4 minute read
Intelligente styringssystemer til bygningsautomation
I takt med den teknologiske udvikling er der kommet et utal af nye styringsfunktioner og energikrav til bygningerne, hvilket gør de mere fastlåste løsninger forældet.
Advertisement
Den multifunktionelle og modulære tilgang åbner bogstaveligt talt døre inden for nutidens bygningsautomation – og med god grund. Verden er ved at vænne sig til åbne standarder, og med de åbne standarder bliver det muligt at sammenstykke bygningsinstallationerne på én samlet softwareplatform, som er nøglen til effektfulde energibesparelser.
Det gør det lettere for ingeniører og arkitekter at tale sammen, da betjeninger, displays, sensorer og aktuatorer kan vælges efter arkitektens æstetiske krav, mens ingeniøren i den funktionelle og kommunikative ende ikke er fastlåst af arkitektens valg. En rumstyrring af f.eks. belysningen i en bygning er jo oplagt at sammenkoble med andre af husets tekniske installationer.
Kun distribution via systemintegratorer og rådgivere
Selv om Beckhoff er baseret på åbne standarder og en overskuelig systematik, så bruges rådgivende ingeniørfirmaer og systemintegratorer til implementering af systemerne i ny- og ombygninger. Ideen er selvfølgelig at sikre den maksimale funktionalitet af installationen og et velfungerende samspil med de andre bygningsinstallationer. Det er afgørende for, at energistyring, alarmering og funktionalitet bliver optimalt integreret til anvendelsen af bygningen.
”Vores moduler er grundlæggende alle forberedt til DIN-skinnemontage, hvor funktions- og buskommunikationsmodulerne kan kommunikere til enten vores egne panel-PC’er eller kontrolkabinetter, eller andre fabrikater, som en rådgiver måtte foretrække at implementere i bygningen. Modulerne er baseret på PLC-løsninger hvilket muliggør fuld skalerbarhed af ydelsen i forhold til dataopsamling, zoner, styringens kompleksitet og lignende”.
Principielt er der intet usædvanligt i hierarkiet i Beckhoffs produkter. Fordelen bliver dog tydelig i interfacet til brugerne eller til andre systemer. Der er busterminaler, som kan kommunikere via M-Bus, MP-Bus, Modbus (seriel), EIB, LON, DALI eller DMX. Samtidig opererer automationsmodulerne også via BACnet/IP, som er en Ethernet-protokol inden for segmentet, hvor en simpel sammenkobling via protokollen gør konfigurationen enkel.
Det bør pointeres, at det lette går igen igennem den objektorienterede programmering af systemer. Uanset om et automationssystem er opbygget som en enkeltrumsstyring, en lokal styring og monitering, en facadestyring eller et komplet system, der integrerer sikring/ overvågning, klima- og lysstyring, så gør skalerbarheden og muligheden for sammenkobling med produkter af andre fabrikater det ret enkelt og hurtigt at etablere et system, der optimerer styringen af en given bygning.
Med fremtidens krav til energineutrale smart-grid løsninger stiller også nye og skærpede krav til automationsprodukterne. Hvis et sådant begreb eksisterer, så er flere af modulerne ”smart-grid ready” hvilket i praksis vil sige, at modulerne kan håndtere de mange skævvridninger af faserne, som mange decentrale energikilder og switchede strømforsyninger må forventes at give. Moduler kan analysere energien på nettet helt ned til 0,5 procent i relativ målefejl.
Beckhoff Automation, der gennem 35 år har udviklet automationsløsninger til maskinbyggere, er i fuld gang med at implementere sin standardsoftware i flere danske sygehuse: I Gødstrup ved Herning, på Regionshospitalet Viborg, det nye Aalborg Universitetshospital, det nye Odense Universitetshospital og på Rigshospitalets sterilcentral samt patient hotel. Kontakt Salgsingeniør Morten Rasmussen Tlf. 43 20 15 79 morten.rasmussen@beckhoff.com Behov for data i skyen fra landets sygehuse kræver intelligent bygningsdrift i nye og gamle sygehuse
Den offentlige sektor har en vigtig opgave foran sig med at samle styringen af alt – lige fra lys og varme til døre og maskiner – og slippe data fri i skyen. Det vil gøre sygehusene intelligente og gavne miljøet, økonomien, personalet og patienterne.
Det er tid til et opgør med silotankegangen, hvor styringer i bygninger er dedikeret til de enkelte funktioner. Med nye, store sygehusbyggerier under opførelse er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man opnår størst energieffektivitet og intelligent bygningsdrift. Klimaet er under seriøst pres, og særligt bygninger er en stor miljøbelastning. Men der er også store driftsmæssige gevinster at hente, når man ser bygninger som én stor infrastruktur, der skal optimeres.
Der findes moderne, offentlige bygninger med separat styring af 10 forskellige systemer. Det er ikke alene kompliceret at administrere sådanne installationer. Man mister også det store overblik, som er nøglen til mindre energiforbrug og driftsbesparelser ud over det sædvanlige.
Især på sygehusene efterspørger de driftsansvarlige fleksibilitet til at flytte grænserne for, hvad de selv kan styre. Med én samlet brugerflade kan de styre
både lys, varme og klima, samt døre, maskiner og andre objekter. Og det interessante for de teknisk ansvarlige og maskinmestrene er, at de slipper for at lære 10 forskellige kodesprog. Det bliver med andre ord væsentligt nemmere for medarbejderne at udvikle, drifte, vedligeholde og servicere.
Hjælp hinanden til øget intelligens
Løsningen er at køre al styring og drift på en intelligent, åben softwareplatform. Derved opnår man den mest effektive optimering. Ikke blot i én bygning, men i flere bygninger i en kommune eller på tværs af landsdele. Data fra de enkelte bygninger kan hentes ned fra skyen, og det giver mulighed for at benchmarke forbrug og omkostninger, samt at få et faktuelt, validt beslutningsgrundlag for både drifts- og klimaoptimering, samtidig kan man gøre brug af den sidste nye teknologi på markedet, nemlig begrebet ”Machine learning” denne nyeste teknologi gør det muligt for bygningen at optimere sig selv efter netop de lagrede data fra skyen.
Sygehusene kan hjælpe hinanden til at blive mere intelligente, og det vil gavne både miljøet, sygehusøkonomien, personalet og patienterne. Men det bliver også muligt at trække data ind fra eksterne serviceudbydere, som fx DMI. Ved at få adgang til vejrprognoser kan man automatisk hæve eller sænke temperaturen, hvis der kommer ekstra kolde eller varme dage. Deling af data sætter turbo på resultaterne.
Teknologierne er her, og resultaterne er ikke til at tage fejl af. Men det kræver stadig en del arbejde at få rådgivere og bygherrer til at tænke intelligent drift og energiforbrug ind i udbuddene.
Besøg
Ferieboliger i Provence
www.cotedor.dk
