Issuu

HOSPITAL

Nr. 2 april 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997

DRIFT&ARKITEKTUR FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

www.hospitaldrift.dk

Projekt- og driftsfolkene mangler forståelse for hinandens udfordringer

Bostons ”deep tech” vil inddrage sygehusmaskinmestre mere i sundhedsinnovation

Novo vil sætte skub i kæmpe potentiale af hospitalsinnovation

Komplekse installationer til gensplejsning på OUH skal redde kræftpatienter

Bæredygtige klimalofter Akustiklofter fra DAMPA med unik temperatur- og luftstyring

God akustik, den rette temperatur og frisk luft er alle essentielle parametre, når vi skal skabe et godt indeklima. Det er dog især temperaturstyring og udskiftning af luft, der kan give udfordringer som træk og støj. Sammen med TechoKlima har DAMPA udviklet et klimaloft, der skaber god akustik og den rette temperatur for hver person i rummet. Med integration af diffus ventilation sikres den rette luftudskiftning uden træk og støj.

”Med DAMPA® Klimaloft opnår du et loft med individuel temperaturstyring. Loftelementerne reagerer på hver persons strålevarme og transporterer den overskydende varme væk. Dermed skabes en ideel temperatur for hver enkelt person i rummet uden trækgener. Samtidig reagerer klimaloftet utroligt hurtigt på varmebelastningen, derved opnås der konstant komfort. Ventilationsbehovet reduceres betragteligt ved brug af DAMPA® Klimaloft, ventilationsanlægget reduceres derfor væsentligt i størrelse, hvilket har en positiv indvirkning på drifts- og totaløkonomien” fortæller Per Andersen, direktør hos TechoKlima. DAMPAs lofter er produceret i metal. Netop metallernes unikke kulde- og varmeledende egenskaber, sikrer en hurtig og effektiv temperaturoverførsel gennem de integrerede køle-/varmeelementer, der er fastgjort på bagsiden af loftelementerne.

DAMPAs velkendte Clip-In er blandt andet at finde hos Aabenraa Sygehus.

Diffus ventilation i det gode indeklima DAMPAs metallofter sikrer en god akustisk oplevelse gennem perforationerne i den robuste overflade.

loftflade, hvorved luften presses ud igennem de mange perforationer. Derved sikres en jævn fordeling af luften uden, at brugerne oplever træk eller støj fra ventilationsanlægget.

Integration af sikringsloft DAMPAs hygiejniske og robuste metallofter er ofte et foretrukket valg, når vi bevæger os indenfor sundhedssektoren.

” Det er let at kombinere diffus ventilation med vores klimalofter, hvor de akustiske perforationer udnyttes til at skabe en rolig og behagelig ventilation, uden at vi bryder loftfladen” fortæller Michael Nykjær, adm. direktør hos DAMPA.

En bæredygtig løsning Da diffus ventilation fylder betydelig mindre end almindelig ventilation, spares der på byggehøjden og dermed også byggematerialerne – dette er specielt vigtigt med tanke på, at byggeri står for knap 40% af CO2 udledningen på verdensplan.

Udover integration af klimaloft, diffus ventilation og andre tekniske installationer i ét elegant design, kan man med en nem og enkelt montage af DAMPAs gennemtestede sikring omdanne DAMPAs Clip-In kassetter til sikringslofter.

Diffus ventilation er med til at fordele luften ensartet i lokalet, fordi der skabes overtryk over den tætte

Det er også gennem metallernes cirkulære egenskaber, at vi finder de helt store grønne gevinster.

Vil du høre mere om de mange muligheder? Læs mere på www.dampa.dk eller send en mail til dampa@dampa.dk.

”Det er ikke en hemmelighed, at metal er et tungt materiale at udvinde. Det er dog stadig et fordelagtigt materiale for vores planet. Når metallerne er udvundet, kan de genbruges og genanvendes igen og igen uden at miste deres mekaniske egenskaber. Samtidig bruges der betydelig færre ressourcer, når vi genanvender metallet i vores produkter” siger Michael Nykjær. Metallofterne fra DAMPA er alle dækket af en EPD, der bl.a. dokumenterer lofternes levetid til minimum 50 år.

DAMPA® Hook-On på Slagelse Sygehus.

Grundet den lange levetid og de robuste egenskaber kan DAMPAs akustiske metallofter både genanvendes og/eller genbruges, når de ikke længere skal bruges til det oprindelige formål.

Klimaloftet består af et integreret køle-/varmesystem, fastgjort til bagsiden af kassetten/panelet, der sikrer en hurtig og effektiv temperaturoverførsel uden forstyrrende elementer i loftfladen.

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk Redaktionsudvalg/FSTA: John Vabø Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Michael Møller, mm@fsta.dk FSTA’s bestyrelse: Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Chefkonsulent Balslev Rådg. Ing., mt@fsta.dk

Indhold 2/2022 A R K I T E K T U R & B Y G G E R I · I T · K VA L I T E T · L O G I S T I K · M I L J Ø & E N E R G I · P RO G R A M M E R I N G · R Å D G I V N I N G · T E K N I K F S TA – F O RU M F O R S Y G E H U S T E K N I K O G A R K I T E K T U R – W W W. F S TA . D K

Projekt- og driftsfolkene mangler forståelse for hinandens udfordringer

Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Projektchef, Nyt Hospital Bispebjerg, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk

Bostons ”deep tech” vil inddrage sygehusmaskinmestre mere i sundhedsinnovation

Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Svend Christiansen, Teknisk chef, Regionshospitalet Randers, sc@fsta.dk

Novo vil sætte skub i kæmpe potentiale af hospitalsinnovation

Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

AF UDVIKLINGSCHEF – OFFENTLIG SEKTOR, MARKEDSCHEF FOR HOSPITALER MICHAEL MØLLER

Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00 Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997

AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Hvad er et beredskab på et universitetshospital?

AF AFDELINGSCHEF FOR BYGNINGSDRIFT- OG SERVICE, BEREDSKABSCHEF TEKNIK STEEN REINHOLDT SØRENSEN, OVERLÆGE OG BEREDSKABSCHEF SUNDHED JAKOB KJERSGAARD JOHANSEN, LÆGELIG DIREKTØR OG BEREDSKABSCHEF DIREKTION MICHAEL DALL

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Hospitalernes behov for indendørs-data vokser Hvem skal nu betale?

14 16

AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Komplekse installationer til gensplejsning på OUH skal redde kræftpatienter

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Hospitaler er andet end hænder – tænk innovation og fremtid

AF UDVIKLINGSCHEF MICHAEL MØLLER, OFFENTLIG SEKTOR OG MARKEDSCHEF HOSPITALER/ SUNDHEDSVÆSEN OG SYGEPLEJERSKE ANNETTE RIEVA, EKSPERT I OFFENTLIG INNOVATION

Nyt patientjournalsystem i Region Syddanmark er kommet godt fra start

AF FORMAND ANJA LUND (V), DIGITALISERINGS- OG INNOVATIONSUDVALGET I REGION SYDDANMARK

Stakke af dyre dobbeltdøre i Gødstrup dumpet i brandtest og kasseres som værdiløse

AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN

Rambøll skal udføre Commissioning på NAU

Layout og tryk: Stibo Complete

Intelligente styringssystemer til bygningsautomation

Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

ABB-kontakter øger patientsikkerheden på Nyt Aalborg Universitetshospital

Nedbrydning af lattergas på vores hospitaler fjerner 4.219 bilers kørsel fra vores veje hvert år i sammenligneligt CO2 aftryk

AF SALGSINGENIØR MORTEN RASMUSSEN

AF INTERNATIONAL SALES MANAGER JANNIK JENSEN

A, B, C, D og E – Nye centernavne skal gøre det lettere at finde vej 36 Nyt Hospital Bispebjerg henter projektchef i egne rækker

Forsidefoto: Helikopterlanding, Regionshospitalet Gødstrup HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 3

AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Projekt- og driftsfolkene mangler forståelse for hinandens udfordringer Dermed risikerer vigtig driftsviden at gå tabt i designet af projekterne, men det er langsomt ved at blive bedre, da der er et bredt ønske om en mere bæredygtig drift i både det eksisterende byggeri og i nye projekter, vurderer videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen, der har forsket i dilemmaerne mellem design og drift

Arkitektens løsslupne designbegejstring presser ofte maskinmesterens måske lidt kedelige, men solide driftserfaring ud på sidelinjen i byggeprojekter. Resultat er, at mange arkitektoniske mesterværker set med driftsøjne lader meget tilbage at ønske for at sikre effektiv drift og vedligehold bagefter. Der opstår en række dilemmaer mellem at slippe kreativiteten fri i designet af projekter og at lade den begrænse af mange årtiers indhøstet, solid driftsekspertise. For megen krævementalitet fra driften kan også kvæle al kreativiteten. Driftsfolk klager over at blive overhørt i projekter, mens arkitekter klager over alt for høje krav fra driften. Det går begge veje. Hvis driftsfolk stiller mange krav, lytter arkitekterne ikke. I det spil kommer driften ofte til kort, fordi den inddrages for lidt og for sent. Resultatet bliver flotte bygninger, som er svære at drifte. Byggeriets parter har vidt forskellige fokus, interesser, prioriteringer og fordomme også om hinanden. Der mangler åbenlyst gensidig forståelse af fagenes udfordringer. Der er typisk ikke den store entusiasme forbundet med at lytte til driftsfolk, når arkitekter har projekter i støbeskeen. Det konkluderer videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen fra Dansk

Facilities Management, der har forsket og skrevet en Ph.D. om problemstillingen og har en Master i byggeri. De fleste byggeprojekter oplever dette faglige og psykologisk spændingsfyldte dilemma. Derfor prioriterer mange FM-organisationer inddragelse af driftsviden i udvikling og projektering af byggeprojekter højt, da det er i de tidlige byggefaser, en effektiv og bæredygtig drift grundlægges, men i praksis har inddragelsen vist sig at være overraskende vanskelig og konfliktfyldt at virkeliggøre, konstaterer hun. Maskinmestre bør i højere grad involveres fra den spæde start i nye projekter som sygehusbyggerier, viser undersøgelserne, som er finansieret af Maskinmesterskolen København, DTU, SWECO og den Danske Maritime Fond. Maskinmesterskolen ønsker mere viden for at ruste nye kandidater bedre i fremtiden.

Et paradoks det er så svært, når vi alle er enige ”Det har altid undret mig, at vi alle vil bygge bygninger, der fungerer rigtigt godt, er nemme at drifte og bruger meget lidt energi. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke var interesseret i det. Der er ingen modsatrettede interesser, vi vil det

Der er en voksende gensidig interesse for hinandens fagområder mellem driftsfolk som maskinmestre og projektdesignere som arkitekter og ingeniører, fastslår Ph.D. videns- og udviklingschef Helle Lohmann Rasmussen og har bemærket, at FSTA selv har åbnet for involvering og gensidig relation med faggrupper som arkitekter, så de kan få indblik i driften og maskinmestrene i arkitekternes udfordringer.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

samme, men hvorfor er det så helt enormt svært?” Helle Lohmann Rasmussen peger på, at FM-organisationer skal afbalancere mange hensyn i et byggeri. Store driftskrav kan ødelægge arkitekturen og gøre indretningen stiv, så det rammer brugeroplevelsen og fleksibiliteten. Omvendt ryger brugeroplevelsen, hvis driftskravene er små, så der ikke kan gøres ordentligt rent eller indeklimaet opleves ubehageligt. ”Mens arkitekter og ingeniører typisk fokuserer på brugeroplevelse og funktionalitet, vægter driftsfolk energiforbrug, rengøring, vedligehold m.m. Problemerne opstår, når der skal indgås en lang række kompromiser der sætter begrænsninger og som kan påvirke de andre områders funktion. Det er helt essentielt, at projektledelsen holder øje med alle fokusområder, prioriterer, vægter og balancerer dem indbyrdes indenfor projektøkonomien ud fra formålet med bygningen.” Helle Lohmann Rasmussen har undersøgt, hvem der balancerer krav og behov, men fik sjældent klare svar. Nogle peger på projektlederen, andre på styregrupper. Der forhandles ofte om dem, og ”der er jo altid nogen der er bedre til at få sin vilje end andre”, lød svaret under et af hendes interviews. Der er sjældent enighed om, hvilke parametre der er fatale i et projekt. Derfor stiller alle parter inklusiv driften de krav, der er optimale for deres eget ansvarsområde, hvilket gør det sværere at opnå kompromisser. Uklarheden har konsekvenser, påpeger hun: ”Arkitekter og ingeniører oplever, at driften kommer med krav, der ikke kan imødekommes eller er i konflikt med andre krav. På den anden side oplever driftsfolk, at deres krav bliver ignoreret uden at de helt forstår grunden eller prioriteringen. Maskinmestrene er rigtig tit driftschefer og er oftest dem, der bokser med problemer,

når bygningerne er opført og dem, der først inddrages undervejs i byggerierne.” ”Det er i virkeligheden vidt forskellige fag og mennesketyper, der skal samarbejde. Af mange årsager kommer maskinmestrene måske lidt skævt ind i samarbejdet. Maskinmestrenes problem og udfordring kan også være, at de i virkeligheden ikke kender branchen, spillereglerne og sproget i byggeriet ret godt, så hvornår beder man om hvad i et byggeprojekt? ”

Det handler om, hvilket job man har ”Der sker typisk det i et byggeprojekt, at man udpeger nogen til at være ekstra involveret i projektet. De tilegner sig viden og ved alt, der sker i byggeriet, men der mangler stadig forståelse mellem projektog driftsfolkene. Der er stor forskel på at designe og drifte et byggeri og udfordringerne skifter fra projekt til projekt. Projektfolkene måles på udformning. Et sygehusbyggeri kan blive præmieret som det bedste og er så en stor succes for dem.

Maskinmestrene måles på driften, om der spares energi, er rent, logistikken fungerer, så behandlingen kører osv. De går ind i projekterne med et helt andet fokus og udgangspunkt. Det er vigtigt at være bevidst om. Man kan spørge, om det er driftsfolkene, der skal ændre fokus over mod projektfolkene eller modsat. Løsningen er nok at række ud mod hinanden. Begge grupper ønsker det bedste byggeri set fra deres synsvinkel. I uddannelsen som arkitekt og maskinmester bør man nok lære de studerende at se problemerne fra andre faggruppers synsvinkel. Det er ikke mit indtryk, at maskinmestrene ved ret meget om byggeprojekter eller arkitekter og ingeniører specielt meget om drift og vedligehold som nyuddannede. Min hovedkonklusion er, at problemerne skyldes, at det hele er mega komplekst og sammensat. Vi kan ikke bare lige kan finde en god løsning. Det er derfor, vi ikke har fikset det endnu. Der er ikke noget, man bare lige kan pege på og sige sådan der,” siger Helle Lohmann.

Fantasien stopper når driften involveres ”Det ligger arkitekter på sinde at involvere brugerne, de tager kurser i det, synes det er sjovt og der er altid megen hype om det. De ved, at brugerne ikke ved ret meget om byggeri, ikke kan finde ud af at stille krav eller er klare over, hvad de har brug for, så det skaber pionerånd over involveringen. Alle brugere bestiller det, de har i forvejen, bare lidt større, når de ikke inddrages rigtigt. Derfor griber man brugerprocessen som en chance for at forbedre arbejdsgange, samarbejdet og optimere. Det er en kæmpe motor for forandring. Men når arkitekter inddrager driften, er det som om fantasien fuldstændig slipper op og kun rækker til at sende et excelark og tegninger og alenlange kommentarer. I bedste fald mødes man for at gennemgå kommentarerne, men slet ikke med samme entusiasme. Det skyldes nok vaner, sådan plejer de at gøre, men også, at driften ikke er novicer som mange brugere”, siger

Designbegejstring og sikker, velkørende drift kan være hinandens modsætninger, hvis dialogen ikke indfinder sig blandt et byggeprojekts aktører, men det behøver langtfra være sådan. Større interesse i bæredygtighed og voksende nysgerrighed i andres fagområder, som blandt andet FSTA har åbnet op for, har skabt ekstra fokus om driften som er vital for sygehusenes drift og klimaaftryk mange årtier frem. Det bidrager til større gensidig forståelse, viser forskningsresultater. Her et vue over en travl byggeplads med mange medspillere, der skal blive det nye OUH i Odense. Foto: OUH.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 5

Helle Rasmussen, som ser en faldgrube i selve processen: ”Når arkitekterne går direkte til stålet ved at bede driften på forhånd at liste deres krav op eller meget konkret bede dem godkende eller afvise konkrete løsninger, mistes nytænkning og udvikling. Det ville være en oplagt chance for at gentænke mange processer og måder at drifte et byggeri, hvis samme entusiasme blev brugt på at inddrage driften, men det gør man ikke. Så frit tænker man slet ikke, man er ikke særlig opmærksom på at bruge det i en driftshåndtering. Jeg tror måske også driften vil blive lidt fornærmet på at blive inddraget på et forfra-plan, men måske kan vi inddrage driften i en fase uden konkrete krav, hvor vi skaber rum for udvikling og innovation af både projektet og driften.”

Undgå stopfordring og skab bedre relationer Helle Rasmussen blev overrasket over, at nogle projekter brugte mange metoder og redskaber for at sikre driftsvenlighed uden at den fremtidige drift blev prioriteret ret højt. Driftskravene blev ofte glemt eller overhørt. I andre projekter var kravene korte og løseligt beskrevet, men anderledes i fokus hos projektlederne og løbende justeret. Projektledere med svag driftstilknytning, allokerede flest ressourcer til at sikre, at driften blev tænkt ind i designet, men havde alligevel svært ved at balancere drifthensyn og andre interesser i projekterne. Risikoen ved at udpege en projektleder med stærk tilknytning til driften er, at bru-

geroplevelse, æstetik og andre parametre bliver overset. Projektlederens -og holdets engagement og interesse for drift synes at afgøre, om driften tænkes ind og bliver tillagt vægt. Projektledelsens interesse i driften ser ud til at være vigtigere end at formulere detaljerede krav, beskrivelser og granskninger, påpeger hun. Kan mange af de omfattende, detaljerede driftskrav og dokumentation udelades, spares ressourcer og giver plads til innovation og nytænkning ved projektstart. Der er ingen garanti for, at flere oplistede driftskrav, dokumentationer og beskrivelser bliver tænkt ind og anvendt i designfasen. I et byggeprojekt er der i forvejen masser af beskrivelser, krav, dokumentation, kontrakter, rapporter, modeller etc., påpeger hun. Risikoen er, at de ansvarlige bliver stopfordret med informationer. Det kan være en bedre løsning, understreger Helle Lohmann Rasmussen, at nøglepersoner har engagement og tilknytning til driften. Mange bygherrer arbejder med at skabe relationer mellem drifts- og projektfolk, så projektholdene kan få ”driftsfornemmelser” og drift naturligt finder vej ind i projekterne.

