende. For hvem er det, der har udviklet sig? Er det mig, der er blevet klogere, eller Vestjylland, der er kommet mig lidt i møde?

Jeg vil tro det er en blanding, og så er der nok en del af den reaktionære teenager indeni mig, der efterhånden er blevet mere rund, og måske efterhånden godt kan se stor værdi i meget af det vi får lige her. Og at der midt i det man ikke så godt kunne lide, da man flyttede herfra, ligger en stor portion kærlighed. Måske er der i småborgerligheden bare gemt en glæde ved traditioner, genkendelighed og at holde noget i hævd, og måske ligger der i snakken om gud og hvermand en form for omsorg, man bare ikke ved hvad man skal gøre af. Her kan man være en del af noget, man er oprigtigt forpligtet i nogle fællesskaber, du kan få stillet din skabertrang i så mange sammenhænge, forskelligheden er kæmpestor og talenterne mange, der er højt til loftet og endnu højere til himlen. Og der findes meget andet end hjernedøde bønder i Jylland. Vi nyder i hvert fald hvert minut hjemme i Jylland!

Staby OL

Der er næppe noget der swinger som Bjerringbro by night hele hovedgaden emmer af landmænd fit for fight Gud skal vide at jeg hader at se dig holdt for nar af hjernedøde bønder på pedalsteel & dobroguitar (fra ”Det si’r sig selv” - C.V. Jørgensen)

Linje-, fokus-, valg- eller tilbudsfag af lærer Stine Stoubæk Christiansen

I en årrække har vi haft 3 forskellige slags tilvalgsblokke, hvilket for nyankomne, godt kunne skabe lidt forvirring. Det bliver der nu lavet om på i skoleåret 2021-22. Der skal ryddes lidt op, samt skabes ensartede forhold for 9. og 10. klasse. Linjefag, som kun har været for 10. klasse, bliver for både 9. og 10. klasse og bliver to eftermiddage om ugen af to timer - man kan sige at fokusfag erstattes af linjefag og der tilføres lidt mere tid pr. gang. Tilbudsfag erstattes af valgfag, hvor man mandag og onsdag kan vælge spændende fag i 1 ½ time pr. gang. Desuden skabes et nyt indhold til 10. klassernes fredage. Kort fortalt bliver fredagen delt op med forskelligt indhold i løbet af året:

De første seks fredage: 12 forskellige aktiviteter skal tilbydes, hvor det kører i blokke af tre fredage således man som elev prøver to forskellige aktiviteter. Vi har umiddelbart tænkt, at det mestendels skal være udendørs og det kan være alt muligt lige fra golf, surfing, skydning, parkour, kajak, fiskeri De næste tre fredage - ca. uge 46-49: Uddannelsesdage - her bliver eleverne introduceres fremtidens valg og overvejelser. Det kan være jobcafé med forældre, der kommer og fortæller om deres job, eller en dag, hvor eleverne introduceres til privatøkonomi. De næste seks fredage - ca. uge 50-10: Eleverne får tre gange med "Innovati-

on og bæredygtighed" samt tre gange med "Ungleder", således man som lærer kører det samme program to gange med halvdelen af eleverne. - "Innovation og bæredygtighed" er tænkt som et projektorienteret forløb med fokus på nytænkning i et klimaperspektiv. Rent lavpraktisk er det dog 100% op til de lærere, der ønsker/bliver sat på forløbet at bestemme indholdet. - "Ungleder" er tænkt som en lille erstatning for vores nuværende linjefag, således vi uddanner eleverne til en foreningslederrolle samt klæder dem på til at arrangere og afvikle arrangementer med gæster udefra her i huset. De næste seks fredage - ca. uge 11-20: Oplevelser. Ligesom de første seks fredage er der her tale om 12 forskellige spændende oplevelser for eleverne i to blokke á tre fredage. 10. klasserne har de sidste år haft deres egne linjeture. F.eks. har musiklinjen været på Færøerne, outdoor i Tjekkiet, fodbold i Holland samt gymnastikken i Ungarn. Disse ture falder nu væk – og vi har i stedet bestemt, at hele efterskolen tager på en sensommertur til Tjekkiet, hvor der er masser af aktivitetsmuligheder. Vi glæder os til igen at videreudvikle STABY efterskole til et endnu mere spændende og udviklende sted.

NytĂĽrskur

Gruppesamtaler og coaching Af skolemor Jette Holst Conradsen

STABY er en større efterskole, hvor det kræver en god organisation og mange aftaler, at holde god kontakt til eleverne. Derfor er vores kontaktlærersystem bygget op omkring de 8 stamklasser, hvor der i hver klasse er 2-3 kontaktlærere, som er de primære kontakter til klassens elever. Det betyder at kontaktlæreren ser eleverne i de daglige timer, holder ugentlige kontaktmøder, er i dialog med forældrene – holder samtaler i løbet af året. Altså følger den enkelte elev tæt. I skolens værdigrundlag nævnes de 4 K’er. K for kontakt, krav, konsekvens og kærlighed. De skal være nærværende og synlige i vores færden blandt hinanden. Og de kan tænkes som eger i et hjul - eger, som nødvendigvis må være lige lange, hvis hjulet skal køre jævnt og godt. I vores samspil med eleverne må alle fire K-ord være repræsenteret og huskes som lige vigtige. Vi skal have god kontakt til eleverne. Vi skal være tæt på dem - færdes iblandt dem. For derigennem kan vi få bedre føling med det, som rør sig - bedre kunne støtte og vejlede, hvor det er nødvendigt - bedre og hurtigt kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt - bedre kunne glæde sig sammen med eleven, hvor det er muligt. Der er altid elever, som kræver ekstra opmærksomhed eller som har udfordringer. Her kan der være brug for

• Coaching er en effektiv metode til at skabe motivation, udvikling og forandring indenfor alle områder • Coaching hjælper mennesker med at skabe resultater og fremdrift – både fagligt og personligt • Coaching handler om bevidsthed, ansvarlighed og forpligtelse

voksne, som kan tage de nødvendige og nogle gange svære samtaler med eleverne. For at være klædt ekstra godt på, tog jeg som skolemor et virkelig godt, lærerigt og inspirerende coachkursus hos Anni Kirk i Viborg i skoleåret 19/20. Det var et 80 timers kursusforløb, som indeholdt en stor del teori samt rigtig mange timers træningsseancer på kursusstedet og hjemme på skolen, for at blive dygtig til selve coachdelen. Hvad er coaching? • Coaching handler om at skabe forandring, at nå sine mål og hjælpe andre til at nå deres mål

