ROOLIGANS SPECIAL
kai verner nielsen KAI VERNER NIELSEN er 56 år og fra Ringsted i Danmark. Historielektoren har i en årrekke bidratt med sitt syn på Leeds United. Leeds-supporter siden FA-cupfinaletapet mot Chelsea i 1970.
Det rakte til en syvendeplads Det lykkedes ikke at rykke op. Trods mange gode kampe og en fin placering i play off gennem store dele af turneringen fik spillerne gummiben til sidst, og vi sluttede på en 7. plads lige uden for play off. Det skal dog siges, at vi var med til det sidste, i alt fald næstsidste runde, og vi sluttede af med to dejlige sejre. Når følelserne beherskes, må man sige, at generelt er det flot efter oprykning fra League One at slutte den første sæson i CHampionship som nr. 7. QPR, som vi vandt begge kampe mod, er fortjent vinder af tabellen, men det gør da lidt ondt at se, at Norwich, der også rykkede op i sommer, fortsætter den direkte oprykning.
Årets sidste kampe
Vi havde 4 hjemmekampe og 5 udekampe. Som ventet vandt vi to hjemmekampe: 4-1 mod Nottingham, der kom i play off, og 1-0 mod Burnley i årets sidste hjemmekamp med 31 000 tilskuere. Lidt skuffende – men ikke helt uventet – fik vi uafgjort i de to sidste: 2-2 mod Watford og 0-0 mod Reading, der kom i play off efter en forrygende form mod slutningen af sæsonen. I udekampene smed vi reelt de sidste forhåbninger om play off. 0-2 i Sheffield, der rykkede ned, 1-2 mod Derby, der kun havde æren at spille for, og 0-1 mod Crystal Palace, der lige akkurat reddede sig, siger desværre alt om niveauet sidst på sæsonen. Det var en ringe trøst, at vi lukkede sæsonen med
68
THE PEACOCK NEWS JUNI 2011
fortjente 2-1 mod QPR, der for længst havde vundet the Championship. 11 point ud af 27 mulige i sæsonens sidste 9 kampe var for ringe!
Årsager til, at vi ikke rykker op
Det kan siges kort: manglende stabilitet og for dårligt et forsvar. Sæsonen har kørt lidt i bølger. Starten var famlende, men fra november til januar spillede vi 12 kampe uden nederlag (6 sejre og 6 uafgjorte) og især indtil jul gik det godt med 6 sejre og 3 uafgjorte, og det hele kulminerede med en 2. plads julen over, men nytårskampene med 3 uafgjorte, - hvor vi i to kampe førte med 2 mål! – bragte os hurtigt ned på en 5./6. plads. I januar og februar gik det nogenlunde, men efter 2-2 hjemme mod Norwich (’årets kamp’) gik det ned ad bakke i marts, og april blev efter storsejren på 4-1 over Nottingham katastrofal. Forsvaret lukkede 70 mål ind i de 46 kampe. Det er for mange til oprykning, og selv om vi scorede de næst fleste mål (81), kun overgået af Norwich, blev måldifferencen altså kun på 11. Her skal der sættes ind næste år. Ultrakort kan man illustrere Leeds’ situation ved at sammenligne med Nottingham og Crystal Palce. Vi slår Nottingham 4-1 og taber 0-1 ude mod Crystal Palace, mens Nottingham i den sidste kamp vinder 3-0 mod selvsamme bundhold. Spillerne vil sikkert ærgre sig og tænke tilbage på