AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN
Komplekse installationer til gensplejsning på OUH skal redde kræftpatienter OUH og Region Syddanmark bygger laboratorium til udvikling og produktion af CAR-T celler, en type personlig medicin til behandling af kræftformer som lymfe og knoglemarvskræft, baseret på patientens egne celler. Projektleder Annette Olsen og professor Torben Barington fortæller om massiv installationsteknik og lægelig ekspertise, der i samspil skal give patientbehandlingen et løft
Laboratorium for celleterapi ved Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA) på Odense Universitetshospital på Stærmosegårdsvej i Odense er et af de teknisk set mest avancerede renrumslaboratorier ved et dansk hospital. Kravene til et ultrarent produktionsmiljø er høje. Her kræves den bedste ventilations- og klimateknik med massiv styring og overvågning, men så kan forskerne også forvandle deres landvindinger til behandlinger, der har vist sig at helbrede visse kræftformer. Renrummene er udført efter kravene for produktion af sterile lægemidler samt
bekendtgørelse for arbejde med genetisk, modificerede organismer (GMO). Produktionen er underlagt myndighedsgodkendelse fra både Lægemiddelstyrelsen og Arbejdstilsynet. Renrummene opfylder kravene til produktion af sterile lægemidler og arbejde med GMO, der godkendes af Lægemiddelstyrelsen og Arbejdstilsynet. Ved fremstilling af lægemidler arbejdes med fire renhedsklasser, A, B, C og D, hvor A er højest. Laboratoriets sikkerhedsbænke er A og laboratorielokalet klasse B. Deraf forkortelsen AiB-laboratorie. Der har været masser af udfordringer, projektet har taget dobbelt så lang tid som ventet, men står snart klar til at give OUH et forsknings- og behandlingsløft. Adressen huser også mammografi og bloddonortapning. ”Det er et meget komplekst byggeri med masser af teknik, krav til overflader, installationer og dokumentation. Bygningen var oprindeligt laboratorie, men blev senere privathospital inden Region Syddanmark overtog den,” siger projektleder Annette Olsen. Hun var før ventilationsingeniør i et ingeniørfirma, men er nu projektleder i Bygningsdrift og Service’s projektafdeling på OUH, hvor hun blev kastet ud i projektet, da brugerprocessen var slut og kravspecifikationerne lagt fast.
Klædt på som til en månelanding Der er flere sluser på det nye AiB laboratorie i Odense, der skal sikre ultrarene omgivelser i laboratoriet. Bænken i midten markerer skiftet mellem to renhedsklasser. Foto OUH/Region Syddanmark.
18
HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 2
Adgangen til laboratoriet sker gennem flere sluser. I første sluse, klasse D, skal personalet iføre sig en speciel mikrofiber underdragt. I næste sluse, klasse D til C, klædes yderligere om, inden man i sidste,
Klinisk professor Torben Barington forudser at laboratoriet vil give OUH og Region Syddanmark et hårdt tiltrængt løft indenfor cellulær terapi og behandlingen af lymfom og knoglemarvskræft.
klasse C til B, ifører sig steril heldragt med hætte, støvler, handsker, mundbind og briller for at måtte entrere. En bænk i hver sluse markerer skiftet mellem renhedsklasser og gulvbelægningens farve signalerer klassen, så man altid ved, hvor man opholder sig. Laboratoriet er placeret midt i bygningen som et ”rumi-rummet”. Slusernes luftskifte på i alt 7.200 m3/h vokser fra 10 til 20 op til 30 gange i timen, 30 gange er også luftskiftet i laboratorierne. Ind- og udblæsning er udført adskilt med væskekoblet varmegenvinding. For hver sluse, går ventilationen et rumtryksniveau op, mens trykket i sidste ligger et niveau højere end laboratoriet for at sikre udslip bliver inde. ”Der er interlock på samtlige døre i sluser mv., så vi sikrer, at dørene i en sluse ikke åbner samtidigt og oprensningstiden overholdes. Vi bruger også interlock til at