Fremover vil evnen til at frigøre ressourcer og potentiale være en nøglekompetence både i løbet af uddannelse og i den enkeltes private liv, ligesom det vil være vigtigt at kunne skabe motivation og energi, for at kunne leve op til de mange krav, som er en del af hverdagen for de fleste af os. Coaching kan hjælpe os med at leve op til disse udfordringer på en respektfuld og samtidig resultatorienteret måde, idet coaching tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer – og samtidig stiller krav til den enkelte. ”Skal man give gode råd videre?” ”Ja, for man kan jo sjældent selv bruge dem” Vi har nu indrettet et lille hyggeligt lokale, som giver trygge og hyggelige rammer til coachsamtalerne. Der er gennem det sidste år blevet coachet en del elever, som selv har defineret værktøjerne til at ændre deres indstilling og tro på forandring i deres

eget liv. Det er en stærk oplevelse, når en elev f.eks. sætter fokus på et område, får lavet sig et mål – og bagefter går ud og lykkes med forandringerne. Det kan enkelte gange være små ændringer, som gør en stor forskel for det unge menneske. Et efterskoleophold bliver ofte italesat som det bedste år i et ungt menneskes liv. Både den unge selv, forældrene og omgivelserne kan have ekstremt store forventninger til efterskolelivet. Et efterskoleophold er heldigvis en stor og god oplevelse for de fleste efterskoleelever på trods af større og mindre bump på vejen. Det er helt naturligt, at efterskoleopholdet indeholder både fantastiske oplevelser og svære perioder. Det kan være en udfordring at være hjemmefra, at føle sig alene blandt helt nye ansigter og at bo tæt sammen med andre på værelset. Rengøring, skolegang, lektier og efterskolens regler og rammer kan ligeledes give udfordringer. Udfordringer er ikke kun noget, som skal klares, overstås eller fjernes. Ud-

fordringer kan give mulighed for udvikling og læring. Det kan give et ungt menneske en kæmpe succesoplevelse at komme ud på den anden side efter at have klaret en svær periode eller en konkret udfordring. De store forventninger til et efterskoleår kan gøre det ekstra sårbart for et ungt menneske at håndtere, når efterskolelivet er svært. Det kan føles som en fiasko ikke at kunne leve op til sine egne eller andres forventninger. Hvis det bliver for svært, vil nogle efterskoleelever vælge frafald som en løsning. For nogle få elever vil et efterskolestop være fornuftigt, men for de fleste elever kan udfordringerne vendes til noget mere konstruktivt, men der kan være brug for hjælp og støtte fra efterskolelærere og andre efterskolekammerater. ”Dit efterskoleophold behøver ikke at være det bedste år i dit liv, - måske kan det blive det bedste år for dit liv.” I skolestarten er det ikke unormalt, at enkelte elever kan have udfordringer

med bl.a. hjemve, hverdagens udfordringer, finde nye venner med mere. Når en elev mærker, at efterskolelivet er sværere end forventet, kan det være afgørende at møde andre elever i en tilsvarende situation, samt at blive mødt med accept, forståelse og støtte. Følelsen af opbakning, eller manglen på samme, kan betyde forskellen på, om en elev giver op og dermed stopper på efterskolen, eller om eleven med støtte fra andre elever og efterskolemedarbejdere får mod på at tage udfordringen op. Ved at tilrettelægge gruppemøder med elever, giver du eleverne mulighed for at møde og lære hinanden at kende. På den måde er du med til at skabe et minifællesskab, hvor eleverne kan støtte hinanden i efterskolehverdagen. Derfor har jeg i dette skoleår forsøgt mig med gruppesamtaler, hvor man samler en gruppe elever, som kan have nogle af de nævnte udfordringer. Temaerne har været: at møde hinanden, hjemme på efterskolen, dine forventninger, at være sig selv – og at være noget for hinanden. Det stærke i en gruppesamtale, er at eleverne finder ud af, at de ikke er den eneste, som har udfordringer. De åbner sig hurtigt op – og sammen styrkes de til at klare efterskolelivets små og store udfordringer. De finder ud af, at de faktisk kan bruge hinanden til positivt at overskue nye udfordringer. Som skolemor og som menneske giver det utrolig god energi og glæde, når man kan mærke, at man gør en forskel og hjælper eleverne godt på vej.

Afslutningstalen 2020 af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, medarbejdere og alle jer der er med online – især forældrene. Hjertelig velkommen til de absolut allersidste timer i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2019-2020. Skoleåret er om kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 170 elever og 37 ansatte har været med på denne fantastiske rundtur af oplevelser. Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger – eller hov kun 33 fysiske uger - I er jo næsten lige kommet eller kommet tilbage…. Jeg er sikker på, at I helt sikkert kan hu-

ske den første dag - hvad tøj havde I på, hvem tog imod jer ved bilen – og viste jer til værelset - hvem snakkede I med den første dag, og måske kan I genkalde følelsen af den første dag, hvor I også sad her. Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår. Jeg vil gerne trække lidt frem fra den første dag - så her får I lidt brudstykker fra velkomsttalen i august: ”Den virkelige verden er derude – ikke her hos os”. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter,

boglige fag og hinanden i en form for osteklokke. Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det virkelige liv er ikke engang forbeholdt erhvervslivet. Det er fint at vi ruster vore elever til det, de skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo, leve, græde og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik, pjatte, grine, lege eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor. Vi skal vise eleverne livet imellem dem – og omkring dem – give dem oplevelser og energi, så de aldrig går i stå. Og turde bruge det klassiske formål – ja, at være efterskole classic! Morten Albæk sagde: »Hvis vi er heldige, er der et halvt talent tilstede her i dag. Langt de fleste af os er helt almindelige og slet ikke så unikke, som vi går og tror. Og heldigvis for det.« Der var noget om robusthed - Tommy Krabbe siger ”Robusthed handler ikke om hvor meget du kan bøje en gren, før den knækker – men hvor meget du kan bøje den – så den kan folde sig ud igen”

Robusthed skal sikre jer unge, - at I ikke blæser omkuld – eller vælter når I møder forandring. - at I lærer at håndtere modstand og evt. konflikter - at kunne klare jer i sorger og modgang - at sige ja – og nej – at træffe valg – og tage vare på sig selv - at hvile i sig selv og være glad for sig selv - at turde blive begejstret – og nyde hverdagen Det var dengang - fra opstarten…. Mine forventninger til jer var store… et hold med næsten ligemange drenge og piger. Hvilke fantastiske muligheder! Masser af unikke talenter – fodboldspillere, boldspillere, musikkere, springere, dansere, kreative folk, outdoor elskere, madelskere…. En samling af nutidens friske unge, med masser af energi, gåpåmod og glæde. Det kunne jo kun blive et helt fabelagtigt år. Jeg vil gerne tage udgangspunkt i trafikken – for nogle år siden læste jeg en kronik af Lars Quortrup.

I gamle dage havde man vigepligt. Så fulgte en massiv indførelse af lysreguleringer, men nu om dage befinder vi os i en tid, der kunne kaldes for rundkørslernes epoke. Lars Quortrup fortæller om at vigepligt er gammeldags. Lysreguleringer er moderne, men stift. Rundkørsler er smarte. Men måske er sandheden en anden! Så længe man kan stole på den anden, behøver man ikke at iagttage hinanden. For så ved man nemlig, at han eller hun gør, som jeg selv ville gøre. I starten havde vi vigepligt og man stolede på – og kunne stole på – at den anden holdt tilbage. Ja, vigepligten var i starten en slags uskreven regel. Man veg i rimelighed for hinanden, lod hinanden komme til. Men hvad gør man, hvis ikke vigepligtens naturlighed længere respekteres? Hvis trafikanter ikke længere viger for hinanden? Så må man skabe regler, som bidrager til at samme funktion opretholdes. Via reglerne skabes der en tilstand, hvorigennem man kan

