Staby Efterskole 2020

Page 26

Skolemor Hilda Hagsten 90 år Af Familien til Hilda Hagsten og Staby Efterskole

Hilda Hagsten fyldte i sommers 90 år. Et kæmpestort tillykke med dagen herfra Staby Efterskole! I forbindelse med udgivelsen af jubilæumsskriftet i 1998 blev Hilda Hagsten bedt om at fortælle lidt om hvordan det var at være skolemor i 1959-1978. Her er et lille uddrag. Det har givet mig anledning til at reflektere over betydningen af det at være ”skolemor”, samtidig har det genkaldt mange gode minder fra en spændende og aktiv periode i mit liv. Det var med stor spænding – også lidt ængstelse, at jeg 1. november 1959 overtog stillingen. Det var en lykke for mig, at jeg i tre

24

somre forinden havde været husholdningslærer på skolen, hvorved jeg kendte hverdagene og forholdene på Staby Efterskole. Derfra og så til at have det overordnede ansvar for at passe midlertidigt syge elever, for køkkenet, for rengøringen og planlægningen af samtlige arrangementer oplevede jeg som et stort spring. Indkøb og planlægning af arbejdet i husholdningen var som nævnt en del af mit arbejde. I dette arbejde var min uddannelse som husholdningslærer en stor hjælp for mig. Gennem årene havde vi dygtige kokkepiger (det kaldtes de dengang), ligesom vi havde

dygtige piger til at hjælpe i køkkenet og ved rengøringen (det var ”håndplukkede” tidligere elever). Sammen med kokkepigen lavede jeg madplan for fjorten dage ad gangen. I årene op til 1967 havde Staby Efterskole 5 måneders sommerskole med piger og 5 måneders vinterskole med drenge. April og oktober måneder var ”frie” til at gøre hovedrent under skolemors ansvar – også i harmoni med de forskellige håndværkere, som skulle til, før rengøringen. Pigerne skulle også tilgodeses med en lille ferie. Eleverne deltog ikke i rengøringen de første år, jeg var skolemor, hvilket måske lyder lidt abnormt i dag. Ved indførelsen af fællesskole i 1967 blev der tid til at inddrage eleverne i praktiske gøremål: vaske borde af efter måltiderne, feje gulvene i skolestuerne og rengøringen af egne værelser. Undtaget var dog vaske – og badeforholdene, der blev rengjort af ”professionelle”. Det er meget vigtigt, at de sanitære forhold holdes i orden – ikke mindst i en stor familie. Som skolemor havde jeg ansvaret for den praktiske del af forskellige sammenkomster på skolen: åbnings-, elev-, forældre- og afslutningsmøderne. Nostalgisk vil jeg nævne de store husmoderdage på skolen, hvor der kunne være op til 1000 deltagere på skift mellem egnens efterskoler. Dis-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Staby Efterskole 2020 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu