Forsikring nr. 3 - 2022 - Tema: Ledelse

Forsikring Nr. 3 -- 2022

Tema LEDELSE Hvad kræver det at være leder? Pejling: Empati er det vigtigste hos en leder Efteruddannelse gav ekstra værktøjer

”Jeg kørte nærmest på ren adrenalin” Skadebehandler Line Eis om storbranden i Vanløse

Kafka, Beatles og Hollywood Når forsikring blander sig med kunst

Ny leder om engagement og aha-oplevelser

Medlemsundersøgelse:

Jesper Skibby

Arbejdspresset stiger

”Man behøver ikke gå hen i bankoklubben med det samme”

Indhold

3

Leder Ledelse med hjertet

4

Panorama

6

Arbejdspres – der bliver løbet (for) stærkt

8

I arbejdstøjet Storbrand i Vanløse

TEMA LEDELSE

12

12

Spørgsmål og svar Sådan er det at være leder

14

Hvad kræver det at være leder?

18

Derfor tog jeg en lederuddannelse

20 Pejling: Empatisk ledelse, tak

22 Når forsikring bliver til kunst 28 Future Work Lab

30 2

30 Udbetalt Jesper Skibby 32 Lokalt 34 Medlemsarrangementer FORSIKRING

LEDER

Ledelse med hjertet Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

N

år jeg sidder og kigger på artiklerne i denne udgave af ’Forsikring’, falder jeg særligt over to ting: det store pres, mange føler, fordi de bliver udsat for performancemål, og så det faktum, at ’empatisk’ er den egenskab ved en god leder, som flest lægger vægt på, mens ’dårlig menneskeforståelse’ er det, som flest mener kendetegner en dårlig leder. Ingen af delene kan komme voldsomt bag på nogen. Både ledere og medarbejdere bliver presset af de mange performancemål og stigende krav om leverancer. Jeg tror ikke på, at nogen ledere synes, det er særligt fedt at måle og veje deres medarbejdere og rapportere tallene op i systemet. Medarbejderne synes det i hvert fald slet ikke, og lederne bliver også selv presset af de tal, som deres afdeling skal levere. Den gode, empatiske leder med god menneskeforståelse har svære vilkår i et system, hvor det primære fokus er optimering at de mange individuelle performancemål. Jeg tror ikke på, at det er bæredygtigt. Ja, jeg tror endda på, at det fremover kan blive et konkurrenceparameter i kampen om de kvalificerede medarbejdere at være en arbejdsplads, hvor ledelse ikke handler om måltal, men om den enkelte medarbejder, det enkelte menneske. Jeg vil derfor gerne slå et slag for ledelse med hjertet – af mangel på et bedre udtryk. Ikke mindst de nye generationer har brug for en omsorgsfuld ledelse. Det gør mange ledere allerede, det ved jeg.

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk

3 — 2022

Formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem Mette Jensen etj@topdanmark.dk Formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem Søren Dalager sodp@lb.dk Formand i personaleforeningen i Købstædernes Forsikring og HB-medlem Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk

”Ikke mindst de nye generationer har brug for en omsorgsfuld ledelse.”

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Sara Skytte

Men lederne er bundet af strukturerne i virksomhederne. Derfor kræver det et opgør med vi-måler-alt-performance-kulturen på allerøverste niveau i virksomhederne. En kulturændring starter oppefra – på direktionsgangen. De bør sætte lederne fri til i højere grad at kunne lede medarbejderne med hjertet og have fokus på det hele menneske. Det er til gavn for lederne, for medarbejderne, for virksomhederne.

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk Oplag 13.700 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

3

PA N O R A M A

FIRE DAGE, TAK

BLIV EN POSTMESTER Amerikanske Huffington Post har spurgt flere eksperter, bl.a. en time management-coach – sådan nogle findes selvfølgelig også – hvad hemmeligheden er bag en velorganiseret mail-indbakke: → Sæt bestemte tidsrum af til at læse og svare på mails, f.eks. tre gange 20 minutter pr. dag, i stedet for løbende at forholde dig til alle mulige beskeder. → Sortér dine mails: Dem, du ikke skal bruge, sletter du med det samme. Dem, du vil gemme, men ikke behøver at reagere på lige nu, gemmer du i en særskilt mappe, så du kan finde dem igen, hvis behovet opstår. → Brug filtre. F.eks. kan nyhedsbreve blive dirigeret til en særskilt mappe, så de ikke fylder i den ’rigtige’ indbakke. → Brug to-minutters-reglen. Kan du svare på beskeden på højst to minutter, så gør det. Ellers gem opgaven til senere på en prioriteret to do-liste. → Husk hovedrengøringen, hvor du får slettet gamle mails og annulleret nyhedsbreve, du alligevel aldrig får læst.

4

Touchstone/Allstar/Ritzau Scanpix

De fleste lønmodtagere vurderer, at de vil kunne præstere lige så godt på en firedages arbejdsuge som på en almindelige mandag til fredag-uge. Det er konklusionen fra NerdWallet.com, der har spurgt 2.000 personer om deres syn på firedages-ugen. Næsten tre ud af fire bakkede op om muligheden for at skære en dag af arbejdsugen. Især de kvindelige respondenter følte sig overbevist om, at de ville kunne nå det samme i løbet af en firedages-uge.

↑ Ted Danson forsøger at bevare overblikket i ’Three Men and a Baby’ (1987).

MERE B A BY T I D

I forbindelse med den nye barselslov med øremærket barsel til begge forældre har flere forsikrings- og pensionsselskaber forbedret deres barselsvilkår for at skabe mere ligestilling. Det gælder bl.a. hos Tryg. Forsikringsselskabet har øget retten til barsel med løn fra 16 uger til 25 uger for fædre og medforældre. Det svarer til den barsel, som mødre har ret til.

NYE VEJE Leasing, delebil eller en helt tredje løsning – bilmarkedet er i opbrud, og det får betydning for udbydere af bilforsikringer. Bilister ejer ikke nødvendigvis den bil, de kører i, og skal derfor ikke selv tegne en forsikring. Dertil kommer, at ny teknologi i bilerne mindsker risikoen for skader, og det kan øge priskrigen på markedet for forsikringer. Det er konklusionerne i en analyse fra Deloitte. Ifølge analysen vil 37 % af bilerne i Danmark være delebiler i 2040, og det vil betyde et fald i præmieindtægter på 26 %. Til gengæld, konkluderer Deloitte, kan der være nye muligheder for forsikringsselskaberne i at indgå aftaler med bilproducenter, der tegner en forsikring, som dermed følger bilen frem for at følge brugeren af bilen.

FORSIKRING

Antallet af nye finanselever i forsikrings- og pensionsbranchen er rekordhøjt i år. 151 nye finanselever har i 2022 fået en uddannelsesaftale med et forsikrings- eller pensionsselskab. Optaget af nye finanselever er det højeste siden 2004, hvor Finanssektorens Arbejdsgiverforening første gang lavede en samlet statistik over finanseleverne i branchen.

KATASTROFEN IAN Orkanen Ian, der ramte det sydvestlige USA i slutningen af september og kostede over 100 menneskeliv, er den begivenhed hidtil med de største forsikringsmæssige konsekvenser. Det vurderer investeringsbanken Stonybrook Capital. Skaderne vil, lyder vurderingen, løbe op i mindst 75 mia. dollars. Oveni kommer skader, der ikke er dækket af en forsikring. F.eks. er mange boligejere i Florida som standard dækket af en stormskadeforsikring, men ikke nødvendigvis skader, der skyldes oversvømmelse. Det sidste giver en milliardregning til indbyggere, der ikke har tegnet en særskilt forsikring mod de oversvømmelser, der fulgte med Ian.

DAGEN MED STORE SMIL Den årlige dimissionsfest på Forsikringsakademiet får de store smil frem hos både dimittender og gæster. Det seneste års dimittender bliver fejret ved denne traditionsrige fest, der blev grundlagt for mere end 10 år siden. Årets dimittendtale kom i år fra Rune Bjærre, GF Forsikring, og talen fra branchen blev leveret af Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Amerikanske Jeremy Burrows er assistent for en administrerende direktør og lidt af en ekspert, når det netop gælder rollen som assistent. Han har bl.a. skrevet en bog og har en podcast om emnet. Senest har han indsamlet fortællinger fra assistenter om det mest groteske, chefer har bedt dem om. Bl.a. fortællingen om chefen, der gav besked om, at hans kone kom forbi kontoret senere, og derfor ville han gerne lige have skaffet noget parfume til hende og have slettet al porno fra sin computer. En anden fortalte om sin tidligere chef, der havde en særlig metode til at bede om noget: ”Hun knipsede, når hun ville have noget. Hun kunne råbe ’MAD!’ fra sit kontor, og det betød: ’Hent min frokost.’” Og hvordan mon stemningen har været på den arbejdsplads, hvor lederen sagde: ”Vil du lade være med at sige godmorgen, når jeg ankommer til kontoret? Jeg mister mit fokus.”

Orlando Sentinel/Abaca/Ritzau Scanpix

151

EN GOD MORGEN?

→ Oversvømmelser i Alafaya, Florida, efter orkanen Ian.

3 — 2022

5

Mange medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen oplever et øget arbejdspres i hverdagen, viser tal fra Forsikringsforbundets medlemsundersøgelse. Performancemålinger er en af de faktorer, som er med til at øge arbejdspresset, viser undersøgelsen.

”Der bliver løbet stærkt – men også for stærkt” Af Simon Tolstrup Holmegaard Foto Simon Skipper

H

ar du svært ved at nå det hele i en travl hverdag på jobbet? Så er du ikke alene. Faktisk svarer mere end seks ud af 10 medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen, at de oplever et generelt øget arbejdspres. Det viser resultater fra Forsikringsforbundets seneste medlemsundersøgelse. ”Selskabernes produktivitet er rekordhøj, og det skyldes ikke mindst medarbejdernes store indsats. Der bliver løbet stærkt, men også for stærkt. Skruen har mange steder lige fået et nøk for meget. Et for stort arbejdspres er en af de væsentligste faktorer for at udløse stress og mistrivsel, og ingen er tjent med en arbejdsdag, som de ikke kan holde til i længden,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. En gruppe, der er særligt ramt af et øget arbejdspres, er medarbejdere inden for skadebehandling og police. Det gælder både i skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber.

På vej mod en ny overenskomst

20 %

Trivsel er – bortset fra løn – det område, som flest medlemmer prioriterer højest ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det viser Forsikringsforbundets medlemsundersøgelse.

Uenig/ meget uenig

17 % Hverken enig eller uenig

Jeg oplever generelt et øget arbejdspres

62 % Meget enig/ enig

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN er gennemført i foråret 2022. Undersøgelsen er besvaret af 2.964 medlemmer, der er omfattet af overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

’Forsikring’ sætter op til overenskomstforhandlingerne i foråret fokus på nogle af de emner, som betyder mest for medlemmerne. I forrige nummer af medlemsbladet satte vi fokus på inflation og løn. Find artiklen på forsikringsforbundet.dk.