Stigende gensidig nysgerrighed og indsigt Helle Lohmann Rasmussen ser lyst på fremtiden: ”Et succeskriterie er, om man er nysgerrige på hinandens arbejde og udfordringer. Det tror jeg er det, der sker, når drift- og projektfolk arbejder sammen på kontoret eller på samme etage. De får en indbyrdes,

personlig relation og fortæller over frokosten i kantinen om deres erfaringer og udfordringer. Tidligere forskning har afdækket manglende fokus på driften. Der er en meget stærk fortælling om, at det står helt håbløst til mellem projektog driftsfolk, men så håbløst synes jeg ikke det er. Jeg er slet ikke så pessimistisk, faktisk lidt optimistisk og tror ikke, vi altid er så dårlige, som vi selv tror. Når jeg ser projekterne og snakker med folk, er det hele ved at blive mere nuanceret. Der er en spirende opmærksomhed og nysgerrighed på hinandens fagområder, så jeg tænker det kommer til at blive bedre. Jeg tror det bæres frem af ønsket om større bæredygtighed. På arkitektskolen er der spirende interesse for drift, fordi man interesserer sig mere for, hvordan både nyt og eksisterende byggeri kan blive mere bæredygtigt. Så begynder driften at være interessant for en arkitekt. Nogle organisationer har arbejdet målrettet på det i årevis, udviklet omfangsrige processer og værktøjer for at få det gjort rigtigt. Det gælder blandt andet nogle af hospitalerne. Så vi er blevet bedre til det og der er nu et voksende fokus på det derude. Der er selvfølgelig desværre også projekter, hvor inddragelse af driftsviden er meget begrænset, og det kan resultere i helt nye bygninger, der er lige så svære og dyre at drifte og vedligeholde som gamle bygninger.

Besøg

Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7? Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Coromatic i Danmark Roskilde • Odense • Vejle • Århus A part of the E.ON Group.

—

Stikkontakter med pindjord øger patientsikkerheden på NAU På Nyt Aalborg Universitetshospital har bl.a. rengøringspersonale, sygeplejersker og rådgivere peget på ABB Basic 55 stikkontakter med pindjord. Det sikrer optimal hygiejne og sikkerhed.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 7

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Bostons ”deep tech” vil inddrage sygehusmaskinmestre mere i sundhedsinnovation Hospitalerne i Boston viser vej for hospitalerne også i Danmark, der skal skrue op for innovationen, så smarte løsninger kan løfte udfordringen med at behandle et hastigt stigende antal aldrende borgere med flere kroniske sygdomme uden flere penge og hænder. Boston er verdens hovedstad for udvikling af pharma og biotek. Byen er med sine 4,6 mill. Indbyggere som en krystalkugle, når man ønsker at se ind i fremtiden. Her finder man superstærke forskningsmiljøer med fyrtårne som Massachusetts General Hospital, Massachusetts Institute of Technology og Harvard Medical School. Mange af USA’s bedste hospitaler, universiteter og pharma-virksomheder er samlet og spundet ind i talrige netværk og partnerskaber på kryds og tværs med masser af talent, forskere og venturekapital til at investere i innovation og lovende startups. For at hjælpe danske hospitaler, virksomheder, universiteter og myndigheder med at skaffe viden, inspiration og indgå innovations- og forskningssamarbejder, har staten åbnet 7 afdelinger af Innovation Center Denmark, ICDK, i udenlandske teknologi-hotspots. Den nyeste Innovationscenter ligger i Boston og hjælper Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital med at finde, opdyrke og overføre life science innovation i både pharma, biotek og medico. Det skal sikre, at de to hospitaler med 128 mio. kr. fra Novo Nordisk fonden kan opbygge det nationale program Beta Health som skal støtte innovation i forskning på danske hospitaler.

Større og dybere involvering af maskinmestre Ud over en løftestang for klinisk forskning, vil Bostons generelle fokus på sundhedsinnovation gennem blandt andet Beta Health i stigende grad påvirke og involvere maskinmestrenes indsats og arbejde på danske hospitaler, forudser innovationsattaché Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston:

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Innovationsattaché Torben Orla Nielsen fra ICDK Boston – Danmark kan lære af den succesfulde sundhedsinnovation i Boston, som er helt i front, men det kræver vi tænker i nye samarbejdsformer.

mestrene og det udstyr, de er ansvarlige for at vedligeholde og håndtere.” ”En større anvendelse af teknologi i diagnosticering og behandling vil få betydning for arbejdsindhold- og måde. Særlig anvendelse af data og kunstig intelligens i kombination kræver omstilling. Brug af ny teknologi skal omfavnes, så behandlingen kan udføres på smartere måder. Det vil givetvis give udfordring mange steder ligesom i andre brancher, og en succesfuld implementering kræver, at alle kan se sig selv i den udvikling og ser de muligheder der åbner sig,” siger han.

Boston-modelles succes ”Ja, det er helt sikkert, det tror jeg ikke man kan understrege nok. Maskinmestrene er ansvarlige for at opbygge og vedligeholde hospitalernes infrastruktur, som skal bidrage til både at implementere den nye teknologi og sikre et setup, hvor ny teknologi implementeres og hvor data kan gribes på alle leder og kanter.” ”Maskinmestrene skal have fingeren på pulsen og se, hvor og hvordan der udvikles innovationen til sundhedssektoren. Interaktionen med industrien og små virksomheder kommer også til at berøre dem. Det vil være fantastisk, hvis man tænker i uddannelse eller efteruddannelse af maskinmestrene på hospitalerne, så de får en dybere viden med denne dagsorden og hvad det vil betyde for dem i deres arbejde med at tilrettelægge og drifte hospitalerne.” ”For det får en betydning for, hvordan de arbejder. Alle trin i værdikæden skal kunne støtte behandling til patienter og forstå denne dagsorden for at gøre systemet klar til at håndtere den. Bagved kunstig intelligens ligger et helt vedligeholdelsesapparat som et sted i fødekæden rammer maskin-

”Noget af det første vi så på i Boston var hospitalernes innovationsmodeller, hvordan de succesfuldt griber og udvikler forskning til produkter og nye virksomheder, men også, hvordan industrien struktureret skaber løsninger der sikrer implementering af teknologien på hospitalerne. Vi har primært set på Boston, men har også set på løsninger andre steder på USA’s østkyst som New York,” siger Torben Nielsen. ”Megen af den forskning der udføres i Boston er såkaldt ”deep tech”. Det vil sige forskningsprojekter, der kræver lang udviklingstid, mange penge, folk og talent. Boston udvikler mere teknologi og byens hospitaler tager den hurtigere i anvendelse. Det vil ICDK gerne forstå bedre og bringe til hospitalerne i Danmark, så de kan tilbyde den bedste behandling.” ”Tilgangen og måden forskere på hospitaler og universiteter i Boston arbejder og taler sammen med investorer og industrien på, er en anden end vi er vant til i Danmark. Det er helt naturligt for MITs forskere at udvikle teknologi i løbende dialog med investorer på deres afdelinger.

Boston kan næsen alt indenfor sundhedsinnovation, netværk og samarbejder på kryds og tværs. Det er ikke tilfældigt, at det var i det blomstrende forskningsmiljø med intens kommercialisering, at medicinalproducenten Moderna udviklede sin Covidvaccine og, at det er herfra de danske hospitaler skal hente inspiration og læring. Foto: Venti Views.

De snakker om, hvad der måske kunne kommercialiseres og blive til en virksomhed. Det er hovedreglen, at professorer på MIT ved siden af deres forskning også er involveret i at lave startup virksomheder Det fortæller, hvor sammenfiltret innovations-øko-systemet er i Boston.”

Sundhedsinnovationen finansieres typisk af både offentlige penge og private investorer. De offentlige kasser søges i den tidlige fase, hvor det er svært at afgøre, om et projekt bliver en succes, men pengene tages ikke fra hospitalernes drift og behandling af patienter, understreger Orla Nielsen. I USA er National Institute of Health, NIH, under sundhedsministeriet, den største offentlig bidragyder til sundhedsforskning. Pendanten i Danmark er f.eks. Innovationsfonden, der har programmer til at udvikle teknologi, nye virksomheder m.m. Når hospitalerne skal beslutte om de vil købe det nye udstyr, diagnostiske metoder eller medicin, vurderes det af et komplet system, der afbalancerer det i forhold til eksisterende behandlingstyper. ”Der er mange eksempler på at udviklet teknologi senere sælges til hospitalerne, som oplever det har værdi i behandlingen af patienter. Det er udtryk for, at det er succesfuldt, men det er vigtigt at adskille sundhedsinnovation fra det amerikanske sundhedsvæsen, der er meget forskelligt fra det danske.”

”Når det er sagt, er jeg sikker på, at vi kan være mere åbne overfor nye metoder og teknologi udviklet af mindre virksomheder, men man skal nok mentalt vænne sig lidt til den type af samarbejder mellem et hospital og en mindre virksomhed i Danmark. ” ”For de succesfulde hospitaler i USA er det et helt naturligt grundvilkår at tænke på den måde, men det amerikanske sundhedssystem er anderledes organiseret og privatfinansieret. Mange hospitaler ejes af private nonprofit fonde, tager betaling for ydelser og har en anderledes privatfinansieret incitamentstruktur.” ”Kræftforskning fylder meget, da det er en global udfordring. F.eks. ser vi, at udvikling af vacciner mod kræft er i stor vækst. Moderna har en række kandidater til vacciner mod flere kræftformer. Anden kræftforskning kommer ud i form af behandling.” ”Ud over Boston er New York, San Fransisco med Silicon Valley, Texas med Texas Medical Center også hotspots ligesom der er større, innovative forskningsmiljøer i England, Sverige, Frankrig og Schweiz, men også længere mod øst i Korea, Japan og Kina.” Boston er dog stedet, som Torben Nielsen vurderer er et af de vigtigst steder for det danske sundhedsvæsen at lære af og hente inspiration fra for at bygge Rigshospitalet og Aaarhus Universitetshospital op som centre i Beta Health, der kan sprede innovationen.

Mere åbenhed for big business

Udviklingen kommer herhjemme

”Det er generelt svært at få en løsning udefra ind på hospitaler, men vi taler også om behandling af patienter, så man må holde sikkerhedsbarren højt.”

ICDK har stor fokus på samarbejdet på MassGeneral Hospital i Boston (MGH), der er et af de mest forskningsintensive hospitaler i USA. MGH har blandt andet haft

En cocktail af pengestrømme

succes med at udpege sygdomsområder og allokere resurser både fra hospitalerne, universiteterne, industrien i et hold over længere forløb for at udvikle nye behandlinger, diagnostik eller medicin hurtigere. Torben Nielsen er overbevist om, at udviklingen kommer til Danmark: ”Det sker allerede og det er vigtigt at sige, at vi taler om de allerbedste hospitaler i USA og at huske på, at vi ikke på nogen måder prøver at skubbe det amerikanske sundhedssystem ind, det giver slet ikke mening og er helt usammenligneligt.” ”Vi snakker konkret om at starte udvekslingsprogrammer, hvor forskere kan udveksles fx fra Danmark til MGH og omvendt. Man bliver let inspireret af succeser i udlandet, men det er vigtigt at fokusere og kun hjembringe viden, der er relevant for et dansk setup.” ”Grundlæggende er USAs sundhedssystem meget forskelligt fra det danske, så der er bestemt ting vi ikke kan overføre, men det store fokus på innovation og samarbejdet med industrien i Boston, kan vi lære af.” ”Det handler i sidste ende om at vi udvikler vores sundhedsvæsen, så det kan håndtere den store udfordring vi alle står overfor: At vi bliver stadigt flere ældre, der får flere kroniske sygdomme uden at pengene og de varme hænder følger forholdsmæssigt med.” ”Det kræver smartere løsninger.”

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 9

B E R EDS KAB S PL A NER AF AFDELINGSCHEF FOR BYGNINGSDRIFT- OG SERVICE, BEREDSKABSCHEF TEKNIK STEEN REINHOLDT SØRENSEN, OVERLÆGE OG BEREDSKABSCHEF SUNDHED JAKOB KJERSGAARD JOHANSEN, LÆGELIG DIREKTØR OG BEREDSKABSCHEF DIREKTION MICHAEL DALL, OUH.

Hvad er et beredskab på et universitetshospital? Når OUH – Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus er i beredskab, er det de færreste uden for murene, der opdager det, selv om det handler om systemer og funktioner, der er vitale for patientsikkerheden. Som arbejdsplads for over 10.000 mennesker og som universitetshospital kan man nemt tro, at når OUH er i beredskab, så er det noget. som patienter, pårørende og omverdenen vil opdage. Men det er langt fra virkeligheden. Et hospital er en kompleks arbejdsplads med vitale systemer, der i samspil sikrer patienternes sikkerhed og korrekt behandling. De fleste systemer lever et stille liv i baggrunden, men det at opretholde deres funktion er alligevel vitalt. Beredskabet er aktiveret flere gange årligt på OUH. Hver gang nedsættes en beredskabsledelse, som har til opgave at styre det ofte komplekse samspil mellem systemer og patienter. Beredskabsledelsen består af en trænet gruppe OUH ansatte, som på skift har beredskabsvagten og står klar til at varetage og sikre patientsikkerheden – både ved nedbrud på diverse IT-systemer og ved hændelser som togulykken på Storebæltsbroen 2. januar 2019. Beredskabshændelser er altså ikke unormale på OUH. Beredskabshændelser er situationer, hvor de normalt tilgængelige ressourcer på OUH ikke længere er tilstrækkelige. Det kan dreje sig om såvel tekniske, som personalemæssige ressourcer. Fælles for dem er det at de kan sætte sikkerheden for patienter, pårørende og medarbejder under pres.

Steen Reinholdt Sørensen

Jakob Kjersgaard Johansen

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Beredskabsledelsens opgave er at lede sygehuset igennem hændelsen, så den påvirker så få som muligt og så den højeste mulige grad af sikkerhed og kvalitet i patient behandlingen sikres. I april 2022 træder en ny beredskabsplan i kraft på OUH. Hensigten med planen er, ligesom med den tidligere plan, at imødegå beredskabshændelser, men på baggrund af udvikling og erfaring har det været muligt at skærpe planen.

Principper og organisering af hospitalets beredskab Den nye beredskabsplan for OUH bygger, som den tidligere plan også gjorde, på nationale retningsliner og principper for krisestyring og beredskabsplanlægning fra Beredskabsstyrelsen. Det er principper som lighed- og handlingsprincipperne, som sikrer at håndteringen sker tættest muligt på dagligdagen, eller som efterstræbes altid at være på omgangshøjde og bedst muligt foran hændelsen, for blot at nævne nogle. Som en del af sundhedsberedskabet i Region Syddanmark spiller OUH naturligvis også en rolle i forhold til den regionale sundhedsberedskabsplan. Derfor er både Region Syddanmarks og OUH’s nye beredskabsplaner tænkt og skrevet ud fra

Michael Dall

de samme principper og er derved nøje afstemt i forhold til hinanden.

I det daglige De overordnede retningslinjer og drøftelser om beredskabet på OUH varetages af OUH’s Beredskabsråd. Rådet rådgiver og orienteres ved et antal årlige møder, og herimellem arbejder driftsorganisationen på de pågældende opgaver. Rådet er rådgivende, og større beslutninger træffes af direktionen på OUH. Beredskabets driftsorganisation består af tre beredskabschefer og tre beredskabskoordinatorer samt en sekretær. Medarbejderne i driftsorganisationen er fagpersoner inden for tre respektive områder, sundhed, teknik og direktion. De kender hvert deres område fra deres daglige arbejde. På afdelingsniveau er der på hver afdeling en kontaktperson for beredskabet. Kontaktpersonen er bindeleddet mellem beredskabets driftsorganisation og sin afdeling.

Beredskabets tre søljer: Sundhed, teknik og direktion Disse tre søljer dækker helt overordnet set samtlige godt 50 afdelinger på OUH. Delingen af søljerne afspejler samfundets beredskab, hvor det dog er sundhed, redningsberedskabet og politiet, som udgør treenigheden. Sundhedssøjlen og dens otte overlæger er uddannede indsatsledere ved Beredskabsstyrelsen og har løbende vagter i det præhospitale område. Det betyder, at de er med på skadesteder i lægebil eller lægehelikopter. På den måde eksponeres og trænes de løbende i håndteringen af beredskabssituationer, og har kendskab til arbejdet i og med samfundets beredskab. Tekniksøljen har seks beredskabsledere med enten teknisk eller håndværksmæssig

B E R E D SKA B SP L A N E R

baggrund. De kender bygninger, installationer og fysikken på OUH. Direktionssøljen er repræsenteret ved direktionen på OUH. De er vant til at træffe beslutninger, har mandat til at tilføre ressourcer og har en trænet bevidsthed for det overordnede perspektiv. Disse beredskabsledere deltager på skift i øvelser, deltager ved årlig undervisning og trænes også ved de faktiske hændelser, som løbende sker på eller omkring OUH.

Når beredskabet er aktiveret Ved en hændelse indkaldes en beredskabsleder fra hver sølje. Det betyder, at beredskabshændelser på OUH altid ledes af de trænede medarbejdere, der er vant til at samarbejde og tage beslutninger. Hvis en beredskabshændelse er omfangsrig, og beredskabsledelsen finder behov, nedsættes en krisestab, som hjælper beredskabsledelsen med mere strategiske eller udadvendte opgaver, så som pressehåndtering m.m. Krisestaben består af en beredskabsleder fra hver sølje, men fokus for den pågældende opgave er lidt anderledes og defineres i samråd og efter beredskabsledelsens ønsker. Krisestaben nedsættes sjældent på OUH.

Lokale delplaner OUH’s beredskabsplan består af flere delplaner, som hver dækker et bestemt område eller funktion. Der findes derfor planer specifikt for matriklen i Svendborg og planer for Odense matriklen. Yderligere har hver afdeling på OUH en lokal beredskabsplan. Den lokale plan sikrer, at afdelingernes funktioner også kan varetages ved beredskabshændelser. Det betyder i sagens natur, at de lokale beredskabsplaner er meget forskellige fra afdeling til afdeling, men de er alle opbygget efter samme skabelon og principper som de overordnede beredskabsplaner for OUH. Planerne har ikke til hensigt at beskrive procedure for enhver tænkelig situation. Det er ganske simpelt for omfattende og ville skabe en uoverskuelig mængde ma-

teriale. Planerne sikrer en parathed, så hospitalet kan imødegå forskellige situationer med samme organisatoriske og ledelsesmæssige setup. Beredskabet har dog en række beskrevne nødprocedurer for fx nedbrud af elektroniske patientjournaler, strømsvigt eller lignende.

Interne og eksterne hændelser Beredskabshændelser kategoriseres i to typer; interne og eksterne. Interne hændelser er kendetegnet ved at være situationer, som kan true patienter eller medarbejderes sikkerhed. Det kan være nedbrud i kritiske IT-systemer, telefoni eller nedbrud af kritiske leverancer, fx strøm eller vand. Disse hændelser meldes ind, så snart de opdages, og en beredskabsleder overtager ledelsen. Ekstern beredskabshændelse er situationer, hvor patientindtaget er større, end den normal bufferkapacitet kan klare. Det kan være trafikuheld eller ulykker, hvor flere mennesker er kommet alvorligt til skade.” De to matrikler er ikke ens, hvorfor der er en intern og ekstern plan for begge matrikler. Opbygningen er dog ens, hvilket hjælper det personale, som arbejder på begge matrikler.

