bilers kørsel fra vores veje hvert år i sammenligneligt CO2 aftryk

Nedbrydning af lattergas på vores hospitaler fjerner 4.219 bilers kørsel fra vores veje hvert år i sammenligneligt CO2 aftryk

Omkostningen er 48.3* millioner kr. og med implementeringen af denne teknologi, nedbrydning af lattergas på vores hospitaler, fjerner vi i sammenligneligt CO2 aftryk 4.219 bilers kørsel i Danmark eller 11340 tons CO2 årligt.

Den grønne omstilling koster penge. Den er absolut nødvendig og alle er enige om at indsatsen er akut. Men hvad koster den, og hvor er gevinsten størst i forhold til omkostningen? Hvad prioriterer vi først? I Sverige begyndte man for 12 år siden at opsamle og nedbryde lattergas på hospitalerne. Det bør vores politikere prioriterer højt. Teknologien er dokumenteret, omkostningen er kendt og det samme er gevinsten.

Lattergas anvendelse i det danske sundhedsvæsen

Både udenlandske og danske læger er enige om at anæstesigasser skader klimaet kraftigt og at disse skal prioriteres højt i den grønne omstilling. Senest har Lægeforeningen i deres rapport ”Klimapolitik er også Sundhedspolitik” netop peget på anæstesigasser, som en af de første prioriteter. Netop anæstesigasser indgår i det CO2 aftryk som hospitalerne selv kan reducere. Altså fra kilder, anlæg og ejendomme som hospitalerne selv ejer og driver. (4) Lattergas er en af disse anæstesigasser, og da 1 kg lattergas svare til 298 kg CO2, samt at gassen er 114 år om at nedbrydes i naturen, (3) er det klart at anvendelsen af denne gas på vores hospitaler efterlader et synligt aftryk på deres samlede CO2 regnskab. Hvor andre anæstesigasser muligvis kan erstattes af mindre CO2 tunge lægemidler med samme virkning på patienterne, kan lattergas ikke blot fjernes eller erstattes. Både vores fødeafdelinger og børneafdelinger har i dag nationale guidelines, som forskriver tilbuddet af lattergas til patienterne. Fordelene overvejer ulemperne har været konklusionen i begge arbejdsgrupper bag disse guidelines. (1,2) Forbruget af lattergas er størst på landets 21 fødeafdelinger. Lange og meget smertefulde procedurer, hvor kvinderne har stort behov for smertelindring. I børneafdelingerne anvendes det til mindre patienter og kortere procedurer. I Danmark fødes der årligt omkring 60.000 børn. Adspurgt svare jordemødrene at de anvender lattergas i 70-80% af disse fødsler. Ved 75% er tallet 45.000 fødsler om året hvor der anvendes lattergas blandet med oxygen 50/50

Lattergas anvendelse i det svenske sundhedsvæsen

I Sverige begyndte politikerne for 12 år siden at interesserer sig for hospitalernes kraftige CO2 aftryk fra anvendelsen af lattergas. De begyndte at lede efter alternativer, men kom til samme konklusion som vi har i Danmark. I vores fødeafdelinger og børneafdelinger findes ikke velegnede alternativer med samme effekt, og at stoppe med anvendelsen af lattergas ville have flere og dyrere konsekvenser for sundhedsvæsenet samlet. Løsningen på udfordringen var nedbrydning af lattergassen med varme. Modsat andre lattergas producerende/udledende industrier som landbrug og rensning af spildevand, opsamler hospitalspersonale den anvendte lattergas fra patienterne og bortleder denne til evakuerings systemer kaldet AGSS vakuumanlæg (Anesthetic Gas Scavenging Disposal System). Et AGSS vakuumanlæg er en nødvendighed for at beskytte personalet selv mod uønsket eksponering af lattergas. Ved at tilslutte et lattergasnedbrydningsanlæg til dette AGSS-vakuumanlæg kunne svenskerne nedbryde lattergas med varme, og omdanne lattergassen til nitrogen og oxygen (rumluft) I dag har alle svenske sygehuse disse anlæg installeret. I mindre afdelinger som børneafdelinger installeres ikke centrale nedbrydningsanlæg, her anvendes mobile anlæg, da omkostninger til installation af AGSS-vakuumanlæg overstiger forbruget af lattergas.

Et centralt anlæg nedbryder lattergas med varme til nitrogen og oxygen. (rumluft) Det tilsluttes AGSS vakuumsystemet som opsamler gassen fra op til 16 patientstuer.

Lattergas anvendelse og kørsel i bil

En 4 timers fødsel med anvendelse af lattergas og oxygen 50/50 brugt ved behov, har samme CO2 aftryk som at køre ca. 1.500 km i bil (0.168 kg CO2 e/km) eller totalt 252 kg CO2 (3) i bil fra København til Paris ca. Da 70-80% af alle fødende kvinder takker ja til tilbuddet om smertelindring med lattergas bliver det til mange ture til den franske hovedstad hver eneste dag. Hvis 45.000 fødende modtager lattergas, er tallet 45.000 fødende x 1500 km svimlende 67.500.000 km i bil hvert eneste år. Ved at sammenligne CO2 aftryk med kørsel i bil bliver klimaaftrykket tydeligt for de fleste. Ved at beregne en gennemsnitsdanskers kørsel i bil pr. år 16.000 km kan man nu angive hvor mange biler der kan fjernes fra vores veje hvert år ved implementering af denne teknologi. 67.500.000 km/16.000 km = 4.219 bilers årlige kørsel i CO2 aftryk. Eller i totalt CO2 bliver regnestykket 252 kg CO2 x 45.000 fødende = 11340 tons CO2 som kan fjernes totalt.

Dette tal dækker kun 4 timers fødsel i gennemsnit, og hvad sundhedspersonalet kan opsamle. Tallet dækker ikke over latter-

gasflasker returneret til producenter med et potentielt restindhold.

Da teknologien og installationerne endvidere er 12 år gammel kendes også det totale CO2 aftryk. Altså hvad er aftrykket ikke kun på nedbrydningen af lattergas, men også på selve produktionen og vedligehold af disse nedbrydningsanlæg. (5) Ikke alle nye teknologier for bæredygtighed og CO2 aftryk kan præsentere samme erfaring og dokumentation som denne.

Hvad koster implementeringen af denne teknologi?

Svenskerne regnede totalt omkostningerne ud for 12 år siden. Det samme kan vi gøre i Danmark. Slutbrugerne af lattergassen sygeplejersker, læger og jordemødre opsamler allerede lattergassen i lukkede systemer fra stuerne i dag og leder den til et vægudtag. Disse udtag skal forbindes med et rørsystem, som leder gassen til et AGSS-vakuumsystem, og dette skal kobles på lattergasnedbrydninganlægget.

Virksomheden Busch Vakuumteknik A/S har netop installeret dette AGSSvakuumsystem til Hvidovre Hospitals Fødeafdelings 14 stuer. Administrerende direktør Sune Rørbæk har tidligere fortalt om anlægget til FSTA møder. “AGSS-vakuumanlægget som vi har installeret, har et lavt energiforbrug, og så overholder det naturligvis de gældende lovkrav (ISO7396-2). Eksempelvis at det skal kunne håndtere O2 koncentrationer over 21%. Et AGSS-vakuumanlæg kan nemt blive udsat for høje O2 koncentrationer, da det naturligvis bliver eksponeret for samme koncentrationer som patienterne gør i behandlingen. Priserne for disse typer af anlæg er ca. 300.000* kr. Anhængig af dimensionering udtaler Sune Rørbæk”

Rådgivende ingeniør på projektet var Niras ved Svend Gram. “Hvidovres Fødeafdeling har været et fantastisk projekt, hvor vi har været tæt på slutbrugerne altså jordemødrene fra start til slut og har haft en fremragende dialog med hospitalets Tekniske Afdeling. Jordemødrene opsamler lattergassen fra deres patienter, og Teknisk Afdeling kan så fjerne den fra stuen og lede den til et centralt sted hvor den kan nedbrydes. Nye udtag samt rørføring har i det aktuelle tilfælde kostet ca. 500.000* kr. og er udført i forbindelse med en relativt gennemgribende renovering af det samlede gasanlæg på fødeafdelingen. Det skal bemærkes at der er lavet helt nye udtag på alle stuer, samt trukket nye rør i henhold til gældende normer. På mange fødeafdelinger eksisterer dele af dette allerede og denne omkostning vil således være meget forskellig fra sted til sted” slutter Svend Gram.

