Årsafslutningstalen 2020

Afslutningstalen 2020

af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, medarbejdere og alle jer der er med online – især forældrene.

Hjertelig velkommen til de absolut allersidste timer i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2019-2020.

Skoleåret er om kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 170 elever og 37 ansatte har været med på denne fantastiske rundtur af oplevelser.

Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger – eller hov kun 33 fysiske uger - I er jo næsten lige kommet eller kommet tilbage…. Jeg er sikker på, at I helt sikkert kan huske den første dag - hvad tøj havde I på, hvem tog imod jer ved bilen – og viste jer til værelset - hvem snakkede I med den første dag, og måske kan I genkalde følelsen af den første dag, hvor I også sad her. Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag - og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår.

Jeg vil gerne trække lidt frem fra den første dag - så her får I lidt brudstykker fra velkomsttalen i august: ”Den virkelige verden er derude – ikke her hos os”. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter, boglige fag og hinanden i en form for osteklokke.

Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det virkelige liv er ikke engang forbeholdt erhvervslivet. Det er fint at vi ruster vore elever til det, de skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo, leve, græde og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik, pjatte, grine, lege eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor.

Vi skal vise eleverne livet imellem dem – og omkring dem – give dem oplevelser og energi, så de aldrig går i stå. Og turde bruge det klassiske formål – ja, at være efterskole classic!

Morten Albæk sagde: »Hvis vi er heldige, er der et halvt talent tilstede her i dag. Langt de fleste af os er helt almindelige og slet ikke så unikke, som vi går og tror. Og heldigvis for det.«

Der var noget om robusthed - Tommy Krabbe siger ”Robusthed handler ikke om hvor meget du kan bøje en gren, før den knækker – men hvor meget du kan bøje den – så den kan folde sig ud igen”

Robusthed skal sikre jer unge, - at I ikke blæser omkuld – eller vælter når I møder forandring. - at I lærer at håndtere modstand og evt. konflikter - at kunne klare jer i sorger og modgang - at sige ja – og nej – at træffe valg – og tage vare på sig selv - at hvile i sig selv og være glad for sig selv - at turde blive begejstret – og nyde hverdagen Det var dengang - fra opstarten….

Mine forventninger til jer var store… et hold med næsten ligemange drenge og piger. Hvilke fantastiske muligheder! Masser af unikke talenter – fodboldspillere, boldspillere, musikkere, springere, dansere, kreative folk, outdoor elskere, madelskere…. En samling af nutidens friske unge, med masser af energi, gåpåmod og glæde. Det kunne jo kun blive et helt fabelagtigt år.

Jeg vil gerne tage udgangspunkt i trafikken – for nogle år siden læste jeg en kronik af Lars Quortrup.

I gamle dage havde man vigepligt. Så fulgte en massiv indførelse af lysreguleringer, men nu om dage befinder vi os i en tid, der kunne kaldes for rundkørslernes epoke.

Lars Quortrup fortæller om at vigepligt er gammeldags. Lysreguleringer er moderne, men stift. Rundkørsler er smarte.

Men måske er sandheden en anden!

Så længe man kan stole på den anden, behøver man ikke at iagttage hinanden. For så ved man nemlig, at han eller hun gør, som jeg selv ville gøre. I starten havde vi vigepligt og man stolede på – og kunne stole på – at den anden holdt tilbage. Ja, vigepligten var i starten en slags uskreven regel. Man veg i rimelighed for hinanden, lod hinanden komme til.

Men hvad gør man, hvis ikke vigepligtens naturlighed længere respekteres? Hvis trafikanter ikke længere viger for hinanden? Så må man skabe regler, som bidrager til at samme funktion opretholdes. Via reglerne skabes der en tilstand, hvorigennem man kan forudsige den andens adfærd og indrette sig derefter. Den naturlige vigepligt blev afløst af lyskryds, hvor rødt lys betød at man holdt tilbage, mens grønt lys betød at man kunne forvente at den anden veg.

Selv med lysregulering kan man imidlertid ikke afskaffe den tillidsbaserede adfærdsregulering. For lysreguleringen forudsætter at man kan have tillid til, at den anden overholder lysreguleringens signaler.

Hvad nu hvis den anden kører over lige efter der er blevet rødt, sådan i allersidste øjeblik eller lige før der bliver grønt? – og det er faktisk hvad man i stigende grad oplever. Flere og flere sætter ikke farten ned, men sætter i stedet farten op, for at være sikker på at kunne nå over, selv om lyset skulle skifte.

Hvad gør man så? Man må så forsøge at skabe gensidig iagttagelse og tillid – og her kommer rundkørslen ind. En rundkørsel er simpelthen bygget med henblik på at maksimere trafikanters gensidige adfærdsiagttagelse. Man glider langsomt ind i en rundkør-

sel, fordi selve vejføringen tvinger en til at reducere farten, samtidig med at man kan observere de andre trafikanters adfærd i god tid.

Men hvad har STABY efterskole, trafikregulering og rundkørsler så med hinanden at gøre? Ja, vores hverdag er jo en stor rundkørsel, hvor vi har forsøgt at opbygge en hverdag, hvor tillid til hinanden og respekt for hinanden har været vigtige elementer. Vi skal give plads til hinanden – være opmærksomme på hinanden. Vi skal være opmærksomme på ”vejens forløb” – hvor bevæger vi os hen? Vi skal passe på ikke at køre for stærkt – og dog heller ikke for langsomt, da vi jo skal følge med tiden, udviklingen og nå alt det vi gerne vil. Nogle skal presses, mens andre skal bremses. Pludselig er der brug for en krammer, en snak, en coachning, et spark bagi eller måske førstehjælp. Der kan pludselig dukke en spøgelsesbilist op, som er helt på afveje, så må vi hurtigst reagere, så vi kan komme på ret kurs igen.

Vi kom alle i slinger i marts! Coronavirussen kom langsomt snigende – kom nærmere og nærmere dag for dag. Vi fulgte udviklingen gennem nyhederne hver morgen – og til sidst var Coronaen også i Danmark. Vi var klar over, at det kunne få konsekvenser – men forhåbentlig ikke for os – og vores lukkede sikre verden på STABY.

Corona – Covid19 var nået helt fra et marked i Kina og hele vejen til os – vi blev fanget lige midt i trafikken – hvor vi på det tidspunkt var ved at have allermest fart på…. Bussen var kørt…. Vi var på vej ud på gymnastikeventyr – og pludselig var rundkørslen blokeret, lyset var rødt – og trafikken fuldstændig lammet. Heldigvis nåede vi frem til små opvisninger i lokalområdet – og ikke mindst den unikke flotte opvisning på standen en utrolig stille smuk lørdag i marts.

Torsdag d. 12. marts blev de små veje omkring STABY fyldt med biler – målrettet mod deres allerkæreste unge mennesker, som nu skulle hentes hjem – foreløbigt i 14 dage. Nu måtte vi lave efterskole på afstand!

Fjernundervisning blev igangsat – et lidt stramt program i opstarten, men med en hurtig justering, fandt vi et skema, en dagligdag, som kunne fungere for alle.

Undervisning gennem computer – hvordan? Lektier? Aktiviteter? Kamera tændt eller ikke tændt? Infomøder? Hvor lang tid varer dette? Må vi snart komme tilbage? Linjeture? Københavnertur? Gymnastikopvisninger? Prøver og eksamen? Karakterer? Planlægning – ny plan, ny plan, ny plan?

Retningslinjer Holde afstand! Nyse og hoste i ærmet Vaske hænder Bruge håndsprit

En forandring havde virkelig ramt os – i stedet for rundkørsler og trafikreguleringer havde vi pludselig fået plads i en af de vilde rutsjebaner som både var i gang – men som også sad fast undervejs.

Hvordan skaber man….. Motivation Fællesskab Glæde og oplevelser til unge efterskoleelever på afstand?

De boglige lærerne var ihærdige med nødundervisningen – og alle andre forsøgte på bedste vis at lave sjove, anderledes aktiviteter. Gymnastik, sang, quis og konkurrencer, banko og meget mere. Nogle gange lidt akavet at stå og fortælle, snakke, underholde

foran et kamera… Men vi synes det gik – og vi havde det faktisk rigtig morsomt og sjovt!!

Langt om længe – trods op og nedture, kom den glædelige nyhed. Efterskolerne måtte starte op igen – men med strikse retningslinjer…. Men hvilke retningslinjer….Vi måtte gætte og føle os frem. Vi fik ommøbleret STABY, fik sat brugbare retningslinjer og beredskabsplaner op. Nye skemaer, familiegrupper – ny dagsplan, holdinddelinger – indkøbt ualmindeligt meget sprit og desinfikation.

