Afslutningstalen 2020 af forstander Anders Boll Mikkelsen
Kære elever, medarbejdere og alle jer der er med online – især forældrene. Hjertelig velkommen til de absolut allersidste timer i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2019-2020. Skoleåret er om kort tid reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 170 elever og 37 ansatte har været med på denne fantastiske rundtur af oplevelser. Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger – eller hov kun 33 fysiske uger - I er jo næsten lige kommet eller kommet tilbage…. Jeg er sikker på, at I helt sikkert kan hu-
38
ske den første dag - hvad tøj havde I på, hvem tog imod jer ved bilen – og viste jer til værelset - hvem snakkede I med den første dag, og måske kan I genkalde følelsen af den første dag, hvor I også sad her. Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår. Jeg vil gerne trække lidt frem fra den første dag - så her får I lidt brudstykker fra velkomsttalen i august: ”Den virkelige verden er derude – ikke her hos os”. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter,
boglige fag og hinanden i en form for osteklokke. Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det virkelige liv er ikke engang forbeholdt erhvervslivet. Det er fint at vi ruster vore elever til det, de skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo, leve, græde og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik, pjatte, grine, lege eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor. Vi skal vise eleverne livet imellem dem – og omkring dem – give dem oplevelser og energi, så de aldrig går i stå. Og turde bruge det klassiske formål – ja, at være efterskole classic! Morten Albæk sagde: »Hvis vi er heldige, er der et halvt talent tilstede her i dag. Langt de fleste af os er helt almindelige og slet ikke så unikke, som vi går og tror. Og heldigvis for det.« Der var noget om robusthed - Tommy Krabbe siger ”Robusthed handler ikke om hvor meget du kan bøje en gren, før den knækker – men hvor meget du kan bøje den – så den kan folde sig ud igen”