forudsige den andens adfærd og indrette sig derefter. Den naturlige vigepligt blev afløst af lyskryds, hvor rødt lys betød at man holdt tilbage, mens grønt lys betød at man kunne forvente at den anden veg. Selv med lysregulering kan man imidlertid ikke afskaffe den tillidsbaserede adfærdsregulering. For lysreguleringen forudsætter at man kan have tillid til, at den anden overholder lysreguleringens signaler. Hvad nu hvis den anden kører over lige efter der er blevet rødt, sådan i allersidste øjeblik eller lige før der bliver grønt? – og det er faktisk hvad man i stigende grad oplever. Flere og flere sætter ikke farten ned, men sætter i stedet farten op, for at være sikker på at kunne nå over, selv om lyset skulle skifte. Hvad gør man så? Man må så forsøge at skabe gensidig iagttagelse og tillid – og her kommer rundkørslen ind. En rundkørsel er simpelthen bygget med henblik på at maksimere trafikanters gensidige adfærdsiagttagelse. Man glider langsomt ind i en rundkør-

tes hjem – foreløbigt i 14 dage. Nu måtte vi lave efterskole på afstand! Fjernundervisning blev igangsat – et lidt stramt program i opstarten, men med en hurtig justering, fandt vi et skema, en dagligdag, som kunne fungere for alle. Undervisning gennem computer – hvordan? Lektier? Aktiviteter? Kamera tændt eller ikke tændt? Infomøder? Hvor lang tid varer dette? Må vi snart komme tilbage? Linjeture? Københavnertur? Gymnastikopvisninger? Prøver og eksamen? Karakterer? Planlægning – ny plan, ny plan, ny plan? sel, fordi selve vejføringen tvinger en til at reducere farten, samtidig med at man kan observere de andre trafikanters adfærd i god tid. Men hvad har STABY efterskole, trafikregulering og rundkørsler så med hinanden at gøre? Ja, vores hverdag er jo en stor rundkørsel, hvor vi har forsøgt at opbygge en hverdag, hvor tillid til hinanden og respekt for hinanden har været vigtige elementer. Vi skal give plads til hinanden – være opmærksomme på hinanden. Vi skal være opmærksomme på ”vejens forløb” – hvor bevæger vi os hen? Vi skal passe på ikke at køre for stærkt – og dog heller ikke for langsomt, da vi jo skal følge med tiden, udviklingen og nå alt det vi gerne vil. Nogle skal presses, mens andre skal bremses. Pludselig er der brug for en krammer, en snak, en coachning, et spark bagi eller måske førstehjælp. Der kan pludselig dukke en spøgelsesbilist op, som er helt på afveje, så må vi hurtigst reagere, så vi kan komme på ret kurs igen.

Vi kom alle i slinger i marts! Coronavirussen kom langsomt snigende – kom nærmere og nærmere dag for dag. Vi fulgte udviklingen gennem nyhederne hver morgen – og til sidst var Coronaen også i Danmark. Vi var klar over, at det kunne få konsekvenser – men forhåbentlig ikke for os – og vores lukkede sikre verden på STABY. Corona – Covid19 var nået helt fra et marked i Kina og hele vejen til os – vi blev fanget lige midt i trafikken – hvor vi på det tidspunkt var ved at have allermest fart på…. Bussen var kørt…. Vi var på vej ud på gymnastikeventyr – og pludselig var rundkørslen blokeret, lyset var rødt – og trafikken fuldstændig lammet. Heldigvis nåede vi frem til små opvisninger i lokalområdet – og ikke mindst den unikke flotte opvisning på standen en utrolig stille smuk lørdag i marts. Torsdag d. 12. marts blev de små veje omkring STABY fyldt med biler – målrettet mod deres allerkæreste unge mennesker, som nu skulle hen-

Retningslinjer Holde afstand! Nyse og hoste i ærmet Vaske hænder Bruge håndsprit En forandring havde virkelig ramt os – i stedet for rundkørsler og trafikreguleringer havde vi pludselig fået plads i en af de vilde rutsjebaner som både var i gang – men som også sad fast undervejs. Hvordan skaber man….. Motivation Fællesskab Glæde og oplevelser til unge efterskoleelever på afstand? De boglige lærerne var ihærdige med nødundervisningen – og alle andre forsøgte på bedste vis at lave sjove, anderledes aktiviteter. Gymnastik, sang, quis og konkurrencer, banko og meget mere. Nogle gange lidt akavet at stå og fortælle, snakke, underholde

foran et kamera… Men vi synes det gik – og vi havde det faktisk rigtig morsomt og sjovt!! Langt om længe – trods op og nedture, kom den glædelige nyhed. Efterskolerne måtte starte op igen – men med strikse retningslinjer…. Men hvilke retningslinjer….Vi måtte gætte og føle os frem. Vi fik ommøbleret STABY, fik sat brugbare retningslinjer og beredskabsplaner op. Nye skemaer, familiegrupper – ny dagsplan, holdinddelinger – indkøbt ualmindeligt meget sprit og desinfikation. Mandag d. 18. maj kunne vi med store smil modtage jer gennem flagallé, flag og banner… Vi havde savnet jer så usigeligt meget. Vi havde brug for at se og mærke jer igen. Få liv på STABY. Det var virkelig livsbekræftende – og fedt! Efter en lidt famlende opstart den første uge, men med energi og smil, fandt vi tilbage til hverdagen. Stærkere – og meget mere intens end tidligere. Alle ville have det bedste ud af den sidste tid. Retningslinjerne blev til hverdag – selvom det med afstand var

ganske vanskeligt. Alle fandt sig selv i en mere rolig dagligdag end før Corona – der var nye klasser… drenge og pigeopdeling, anden form for undervisning og aktiviteter. Meget få prøver – men det skulle jo prøves. Stemningen, tilliden, grupperinger, fællesskabet har været helt unikt, intenst og fantastisk den sidste tid. Rigtig mange af jer har klaret alle 6 uger uden pauser i weekenderne – det er ganske stærkt, modent, udviklende og flot. Men hvad husker vi fra før coronaen – ja, jeg havde faktisk overvejet om jeg helt kunne komme udenom Coronaen – lade være med at nævne det. MEN I er og bliver Coronaårgangen – og den må i leve med. Hvad gik egentlig forud for Covid 19? • Introtiden – rystesammenture • Tøseweekend og drengerøvsweekend • Forældredag • Fodboldstævner, fodboldkampe, skoleliga for første gang, DM indefodbold for drenge. • 4-skolecup i forskellige idrætsgrene…. Pokaler?? Bordtennis, badminton • Musical – Novembervej • Springcup? • Jump&Dance • Musikcafe • Juleweekend – julegudstjeneste – julemiddag • Nytårskur • Søskende dag • Militærbane • Skitur – Zell am See – ski – skader

• • • •

Gymnastikopvisninger???? 8 i alt Coronaaktiviteter 24 timers weekend Hypnose, strandtur, bryllup, olympiske lege, natløb, gym.billeder • Afslutningsdage – lærerrevy, koncert, havaiiifest… Vi har i skoleåret forsøgt at lede jer – kære elever - ind i rundkørslen, og samtidigt forsøgt at lære jer at køre den rigtige vej rundt – ikke køre for mange omgange, men lært jer at finde og vælge den rigtige vej ud af rundkørslen igen. Vi har gennem tillid, gensidig opmærksomhed, påvirkning, krav og forventninger forsøgt at lære jer at lede jer selv – at tage ansvar for jer selv og for hinanden. Vi håber og tror nu at I vil være i stand til at vælge de rigtige veje ud af de mange rundkørsler som I vil møde på jeres videre vej! I og vi har sammen været på en fantastisk rejse – jeres helt egen rejse. En dannelsesrejse ud over det sædvanlige. Været en del af vores fælles familie - som findes på STABY.