Mandag d. 18. maj kunne vi med store smil modtage jer gennem flagallé, flag og banner… Vi havde savnet jer så usigeligt meget. Vi havde brug for at se og mærke jer igen. Få liv på STABY. Det var virkelig livsbekræftende – og fedt!

Efter en lidt famlende opstart den første uge, men med energi og smil, fandt vi tilbage til hverdagen. Stærkere – og meget mere intens end tidligere. Alle ville have det bedste ud af den sidste tid. Retningslinjerne blev til hverdag – selvom det med afstand var ganske vanskeligt. Alle fandt sig selv i en mere rolig dagligdag end før Corona – der var nye klasser… drenge og pigeopdeling, anden form for undervisning og aktiviteter. Meget få prøver – men det skulle jo prøves.

Stemningen, tilliden, grupperinger, fællesskabet har været helt unikt, intenst og fantastisk den sidste tid. Rigtig mange af jer har klaret alle 6 uger uden pauser i weekenderne – det er ganske stærkt, modent, udviklende og flot.

Men hvad husker vi fra før coronaen – ja, jeg havde faktisk overvejet om jeg helt kunne komme udenom Coronaen – lade være med at nævne det. MEN I er og bliver Coronaårgangen – og den må i leve med.

Hvad gik egentlig forud for Covid 19?

• Introtiden – rystesammenture • Tøseweekend og drengerøvsweekend • Forældredag • Fodboldstævner, fodboldkampe, skoleliga for første gang, DM indefodbold for drenge. • 4-skolecup i forskellige idrætsgrene…. Pokaler??

Bordtennis, badminton • Musical – Novembervej • Springcup? • Jump&Dance • Musikcafe • Juleweekend – julegudstjeneste – julemiddag • Nytårskur • Søskende dag • Militærbane • Skitur – Zell am See – ski – skader • Gymnastikopvisninger???? 8 i alt • Coronaaktiviteter • 24 timers weekend • Hypnose, strandtur, bryllup, olympiske lege, natløb, gym.billeder • Afslutningsdage – lærerrevy, koncert, havaiiifest…

Vi har i skoleåret forsøgt at lede jer – kære elever - ind i rundkørslen, og samtidigt forsøgt at lære jer at køre den rigtige vej rundt – ikke køre for mange omgange, men lært jer at finde og vælge den rigtige vej ud af rundkørslen igen. Vi har gennem tillid, gensidig opmærksomhed, påvirkning, krav og forventninger forsøgt at lære jer at lede jer selv – at tage ansvar for jer selv og for hinanden.

Vi håber og tror nu at I vil være i stand til at vælge de rigtige veje ud af de mange rundkørsler som I vil møde på jeres videre vej!

I og vi har sammen været på en fantastisk rejse – jeres helt egen rejse. En dannelsesrejse ud over det sædvanlige. Været en del af vores fælles familie - som findes på STABY.

Hvis jeg skal sætte nogle ord på året i år - kunne det være glæde, smil, sammenhold, mangfoldighed, forskellighed, rummelighed - og udfordringer.

Forskelligheden gør stærk - og på Staby Efterskole er det meget vigtigt - det være sig elever, ansatte og skolens mange tilbud. Vi er sammen - der er samhørighed og det hele gøres kun stærkere af de mange forskellige muligheder der findes og bidrag, som hver enkelt yder - hvilket gør fællesskabet endnu stærkere, meningsfuldt og unikt.

STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene og forventningerne til jer var der gennem hele året - og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene og forventningerne er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere og klogere!

Vi vil gerne være med til at udvikle unge mennesker, som kan gå ud og være ansvarlige og medbestemmende. I den sammenhæng, vil jeg også gerne rose vores elevråd, som igen I år har været et rigtig godt sparingsudvalg.

Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret her og der – Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det var svært eller gik lidt for stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet.

TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye ideer og opgaver venter - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer!

Kære elever – ”fremtiden er et land, som vi ikke har noget kort over”.

Sådan er det også med jeres personlige fremtid. Den findes der heller ikke noget kort over. I er selv med til at forme jeres fremtid med de valg, I træffer om, hvem I vil være, hvilken forskel I vil gøre - og hvilke retninger I vil vælge.

Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så brug både hovedet og hjertet.

Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så hav mod til at træffe de nødvendige valg, også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne.

Hvis I vil noget med livet, både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i livet i almindelighed, så skal I nemlig vove noget. ”At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.” som Søren Kierkegaard formulerer det.

TAK for et fremragende, anderledes og udviklende efterskoleår - held og lykke!

Musik