Evaluering sikrer, at nye planer bygger på erfaringer De nye planer, fra de overordnede til de lokale på afdelingsniveau, er faseopdelt. Faserne er: varsling, aktivering, drift, afmelding og evaluering. Faserne indeholder forskellige trin, alt efter om det er i Svendborg eller i Odense, interne eller eksterne, men fælles for dem alle er, at en trænet beredskabsledelse altid har ledelsen af hændelsen og principielt hele det resterende hospital. Hver hændelse afsluttes med en evaluering, som sikrer erfaringsopsamling fra gang til gang. Denne erfaringsopsamling sker altså løbende og varetages af driftsorganisationen. Det betyder samtidig, at den nye plan ikke kan ses som et endeligt do-

kument, men som et styringsværktøj i konstant udvikling og tilpasning. Samtidig er den et samlende dokument for de mange lokale beredskabsplaner på afdelingsniveau på OUH. Det betyder altså, at de nye planer bygger ovenpå tidligere planer. Sammen med erfaringer fra beredskabshændelser, øvelser og driftssituationer på OUH har dette givet viden og erfaring, som kan bruges til at sikre den bedst mulige krisestyring.

Covid-19 pandemien og beredskabet på OUH Siden marts 2020 har sundhedsvæsenet været dækket dagligt i medierne, og ordet ”beredskab” er blevet dagligdag i Danmark og resten af verden. Men tidligt i pandemien og før de første patienter blev indlagt på OUH, valgte direktionen på OUH i samråd med beredskabets tre søljer ikke at aktivere beredskabet på OUH som følge af Covid-19. Dette er gjort anderledes på andre hospitaler i Danmark, og beslutningen er genovervejet og analyseret mange gange efterfølgende. Grundene til dette valg var flere, men overordnet valgte OUH ikke at aktivere beredskabet for at have det som et ”ekstra gear”, hvis situationen pludselig udviklede sig hurtigt, eller andre hændelser ville ramme OUH. Yderligere blev det vurderet, at pandemien ville være længevarende, og at der derfor ville være behov for, så hurtigt som muligt, at bringe opgaven ind i det system, som hospitalet normalt opererer i. På den måde kunne de mange forskellige faglige ressourcer, der kræves for at styre hospitalet gennem opgaven, ligeledes komme i spil fra starten. Derfor valgte OUH ikke at aktivere en snæver beredskabsledelse, men tilføjede normalorganiseringen en række ekstra udvalg og mødefora. Det betød ikke, at beredskabet og dets kapaciteter har ligget stille gennem pandemien. Erfaringer, faglighed og kendskab til beredskabsarbejde er brugt, men pandemien blev på OUH ikke kategoriseret som en beredskabshændelse og derved ikke ledet som en sådan.

Læs HDA på nettet www.hospitaldrift.dk HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 11

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Novo vil sætte skub i kæmpe potentiale af hospitalsinnovation Et nationalt innovationsprogram, “Beta Health”, som Novo Nordisk Fonden har støttet med 128 mio. kr., skal skubbe innovationen ind på hospitalerne, så det bliver muligt at samle, udvikle og virkeliggøre den kliniske forskning fra idé til konkret produkt sammen med industrien

Mange lovende kliniske forskningsresultater strander undervejs uden i praksis at blive virkeliggjort i konkrete sundhedsløsninger som kan gavne hospitaler og patienter. Det vil Novo Nordisk Fonden nu rette op på med et nationalt støtteprogram ”Beta Health”. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital bliver to nationale centre i programmet, der har fået 128 mio. kr. i støtte til at virkeliggøre visionerne. Initiativtager er Mikkel Skovborg, der er vicepræsident for innovation og iværksætteri i Novo Nordisk Fonden, og ser et påtrængende behov: ”Vi har finansieret grundforskning i mange år og set et paradoks i, at vi har en stærk forskning, men for få resultater kommer videre og gavner patienter og samfund. Der er stadig et stort efterslæb, som

sikkert skyldes, at hospitalerne har travlt med at behandle og ikke er så gode til innovation. Også støttefunktionerne til at iværksætte innovationen er til at overse. Derfor imødegår vi paradokset med en række initiativer og vil investere i infrastruktur, der kan facilitere forskningsresultaterne og skubbe udviklingen frem i værdikæden på hospitaler og universiteter. Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital er utroligt stærke på forskning og vægter højt internationalt, men det manifesterer sig i for få patenter. Det synes vi er rigtigt ærgerligt for der er et kæmpe potentiale i hospitalssektoren i Danmark. Programmet skal støtte gode ideer og stærke projekter til gavn for patienterne, men også hjælpe forskerne med at åbne

Rigshospitalet og AUH bliver omdrejningspunkterne, når gode ideer og forskningsresultater kan udmøntes i innovative løsninger og produkter. Det kræver åbenhed overfor kommercialisering af konkrete forskningsprojekter og utraditionelle samarbejdsforløb for at blive en succes.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

døren til industrien, der kan transformere projekterne i stor skala. Det kræver viden om at kommercialisere og facilitere en licensaftale med en virksomhed etc.,” siger Mikkel Skovborg.

Innovation skal gavne patienten BetaHealth får de to supersygehuse som omdrejningspunkt og skal køre som pilotprojekt i fem år og støtte med 15 mio. kr. årligt, men opnås gode resultater, er fonden klar til at videreføre programmet, der kan støtte en bred vifte af forskning i behandling, udstyr, data m.m. Klinikerne har nu søgt om midler til projekter om teknologidrevet beslutningsstøtte til sundhedspersonale eller bidrager til fremtidens virtuelle hospital, hvor flere patienter med telemedicin skal kunne behandles i deres private hjem. Der er tre typer bevillinger BETA2, BETA5 og BETA10 på 250.000 kr., 500.000 kr. og 1 mio. kr. som i et 6-18 måneders acceleratorforløb med innovationsakademi, workshops og træning i innovationsværktøjer, ruster klinikerne med iværksætterkompetencer. De får også sparring med innovationskonsulenter fra universitetshospitalerne og sundhedsfaglige eksperter samt støtte fra netværk inden for innovation, forretningsog teknologiudvikling. En styrekomité på de to hospitaler med folk fra både den offentlige- og private sektor skal sikre samarbejde og vidensdeling på tværs i det sundhedsfaglige system. Mikkel Skovborg vurderer, at sygehusenes tekniske afdelinger og personale kan deltage, forudsat de opfylder betingelserne, men det er primært større, forskningsbaserede opdagelser fra det kliniske miljø der forventes støttet.

Rigshospitalets eget center ”Forskningsprojekterne havde før ingen steder at søge midler, men kan nu indgå i programmet og få støtte til at blive videreudviklet og accelereret fra den gode idé til konkret produkt”, siger innovationschef Henning Langberg, Rigshospitalet i en kommentar. ”Vi skal sammen med AUH hver være et kræftcenter, men understøtte innovation på tværs af landet. Der er derfor stationeret en medarbejder i Odense og Aalborg fra initiativet. Ordningen er live, har hjemmesiden betahealth.dk og alle hospitaler opfordres til at søge. Rammerne for, hvad der støttes, er ikke helt fastlagt, men kan være løsninger, processer, produkter som sensorer, der kan monitorere patienter, beslutningsstøtteværktøjer etc. Virksomheder har længe forsøgt at lave innovation udenfor og tilbyde det til hospitalerne, men erfaringerne viser, at man opnår meget større succes og interesse ved at samarbejde inde på hospitalerne og tage udgangspunkt i de udfordringer hospitalerne står overfor.” ”Flere og flere hospitaler erkender, at de bør have en in house service for at få innovationen til at lykkes. Derfor har vi en tæt dialog med det danske innovationscenter ICDK i Boston for at skabe relationer mellem danske miljøer og det, der sker på USA’s østkyst. I Boston anerkender man, at forskningen ikke i sig selv genererer løsninger, men kræver en speciel indsats. Rigshospitalet er et af dem, der er længst fremme og ser et behov for at udvikle nye løsninger og ikke mindst højt specialiseret behandling på distancen. En række services kan måske udføres med teknologi tæt på eller i patienternes hjem. Vi planlægger en tur til Boston for at blive inspireret og få skabt netværk, som vi kan bruge til at skalere og sprede løsninger. Massachusetts General Hospital har en af-

deling, der udvikler og implementerer løsninger med god effekt. Inspireret af MGHs samarbejde med Massachusetts Institute of Technology ser vi store perspektiver i et godt samarbejdet med DTU Skylab. Novo har udfyldt et tomrum mellem det universitære, som de støtter via deres Spark-program og BioMedical Design uddannelse og deres Bio Innovation Institute, som løfter løsningerne videre, vurderer Henning Langberg.

Bredt perspektiv og mange deltagere Mange personalegrupper på hospitalet skal bidrage til innovationen, mener Henning Langberg, der peger på at innovation skal forbedre patientbehandlingen og effektivisere, så sygehusene bliver mere bæredygtige på alle områder. ”Ja absolut, vi er ikke eksklusive i forhold til hvem der skal drive innovationen, så det bliver dem, der kan pege på konkret problem. Når man snakker maskinmestre, er der megen teknologi på et hospital, så det bliver et spørgsmål om, hvad det omfatter. Det kan blive logistikdelen, men jeg håber vi kommer til at diskutere bæredygtighed i forbindelse med driften af hospitalerne, hvor det bliver rigtigt interessant at have dialog med maskinmestrene. Jeg tror man skal se bredere på innovation som en total ressourceoptimering. Vi kan blive meget mere bæredygtige. Det handler ikke kun om miljøbelastning med CO2, vedvarende energi, reduktion af affald, men også optimering af tidsforbrug. Det er vigtigt, at patienter ikke spilder deres tid på hospitalet, hvis vi kan levere servicen lokalt. Vi har et fuldt digitaliseret hospital med dataintegration. Vi skal sikre, at adgangen til data muliggør udvikling af de løsninger, vi har brug for. Data er koblet til patienternes CPR, så vi har både brede og dybe

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a. • • • • • • •

Autoklaver fra MMM Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM Ind- og Udlastersystem fra MMM Tilhørende vand- og dampinstallation Hvac ventilation i sundhedsvæsenet Bioquell dekontaminering Service på alle vores installationer

A&H Medical Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

AH Medical 2021_57x57.indd 1

17.02.2021 14.26

Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk

Rigshospitalets innovationschef Henning Langberg, der har en fortid som direktør for Copenhagen Healtech Cluster, leder indsatsen for at fremme innovationen på hospitalet og bliver fremover også en nøgleperson i Beta Health projektet der skal stimulere innovationen på landets hospitaler.

data, der er hele forudsætningen for drive et dataunderstøttet hospital. Meget vil kræve data i realtid, så lægerne kan analysere dem, mens de sidder med patienterne. Vi har forudsætningerne og efterhånden regnekraften til at håndtere det, nu skal systemet bygges, så data er klar på det rigtige tidspunkt, vi har lovhjemmel til at gøre det nødvendige og bruge patientdata til at udvikle algoritmerne. Det kræver inddragelse af patienterne og klar jura, så den ikke sætter unødige begrænsninger. Det er altid spørgsmål om værdiskabelse i forhold til risiko. Det er en af de dilemmaer, vi er nødt til at kigge på,” siger Henning Langberg. Beta Health er den største satsning på at integrere iværksætteri i både kultur og handling på hospitalerne. Der bliver åbent for ansøgninger to gange om året ved Rigshospitalet eller AAUH og hver ansøgningsrunde vil få bestemte fokusområder. Man kan søge igen til sommer.

Validering af autoklaver og vaskemaskiner Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver. Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 13

AF UDVIKLINGSCHEF – OFFENTLIG SEKTOR, MARKEDSCHEF FOR HOSPITALER MICHAEL MØLLER, NIRAS

Hospitalernes behov for indendørs-data vokser Automatisk lokalisering og identifikation af objekter på hospitaler kan føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale. Sundhedsvæsenet har ca. 1 mio. varenumre er i spil. Samtidig benytter personalet sig af apparatur og udstyr, og der er en masse arbejdsprocesser, som involverer medarbejdere, borgere, patienter på kryds og tværs af specialer, enheder og sektorer. Hospitalslogistikken spænder vidt og er kompliceret med flere og ikke nødvendigvis koordinerede forsyningskæder med forskellige leverandører og styret ved brug af forskellige IT-systemer. Mere konkret transporterer man imellem forskellige lokationer, både hvad angår • Forbrugsartikler, måske fra et centrallager til afdelinger • Mad fra et centralkøkken • Affald til en miljøgård • Sterilvarer fra en sterilcentral og til OP og tilbage igen • Linned, uniformer fra en ekstern leverandør til automater og tilbage igen til vask • Medicin fra et centralapotek og til medicinrum • Udstyr fra et centraldepot og til afdelingerne og tilbage igen for rengøring • Senge fra et centraldepot til afdelingerne og tilbage igen via vask blot for at nævne nogle af de mange kæder.

Udfordringerne for hospitals logistikken Nogle af udfordringerne, vi står med for hospitalslogistikken på toppen af denne praktik, er bl.a.: • Mere hyppige leverancer, da arealer til lokale lagre mindskes samtidig med, at behovene vokser • Leverancer, der derfor skal komme mere rettidigt – just in time • Øget fokus på hygiejne og at kunne dokumentere hændelser omkring dette • Flere forskellige varer grundet mere specialiserede produkter

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

• Mangel på arbejdskraft og varme hænder • Krav om effektivitet og rationelle patientforløb. Der skal være styr på logistikken for at have og kunne få et endnu bedre og mere effektivt sundhedsvæsen og håndtere ovenstående udfordringer. En del af et effektivt sundhedsvæsen er forbedrede logistikløsninger herunder sporbarhed, affaldshåndtering, sterile varer og medicin. Vi har med de nye sygehusbyggerier set en god udvikling med fokus på effektive logistikkoncepter og standarder, der dækker flere sygehusmatrikler og regioner. Denne udvikling stopper ikke. Vi vil fremover møde en masse nye logistikløsninger, som i høj grad bliver båret frem af ny teknologi.

Michael Møller

lateret til patienten. Dette omfatter, hvilke personer, instrumenter, udstyr og medicin, som blev anvendt på en bestemt lokation og tidspunkt f.eks. med bedside scanning.

Hvordan løser vi de logistiske udfordringer?

Gevinster ved automatisk lokalisering og identifikation af objekter

Nogle af svarene på ovenstående udfordringer ligger i øget automatisering og en bedre brug af IT til at supportere logistikkæden fra bestilling til scanning ved sengen. Fremtiden kræver fuld sporbarhed på stort set alle vareflows. Man vil introducere robotter, og automatisering vil ske på mange niveauer og måder – lige fra forholdsvise simple til mere avancerede områder. Områderne vil både være kliniske med direkte patientkontakter, laboratoriespecialer uden direkte patientkontakt og servicefunktioner som køkken, rengøring, hjælpemidler m.v., hvor effektive logistikløsninger er afgørende. Vi indfører f.eks. lager- og sengeautomater, mobile robotter, automatiske medicinskabe og automater for udlevering af tøj og eventuelt andre områder. Kravene til affaldshåndtering og sortering øges – blot for at nævne nogle af eksemplerne. Der vil blive krav om sporbarhed af objekter og aktiviteter i forsyningskæden re-

Nogle af de mere åbenbare eksempler på, hvad man kan opnå ved en introduktion af automatisk lokalisering og identificering af objekter, er f.eks.: • Forbedret kvalitet og patientsikkerhed gennem hurtigere responstid ved f.eks. at vide, hvor personalet aktuelt befinder sig • Forbedret sikkerhed for patienter ved brug af automatisk alarmering I risiko situationer og gennem validering af beslutninger • En bedre oplevelse for patienter og pårørende som en konsekvens af effektive processer og hjælp til at finde personer og steder • En reduktion I tidsforbrug til at søge efter udstyr og personer • Reduceret tidsforbrug gennem koordinerede arbejdsprocesser • Løbende optimering af arbejdsprocesser gennem dataanalyse • Hurtig identifikation af personer og objekter

Geodata er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet rumlig information. I dag benyttes begrebet primært om geografisk information, der er elektronisk tilgængeligt. På trods af at standarder for indendørs-geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitals- og sundhedslogistikken, og kravene vokser.

• Reduceret behov for lagre som følge af forbedret overblik over aktuelle lagre • Reduceret behov for indkøb af udstyr grundet mere effektiv udnyttelse af det eksisterende ved at man altid ved, hvor det findes.

De intelligente sygehuse har brug for geodata Begrebet lokation, position, sted mv. bruges i flere forskellige kontekster, men på trods af at standarder for indendørs geodata endnu ikke er på plads, er behovet for sporbarhed og lokationsbestemmelse til stede også i hospitals- og sundhedslogistikken, og kravene vokser. Siden 2017 er der gennemført flere analyser i regi af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) med henblik på at etablere datainfrastrukturen for en national indendørs steddatabase opbygget af standardiserede elementer fra grunddataprogrammet og BIM-data. Målet er at skabe en standardiseret struktur, hvor der kan opretholdes og vedligeholdes unikke nøgler og entydig identifikation af rum i bygninger. Transparens og data kan anvendes i analyser af flow, anvendelse af arealer og rum, belastning af elevatorer og andre systemer med henblik på et mere effektivt sundhedsvæsen.

Kunstig intelligens rummer betydelige potentialer på sundhedsområdet. Man ud fører et hav af prøver og test, der egner sig til at blive tolket med hjælp af kunstig intelligens. De intelligente sygehuse med bl.a. sensorer, sporbarhed og rum, der selv tilpasser sig, nye hygiejneløsninger, fokus på smitte og nye logistikløsninger kommer der mere af, og som ofte kan kobles til sporbarhed og geodata.

Apropos COVID-19 Som et apropos til COVID-19 kan logistiksystemer og sporbarhedsløsninger også bidrage med rigtig meget. Hvem har man været tæt på, hvem har været i rummet, hvordan sikres hygiejne i forhold til patient-, varer- og affaldsstrømme? COVID-19 har også med al tydelighed vist, hvordan logistik og forsyningssikkerhed er afgørende for sundhedsvæsenet.

Det at have overblik over, hvad der ligger hvor på hvilke lagre, at IT-systemer kan kommunikere sammen.

Fremtidige muligheder At der så er en lang række forudsætninger og systemer, der skal på plads, er en helt anden sag. Der kræves standardisering af ID-kodning/nummerering, mærkning til identificering og automatiseret indhentning af data, som kan være baseret på QR, stregkoder, data matrix eller RFID, databaser for registrering og opbevaring af ID for objekter, personer, lokationer m.v. samt for opsamling af data ved hændelser. Perspektiverne for automatisk lokalisering og identifikation af objekter er store og vil føre til højere produktivitet, øget sikkerhed, lavere omkostninger, kortere behandlingstid og øget tilfredshed hos patienter og sundhedspersonale.