Tidslinje for ny overenskomst FORÅR 2022 Undersøgelse blandt medlemmerne

6

AUGUSTOKTOBER 2022 Udvælgelse af krav m.v. til overenskomstforhandlingerne

NOVEMBER 2022 Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne (FA) udveksler krav

JANUARMARTS 2023 Forhandlingsmøder

MARTS 2023 Aftale om ny overenskomst skal være på plads

MARTS 2023 Forsikringsforbundets repræsentantskab stemmer om ny overenskomst

MARTS 2023 Medlemmerne stemmer om ny overenskomst

FORSIKRING

”Selskabsledelserne er flere steder blevet opmærksomme på udfordringerne med stort arbejdspres, og nu skal vi sammen finde nogle bæredygtige løsninger. Det er et problem, vi kommer til at tage med til bordet ved de kommende overenskomstforhandlinger,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Ifølge Kasper Edwards har performancemålingerne den uheldige konsekvens, at lederne typisk vil fokusere på den enkelte medarbejders tal og performancemål i stedet for at tale mere om selve indholdet i opgaverne og det faglige. ”Når medarbejderne bliver målt individuelt, vil den enkelte leder naturligt også have fokus på tal og performancemål. Lederen bliver også presset af medarbejdernes performancemål og får en rolle, hvor han reelt ikke er leder, men en caretaker, der bare skal have maskinen til at køre så effektivt som muligt. Det får også en negativ effekt på medarbejderne,” siger Kasper Edwards. Han påpeger dog, at måltal ikke nødvendigvis altid er dårlige i sig selv, men det skal give mening for medarbejderne. ”I nogle afdelinger kan det give mening at have individuelle mål. Men her er det helt afgørende, at målene bliver lavet i dialog med medarbejderne, så målene ikke påvirker medarbejderne negativt og skaber en uhensigtsmæssig adfærd,” siger Kasper Edwards.

Forsikringsforbundets medlemsundersøgelse peger i samme retning som en stor undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark, der blev offentliggjort af Arbejdstilsynet tidligere på året. Undersøgelsen viser, at forsikrings- og pensionsbranchen og resten af den finansielle sektor ligger øverst som den branche i Danmark, hvor flest medarbejdere har svaret, at de ’altid eller ofte ikke når alle deres arbejdsopgaver’. UD OVER DET GENERELLE arbejdspres er performancemålinger den faktor, som flest medarbejdere angiver, er med til at øge arbejdspresset. Det er mere end hver tredje medarbejder (36 %), der oplever et øget arbejdspres på grund af performancemålinger i deres selskab, viser resultaterne fra medlemsundersøgelsen. At mange medarbejdere føler et særligt arbejdspres, fordi de bliver målt, kommer ikke bag på arbejdslivsekspert Kasper Edwards, der er seniorforsker på Danmarks Teknologiske Universitet. ”Ingen virksomheder har onde hensigter med performancemål, men for mange medarbejdere påvirker det deres trivsel negativt at blive målt på individuelt niveau. Medarbejdere er generelt ambitiøse og vil gerne gøre det godt. De kan være bekymrede for konsekvenserne, hvis de scorer lavt,” siger Kasper Edwards. Medlemsundersøgelsen viser, at jo yngre man er, jo større opleves presset som følge af performancemålingerne. Blandt medarbejdere under 35 år er andelen, der oplever et øget arbejdspres som følge af performancemålinger, 42 %, mens andelen for medarbejdere over 54 år kun er 30 %. De jobfunktioner, hvor man oplever det største pres som følge af performancemålinger, er ansatte i forsikring inden for salg, service og rådgivning. 3 — 2022

1

Det siger medlemmerne ”Flere opgaver til færre hænder giver et forhøjet arbejdspres konstant. Det kan sagtens gå i en periode, men nu er det konstant – så der er aldrig tid til at komme i bund eller komme ned i gear.” ”Det pres, der generelt er – at vi hele tiden skal måles på vores performance ... Der er aldrig ro og tillid til, at man gør det bedste, man kan.” Kommentarer fra medlemsundersøgelsen

1 ”Ingen virksomheder har onde hensigter med performancemål, men for mange medarbejdere påvirker det deres trivsel negativt at blive målt på individuelt niveau,” lyder det fra arbejdslivsekspert Kasper Edwards, seniorforsker på Danmarks Teknologiske Universitet.

KASPER EDWARDS HAR som forsker været tilknyttet trivselsprojektet Future Work Lab, hvor Forsikringsforbundet er en af parterne bag. Her har han været med til at gennemføre to eksperimenter i Danske Bank og Nets, hvor udvalgte afdelinger i en periode på seks uger fjernede de individuelle performancemål. De to eksperimenter viste bl.a., at flertallet af medarbejderne meldte om mindre stress og pres i den periode, hvor de ikke så deres individuelle måltal. Baseret på erfaringerne fra de to projekter og den internationale forskning på området lyder anbefalingen fra Kasper Edwards, at virksomheder i højere grad bør arbejde med fælles mål for alle medarbejdere i et team. ”På kort sigt kan det give en lidt lavere produktivitet at fjerne de individuelle mål, men på den lange bane er det ikke alene positivt for medarbejdernes trivsel, men gavner også produktiviteten,” siger Kasper Edwards.

7

I ARBEJDSTØJET

Ilddåb

I marts blev 130 familier hjemløse, da 15 opgange i Vanløse ved København udbrændte i en af de værste brande herhjemme i mange år. Det omfattende arbejde med at gøre skaderne op landede på skrivebordet hos skadebehandler Line Eis, der både skulle håndtere ulykkelige beboere og ødelæggelser for mange millioner.

Af Benjamin Dane Foto Sara Skytte & Ritzau/Scanpix

1 Branden opstod i taget, men årsagen er stadig ukendt. 2 Skadebehandler Line Eis var tilbage ved bygningen i oktober, hvor nedrivningsarbejdet var i gang.

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

D

A LINE EIS sad i S-toget på vej hjem til Ølstykke sidst på eftermiddagen fredag den 25. marts, troede hun, at det skulle blive en helt almindelig weekend. En halv time forinden havde hun forladt sit kontor hos Købstædernes Forsikring på Christianshavn, og derhjemme skulle hun have gæster til middag, men i toget tikkede en push-besked ind på hendes mobiltelefon. Et breaking news-varsel om, at der var udbrudt brand i en større beboelsesejendom i Vanløse, og ud over sympati for de mennesker, der nu stod til at miste deres boliger, kunne den 43-årige – og måske lettere arbejdsskadede – skadebehandler ikke lade være med at tænke: Hvem mon har forsikringen på den bygning? Historien kørte på TV 2 News hele aftenen, og Line Eis havde, trods gæster, svært ved at slippe den. Næste morgen vågnede hun tidligt og tjekkede sin computer som det allerførste. Det kunne jo være hos os, tænkte hun, selvom ingen af hendes kolleger havde kontaktet hende endnu. Men hendes mistanke viste sig at være rigtig. Line Eis sprang i tøjet, og da hun var den første af de to ansatte storskadebehandlere i Købstædernes Forsikring til at reagere, landede branden – den værste i nyere tid i Danmark – på hendes skrivebord. ”Jeg brugte hele lørdag morgen på at oprette sagen i vores system, få styr på forsikringspolicerne og tale med vores taksatorer, som allerede var derude og på sagen,” siger hun. ”Det handlede om at få bare en eller anden form for overblik over, hvor

1

8

FORSIKRING

2

3 — 2022

9

I ARBEJDSTØJET

10

3

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

TRE DAGE EFTER branden parkerede Line Eis og en kollega på hjørnet af Godthåbsvej og Grøndals Parkvej foran Godthåbskonditoriet, der ligger i bygningen, som brændte. De var på vej til et møde med bestyrelsen for ejerforeningen fra den udbrændte ejendom, men ville først lige tage bestik af skaderne med deres egne øjne. I bageren, bag de smadrede ruder, lå stadig hindbærsnitter og rugbrød dækket af støv og vand fra brandslukningen. Halvdelen af bygningen var styrtet sammen, de øverste lejligheder var så godt som væk, men i stueetagen kunne man stadig se potteplanter og blafrende gardiner bag de smadrede vinduer. Politiet havde afspærret hele området med hegn, men flere magtesløse beboere stod stadig og kiggede på det, der, før flammerne fik fat, var deres hjem. 15 opgange var blevet ramt, og 130 familier stod uden tag over hovedet. Nogle af dem var allerede blevet midlertidigt genhuset på en nærliggende skole, andre var blevet samlet op af Københavns Kommunes krisehjælp, mens andre igen havde søgt tilflugt hos familie og venner. ”Det lignede næsten en krigszone. Folk stod bag afspærringen og kiggede op på deres udbrændte lejligheder, stadig i chok og afmagt,” husker Line Eis. ”Selvfølgelig tog jeg min professionelle hat på, men det var umuligt ikke at blive påvirket af stemningen derude.” I den første halvanden måned efter branden arbejdede hun udelukkende med branden i Vanløse, og ofte var arbejdsdagene både 11 og 12 timer lange. ”Men jeg kørte nærmest på ren adrenalin,” siger hun. For at hun ikke skulle blive overvældet af henvendelser fra ejendommens beboere, blev det besluttet at frede Line Eis på telefonen. I stedet blev der oprettet et system, hvor både ejere, lejere og naboer i ejendommen kunne henvende sig, og derefter tog hun selv kontakt til de mange berørte.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

omfattende det her egentlig var, og hvordan ilden havde kunnet sprede sig så hurtigt. Jeg må indrømme, at det var lidt kaotisk.”

3 Bygningen fotograferet fra en drone tre dage efter branden. 4 Over 100 brandfolk var involveret i slukningsarbejdet. 5 Opgaven stillede store krav til overblikket hos skadebehandler Line Eis.

4

Vanløsebranden kort fortalt

Om eftermiddagen 25. marts opstod en brand i et boligkompleks på Grøndals Parkvej i Vanløse. Ifølge politiets brandtekniske undersøgelser startede branden i tagkonstruktionen i opgang nummer 6A. Der blev ikke fundet nogen tegn på, at

branden skulle være påsat. I alt udbrændte 130 lejligheder fordelt på 15 opgange, men hele bygningen, dvs. 150 lejemål inkl. erhvervslejemål, blev erklæret totalskadet pga. skader fra ild og slukningsvand. Ejerforeningen Grøndalsbo har siden

besluttet, at boligerne skal genopføres. Det vurderes at komme til at koste mellem 200 og 300 mio. kroner og vare to til tre år. Kilder: Københavns Politi, F&P

FORSIKRING

”Folk havde mange forskellige spørgsmål. Nogle stod uden indboforsikring og vidste ikke, hvad de skulle stille op. Andre ville vide noget så banalt, som hvordan de skulle få fat i deres post. Det kan jo umiddelbart virke helt ligegyldigt i sådan en situation, men folk håndterer den slags meget forskelligt, og det er man som skadebehandler nødt til at have forståelse for,” siger Line Eis. Nogle af de henvendelser, som fyldte mest, fortæller hun, var fra de beboere, som kunne stå og kigge ind på deres ting i stueetagen og ikke kunne forstå, hvorfor de ikke kunne få lov til at komme ind og hente dem. Der var nedstyrtningsfare, så med hjælp fra skadeservicefirmaet og en ingeniør blev der foretaget beregninger af, hvor det var sikkert at gå ind i bygningen – og hvor det ikke var. ”Nogle få beboere fik lov til at komme ind selv med en ledsager, andre måtte stå udenfor og dirigere en ansat i skadeservicefirmaet hen til de genstande, som havde størst værdi for dem, og så var der nogle tilfælde, hvor folk fra skadeservicefirmaet måtte hejses ind med en lift for at kunne komme til. Jeg kunne mærke, at det gjorde en kæmpe forskel for beboerne, at de fik nogle få ting med ud, selvom det måske ikke var meget i det store billede.” I DAG ER nedrivningsarbejdet i fuld gang, og for nylig blev det besluttet af ejerforeningen, at den ødelagte del af ejendommen skal genopføres – et projekt, der ifølge brancheforeningen Forsikring & Pension vil komme til at koste mellem 200 og 300 mio. kroner og vare mellem to og tre år. I mellemtiden har en rapport fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut konkluderet, at det var en 20 år gammel tagrenovering, som ikke var udført korrekt (rapporten påviste bl.a. manglende brandmæssige adskillelser i spidsloftet, manglende tætninger mellem lejlighedsskel og tagdækningen samt gennemgående huller i en brandvæg), der var årsag til, at branden kunne sprede sig med lynets hast. Line Eis arbejder ikke længere i døgndrift og har også fået andre sager 3 — 2022