Hvis jeg skal sætte nogle ord på året i år - kunne det være glæde, smil, sammenhold, mangfoldighed, forskellighed, rummelighed - og udfordringer. Forskelligheden gør stærk - og på Staby Efterskole er det meget vigtigt - det være sig elever, ansatte og skolens mange tilbud. Vi er sammen - der er samhørighed og det hele gøres kun stærkere af de mange forskellige muligheder der findes og bidrag, som hver enkelt yder - hvilket gør fællesskabet endnu stærkere, meningsfuldt og unikt. STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene og forventningerne til jer var der gennem hele året - og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene og forventningerne er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere og klogere! Vi vil gerne være med til at udvikle unge mennesker, som kan gå ud og være ansvarlige og medbestemmende. I den sammenhæng, vil jeg også gerne rose vores elevråd, som igen I år har været et rigtig godt sparingsudvalg. Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret her og der – Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det var svært eller gik lidt for stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet. TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye ideer og opgaver venter - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer! Kære elever – ”fremtiden er et land, som vi ikke har noget kort over”. Sådan er det også med jeres per-

sonlige fremtid. Den findes der heller ikke noget kort over. I er selv med til at forme jeres fremtid med de valg, I træffer om, hvem I vil være, hvilken forskel I vil gøre - og hvilke retninger I vil vælge. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så brug både hovedet og hjertet. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så hav mod til at træffe de nødvendige valg, også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne. Hvis I vil noget med livet, både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i livet i almindelighed, så skal I nemlig vove noget. ”At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.” som Søren Kierkegaard formulerer det. TAK for et fremragende, anderledes og udviklende efterskoleår - held og lykke!

Musik

Tale til afslutningen 2020 af forældre Majbrit Lillesand Sørensen

lig svært i starten, men hvad er det, I har mistet af dette skoleår – jo, det er blandt andet • Gymnastikturne’erne • Linjetursrejserne og Københavnerturen • og selvfølgelig det fysiske fællesskab på skolen i 9 uger

Kære elever, kære ansatte, ledelse og bestyrelse. Jeg står her i dag for at give jer nogle ord med på vejen. For ca. 14 dage siden begyndte jeg at spekulere over, hvor meget coronaen egentlig har fyldt i dette skoleår. Jeg tog kontakt til alle forældre til årgang 19/20 og delte mine tanker og en ide omkring, hvordan vi alle vil og kan huske dette helt specielle år. Så med stor opbakning fra forældregruppen får I nu disse ord med fra mig. Årgang 19/20, I har skrevet historie. Aldrig før har efterskolen været fysisk lukket ned i 9 uger – det var den udefra kommende Corona, som ændrede alles hverdag på et splitsekund…… De første uger fokuserede vi og I meget på alt det i mistede…. Det var det værst tænkelige tidspunkt, det ramte… mange elever sagde, det er lige perioden med alt det sjove, der nu bliver taget fra os. Ja, det var virke-

Men kære elever og ansatte, I har ikke bare mistet, I har også fået så meget de første 27 uger af årgang 19/20, hvor alt var, som det plejede og aktiviteterne kunne udføres uden forbehold. Derfor skal ordene fra os i forædregruppen lyde…. Når du/I får afslutningen lidt på afstand og begynder at tænke tilbage, så lov at fokusere på alt det du/I nåede i stedet for det du/I ikke nåede….. Noget af det I nåede og skal huske med stolthed og glæde, ja det er blandt andet:

• Seje tøser weekenden • Drengerøvsweekenden • Forældredagen med sjove aktiviteter – vi takker for en sjov dag • Fodboldtur til FC Midtjylland • Teaterturen til Sanne Salomonsen • Ikke mindst jeres egen musicalproduktion • Juleweekenden • Galla med Nytårskur og lanciers • Søskendedag med sjov og hygge • Den første stolte opvisning for forældre • Fastelavnsfest • Skituren • Gymnastikopvisning sammen med 6-kantefterskolerne i Lomborg • Gymnastikopvisning i Ørnhøj, Vemb og Salling • Opvisningen ved havet – et fantastisk og unikt minde • Nogle elevfester blev det også til

• De sidste 6 uger med et hav af sjove aktiviteter • 2 gange opvisning i Gråkjær – hurra, det var outstanding • Afsluttende Festival de sidste dage • Listen er heldigvis lang og I ved bedst, hvad jeg har glemt at få med. Endelig har de seneste 15 uger på mange måder givet jer et endnu tættere fællesskab, fordi I har været nødt til at arbejde sammen om at få det til at fungere, og I har gjort det så godt. Tak fordi vi forældre har fået lov til at være med på sidelinjen både før, under og efter coronaen til fysiske arrangementer og de virtuelle arrangementer – som eksempelvis aftenen med de store gevinster, da vi alle spillede banko. Tænk på muligheden for alle de ”skæve og anderledes timer” med sjove aktiviteter, I har haft de seneste 6 uger til trods for ekstra rengøring og afstand… vi fornemmer, at jeres fællesskab i den grad har fået lov til at blomstre og gro, fordi tempoet har været anderledes og der har været tid til at dyrke fællesskabet. Årgang 19/20 blev ikke som forventet, men I har så meget at glædes over og tage med i jeres livsrygsæk. Jeg vil slutte med at sende en stor tak til ledelsen, bestyrelsen og ikke mindst alle ansatte, som har kæmpet for at årgang 19/20 skulle have det bedst mulige ud af dette skoleår. I ansatte på skolen skal give jer selv et kæmpe skulderklap for jeres engagement, evne til hurtig forandring og omstilling i et meget foranderligt år. I har formået at fastholde lige netop

det I er så dygtige til, nemlig at udvise empati og nærvær for jeres elever, så de der har haft brug for et kærligt skub, en high five eller ekstra støtte eller bare et kram, når det hele var lidt svært, har fået modet og selvtilliden opbygget og derfor rejser herfra i dag modnet og klar til verdenen udenfor Staby Efterskole. TUSIND TAK for en kæmpe indsats hele året igennem. Kære alle – slutordet herfra skal være: Når I kommer tilbage på årgang 19/20, så må I aldrig tænke, at I mistede så meget, men I skal altid huske på alt det meget, I fik.

Vi ønsker jer hver og en et stort held og lykke i fremtiden og lige nu en meget velfortjent og rigtig dejlig sommerferie. Og med de ord vil jeg gerne bede Anders om at komme op og modtage en gave fra os forældre: Gaven er et gavekort, som lyder på 3.100 kr. til køb af en ”Blodbøg” hos Højmoses planteskole, der leverer og planter træet til efteråret. Du skal plante et træ Du skal gøre en gerning Som lever når Du går i knæ En ting som skal vare Og være til lykke og læ (Piet Hein) Vi håber, at træet vil minde alle om det år, hvor Coronaen ramte Danmark og Staby Efterskole og dermed året som skrev historie, og uanset hvad, så er det præcis det her år, som til hver en tid vil være ”årgang 19/20s år” og denne årgang I kan sende en kærlig tanke, når I kigger på træet. TAK På forældregruppens vegne Majbrit Lillesand Sørensen