Foruden den lokale omkostning til røranlægget kommer AGSS vakuumanlægget ca. 300.000* kr. samt ca. 2.0* millioner kr. til lattergasnedbrydninganlægget. Altså en totalsum på 2.8* millioner kr. For i dette lokale tilfælde på Hvidovre, at fjerne 492 bilers årlige kørsel fra vores veje pr år. (7.000 fødsler pr år. 75% med lattergas = 5.250 x 1500 km = 7.875.000 km/16.000 = 492 biler pr. år)

Totalt summen i Danmark bliver derfor, at 21 fødeafdelinger indkøber et AGSS vacuumanlæg samt et lattergasnedbrydningsanlæg. 2.3* millioner x 21 fødeafdelinger = 48.3* millioner kr. for at fjerne 4.219 bilers årlige kørsel fra vores veje hvert eneste år. Samme resultat fik de i Sverige for 12 år siden, og derfor blev implementeringen prioriteret højt af deres politikere på alle deres eksisterende og nye hospitaler.

Busch AGSS Vakuumsystem, installeret med Busch Mink klo-vakuumpumper i en duplex vakuumpumpe opsætning. Danmarks første AGSS vakuumsystem der opfylder ISO 7396-2, og som er godkendt til forhøjet O2 koncentrationer over 21% Lattergas i udlandet og fremtiden i Danmark

I udlandet har de travlt med at installerer denne teknologi. I UK er det i deres rapport Delivering a ‘Net Zero’ National Health Service inden 2040 nævnt at 132 hospitaler bør prioritere denne løsning først. (6) Imidlertid er deres tradition for opsamling og bortledning af lattergas fra patienterne på stuerne ikke den samme som i Danmark og Sverige. Derfor vil implementeringen kræve en større indsats hos sundhedspersonalet Men missionen er sat i gang og forventes fuldt implementeret inden 2040. ”I Danmark har vi modsat dem en enestående mulighed for at kopierer vores svenske broderfolk, da vores sundhedssystemer er meget sammenlignelige, og vi begge allerede opsamler gassen på stuerne. Nu skal den blot destrueres” udtaler International Sales Manager Medclair Jannik Jensen.

*Tal er vejledende. Endelig pris kan fås ved henvendelse.

Kontaktpersoner

International Sales Manager Jannik Jensen, Medclair jannik.jensen@medclair.com

Administrerende Direktør Sune Rørbæk, Busch Vakuumteknik A/S sune.rorbaek@busch.dk

Senior Rådgiver Svend Gram, Niras Svgr@niras.dk

Kilder

1. Lattergas som smertelindring ved fødsler af DSOG 2015

Af Charlotte Albrechtsen (DASAIM), Mette

Smed (jordemoder), Lone Sølvsten Kappendrup (jordemoder), Line Holdgaard

Thomsen, Lana Rashid, Farzaneh Shakouri,

Signe Ernst & Ruth Nielsen (begge Kemikerenheden Region Hovedstaden), Jeannet

Lauenborg. 2. National vejledning i analgesi og sedation til akutte procedurer hos børn 2021.

Af Jesper Langager Søe, Ann-Britt Langager

Søe, Lasse Høgh Andersen, Anders Vestergård Krusenstjerne-Hafstrøm, Susanne Molin Friis, Anja Sichmann og Søren Walther

Larsen. 3. Estimate of the total carbon footprint and component carbon sources of different modes of labour analgesia

By F Pearson, N Sheridan, J M T Pierce. 4. Klimapolitik er også sundhedspolitik

Af Lægeforeningen Klima 2022 5. Destruction of Medical N2O in Sweden

Af Mats Ek and Kåre Tjus IVL Swedish Environmental Research Institute Sweden marts 2012 6. Delivering a ‘Net Zero’ National Health

Service

By The NHS 2020