Bostons ”deep tech” vil inddrage sygehusmaskinmestre mere i sundhedsinnovation

Hospitalerne i Boston viser vej for hospitalerne også i Danmark, der skal skrue op for innovationen, så smarte løsninger kan løfte udfordringen med at behandle et hastigt stigende antal aldrende borgere med flere kroniske sygdomme uden flere penge og hænder.

Boston er verdens hovedstad for udvikling af pharma og biotek. Byen er med sine 4,6 mill. Indbyggere som en krystalkugle, når man ønsker at se ind i fremtiden. Her finder man superstærke forskningsmiljøer med fyrtårne som Massachusetts General Hospital, Massachusetts Institute of Technology og Harvard Medical School.

Mange af USA’s bedste hospitaler, universiteter og pharma-virksomheder er samlet og spundet ind i talrige netværk og partnerskaber på kryds og tværs med masser af talent, forskere og venturekapital til at investere i innovation og lovende startups.

For at hjælpe danske hospitaler, virksomheder, universiteter og myndigheder med at skaffe viden, inspiration og indgå innovations- og forskningssamarbejder, har staten åbnet 7 afdelinger af Innovation Center Denmark, ICDK, i udenlandske teknologi-hotspots.

Den nyeste Innovationscenter ligger i Boston og hjælper Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital med at finde, opdyrke og overføre life science innovation i både pharma, biotek og medico. Det skal sikre, at de to hospitaler med 128 mio. kr. fra Novo Nordisk fonden kan opbygge det nationale program Beta Health som skal støtte innovation i forskning på danske hospitaler.

Større og dybere involvering af maskinmestre

Ud over en løftestang for klinisk forskning, vil Bostons generelle fokus på sundhedsinnovation gennem blandt andet Beta Health i stigende grad påvirke og involvere maskinmestrenes indsats og arbejde på danske hospitaler, forudser innovationsattaché Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston:

”Ja, det er helt sikkert, det tror jeg ikke man kan understrege nok. Maskinmestrene er ansvarlige for at opbygge og vedligeholde hospitalernes infrastruktur, som skal bidrage til både at implementere den nye teknologi og sikre et setup, hvor ny teknologi implementeres og hvor data kan gribes på alle leder og kanter.” ”Maskinmestrene skal have fingeren på pulsen og se, hvor og hvordan der udvikles innovationen til sundhedssektoren. Interaktionen med industrien og små virksomheder kommer også til at berøre dem. Det vil være fantastisk, hvis man tænker i uddannelse eller efteruddannelse af maskinmestrene på hospitalerne, så de får en dybere viden med denne dagsorden og hvad det vil betyde for dem i deres arbejde med at tilrettelægge og drifte hospitalerne.” ”For det får en betydning for, hvordan de arbejder. Alle trin i værdikæden skal kunne støtte behandling til patienter og forstå denne dagsorden for at gøre systemet klar til at håndtere den. Bagved kunstig intelligens ligger et helt vedligeholdelsesapparat som et sted i fødekæden rammer maskinmestrene og det udstyr, de er ansvarlige for at vedligeholde og håndtere.” ”En større anvendelse af teknologi i diagnosticering og behandling vil få betydning for arbejdsindhold- og måde. Særlig anvendelse af data og kunstig intelligens i kombination kræver omstilling. Brug af ny teknologi skal omfavnes, så behandlingen kan udføres på smartere måder. Det vil givetvis give udfordring mange steder ligesom i andre brancher, og en succesfuld implementering kræver, at alle kan se sig selv i den udvikling og ser de muligheder der åbner sig,” siger han.

Innovationsattaché Torben Orla Nielsen fra ICDK Boston – Danmark kan lære af den succesfulde sundhedsinnovation i Boston, som er helt i front, men det kræver vi tænker i nye samarbejdsformer.

Boston-modelles succes

”Noget af det første vi så på i Boston var hospitalernes innovationsmodeller, hvordan de succesfuldt griber og udvikler forskning til produkter og nye virksomheder, men også, hvordan industrien struktureret skaber løsninger der sikrer implementering af teknologien på hospitalerne. Vi har primært set på Boston, men har også set på løsninger andre steder på USA’s østkyst som New York,” siger Torben Nielsen. ”Megen af den forskning der udføres i Boston er såkaldt ”deep tech”. Det vil sige forskningsprojekter, der kræver lang udviklingstid, mange penge, folk og talent. Boston udvikler mere teknologi og byens hospitaler tager den hurtigere i anvendelse. Det vil ICDK gerne forstå bedre og bringe til hospitalerne i Danmark, så de kan tilbyde den bedste behandling.” ”Tilgangen og måden forskere på hospitaler og universiteter i Boston arbejder og taler sammen med investorer og industrien på, er en anden end vi er vant til i Danmark. Det er helt naturligt for MITs forskere at udvikle teknologi i løbende dialog med investorer på deres afdelinger.