Forældre Søren Maabjerg Thomsen

NADA - en alternativ behandling Af lærer Henriette S. Østergaard

”Så du siger, at du ingenting gør? ”Ja, jeg giver NADA. Og jeg siger faktisk heller intet. Det kan ikke blive nemmere!” Når jeg bliver spurgt ind til NADA, så er det første jeg hører, at det har jeg aldrig hørt om! Hvor bruges det? Hvordan virker det? Er det woodoo? Nej, det er skam ikke woodoo. NADA-metoden er et standardiseret recoveryprogram, der består af øreakupunkturpunkter som komplimentærstrategi sammen med fx psykoterapi, coaching elle anden form for samtaleterapi. Det går i sin enkelteste forstand ud på, at der sættes 5 nåle i hvert øre, de samme 5 punkter hver gang. Der italesættes intet; klienten, eller i dette tilfælde eleven, behøver ikke fortælle om de udfordringer, der præger hverdagen, men blot at sætte sig i stolen og få nålene sat i. Herefter sidder eller

ligger man med dem i 45 min. i rolige omgivelser. Det er egentlig tiltænkt som gruppebehandling, men kan også gives individuelt. Hvorfor det alternative? Jeg har som person altid været mere til det alternative indenfor medicin. Der er så meget kroppen selv kan regulere, hvis den får tid, ro og lov. Nogle gange skal den lige skubbes i gang med en anden form for hjælp end blot en pille, der dulmer smerterne. Og nej, det er ikke alt, vi kan se eller bevise, men du kan sammenligne det med en telefonledning. Man kan ikke fysisk se signalet i en telefonledning, og nogle gange opstår der dårlig forbindelse. Fx kan der være dårlig forbindelse mellem hjerne og muskulatur, og hvis ikke hjernen er opmærksom på, at her skal der sættes ind, så sker der ingenting. Derfor kan det være nødvendigt, en gang imellem med akupunktur eller NADA at gøre hjernen opmærksom på, at her er et område som trænger til heling. Når man bruger alternative behandlingsformer, går vi ind og rammer de rigtige punkter, og så får du en virkning, du som menneske selv kan mærke, og derfor et skridt i den rigtige retning. Tilmed skal man huske på, at med NADA eller akupunktur er der ingen bivirkninger, som der kan være med almen vestlig medicin.

Alberte, 10.kl.: Når jeg får NADA, så kan jeg bedre slappe af. Og det er dejligt, at det kan hjælpe mig på den måde. Hvilken proces går i gang? Når en nål sættes i øret, så aktiveres akupunkturpunktet. Alle punkter ligger ved et hul i muskelvævet, hvor nerver og blodkar passerer igennem og danner selve punktet. Dette resulterer i en impuls som via rygmarven og strukturer i hjernestammen og midthjernen når hjernebarken i modsatte hjernehalvdel, som reflektorisk står i forbindelse med akupunkturpunktet. Nu sender hjernen så impulser tilbage gennem nervesystemet til den responderende kropsdel. I forhold til ovenstående, så er det vigtigt at have in mente, at NADA har sit udspring af TCM, Traditionel Kinesisk Medicin. TCM er baseret på en holistisk opfattelse af organismen samt dens samspil med omgivelserne. De helt centrale begreber er Yin og Yang, der er to modpoler, og som bruges til at forstå alle livets aspekter. Yin og Amalie, 9.kl.: Det er ikke fordi, at jeg har været usikker på mig selv i timerne, men jeg kan mærke, at jeg bliver mere modig. Jeg sover også meget bedre nu. Mit tankemylder forsvinder lige så stille.

Yang eksisterer kun i kraft af hinanden. Yin er kroppens funktioner, som er kendetegnet ved at være: kølende, stabiliserende, nærende og beroligende. Yin tager tid at genopbygge. Det er en form for oplagret energi i kroppen. Eksempler herpå er langsomt nedbrydelige kulhydrater, GABA-systemet og det para-sympatiske nervesystem. Begge systemer fremmer bl.a. søvn, dæmper angst, puls- og blodtryk. Yang kendetegnes ved at være varmende, aktiv,

urolig og springende i karakter. Yang er hurtig og bevægelig i alle funktioner og har ingen fysisk form. Det er hurtigt omsatte kulhydrater, det sympatiske nervesystem, stress- og kamphormoner, tankemylder samt impuls adfærd. Yin og Yang er i konstant bevægelse og søger indbyrdes balance. Yin vil forsøge at nære Yang og Yang vil bevæge Yin. Symptomer optræder når kroppen/organismen mister Yin. Yang får for meget dominans, og i moderne

vestlig medicin vil det betegnes som bl.a. temperaturstigning. Manglende impulskontrol ses som en svækkelse af Yin. Her er NADA godt, fordi det er en Yin-styrkende akupunkturmetode. NADA sætter klienten i fokus, hjælper til bedre at acceptere og mærke sig selv, finde glemte ressourcer frem, og gør en akut lindrende indsats. Det giver en større grad af ro, hjælper til bedre at kunne lytte og anvende ny læring, nedsætter angst, skaber bedre

mental fokus, reducerer søvnproblemer og nedsætter bl.a. stoftrang og giver færre abstinenssymptomer.

Amalie, 9.kl.: Det gør mig mere afslappet. Jeg har ikke haft nogle voldsomme tanker og tilbagefald. Jeg vil gerne anbefale NADA til mange unge, fordi der er mange der har depressive tanker og det kan hjælpe med, at få det bedre med sig selv.

NADA’s historie utrolig kort I starten af 1970érne søgte psykiater Michael Smith et alternativ til substitutionsbehandling med metadon på Lincoln Hospital i New York. På denne tid var akupunktur blandt amerikanske læger begrænset, hvorfor Dr. Smith opsøgte hjælp hos asiatiske læger i N.Y. Han havde læst om Dr. L.H. Wen, der behandlede adskillige narkomaner ved kirurgiske indgreb i hjernen. En dag gjorde han et forsøg med akupunktur som smertedækkende i forbindelse med operation. Til Dr. Wen’s overraskelse var der en overbevisende virkning på de abstinenssymptomer, som han ellers forsøgte at dulme ved operative indgreb i hjernen. Man besluttede derfor at afprøve metoden på Lincoln Hospital, hvor man arbejdede med misbrugsklienter, og der blev givet undervisning i NADA til alle behandlere. Resultaterne viste sig hurtigt og to år senere var hele misbrugsbehandlingen baseret på akupunktur i stedet for metadon.

Hvorfor på Staby? Rundt om i landet begynder flere og flere folkeskoler og også efterskoler at anvende NADA. Ligesom der skal være plads til børn og unge med lidt mere energi end andre, så skal der også være plads til unge med behov for ro. Der er en stigende tildens til, at flere og flere unge har brug for ro og stabilitet i deres hverdag. Der stilles efterhånden rigtig mange krav og der skal navigeres i mange forskellige arenaer. Forældrene er skilt, man har flere familier. Man stiller også høje forventninger til ens egne præstationer samt opmærksomheden på, hvad andre mon tænker om mig. De sociale mediers tilgængelighed og dermed også afhængigheden deraf vokser og vokser. Man er usikker på sig selv, får tankemylder, psykisk uro og stress, en angst presser sig på og man bliver deprimeret. Er jeg god nok? Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Søvnløsheden, trætheden, kramper, forhøjet blodtryk og puls bliver en del af hverdagen. Motorisk uro, kvalme og hjertebanken kan ikke længere tøjles. Nogle begynder at dulme nerverne med snus eller andre stoffer, skærer i sig selv, får anoreksi eller bulimi, listen er lang. Når du starter på efterskole, så er der også rigtig mange ting at skulle forholde sig til. Dine forventninger er måske tårnhøje, og du føler dig som en fiasko, hvis du ikke lige har fået en bedste ven eller veninde i løbet af de første 14 dage. Der er fart på fra morgen til aften, og meget lidt tid til dig selv. Du skal på morgentur, i skole, lave lektier, være aktiv, synge, danse, springe og hoppe. Være kreativ og so-