5

”Det, der skete i Vanløse, har rystet hele forsikringsbranchen, fordi det er så omfattende.”

på sit bord, som fylder arbejdstiden i Købstædernes Forsikring ud, men branden i Vanløse er stadig en stor del af hendes dagligdag. Først når det nye byggeri står færdigt, kan hun lave de sidste udbetalinger og arkivere sagen, som hun kalder den – med afstand – største udfordring i sin karriere. ”Det, der skete i Vanløse, har rystet hele forsikringsbranchen, fordi det er så omfattende, og fordi det sker så sjældent. Min største opgave har været at sikre, at alt foregår forsikringsteknisk korrekt, så kunderne får den erstatning, de har krav på – hverken mere eller mindre. Men noget af det mest udfordrende har været, at jeg jo ikke kan undgå at blive påvirket af at se så mange mennesker, som fra den

Line Eis → 43 år. → Skadespecialist med ansvar for storskader, cybercrime og entreprise m.m. → Uddannet skadebehandler i 2002. → Har været ansat i Købstædernes Forsikring i seks år. Har tidligere arbejdet for Gjensidige, Nykredit og Østifterne. → Bor i Ølstykke med sine to drenge på 14 og 16 år.

ene dag til den anden har mistet alt,” siger Line Eis. Hun mener, at det gør hende til en bedre skadebehandler, at hun møder sine kunder med empati. ”Den situation, de står i, har jo været min egen største frygt, lige siden jeg begyndte at arbejde med forsikringer. Den følelse kan jeg godt bruge i mit arbejde til at vise, at vi i forsikringsbranchen faktisk ikke er så onde, selvom vi ofte bliver puttet i samme kategori som brugtvognsforhandlere. Vi har rent faktisk en stor forståelse for folks situation, og vi siger ikke altid nej – faktisk siger vi oftest ja.” Hvad er det vigtigste, du har lært af at arbejde med Vanløse-sagen? ”Jeg har lært, at jeg selv i stressede og pressede perioder er i stand til at bevare overblikket, selv over så kompleks en sag som denne. Og jeg er blevet klar over, hvor enormt et kriseberedskab der skal til i et forsikringsselskab, når der sker noget i den her skala. Men forhåbentlig får jeg ikke brug for det igen.” 11

”Det har aldrig været et mål i sig selv for mig at blive leder. Det handler om at engagere sig” Af Christian Martinez Foto Martin Dam Kristensen

SI K RI N

F

Maria Katharina Degn blev tidligere i år afdelingsleder for en skade- og support­ afdeling i Alm. Brand Group. Det har givet nogle aha­ oplevelser, både fordi en leder er mere synlig, og fordi selv en leder må acceptere ikke at have styr på alt.

R

G

O

TEMA

LEDEL SE 3

— 202

2

H

vorfor ville du gerne være leder? ”Det har aldrig været et mål i sig selv for mig at blive leder. Det handler om at engagere sig. Det er kendetegnende for alt, hvad jeg laver. Det føltes bare naturligt at sige ja til stillingen som leder, da muligheden bød sig. Jeg var i januar i år med til at starte en skade- og supportafdeling i Alm. Brand Group op, og det var oprindeligt meningen, at jeg kun skulle bruge 30 procent af min arbejdstid på det. I praksis brugte jeg dog al min tid på det, fordi det var så spændende, og jeg endte med at føle et enormt stort ejerskab og ansvar for afdelingen. Det var drivkraften for mig.” Hvad er det største udbytte ved at være leder? ”Jeg er rigtig nysgerrig som person og vil gerne have en finger med i alt, hvad der sker. Jeg vil gerne vide, hvad der sker i organisationen. Så det største udbytte for mig er indsigten, og at man kan være med til at påvirke tingene og være med til at gøre en forskel.” 12

1

FORSIKRING

Hvornår kan det være svært? ”Hvis jeg får et spørgsmål og ikke har svaret, kunne jeg i starten godt sidde med en følelse af, at det var for dårligt, at jeg ikke vidste det. Nu har jeg accepteret, at man som leder ikke er en maskine, der har styr på alt. I stedet siger jeg til mig selv og mine medarbejdere: ’Det kan godt være, at jeg ikke ved alting, men jeg kan undersøge det og komme tilbage med et redeligt svar.’”

Gør du noget for at håndtere opgaver, du ikke bryder dig om? ”Jeg bider det i mig og sætter tiden af til at få tingene løst.” Hvordan ser en aften typisk ud? Kan du holde fri, eller arbejder du? ”Jeg lukker ofte ned om eftermiddagen mellem klokken 15 og 16 for så at køre hjem og hente børn og smøre madpakker og køre til diverse fritidsaktiviteter. Men jeg er hele tiden tilgængelig, og er der noget, der brænder på, står computeren tændt, og så sætter jeg mig igen og gør tingene færdige eller håndterer det, der nu skal håndteres. Søndag starter jeg også altid min computer for at tjekke ugens tal, der bliver opdateret, og får et overblik over ugens møder, præsentationer og så videre.”

Hvornår fandt du ud af, at du havde evner som leder? ”Jeg har altid engageret mig. Det var naturligt for mig som helt ung at stille op til elevrådet og arbejde i sportsforeninger eller ungdomspolitik. Jeg meldte mig også ind i en fagforening, da jeg fik mit første studiejob hos Shell. Jeg blev meget fagligt aktiv i en ungdomsafdeling til LO, og det førte bl.a. til ungdomskurser i Alicante. Jeg fik hurtigt et stort netværk og oplevede, at folk i forbindelse med kurser kom hen og prikkede mig på skulderen og spurgte, om det ikke var ledelsesvejen, jeg skulle gå. Nogle gange skal der nogle udefra til at få én til at indse det. Jeg havde måske nogle evner, som jeg ikke var så bevidst om.” Hvordan håndterede du skiftet fra medarbejder til leder? ”Nu er jeg hos Alm. Brand Group, hvor der er plads til, at man kan træde ud af sin gængse rolle og prøve noget nyt. Det er jeg glad for, for jeg har altid vidst, at jeg skulle være i forsikringsbranchen.” Hvorfor er den spændende? ”Da jeg i sin tid startede som elev, fandt jeg ud af, at arbejdet passede mig rigtig godt. Jeg kan godt lide at arbejde med betingelser og kunder. Jeg kan godt lide noget struktur og den måde, vi arbejder med sagerne. Der er jura inde over, og alle sager kan tolkes forskelligt. Ikke to skader er ens.” Hvor kommer dit drive fra til at engagere sig? ”Min far, der arbejdede som ejendomsmægler, inden han blev pensioneret, har altid været meget engageret i fagforeninger og lokalpolitik. Det var min far, der på det årlige hestemarked i Hammel var den, der stod op vildt 3 — 2022

Hvad kan du lide at bruge tiden på, når du har fri? ”Når jeg har fri, er det primært løb, og jeg forsøger mig også med lidt styrketræning. Og jeg hører musik. Jeg er kæmpe fan af TV-2 og Steffen Brandt i særdeleshed. Jeg finder meget ro i at høre og læse hans tekster.’”

2

tidligt og var rundt for at få alle dyr ordentligt på plads. Han engagerede sig i sit nærmiljø. Det er det, man gør, har jeg altid tænkt. Det har jeg fra ham.”

1 Maria Katharina Degn på sin arbejdsplads hos Alm. Brand Group i Hinnerup nordvest for Aarhus. 2 Især da coronapandemien ramte, begyndte Maria Katharina Degn at slide på løbeskoene.

Maria Katharina Degn

Hvad har været den største overraskelse ved lederrollen? ”Man skal vænne sig til at være mere synlig og ’være på’. Som medarbejder har man måske dage, hvor man putter sig bag skærmen og fordyber sig i en sag, men fra det øjeblik, jeg som leder træder ind ad døren, bliver jeg set. Jeg kan ikke bare sidde og putte mig bag skærmen længere.”

→ 35 år, finansuddannet og har været elev i Codan. Derefter har hun været i skadeafdelingen privat indbo, rejse, MasterCard. → Tidligere tillidsrepræsentant og næstformand for Codans Personaleforening. → Projektkoordinator for Volume Skade Codan i Hinnerup.

Har du en guilty pleasure for at slå hovedet helt fra? ”Jeg går til mange møder, og mine aftener er tit booket helt op med gruppemøder, borgermøder, udvalgsmøder og forberedelse (Maria er byrådsmedlem i Favrskov Kommune, red.), men bliver tv’et tændt, elsker jeg programmer som ’Gift ved første blik’, ’Landmand søger kærlighed’ og alt i den stil.” Hvad er dit overlevelsestrick? ”Jeg løber. Det har jeg altid gjort, men jeg blev mere seriøs omkring det under corona. Løbetræningen gav mig selvtillid. På et tidspunkt var jeg oppe på at løbe 70 kilometer om ugen og løb et halvmaraton hver weekend. Det var helt overordnet en måde, så man ikke blev skør af at sidde hjemme under lockdown, men det gav mig også styrke. Det er en god følelse at vende tilbage til, at man kan overkomme fysiske strabadser. Kan jeg det, så kan jeg også godt stille mig op foran 20 mennesker og præsentere noget. Det gør jo ikke fysisk ondt. Det prøver jeg også at give videre til mine børn.” 13

R

SI K RI N

F

G

O

TEMA

LEDEL SE 3

— 202

2

Du kan aldrig lykkes helt som leder Af Henrik Nordskilde Foto Huset Mydtskov Illustration Depositphotos

14

Kan du lide at stå på den berømte ølkasse? Har du et vildt temperament, eller er du typen, der grubler længe over tingene, hvis du har begået en fejl? Alle er vigtige spørgsmål, hvis du vil være leder. Og så kan det faktisk være en god idé at sænke ambitionerne lidt for at få succes, fortæller erhvervspsykolog Troels Gottlieb om lederrollen.