Det intelligente hospital Fremtidens kloge sygehus, hvor der er udviklet en hel del nye IT/teknologi- værktøjer inden for patientbehandling, undersøgelse og genoptræning er et kapitel for sig selv, men hænger også sammen med logistik i bredeste forstand.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 15

AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

Hvem skal nu betale? At der mangler arbejdskraft i stort set alle brancher i de europæiske lande er ikke så mærkeligt. Det har især vist sig nu da økonomierne tager fart igen efter de negative vækstrater under pandemien, men manglen på arbejdskraft skyldes ikke så meget selve væksten i økonomien, for den er ikke så usædvanlig høj, men meget mere, at den demografiske udvikling i Europa ny begynder at slå igennem med fuld styrke.

Økonomisk vækst i europæiske lande Vækst i bruttonationalproduktet – % ændring år til år

Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Holland Norge Spanien Sverige OECD Gennemsnit

2021 6,1 4,7 3,5 6,8 2,9 15,2 6,3 4,3 4,1 4,5 4,3 5,3

2022 3,2 2,4 2,9 4,2 4,1 5,7 4,6 3,2 4,6 5,5 3,2 3,9

Kilde: OECD: Economc outlook, December 2021

For omkring 15-20 år siden var der en ret intens debat om, hvordan den demografiske udvikling ville komme til at påvirke de europæiske lande, herunder Danmark. Der var blandt eksperter enighed om, at effekterne ville begynde at slå igennem fra omkring 2020, og at det derfor var tid til at begynde at gøre noget ved det, men bortset fra lidt regulering af pensionsalderen, er der ikke sket meget, og nu slår demografiskiftet igennem for alvor, og det bliver værre i årene, der kommer. Der er tre umiddelbare konsekvenser af den demografiske udvikling, som har betydning for de offentlige finanser og dermed for sundhedsvæsenet: • Befolkningen bliver ældre, flere er på pension (og uden for arbejdsmarkedet) og den ældre generation har normalt flere sygdomme end de yngre. • Den generation, der nu er på pension, fik ikke nær så mange børn, som man gjorde tidligere, og det betyder meget færre i den gruppe af mennesker, der arbejder og betaler ind til de offentlige kasser. • Der bliver færre og færre på arbejdsmarkedet, og da man ikke har øget immigrationen (og integrationen), er der mangel på alle typer af ansatte, ikke mindst på sundhedsområdet.

I perioden omkring 1960-70 var det den store baby boomer gruppe, der trak det store læs på arbejdsmarkedet. Denne gruppe er måske den bedst uddannede befolkningsgruppe, man nogensinde har set, og samtidig har denne gruppe haft (i hvert fald de fleste) gode jobs og har tjent godt – og betalt ind til velfærdssamfundet. Men det er også en gruppe af mennesker, der i gennemsnit lever meget længere, end man tidligere har set – og så fik de muligheden for selv at bestemme, hvor mange børn de ville have, fordi ”pillen” kom på markedet midt i 1960erne. Og det betød et fald i fertiliteten i Danmark fra 2.57 i 1960 til 1,73 i 2018. I andre europæiske lande er det gået endnu mere dramatisk for sig, for den gennemsnitlige fertilitet i EU var i 2018 på 1.55. Sydeuropæiske lande trækker voldsomt ned i gennemsnittet. F.eks. har Spanien en fertilitet på 1.28 og Italien 1.29. Men ingen europæiske lande har nu en fertilitet på 2 eller derover, og det betyder naturligvis at befolkningstallene falder (medmindre immigrationen kan kompensere for det lave fødselstal), men det er ikke i sig selv et problem. Problemet opstår, når forholdet mellem den ældre generation og den yngre forskydes, og det sker nu for fuld fart. Andel af befolkningen over 65 år i %.

Belgien Danmark Finland Frankrig Tyskland Irland Italien Holland Norge Spanien Sverige EU-27 Gennemsnit

1960 12,0 10,5 7,2 11,6 10,8 11,1 9,3 8,9 10,9 8,2 11,7 -

2019 18,9 19,6 21,8 20,1 21,5 14,1 22,8 19,2 17,2 19,4 19,9 20,3

Kilde: Health at a Glance: Europe 2020

I store træk er befolkningsgruppen over 65 år blevet fordoblet siden 1960, og gruppen bliver større og større i årene, der kommer. Danske Regioner har set nærmere på disse problemer og nævner, at mens der i Danmark var 835.000 mennesker på 65 år eller

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

derover i 2007 så vil der være 1.261.000 i denne gruppe i 2025. Samtidig vil antallet af mennesker over 80 år stige fra 225.000 i 2007 til 344.000 i 2025.1) De kommer til at koste, siger Danske Regioner: Da de ældre dele af befolkningen har flest sundhedsudgifter, vil udviklingen betyde et stort pres på sundhedsvæsenets økonomi. En 66-70-årige koster eksempelvis i gennemsnit 23.000 kroner og en 81-85-årige koster i gennemsnit 36.000 kroner. Så det er altså en del af det, som kaldes ældrebyrden, men ikke alene koster den aldrende befolkning flere penge fra sundhedsvæsenet, denne gruppe har også brug for penge til pensioner og til forskellige former for pleje. Og det værste er, at arbejdsstyrken samtidig falder, fordi fertiliteten længe har været under 2 – og så fordi gennemsnitalderen for at starte med at arbejde også stiger fordi der bruges mere tid på uddannelserne. Så et typisk forløb er allerede nu, at man ikke arbejder og betaler skat mellem 0 og 25 år. Man arbejder derefter i 40 år – mellem 25 og 65 år, og går på pension fra 65 og lever til omkring 85 år. Så 40 år i arbejde og 45 år udenfor arbejde for manges vedkommende. Hvis man derfor ”mangler hænder” i sundhedsvæsenet er det ikke så mærkeligt. Ud over den generelle udvikling, er der jo også bygget nogle ekstra problemer op under pandemien, som skal arbejdes væk, men generelt set kan man lige så godt se i øjnene, at en pose penge her og der ikke løser problemet. Der er ikke flere folk at tage af, og det er der heller ikke i landene omkring os, for tingene ser ud på samme måde der. Kan man få børn med tilbagevirkende kraft? Ja, hvis man accepterer folk, der er født i andre lande (og i denne sammenhæng udenfor Europa), men er vi villige til at trække på dem, og hvis vi skulle være det, kan vi så integrere dem godt og solidt? Ud fra den rent økonomiske betragtning, så bidrager immigranter jo kun til samfundsøkonomien, hvis de integreres, og kan det lade sig gøre i stor stil på sundhedsområdet? Man skal også være opmærksom på, at der bliver trukket i de offentlige finanser fra mange andre sider end fra sundhedsområdet. Vi skal nok regne med at skulle bruge flere penge på forsvar i fremtiden, men dertil kommer masser af andre områder, som vil have penge. Hvis det betyder, at sundhedsbudgetterne ikke kan vokse som andel af de offentlige finanser i fremtiden, og hvis vi forudser en vækst i den ældre del af befolkningen (med co-morbidities), så melder i hvert fald to spørgsmål sig: Hvordan

kan vi få penge nok til at sikre sundhedssystems fortsættelse uden forringelse af outcomes, og hvordan sikrer vi, at der er sundhedsprofessionelle nok til at varetage disse opgaver? Det er efter min mening helt afgørende spørgsmål i debatten om fremtidens sundhedsvæsen. Tag de demografiske fakta med ind i billedet og overvej nye løsninger. Gør mere for at forhindre sygdomme end at kurere dem. Invester i avanceret diagnoseudstyr, der kan angive præcise og effektive behandlingsveje og reducere spild. Gør alt hvad der er muligt for at sætte sundhedspersonalet til at passe patienter og ikke passe klumrede rapporteringssystemer. Overvej om hvordan den

private sektor bedst kan samarbejde med det offentlige – også når det gælder finansieringen af sundhedsvæsenet. Og sørg for, at også folk over 65 år bliver i arbejde, når nu pensionsalderen sættes op! Hvis der ikke sker en forbedring af mulighederne for at drive et effektivt sundhedsvæsen med fremtidens udfordringer, så bliver et af de tidlige resultater en stigende ulighed, hvor dem, der kan betale selv, smutter uden om de voksende køer, hvor dem, som ikke har muligheden, sidder og venter. Vi er en del af en europæisk model, som i princippet sikrer lige adgang for alle. Lad os ikke blive presset ud i en amerikansk model!

Reference 1 Danske Regioner: Flere ældre betyder flere patienter i sundhedsvæsenet (https://www.regioner.dk/media/11765/faktaark_flereaelre-uhi2.pdf)

CENTRALISERET VAKUUM FORSYNING – PÅLIDELIG, HYGIEJNISK OG EFFEKTIV Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1. Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 17

AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN

Komplekse installationer til gensplejsning på OUH skal redde kræftpatienter OUH og Region Syddanmark bygger laboratorium til udvikling og produktion af CAR-T celler, en type personlig medicin til behandling af kræftformer som lymfe og knoglemarvskræft, baseret på patientens egne celler. Projektleder Annette Olsen og professor Torben Barington fortæller om massiv installationsteknik og lægelig ekspertise, der i samspil skal give patientbehandlingen et løft

Laboratorium for celleterapi ved Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) på Odense Universitetshospital på Stærmosegårdsvej i Odense er et af de teknisk set mest avancerede renrumslaboratorier ved et dansk hospital. Kravene til et ultrarent produktionsmiljø er høje. Her kræves den bedste ventilations- og klimateknik med massiv styring og overvågning, men så kan forskerne også forvandle deres landvindinger til behandlinger, der har vist sig at helbrede visse kræftformer. Renrummene er udført efter kravene for produktion af sterile lægemidler samt

bekendtgørelse for arbejde med genetisk, modificerede organismer (GMO). Produktionen er underlagt myndighedsgodkendelse fra både Lægemiddelstyrelsen og Arbejdstilsynet. Renrummene opfylder kravene til produktion af sterile lægemidler og arbejde med GMO, der godkendes af Lægemiddelstyrelsen og Arbejdstilsynet. Ved fremstilling af lægemidler arbejdes med fire renhedsklasser, A, B, C og D, hvor A er højest. Laboratoriets sikkerhedsbænke er A og laboratorielokalet klasse B. Deraf forkortelsen AiB-laboratorie. Der har været masser af udfordringer, projektet har taget dobbelt så lang tid som ventet, men står snart klar til at give OUH et forsknings- og behandlingsløft. Adressen huser også mammografi og bloddonortapning. ”Det er et meget komplekst byggeri med masser af teknik, krav til overflader, installationer og dokumentation. Bygningen var oprindeligt laboratorie, men blev senere privathospital inden Region Syddanmark overtog den,” siger projektleder Annette Olsen. Hun var før ventilationsingeniør i et ingeniørfirma, men er nu projektleder i Bygningsdrift og Service’s projektafdeling på OUH, hvor hun blev kastet ud i projektet, da brugerprocessen var slut og kravspecifikationerne lagt fast.

Klædt på som til en månelanding Der er flere sluser på det nye AiB laboratorie i Odense, der skal sikre ultrarene omgivelser i laboratoriet. Bænken i midten markerer skiftet mellem to renhedsklasser. Foto OUH/Region Syddanmark.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Adgangen til laboratoriet sker gennem flere sluser. I første sluse, klasse D, skal personalet iføre sig en speciel mikrofiber underdragt. I næste sluse, klasse D til C, klædes yderligere om, inden man i sidste,

Klinisk professor Torben Barington forudser at laboratoriet vil give OUH og Region Syddanmark et hårdt tiltrængt løft indenfor cellulær terapi og behandlingen af lymfom og knoglemarvskræft.

klasse C til B, ifører sig steril heldragt med hætte, støvler, handsker, mundbind og briller for at måtte entrere. En bænk i hver sluse markerer skiftet mellem renhedsklasser og gulvbelægningens farve signalerer klassen, så man altid ved, hvor man opholder sig. Laboratoriet er placeret midt i bygningen som et ”rumi-rummet”. Slusernes luftskifte på i alt 7.200 m3/h vokser fra 10 til 20 op til 30 gange i timen, 30 gange er også luftskiftet i laboratorierne. Ind- og udblæsning er udført adskilt med væskekoblet varmegenvinding. For hver sluse, går ventilationen et rumtryksniveau op, mens trykket i sidste ligger et niveau højere end laboratoriet for at sikre udslip bliver inde. ”Der er interlock på samtlige døre i sluser mv., så vi sikrer, at dørene i en sluse ikke åbner samtidigt og oprensningstiden overholdes. Vi bruger også interlock til at

”låse” rumtryksreguleringen, når en dør i rummet åbnes,” siger Annette Olsen. ”Vi skal sikre os at sluserne er gennemskyllet og oprenset, inden man går fra det ene rum til det andet,” siger hun og forklarer, at adgangen mellem de to produktionslokaler også går gennem slusesystemet. Ventilationen har fast indblæsning og rumtrykkene reguleres med spjæld i udsugningen. Systemet har tre filtreringsniveauer på indblæsningen, ePM1 60%, ePM1 85% og sidst H14 Hepafiltre. Rumtrykkene reguleres af sit eget styresystem og et FMS-system overvåger og logger trykdifferenser, temperaturer i rummene, køleskabe, fryser, inkubator samt registrerer partielniveau i sikkerhedsbænkene, så tilstanden dokumenteres. Er tryk eller temperatur forkert, slår FMS-systemet alarm til brugerne.

Udfordringer ved at servicere Service og vedligehold er et kapitel for sig: Laboratoriet lukkes ned en gang om året, så OUH’s bygningsdrift kan vedligeholde, teste og få udført al service og kontrol. Bagefter foretages steril rengøring og test, inden produktionen genoptages. Er laboratoriet i drift, må teknikerne trække i renrumsdragter og rengøre deres værktøj af for at komme ind og udføre service. Alt skal udskiftes med identiske komponenter og registreres med TAG numre. H14 hepafiltre leveres med certifikat og testes efter montering. Laboratoriet er forsynet med atmosfærisk luft, oxygen, kuldioxid og kvælstof.

Rør og fittings til gas er placeret i installationspaneler udenfor, så kun udtaget sidder inde i laboratoriet. Køleskabe og fryser er placeret i væggen, så låger er inde i laboratoriet, mens kabinetterne befinder sig udenfor og kompressorerne er anbragt på taget uden at påvirke rummene. Bygningsdrift og –service skal holde ventilation og installationer kørende, alt håndteres og dokumenteres efter KIAs serviceaftaler. ”I øjeblikket færdiggøres de sidste Site Acceptance Test (SAT) for systemerne i renrummene. Så venter kvalificering og validering bl.a. af udstyret, så laboratoriet kan tages i brug. Det har været et utroligt spændende projekt at deltage i.” Der været et tæt samarbejde med Cand. Scient. Ph.d. Anne Trommelholt Holm fra KIA med fokus på at overholde kravene for lægemiddelproduktion. Det har givet indsigt i andres arbejdsområder,” fremhæver Annette Olsen.

Stort løft i kræftbehandlingen på OUH Ifølge klinisk professor Torben Barington, OUH, åbner laboratoriet op for avanceret cellulær terapi som er lægemidler man producerer ud fra celler i et laboratorium: ”Vi går specifikt efter CAR T-cellebehandling, en ny kræftbehandling, hvor man tager hvide blodlegemer ud af en kræftpatient og omprogrammerer dem ved gensplejsning i laboratoriet, så de binder sig til kræftcellerne og slår dem ihjel, når patienten får cellerne tilbage.

Et vue indefra det ultrarene laboratorium til genmodificering af humane celler som e rindrettet i det tidligere privathospital. Arbejdsbænkene har højeste renhedsklasse A og selve laboratorielokalet klasse B. Det er håbet, at kræftpatienter kan redde livet takket være indsatsen her. Foto: OUH, Region Syddanmark.

LMteknik i Hårlev syd for Køge har leveret vægge, døre, lofter, udsugningsarmaturer/ riste i væg, interlock mv. Virksomheden er certificeret inden for renrumsteknik og opbygning af renrum herhjemme.

Behandlingen har været en succes ude i verden for visse former for blodkræft som leukæmi. OUH har etableret et forskningscenter i den type behandling og laboratoriet skal gøre det muligt at transformere forskningen til egentlige behandlingsmuligheder for patienterne. Det kræver et GMP og GMO-klassificeret, ultrarent laboratorie, der følger lovgivningen for lægemidler, fordi cellerne, der arbejdes med, skal leveres tilbage til patienterne,” siger Torben Barington, som oplyser, at alle 5 regioner har renrumslaboratorier, men kun Århus og om kort tid OUH kan håndtere gensplejsning på GMO klasse 2 niveau. ”Det skulle meget gerne give OUH et løft på cellulær immunterapi. Vi håber at få adgang til de nye terapier, når de kan godkendes af myndighederne. I første omgang ved at lave kliniske forsøg med disse lægemidler og senere også få mulighed for at arbejde med indregistrerede behandlinger af den type. Vi regner med, at denne behandling bliver udbredt til andre, mere almindelige kræftformer hos patienter med flere former for blod- og lymfekræft, hvor der bliver brug for, at behandlingen bliver givet flere steder i Danmark. Der forskes i at lave CAR T celler på Herlev, vi forsker i det her i Odense og man er så småt gået i gang i Århus. Vi håber i løbet af foråret at flytte forskningsfaciliteter ud i det nye laboratorie og Fortsættes side 21

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 19

AF UDVIKLINGSCHEF MICHAEL MØLLER, OFFENTLIG SEKTOR OG MARKEDSCHEF HOSPITALER/SUNDHEDSVÆSEN, NIRAS OG SYGEPLEJERSKE ANNETTE RIEVA, EKSPERT I OFFENTLIG INNOVATION, KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE.

Hospitaler er andet end hænder – tænk innovation og fremtid Sundhedsvæsenets udfordringer handler om andet end flere medarbejdere og ’send more money’. Hvis en privat virksomhed vil forbedre produktivitet og effektivitet, tænker de teknologi, logistik, processer og bygninger i bredeste forstand.

ændre kultur, så kliniske enheder, som det mest naturlige inviterer indenfor i forhold til fremtidens patientforløb og arbejdsprocesser.