cial. Det er lige før, at det eneste tidspunkt, hvor du er dig selv – ja, det er på toilettet. Men er det ikke pga. ovennævnte, at du valgt at tage på efterskole? Jo, det er det sikkert. Men det kan også være overvældende, og du er lige flyttet hjemmefra for første gang. Derfor kan NADA være en god hjælp. Med NADA er der fokus på dig, du er i centrum, hvilket kan være en del af behandlingen i sig selv. Med de 10 nåle i dine ører, så går en lindrende proces i gang med det samme. Kroppen slapper af og man bliver behagelig træt. Der mærkes en let snurren eller prikkende følelse i ørerne ledsaget af en varmefornemmelse, som om man får røde ører. Du falder til ro, musklerne begynder at slappe af og blodtrykket falder. Et forløb vil typisk forløbe på følgende måde: Første fase: Symptomlindring - Stressreduktion - Afslapning og tryghed - Mindre uro - Bedre søvn - Lindring af abstinenser og stoftrang Anden fase: stabilisering - Mindre angst - Mere initiativ og vilje - Mere fokuseret tankegang - Bedre hukommelse - Bedre døgnrytme - Lavere aggressionsniveau - Bedre tilpasningsevne Tredje fase: vedligeholdelse - Bedre socialisering - Bedre følelsesmæssig kontrol

- Forebygger og reducerer tilbagefald - Bedre social og emotionel kontakt Udviklingen sker altså i etaper. Derfor er det også vigtigt, at man ikke dropper programmet, fordi man føler en mangel på udvikling. Det er individuelt, hvor mange behandlinger man skal have, og hvornår man er klar til at drosle ned. En afgørende pointe ved at bruge

NADA er, at klienten hjælpes til selv at kunne opnå tryghed og turde forholde sig til sine udfordringer. At man prioriterer tiden med sig selv og går ind i det rum, hvor det er dig, der er i centrum. Vi lever efterhånden i en hverdag, hvor alt skal effektiviseres og fokus på forbedring vægtes højt. Hvad er vigtigst; at nå alt og gerne mere til,

end det der i forvejen er presset ind i kalenderen? Eller skal vi måske prøve at lære at sætte tempoet ned og være mere til stede? Nicolai, 10.kl.: Jeg begyndte på NADA, fordi jeg ofte havde hovedpine. Den er forsvundet og så slapper jeg generelt mere af.

KOM MED PÅ D EN

GYMNASTIK

•

FODBOLD

•

MUSIK

•

OG MEGET MERE

FEDESTE C AMP 1. - 4. AUG UST 2021 MEN VÆR MEGA HURTIG.. .

FÅ EN FED SLUTNING PÅ DIN SOMMERFERIE 49

Musical

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Emilie Marie Steenberg, og jeg er 23 år. Min dialekt afslører hurtigt, at jeg bestemt ikke er fra Vestjylland – Jeg er nemlig opvokset i Gladsaxe, nær København. Det var dog ikke afstanden hjemmefra, som skulle holde mig tilbage fra at blive efterskolelærer. Det skulle prøves – og jeg er vild med det! På Staby er mine dage fyldt med undervisning i obligatorisk gymnastik, rytme og dans. Jeg har lavet gymnastik, siden jeg var helt lille, og da muligheden var der, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted på efterskole. I sommeren 2013 tog jeg afsted til Sydfyn og brugte et fantastisk år fyldt med gymnastik og fællesskab på Vejstrup Efterskole. Efterfølgende tog jeg på STX i Gladsaxe. Det var i løbet af disse tre år, at jeg fik øjnene op for rytme-gymnastikken og fandt glæde ved dansens verden på trods af, at jeg altid har været springgymnast. Teamgym i Gladsaxe blev derfor skiftet ud med diverse opvisningshold bl.a. PiX, Københavns Udtagede Piger og Københavns Rephold som gymnast samt senere hen træner på bl.a. Københavns Udtagede Piger. Siden jeg blev student i 2017, har der ligeledes været fart over feltet.

Jeg har over flere gange arbejdet på en privatskole som lærervikar og pædagogmedhjælper. Derudover har jeg brugt tre mdr. på at udforske og rejse rundt i Syd- og Mellemamerika. Da jeg kom hjem derfra, besluttede jeg mig i sidste øjeblik for at tage et halvt år på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Tre uger efter jeg kom hjem fra Mellemamerika, pakkede jeg mine tasker igen, og tog endnu en tur til Sydfyn for at fordybe mig i gymnastik, dans og bevægelse. Sydfyn var endnu engang en succes, og jeg tog igen derfra med rygsækken fuld af gode minder, gode venskaber og en masse gymnastiske redskaber. Nu har jeg taget hul på endnu et nyt kapitel i mit liv. Jeg er flyttet tværs gennem landet for at nyde hverdagen her på Staby sammen med 180 elever, hvor fællesskab og sammenhold er i fokus, både i og uden for gymnastikken. Jeg hedder Lene Vilken Olesen, er 50 år gammel, født og opvokset i Lemvig. Efter højere handelseksamen tog jeg en uddannelse som revisor. Min familie havde ikke tradition for efterskole, og jeg valgte derfor efter min revisoruddannelse et højskoleophold på Idrætshøjskolen Aarhus, hvor jeg

havde fokus på min mangeårige interesse for håndbold. Et fantastisk citat over døren: NÅR HOLDNING BLIVER TIL HANDLING SKER FORVANDLING. Der var tale om 9 måneders udvikling, hvor mange af oplevelserne kunne sammenlignes med et efterskoleophold. Jeg tog tilbage til Lemvig og har arbejdet på kontor i mange år på forskellige arbejdspladser. Et spændende job jeg har lyst til at fremhæve, var hos Lemvig Håndbold med mange varierende arbejdsopgaver og kontakt til sponsorer. Jeg bor i Lemvig med min mand Torben, der er fisker, og vores 2 børn Mads på 21 år og Mia på 18 år. Jeg kan godt lide at engagere mig. Jeg har blandt andet været håndboldtræner, medlem af ungdomsudvalg i håndboldklubben og et gymnastikudvalg. Sidste efterår tog jeg beslutning om, at jeg ville prøve at starte op som selvstændig bogholder kombineret med Network Marketing og massage. Så det passede helt perfekt, da en veninde sendte opslaget fra Staby Efterskole, der søgte en økonomisk sekretær i et vikariat. Jeg var heldig at få jobbet, som resulterede i en fastansættelse. Staby Efterskole er virkelig en fantastisk arbejdsplads med skønne kolleger. Jeg er meget begejstret for de varierende arbejdsopgaver og kontakt med elever og forældre.

