I ARBEJDSTØJET
Ilddåb
I marts blev 130 familier hjemløse, da 15 opgange i Vanløse ved København udbrændte i en af de værste brande herhjemme i mange år. Det omfattende arbejde med at gøre skaderne op landede på skrivebordet hos skadebehandler Line Eis, der både skulle håndtere ulykkelige beboere og ødelæggelser for mange millioner.
Af Benjamin Dane Foto Sara Skytte & Ritzau/Scanpix
1 Branden opstod i taget, men årsagen er stadig ukendt. 2 Skadebehandler Line Eis var tilbage ved bygningen i oktober, hvor nedrivningsarbejdet var i gang.
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
D
A LINE EIS sad i S-toget på vej hjem til Ølstykke sidst på eftermiddagen fredag den 25. marts, troede hun, at det skulle blive en helt almindelig weekend. En halv time forinden havde hun forladt sit kontor hos Købstædernes Forsikring på Christianshavn, og derhjemme skulle hun have gæster til middag, men i toget tikkede en push-besked ind på hendes mobiltelefon. Et breaking news-varsel om, at der var udbrudt brand i en større beboelsesejendom i Vanløse, og ud over sympati for de mennesker, der nu stod til at miste deres boliger, kunne den 43-årige – og måske lettere arbejdsskadede – skadebehandler ikke lade være med at tænke: Hvem mon har forsikringen på den bygning? Historien kørte på TV 2 News hele aftenen, og Line Eis havde, trods gæster, svært ved at slippe den. Næste morgen vågnede hun tidligt og tjekkede sin computer som det allerførste. Det kunne jo være hos os, tænkte hun, selvom ingen af hendes kolleger havde kontaktet hende endnu. Men hendes mistanke viste sig at være rigtig. Line Eis sprang i tøjet, og da hun var den første af de to ansatte storskadebehandlere i Købstædernes Forsikring til at reagere, landede branden – den værste i nyere tid i Danmark – på hendes skrivebord. ”Jeg brugte hele lørdag morgen på at oprette sagen i vores system, få styr på forsikringspolicerne og tale med vores taksatorer, som allerede var derude og på sagen,” siger hun. ”Det handlede om at få bare en eller anden form for overblik over, hvor
1
8
FORSIKRING