H

ar du et temperament, der giver udslag på Richterskalaen, når det rigtig folder sig ud, skal du næppe gå efter en lederstilling. Især ikke i dag, hvor der skal mindre til, før en leder kan blive udsat for voldsomme FORSIKRING

beskyldninger, fortæller erhvervspsykolog Troels Gottlieb. ”Man bør være ærlig over for sig selv og overveje, om man er til at bringe i det røde felt. For dét kan tidens medarbejdere og kultur slet ikke rumme. Der bliver hurtigt sladret forarget om ’voksenskældud’, og måske endda den temperamentsfulde leder får skudt i skoene at være psykopat, hvilket i virkeligheden intet har at gøre med temperament,” siger Troels Gottlieb. Han møder adskillige ledere i sin egenskab af coach og rådgiver og har derfor føling med, hvad danske ledere går og tumler med af problemstillinger i arbejdslivet. En af hans observationer er, at et temperament, der er rettet indad mod lederen selv i form af hård selvkritik, når noget går skævt, heller ikke er vejen til et lykkeligt lederliv. ”Som udgangspunkt er der intet i vejen med at have det sådan,” siger psykologen om personer, der har tendens til at bekymre sig og have det svært med kritik og modstand. ”Tværtimod kan det motivere til at gøre sig umage og eksempelvis forberede sig ekstra godt. Men som leder er man nødt til at acceptere aldrig helt at kunne lykkes. Hvis det giver dig tankemylder, om du nu er i kontrol med situationen og god nok, så bliver lederrollen for hård at være i.” HER NÆRMER VI OS EN KLASSISK mellemlederproblematik: at føle sig presset, fordi der er forventninger både oppefra og nedefra i en organisation. ”Uanset hvad du gør, vil der være utilfredshed at spore enten hos topledelsen eller blandt medarbejderne. Nogle vil være skuffede over dine beslutninger og måske endda vrede på dig, når du eksempelvis siger nej til en lønforhøjelse eller endnu et kursus. Sådan en utilfredshed kan gøre de fleste af os usikre og for nogle endda så meget, at de ikke kan trives i lederrollen,” siger Troels Gottlieb. Han nævner et sidste spørgsmål, enhver med lederambitioner bør stille sig selv. Det handler om ’selskabelig energi’, som han kalder det. For som leder skal man forvente masser af samtaler, masser af afbrydelser og en forventning fra omgivelserne om, 3 — 2022

”Man bør være ærlig over for sig selv og overveje, om man er til at bringe i det røde felt.”

at man træder op på den berømte ølkasse og tager ordet. Derudover kan der være diverse receptioner og sammenkomster, hvor lederen forventes at møde op. Derfor er det gennemsnitligt set en fordel at være ekstrovert. ”Alle er opmærksomme på lederen, og trækker du dig for meget ind i dig selv, så stikker medarbejdernes fantasier og fikse ideer til tider af i lidt rigelige retninger. Medarbejderne risikerer ganske enkelt at komme til at savne synlighed og tydeligt engagement, hvis du er for introvert. Det samme gælder lederens familie og venner efter fyraften, hvis vedkommendes udadvendte energi er begrænset og allerede brændt af på

medarbejderne, som i dag forventer at blive set som aldrig før.” Der er intet i vejen med igennem en arbejdsdag at trives bedst i sit eget selskab, og der er masser af succesfulde ledere, der er moderat introverte, understreger Troels Gottlieb. Men hvis du arbejder bedst med lukket dør, bør du overveje at gemme dine selskabelige kræfter til familie og venner frem for at brænde dem af på en lederstilling, lyder opfordringen. UANSET OM MAN ER ekstrovert eller introvert, er der dog én egenskab, der ofte går igen, når der bliver talt tendenser inden for ledelse i dag, fortæller psykologen: empati. Også selvom der ikke er en klar dokumentation for, at empatiske personer er bedre ledere. ”Overraskende nok er der ikke entydig dokumentation for, at empati har nogen effekt i forhold til ledelseseffektivitet. Årsagen skal nok findes i, at de meget empatiske helt naturligt vil blive udfordret på at varetage de mere aggressive sider af ledelse, for eksempel at træffe upopulære beslutninger, sætte grænser, sanktionere uprofessionel 15

adfærd samt skubbe på for at opnå performance,” siger Troels Gottlieb. Når det alligevel er en klar fordel at være empatisk som leder, handler det om, at de færreste medarbejdere har lyst til at følge den vej, en uempatisk person stikker ud. ”For at blive accepteret som leder er du et langt stykke hen ad vejen nødt til at imødekomme medarbejderne på den ledelse, som de vil give følgeskab til. At kræve medarbejdernes følgeskab, fordi du har stjernerne på skulderen, kan du glemme. I dag bliver lederens autoritet i høj grad nødt til at komme nedefra, og derfor bliver du nødt til at delegere autoritet til dine medarbejdere, så de selv kan træffe beslutninger.” Men alt med måde. Ligesom der ikke er dokumentation for, at jo mere empati en person rummer, jo bedre en leder bliver vedkommende, er ubetinget selvledelse heller ikke holdbart. For overdriver man ideen om selvledelse, vil der være medarbejdere, som bliver forvirrede eller ligefrem stressede, hvis ikke lederen fortsat også tager tydeligt ansvar og styring. 16

”At der skulle gå en lige linje fra at være empatisk til at lykkes som leder, ligesom ideen om at medarbejdere generelt set skal være selvledende, er efter min overbevisning ikke blot forsimplinger, men direkte usandt. Behovet for en tydelig lederfigur, der til tider distancerer sig fra følelser og relationer for i stedet at sætte klar retning med opgaven som sit omdrejningspunkt, ligger dybt forankret i menneskets psyke og ændrer sig ikke med hver 10. års nye buzzwords,” siger Troels Gottlieb. I balancegangen mellem selvledelse og en leder, der sætter en retning, forsøger han at coache sine klienter til at sætte realistiske forventninger, også hvis det betyder, at barren for personlig succes skal sættes lidt lavere. Nærmere bestemt kan en del ledere have fordel af at udskifte idealet om at være ’den succesrige leder’ til i stedet at være ’den gode nok leder’. Paradoksalt nok giver det ofte bedre resultater, fordi lederen skubber noget ansvar tilbage på medarbejderne, frem for at lederen tager alt på egne skuldre, fortæller Troels Gottlieb.

Troels Gottlieb Partner og rådgiver i Gottlieb & Klewe, der tilbyder erhvervspsykologisk rådgivning. Tidligere har han bl.a. været seniorrådgiver i Center for Ledelse, og han har skrevet en ph.d.-afhandling om ’Personlighed og ledelseseffektivitet’. Han har netop afleveret sit bogmanuskript om magt og hierarkier i menneskets psykologi til Akademisk Forlag.

”BLANDT DE LEDERE, jeg møder, kan der bestemt være nogle, som skal arbejde med at holde deres ambitioner lidt i ave. Ellers kommer de til at presse hårdere på, end medarbejderne kan trives med. Men mere typisk er det faktisk, at lederne døjer med konfliktskyhed, og at deres empati står i vejen for at stille krav, som andre måske reagerer på med modstand. De ledere bliver til tider for langmodige og utydelige og uden den fornødne handlekraft.” Spørgsmålet er så, i hvor høj grad ledelse er et fag, der kan læres, og i hvor høj grad god ledelse afhænger af de personlige egenskaber, en leder bringer med sig ind i jobbet. Troels Gottlieb vurderer, at det er fifty-fifty i den forstand, at de fleste med den rette uddannelse og træning kan blive gode ledere, hvis de vel at mærke er indstillet på at udvikle sig og også erkende, hvad de ikke er gode til. Men nogle vil, uanset hvor hårdt de arbejder for at udvikle sig, aldrig blive blandt de allerbedste. ”Og fred være med det,” siger Gottlieb. ”For man kan jo sagtens forestille sig, at dem, der vil det nok, kan blive bedre end dem, som, uanset deres gode udgangspunkt i form af visse personlighedsmæssige ressourcer og måske ovenikøbet en høj intelligens, omvendt mangler drivet. Det er bestemt set, at ledere, der døjer med temperament i form af en grundlæggende usikkerhed om at være gode nok eller bare har magt- eller statusbegær, bruger deres raseri eller ængstelighed som en evig energikilde. Og energi – eller ambitioner, om du vil – er måske det allervigtigste for at lykkes som leder. For der er altid noget, du i lederrollen kan gøre mere ved og gøre bedre,” siger Troels Gottlieb.

FORSIKRING

BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele livet. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Compliance – Digitalisering – Bæredygtighed.

Se alle dine muligheder på foak.dk

Jeg er blevet langt bedre til at fange ting i opløbet Af Anders Ryehauge Foto Lars H Knudsen

SI K RI N

F

Tidligere i år blev Nana Erst­ ling færdig med en akademi­ uddannelse i ledelse. Som tillidsrepræsentant i Tryg Forsikring havde hun et behov for at blive klædt bedre på til sin sparring med ledelse og medarbejdere.

R

G

O

TEMA

LEDEL SE 3

— 202

2

H

vorfor har du taget en uddannelse i ledelse? ”Jeg gjorde det faktisk ikke, fordi jeg gerne vil være leder, men fordi jeg enormt gerne vil blive klogere på ledelse og lære at sætte mig i ledelsens sted. For mig handler det om at være klædt ordentligt på, så jeg kan være konstruktiv i min sparring. Tryg er en stor organisation med mange mennesker, så det er vigtigt for mig at blive taget seriøst, når jeg har noget på hjerte.” Hvad har du lært af undervisningen? ”Især forløbene om forandringsledelse har skabt værdi for mig. Vi er bl.a. blevet undervist i Kotters forandringsteori, der handler om, hvad man skal og ikke skal, når man skaber forandringer. For det er sjældent for at gøre medarbejderne ondt, men det er man nødt til at overbevise dem om. På uddannelsen var der en hel masse elementer, der hjalp mig til at forstå hele den proces, og hvad der nogle gange går galt. Ofte har en ledelse halve til hele år til at forstå en forandring, de selv har valgt, før de implementerer 18

1

den i en virksomhed, hvorefter medarbejderne får to døgn til at sluge den. De skal pludselig gå til højre, selvom de altid har gået til venstre.” 1 ”Der er groft sagt meget få ting, der ikke forandrer sig i løbet af et år inde hos os, men det handler om at få folk med på rejsen,” siger Nana Erstling.

Hvordan kan du bruge det i din rolle? ”Jeg har fundet min egen ’lederstil’ som tillidsrepræsentant, hvis man kan sige det sådan, for jeg har ansvar for at videreformidle nogle ting, og derfor er det vigtigt for mig, at det

bliver gjort på en professionel måde. Det har givet mig nogle værktøjer til at kunne sige det med mine egne ord frem for at være en papegøje over for ledelsen. Samtidig har jeg fået meget ud af at kunne sætte mig ind i forretningsforståelsen hos Tryg. For det er jo også vigtigt, at forretningen kører, og i stedet for bare at brokke sig over 1.000 forskellige ting bliver man nødt til at komme med løsningsforslag.” FORSIKRING

Hvad bruger du i din dagligdag? ”Jeg bruger især det her med ordentligt at få forklaret medarbejderne, at vi skal herhen, fordi status quo er værre end forandringen. Der er groft sagt meget få ting, der ikke forandrer sig i løbet af et år inde hos os, men det handler om at få folk med på rejsen, så de kan støtte op i stedet for at føle sig hægtet af. Helt generelt føler jeg også, at jeg selv bliver inddraget meget mere af ledelsen, fordi jeg har fået mere hår på brystet. For mig at se handler det at være tillidsrepræsentant også om mod, for man skal turde tage fat i en højtstående direktør for at skabe de bedste vilkår for medarbejderne. Og hvis jeg omvendt skal hjælpe ledelsen til at gå en bestemt vej, kræver det også, at jeg selv er klædt ordentligt på til at klæde de ansatte ordentligt på.” Har du nogle eksempler? ”Jeg er blevet langt bedre til at fange ting i opløbet, hvis jeg hører noget på vandrørene. Det kan både være fagligt og adfærdsmæssigt eller handle om specifikke mål i dagligdagen. Alt det,

”Hvis man inddrager folk i god tid, og de får lov til at stille spørgsmål og få forklaret bevæggrundene, tror jeg, at de færreste har noget mod forandringer.”

Nana Erstling

Nana Erstling har været ansat i Tryg Forsikring i 13 år. Hun er Underwriter i Erhverv og har desuden været tillidsrepræsentant i 10 år. Tidligere i år blev hun færdig med en

akademiuddannelse i ledelse på Copenhagen Business Academy, der i samarbejde med SmartLearning udbyder forskellige akademi- og diplommoduler. Hun er 32 år og bor i Roskilde.

der påvirker, om man har lyst til at gå på arbejde. Så griber jeg ind, før det ramler ned om ørerne på folk. Hvis man inddrager folk i god tid, og de får lov til at stille spørgsmål og få forklaret bevæggrundene, tror jeg, at de færreste har noget mod forandringer.” Hvordan er uddannelsen rent praktisk sammensat? ”Det har taget mig omkring 2,5 år, hvor jeg har læst om aftenen via Smart Lear­ning. Jeg har små børn, og samtidig ville jeg ikke have, at det skulle påvirke mit arbejde. Det hele har været virtuelt, og det har været meget fleksibelt og meget børnevenligt. Man har hverken mødepligt eller afleveringspligt, ud over at man skal aflevere sit speciale, og hvis ikke man når en forelæsning, fordi putningen af børnene driller, kan man se den senere på aftenen eller næste dag. Det har været vildt godt, og det har givet mig en indsigt, som jeg kan bruge i min hverdag, og måske mest af alt en ro, fordi jeg nu har papir på, at jeg rent faktisk ved, hvad jeg laver.”

