AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION
Projekt- og driftsfolkene mangler forståelse for hinandens udfordringer Dermed risikerer vigtig driftsviden at gå tabt i designet af projekterne, men det er langsomt ved at blive bedre, da der er et bredt ønske om en mere bæredygtig drift i både det eksisterende byggeri og i nye projekter, vurderer videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen, der har forsket i dilemmaerne mellem design og drift
Arkitektens løsslupne designbegejstring presser ofte maskinmesterens måske lidt kedelige, men solide driftserfaring ud på sidelinjen i byggeprojekter. Resultat er, at mange arkitektoniske mesterværker set med driftsøjne lader meget tilbage at ønske for at sikre effektiv drift og vedligehold bagefter. Der opstår en række dilemmaer mellem at slippe kreativiteten fri i designet af projekter og at lade den begrænse af mange årtiers indhøstet, solid driftsekspertise. For megen krævementalitet fra driften kan også kvæle al kreativiteten. Driftsfolk klager over at blive overhørt i projekter, mens arkitekter klager over alt for høje krav fra driften. Det går begge veje. Hvis driftsfolk stiller mange krav, lytter arkitekterne ikke. I det spil kommer driften ofte til kort, fordi den inddrages for lidt og for sent. Resultatet bliver flotte bygninger, som er svære at drifte. Byggeriets parter har vidt forskellige fokus, interesser, prioriteringer og fordomme også om hinanden. Der mangler åbenlyst gensidig forståelse af fagenes udfordringer. Der er typisk ikke den store entusiasme forbundet med at lytte til driftsfolk, når arkitekter har projekter i støbeskeen. Det konkluderer videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen fra Dansk
Facilities Management, der har forsket og skrevet en Ph.D. om problemstillingen og har en Master i byggeri. De fleste byggeprojekter oplever dette faglige og psykologisk spændingsfyldte dilemma. Derfor prioriterer mange FM-organisationer inddragelse af driftsviden i udvikling og projektering af byggeprojekter højt, da det er i de tidlige byggefaser, en effektiv og bæredygtig drift grundlægges, men i praksis har inddragelsen vist sig at være overraskende vanskelig og konfliktfyldt at virkeliggøre, konstaterer hun. Maskinmestre bør i højere grad involveres fra den spæde start i nye projekter som sygehusbyggerier, viser undersøgelserne, som er finansieret af Maskinmesterskolen København, DTU, SWECO og den Danske Maritime Fond. Maskinmesterskolen ønsker mere viden for at ruste nye kandidater bedre i fremtiden.
Et paradoks det er så svært, når vi alle er enige ”Det har altid undret mig, at vi alle vil bygge bygninger, der fungerer rigtigt godt, er nemme at drifte og bruger meget lidt energi. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke var interesseret i det. Der er ingen modsatrettede interesser, vi vil det
Der er en voksende gensidig interesse for hinandens fagområder mellem driftsfolk som maskinmestre og projektdesignere som arkitekter og ingeniører, fastslår Ph.D. videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen og har bemærket, at FSTA selv har åbnet for involvering og gensidig relation med faggrupper som arkitekter, så de kan få indblik i driften og maskinmestrene i arkitekternes udfordringer.
4
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2
samme, men hvorfor er det så helt enormt svært?” Helle Lohmann Rasmussen peger på, at FM-organisationer skal afbalancere mange hensyn i et byggeri. Store driftskrav kan ødelægge arkitekturen og gøre indretningen stiv, så det rammer brugeroplevelsen og fleksibiliteten. Omvendt ryger brugeroplevelsen, hvis driftskravene er små, så der ikke kan gøres ordentligt rent eller indeklimaet opleves ubehageligt. ”Mens arkitekter og ingeniører typisk fokuserer på brugeroplevelse og funktionalitet, vægter driftsfolk energiforbrug, rengøring, vedligehold m.m. Problemerne opstår, når der skal indgås en lang række kompromiser der sætter begrænsninger og som kan påvirke de andre områders funktion. Det er helt essentielt, at projektledelsen holder øje med alle fokusområder, prioriterer, vægter og balancerer dem indbyrdes indenfor projektøkonomien ud fra formålet med bygningen.” Helle Lohmann Rasmussen har undersøgt, hvem der balancerer krav og behov, men fik sjældent klare svar. Nogle peger på projektlederen, andre på styregrupper. Der forhandles ofte om dem, og ”der er jo altid nogen der er bedre til at få sin vilje end andre”, lød svaret under et af hendes interviews. Der er sjældent enighed om, hvilke parametre der er fatale i et projekt. Derfor stiller alle parter inklusiv driften de krav, der er optimale for deres eget ansvarsområde, hvilket gør det sværere at opnå kompromisser. Uklarheden har konsekvenser, påpeger hun: ”Arkitekter og ingeniører oplever, at driften kommer med krav, der ikke kan imødekommes eller er i konflikt med andre krav. På den anden side oplever driftsfolk, at deres krav bliver ignoreret uden at de helt forstår grunden eller prioriteringen. Maskinmestrene er rigtig tit driftschefer og er oftest dem, der bokser med problemer,