Mit navn er Søren Knudsen. Jeg er 21 år gammel og er opvokset i Tvis. Jeg har hele mit liv elsket sport og har afprøvet mange forskellige sportsgrene. Den eneste, der er holdt ved, er gymnastik, hvilket jeg har lavet, siden jeg var helt lille. Efter mange gode år på foreningshold samt juniorhold var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at jeg skulle på efterskole. Så efter 9. klasse startede jeg på Staby Efterskole. Et helt fantastisk år med mange gode oplevelse og en masse gymnastik. Efterfølgende startede jeg på HHX i Holstebro. Der var en masse ting at se til, når man gerne ville det hele. Skoler, lektier og arbejde tog en masse tid, dog måtte der stadig findes plads til gymnastikken, og det blev der gjort. Fordelt på mine 3 år i gymnasiet var jeg træner for Holstebro Juniorhold, aktiv gymnast på mini-rephold, rephold og forskellige hold i VGF89. Efter 3 rigtig gode år havde jeg et halvt år, som skulle bruges på at tjene nogle penge. Jeg skulle nemlig på Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Mit semester på Ollerup var fyldt med nye venskaber, fede oplevelser og en masse gymnastik. Min linje på højskolen var Powertumbling, hvor jeg virkelig fik fordybet mig i gymnastikken. Efter højskole var jeg så heldig at blive ansat som gymnastiklærer her på Staby Efterskole. Jeg har før prøvet kræfter med at være ”efterskolelærer” i form af et timelærerjob på Lomborg Efterskole. Jeg ser det som en fantastik

mulighed at kunne give nogle af de oplevelser, jeg selv fik på Staby, videre til de nuværende elever. Efterskolelivet på Staby er noget helt specielt og et fantastisk fællesskab. Jeg finder det spændende at få lov til at udvikle elever, både gymnastisk og personligt. Det at få lov til at arbejde med 180 elever, der nyder det fællesskab, som er i gymnastikken, er helt fantastisk. Jeg nyder livet som efterskolelærer og er klar på, hvad fremtiden bringer.

Bestyrelsen på Staby Efterskole TORBEN GALSGAARD Formand fam.galsgaard@mail.dk HEIDI BILGRAV Næstformand heidibilgrav@gmail.com PIA KROGH Bestyrelsesmedlem kroghpia@hotmail.com

Elevforeningen

NIELS BONDE Bestyrelsesmedlem Niels@id.dk

TANJA SIG BERNHARD Formand Tanja.bernhard98@gmail.com

HOLGER LUNDGAARD MADSEN Bestyrelsesmedlem holger@lundgaardmadsen.dk

CASPER KJELDSEN Næstformand trialcasper@hotmail.com

LONE VANG Bestyrelsesmedlem lone.vang@hotmail.com

METTE KROGSGAARD Kasserer krogsgaardmette@gmail.com

KARINA SUSGAARD Bestyrelsesmedlem haldsusgaard@mail.dk

LINE MIKKELSEN Sekretær linemikkelsen01@hotmail.com

IVAN GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem graversen70@hotmail.com

MIA TANG MEINER Medlem tangmeiner2@icloud.com

TRINE GULDAGER Bestyrelsesmedlem guldagerpost@hotmail.com

Skitur

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG 8. MAJ 2021 Lørdag d. 8. maj 2021 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag. Du er jubilar, det år du stopper på efterskolen. Vi har udvidet jubilarårene med 20 og 30 års jubilæer, så vi nu inviterer 10, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 65, 70 og 75 års. Pga. Coronavirus i foråret 2019 - vil vi i år samle både sidste års jubilarer og dette års jubilarer. Det betyder, at du kan deltage i jubilardagen, hvis du har afsluttet skoleåret i: 2010 eller 11 (10 år), 2000 eller 2001 (20 år), 1995 eller 1996 (25 år), 1990 eller 1991 (30 år), 1980 eller 1981 (40 år),1970 eller 1971 (50 år), 1959 eller 1960 (60 år), 1954 eller 1955 (65 år), 1950 eller 1951 (sommer og vinter 70 år) eller 1945 eller 1946 (75 år sommer og vinter).

JUBILARDAG 12.00 Jubilarmiddag starter Pris for jubilardagen er 195,- kr. pr. person. Du er velkommen til at tage din ægtefælle/samlever med på dagen. Tilmelding på: https://bit.ly/jubilardag21 GL. ELEVDAG 13.30 Gl. elevdag starter Pris for gl. elevdag er 75,- kr. pr. person. Tilmelding på: https://bit.ly/glelevdag21 SIDSTE TILMELDING: 26. april 2021

Har du spørgsmål, så sidder sekretærerne klar på mail sekretaer@stabyefterskole.dk eller tlf. 97 49 11 12.

Vi tager forbehold for ændringer - alt afhængig af COVID-19-udviklingen.

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling

Hanne Krog Kæmsgaard Dansk, Samfundsfag, Vejledning, Syning

Leif Laugesen Træ, Outdoorlinje

Peder Toft Viceforstander, Badminton, It-ansvarlig

Henriette S Østergaard Dansk, Engelsk, Kristendom, Tysk

Malene Fuglsang Borg Dansk, Naturfag

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad

Holger Sprogøe Thomasbjerg Engelsk, It-ansvarlig, kommunikationsmedarb., Musik, Musiklinje, PR og sociale medier

Maria Sejersbøl Dansk, Engelsk, Tysk, Poweryoga

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Kristendom, Matematik, Madkundskab

Jakob Thesbjerg Metal

Mette Libergren Nielsen Gymnastik, Matematik

Dorthe Maan Katborg Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Vejledning

Emilie Marie Steenberg Gymnastik, Dans, Gymnastiklinje, Rytme

Michael Brink Tysk, Fodbold, Fodboldlinje

Ejnar Christiansen Engelsk, Historie, Matematik, Mountainbike

Kåre Winther Holmgaard Fysik-kemi, Matematik, Håndbold, Volleyball

Niels Ringsted Engelsk, Fodbold, Tysk

Samal Lamhauge Dansk, Guitar, Musik, Musiklinje

Evald Simonsen Jagt

Dorte Stokholm Køkkenassistent

Sara Boll Kibsgaard Dansk, Engelsk, Fitness, poweryoga (Barsel)

Lene Vilken Olesen Sekretær

Inger W. Kristensen Køkkenassistent

Stine Stoubæk Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Volleyball

Birgitte Isaksen Sekretær

Lene Kjærgaard Jensen Køkkenassistent

Søren Bloch-Christensen Historie, Samfundsfag, Outdoor, Billedkunst, Outdoorlinje

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Søren Berg Knudsen Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, powertumbling

Maiken Holm Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Anders Moesgaard Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, Spring og Powertumbling