Nysgerrighed, mod og et godt helbred er det vigtigste. Men det hjælper at have styr på økonomien, hvis du vil have frihed til at vælge din egen vej.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Forsikringsforbundet.

Et godt liv kræver ikke, at du ejer en bank

Som medlem giver det dig særlige fordele – til glæde for dig, for din forening og for os.

Som medlem af Forsikringsforbundet ejer du Lån & Spar. Det betyder, at du får Danmarks højeste rente på din lønkonto og en rådgiver, der kender til de særlige vilkår i dit fag. Den helhedsrådgivning er med til at skabe de bedste rammer for dig og dine nærmeste.

BESTIL ET MØDE NU Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/ forsikringsforbundet og book et møde.

Se, hvad du får som medejer.

Forsikringsforbundet_2022-4_Branding-blød_184x122.indd 1

3 — 2022

15.09.2022 10.21

19

MED L E M S P E J L IN G

Den gode leder er empatisk – og ikke alt for kammeratlig Af Sebastian Dall Mayoni

R

SI K RI N

F

G

Den vellidte leder findes i et utal af varianter. Alligevel er der nogle egenskaber, som Forsikringsforbundets medlemmer værdsætter mere end andre. Den nyeste medlemspejling om ledelse viser, at en empatisk og kommunikerende leder er langt mere populær end en kammeratlig eller målrettet.

O

TEMA

LEDEL SE 3

— 202

2

D

e findes overalt i både film og serier. De forfærdelige, fordærvede, grådige og terroriserende chefer. Oftest er de portrætteret som hurtig­ snakkende og kække typer, der er fraværende i hverdagen, men klar til at tage rosen for medarbejdernes arbejde, så snart den øverste ledelse kigger forbi storrumskontoret. Tænk bare på Gordon Gekko i ’Wall Street’, som ikke vil lade noget komme mellem sig og den sorte bundlinje. Den karikerede type er dog stort set fraværende, når man ser på den seneste medlemspejling om netop ledelse, som 542 medlemmer har besvaret. Knap 59 % svarer, at de er enige eller meget enige i, at deres nærmeste leder ’bedriver god ledelse’. Ved seneste lignende medlemspejling i 2018 lå tallet i samme kategori på knap 47 %. 20

FORSIKRING

Her skal man dog være opmærksom på, at udviklingen kun er et fingerpeg. Tallene kan ikke sammenlignes direkte, da der er forskelligt antal personer, forskellige aldersgrupper osv., der har svaret på spørgsmålene i de to pejlinger. Det står dog klart, at det er de færreste medlemmer, der mener, at deres nærmeste overordnede er en dårlig leder: Under 19 procent er uenige eller meget uenige i, at lederen ’bedriver god ledelse’. Medlemmerne har også en række holdninger til, hvad der kendetegner den gode leder. I pejlingen blev respondenterne bedt om at udvælge tre kvaliteter og egenskaber, som de vurderer er særligt vigtige, når det gælder god ledelse. Her fremgår det meget klart og på tværs af alder og køn, at den gode leder først og fremmest er empatisk – og er god til at kommunikere, synlig og en person, der holder sit ord.

Hvor enig er du i udsagnet: ”Min nærmeste leder bedriver god ledelse”?

22 %

Meget enig

12,5 % Uenig

36,7 % Enig

6,3 % DER BLIVER I LANGT højere grad lagt vægt på menneskelige egenskaber frem for de mere professionelle og karriereorienterede. Den gode leder skal først og fremmest være et behageligt menneske. Eksempelvis er to af de mindst vigtige kvaliteter ifølge besvarelserne, at den nærmeste chef er ’strategisk’ og ’målrettet’. Som chef bør man dog notere sig, at det ikke må kamme over, for medlemmerne ønsker sig ikke nødvendigvis en bonkammerat. Kun en brøkdel af respondenterne påpeger vigtigheden af en ’kammeratlig’ leder. De menneskelige egenskaber går naturligvis igen, når det gælder mangelfuld eller decideret dårlig ledelse. I prioriteret rækkefølge har medlemmerne vurderet tre kendetegn ved en dårlig leder. På en klar førsteplads er ’dårlig menneskeforståelse’. Af de 542 besvarelser har lidt under halvdelen valgt det som den værste egenskab. Derudover er de adspurgte enige om, at stort ’fokus på tal frem for mennesker’ og ’dårlige kommunikationsevner’ er væsentlige mangler hos en overordnet. Det tyder derfor på, at man som leder må balancere mellem profitoptimering, den gode kommunikation og være tilpas vellidt blandt medarbejderne. 3 — 2022

Meget uenig

22,5 %

Hverken enig eller uenig

UNDERSØGELSEN ER DOMINERET af besvarelser fra medlemmer over 35 år. Derfor må man også tage det med et gran salt, når mere end halvdelen af respondenterne under 35 giver udtryk for, at de gerne vil bestride en lederstilling i fremtiden. Det tal ligger langt over de øvrige aldersgrupper, som ligger på omkring 19 %. Om de yngre medarbejdere generelt, altså også dem, der ikke deltog i pejlingen, ønsker lederstillinger, kan derfor ikke konkluderes, men det tyder på, at ungdommen gerne vil stige i graderne. Modsat fremgår det meget tydeligt, at der er forskellige lederambitioner blandt mænd og kvinder. Lederdrømmene er hverken skyhøje hos kvindelige eller mandlige medlemmer, men mændene har et betydeligt større ønske om at få en lederstilling. Hos kvinderne er det små 15 %, som er enige

Pejlingen er udført i september 2022 som en anonym rundspørge, som 542 medlemmer af Forsikringsforbundet har besvaret.

eller meget enige i, at de gerne vil have en ledende rolle, mens det hos mændene er 28 %. Gennemsnittet trækkes meget ned, da to tredjedele af besvarelserne kommer fra kvinder. Det sparsomme ønske om forfremmelse bliver understreget af, at mere end halvdelen er uenige eller meget uenige i, at de ønsker en lederstilling. Spørgsmålet, der står tilbage, er derfor, om lederjob i sig selv fremstår uattraktivt for medlemmerne, eller om det skyldes, at medlemmerne generelt er tilfredse og finder sig godt til rette i deres stillinger og derfor ikke ønsker forfremmelsen. SELVOM DET ER ET FÅTAL , som en dag håber at se sig selv i en lederstilling, har medlemmerne stærke holdninger til, hvem deres kommende leder bør være. Adspurgt om de foretrækker, at deres nærmeste leder er en tidligere kollega eller en ukendt fremmed, er medlemmerne klare i spyttet. 62 % ønsker ikke at se en tidligere kollega blive forfremmet til deres nærmeste leder, mens blot 14 % vil have noget imod en ny leder udefra. Eller sagt på en anden måde: 13 % foretrækker, at deres nærmeste leder er en kollega, der er blevet forfremmet, mens 57 % foretrækker en person, de ikke tidligere har kendt. Resten har ikke taget stilling. Mændene er ifølge besvarelserne mere åbne end kvinderne for, at en kollega stiger i graderne og får ledelsesansvar. Forskellen er på omkring seks procentpoint. Det er igen gruppen under 35, som stikker ud. Her foretrækker omkring hver tredje faktisk, at den nærmeste leder er en tidligere jævnbyrdig kollega. Men det generelle billede er meget entydigt: De fleste foretrækker, at en ny leder kommer udefra. PEJLINGEN VISER FLERE tendenser, som ledere med fordel kan fokusere på i det daglige, og når de ansætter andre ledere. Først og fremmest skal den gode leder være empatisk og behagelig og evne at kommunikere. Det er ikke nok at være struktureret og målrettet med fokus på udvikling og tal. Den menneskelige dimension er essentiel for medarbejderne. 21

22

FORSIKRING

FORSIKRINGSMAND OM DAGEN – FORFATTER AF VERDENSLITTERATUR OM NATTEN Franz Kafka (1883-1924) er bredt anerkendt som en af det 20. århundredes største forfattere. Mindre kendt er det nok, at Kafka var ansat som afdelingsleder i et af datidens største forsikringsselskaber og trak på sine erfaringer fra arbejdet, når han skrev sine romaner.

”D

et er kafkask!” De fleste kender udbruddet, der passer til situationer, hvor tingene bliver absurd bureaukratiske. Manden, der har lagt navn til begrebet, Franz Kafka, har med sin romankunst fået æren af at forudsige det 20. århundredes største katastrofer – totalitære ideologier som nazismen samt de kommunistiske diktaturer i Østeuropa og Kina. Hans bøger blev da også strengt forbudt i både Nazityskland, Kina og Østeuropa. Men der er flere grunde til, at Franz Kafka blev verdensberømt. Ifølge litteraturkyndige kunne han, bedre end de fleste, beskrive det moderne menneskes vilkår. Hans mest kendte roman, ’Processen’, står højt på listen i enhver litteratur-kanon. Selvom ’Processen’ (der også er filmatiseret med Anthony Perkins, den 3 — 2022

Af Christian Mohr Boisen Illustration Péter Berke

uhyggelige morder fra Hitchcocks ’Psycho’, i hovedrollen) er skrevet i et klart sprog, er den svær at læse med sit absurde og mareridtsagtige forløb. Og den er endnu sværere at ryste af sig igen. Kort fortalt bliver hovedpersonen Josef K. anholdt og slået ihjel for en forbrydelse, han (og læseren) aldrig får at vide, hvad består i. På over 100 sprog over hele verden er ’kafkask’ siden blevet det tillægsord, man bruger om en situation, hvor man er prisgivet anonyme og kolossale kræfter – magter, som næsten altid er et bureaukratisk uhyre, der sender individet rundt i ’systemet’ efter forgodtbefindende. SOM JURIST i forsikringsbranchen kendte Kafka datidens bureaukrati indefra. Han var født ind i en velhavende jødisk familie i Prag, der dengang var en del af det østrig-ungarske rige. Ef-

ter juridisk embedseksamen fik den unge dr.jur. ansættelse i det private kejserligt-kongeligt privilegerede forsikringsselskab Assicurazioni Generali, men efter kun et år her søgte han ind i det halvstatslige Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstalten for kongeriget Bøhmen (nu Tjekkiet), hvor han avancerede til vicesekretær. ’Anstalten’ var ikke et hvilket som helst forsikringsselskab, men Østrig-Ungarns største. Det lå i kejserrigets mest industrialiserede område, og i 1908, hvor Kafka tiltrådte, var 203.536 virksomheder forsikret i selskabet. Franz Kafka udarbejdede svarbreve på fabrikanters klager, skrev instruktive tekster vedrørende forsikringspligt i byggeforetagender og forebyggelse af ulykker samt repræsenterede Forsikrings-Anstalten i retssager og foretog kontrolbesøg på fabrikker. Kafka 23

