
4 minute read
Rambøll skal udføre Commissioning på NAU
Rambøll’s Hospitalsdivision har vundet opgaven at udføre Commissioning på NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital). Projektafdelingen har efter vurdering af de indkomne tilbud valgt Rambøll, og forudsat de bevilgende myndigheders godkendelse, starter samarbejdet om at få et meget stort hus sat i drift.
Et hospital er en kompleks bygning, alene størrelsen på 170.000 m2, gør at alle normale installationssystemer bliver komplicerede. Vandforsyning, Varmeforsyning og El er nok til at dække en by, så det skal startes op i den helt rigtige rækkefølge, for at komme til at fungere fejlfrit. Desuden har et hospital en lang række specielle systemer, som også skal virke fejlfrit, når der kommer patienter.
Advertisement
En lang række entreprenører er i gang med byggeopgaven, og deres individuelle installationer bliver løbende kvalitetskontrolleret, men der skal også udføres afprøvninger af delsystemer undervejs, for at sikre at det samlede resultat er en velfungerende bygning. Et hospital er mange steder i brug døgnet rundt, og det kræver at alt er gennemprøvet inden man tager mod patienter, for det bliver vanskeligt eller umuligt at lave driftstop eller lukke områder, når først man er begyndt at behandle i døgndrift. Det vil sige at man skal afprøve ventilationsanlæg sammen med både køleanlæg og varmeforsyning, så man er helt sikker på at anlæggene både fungerer hver for sig og at de også arbejder sammen. Alle disse anlæg kan betegnes som helt normale forsyningsanlæg, som også findes i eks. kontorejendomme. De skal danne en sammenhængende og velfungerende basis som i alle andre ejendomme. Oven på denne base findes der mange specielle anlæg og maskiner, som adskiller et hospital fra en kontorejendom. Der er eks. ilt og andre luftarter, der er specielt ren ventilation til operationsstuer, der er patientkaldeanlæg og desuden en række nødforsyninger og sikkerheder indbygget. Så det er både en meget stor og omfattende opgave at sikre basisinstallationernes sammenhæng og funktion, men hertil kommer den meget specialiserede opgave at sikre at de installationer og systemer som gør huset til et hospital, fungerer sammen med de basale installationer. Projektafdelingen på NAU har estimeret at der skal være 10 fuldtidsansatte til opgaven, og der skal bruges både sygehuserfaring og erfaring med Commissioning.
Et hospital bruger som nævnt ganske meget energi, og da det er en offentlig institution, er det til samme pris som den almindelige forbruger betaler, her er ingen afgiftsfritagelser. Det gør også at man er nødt til at sørge for at der ikke spildes energi noget sted i bygningen, og derfor anvender man Commissioning til at få alt gået igennem, og prøvet af under så virkelige forhold som man kan opnå. Det er vigtigt at opvarmning og ventilation kan regulere tilpas hurtigt til at man kan mærke effekten når man skruer på termostaten, men ikke så hurtigt at der når at blive alt for varmt. Det er også vigtigt at ventilationsluften ikke forsøger at køle et rum ned, hvor radiatorerne står og varmer.
Rambøll’s Team på opgaven:
Rambølls Hospitalsdivision i Danmark, Brian Bieler Thybo, 51 61 39 87 Rambølls globale Hospitalsdivision har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England Dækker alle ingeniørdiscipliner Til dagligt arbejder omkring 200 medarbejdere med hospitalsprojekter i Danmark Vidste du, at Rambøll har medvirket på alle supersygehuse i Jylland – Århus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Ålborg Universitetshospital Er konstant på udkig efter nye dygtige medarbejdere til vores kontorer i Århus, Odense og København.
At anvende Commissioning til at optimere energiforbrug, og få anlæg trimmet rigtigt ind, kommer også til udtryk ved at mange bæredygtighedscertificeringer kræver Commissioning. DGNB har som forudsætning for at opnå maksimalt pointantal at der udføres Commissioning efter DS 3090, som siden 2014 har været vejledning for Commissioning i Danmark. DGNB er den mest anvendte standard for bæredygtighedscertificering i Danmark.
Også LEED foreskriver Commissioning som en del af certificeringen, og her kan man få flere point, ved at anvende den udvidede Commissioning. Da LEED er en Amerikansk standard, og dermed en mere international certificering, ses også anvendelsen af Amerikanske Commissioning standarder som er udformet af ASHRAE. Når LEED også anvendes i Danmark, er det som regel af virksomheder som har et internationalt publikum til deres bæredygtighedsarbejde, eller man certificerer ejendomme med henblik på at sælge dem til internationale investorer.
Når man ser på antallet af bæredygtighedscertificeringer i byggeriet, er stigningen eksponentiel. Fra den spæde start i 2010’erne hvor det kneb at få momentum, til i dag hvor det er lige ved at være usædvanligt hvis et byggeprojekt ikke har en certificering eller i det mindste har tilvalgt Commissioning. Det er også nødvendigt da der udledes rigtig meget CO2 ved at opføre en ny bygning.
Det næste skridt på vejen mod rigtigt bæredygtigt byggeri er at certificere eksisterende bygninger, og ikke mindst at udføre løbende Commissioning, så der konstant optimeres på energiforbruget, og dermed spares både penge og udledning af CO2. NAU
170.000 m2 564 senge 32 operationsstuer 30 dagpladser 29 billeddiagnostikrum 114 ambulatorier Byggeperiode 2013-2023 Pris: 5 mia. DKR.
Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier
n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering
Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk
24 timers service: Tel: +45 51 188 150
Vandbehandling
til hospitaler, laboratorier og sterilcentraler
silhorko.dk/hospital

Waterlogic drikkevandskølere
Skræddersyet til hospitaler
Aktiv kulfilter
Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.
Firewall™
Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.
BioCote®
Sølv ion additiv som beskytter plastoverfladen imod baktierier.
R600a kølemiddel
Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.
www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55