90 % af debatten handler om medarbejdere og penge Annette Rieva og Michael Møller

Vi har brug for, at vores sundhedsvæsen – den offentlige sektor – bliver langt mere åben og nytænkende. Innovation kan frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, men det kræver, at ledelser, politikere og systemerne forpligter sig, og at vi sikrer systemer, der belønner innovation og nye løsninger. Her kommer værdibegrebet til at stå sin prøve, da eksisterende strukturer bliver udfordret i forhold til hvilke værdimarkører, der udløser ressourcer. Det kræver, at innovationspotentialer drøftes på lige vilkår som drift. Det kræver, at vi har en fælles forståelse af innovation – ikke som et buzzword, men som en strategisk retning, der rækker udover den sædvanlige projektledelse og i stedet ind i det at arbejde med innovation i og med sundhedsvæsenet, fri fra bureaukrati og tunge eksisterende strukturer og måder at forstå sundhedsvæsenet på. Der vil givetvis være økonomiske gevinster i det innovative domæne, men vi skal ikke være blinde for de sociale, kulturelle, materielle (flere) værdier – heri ligger en debat om kvalitet, der fortjener en helt særskilt drøftelse. Fokus skal ikke alene være på antal senge, ventetider, budgetter og operationer. Vi skal have et helt andet omdrejningspunkt i forhold til innovation, teknologi, arbejdsprocesser og løsninger, nemlig at

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Alle er enige om, at vores velfærdssamfund og sundhedsvæsen er udfordret af emner som: Stigende antal ældre, ny teknologi, medicin og behandlingsformer, højere forventninger fra borgere og patienter, kroniske sygdomme og flere multisyge patienter samt rekruttering og fastholdelse af personale. Sundhedsvæsenet fylder, og det er egentlig fair nok. Det er en vigtig del af vores velfærdssamfund og betyder meget for borgere og patienter. Til gengæld kan man med rette spørge, om det er klogt, at 90 % af debatten og løsninger handler om medarbejdere og om at sende flere penge?

Vi kan med fordel udvide vores løsninger Et sundhedsvæsen består udover af medarbejdere fundamentalt og karikeret af: • Faglig behandlingskvalitet og forskning • Bygninger • Udstyr, apparatur, medicin, kliniske løsninger • Patienter og borgere i form af det omkringliggende samfund Både politikere, foreninger, fagpersoner og virksomheder vil gerne skabe et endnu bedre og mere robust sundhedsvæsen til at håndtere de nævnte udfordringer og problemstillinger – og respekt for det. Vi skal sikre, at vores sundhedsvæsen bygger på et solidt fagligt og evidensbaseret grundlag. Det koster at investere i, at vi som land ikke sakker bagud i forhold

til de nyeste behandlingsmuligheder og forskningsresultater. Det skal der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Men vi kan med fordel udvide vores løsninger til mere end at drøfte medarbejdere og hænder. Hvis en privat virksomhed vil forbedre både produktivitet og effektivitet, begynder de næppe med at tænke på, hvordan de får flere ansatte?

Produktivitet og effektivitet sættes under lup I budskabet ligger også et enormt innovationspotentiale gemt, hvor netop produktivitet og effektivitet sættes under lup, da man i innovationens domæne får muligheder for at tænke radikalt anderledes. Det gælder både i udformning af bygninger, brug af apparatur og kliniske løsninger, men i særdeleshed også når vi tør udfordre og udfolde måder at samarbejde på i deres anvendelse. I processen må vi flytte os mod hinanden, hvor både private og offentlige aktører samarbejder om komplekse problemstillinger i forhold til at føre sundhedsvæsenet ind i det nye, teknologiske århundrede. I processen kan private aktører komme med indgående viden om teknologi og en radikal anderledes produktionslogik, hvor sundhedsvæsenet har indgående kendskab til brug i praksis og en forståelse af de arbejdsgange, som teknologien skal eksistere indenfor. Med andre ord, jo flere forståelser vi får i spil, jo større sandsynlighed er der for at lykkes. Vi forsøger ikke at rangordne de forskellige vinkler på et bedre sundhedsvæsen, men vi kan altså godt flytte os. I forbindelse med Corona viste (viser) sundhedsvæsenet, borgere og patienter også en enorm omstillingsparathed og udviklede en masse nye løsninger på rekordtid. Ros og respekt for det.

Åbenhed, nysgerrighed og et andet innovativt mindset Teknologi kommer til at fylde mere i vores sundhedsvæsen til alles tilfredshed. Det er nok mere et spørgsmål om hastigheden på at indføre og udvikle løsninger og arbejdsgange. Så hvad gør vi? Vi ved, at personale i sundhedsvæsenet anvender mange ressourcer på fx: 1. Logistik – finde ting og sager, pakke ud, affaldshåndtering, medicin, transporter, lede efter kollegaer

2. Kommunikation mellem faggrupper, pårørende, sektorer imellem, håndtere prøvesvar 3. Dokumentation. Hvad er der sket, hvad gør vi, hvornår, hvordan osv.? 4. Koordinering – internt, eksternt, monoog tværfagligt, med endnu mere flydende sektorovergange. Selvfølgelig kan teknologi og IT bidrage betydeligt såsom sensorteknologi, kunstig intelligens, sporbarhed (gps) og robotter. Men det kræver, at man måler på det og

Fortsat fra side 19 begynde den opskalering, der skal til for at lave produkter til patienter, men hvornår vi behandler den første patient, er svært at sige, da det kræver en række myndighedsgodkendelser.” Torben Barington mener Danmark halter bagefter. Det er en 10 år gammel teknologi, der startede i USA og er slået stærkt igennem også i Kina. England og Tyskland er de største på området i Europa, men generelt er Europa sakket agterud, vurderer han.

afsætter ressourcer til det. Intet kommer af sig selv dumpende ind ad hoveddøren. Sundhedsvæsenet er en stor, specialiseret sektor, der har fokus på sig selv. Hvis vi for alvor skal koble løsninger og innovation fra andre dele af den offentlige sektor, det private og fra forskningsinstitutioner og uddannelsesområdet kræver det mere åbenhed, nysgerrighed og et andet innovativt mindset. Der skal fokus på gevinster og implementering i stedet for projekter og tests.

Besøg

”Europa er lidt bagud og Danmark rigtigt meget bagud. I Skandinavien er der grupper i Stockholm, Uppsala, Lund og Oslo, der arbejder med det her”, fastslår Torben Barington.

Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 21

AF FORMAND ANJA LUND (V), DIGITALISERINGS- OG INNOVATIONSUDVALGET I REGION SYDDANMARK

Nyt patientjournalsystem i Region Syddanmark er kommet godt fra start Grundig forberedelse og gradvis implementering har lagt grundstenene til en god overgang i klinikken, men vi er stadig ikke i mål.

Den elektroniske patientjournal er på et sygehus omdrejningspunktet for at sikre patienten en god behandling, ikke bare første gang, men også de kommende gange, hvor borgeren får brug for sygehusbehandling, udredning eller genoptræning. Det kræver lang forberedelse at udskifte sit primære arbejdsredskab. Særligt når det er et komplekst it-system, som bruges af mange forskellige faggrupper, på mange forskellige afdelinger og i mange forskellige organisationer. Derfor implementerer vi i etaper. Vi har delt Region Syddanmarks sygehuse, psykiatriske centre, botilbud og hospicer op i fire såkaldte implementeringsenheder. 1. etape af udrulningen foregik 3. oktober 2021 i Region Syddanmarks sønderjyske enheder, og vi har for kort tid siden afviklet anden etape, så EPJ SYD nu er kommet til Fyn. Forud for det er dog gået fire år, hvis man medregner hele processen fra udbud til implementering. Men så lang tid tager det med så grundlæggende en ændring i vores arbejdsgange, og når vi skal sikre, at alle it-systemer spiller sammen. Vi brugte fx 6 måneder alene på at teste systemet for fejl – der opdagede vi ting, som så ikke driller os nu.

Samarbejdet med klinikken har været tæt hele vejen. Lige fra indspil til udbudskrav, men sidenhen især en masse dedikeret tid til, at ledere og medarbejdere både har fået undervisning og praktisk træning med EPJ SYD, inden det reelt gik i luften. Især undervisningsdelen er blevet godt modtaget og har understøttet et godt tværfagligt samarbejde. Hele uddannelseskonceptet omkring EPJ SYD har vi udviklet med ønske om fleksibilitet i forhold til afdelingernes øvrige opgaver og for at opfylde et ønske om at få adgang til et uddannelsesmiljø, hvor man som læge, sygeplejerske og sekretær har kunnet øve sig forud for idriftsættelse. Vores mål har været, at viden og kompetencer forankres i klinikken, og det synes vi at være lykkedes med gennem en kombination af elæring, klasserumsundervisning og læring i den enkelte afdeling. Derudover har et tæt og vigtigt samarbejde internt i organisationen mellem flere af regionens it-parter været afgørende for, at vi er kommet godt i mål med selve løsningen og efterfølgende implementeringer. Hands on-erfaring er vigtig. Man skifter ikke bare et arbejdsredskab uden også at gentænke konkrete arbejdsgange. Derfor er udskiftningen af så centralt et it-system

Anja Lund. Foto: Winnie Synia

for mange medarbejdere også en organisations- og kulturændring. Dét er en af grundene til, at vi implementerer i etaper. Vi spiser elefanten i små bider, så vores it-supportere kan følge med både i forhold til oplæring og efterfølgende spørgsmål fra klinikken. Og dem kommer der mange af. Det er sådan set den anden grund til, at vi implementerer i etaper: Alle bliver klogere af spørgsmålene, så vi kan gøre os erfaringer i første etape af implemente-

FA K TA B O K S EPJ SYD erstatter det hidtidige patientjournalsystem COSMIC, som har været i brug i Region Syddanmark siden 2009. EPJ SYD implementeres af Region Syddanmarks programorganisation i samarbejde med Systematic A/S, der også har leveret EPJ-løsningen i Region Midtjylland. EPJ SYD bygger på det samme grundsystem som Region Midtjyllands løsning. EPJ SYD er en fuldt dækkende EPJ-løsning for regionens fem sygehuse; Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sydvestjysk Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark samt for Friklinikken og hospice. EPJ SYD bliver det primære it-arbejdsredskab for mere end 20.000 læger, sygeplejersker, sekretærer og andre medarbejdere i regionen.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

ringen, som vi så kan rette op på, inden vi implementerer i næste etape. I det store hele var første udrulning rigtig vellykket, men vi lærte også noget. Fx på forhånd at have brugerrettigheder på plads til systemet for alle medarbejdere, så de fra start er klar til at bruge den nye elektroniske patientjournal. Det var væsentlig viden inden 2. etape, som var væsentligt mere omfattende end den første, fordi den involverede både flere medarbejdere, flere enheder og en betydeligt større anvendelse af talegenkendelse og dermed integration op mod andre systemer. Og for at give medarbejderne lidt plads til at lære det nye at kende kører vi i de første 14 dage efter implementering med skærpet drift. Det betyder både, at vi planlægger med lidt færre patienter, men også at vi opmander på it-ressourcer, så vi har nok til at hjælpe, hvis der bliver brug for det. I de første uger i skærpet drift var der daglige møder i EPJ SYD-projektgruppen, og EPJ-forvaltningen holder fortsat møder med afdelingernes udpegede ressourcepersoner.

Jamen, så er alt jo fryd og gammen, ikke? Njah, ikke helt. Tilbagemeldinger fra medarbejderne er positive: • EPJ SYD er smart og har mange funktioner. • Det er ret intuitivt at bruge for de fleste, der kender Windows. • Systemet har gode hjælperedskaber, genvejstaster og sigende ikoner. Nok vigtigst at alt giver det bedre oversigtsbilleder over sygdomshistorik, hvilket styrker patientsikkerheden. Men al begyndelse er svær, så der er stadig mange spørgsmål til vores it-supportere. Og ændringsønsker. Her må vi af og til konstatere, at det ER et andet system end COSMIC, så der er funktioner, der vil forblive anderledes. Og så er der, hvad nogle ser som en negativ konsekvens ved vores gradvise implementering: Mange ændringsønsker bliver nødt til at afvente den endelige implementering i slutningen af maj, hvor alle regionens sygehuse er kommet på EPJ SYD

for at sikre fælles løsninger med bred opbakning. Tildelingen af brugerrettigheder vil kræve tilvænning. COSMIC blev skabt før en tid med GDPR, og mens EPJ SYD hjælper os med at overholde dé regler, udfordrer det vores arbejdsgange. Det er et eksempel på konfliktende hensyn, og vi arbejder stadig på at finde den ideelle opsætning af brugerrettigheder. Flere ønsker også forbedringer af det nye medicinmodul. Nogle havde håbet på andre muligheder for visninger, og at endnu flere funktioner kan klares i EPJ SYD, så man ikke skal bruge fx FMK Online. Så bør alle danske regioner skifte til samme patientjournalsystem? Ikke nødvendigvis. Der kan være en fordel ved, at der ikke er monopol på området. Det vigtigste er, at systemerne kan tale sammen på tværs af sygehuse, så vigtig information ikke går tabt. For os var det væsentligt at vælge et velfungerende og velafprøvet grundsystem, da vi i sin tid sendte vores patientjournalsystem i udbud, og det har vi ikke fortrudt.

FSTA – årskonference og fagnetværk FSTA planlægger Årskonference 2022 fra 28. til 30. september

Brug vores fagnetværk FSTA har fagnetværk inden for elinstallationer, medicinske gasser, ventilation, commissioning, kritisk forsyning og genbehandling af medicinsk udstyr. Vi opfordrer alle medlemmer til at dele erfaringer og viden med hinanden. Tal med hinanden på telefon, på skrift og via onlinemøder på Teams – indtil det bliver muligt at mødes fysisk igen. Netværksmøderne genoptages igen, når FSTA’s bestyrelse vurderer, at det er forsvarligt at holde netværksmøderne fysisk. Vi håber, at medlemmer og leverandører glæder sig som os i bestyrelsen til igen at kunne mødes og udveksle erfaringer om sygehusdrift, teknik og arkitektur – reserver dagene.

Hold dig opdateret på: www.fsta.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 23

AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN

Stakke af dyre dobbeltdøre i Gødstrup dumpet i brandtest og kasseres som værdiløse Region Midtjylland smækker med dørene over for entreprenør MT Højgaard i en bitter strid, der nu kører som en voldgift om ansvaret for en fadæse efter, at Dansk Brandteknisk Institut, DBI, har dumpet mange af supersygehuset DNV Gødstrups nye, automatiserede dobbeltdøre, der allerede var installeret Stakkevis af helt nye, store automatiserede dobbeltdøre er kasseret på det nye supersygehus DNV Gødstrup ved Herning. De har aldrig været i brug og har kostet over 50.000 kr. stykket, men er tæt på totalt værdiløse. Brandtests viser, at de ikke kan modstå brand i mindst 60 minutter. Hele 177 store dobbeltdøre med karm er pillet ud og erstattet af ståldøre. Den var gal med endnu flere, men de blev reddet på målstregen. Region M har betalt 8 millioner kr. for udskiftningen, men gør entreprenøren, MT Højgaard, ansvarlig for fadæsen og kræver de betaler regningen. Gødstrups projektdirektør Asger Schou tror, at MT Højgaard tilbage i 2018 ikke har læst udbudsmaterialet ordentligt, hvor brandkravene udtrykkeligt stod anført. I udbuddet fra 2016 er der udbudt døre i overstørrelse og i 5 punkter skrevet en hel side om, hvordan godkendelsesprocessen skal være, bl.a. en udtalelse fra både dørproducent og akkrediteret prøvningsinstitut inden produktion af døre. ”Jeg mener de har skylden, MTH mener det er os, så det er ikke til at sige, hvem der får ret,” siger han. Striden er indbragt for voldgift. Region M mener foreløbig ikke, at totalrådgiveren har fejlet. Den var gal med endnu flere døre, men en del blev brandsikret. MT Højgaard skulle have opdaget problemet, da man skulle projektere, så havde udgiften til andre døre været meget, meget lille. DBI skriver god for rigtigt mange døre, men de 177 tør instituttet ikke stå inde for, fastslår han. ”Grunden til, at det er blevet en så stor sag nu er, at man tager helt færdige og indkørte døre ud og erstatter. Det bliver millioner, vi kommer til at diskutere. Vi skulle vi have haft en udtalelse fra DBI for længe siden, det er hele essensen.”

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Regionens mistanke om årsagen ”Min tese, er, at MTH ikke har læst udbudsmaterialet, hvor der står, at man skal indhente en udtalelse fra et akkrediteret institut før dørene blev sat i produktion. Det har jeg skrevet 100 gange til dem, og det er derfor jeg synes, at vi har en god sag som bygherre. Hvis de bare havde gjort som der står i udbuddet og spurgt DBI tilbage i 2017, havde de fundet ud af, at det skulle være ståldøre. Så havde vi betalt de par tusinde kr. ekstra og undgået at skulle tage døre ud til 50.000 kr. stykket for at smide dem ud og købe nye.

Byggeledelsen begyndte at efterspørge dokumentation på dørene før jul 2020, men helt frem til sommer diskuterede vi. Det var først i sommerferien MTH fik en dør brandtestet. Jeg fik besked i uge 28 i 2021, at dørene ikke holdt, det husker jeg rimeligt godt. Så har der været løbende brandtests. Det sjove ved brandtests er, at man kan blive ved, det er en mærkelig verden, hvis døren består en dag, er den pludselig ok, hvor jeg tænker det er mere logisk, at man skal brænde 10 døre af og ingen må fejle, men sådan er det ikke i brandtest. Det forklarer bare, hvorfor de blev ved med at brænde døre af. MTH har bestilt

En af de famøse 177 dobbeltdøre på Gødstrup, færdigmonteret med automatik og det hele, men rykket ud af supersygehuset og erstattet af ståldøre for at sikre patienterne i tilfælde af en brandkatastrofe. Om kort tid starter indflytningen af aktiviteter i det nye supersygehus. Foto: Region Midtjylland. Foto: Region Midtjylland.

og stået for testene. De håbede, at en dør holdt 60 min. på et tidspunkt, men det lykkes ikke. Først i sommerferien blev der bestilt ståldøre, som er monteret fra august frem til nu. Regionen har betalt de nye døre med tilbagesøgning, hvilket betyder at man ikke anerkender, at det er regionens ansvar. ”Hvis MTH har ansvaret, skal vi have pengene tilbage, hvis vi har ansvaret, er det bare sådan det er”, siger Asger Schou.

har at gøre med, at der i udbudsmaterialet har stået at dørene skal være svanemærket. Kommunikationskonsulent Anders Mikkelsen fra MT Højgaard Danmark siger i en kommentar til hele sagen: ”Vi deler ikke bygherrens opfattelse af skylden, men derudover tager vi al dialog direkte med bygherren først – ellers må vi tage det juridisk.”

Mange tiltag for at redde dørene

Speciel brandlak kan godt beskytte døre mod flammer, oplyser bygningskonstruktør, dir. Henrik Sørensen fra Mega Overfladeteknik ApS i Sdr. Felding, der er specialist på området: ”Jeg tror godt man kunne have reddet dørene ved brandlakering, hvis der er brandbånd i dør eller karm eller begge steder, så de slutter tæt i tilfælde af brand. En brandlak svulmer op, så ilden ikke kan få fat i materialet bagved. I nogle tilfælde skal der påføres 300-400 gram pr. m2 i stedet for 60-80 g med normale lakker. Lakken bliver ca. 1 mm tyk i alt, transparent og der kan forekomme mælkehvidt skær, hvis man ikke toner den. Med mit kendskab vil være forholdsvis simpelt at få lakeret en dørplade så den kan godkendes. Vi kan måske lakere en dør for få tusinde kr. og det beløb kommer man

”Selvfølgelig har MTH forsøgt at redde de dyre døre med forskellige tiltag. To af testene nåede op på 58 minutter, hvor jeg fik vores rådgiver til at skrive et langt notat til brandmyndighederne. Vi mente det var rigeligt, men den købte de ikke. Så var der ingen anden udvej end at pille dørene ud, men vi kan ikke komme af med dem. Det er simpelthen så åndssvagt, hverken MTH eller vi vil have dem. Nu har vi kørt dem på et lager og kontaktet Genbyg og andre. Det er meget flotte døre, men jeg tænker ikke vi får mere end 1.000 – 2.000 kr. stykket. Så reelt kunne vi lige så godt bare smide dem ud. Det er en sørgelig historie rent samfundsmæssigt, ikke?”, siger Asger Schou, der betoner, at problemerne intet

Brandsikker behandling med lakker

Et trist syn på supersygehuset i Gødstrup – stakke af nye dobbeltdøre afmonteret og kasseret. De kan ikke modstå en brand i 60 minutter. Sagen viser betydningen af at have fuldstændig check på brandkravene inden der købes ind. Foto: Region Midtjylland.

ikke langt for ved indkøb af en ny branddør. Det undrer mig, at man ikke har bedt os lakere to-tre døre inden brandtestene”, siger han til HDA.

Projekteringsændringer kan give brandrisiko Afdelingsdirektør Ib Bertelsen fra Dansk Brandteknisk Institut: ”Jeg tror ikke på en løsning med at lakere branddørene, men jeg kender ikke

Supersygehuset i Gødstrup står i disse dage klar til indflytning og nu kan dørene skærme patienterne, hvis der opstår røg og flammer fra brand. Region Midtjylland.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 25

modstå en brand i et bestemt tidsrum. Branddøre kan typisk modstå brand i 30 eller 60 minutter. Døre ind til værelser og afsnit er typisk opbygget i træ med et isolerende, ubrændbart materiale i midten, mens 60 minutters branddøre typisk er ståldøre”, siger Ib Bertelsen. Der findes en standard for, hvordan dørene skal afprøves og som beskriver de kriterier, de skal bestå i en standardiseret test. Dørfabrikanter producerer dørene og udfører selv indledningsvis ad hoc forsøg. I sidste ende kommer de til DBI, Dansk Brandteknisk Institut i København, der tester døre fra hele Norden inklusive Danmark. Det foregår i et standardiseret prøvningsforløb for at se, om de opfylder kravene til, hvor meget de kan modstå og bliver svækket over tid efter en brandkurve i en testovn. En branddør på 30 minutter består kun, hvis den som minimum kan modstå en brand i dette tidsrum. ”Hvem der har ansvaret i den konkrete sag, skal jeg ikke vurdere, men jeg tænker, at det er bygherrens rådgivere der skal sikre, at regionen får et lovligt hus,” siger Ib Bertelsen.

ITATULR HOT&SAP RKITEK DRIF FSTA –

.fsta.dk r – www arkitektu teknik og sygehus forum for

ber 2021 Nr. 8 novem g 10. årgan 2245-3997 ISSN Nr.

www.hospi

taldrif t.dk

HOSPIT AL ARKITE KTU

DRIFT&

d og med kigge frema gen FSTA skal bestemmer retnin lemmerne JUB

FSTA

dokumentation for det omtalte produkt. Så vidt jeg ved, er brandlakering kun foreslået i fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor man på grund af fredningskrav er nødt til at beholde de gamle døre, og så kan man forbedre dem lidt på den måde. Ellers er brandmaling vel mest kendt til beskyttelse af bærende konstruktioner, tænker jeg. Det er ikke første gang jeg hører om byggerier, der skal udskifte døre, men måske ikke i så stort omfang som her. Jeg kender ikke årsagen i det konkrete projekt, men det sker, at man i projekteringsfasen skifter dørtype og når ud i overmål uden at være opmærksom på, at de ikke er godkendt,” siger han. Kravene til branddøre afhænger af bygningens brandstrategi. Den er typisk opdelt i brandceller -og sektioner. Cellerne kan være soverum eller værelser, mens sektioner kan være hele afdelinger. Opdelingen lægger brandingeniøren sig fast på i sin overordnede strategi der inkluderer flugtveje, evakueringsmuligheder, tekniske installationer, varsling m.m. oplyser han. ”Det hele indgår i stor ”pakkeløsning”, hvor branddøre som minimum skal kunne

ILÆ

2011-20

FSTA –

Nr. 1 janua r

2022

11. årgan g ISSN Nr. 2245 -3997

forum for sygehus teknik og arkitektu r – www .fsta.dk

www.hosp italdr

få alle dring, at Kæmpe udforedsdata sat i spil vores sundh

Optimisme fortsatte for 2022 trods Covid-udfo rdringer

n mod derlig verde I en foran et grønt 2030

s ind i skal bygge Hygiejne n fra starte byggeriet

ift.dk

”Patienten i væsenet” centrum for sund heds– ja, hvem ellers?

Førende læge få fokus på r arbejder for at luftkvalitet en

1025730

Udbudslov

HDA1_2

022.indd

en under

revision

25.01.20

22 09.39

Læs tidligere udgivelser på www.hospitaldrift.dk

P R E S S ENYT

Knap halvdelen af alle danskere er på hospitalet mindst én gang om året Hvert år besøger over 2,8 millioner danskere et af landets hospitaler i forbindelse med somatisk behandling. I perioden 2009-2018 steg antallet af unikke patienter på den somatiske del af hospitalerne fra 2.510.000 til 2.840.000 personer. Det svarer til en stigning på 13 procent. Stigningen viser ingen tegn på at aftage, og det er derfor essentielt at styrke det nære sundhedsvæsen, så kommuner og praktiserende læger løfter flere opgaver, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner. – Hvis patientvæksten på hospitalerne fortsætter, risikerer vi ganske enkelt, at de knækker sammen under presset. Vi skal handle på udviklingen nu, fordi vi nu og i de kommende år har en befolkning med stadig flere ældre og med ændrede sygdomsmønstre – og oveni også afvikling af udskudte operationer fra tiden med corona, siger Stephanie Lose.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Behov for mere forebyggelse Foruden stigningen i antallet af unikke patienter er antallet af hospitalsophold fra 2009-2018 samlet set steget fra 10.530.000 til 13.770.000. Det svarer til en stigning på 31 procent, og stigningen understreger, at der er stort behov for at tænke anderledes i forhold til sundhedsvæsenets indretning. – Vi er nødt til ret hurtigt at gøre noget i forhold til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Vi skal blandt andet arbejde mere med digitalisering og styrket egenomsorg, siger Stephanie Lose.

Presset på sundhedsvæsenet stiger I løbet af de kommende år vil andelen af ældre danskere blive større, og samtidig vil der komme flere danskere med kroniske sygdomme som KOL, diabetes, hjerte-kar-

sygdomme og gigt samt stadig flere personer med dårligt mentalt helbred. Sundhedsvæsenet skal i samme periode igennem en omstilling, hvor mere behandling skal foregå tættere på patienternes hjem. For det er afgørende, at patientpresset på hospitalerne bliver afbødet, siger Stephanie Lose. – Det kræver rigtig meget at ændre det her mønster, og vi har fortsat en meget stor del af befolkningsændringerne med flere ældre og flere med kroniske sygdomme foran os. Vi står i det nu, men vi har stadig kun set begyndelsen, siger Stephanie Lose.

BRANDTÆTNINGER BRANDTÆTNINGER TIL TIL KABELKABELBRANDTÆTNINGER TIL KABELOG RØR-GENNEMFØRINGER OG RØR-GENNEMFØRINGER OG RØR-GENNEMFØRINGER En brand kan hurtigt sprede sig via utætte kabelog rørgennemføringer For at forhindre En brand kan hurtigti vægge sprede og siggulve. via utætte kabelog dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksirørgennemføringer i vægge og gulve. For at forhindre En brand kan til hurtigt sprede sig via utætte kabelog ble løsninger tætning af gennemføringer med fordel dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksirørgennemføringer i vægge og gulve. For at forhindre anvendes. ble løsninger til tætning af gennemføringer med fordel dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksianvendes. ble løsninger til tætning af gennemføringer med fordel GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I BRANDSKEL anvendes. Roxtec brandtætninger forhindrer en brand i at sprede GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I BRANDSKEL sig, og er testet i hht. internationale Installa Roxtec brandtætninger forhindrer enstandarder. brand i at sprede GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I da BRANDSKEL tionen kræver ikke certificeret personel selve tætnin sig, og er testet i hht. internationale standarder. Installa Roxtec brandtætninger forhindrer enerbrand ivand, at sprede gen bærer certifikatet. Tætningerne også gas og tionen kræver ikke certificeret personel da selve tætnin sig, og er testet i hht. internationale standarder. Installa støvtætte samt beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyder gen bærer certifikatet. Tætningerne er også vand, gas og tionen ikke certificeret personel da og selve tætnin både etkræver bredt af standardløsninger designer støvtætte samtudvalg beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyderjf. gen bærer certifikatet. Tætningerne er også vand, gas og kundespecificerede både et bredt udvalgkrav. af standardløsninger og designer jf. støvtætte samt beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyder kundespecificerede krav. både et bredt udvalg af standardløsninger og designer jf. DOKUMENTEREDE EGENSKABER kundespecificerede krav. og erfarne test og certifice Roxtec har eget testcenter DOKUMENTEREDE EGENSKABER rings eksperter, udførerogbrandtest i hht.og gældende Roxtec har eget som testcenter erfarne test certifice DOKUMENTEREDE EGENSKABER lovgivning. Disse tests foretages også i forbindelse med rings eksperter, som udfører brandtest i hht. gældende Roxtec har eget af testcenter og erfarne test og certifice videreudvikling vores produkter, eller når vores kunder lovgivning. Disse tests foretages også i forbindelse med rings eksperter,krav somi et udfører brandtest i hht. gældende har specifikke projektforløb. kan vi videreudvikling af voresstørre produkter, eller når Derfor vores kunder lovgivning. Disseløsninger, tests foretages ogsåop i forbindelse med tilbyde effektive som lever til selv de skrap har specifikke krav i et større projektforløb. Derfor kan vi videreudvikling af vores produkter, eller når vores kunder peste krav på området. tilbyde effektive løsninger, som lever op til selv de skrap har specifikke krav i et større projektforløb. Derfor kan vi peste krav på området. tilbyde effektive løsninger, som lever op til selv de skrap peste krav på området.

MULIGHEDERNE ER MANGE Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, enten som MULIGHEDERNE ER MANGE standard eller designet specifikt til opgaven, såenten kontakt Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, somos MULIGHEDERNE ER MANGE for en dialog om dine udfordringer. standard eller designet specifikt til opgaven, så kontakt os Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, enten som for en dialog om dine udfordringer. standardvores eller designet specifikt til opgaven, så kontakt os Kontakt Infrastructure & Industry-team, for en dialog om dine udfordringer. tlf. 49 18vores 47 47.Infrastructure & Industry-team, Kontakt tlf. 49 18 47 47. Kontakt vores Infrastructure & Industry-team, tlf. 49 18 47 47.

KORT OM ROXTEC Svenske Group er verdens førende leverandør af KORT OMRoxtec ROXTEC modulbaserede rørtætninger. Virksomheden Svenske Roxtec kabel Group og er verdens førende leverandør af KORT OM ROXTEC blev grundlagt i kabel 1990 afog Mikael Blomqvist, og er i dag modulbaserede rørtætninger. Virksomheden Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af repræsenteret mere 80 markeder. blev grundlagt på i 1990 afend Mikael Blomqvist, og er i dag modulbaserede kabel og rørtætninger. Virksomheden repræsenteret på mere end 80 markeder. blev grundlagt i 1990 af Mikael Blomqvist, og er i dag repræsenteret på mere end 80 markeder.

C OMMIS S IO N ING

Rambøll skal udføre Commissioning på NAU Rambøll’s Hospitalsdivision har vundet opgaven at udføre Commissioning på NAU (Nyt Aalborg Universitetshospital). Projektafdelingen har efter vurdering af de indkomne tilbud valgt Rambøll, og forudsat de bevilgende myndigheders godkendelse, starter samarbejdet om at få et meget stort hus sat i drift. Et hospital er en kompleks bygning, alene størrelsen på 170.000 m2, gør at alle normale installationssystemer bliver komplicerede. Vandforsyning, Varmeforsyning og El er nok til at dække en by, så det skal startes op i den helt rigtige rækkefølge, for at komme til at fungere fejlfrit. Desuden har et hospital en lang række specielle systemer, som også skal virke fejlfrit, når der kommer patienter. En lang række entreprenører er i gang med byggeopgaven, og deres individuelle installationer bliver løbende kvalitetskontrolleret, men der skal også udføres afprøvninger af delsystemer undervejs, for at sikre at det samlede resultat er en velfungerende bygning. Et hospital er mange steder i brug døgnet rundt, og det kræver at alt er gennemprøvet inden man tager mod patienter, for det bliver vanskeligt eller umuligt at lave driftstop eller lukke områder, når først man er begyndt at behandle i døgndrift. Det vil sige at man skal afprøve ventilationsanlæg sammen med både køleanlæg og varmeforsyning, så man er helt sikker på at anlæggene både fungerer hver for sig og at de også arbejder sammen. Alle disse anlæg kan betegnes som helt normale forsyningsanlæg, som også findes

Rambøll’s Team på opgaven:

i eks. kontorejendomme. De skal danne en sammenhængende og velfungerende basis som i alle andre ejendomme. Oven på denne base findes der mange specielle anlæg og maskiner, som adskiller et hospital fra en kontorejendom. Der er eks. ilt og andre luftarter, der er specielt ren ventilation til operationsstuer, der er patientkaldeanlæg og desuden en række nødforsyninger og sikkerheder indbygget. Så det er både en meget stor og omfattende opgave at sikre basisinstallationernes sammenhæng og funktion, men hertil kommer den meget specialiserede opgave at sikre at de installationer og systemer som gør huset til et hospital, fungerer sammen med de basale installationer. Projektafdelingen på NAU har estimeret at der skal være 10 fuldtidsansatte til opgaven, og der skal bru-

ges både sygehuserfaring og erfaring med Commissioning. Et hospital bruger som nævnt ganske meget energi, og da det er en offentlig institution, er det til samme pris som den almindelige forbruger betaler, her er ingen afgiftsfritagelser. Det gør også at man er nødt til at sørge for at der ikke spildes energi noget sted i bygningen, og derfor anvender man Commissioning til at få alt gået igennem, og prøvet af under så virkelige forhold som man kan opnå. Det er vigtigt at opvarmning og ventilation kan regulere tilpas hurtigt til at man kan mærke effekten når man skruer på termostaten, men ikke så hurtigt at der når at blive alt for varmt. Det er også vigtigt at ventilationsluften ikke forsøger at køle et rum ned, hvor radiatorerne står og varmer.

Rambølls Hospitalsdivision i Danmark, Brian Bieler Thybo, 51 61 39 87 Rambølls globale Hospitalsdivision har kontorer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og England Dækker alle ingeniørdiscipliner Til dagligt arbejder omkring 200 medarbejdere med hospitalsprojekter i D anmark Vidste du, at Rambøll har medvirket på alle supersygehuse i Jylland – Århus Universitetshospital, Regionshospitalet Gødstrup og Ålborg Universitetshospital Er konstant på udkig efter nye dygtige medarbejdere til vores kontorer i Århus, Odense og København.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

CO MMI SSI O N I N G

At anvende Commissioning til at optimere energiforbrug, og få anlæg trimmet rigtigt ind, kommer også til udtryk ved at mange bæredygtighedscertificeringer kræver Commissioning. DGNB har som forudsætning for at opnå maksimalt pointantal at der udføres Commissioning efter DS 3090, som siden 2014 har været vejledning for Commissioning i Danmark. DGNB er den mest anvendte standard for bæredygtighedscertificering i Danmark. Også LEED foreskriver Commissioning som en del af certificeringen, og her kan man få flere point, ved at anvende den udvidede Commissioning. Da LEED er en Amerikansk standard, og dermed en mere international certificering, ses også anvendelsen af Amerikanske Commissioning standarder som er udformet af ASHRAE. Når LEED også anvendes i Danmark, er det som regel af virksomheder som har et internationalt publikum til deres bæredygtighedsarbejde, eller man certificerer ejendomme med henblik på at sælge dem til internationale investorer.

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier n Autoklaver n Opvaskedekontaminatorer n Ultralydskar n Sengevaskemaskiner n Detergenter n Kemiske og biologiske indikatorer n Kvalificering & validering Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

Når man ser på antallet af bæredygtighedscertificeringer i byggeriet, er stigningen eksponentiel. Fra den spæde start i 2010’erne hvor det kneb at få momentum, til i dag hvor det er lige ved at være usædvanligt hvis et byggeprojekt ikke har en certificering eller i det mindste har tilvalgt Commissioning. Det er også nødvendigt da der udledes rigtig meget CO2 ved at opføre en ny bygning. Det næste skridt på vejen mod rigtigt bæredygtigt byggeri er at certificere eksisterende bygninger, og ikke mindst at udføre løbende Commissioning, så der konstant optimeres på energiforbruget, og dermed spares både penge og udledning af CO2.

Vandbehandling til hospitaler, laboratorier og sterilcentraler

N AU 170.000 m2 564 senge 32 operationsstuer 30 dagpladser 29 billeddiagnostikrum 114 ambulatorier Byggeperiode 2013-2023 Pris: 5 mia. DKR.

Waterlogic drikkevandskølere Skræddersyet til hospitaler

Aktiv kulﬁlter

Filtrerer vandet for dårlig smag, lugte, klor og cyster.

Firewall™ silhorko.dk/hospital

Reducerer sygdomsfremkaldende mikroorganismer med 99,9999%.

BioCote®

Sølv ion additiv som beskytter plastoverﬂaden imod baktierier.

R600a kølemiddel

Naturligt kølemiddel med en GWP værdi på under 5, hvilket er et lovkrav i DK.

www.waterlogic.dk +45 70 23 80 55 24 timers service: Tel: +45 51 188 150

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 29

B Y G N IN GS AU TOMATION AF SALGSINGENIØR MORTEN RASMUSSEN, BECKHOFF AUTOMATION APS

Intelligente styringssystemer til bygningsautomation I takt med den teknologiske udvikling er der kommet et utal af nye styringsfunktioner og energikrav til bygningerne, hvilket gør de mere fastlåste løsninger forældet.

Den multifunktionelle og modulære tilgang åbner bogstaveligt talt døre inden for nutidens bygningsautomation – og med god grund. Verden er ved at vænne sig til åbne standarder, og med de åbne standarder bliver det muligt at sammenstykke bygningsinstallationerne på én samlet softwareplatform, som er nøglen til effektfulde energibesparelser. Det gør det lettere for ingeniører og arkitekter at tale sammen, da betjeninger, displays, sensorer og aktuatorer kan vælges efter arkitektens æstetiske krav, mens ingeniøren i den funktionelle og kommunikative ende ikke er fastlåst af arkitektens valg. En rumstyrring af f.eks. belysningen i en bygning er jo oplagt at sammenkoble med andre af husets tekniske installationer.

Kun distribution via systemintegratorer og rådgivere Selv om Beckhoff er baseret på åbne standarder og en overskuelig systematik, så bruges rådgivende ingeniørfirmaer og systemintegratorer til implementering af systemerne i ny- og ombygninger. Ideen er selvfølgelig at sikre den maksimale funktionalitet af installationen og et velfungerende samspil med de andre bygningsinstallationer. Det er afgørende for, at energistyring, alarmering og funktionalitet bliver optimalt integreret til anvendelsen af bygningen.

”Vores moduler er grundlæggende alle forberedt til DIN-skinnemontage, hvor funktions- og buskommunikationsmodulerne kan kommunikere til enten vores egne panel-PC’er eller kontrolkabinetter, eller andre fabrikater, som en rådgiver måtte foretrække at implementere i bygningen. Modulerne er baseret på PLC-løsninger hvilket muliggør fuld skalerbarhed af ydelsen i forhold til dataopsamling, zoner, styringens kompleksitet og lignende”. Principielt er der intet usædvanligt i hierarkiet i Beckhoffs produkter. Fordelen bliver dog tydelig i interfacet til brugerne eller til andre systemer. Der er busterminaler, som kan kommunikere via M-Bus, MP-Bus, Modbus (seriel), EIB, LON, DALI eller DMX. Samtidig opererer automationsmodulerne også via BACnet/IP, som er en Ethernet-protokol inden for segmentet, hvor en simpel sammenkobling via protokollen gør konfigurationen enkel. Det bør pointeres, at det lette går igen igennem den objektorienterede programmering af systemer. Uanset om et automationssystem er opbygget som en enkeltrumsstyring, en lokal styring og monitering, en facadestyring eller et komplet system, der integrerer sikring/ overvågning, klima- og lysstyring, så gør skalerbarheden og muligheden for sammenkobling med produkter af andre fabrikater det ret enkelt og hurtigt at etablere

Beckhoff Automation, der gennem 35 år har udviklet automationsløsninger til maskinbyggere, er i fuld gang med at implementere sin standardsoftware i flere danske sygehuse: I Gødstrup ved Herning, på Regionshospitalet Viborg, det nye Aalborg Universitetshospital, det nye Odense Universitetshospital og på Rigshospitalets sterilcentral samt patient hotel. Kontakt Salgsingeniør Morten Rasmussen Tlf. 43 20 15 79 morten.rasmussen@beckhoff.com

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

et system, der optimerer styringen af en given bygning. Med fremtidens krav til energineutrale smart-grid løsninger stiller også nye og skærpede krav til automationsprodukterne. Hvis et sådant begreb eksisterer, så er flere af modulerne ”smart-grid ready” hvilket i praksis vil sige, at modulerne kan håndtere de mange skævvridninger af faserne, som mange decentrale energikilder og switchede strømforsyninger må forventes at give. Moduler kan analysere energien på nettet helt ned til 0,5 procent i relativ målefejl.

Behov for data i skyen fra landets sygehuse kræver intelligent byg ningsdrift i nye og gamle sygehuse Den offentlige sektor har en vigtig opgave foran sig med at samle styringen af alt – lige fra lys og varme til døre og maskiner – og slippe data fri i skyen. Det vil gøre sygehusene intelligente og gavne miljøet, økonomien, personalet og patienterne. Det er tid til et opgør med silotankegangen, hvor styringer i bygninger er dedikeret til de enkelte funktioner. Med nye, store sygehusbyggerier under opførelse er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man opnår størst energieffektivitet og intelligent bygningsdrift. Klimaet er under seriøst pres, og særligt bygninger er en stor miljøbelastning. Men der er også store driftsmæssige gevinster at hente, når man ser bygninger som én stor infrastruktur, der skal optimeres. Der findes moderne, offentlige bygninger med separat styring af 10 forskellige systemer. Det er ikke alene kompliceret at administrere sådanne installationer. Man mister også det store overblik, som er nøglen til mindre energiforbrug og driftsbesparelser ud over det sædvanlige. Især på sygehusene efterspørger de driftsansvarlige fleksibilitet til at flytte grænserne for, hvad de selv kan styre. Med én samlet brugerflade kan de styre

B Y G NI NG SAUTO M AT I O N

både lys, varme og klima, samt døre, maskiner og andre objekter. Og det interessante for de teknisk ansvarlige og maskinmestrene er, at de slipper for at lære 10 forskellige kodesprog. Det bliver med andre ord væsentligt nemmere for medarbejderne at udvikle, drifte, vedligeholde og servicere.

Hjælp hinanden til øget intelligens Løsningen er at køre al styring og drift på en intelligent, åben softwareplatform. Derved opnår man den mest effektive optimering. Ikke blot i én bygning, men i flere bygninger i en kommune eller på tværs af landsdele. Data fra de enkelte bygninger kan hentes ned fra skyen, og det giver mulighed for at benchmarke forbrug og omkostninger, samt at få et faktuelt, validt beslutningsgrundlag for både drifts- og klimaoptimering, samtidig kan man

gøre brug af den sidste nye teknologi på markedet, nemlig begrebet ”Machine learning” denne nyeste teknologi gør det muligt for bygningen at optimere sig selv efter netop de lagrede data fra skyen. Sygehusene kan hjælpe hinanden til at blive mere intelligente, og det vil gavne både miljøet, sygehusøkonomien, personalet og patienterne. Men det bliver også muligt at trække data ind fra eksterne serviceudbydere, som fx DMI. Ved at få adgang til vejrprognoser kan man automatisk hæve eller sænke temperaturen, hvis der kommer ekstra kolde eller varme dage. Deling af data sætter turbo på resultaterne. Teknologierne er her, og resultaterne er ikke til at tage fejl af. Men det kræver stadig en del arbejde at få rådgivere og bygherrer til at tænke intelligent drift og energiforbrug ind i udbuddene.

Besøg

Ferieboliger i Provence

www.cotedor.dk

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 31

E L - SIKKERHED

ABB-kontakter øger patient sikkerheden på Nyt Aalborg Universitetshospital Patientsikkerhed var nøgleordet, da Nyt Aalborg Universitetshospital valgte ABB-stikkontakter med pindjord frem for andre kontakttyper.

Det lyder helt naturligt og indlysende, at der er fokus på patienternes sikkerhed på et sygehus. Det er dog et emne, der kræver vedvarende opmærksomhed – og det er heldigvis tilfældet i disse år i forbindelse med projektering og opførelse af de seks nye supersygehuse og universitetssygehuse rundt om i landet. På Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) har fokus på patientsikkerhed blandt andet udmøntet sig i valget af ABBstikkontakter med pindjord frem for stikkontakter med dansk jord eller sidejord. – Begrebet patientsikkerhed er omfattende og rummer et væld af aspekter. På forsyningssiden handler det grundlæggende om, at der altid er strøm i kontakterne. Populært sagt dur det ikke, at propperne springer, eller der går ild i en elektrisk

installation på grund af en kortslutning. Det er kontakter med pindjord og HPFI-afbrydere med til at forhindre, fortæller teknisk koordinator Kaj Hyldgaard. Kaj Hyldgaard har i over 20 år været ansat i Region Nordjylland, og han har i mere end ni år været tilknyttet fuldtids på projektet med Nyt Aalborg Universitetshospital. – Jeg har været med, siden arkitektkonkurrencen blev udskrevet, og gruppen bag byggeriet begyndte at købe jord op. Så jeg kender om nogen projektet indefra, smiler Kaj Hyldgaard og fortsætter: – Det er blevet til mange møder med rådgivere, leverandører og brugergrupper som eksempelvis rengøringspersonale og sygeplejersker. Det er trods alt ikke hver dag eller hvert årti, at vi får mulighed for at

Teknisk koordinator Kaj Hyldgaard (th.) og René Stauning, salgsingeniør hos ABB, ved en prøvestand med ABB-stikkontakter. En grøn LED på fronten indikerer, at der er spænding på kontakten – en vigtig detalje i gruppe 2-rum, hvor afbrydelse af elforsyningen kan være livstruende.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

forme og skabe lige præcis dén løsning og dét hospitalsbyggeri, som vi opfatter som det optimale. Hver eneste lille detalje og funktion er blevet vendt, drejet og sat ind i en større helhed. Som det også var tilfældet med valg af noget så umiddelbart lavpraktisk som stikkontakter.

Hygiejnen sejrede For Kaj Hyldgaard var der teknisk set ingen afgørende forskel på, om man havde valgt kontakter med sidejord eller pindjord. – Hygiejnegruppen havde en klar favorit, og det var pindjord. Denne type er nemmere at gøre ren, og hygiejne er i sagens natur en væsentlig faktor på et sygehus og med til at understøtte patientsikkerheden. Kaj Hyldgaard fortæller, at kontakter

En grøn LED på fronten indikerer, at der er spænding på kontakten – en vigtig detalje i gruppe 2-rum, hvor afbrydelse af elforsyningen kan være livstruende.

E L - SI KK E R H E D

med pindjord har en indlysende fordel: De kan kun fungere med stikpropper med korrekt jordforbindelse, hvilket øger sikkerheden yderligere. En anden fordel i forhold til fx Schukokontakter med sidejord er, at der ingen bevægelige dele er. Det kan have en betydning for stikkontaktens levetid på den lange bane, vurderer Kaj Hyldgaard og oplyser – nærmest som en sidebemærkning – at det også tæller med på plussiden, når man bor i et hus med et pænt stykke over 30.000 kontakter.

Grønt lys I alle gruppe 2-rum – vitale rum som operationsstuer, intensivafdelinger, medicinske områder med anæstesimidler til inhalation og lignende, hvor afbrydelse af elforsyningen kan være livstruende – har man på Nyt Aalborg Universitetshospital opsat kontakter med forsyningsindikator. – En lysdiode på kontaktens front viser, om der er spænding på. Hos os var det et stort ønske fra den involverede brugergruppe, at dioden skulle lyse grønt, hvor fabrikanterne som standard ellers bruger

en rød LED. Det kan virke som en ubetydelig detalje, men omvendt er det med til at sikre, at personalet aldrig så meget som i et splitsekund er i tvivl om, at alt er okay og fungerer.

Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur (FSTA) blev stiftet i 2011 og har til formål at skabe et tværfagligt fællesskab for alle – herunder leverandører og samarbejdspartnere – som er involveret og interesseret i planlægning, byggeri og drift af hospitaler i Danmark. FSTA er et sundhedsfagligt forum og netværk på højt niveau for personer beskæftiget inden for: • Planlægning og programmering • Arkitektur og byggeri • Logistik og infrastruktur • Teknik, IT og medikoteknik • Drift, vedligeholdelse, ledelse og styring • Kvalitet og hygiejne • Miljø og energi

På Nyt Aalborg Universitetshospital har teknisk koordinator Kaj Hyldgaard sammen med de nedsatte brugergrupper valgt ABBstikkontakter med pindjord – blandt andet af hensyn til rengøring og hygiejne.

Ud over at være teknisk koordinator på Nyt Aalborg Universitetshospital er Kaj Hyldgaard også formand for FSTA, hvor han samtidig er aktiv i foreningens elnetværksgruppe. Gruppen består af omkring 40 deltagere og har til formål at udveksle viden og erfaringer inden for elområdet i relation til de danske hospitaler. Gruppen udarbejder også anbefalinger til fx installationer på hospitalerne. ABB er medlem af FSTA.

PRE S S E N Y T

Ministererklæring om nordisk samarbejde for håndtering af sundhedskriser Sundhedsminister Magnus Heunicke har netop underskrevet, i Nordisk Ministerråd, en ministererklæring for samarbejde om sundhedsberedskab sammen med sundhedsministre fra Sverige, Norge, Island, Finland og Ålandsøerne. Sundhedsministre fra næsten alle de nordiske lande var i dag samlet i Stavanger i Norge for at tale om, hvordan landene bedst kan samarbejde om beredskabet forud for fremtidige mulige sundhedskriser. Ministrene drøftede, hvad der har været godt i det nordiske sundhedsberedskab under COVID-19 pandemien, og hvordan det nordiske sundhedsberedskab, forsyningssikkerhed og samarbejde i forhold til at møde fremtidige sundhedskriser kan styrkes. Til mødet deltog også EU-kommissær Stella Kyriakides for at drøfte, hvordan det nordiske sundhedssamarbejde også kan bidrage til at styrke særligt det europæiske sundhedsberedskabsarbejde. I forbindelse med samarbejdet i Nordisk Ministerråd har de nordiske lande gjort

sig vigtige erfaringer om, hvordan man på tværs af grænser samarbejder om fælles sundhedsudfordringer. Disse erfaringer er blevet aktualiseret af COVID-19-pandemien. Overordnet set har de nordiske landes sundhedsberedskab klaret sig godt, men pandemien har også tydeliggjort, at der er plads til forbedringer. Sundhedsminister Magnus Heunicke siger: Vi har med pandemien set, hvor stor betydning det internationale samarbejde har. Det kom især til udtryk ved etableringen af kriseberedskabet, den hurtige vaccineudvikling og donation af vacciner til lav- og mellemindkomst lande. Vi har i norden klaret os rigtig godt igennem krisen, og de erfaringer er der stor interesse for i udlandet og særligt i EU. Den interesse skal Danmark selvfølgelig imødekomme, og vi skal præge den europæiske og globale dagsorden på sundhedsområdet sammen med de andre nordiske lande. Ministererklæringen skal styrke det nor-

diske samarbejde om sundhedsberedskaber og forsyningssikkerhed, som skal sikre, at de nordiske lande er endnu bedre rustet til fremtidige grænseoverskridende sundhedstrusler. Konkret betyder det, at de nordiske lande forpligter sig til at styrke og udvikle det europæiske sundhedsberedskabssamarbejde med nordiske styrkepositioner, samarbejdet med de nordiske sundhedssystemer gennem bedre udnyttelse af data og digitalisering og det nordiske tværsektorielle og grænseoverskridende samarbejde – og operationelle kapacitet. Internationalt arbejder både EU og WHO på at forbedre det internationale samarbejde om sundhedsberedskab. De nordiske erfaringer vil i den forbindelse kunne styrke det internationale samarbejde. Derfor arbejder de nordiske lande sammen i regi af Nordisk Ministerråd, for at de nordiske erfaringer med sundhedsberedskabssamarbejde præger den europæiske og globale dagsorden.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 33

K L I MAPO LITIK ER OGSÅ SUNDHEDSP O L I T I K AF INTERNATIONAL SALES MANAGER JANNIK JENSEN, MEDCLAIR

Nedbrydning af lattergas på vores hospitaler fjerner 4.219 bilers kørsel fra vores veje hvert år i sammenligneligt CO2 aftryk Omkostningen er 48.3* millioner kr. og med implementeringen af denne teknologi, nedbrydning af lattergas på vores hospitaler, fjerner vi i sammenligneligt CO2 aftryk 4.219 bilers kørsel i Danmark eller 11340 tons CO2 årligt.

Den grønne omstilling koster penge. Den er absolut nødvendig og alle er enige om at indsatsen er akut. Men hvad koster den, og hvor er gevinsten størst i forhold til omkostningen? Hvad prioriterer vi først? I Sverige begyndte man for 12 år siden at opsamle og nedbryde lattergas på hospitalerne. Det bør vores politikere prioriterer højt. Teknologien er dokumenteret, omkostningen er kendt og det samme er gevinsten.

anvendes det til mindre patienter og kortere procedurer. I Danmark fødes der årligt omkring 60.000 børn. Adspurgt svare jordemødrene at de anvender lattergas i 70-80% af disse fødsler. Ved 75% er tallet 45.000 fødsler om året hvor der anvendes lattergas blandet med oxygen 50/50

Lattergas anvendelse i det danske sundhedsvæsen

I Sverige begyndte politikerne for 12 år siden at interesserer sig for hospitalernes kraftige CO2 aftryk fra anvendelsen af lattergas. De begyndte at lede efter alternativer, men kom til samme konklusion som vi har i Danmark. I vores fødeafdelinger og børneafdelinger findes ikke velegnede alternativer med samme effekt, og at stoppe med anvendelsen af lattergas ville have flere og dyrere konsekvenser for sundhedsvæsenet samlet. Løsningen på udfordringen var nedbrydning af lattergassen med varme. Modsat andre lattergas producerende/udledende industrier som landbrug og rensning af spildevand, opsamler hospitalspersonale den anvendte lattergas fra patienterne og bortleder denne til evakuerings systemer kaldet AGSS vakuumanlæg (Anesthetic Gas Scavenging Disposal System). Et AGSS vakuumanlæg er en nødvendighed for at beskytte personalet selv mod uønsket eksponering af lattergas. Ved at tilslutte et lattergasnedbrydningsanlæg til dette AGSS-vakuumanlæg kunne svenskerne nedbryde lattergas med varme, og omdanne lattergassen til nitrogen og oxygen (rumluft) I dag har alle svenske sygehuse disse anlæg installeret. I mindre afdelinger som børneafdelinger installeres ikke centrale nedbrydningsanlæg, her anvendes mobile anlæg, da omkostninger til installation af AGSS-vakuumanlæg overstiger forbruget af lattergas.

Både udenlandske og danske læger er enige om at anæstesigasser skader klimaet kraftigt og at disse skal prioriteres højt i den grønne omstilling. Senest har Lægeforeningen i deres rapport ”Klimapolitik er også Sundhedspolitik” netop peget på anæstesigasser, som en af de første prioriteter. Netop anæstesigasser indgår i det CO2 aftryk som hospitalerne selv kan reducere. Altså fra kilder, anlæg og ejendomme som hospitalerne selv ejer og driver. (4) Lattergas er en af disse anæstesigasser, og da 1 kg lattergas svare til 298 kg CO2, samt at gassen er 114 år om at nedbrydes i naturen, (3) er det klart at anvendelsen af denne gas på vores hospitaler efterlader et synligt aftryk på deres samlede CO2 regnskab. Hvor andre anæstesigasser muligvis kan erstattes af mindre CO2 tunge lægemidler med samme virkning på patienterne, kan lattergas ikke blot fjernes eller erstattes. Både vores fødeafdelinger og børneafdelinger har i dag nationale guidelines, som forskriver tilbuddet af lattergas til patienterne. Fordelene overvejer ulemperne har været konklusionen i begge arbejdsgrupper bag disse guidelines. (1,2) Forbruget af lattergas er størst på landets 21 fødeafdelinger. Lange og meget smertefulde procedurer, hvor kvinderne har stort behov for smertelindring. I børneafdelingerne

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

Lattergas anvendelse i det svenske sundhedsvæsen Et centralt anlæg nedbryder lattergas med varme til nitrogen og oxygen. (rumluft) Det tilsluttes AGSS vakuumsystemet som opsamler gassen fra op til 16 patientstuer.

Lattergas anvendelse og kørsel i bil En 4 timers fødsel med anvendelse af lattergas og oxygen 50/50 brugt ved behov, har samme CO2 aftryk som at køre ca. 1.500 km i bil (0.168 kg CO2 e/km) eller totalt 252 kg CO2 (3) i bil fra København til Paris ca. Da 70-80% af alle fødende kvinder takker ja til tilbuddet om smertelindring med lattergas bliver det til mange ture til den franske hovedstad hver eneste dag. Hvis 45.000 fødende modtager lattergas, er tallet 45.000 fødende x 1500 km svimlende 67.500.000 km i bil hvert eneste år. Ved at sammenligne CO2 aftryk med kørsel i bil bliver klimaaftrykket tydeligt for de fleste. Ved at beregne en gennemsnitsdanskers kørsel i bil pr. år 16.000 km kan man nu angive hvor mange biler der kan fjernes fra vores veje hvert år ved implementering af denne teknologi. 67.500.000 km/16.000 km = 4.219 bilers årlige kørsel i CO2 aftryk. Eller i totalt CO2 bliver regnestykket 252 kg CO2 x 45.000 fødende = 11340 tons CO2 som kan fjernes totalt. Dette tal dækker kun 4 timers fødsel i gennemsnit, og hvad sundhedspersonalet kan opsamle. Tallet dækker ikke over latter-

KL I MA PO L I T I K E R O G SÅ SUND H E D SP O L I T I K

gasflasker returneret til producenter med et potentielt restindhold. Da teknologien og installationerne endvidere er 12 år gammel kendes også det totale CO2 aftryk. Altså hvad er aftrykket ikke kun på nedbrydningen af lattergas, men også på selve produktionen og vedligehold af disse nedbrydningsanlæg. (5) Ikke alle nye teknologier for bæredygtighed og CO2 aftryk kan præsentere samme erfaring og dokumentation som denne.

Hvad koster implementeringen af denne teknologi? Svenskerne regnede totalt omkostningerne ud for 12 år siden. Det samme kan vi gøre i Danmark. Slutbrugerne af lattergassen sygeplejersker, læger og jordemødre opsamler allerede lattergassen i lukkede systemer fra stuerne i dag og leder den til et vægudtag. Disse udtag skal forbindes med et rørsystem, som leder gassen til et AGSS-vakuumsystem, og dette skal kobles på lattergasnedbrydninganlægget. Virksomheden Busch Vakuumteknik A/S har netop installeret dette AGSSvakuumsystem til Hvidovre Hospitals Fødeafdelings 14 stuer. Administrerende direktør Sune Rørbæk har tidligere fortalt om anlægget til FSTA møder. “AGSS-vakuumanlægget som vi har installeret, har et lavt energiforbrug, og så overholder det naturligvis de gældende lovkrav (ISO7396-2). Eksempelvis at det skal kunne håndtere O2 koncentrationer over 21%. Et AGSS-vakuumanlæg kan nemt blive udsat

for høje O2 koncentrationer, da det naturligvis bliver eksponeret for samme koncentrationer som patienterne gør i behandlingen. Priserne for disse typer af anlæg er ca. 300.000* kr. Anhængig af dimensionering udtaler Sune Rørbæk” Rådgivende ingeniør på projektet var Niras ved Svend Gram. “Hvidovres Fødeafdeling har været et fantastisk projekt, hvor vi har været tæt på slutbrugerne altså jordemødrene fra start til slut og har haft en fremragende dialog med hospitalets Tekniske Afdeling. Jordemødrene opsamler lattergassen fra deres patienter, og Teknisk Afdeling kan så fjerne den fra stuen og lede den til et centralt sted hvor den kan nedbrydes. Nye udtag samt rørføring har i det aktuelle tilfælde kostet ca. 500.000* kr. og er udført i forbindelse med en relativt gennemgribende renovering af det samlede gasanlæg på fødeafdelingen. Det skal bemærkes at der er lavet helt nye udtag på alle stuer, samt trukket nye rør i henhold til gældende normer. På mange fødeafdelinger eksisterer dele af dette allerede og denne omkostning vil således være meget forskellig fra sted til sted” slutter Svend Gram. Foruden den lokale omkostning til røranlægget kommer AGSS vakuumanlægget ca. 300.000* kr. samt ca. 2.0* millioner kr. til lattergasnedbrydninganlægget. Altså en totalsum på 2.8* millioner kr. For i dette lokale tilfælde på Hvidovre, at fjerne 492 bilers årlige kørsel fra vores veje pr år. (7.000 fødsler pr år. 75% med lattergas = 5.250 x 1500 km = 7.875.000 km/16.000 = 492 biler pr. år) Totalt summen i Danmark bliver derfor, at 21 fødeafdelinger indkøber et AGSS vacuumanlæg samt et lattergasnedbrydningsanlæg. 2.3* millioner x 21 fødeafdelinger = 48.3* millioner kr. for at fjerne 4.219 bilers årlige kørsel fra vores veje hvert eneste år. Samme resultat fik de i Sverige for 12 år siden, og derfor blev implementeringen prioriteret højt af deres politikere på alle deres eksisterende og nye hospitaler.

Lattergas i udlandet og fremtiden i Danmark

Busch AGSS Vakuumsystem, installeret med Busch Mink klo-vakuumpumper i en duplex vakuumpumpe opsætning. Danmarks første AGSS vakuumsystem der opfylder ISO 7396-2, og som er godkendt til forhøjet O2 koncentrationer over 21%

I udlandet har de travlt med at installerer denne teknologi. I UK er det i deres rapport Delivering a ‘Net Zero’ National Health Service inden 2040 nævnt at 132 hospitaler bør prioritere denne løsning først. (6) Imidlertid er deres tradition for opsamling og bortledning af lattergas fra patienterne på stuerne ikke den samme som i Danmark og Sverige. Derfor vil implementeringen kræve en større indsats hos sundhedspersonalet Men missionen er sat i gang

og forventes fuldt implementeret inden 2040. ”I Danmark har vi modsat dem en enestående mulighed for at kopierer vores svenske broderfolk, da vores sundhedssystemer er meget sammenlignelige, og vi begge allerede opsamler gassen på stuerne. Nu skal den blot destrueres” udtaler International Sales Manager Medclair Jannik Jensen. *Tal er vejledende. Endelig pris kan fås ved henvendelse.

Kontaktpersoner International Sales Manager Jannik Jensen, Medclair jannik.jensen@medclair.com Administrerende Direktør Sune Rørbæk, Busch Vakuumteknik A/S sune.rorbaek@busch.dk Senior Rådgiver Svend Gram, Niras Svgr@niras.dk

Kilder 1. Lattergas som smertelindring ved fødsler af DSOG 2015 Af Charlotte Albrechtsen (DASAIM), Mette Smed (jordemoder), Lone Sølvsten Kappendrup (jordemoder), Line Holdgaard Thomsen, Lana Rashid, Farzaneh Shakouri, Signe Ernst & Ruth Nielsen (begge Kemikerenheden Region Hovedstaden), Jeannet Lauenborg. 2. National vejledning i analgesi og sedation til akutte procedurer hos børn 2021. Af Jesper Langager Søe, Ann-Britt Langager Søe, Lasse Høgh Andersen, Anders Vestergård Krusenstjerne-Hafstrøm, Susanne Molin Friis, Anja Sichmann og Søren Walther Larsen. 3. Estimate of the total carbon footprint and component carbon sources of different modes of labour analgesia By F Pearson, N Sheridan, J M T Pierce. 4. Klimapolitik er også sundhedspolitik Af Lægeforeningen Klima 2022 5. Destruction of Medical N2O in Sweden Af Mats Ek and Kåre Tjus IVL Swedish Environmental Research Institute Sweden marts 2012 6. Delivering a ‘Net Zero’ National Health Service By The NHS 2020

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 35

P R E S S ENYT

A, B, C, D og E

Nye centernavne skal gøre det lettere at finde vej Hvidovre Hospitals tilbygning er blevet døbt Center A. Men Center A er ikke den eneste nye center betegnelse, hospitalet skal vænne sig til at bruge. Center 1, 2, 3 og 4 kommer nemlig også til at skifte navn.

Når Hvidovre Hospitals 43.000 kvadratmeter store udvidelse står klar, får hospitalet et nyt center. Dermed vokser hospitalet fra fire til fem centre. Det nye center er blevet døbt Center A. Men hvordan hænger Center A sammen med hospitalets eksisterende Center 1, 2, 3 og 4? “Det nye center kommer til at forandre hele hospitalet. Både fysisk og organisatorisk. F.eks. flytter hovedindgangen fra dens nuværende placering i den ene ende af hospitalet ud i Center A i den anden ende af hospitalet. Dermed vender vi hele hospitalet rundt. Og det kan vi ikke gøre uden også at opdatere vores vejvisning. Derfor skal vi fremover også vænne os til bl.a. at bruge nye centerbetegnelser,” siger hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital Birgitte Rav Degenkolv.

Hospitalets centre får nye navne Når Hvidovre Hospitals hovedindgang flytter ud i Center A, får hospitalets eksiste-

rende fire centre nye navne, der matcher hospitalets nye omvendte struktur. De nye centerbetegnelser kommer til at bestå af bogstaver i stedet for tal som i dag. Hospitalets nye center er blevet døbt Center A og de eksisterende fire centre kommer til at hedde Center B, C, D og E.

Trinvis vejvisning som i lufthavnen De nye centernavne er en del af hospitalets nye vejvisning. Den nye vejvisning skal gøre det mere overskueligt for patienter, pårørende og personale at komme fra A til B ved at opdele vejen i mindre bidder. I den nye vejvisning guides besøgende trinvist gennem hospitalet, så de ikke fra start skal huske “hele ruten”. Dette princip bygger på det såkaldte gate-koncept fra lufthavne verden over. “Når du besøger en lufthavn, skal du først finde den rigtige terminal. Herefter gælder det om at finde den rette “gatefinger”, som er et bogstav, f.eks. B. Når du har fundet den rigtige “gate-finger”,

Herover kan du se en oversigt over de nuværende og nye centernavne.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

skal du finde den præcise gate, som dit fly flyver fra, f.eks. B22. Det er nogenlunde samme logik, vi bruger i hospitalets nye vejvisning,” forklarer seniorprojektleder og arkitekt i Center for Ejendomme, Abelone Dyrup, og fortsætter: “Det er langt nemmere for os mennesker at afkode en struktur, som vi allerede kender fra andre steder, end noget, vi aldrig er stødt på før.” Når den nye vejvisning træder i kraft på Hvidovre Hospital, vil patienter, pårørende og personale derfor først skulle finde det korrekte center via et bogstav og en farve, f.eks det grønne Center A. Dernæst den rette etage via det efterfølgende tal, f.eks. A1. Og herefter den rigtige indgang i centret, f.eks. A11.

Gate-koncept adskiller geografiske placeringer fra afsnitsnavne “De nye stedbetegnelser, f.eks. A11, bliver ikke knyttet op på et konkret afsnit, men vil udelukkende være en geografisk placering i et center. A11 vil altid være det samme sted, men det kan ændre sig, hvilket afsnit, der bor ved A11. Præcis ligesom i en lufthavn, hvor det måske ofte er SAS, der flyver fra gate B22, men på et tidspunkt kan det også være United Airlines,” fortæller Abelone Dyrup og fortsætter: “Vi kender det også fra adressesystemet. Lærkevej 1 vil altid være det samme sted, men det skifter, hvem der bor på Lærkevej 1.” Ved ikke at gøre de nye stedbetegnelser til en del af afsnittenes navne, bliver hospitalet langt mere fleksibelt. Og netop fleksibilitet er et af de primære fokusområder både i Center A og på det eksisterende hospital.

Her kan du se, hvordan de nye oversigtstavler over Hvidovre Hospital kommer til at se ud.

Farvel til afsnitsnumre Hospitalets mange afsnitsnumre kommer dermed heller ikke til at være en del af den nye vejvisning på hospitalet. “I dag har hvert afsnit på Hvidovre Hospital et trecifret nummer, f.eks. 115, som patienter, pårørende og personale har kunnet navigere efter. Det første tal har fortalt, hvilket center afsnittet ligger i, det andet tal, hvilken etage afsnittet ligger på, og det sidste tal, om afsnittet ligger mod nord eller syd i centeret. Det trecifrede nummer er dermed både en del af navnet på afsnittet og en geografisk placering i huset. Det gør det dog problematisk at rykke rundt på afsnit på hospitalet uden at lave rod i systemet,” fortæller Abelone Dyrup og fortsætter:

“Og med 40 års sammenlægninger, udvidelser og flytninger er der efterhånden så mange afsnit, der bor et andet sted end der, hvor deres nummer henviser til, at man i praksis ikke længere kan bruge afsnitsnumrene som navigation.”

Gradvis overgang til gate-koncept Dog varer det fortsat lidt, før hospitalet skal sige endeligt farvel til afsnitsnumrene i vejvisningen. I første omgang vil det nemlig kun være de afdelinger, der flytter ud i Center A, der bliver en del af det nye gate-koncept, mens de afdelinger, der bliver boende på det eksisterende hospital, beholder deres afsnitsnumre, indtil alle hospitalets afdelinger, på samme måde som

på regionens øvrige hospitaler, skal skifte navne fra latin til dansk. “For at vi bl.a. ikke skal skifte alle skilte to gange, har vi valgt at bibeholde afsnitsnumrene på det eksisterende hospital, indtil afdelingerne også skal skifte fra latinske til danske navne. Det giver simpelthen mest mening for alle,” forklarer Abelone Dyrup. Det betyder, at hospitalet først skal sige farvel til alle afsnitsnumrene i vejvisningen og goddag til det færdige gate-koncept, et godt stykke tid efter at have budt velkommen til de nye centernavne.

Her kan du se, hvordan de nye oversigtstavler over Hvidovre Hospital kommer til at se ud i overgangsperioden.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2 37

N Y T O M N AVNE

Nyt Hospital Bispebjerg henter projektchef i egne rækker Berit Damm er valgt til at styre milliardprojektet på Bispebjerg sikkert i havn. Efter 12 år som økonomichef på projektet er hun det oplagte valg, lyder det fra Center for Ejendomme.

På Bispebjerg Hospital tårner kranerne højt over byggepladsen. De lægger an til at bygge fundamentet til fremtidens hospital. En ny kvinde er nu i sat i spidsen for det store komplekse byggeri, der snart skyder op af jorden. Eller ny er nok så meget sagt, for Berit Damm har slået sine folder på Bispebjerg-projektet i snart 12 år. – Jeg er meget begejstret for at kunne udnævne Berit Damm som ny projektchef. Hun har fulgt projektet siden den spæde start, og hendes store erfaring og forståelse for projektets kompleksitet er meget vigtig for kontinuiteten i dette vigtige byggeri, siger vicedirektør Ole Kristian Bottheim fra Center for Ejendomme, der er ansvarlig for opførelsen af de fleste hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden. – Berit forstår, hvad det kræver at være fremtidens bygherre, og jeg har en klar forventning om, at hun nok skal styre det her projekt sikkert i havn, tilføjer Ole Kristian.

12 år i bagagen Da Berit Damm i 2010 blev ansat til at styre proces og økonomi i det store kvalitetsfondsprojekt på Bispebjerg Hospital, havde hun ikke drømt om at komme til at stå i spidsen for det en dag. Men hun er godt rustet til opgaven:

BL Å BOG Berit Damm er uddannet statsautoriseret revisor. Hun har været ansat hos Nyt Hospital Bispebjerg som økonomi- og proceschef siden 2010. Før dette var hun senior manager i Deloitte, hvor hun bl.a. har arbejdet med forandringsledelse og driftsoptimering. Berit Damm er 49 år, og hun bor i Hellerup med sin familie og en dalmatinerhund. Foto: Jens Panduro

– Det er et fantastisk projekt at være en del af. Jeg er meget glad for at blive vist denne tillid, og jeg er superglad for, at jeg fortsat kan få lov at lede dette team af dygtige mennesker, siger Berit Damm, der i det daglige har ansvar for et tværfagligt hold på ca. 15. ansatte, der står for planlægningen af det nye hospital.

Berit har fungeret som konstitueret projektchef siden december 2021, hvor hun overtog stillingen fra Lene Stevnhoved.

FA K TA • Nyt Hospital Bispebjerg er en 77.500 kvadratmeter stor ny tilføjelse til det eksisterende hospital, der blandt andet omfatter ensengsstuer, en fælles akutmodtagelse, intensiv afdeling, røntgen og operationsgang og kvinde-barn afdelinger. • Region Hovedstadens Center for Ejendomme bygger Nyt Hospital Bispebjerg, der er finansieret af Kvalitetsfonden. • Region Hovedstaden investerer i disse år 20 mia. kr. i hospitalsbyggerier, heraf kommer 9 mia. kr. fra Statens Kvalitetsfond. Byggerierne skaber tidssvarende og funktionelle rammer for den bedste behandling med patienten i centrum.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2

| BA11-22DK |

Ubegrænset lys: TwinCAT 3 Lighting Solution for DALI-2

Direkte panelbetjening: TwinCAT 3 Lighting Solution forenkler implementeringen af individuelle lyskoncepter

Scan og lær om alle fordelene ved vores Lighting Solution

Vores TwinCAT 3 Lighting Solution: kan konfigureres ved hjælp af Excel, er fuldt HTML- og web-egnet samt skalerbar på decentralt niveau og kan betjenes direkte via et panel forenkler alle arbejdstrin lige fra konstruktion til vedligeholdelse integrerer alle typiske lysstyringer ubegrænset antal af DALI-2-linjer hurtige funktionsændringer, -adressering og -udvidelser direkte under drift grupperinger uafhængigt af DALI-2 linjer muliggør koncepter med Human Centric Lighting i forhold til døgnrytme

Magasinpost ID-nr. 46707

SMP

RENRUM Hanne S. Christiansen Produktspecialist

Søren Thuesen Produktspecialist

Christian Bardram Holm Produktspecialist

Brian Slovic-Petersen Produktspecialist

Thomas Ringsted Projektleder

Just Nordbud Projektleder

FRA DE RÅ GULVE OG VÆGGE - TIL DEN DAGLIGE DRIFT PRODUKTER: LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere

RENRUMSARTIKLER: Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs/lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme

YDELSER: INDESLUTNINGER Rådgivning OG BARRIERESYSTEMER: Projektledelse AIR showers Service RABS Installation Isolatorer Test Sluser Kvalificering Gennemrækningsmoduler

DEN KOMPLETTE LEVERANDØR

København: Vallensbækvej 35 2605 Brøndby

Århus: INCUBA Science Park Palle Juul-Jensens Boulevard 82 8200 Århus N

Tel.: 4326 9400 www.holm-halby.dk info@holm-halby.dk