skrev sine romaner på tysk (der også var koncernsproget i forsikringsselskabet), og i dag regnes han som en af de største tysksprogede forfattere nogensinde. De skriftlige evner blev bemærket i Forsikrings-Anstalten, for allerede i sit første ansættelsesår skrev Kafka en længere afhandling om byggefagenes forsikringspligt til selskabets betydningsfulde årbog. Året efter skrev han virksomhedens udgivelse om ’De private automobilvirksomheders inddragelse i forsikringspligten’. Han blev af sine foresatte altid rost for sin evne til at fremstille hver enkelt sag i et klart sprog, så det ikke kunne misforstås, og hans chef udbrød i 1912: ”Uden Dem, hr. Kafka, ville hele afdelingen bryde sammen.” SAMME CHEF karakteriserede den senere så berømte forfatter som ”en eminent flittig arbejdskraft af fremragende begavelse og fremragende pligttroskab”. Og så kunne det ikke blive bedre efter datidens værdier. Den danske forfatter og filosof Villy Sørensen har sagt om forsikringsmanden og forfatteren: ”Der var en, undertiden fortvivlet, konflikt mellem funktionæren og digteren Kafka, men der var også en forbindelse.” Som jurist i forsikringsselskabet kendte han til paragraffer, love og regulativer – og strenge hierarkier, som hørte til tiden, både i samfundet og på arbejdet. Funktionæren Josef K. i ’Processen’ – og landmåleren K. i Kafkas anden store roman, ’Slottet’ – bliver begge viklet ind i et uoverskueligt retsapparat, der synes at ”træffe afgørelse på eget initiativ uden embedsmændenes medvirken”, som Kafka skriver. De to hovedpersoner håber også begge, forgæves, på den personlige kontakt, der skal fjerne alle misforståelser og gøre alting klart i deres respektive sager. Her kunne Kafka notorisk bygge på sine egne erfaringer på ’kontoret’, hvor han tog stilling til en bogstaveligt talt endeløs bunke af sager uden at komme i kontakt med de mennesker, som sagerne angik. Mellem den, som arbejdsulykken var gået ud over, og Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstaltens juridisk sagkyndige sekretær, altså Kafka, var der en ’kafkask’ labyrint af melleminstanser. 24

”Arbejdet som juridisk sagkyndig i forsikringsselskabet var ved at slide Kafka langsomt op – af flere grunde.”

DET USÆDVANLIGE VED KAFKA som forfatter er hans borgerlige, pligtopfyldende livsførelse, som stod i absolut modsætning til andre forfattere, der hyldede det uforpligtende bohemeliv som ideal og en forudsætning for at skabe stor kunst. Kafka arbejdede benhårdt om dagen og skrev verdenslitteratur om natten – i et skarpt og klart sprog, som ikke kendte til den kunstighed og svulstighed, der ellers var så rigeligt af i samtidens kunst og litteratur. Det er også blevet sagt, at Kafka med sin erfaring fra forsikringsbranchen gennemskuede alle former for fup, herunder kunstigt sprog. Arbejdet som juridisk sagkyndig i forsikringsselskabet var ved at slide Kafka langsomt op – af flere grunde. Han mente efterhånden, at de uendelige bunker af sager tog for hårdt på ham, og desuden, at arbejdet stod i vejen for det, han kaldte sin ’indre pligt’, altså forfatterkaldet. Som han skrev i 1915 i et brev til en ven om sit daglige arbejde: ”For hvad har jeg ikke at bestille! I mine fire distrikter falder – bortset fra mit arbejde i øvrigt – folk som berusede ned fra stilladserne, ind i maskinerne, alle bjælker tipper rundt, alle jordvolde skrider, alle stiger rutsjer væk, hvad man rækker op, falder ned, hvad man rækker ned, falder man selv over. Og man får hovedpine af alle disse unge piger på porcelænsfabrikkerne, der uophørligt kaster sig på trapperne med tårne af service. Mandag er jeg vist over det værste …”

Ud over arbejdsbyrden og digterkaldet havde Kafka en svag fysik og blev alvorligt syg ad flere omgange. Han fik tuberkulose, overlevede den spanske syge og fik så mere tuberkulose, men det var først efter lang tids sygdom, han blev bevilget pension – to år før sin død af lungesygdommen i 1924. Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstaltens meget korte og faktuelle nekrolog melder intet om, at afdøde også var en stor forfatter. Man kunne tro, at forsikringsselskabet ikke mente, dette kom sagen ved, men i ’Anstalten’ anede de faktisk ikke, at en af verdenslitteraturens (kommende) sværvægtere havde siddet blandt dem på kontoret hver dag i 14 år. Kafka fik nemlig kun udgivet seks meget små bind med fortællinger, mens han levede. Han ønskede ikke, at hans efterladte værker skulle udgives, og bad derfor sin ven og kollega, Max Brod, om at brænde alt, han havde skrevet. Hr. Brod var på en måde en dårlig ven, for han undlod simpelthen at gøre, som Kafka udtrykkeligt havde ønsket. I stedet fik han det hele udgivet. Og heldigvis for os andre, ellers havde vi ikke haft Kafkas vigtige litterære bidrag i dag. I L I G H E D M E D E N A N D E N stor kunstnerskæbne i verdenshistorien, van Gogh, der aldrig solgte et maleri, mens han levede, kom Kafkas berømmelse først efter hans død – og efter offentliggørelsen af de efterladte romaner ’Processen’, ’Slottet’ og ’Amerika’ i 1925-27. Det var især efter anden verdenskrig, at Kafka blev anerkendt som en af verdenslitteraturens allerstørste. Men det var først efter kommunismens fald i slutningen af 80’erne, at man igen måtte læse ham i hans hjemby Prag. Det er også Kafka, der har inspireret til brug af ordet ’fremmedgjort’ om det moderne menneske. For nogle år siden kunne man ligefrem købe en kulsort T-shirt lavet af Nansensgade Antikvariat i København, påtrykt et billede af forfatteren og teksten ”Kafka havde det heller ikke for morsomt”. Den var meget populær blandt sortklædte litteraturstuderende ved Københavns Universitetet omkring årtusindskiftet. FORSIKRING

3 — 2022

25

’THE TRUMAN SHOW’, 1998

Forsikringens Greatest Hits – fra Beatles til Hollywood (og Nykøbing Falster) Forsikring og pension er skildret i bøger, film, tv og endda popmusik. Ofte i dramatisk og romantisk form, men også som en helt dagligdags del af livet. Her er nogle af de mest mindeværdige eksempler.

Jim Carrey spiller rollen som den venlige forsikringsmand Truman Burbank, der lever hele sit liv i et reality-tv-program, som hele verden kan følge med i. Stakkels Truman er den eneste, der ikke ved, at han lever i en kunstig verden.

’THE THOMAS CROWN AFFAIR’, 1999. DANSK TITEL: ’THOMAS CROWN-AFFÆREN’ Thomas Crown – spillet af den tidligere James Bond, Pierce Brosnan – er en milliardær, som savner udfordringer og stjæler et kostbart maleri fra et kunstgalleri. Rene Russo spiller den kvindelige forsikringsagent Catherine Banning, som kommer på sporet af kunst­ tyven, og de to værdige modstandere forelsker sig. 1999-udgaven er en genindspilning af den dobbelt Oscar-nominerede oprindelige version fra 1968 med Steve McQueen og Faye Dunaway i hovedrollerne.

’ABOUT SCHMIDT’, 2002. DANSK TITEL: ’RUNDT OM SCHMIDT’ I dette komediedrama har Jack Nicholson titelrollen som (Warren) Schmidt, der efter et langt arbejdsliv som aktuar hos forsikringsselskabet Woodmen of the World i Omaha, Nebraska, har det svært med at finde sig til rette med livet som pensionist.

’FARGO’, 2014, TV-SERIE 1

FILM/TV LEIF PANDURO: ’I ADAMS VERDEN’, 1973 I 1973 lagde Leif Panduros tvspil (der også udkom i bogform) gaderne øde i Danmark. Preben Neergaard spiller Adam Berg, direktør i et stort københavnsk forsikringsselskab og en mand, der skjuler en del bag sin pæne facade. Bl.a. har den gifte mand et forhold til en kvinde, der er gift med forsikringsselskabets advokat. 26

’GROUNDHOG DAY’, 1993. DANSK TITEL: ’EN NY DAG TRUER’ Bill Murray spiller tv-reporteren Phil Connors, der genoplever en bestemt dag, 2. februar, om og om igen. Hver dag løber han således ind i Ned Ryerson, som utrætteligt forsøger at overbevise ham om at tegne forsikringer og trods gentagne afvisninger – og endda et knytnæveslag – aldrig giver op.

1 Bill Murray får sat tålmodigheden på prøve i ’Groundhog Day’, da han igen og igen møder sin skolekammerat, der nu er en temmelig irriterende forsikringssælger. 2 Martin Freeman spiller en – i første omgang – venlig forsikringssælger i tv-serien ’Fargo’.

Tv-serien ’Fargo’ er et såkaldt spinoff af det grovkornede komediedrama fra 1996 af samme navn. Det interessante ved tv-serien i forsikringsmæssig sammenhæng er, at en forsikringsmand indtager en ikke ubetydelig rolle. Det er Lester Nygaard, en til at begynde med høflig forsikringssælger (spillet af Martin Freeman) hos Bo Munk Insurance Shop i en lille flække i Minnesota. Da en mystisk lejemorder kommer til byen, udvikler Nygaard sig til at blive en mentalt ustabil morder. FORSIKRING

2

BØGER JAMES CAIN: ’DOUBLE INDEMNITY’, 1943. DANSK TITEL: ’KVINDEN UDEN SAMVITTIGHED’ Walter Huff er en lidt for flink mand, der bliver forelsket i en gift kvinde. Hun viser sig at være noget af en femme fatale, og forsikringsmanden Huff bliver forført til at hjælpe kvinden med at myrde hendes mand – og få det til at se ud som en ulykke. Målet er at få en stor forsikringssum udbetalt. En anden forsikringsagent fatter imidlertid mistanke og begynder at undersøge sagen nærmere. Titlen ’Double Indemnity’ henviser til en klausul i policen, der garanterer, at mandens livsforsikring vil blive udbetalt to gange, hvis han mister livet i en ulykke. Bogen blev filmatiseret i 1944 af Hollywoods dengang største instruktør, Billy Wilder. Den blev nomineret til syv Oscars og kom til at definere thrillergenren.

JOHN GRISHAM: ’THE RAIN­ MAKER’, 1995. DANSK TITEL: ’REGNMAGEREN’ Den nyuddannede advokat Rudy bliver hurtigt træt af 3 — 2022

den manglende moral og etik blandt sine kolleger og begynder at forsvare samfundets svageste. Snart kommer han på sporet af en dramatisk sag om forsikringssvindel i gigantisk skala. Filmatiseret i 1997 af Francis Ford Coppola (’Godfather’, ’Dommedag nu’) med Matt Damon, Claire Danes og Danny DeVito på rollelisten.

KNUD ROMER: ’DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN’, 2006. I Knud Romers selvbiografiske roman om opvæksten i Nykøbing Falster i 60’erne og 70’erne løber forsikring som en rød tråd gennem fortællingen. Faderen er forsikringsmand, der forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre alt, også det, der ikke nødvendigvis kan forsikres.

MUSIK ELLA FITZGERALD: ’I’VE GOT FIVE DOLLARS’, 1950. Jazzsangerinden Ella Fitzgeralds sang er egentlig en cover-version af en sang fra musicalen ’America’s Sweet­ heart’ fra 30’erne. I sangen croo­ner jazz-ikonet: ”I have

debts beyond endurance on my life insurance that belongs to you” – og erklærer dermed, at alt, hvad hun ejer, tilhører hendes elskede. Hvad der er mit, er dit, som den gamle talemåde siger.

Paul McCartney, der synger, men en sanger ved navn Tony Sheridan, som beatorkestret samarbejdede med før gennembruddet.