Boston kan næsen alt indenfor sundhedsinnovation, netværk og samarbejder på kryds og tværs. Det er ikke tilfældigt, at det var i det blomstrende forskningsmiljø med intens kommercialisering, at medicinalproducenten Moderna udviklede sin Covidvaccine og, at det er herfra de danske hospitaler skal hente inspiration og læring. Foto: Venti Views.

De snakker om, hvad der måske kunne kommercialiseres og blive til en virksomhed. Det er hovedreglen, at professorer på MIT ved siden af deres forskning også er involveret i at lave startup virksomheder Det fortæller, hvor sammenfiltret innovations-øko-systemet er i Boston.”

En cocktail af pengestrømme

Sundhedsinnovationen finansieres typisk af både offentlige penge og private investorer. De offentlige kasser søges i den tidlige fase, hvor det er svært at afgøre, om et projekt bliver en succes, men pengene tages ikke fra hospitalernes drift og behandling af patienter, understreger Orla Nielsen.

I USA er National Institute of Health, NIH, under sundhedsministeriet, den største offentlig bidragyder til sundhedsforskning. Pendanten i Danmark er f.eks. Innovationsfonden, der har programmer til at udvikle teknologi, nye virksomheder m.m. Når hospitalerne skal beslutte om de vil købe det nye udstyr, diagnostiske metoder eller medicin, vurderes det af et komplet system, der afbalancerer det i forhold til eksisterende behandlingstyper. ”Der er mange eksempler på at udviklet teknologi senere sælges til hospitalerne, som oplever det har værdi i behandlingen af patienter. Det er udtryk for, at det er succesfuldt, men det er vigtigt at adskille sundhedsinnovation fra det amerikanske sundhedsvæsen, der er meget forskelligt fra det danske.”

Mere åbenhed for big business

”Det er generelt svært at få en løsning udefra ind på hospitaler, men vi taler også om behandling af patienter, så man må holde sikkerhedsbarren højt.”

”Når det er sagt, er jeg sikker på, at vi kan være mere åbne overfor nye metoder og teknologi udviklet af mindre virksomheder, men man skal nok mentalt vænne sig lidt til den type af samarbejder mellem et hospital og en mindre virksomhed i Danmark. ” ”For de succesfulde hospitaler i USA er det et helt naturligt grundvilkår at tænke på den måde, men det amerikanske sundhedssystem er anderledes organiseret og privatfinansieret. Mange hospitaler ejes af private nonprofit fonde, tager betaling for ydelser og har en anderledes privatfinansieret incitamentstruktur.” ”Kræftforskning fylder meget, da det er en global udfordring. F.eks. ser vi, at udvikling af vacciner mod kræft er i stor vækst. Moderna har en række kandidater til vacciner mod flere kræftformer. Anden kræftforskning kommer ud i form af behandling.” ”Ud over Boston er New York, San Fransisco med Silicon Valley, Texas med Texas Medical Center også hotspots ligesom der er større, innovative forskningsmiljøer i England, Sverige, Frankrig og Schweiz, men også længere mod øst i Korea, Japan og Kina.”

Boston er dog stedet, som Torben Nielsen vurderer er et af de vigtigst steder for det danske sundhedsvæsen at lære af og hente inspiration fra for at bygge Rigshospitalet og Aaarhus Universitetshospital op som centre i Beta Health, der kan sprede innovationen.

Udviklingen kommer herhjemme

ICDK har stor fokus på samarbejdet på MassGeneral Hospital i Boston (MGH), der er et af de mest forskningsintensive hospitaler i USA. MGH har blandt andet haft succes med at udpege sygdomsområder og allokere resurser både fra hospitalerne, universiteterne, industrien i et hold over længere forløb for at udvikle nye behandlinger, diagnostik eller medicin hurtigere. Torben Nielsen er overbevist om, at udviklingen kommer til Danmark: ”Det sker allerede og det er vigtigt at sige, at vi taler om de allerbedste hospitaler i USA og at huske på, at vi ikke på nogen måder prøver at skubbe det amerikanske sundhedssystem ind, det giver slet ikke mening og er helt usammenligneligt.” ”Vi snakker konkret om at starte udvekslingsprogrammer, hvor forskere kan udveksles fx fra Danmark til MGH og omvendt. Man bliver let inspireret af succeser i udlandet, men det er vigtigt at fokusere og kun hjembringe viden, der er relevant for et dansk setup.” ”Grundlæggende er USAs sundhedssystem meget forskelligt fra det danske, så der er bestemt ting vi ikke kan overføre, men det store fokus på innovation og samarbejdet med industrien i Boston, kan vi lære af.” ”Det handler i sidste ende om at vi udvikler vores sundhedsvæsen, så det kan håndtere den store udfordring vi alle står overfor: At vi bliver stadigt flere ældre, der får flere kroniske sygdomme uden at pengene og de varme hænder følger forholdsmæssigt med.” ”Det kræver smartere løsninger.”