Anna Grete Krog Køkkenassistent, Rengøringsassistent

Kim Fischer Mensbo Fodbold, Fodboldlinje

Bente Bernhard Køkkenassistent

Elevholdet

2019-2020

Elevholdet 2020/2021 Albert Grønlund Børgesen, Storring Alberte Baadsgaard Christensen, Vejrum Kirkeby Alberte Thea Johannesen, Tarm Alberte Trabjerg Olsen, Heldum Amalie Hartvig Dahl, Holstebro Amalie Lind Pedersen, Holstebro Amalie Rosborg Vester Hansen, Vestervig Amalie Vestergaard Gramstrup, Ringkøbing Anders Jespersen, Vinderup Anders Tang Andreasen, Rindum Andrea Hvid Sønderby, Holstebro Andreas Wedderkopp, Vemb Anna Damgaard Zacho, Hald Ege Anne Bækgård Nielsen, Vildbjerg Anne Sofie Møller Pedersen, Holstebro Astrid Lisbygd Østergaard, Fabjerg Astrid Tved Lauridsen, Karlsgårde Benedikte Borup Skriver, Struer Benjamin Due Hansen, Spjald Camilla Hald Pedersen, Holstebro Carolina Elisabeth Viberg Rohde, Breum Caroline Mathilde Husted Ruby, Vemb Cecilie Guldhammer Andersen, Spjald Cecilie Holm Lundgren, Viborg Cecilie Nina Reippuert Scavenius Sonne-Scmidt, Holstebro Celine Krog Christensen Nielsen, Holstebro Christian Langgaard, Landting Christoffer Guldborg Franch, Lemvig Clara Haaning Kjærgaard, Nr. Søby Daniel Blindbæk, Ikast Daniel Ganderup, Holstebro Daniel Noer Jepsen, Hvidbjerg Emil Damkjær Vorup, Hurup Emilia Skov Sørensen, Feldborg Emilie Bloch Galsgaard Jensen, Ringkøbing Emilie Hoffmann, Holstebro Emma Busk , Serup Emma Margrethe Skindhøj Muller Emma Maria Koffeldt, Holstebro Emma Sand Madsen, Idom Filippa Ørskou Nielsen, Timring Frede Vognstoft Andreassen, Lomborg Frederik Emil Lyngsø Rasmussen, Aulum Frederik Nørgaard Kristensen, Ringkøbing Frederikke Lund Buus, Hørning Frederikke Rønn Winkel, Thyborøn Freja Cecilie Nordborg Kristensen, Mejrup Freja Kjeldsen, Skjern Freja Kyndesgaard Riis, Lemvig Freja Uhre Dejgård, Hanning Frida Benedikte Overgaard, Jelling Frode Kallesøe, Lemvig Gry-Amalie Storm Kok Sørensen, Assens Gustav Guldberg Olesen, Fabjerg Gustav Lind Jørgensen, Mejdal Gustav Palbom Dyrmose, Idom Ida Flarup Madsen, Ulfborg Ida Stigers, Kibæk Ioana-Clara Grigore, Fåre

Isabell Oldbjerg Aasborg, Bonnet Jack Thagaard Lildholdt, Hjerm Jacob Hansen, Børkop Jacob Rindom Svejgård, Halgård Jakob Holm Galsgaard, Ejstrup Jasmin Due Pasgaard, Them Jeppe Emil Christensen, Kibæk Jeppe Engsig, Skjern Jonas Byskov, Lemvig Jonatan Frøjk Søvndahl, Holstebro Jonathan Gasseholm Bæk, Mejrup Josefine Black Funch, Skjern Josefine Brogaard Nielsen, Torsted Josefine Lauridsen, Tarm Josefine Mejdal Skov, Hjerm Juliane Koch Poulsgaard, Holstebro Julie Berg Groth Kristensen, Lemvig Julie Juul Frederiksen, Snejbjerg Julie Kristensen, Videbæk Julie Lichscheidt, Struer Julie Margrethe Tylvad, Rækker Mølle Julie Rejnholdt Loftager, Hjerm Julie Vestergaard Bertelsen, Ølstrup Karoline Bergenhammer Andersen, Mejrup Karoline Hilmar Troelsen, Tim Kasper Skaanning Pedersen, Ringkøbing Kasper Søby Baastrup, Bremdal Katarina Skovsted Høgholm Vestbjerg, Holstebro Katrine Kirstine Smedegård, Tim Katrine Mejls Ramsgaard, Holstebro Kirstine Kynde Slot, Lemvig Klara Troldtoft Andresen, Billum Kristian Dalgaard Høj, Skjern Lasse Sejer Moseby Pedersen, Spjald Laura Bækbo Palmelund, Spjald Laura Højland Nielsen, Nr. Nissum Laura Klaaborg Pedersen, Nees Laura Sønderkjær Ringive, Videbæk Lea Nielsen, Holstebro Lea Vestergaard Jensen, Videbæk Line Borbjerggaard Staunstrup, Venø Line Bødker Kristiansen, Thyborøn Line Novi Handberg, Herning Lisa Ejgod Fredslund, Fjelstervang Lotte Vohnsen, Thyborøn Louise Viola Hedegård Lund, Vemb Lucas Vestergaard Lyberth, Lemvig Luisa Alice Munksgaard, Holstebro Lærke Arvad Pedersen, Kibæk Lærke Marie Bülow Jensen, Ringkøbing Lærke Nygaard Bertelsen, Hammerum Lærke Skødeberg Christiansen, Lunde Mads Bruun Kobberup, Halgård Mads Juul Thrane, Hee Mads Jørgensen Dybdal, Vinderup Mads Præstiin Mikkelsen, Rindum Mads Riis Jensen, Horne Mads Skuldbøl Føhns, Spjald Mads Stensgaard Røn, Lemvig Magnus Vad Laugesen, Snejbjerg Maja Bach Jensen, Lemvig

Maja Black Sinkjær, Grønbjerg Maja Katharina Flindt Pedersen, Tarm Malthe Meldgaard Moesby, Lind Marie Kvistgaard Christensen, Bækmarksbro Marie Oline Holm, Stauning Marie Pedersen Kristensen, Feldborg Mathias Helms Hald, Mejrup Mathias Lindholdt Rasmussen, Astrup Mathilde Dalsgaard, Hjerm Mathilde Elmkvist, Herning Matilde Hannibal, Holstebro Matilde Højmose Rasmussen, Vinderup Mette Skytte Stougaard, Stadil Mikkel Schnedler Bogh, Herning Mikkeline Olivia Laumann, Holstebro Mille Mohr Hesselbjerg Jensen, Tim Mirjam Lindholdt Rasmussen, Astrup Nanna Nedergaard Ingerslev, Herning Nanna Søndergaard Madsen, Bøvling Nicolai Fenger Nissen, Ikast Nikolaj Bech Andersen, Ikast Nikolaj Trærup Pilgaard, Holstebro Nikolas Leander Læbel, Halgård Rasmus Jensen, Nr. Felding Rasmus Noermark, Harboøre Rebecca Larsen, Holstebro Sacha Nordborg Borrisholt, Struer Sarah My Præsius Brixen, Tim Sebastian Fomsgaard Søndergaard, Hurup Signe Fly Andreassen, Resen Signe Marie Larsen, Holstebro Sigrid Vibe Hebsgaard, Brande Sigurd Lang Olsen, Bremdal Silas Thyge Triel, Lemvig Sille Øxenberg-Mogensen, Opsund Sille-Sofie Freiberg Juhl Røn, Møborg Simon Hedegaard Pedersen, Holstebro Simon Langer Nielsen, Tvis Simon Nørby Kallesøe, Lemvig Sofie Agergaard Platz, Randers Sofie Fleng Dupont, Holstebro Stine Agger, Lomborg Theis Østergaard Stilling, Ringkøbing Thomas Juul Riberholdt, Mejdal Thomas Kjær Aarup, Stadil Tobias Bro Vestergaard, Holstebro Tobias Thrane Harregaard, Hjerm Toke Høberg Holt, Skjern Toke Lund Østergaard, Holstebro Troels Bechmann Lykke, Debel Valentin Ørnsø Dybdal, Holstebro Vega Kristense Bredgaard, Feldborg Victoria Morthensen, Tim Viktor Krabbe Knudsen, Videbæk Vivi Lykke Vedel Fors Andersen, Harboøre Weronika Lundgaard Bjørn, Ikast William Elgaard Saabye, Skelhøje William Holm Bjergstrøm Karlsen, Holstebro William Kousgaard Jacobsen, Herning William Stigers Frydendahl, Kibæk

STABY efterskole NĂ¸rrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk