Kirken - Smidstrup & Skærup sogne - Nr. 3 - 2025

Page 1


Kirken

SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE | 3 · 2025 | AUG · SEP · OKT · NOV

ANSGARS FØDDER En vigtig detalje fra konfirmandturen SIDE 2

ÅRETS KONFIRMANDER Tillykke Skærup og Smidstrups konfirmander SIDE 4

HVORFOR GÅ I KIRKE? Klumme fra Birthe Henneberg SIDE 9

ANSGARS FØDDER

Iapril måned var vi på konfirmandudflugt i

Ribe, hvor vi så domkirken og det høje kirketårn. Uden for domkirken står Hein Heinsens skulptur af Ansgar. Ansgar var den første, der forkyndte det kristne budskab for danerne.

Ansgar var den første, der forkyndte det kristne budskab for danerne

Skulpturen eller statuen viser ikke nogen fornem biskop, men en slagen kæmper, der står i bare fødder. En hårdt arbejdende mand, der har udstået meget. Det kan man se flere steder på skulpturen. Ansgars venstre skulder er kløvet, som om han er blevet ramt af en stor vikingeøkse. Den første tid i Danmark var vanskelig for Ansgar. Vikingerne var vilde og brutale, og evangeliet var ikke lige den slags tale, som de var vant til at høre. Han blev mødt med modstand, og meget af det, han byggede op, brændte vikingerne ned.

Man kan se på skulpturen, at hans krop eller kjortel består af to dele. Den ene side er en glat og enkel middelalderkappe, og den anden side er en krop omdannet af vikingerne med deres orme-ornamentik. Men Ansgar er ikke sådan at standse, og korset bærer

Hein Heinsen: »Ansgar«

ham og er nærmest blevet hans rygsøjle.

Han velsigner med sin højre hånd. Men det er ikke nogen jubelvelsignelse, for samtidig er det også en hånd, der viser afstand: »Stands hertil og ikke længere«.

I den anden hånd holder han en dæmon og illustrerer dermed den kamp, som han stod i – kampen mellem velsignelse på den ene side og dæmoner og ondskab på den anden.

Hein Heinsen:

Detalje fra »Ansgar«

Ansigtet er normalt det vigtigste på en skulp tur. Men på denne er der et groft vansiret ho ved, som en illustration af de sår, som Ansgar fik, og hvor meget det påvirkede ham.

Men Ansgar gav ikke op. Han blev ved, selv om der ikke var mange frugter af hans arbej de; og da han døde, var der ikke mange tegn på, at kristendommen ville overleve i Danmark eller i resten af Norden. Det blev dog anderledes, men først længe efter hans død.

INDSKRIVNING OG DATOER 2026

Konfirmand-indskrivningen

forgår via MitID

Fødderne er almindeligvis det mindst vigtige på statuer. Men her på Heinsens skuptur er fødderne de vigtigste

Fødderne er almindeligvis det mindst vigtige på statuer. Men her på Heinsens skulptur er fødderne de vigtigste. Det er dem, der er mest præcist udført. De fremstår blanke, polerede og rene og dermed henviser Heinsen til fortællingen, hvor Jesus vasker disciplenes fødder.

Det er fødderne, man står på. Det er dem, der holder os oprejst og forbinder os med vores fundament. Og fundamentet i Ansgars virke var tilgivelsen. Det var det, hans arbejde var bygget på, og det viser sig som det vigtigste og mest afgørende i hans liv.

Henrik Skoven

Tilmelding sker ved at bruge følgende link:

www.smidstrup-skærupsogne.dk/ livets-begivenheder/ konfirmation/tilmelding

I skal som forældre anvende jeres MitID, og begge forældremyndighedsindehavere skal signere digitalt, før vi kan se tilmeldingen.

Konfirmandsæsonen for Skærup og Smidstrup sogne indledes med et forældremøde (uden konfirmander) tirsdag d. 26. august 2025 kl.17.00 i Smidstrup Kirke.

Konfirmandundervisningen starter onsdag den 3. september.

Konfirmationsdatoer for 2026 er planlagt på følgende dage:

2. maj 2026 i Skærup Kirke

3. maj 2026 i Smidstrup Kirke

TILLYKKE TIL ÅRETS KONFIRMANDER

SKÆRUP KIRKE 17. MAJ

Bagerste række fra venstre: Anton Danylenko, Laura Grabow Qvist, Ingrid Hauge Svaneholm, Silke Mygind Dahl, Kristoffer Emil Johansen, William Emil Dyssekilde. Forreste række fra venstre: Sofie Andresen Mohr, Sille Frederikke Egestrøm Gade, Victoria Brun Østervig Clausen, Annica Pedersen, Kristine Gundtoft.

SMIDSTRUP KIRKE 18. MAJ KL. 9.00

Bagerste række fra venstre: Theo Graff Mortensen, Villads Basballe Jacobsen, Silas Brian Erbo Madsen, Magnus Christian Skælbæk, Ruben Sejr Mortensen. Forreste række fra venstre: Oliver Eik Thuesen Larsen, Andy Aagaard Venø, Malte Jess Gundtoft, Lærke Brun Østervig Andersen, Sofia Corfitz Christensen, Thomas Mandrup Thomsen, Sander Charitonoff Kortsen, Malthe Friborg Christensen, Anker Vestergaard Johannesen.

SMIDSTRUP KIRKE 18. MAJ KL. 11.00

Bagerste række fra venstre: Sebastian Mygind Nordtorp Jørgensen, Adam Peter Gutmann, Luka Lohse Thygesen, Kiril Solianyk, Benjamin Skou Laxy, Jakob Grønbjerg Ricksen. Forreste række fra venstre: Christian Gårde Jensen, Freja Højland, Alida Jensen-Iversen, Mathilde Kjær Hoffmann, Mathilde Petersen, Karoline Petersen, Arthur Elijah Feddersen, Magnus Lund Thomassen.

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET

ET TILBAGEKIG

I skrivende stund nærmer sommerferien sig, og dermed også en juli måned uden menighedsrådsmøde, og det er tid til at kigge tilbage på det seneste halve år, hvor vi har håndteret mange forskellige opgaver.

PROVSTESTYN

I marts måned afholdt provsten syn på alle vores bygninger. Provstesynet afholdes hvert 4. år, og det kaster opgaver af sig, som vi får taget hånd om løbende. Provsten påskønnede de bygningsmæssige opgaver, som menighedsrådet har fået klaret siden sidste syn. Ligeledes var der stor ros til de velholdte kirkegårde.

SKÆRUP KIRKE

I Skærup kirke har vi fået nogle sikkerhedsmæssige ting på plads med et gelænder på trappen til pulpituret, og der er etableret en ny og mere sikker trappe fra pulpituret og til loftet.

KONFIRMATIONER

I år har der været rigtig mange konfirmander, og der blev afholdt tre konfirmationsgudstjenester d. 17. og 18. maj – en skøn forårsweekend med sol, lysegrønne bøgegrene og dejlige konfirmander.

PRÆSTEGÅRDENS JORD OG SKOV

Menighedsrådet administrerer præstegårdens jord og skov, og jorden har gennem årene været bortforpagtet. Menighedsrådet har på to møder drøftet, hvorvidt vi skal fortsætte med at forpagte jorden ud. Vi har haft snakke med provstiet, Folkekirkens Grønne Omstilling og SEGES, som rådgiver menighedsråd på området, og samtidig har vi lyttet til anbefalingerne fra projektet: »Forenkling og bedre understøttelse af menighedsrådsarbejdet«, hvor styregruppen bestod af medlemmer fra Landsforeningen af Menighedsråd, folkekirkens øvrige parter samt By-, Land- og Kirkeministeriet. Rapporten indeholder 24 anbefalinger, hvoraf en foreslår ansvaret og opgaven med landbrugsejendomme, jorde mv. flyttet til provstiudvalget.

Anbefalingerne har nu udmøntet sig i en politisk aftale mellem ti af Folketingets partier, som skal danne grundlag for en ny menighedsrådslov.

Med baggrund i ovenstående har menighedsrådet besluttet at bortforpagte jorden for en fem års periode med virkning fra 1. september 2025. Alle har kunnet byde på forpagtningen – konventionelle som økologiske jordbrugere. Vi må herefter afvente, hvad den nye menighedsrådslov vil få af indflydelse på vores præstegård med tilhørende jorde.

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET FORTSAT

SKÆRUP KIRKEHUS

Menighedsrådets byggeudvalg har holdt mange møder, og formanden for kirkegårdsudvalget har derudover deltaget i samtlige byggemøder med entreprenøren og arkitekten. Udvalget er nu i gang med at kigge på inventar. Generelt skrider arbejdet planmæssigt frem, og tidsplanen ser ud til at holde. Vi forventer at kunne indvie det nye kirkehus 1. søndag i Advent med gudstjeneste kl. 10.30, og efterfølgende klipper vi snoren til kirkehuset. Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Vi glæder os til at se dig.

HVAD SKAL VI LAVE SAMMEN

I SKÆRUP?

Et nyt kirkehus tager som sagt form – og vi glæder os ganske meget til at skulle tage det i brug. Men vi vil også rigtig gerne have Skærups borgere på banen til fælles aktiviteter i det nye kirkehus.

Vi har en lille buket af virkelig spændende idéer, der lige nu tager form, men kom endelig med dine forslag til, hvad kirkehuset også kunne bruges til.

Send din idé enten til Malene Tonnung: 7920MAT@km.dk eller Birthe Kring Henneberg: kringeling@outlook.com – Skærups lokale menighedsrådsmedlemmer.

MENIGHEDSRÅDET

HOLDER MØDE

Tirsdag den 19. august 2025

Onsdag den 24. september 2025

Onsdag den 29. oktober 2025

Se dagsorden i våbenhusene og referat på www.smidstrup-skærupsogne.dk

FRA KASSEBØGER

TIL ET DIGITALT REGNSKAB

Birthe Buhl fra Linnet sad i 30 år på regnskabet i menighedsrådet, indtil hun takkede af ved sidste menighedsrådsvalg. Vi har lavet et lille afskeds-interview.

Hvornår startede du som kasserer?

Jeg blev valgt ind som suppleant i 1992, og da den tidligere kasserer stoppede i 1994, tog jeg over. Jeg er uddannet bankassistent, så det var en stor hjælp.

Var det svært i starten?

Det var gammeldags! På det tidspunkt førte jeg allerede vores eget regnskab for vores gård på EDB, men i Menighedsrådet var der bare kassebøger. Jeg sørgede for, vi fik et program, så vi kunne gå over til EDB.

Hvordan oplevede du sammenlægningen med Smidstrup?

Det gik så nemt og gnidningsfrit. Vi fra Skærup blev rigtig godt modtaget.

Hvad er den største forskel – fra du startede og til nu?

Kirkeministeriet har gjort det mere vanskeligt. Det er slet ikke så enkelt at føre regnskab, når tallene skal fordeles på rigtig mange poster.

Hvordan ser du fremtiden for Skærup Sogn?

Jeg véd det ikke. Måske kunne et lyskryds ved tanken i Skærup gøre det nemmere at komme hen til vores kirke. Der kører så mange biler på hovedvejen igen, og de kører stærkt!

Er der nogle ting, vi kunne gøre bedre i menighedsrådet?

Jeg er sikker på, at alle gør det, så godt de kan, og så kan man ikke forlange mere.

Vil du opfordre andre til at arbejde i Menighedsrådet?

JA! Det er meget meningsfyldt og meget givende.

Fra menighedsrådet vil vi gerne sige en stor tak til Birthe Buhl for hendes enorme arbejdsindsats gennem alle årene.

Birthe Henneberg, medlem af menighedsrådet

KIRKEGÅRDENS LIV

Vores kirkegårde bliver stadig forandret og udviklet. Kirkegårdsfolkene arbejder konstant, og en spadseretur på kirkegården kan varmt anbefales.

Her kirkediget i Smidstrup, som snart er helt færdigrenoveret.

ER DU UNG

… OG FRA VEJLE OG OPLAND?

Her er mulighed for gratis personlige samtaler om dit liv og udfordringer, eller for at komme i en temagruppe med andre unge, hvor du kan møde én eller flere, som er i samme livssituation som dig.

Læs mere på www.ungdomspræsteriet.dk eller på facebooksiden.

Ring eller skriv til Anders Michael Grønfeldt, ungdomspræst i Vejle og opland T: 6120 1848 eller E: am@ungpraest.dk

STØT MØLTRUP

– ET RUSFRIT HJEM TIL HJEMLØSE MÆND

Optagelseshjemmet har en støttefond, hvor alle donationer går ubeskåret til mændene. Læs mere om Møltrup på www.moltrup.dk

Støt via Mobilepay eller bankoverførsel kan du støtte: Mobilepay: 90703. Ringkøbing Landbobank: 760-0001093702.

Hvis du oplyser navn og cpr-nummer indberettes beløbet til skat, så det bliver fradragsberettiget.

VIL DU SYNGE MED OS?

KIRKENS TO KOR

HAR PLADS TIL FLERE!

Begge kirkens kor øver i Smidstrup kirkehus hver torsdag. Alle med lyst til at synge kan deltage. Det er gratis at synge med i kirkens kor, som efter sommerferien begynder den 14. august.

Voksenkor øver kl. 19.00-21.00. Tweenage Choir øver kl. 15.2016.20, fra 3. klasse og op.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til korleder Simon Sætre Kjærgaard på tlf. 61 30 13 09.

DET ER ALDRIG FOR SENT AT BLIVE DØBT

Vejle Provsti arrangerer Drop-in-dåb for sjette gang i efteråret 2025. Dato og sted vil blive meldt ud i god tid.

• Fik du ikke lige døbt dine børn, da de var små?

• Har du måttet sige nej til at være fadder, fordi du ikke selv er døbt?

• Vil du gerne døbes, men har ikke lige fået gjort noget ved det?

• Har du lyst til at være medlem af Folkekirken?

Drop-in-dåb tilrettelægges af et udvalg i Vejle provsti Følg med på https:// www.vejleprovsti.dk/ dropindaab

HVORFOR GÅ I KIRKE?

Giv dig selv et frikvarter – gå i kirke om søndagen! Sådan lyder det helt korte svar.

Jeg elsker vores salmer. Mine yndlingssalmer er: »Den signede dag«, »O kristelighed«, »Til himlene rækker«, »Vær du mig nær«, »Du gav mig, O Herre« og »Lovsynger Herren«.

I salmen »Lovsynger Herren« står der sidst i andet vers: ”Han, som forlader i skok dine synder, råder på al din elendighed bod”. Disse linjer holder jeg rigtig meget af, de betyder vel, at selv når jeg fejler allermest, er der tilgivelse.

Jeg kender slet ikke alle salmer, men hvis jeg kan synge med på tre ud af fire til en gudstjeneste, så er dagen reddet. Nu er vi også så heldige, at vi i vores sogne har både en fremragende organist og kirkesanger, og dét betyder også meget for salmerne.

Jeg kommer naturligvis også for at høre, hvad præsten prædiker. Det er godt bare at kunne slappe af og være helt stille – og lytte efter. Jeg får altid noget brugbart med hjem.

Når præsten lyser velsignelsen, er det lidt ligesom at gå til psykolog og få rygsækken tømt.

Selve kirkerummet i Skærup har en særlig plads i mit hjerte: Den enormt flotte altertavle, de romanske vinduer og tanken om, at her har mine forfædre og gamle naboer siddet i mange år, lyttet til de samme tekster, sunget de samme salmer og fået fred i hjertet.

Men også fremtiden glæder jeg mig til – når vi snart kan bruge vores nye kirkehus i Skærup. Når vi kan invitere på kaffe & rundstykker efter gudstjenesten – det er sådan en god måde lige at få hilst på de andre og tale om stort og småt en søndag formiddag.

Når min tid kommer, skal jeg naturligvis også begraves på Skærup Kirkegård, det føles trygt at vide, at jeg skal ligge dér – omgivet af alle dem, jeg kendte fra min barndom, dem, der var med til at forme mig som menneske.

Birthe Kring Henneberg, medlem af menighedsrådet

Kirke for børn

MINIKONFIRMANDER

Årets hold af minikonfirmander starter i februar 2026.

BABYSALMESANG

EFTER SOMMERFERIEN

Vi skal synge, danse, vugge og være nærværende med vores babyer.

Vi starter torsdag den 21. august. Søndag den 12. oktober vil der være babysalme-gudstjeneste i Smidstrup.

Vi glæder os til endnu en skøn sæson. Tilmelding til Agnete på SMS: 40 40 76 99.

03 AUG

Til kalenderen

SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE

BYFESTKONCERT

I SMIDSTRUP KIRKE

Søndag 3. august kl. 20.30

Kevin Lees (UK) og Rune Barslund (DK) spiller folkemusik på violin, accordeon, irske fløjter og bouzouki. Duoen spiller især musik fra de keltiske øer, som de blander med egne kompositioner i samme stil. De spiller med et stort instrumentalt overskud, og deres levende spil indbyder til både fordybelse og fodtramp. Imellem hvert nummer fortælles der små historier og anekdoter, der relaterer sig til musikken. Rune modtog sammen med Andreas Tophøj i 2012 en statuette ved Danish Music Award Folk for Årets track. Publikum kan glæde sig til en stemningsfuld koncert med musik af høj klasse!

Entre 30 kr. går ubeskåret til byfesten. Alle er velkomne!

07 SEP

RYTMISK GUDSTJENESTE

Søndag kl. 10.30 i Skærup Kirke

Kom og oplev en anderledes gudstjeneste, hvor kirken band leverer rytmisk musik og fællessang til en ellers traditionel højmesse. Kirkebandet består af Agnete Klinck Fonnesbæk (vokal), Simon Sætre Kjærgaard (flygel), Erik Skårup (bas) og David Kjærgaard (trommer).

16 SEP

GUDSTJENESTE MED SPEJDERNE

18 SEP 09 OKT 20 NOV

Tirsdag kl. 17.00 i Skærup Kirke Efter gudstjenesten spiser vi aftensmad.

KIRKEHØJSKOLEN

Programmet for efteråret 2025 er klar:

Torsdag d. 18. september med Hanne Marie Houkjær.

Torsdag d. 9. oktober med Flemming Kloster Poulsen og Mads Djernæs.

Torsdag d. 20. november med David Bugge og Niels Ove Frederiksen.

Tilmelding og betaling: vejleprovsti.dk/vejle-provsti/kirkehoejskolen

Sted: Mølholm Sognehus, Niels Skousvej 13A. Kontakt: Lone på tlf. 30 25 6 21

05 OKT

HØSTGUDSTJENESTER

I Skærup Kirke kl. 9.00: Høstgudstjeneste.

I Smidstrup Kirke kl. 10.30: Høstgudstjeneste, hvor konfirmanderne medvirker og bærer høstgaver ind i kirken. Efter gudstjenesten er der auktion over høstens gaver.

PODCAST-CLUB

OKT

I SMIDSTRUP KIRKEHUS

Onsdag kl. 19.00 i Smidstrup Kirkehus

Kom og vær med i vores nye tiltag: En podcast-club, hvor vi hører uddrag og podcast om emner, som vi kan debattere eller relatere til. Første gang lytter vi til Sørine & Livskraften med gæsten Peter Mygind. Der bliver bestemt noget for os at tale om bagefter – for Peter Mygind taler både om moderens død i starten af året, sin barndom og forældre, der havde travlt med at prædike solidaritet og kærlighed udenfor hjemmet, hvor han sad og følte sig ensom. Men også om at finde udveje og løsninger og blive et helt menneske.

Deltagelse og traktement: 35 kr. Alle er velkomne!

26 OKT

BUSK & RYTMISK GUDSTJENESTE

Søndag kl.10.30 i Smidstrup Kirke

BUSK står for børn, unge, sogn og kirke. Denne søndsag deltager kirkens rytmiske band. Gudstjenesten har et børnevenligt tema, og bagefter er der pizza i kirkehuset.

Alle – også voksne uden børn – er velkomne!

19 NOV

FILMAFTEN

Onsdag den 19. november kl. 19.00

Vi skal se den meget roste film FULD AF KÆRLIGHED.

Efter en alvorlig ulykke i hjemmet bliver faderen mødt med et ultimativt krav fra sin kone og deres tre børn: Stop med at drikke og gå i behandling, ellers vil vi ikke se dig igen.

Film, kaffe og efterfølgende snak: 35,- kr. – Alle er velkomne!

www.smidstrupim.dk

AUGUST

12. Vi deltager på seniorcamping / Mørkholt. Møde ved Daniel Søgaard Lind. Afgang fra kirkehuset kl. 19.00.

19. Bibelkredsene samles i hjemmene.

26. Besøg i Galleri Bibelland, Brejning. Afgang fra Kirkehuset kl. 19.00.

SEPTEMBER

2. Møde ved Gert Frost Nicolajsen, Jelling.

9. Møde ved pensioneret missionær, Bent Kjær Andersen, Kibæk.

16. Bibelkredsene samles i hjemmene.

23. Møde ved seniorkoordinator, Henrik Klitlund Nielsen, Fredericia.

OKTOBER

1. og 2. Temamøder i Erritsø ved Sognepræst Erik Holmgaard, Haderslev.

7. Kirkens Korshær, besøg af Helle fra Vejle, som fortæller om KK i Vejle.

14. Bibelkredsene samles i hjemmene.

21. Møde ved Dennis. Kristus i Gamle Testamente.

Indre Mission holder møde hver tirsdag kl. 19.30. Hvor intet andet er nævnt mødes vi i Smidstrup Kirkehus.

28. Møde ved Peder Kølle, Børkop. Bibelskole.

NOVEMBER

4. Møde ved fritidsforkynder

Ruth Worm, Silkeborg.

11. Møde ved Open Doors, Simon Bastrup Grud.

18. Bibelkredsene samles i hjemmene.

25. Møde ved Dennis. Kristus i Gamle Testamente.

Formand Else Ladegaard, 2986 0038

CAFÉ ZAP

Er åben onsdage kl. 9.3012.00 i Smidstrup Kirkehus

6. og 20. august

4. og 17. september

1., 15. og 29. oktober

12. og 26. november

Kontakt: Else Ladegaard tlf. 2986 0038.

KIRKENS KORSHÆRS STRIKKEKREDS

mødes 2. mandag i måneden kl. 19.30 i kirkehuset.

Kontakt person: Grethe Nielsen tlf. 21 76 44 17

SENIORKLUBBEN

Sommer/efterår 2025 i Smidstrup - Skærup Seniorklub

I uge 31 i forbindelse med byfesten har Seniorklubben besøg af ROBIN til en hyggelig og festlig eftermiddag den 30. juli, se mere i Byfest Tidende.

SEPTEMBER

16. Familien på farten. Helges vandring fra Nordkap.

30. Gitte Sandager Bjerre, sognepræst i Hvejsel og Elved og fængselspræst i Møgelkær.

OKTOBER

14. Jan Weber, fotograf på TV2.

28. Chr. Rothmann, præst med foredraget »Prøv igen. Prøv igen«.

NOVEMBER

11. Per Hammerich »H.C. Andersen«. Sammen med Museet.

25. Jakob Vestager Tybjerg, Uldum højskole. Sangeftermiddag.

DECEMBER

9. Juleafslutning. Helt efter traditionerne med oplæsning v. Henrik Skoven, Luciaoptog og sang med børnekoret og organist Simon Kjærgaard.

Alle er velkomne og eftermiddagene holdes i Smidstrup Forsamlingshus kl. 14.00. Ønsker man at støtte foreningen er kontingentet kr. 100,- årligt. Kaffe til 50 kr.

Yderligere oplysninger fås ved formand Ingeborg Egeskov tlf. 23 62 20 64.

SENIOR AKTIVITET OG SAMVÆR

Smidstrupparken hver mandag fra kl. 9.00-13.00. Første gang efter ferien mandag den 4. august. Til de morgenfriske er der kaffe på kanden, franskbrød med ost og marmelade.

Aktiviteterne omfatter kortspil, billard, indendørs petanque og bobspil, herudover er der strikning/hækling og mulighed for at bytte bog ved vores bogreol. Skulle nogen have lyst til at røre »sangmusklerne«, klarer vi også det.

Smidstruphallen hver onsdag kl. 8.30-11.00. Første gang efter ferien onsdag den 3. september.

Aktiviteter for enhver. Fælles opvarmning, bordtennis, motionscenter, badminton, pickleball, tæppecurling, petanque m.m. Vi slutter med kaffe i cafeteriet.

HVAD GØR MAN VED...?

FØDSEL

Jordemoder anmelder fødslen til sognet. Kun, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen, skal forældrene anmelde fødslen til sognepræsten senest 14 dage efter, at barnet er født. Hvis forældrene er gift, registreres faderskabet automatisk. Ugifte forældre kan få registreret faderskabet ved at udfylde en digital omsorgs- og ansvarserklæring med MitID på www.borger.dk. Hvis registreringen ikke er foretaget senest 14 dage efter fødslen, sendes sagen til statsforvaltningen. Har I ikke mulighed for at anmelde faderskabet digitalt, kan I kontakte sognepræsten eller sekretæren.

DÅB/NAVNGIVELSE

Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb eller navngivning. Dåb i Smidstrup eller Skærup kirker finder normalt sted på søn- og helligdage, hvor der er gudstjeneste. Fastsættelse af dato for dåben sker ved henvendelse til sognepræsten. Før dåben mødes I med præsten til en samtale, hvor dåbshandlingen gennemgås. Til dåben skal der være 2-5 faddere (dåbsvidner), hvis navne og adresser præsten skal have. De skal selv være døbt med den kristne dåb og være over konfirmationsalderen. Ved dåben bliver man medlem af den danske folkekirke. Ønsker I at navngive barnet før dåb, sker navngivning ved at udfylde en blanket via MitID på borger.dk.

INDSKRIVNING OG KONFIRMATIONSDATOER 2026

Konfirmandindskrivningen foregår via MitID. Tilmelding sker ved at bruge følgende link: www.smidstrup-skærupsogne.dk/livets-begivenheder/ konfirmation/tilmelding

I skal som forældre anvende jeres MitID, og begge forældremyndighedsindehavere skal signere digitalt,

VIELSE

Kontakt sognepræsten for nærmere aftale. I skal som det første udfylde en ægteskabserklæring. Ægteskabserklæringen finder I på www.borger.dk (I skal begge have MitID). Kommunen udsteder ud fra ægteskabserklæringen en prøvelsesattest og sender denne til præsten. Inden brylluppet aftales en tid med præsten, hvor vielsesritualet og forløbet gennemgås, og der træffes aftaler om salmer, musik og praktiske ting. Medbring navn og adresse på to vidner (typisk jeres fædre eller forlovere), som bliver noteret i kirkebogen. Ønsker I navneændring på bryllupsdagen, skal det søges på www.borger.dk.

Ris ved bryllupper nej tak! - Brug evt. hirsefrø.Venlig hilsen kirkerne og fuglene

DØDSFALD

Anmodning om begravelse skal foretages på www. borger.dk. I visse tilfælde kan papirblanket dog stadig anvendes. Hvis I har valgt, at en bedemand skal hjælpe med begravelsen/bisættelsen, sørger de som regel for anmeldelsen. Det er også muligt først at henvende sig til den præst, man ønsker skal medvirke ved højtideligheden. Ved et dødsfald er der mange ting, man som pårørende skal tage stilling til. De fleste henvender sig til en bedemand, som tager sig af de praktiske foranstaltninger. Tidspunktet for en kirkelig handling aftales mellem de pårørende/bedemanden og præsten. Var afdøde ikke medlem af folkekirken forstås dette som et nej til begravelse i den danske folkekirke.

NAVNEÆNDRING

Datoer for konfirmation er hvert år 4. søndag efter

I 2026 er der konfirmation 2. maj i Skærup Kirke

Navneændring af for-, mellem- og efternavn skal ske ved digital ansøgning med MitID på www.borger. dk. Navneændring koster 513 kr. Beløbet betales med dankort på: www.borger.dk. Navneændring i forbindelse med bryllup er gratis, hvis der søges senest 3 måneder efter bryllupsdagen, og der bliver navnesammenfald med ægtefællen. På www.familiestyrelsen.dk findes lister over godkendte pige- og drengenavne samt en liste med frie efternavne. Sekretæren vejleder gerne om, hvilke navne der må anvendes. Har du ikke mulighed for at ansøge om navneændring digitalt, kan du kontakte sekretæren.

ADRESSER KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst: Henrik Skoven træffes på T: 9393 5800 (også SMS) undtagen mandag, E: hns@km.dk

Kontortid: Præstesekretær Gitte Møller Hansen træffes onsdage på kontoret i præstegården fra kl.15.30. Kontakt GIH@km.dk, hvis du ønsker en fast aftale.

Redaktion: Helle Pedersen, Henrik Skoven, Stine Preston, Malene Tonnung

Stof til næste kirkeblad sendes til: Stine Preston senest den den 8. oktober 2025 på stinepreston3@gmail.com

Forsidebillede: Detalje fra Skærup kirketårn, foto: Henrik Skoven

Hjemmeside: www.smidstrup-skærupsogne.dk

Facebook: Du kan også blive medlem af den åbne gruppe »Smidstrup-Skærup kirke«.

SMIDSTRUP & SKÆRUP SOGNE

Kirkegårdsleder Aksel Jensen

Kirkebakken 30 · 7080 Børkop

Træffetid: mandag-fredag kl. 10.00-11.00

T: 7586 6868 · E: ajen@km.dk

Gartnermedarbejder Anders Manicus

Torpsgade 18C · 7000 Fredericia T: 2373 7506

Kirketjener Birthe Nielsen T: 2021 8626

Organist og korleder Simon Sætre Kjærgaard T: 6130 1309

Kirkesanger Agnete Klinck Fonnesbæk T: 4040 7699

SMIDSTRUP & SKÆRUP MENIGHEDSRÅD

Anna Jørgensen · St. Velling · T: 2662 1898

Birthe Kring Henneberg · Skærup · T: 2425 4401

Helle Pedersen · Tiufkær · T: 6122 5756

Louise Skou Laxy · Smidstrup · T: 6176 6729

Malene Tonnung · Skærup · T: 2534 3525

Mogens Ladegaard · Tiufkær · T: 6082 7013

Steffen B. Madsen · Smidstrup · T: 2120 0844

Stine Preston · Tiufkær · T: 2178 2903

Sognemail: 7920@sogn.dk

INDRE MISSION holder møde hver tirsdag kl. 19.30. Hvor intet andet er nævnt, mødes vi i Smidstrup Kirkehus. Eller man samles i hjemmene i samtalekredse.

Formand Else Ladegaard, T: 2986 0038 www.smidstrupim.dk

CAFE ZAP: Hver 2. onsdag kl. 9.30-12.00

Kontakt: Else Ladegaard, T: 29860038

KIRKENS KORSHÆR Kirkens Korshærs sognekreds i Smidstrup. Kredsen mødes kl. 19.30 2. mandag i hver måned i Smidstrup Kirkehus. Kontaktperson: Grethe Nielsen, T: 2176 4417.

KFUM-SPEJDERNE

Bævere (0.-1. klasse)

Torsdage kl. 16.30-17.45

Enhedsleder: Marianne Nielsen, T: 2275 0780

Ulve (2.-3. klasse)

Tirsdage kl. 16.45-18.15

Enhedsleder: Kirsten Hansen, T: 2627 7074

Junior (4.-5. klasse)

Onsdage kl. 18.15-20.15

Enhedsleder: Olafur Hansen, T: 2235 3974

Trop/senior (6.-9. klasse)

Onsdage kl. 19.00-21.00

Enhedsleder: : Tina Egestrøm Jensen, T: 3026 0609

Gruppeleder

Bjarne Jensen, T: 2235 6620

Grupperådsformand Steen Møller Jørgensen, T: 2826 7577

Alle Spejdermøder foregår i Spejderhytten, Klattrupvej 103, 7000 Fredericia

GUDSTJENESTER

Søndag 3. 10.30

Søndag 3. 20.30 Byfestkoncert

Søndag 10.

Søndag 17. 9.00

Søndag 24.

Søndag 31. 9.00

SEPTEMBER

Søndag 7. 10.30 Rytmisk gudstj.

Søndag 14.

Søndag 21. 10.30 9.00

Søndag 28. 9.00

OKTOBER

Søndag 5. 9.00 Høstgudstj.

Søndag 12. 10.30 Babysalmesanggudstjeneste

Søndag 19. 10.30

Søndag 26.

Søndag 9.

Søndag 16. 9.00

Søndag 23. 9.00

Søndag 30. 10.30

Rytmisk BUSK

Kaffe & rundstykker

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.