
5 minute read
Derfor tog jeg en lederuddannelse
Af Anders Ryehauge Foto Lars H Knudsen
Tidligere i år blev Nana Erstling færdig med en akademiuddannelse i ledelse. Som tillidsrepræsentant i Tryg Forsikring havde hun et behov for at blive klædt bedre på til sin sparring med ledelse og medarbejdere.
Hvorfor har du taget en uddannelse i ledelse? ”Jeg gjorde det faktisk ikke, fordi jeg gerne vil være leder, men fordi jeg enormt gerne vil blive klogere på ledelse og lære at sætte mig i ledelsens sted. For mig handler det om at være klædt ordentligt på, så jeg kan være konstruktiv i min sparring. Tryg er en stor organisation med mange mennesker, så det er vigtigt for mig at blive taget seriøst, når jeg har noget på hjerte.”
Hvad har du lært af undervisningen? ”Især forløbene om forandringsledelse har skabt værdi for mig. Vi er bl.a. blevet undervist i Kotters forandringsteori, der handler om, hvad man skal og ikke skal, når man skaber forandringer. For det er sjældent for at gøre medarbejderne ondt, men det er man nødt til at overbevise dem om. På uddannelsen var der en hel masse elementer, der hjalp mig til at forstå hele den proces, og hvad der nogle gange går galt. Ofte har en ledelse halve til hele år til at forstå en forandring, de selv har valgt, før de implementerer
1
1 ”Der er groft sagt meget få ting, der ikke forandrer sig i løbet af et år inde hos os, men det handler om at få folk med på rejsen,” siger Nana Erstling.
FOR S I K RING TEMA LEDELSE
3 — 2 022
den i en virksomhed, hvorefter medarbejderne får to døgn til at sluge den. De skal pludselig gå til højre, selvom de altid har gået til venstre.”
Hvordan kan du bruge det i din rolle? ”Jeg har fundet min egen ’lederstil’ som tillidsrepræsentant, hvis man kan sige det sådan, for jeg har ansvar for at videreformidle nogle ting, og derfor er det vigtigt for mig, at det bliver gjort på en professionel måde. Det har givet mig nogle værktøjer til at kunne sige det med mine egne ord frem for at være en papegøje over for ledelsen. Samtidig har jeg fået meget ud af at kunne sætte mig ind i forretningsforståelsen hos Tryg. For det er jo også vigtigt, at forretningen kører, og i stedet for bare at brokke sig over 1.000 forskellige ting bliver man nødt til at komme med løsningsforslag.”
Hvad bruger du i din dagligdag? ”Jeg bruger især det her med ordentligt at få forklaret medarbejderne, at vi skal herhen, fordi status quo er værre end forandringen. Der er groft sagt meget få ting, der ikke forandrer sig i løbet af et år inde hos os, men det handler om at få folk med på rejsen, så de kan støtte op i stedet for at føle sig hægtet af. Helt generelt føler jeg også, at jeg selv bliver inddraget meget mere af ledelsen, fordi jeg har fået mere hår på brystet. For mig at se handler det at være tillidsrepræsentant også om mod, for man skal turde tage fat i en højtstående direktør for at skabe de bedste vilkår for medarbejderne. Og hvis jeg omvendt skal hjælpe ledelsen til at gå en bestemt vej, kræver det også, at jeg selv er klædt ordentligt på til at klæde de ansatte ordentligt på.”
Har du nogle eksempler? ”Jeg er blevet langt bedre til at fange ting i opløbet, hvis jeg hører noget på vandrørene. Det kan både være fagligt og adfærdsmæssigt eller handle om specifikke mål i dagligdagen. Alt det,
Nana Erstling
Nana Erstling har været ansat i Tryg Forsikring i 13 år. Hun er Underwriter i Erhverv og har desuden været tillidsrepræsentant i 10 år. Tidligere i år blev hun færdig med en akademiuddannelse i ledelse på Copenhagen Business Academy, der i samarbejde med SmartLearning udbyder forskellige akademi- og diplommoduler. Hun er 32 år og bor i Roskilde. der påvirker, om man har lyst til at gå på arbejde. Så griber jeg ind, før det ramler ned om ørerne på folk. Hvis man inddrager folk i god tid, og de får lov til at stille spørgsmål og få forklaret bevæggrundene, tror jeg, at de færreste har noget mod forandringer.”
Hvordan er uddannelsen rent praktisk sammensat? ”Det har taget mig omkring 2,5 år, hvor jeg har læst om aftenen via Smart Learning. Jeg har små børn, og samtidig ville jeg ikke have, at det skulle påvirke mit arbejde. Det hele har været virtuelt, og det har været meget fleksibelt og meget børnevenligt. Man har hverken mødepligt eller afleveringspligt, ud over at man skal aflevere sit speciale, og hvis ikke man når en forelæsning, fordi putningen af børnene driller, kan man se den senere på aftenen eller næste dag. Det har været vildt godt, og det har givet mig en indsigt, som jeg kan bruge i min hverdag, og måske mest af alt en ro, fordi jeg nu har papir på, at jeg rent faktisk ved, hvad jeg laver.”
Lån & Spar er ejet af bl.a. Forsikringsforbundet. Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os. Se, hvad du får som medejer.

Et godt liv kræver ikke, at du ejer en bank
Nysgerrighed, mod og et godt helbred er det vigtigste. Men det hjælper at have styr på økonomien, hvis du vil have frihed til at vælge din egen vej.
Som medlem af Forsikringsforbundet ejer du Lån & Spar. Det betyder, at du får Danmarks højeste rente på din lønkonto og en rådgiver, der kender til de særlige vilkår i dit fag. Den helhedsrådgivning er med til at skabe de bedste rammer for dig og dine nærmeste.
BESTIL ET MØDE NU Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/ forsikringsforbundet og book et møde.