THE BEATLES: ’TAKE OUT SOME INSURANCE ON ME’, 1961

Taylor Swift er blevet verdensstjerne for sine nogenlunde fredsommelige pophits som ’Me!’ og ’Love Story’. Men i den såkaldte murder ballad ’No Body, No Crime’, der er en hel krimi værdig, er sangerinden en hævngerrig kvinde, der har opdaget, at ægtemanden er hende utro, og slår ham ihjel. For at det ikke skal være løgn, har mandens elskerinde fået udbetalt den store forsikringssum – hun ”took out a big insurance policy”, synger Swift. Dermed kan den bedragede hustru behændigt få det til at se ud, som om det var elskerinden, der myrdede hendes mand.

Året før The Beatles brød igennem med ’Love Me Do’ i 1962, indspillede bandet en coverversion af Jimmy Reeds hit ’Take Out Some Insurance on Me’. Teksten giver ikke meget mening, heller ikke når forsangeren opfordrer sin elskede til at ”take out some insurance on me”, for hvis de nogensinde må sige farvel til hinanden, dør han på stedet. ”If we ever, ever say goodbye, I’m gonna haul right off and die.” For at gøre det endnu værre er det hverken John Lennon eller

TAYLOR SWIFT FT. HAIM: ’NO BODY NO CRIME’, 2021

engagement - erfaring - ekspertise

Marine Claims Handler Kan du behandle skader inden for marine? Vil du gerne være en del af et stærkt erhvervsforsikringsteam? Her er en stilling, hvor du dykker ned i internationale sager. Du håndterer hele sagsbehandlingen – fra den første skadeanmeldelse til den endelige opgørelse og afregning. Du bliver en del af en koncern, som udvikler specialiserede forsikringsløsninger. Lyder det interessant for dig? Læs mere på: www.centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk

27

Tre år i trivselslaboratoriet Af Simon Tolstrup Holmegaard Foto Sara Skytte

at skabe ny viden om, hvordan man kan styrke den mentale sundhed i det digitale arbejdsliv. Future Work Lab har de seneste tre år gennemført eksperimenter i flere selskaber i den finansielle sektor – bl.a. i Topdanmark, Velliv og Købstædernes Forsikring. Eksperimenterne har været drevet af nogle af Danmarks førende arbejdslivseksperter og har i en periode skabt konkrete mikroforandringer i medarbejdernes arbejdsdag for at se, hvad det gør ved trivslen. Selskaberne har bl.a. afprøvet fast indlagte pauser, skemalagt tid til fordybelse, systematiseret walk-and-talk med forskellige kolleger og forsøg med at skjule performancemålinger af medarbejderne. De samlede erfaringer fra eksperimenterne viser, at man med små forandringer i hverdagen kan styrke medarbejdernes trivsel, uden at det

Hvordan får du en bedre mental sundhed i en stadig mere digital hverdag? Det spørgsmål har de seneste tre år været omdrejningspunktet for projektet Future Work Lab, som Forsikringsforbundet er en del af. Nu bliver der gjort status på de mange trivselseksperimenter. Hvad har vi lært?

T

rivslen er udfordret flere steder i forsikrings- og pensionsbranchen. For at finde nye veje til at bekæmpe bl.a. stress har Forsikringsforbundet engageret sig i projektet Future Work Lab. Projektet har til formål

1

Kollega-to-go

→ Medarbejderne skulle to gange om ugen gå en tur på 30 minutter med en tilfældigt udvalgt kollega. → Deltagerne oplevede både nye, stærkere og dybere relationer i teamet, der smittede af på det faglige 28

Det store fordybelseseksperiment

samarbejde. Samtidig oplevede de at få mere energi og overskud de dage, hvor de var ude at gå. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Nordea og LB Forsikring.

→ Medarbejderne skulle lægge fem timers fordybelsestid (fokustid) ind i deres kalender hver uge, hvor de skulle lukke for deres mail og telefon. Ingen forstyrrelser. → Resultaterne var bl.a. større overblik, en stigende tilfredshed ved at nå sine opgaver, mere effektivitet og

kvalitet i opgaveløsningen, flow og frirum. Flere deltagere bar frivilligt pulsure i perioden. Resulta­­­terne viste, at det fysiologiske energiniveau steg, og stressniveauet faldt, som eksperimentet skred frem. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Velliv.

Hybrid Puls

→ Medarbejderne mødtes to gange om ugen til online-møder på 10 minutter. Møderne foregik i grupper med seks medarbejdere på tværs af de fire adresser, som teamet arbejdede på. Grupperne blev blandet igen efter to uger.

→ Resultatet var et team, der faktisk følte sig som et team på tværs af forskellige kontorer. Medarbejderne lærte hinanden at kende på tværs, hvilket også styrkede det faglige samarbejde. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Topdanmark. FORSIKRING

går ud over bundlinjen og produktiviteten. Future Work Lab er nu ved at lakke mod enden, men ambitionen er, at de mange erfaringer fra eksperimenterne skal ud og leve videre i andre virksomheder. Projektet har derfor holdt to store afslutningskonferencer i september og oktober og desuden udviklet en række værktøjer, som virksomheder kan bruge til at starte deres egne eksperimenter. ”Vi har et stort ønske om at få bredt de mange gode erfaringer fra Fu­ture Work Lab ud til endnu flere virksomheder. Vi har med projektet vist, at små forandringer kan gøre en stor positiv forskel. Jeg vil opfordre til, at man gør sin leder opmærksom på de positive erfaringer, der er kommet ud af projektet. Det ville være fantastisk, hvis endnu flere havde mod på at kaste sig ud i at afprøve vores nye værktøjer til at forbedre trivslen,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet og medlem af styregruppen i Future Work Lab.

1 Topdanmark har eksperimenteret med at samarbejde i en hverdag, hvor man ikke mødes fysisk. De har gennemført Future Work Lab-eksperimentet Hybrid Puls. 2 ”Man føler sig mere effektiv, fordi man når mere på kortere tid, men hovedet har det også bedre. Det er faktisk det vigtigste at huske på,” siger Scrum Master Denis Leimberg, der var en del af Future Work Labs fordybelsesprojekt i Velliv.

Future Work Lab er et fælles projekt mellem Forsikringsforbundet, Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

2

De skjulte målinger

→ To teams i kundeservicefunktioner fik skjult deres performancemålinger (KPI’er) i en periode på seks uger. → Resultatet var for nogle, at skuldrene kom længere ned, og presset føltes mindre. Andre savnede tallene. Dialogen med 3 — 2022

lederne ændrede sig ved ikke at have måltal som udgangspunkt for 1:1-samtaler. Det åbnede op for mere individuelt tilpasset ledelse. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Danske Bank og Nets.

Jagten på den perfekte pause

→ Medarbejderne skulle holde 20 minutters pause hver formiddag. De måtte gøre alt i pausen – bortset fra aktiviteter, der involverede en skærm. → Resultatet var, at stressniveauet blev sænket i pauserne, og målinger fra pulsure viste, at pausen om

formiddagen havde en positiv effekt på eftermiddagens fysiologiske energi- og stressniveau. En pause om formiddagen forebygger altså eftermiddagens træthed. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Købstædernes Forsikring.

Tillidsnøglen

→ Medarbejdere og ledere testede sammen en metode, der havde til formål at skabe en tillidsfuld måde at implementere en ny AI-teknologi i medarbejdernes hverdag. → Resultatet viste, at metoden skabte et rum for at kunne lytte til hinanden og

tale sammen på nye måder, der havde en positiv effekt i forhold til forståelse for og tillid til hinanden. Medarbejderne satte stor pris på at blive involveret. → Eksperimentet har foreløbig været gennemført i Nykredit.

29

U D B E T A LT

Man behøver ikke gå hen i bankoklubben med det samme Af Henrik Nordskilde Foto Petra Kleis

Jesper Skibby har allerede prøvet at gå på pension én gang, da han stoppede som cykelrytter, og det var ved at koste ham livet. Men han frygter ikke den næste pension. Tværtimod glæder han sig, for det gælder vel om at have det sjovt og fyre den af som pensionist.

1 En udkørt Jesper Skibby efter en etape i Tour de France, 1997.

godt komme til at putte folk i en kasse, hvis de er pensionister. Nå, så kan de gå og hygge sig i haven med nogle krydderurter eller være med i ældre­ klubben. Man skal prøve at tænke lidt anderledes. Når pensionisttilværelsen starter, skal man tænke: ”O.k., hvad kunne egentlig være skideskægt at prøve?” Det kunne måske være at spille paintball med mine venner. Og

jeg har altid godt kunnet tænke mig at prøve bueskydning. Hvis man ellers har det godt, skal man udnytte de muligheder, der er. Jeg kunne også godt tænke mig at bruge tid på at hjælpe andre. Jeg har for eksempel epilepsi, og måske kunne jeg beskæftige mig med det og hjælpe andre i samme situation. JEG ER HELT MED PÅ, AT DET gerne skal gå godt med min pensionsopsparing, men jeg følger ikke med. Jeg ville slet ikke kunne finde ud af det. Jeg ved, at det er vigtigt, men det må gå, som det går. Det er ikke alfa og omega med den pensionsordning. Det er da fantastisk, at vi har pensionskasser og har den mulighed, men det skal ikke styre mit liv. Det vigtige er at have det godt i livet og gøre de ting, man har lyst til. Dem, der har knoklet hele livet og sparet op i en pensionskasse, for-

N

ÅR MAN BLIVER PENSIONIST, ER MAN selvfølgelig blevet ... ikke gammel, men ældre. Det skræmmer måske nogen at tænke på, men sådan har jeg det egentlig ikke. At man bliver ældre, må man bare leve med. Jeg hører ikke til dem, der er bange for at skulle på pension, og som tænker: ”Hvad skal jeg dog lave?” Jeg kan godt lide at lege lidt med tanken om, hvad jeg skal lave. JEG TROR, AT MANGE MENNESKER mister sig selv en smule, når de går på pension. Jeg har gjort op med mig selv for lang tid siden, at det ikke kommer til at ske for mig. Jeg skal bare hygge mig. Der er så mange muligheder. Og man behøver jo ikke gå til banko. Jeg vil hellere kigge en anden vej: ”Hvad har jeg ikke nået, som jeg godt kunne tænke mig? Hvad kunne egentlig være sjovt?” Jeg er godt klar over, at når jeg går på pension, er mine børn i tyverne og fyrrerne, så det er måske begrænset, hvor meget man kan komme og sige: ”Nu er far her.” Det gider de måske ikke lige, så man må finde på noget, og pensionisttilværelsen behøver sgu ikke være kedelig. Vi kan jo

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Jesper Skibby Født 1964 og tidligere professionel cykelrytter. Han har bl.a. vundet etaper i verdens tre største etapeløb, Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España. I dag arbejder han som miljøkonsulent for HC Container. Han er gift med Mette, og sammen har de en datter. Skibby har desuden en datter fra et tidligere ægteskab.

1

30

FORSIKRING

tjener fandeme at gøre, hvad de synes er sjovt. Så kan man godt sige, at jeg er privilegeret økonomisk, men det gælder om at have det sjovt. PÅ EN MÅDE HAR JEG ALLEREDE prøvet at gå på pension, da jeg stoppede med at cykle. Og jeg vil vove at påstå, at den første gang, jeg gik på pension, var den hårdeste, jeg kommer til at prøve. Sådan bliver det ikke næste gang. For der lå så meget identitet i at være cykelrytter. At miste identiteten er det, der kan smadre os, når vi går på pension. Det skal man for alt i verden være bevidst om. Jeg har prøvet det, og det var ved at slå mig ihjel. (Jesper har i bogen ’Engang var jeg Jesper Skibby’ fortalt om misbrug og selvmordstanker). Vores politikere burde sikre, at der er et eller andet beredskab klar for at hjælpe dem, der går på pension. MINE FORÆLDRE ER kæmpe forbilleder i den måde, de er pensionister på. De hygger sig, og de rejser og gør det, de gerne vil. Og jeg kan mærke, at de nyder hinanden. For 30 år siden havde jeg sgu ikke set det komme, at de skulle have det på den måde i dag. Det hjælper mig at se det og tænke: ”O.k., det er sådan, den skal skæres!” De har venner i Sydfrankrig og siger: ”O.k., lad os køre ned og besøge dem.” Så kigger jeg på min 83-årige mor og siger: ”Hvad har I tænkt jer?” ”Jamen, vi kører da i bil, og det tager en uge, for vi skal lige se dét og dét på vejen.” JEG TROR, JEG VIL ARBEJDE, til jeg er 70 eller 75. Jeg har ikke tænkt mig at blive ved, til jeg er 80, eller fortsætte med at lave lidt arbejde, selvom jeg egentlig er pensioneret. Jeg kan rigtig godt lide det arbejde, jeg har nu, men jeg vil holde helt op til den tid. Jeg vil dog pleje de venskaber, jeg har fået gennem arbejdet. MIN POINTE ER, AT MAN IKKE skal være bange for at stoppe med at arbejde. Man skal prøve noget og leve livet. Man behøver ikke gå hen i bankoklubben med det samme. Jeg tror ikke, mine forældre har specielt mange penge, men de finder en måde at gøre det på. Det inspirerer mig helt vildt. 3 — 2022

31

L O K A LT

Lokalt Ny formand og næstformand i Industriens Pension Forsikringsforbundet i Industriens Pension holdt generalforsamling den 5. oktober. Morten Mølgaard Hald genopstillede ikke som formand. Han skal have en stor tak for indsatsen gennem mange år. Som ny formand blev valgt Ole Christensen, og Pia Louise Thorsen blev valgt som ny næstformand. Den nye formand Ole Christen­ sen har siden februar 2022 væ­ret kunderådgiver i afdelingen Medlemsservice og Virksomhedsservice. Han har været i branchen i over 36 år og har syv års erfaring som tillidsrepræsentant i et andet pensionsselskab, hvor han har erfaring med behandling af både generelle og individuelle sager samt med OK-forhandling af lokale midler. ”Da jeg ved, hvor vigtigt det er at have en tillidsrepræsentant forankret på arbejdspladsen, valgte jeg at opstille til posten som formand. Jeg ser frem til samarbejdet med vores medlemmer, ledelsen i Industriens Pension samt ikke mindst med den også nyvalgte næstformand, Pia Thorsen,” lyder det fra Ole Christensen.

Ole Christensen og Pia Louise Thorsen.

TRYG Orienteringsmøde: Forsikringsforbundet i Tryg har holdt orienteringsmøde med beretning fra bestyrelsen og mulighed for spørgsmål. Landsnæstformand Lars Helvard deltog og fortalte om de kommende overenskomstforhandlinger. Medlemsmøder: Formandskabet er i november rundt i landet med besøg i Kolding, Næstved og Aarhus. Her kan medlemmerne stille spørgsmål til formandskabet og tillidsrepræsentanterne.

Bornholms Brandforsikring 6. oktober blev der holdt generalforsamling. Næstformand Keld Andersen var på valg og blev genvalgt.

32

Synlighedsgave: Medlemmerne i Tryg har fået et indkøbsnet som en lille gave, der blev delt ud sammen med invitationen til orienterings- og medlemsmøderne. Nye tillidsrepræsentanter: To tillidsrepræsentanter er stoppet og bliver erstattet af Helle Nordbjerg og Michael Bager. Tak til de tidligere tillidsrepræsentanter og velkommen til de nye.

Tryg United Fest: 6.000 ansatte fra hele Skandinavien deltog den 1. oktober i Tryg United Fest. Festen blev styret af Anne Rimmen fra Norge, Oscar Zia fra Sverige og Martin Brygmann fra Danmark. Festen var den største fest i Trygs historie.

LB Forsikring Forsikringsforbundet i LB Forsikring har fået to nye tillidsrepræsentanter: Louise Laage-Petersen og Louise Friis Jensen. ”Min motivation for at være tillidsrepræsentant er, at jeg vil forsøge at gøre vores arbejdsplads så rar og tryg som muligt. Jeg vil skabe aldersmæssig diversitet og bidrage med nye synspunkter på problematikker, der kan opstå i hverdagen,” siger Louise Laage-Petersen. ”Jeg er superglad for at have fået den her mulighed for at arbejde for vores fælles interesser i LB. Jeg elsker at arbejde for mine medmenneskers vilkår og behov. Det har jeg f.eks. gjort gennem

kollegianerforeningsråd, studie­ nævn og som frivillig i Sex & Samfund – og nu glæder jeg mig til at gøre det samme i LB,” siger Louise Friis Jensen. LB Forsikring har afsluttet Future Work Lab-eksperimentet kollega-­ to-go. Tanken er, at det bliver en del af den normale arbejdskultur, og det læner sig op ad LB’s nye medarbejderstrategi, hvor aspirationen er, at medarbejderne er sundere mentalt og fysisk, når de forlader LB, end når de starter.

Thisted Forsikring 5. oktober blev der holdt generalforsamling, hvor Gitte Andersen fortsætter som formand for lokalafdelingen.

FORSIKRING

PFA

Topdanmark

75-år: Søndag 4. december har Forsikringsforbundet i PFA 75-års jubilæum. Det bliver fejret dagen efter med lidt festivitas i PFA, hvor der om eftermiddagen holdes reception. Der udgives også et jubilæumsskrift.

Nordea Pension – hvad skal der ske? Forsikringsforbundet i Topdanmark forventer og arbejder naturligvis på, at overenskomsten med Forsikringsforbundet fortsætter, når Topdanmark Liv officielt overgår og bliver til Nordea Pension. Vi er også i fuld gang med at få rammerne for en ny lokalafdeling af Forsikringsforbundet klar, så medlemmerne, der skal til Nordea Pension, kan fortsætte deres medlemskab.

Nye tillidsrepræsentanter: PFA og tillidsrepræsentant Gitte Holm Vollmond har aftalt, at hun fratræder 31. marts 2023. Derudover er tillidsrepræsentant Daniel Mersebak stoppet i PFA. Derfor skulle vælges to nye TR på generalforsamlingen 26. oktober (afholdt efter redaktionens deadline). Reklame for udviklingsmidler: 21. september præsenterede Forsikringsforbundet i PFA ved formand Lars Christoffersen og næstformand Mona Mikkelsen – sammen med en repræsentant fra HR – de nye kurser fra De Lokale Udviklingsmidler. Det foregik foran kantinen med god interesse og spørgelyst fra medlemmerne – godt hjulpet på vej af et stykke kagemand.

Lars Christoffersen og Mona Mikkelsen.

Der blev vedtaget en vedtægtsændring, så bestyrelsen kunne udvides for at gøre plads til to bestyrelsesmedlemmer fra Codans tidligere bestyrelse: Elise Holm og Marie Louise V. Andersen, som Forsikringsforbundet i Codans tidligere bestyrelse havde peget på. Personaleforeningens bestyrelse består fremover af formand Lotte Kathrine Sørensen, Henriette Pedersen, Carsten P. Emanuelsen, Maj-Britt Andersen, Lene Kingo, Elise Holm og Marie Louise V. Andersen. Målet er, at alle Codans tillidsrepræsentanter skal fortsætte, men man forhandler p.t. med ledelsen. Det næste år vil gå med at få integreret medlemmer fra Codan, så de føler sig som del af personaleforeningen i Alm. Brand Group.

Farvel til NEM

Alm. Brand 1. oktober holdt personaleforeningen i Alm. Brand Group ordinær generalforsamling, hvor der var mødt 85 medlemmer op. Formand Lotte Kathrine Sørensen bød velkommen til det tidligere Codans og Privatsikrings medlemmer. Hun takkede også Christian Sletten, Forsikringsforbundet i Codans tidligere formand, som har skabt en god og velfungerende personaleforening.

3 — 2022

Gjensidige Forsikring opkøbte sidste år NEM Forsikring, og her i efteråret 2022 er fusionen blevet fuldt gennemført. Fusionen betyder også, at Forsikringsforbundets lokalafdeling i NEM Forsikring er blevet en del af Forsikringsforbundet i Gjensidige Forsikring. Formand for Forsikringsforbundet i Nem Forsikring Carsten Rochat Rasmussen fortsætter som tillidsrepræsentant. Alle Forsikringsforbundets medlemmer fra NEM Forsikring kan som medlemmer i lokalafdelingen i Gjensidige Forsikring fortsat få rådgivning og hjælp fra en lokal tillidsrepræsentant, når de har brug for det.

Farvel og 1.000 tak Alm. Brands køb af Codan og sammenlægningen af de to selskaber betyder, at Forsikringsforbundets lokalafdeling i Codan er nedlagt. Alle medlemmer i både Codan og Alm. Brand kan fortsat få hjælp fra en tillidsrepræsentant i den nye fælles personaleforening i Alm. Brand Group. Sammenlægningen betyder samtidig et farvel til formanden for personaleforeningen i Codan, Christian Sletten. Han har i over 25 år stået i spidsen for lokalafdelingen og har siden 1997 været medlem af Forsikringsforbundets Hovedbestyrelse, hvor han nu også takker af. ”Jeg vil gerne sige tusind tak til Christian for hans kæmpe engagement. Han har ydet en uvurderlig indsats for at sikre bedre vilkår for medarbejderne – både lokalt i Codan og i hele forsikrings- og pensionsbranchen”, siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Stadig penge til uddannelse: Det er stadig muligt at søge penge fra de lokale udviklingsmidler til fremtidens kompetencer. Mange har allerede søgt, og de fleste har fået. Ledelsesuddannelse og FOAK’s Succeed-kurser er i høj kurs, men også kurser som certificering som Business Analyst og Scrum Master er blevet godkendt. Topdanmark-medarbejdere skal derfor ikke tøve med at søge.

Karen-Marie Lillelund.

Gang i lattermusklerne: En dejlig september eftermiddag fik Topdanmark-medlemmerne besøg både fysisk og online af Karen-Marie Lillelund, som skulle træne os i at bruge humor som et værktøj til arbejdsglæde. Sjældent er der blevet grint så meget i vores auditorium. Vi lærte, at humoren er hjernens frikvarter, hvor den kan lade op, og det er en god stressventil. Mangler du ideer, kan du få inspiration på karenmarielillelund.dk til nogle ’Tirsdagstosserier’.

Deadline Redaktionens deadline til denne udgave af Forsikring var 10. oktober 2022. Christian Sletten

33

Få 25.000 kr. til efteruddannelse Går du med tanker om at styrke dine kompetencer? Husk, du kan få støtte til din efter- og videreuddannelse fra Uddannelsespuljen. Du kan søge Uddannelses­ puljen om op til 25.000 kr. i støtte til et kursusmodul på op til 15 ECTS-point – eller til en anerkendt certificering. For at kunne søge Uddannelsespuljen skal du være medlem af Forsikringsforbundet eller være omfattet af overenskomsten mellem FA og Forsikringsforbundet. Læs mere på uddannelsespuljen.dk HUSK: Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få gratis rådgivning om karriere og uddannelse. Skriv til uddannelse@ forsikringsforbundet.dk

M E D L E M S A R R A N G E M E N T E R Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud.

På mit.forsikringsforbundet. dk under menufanen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over aktuelle kurser og arrangementer. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

24. november 2022 I dybden med Scrum På kurset dykker vi ned i elementerne og byggeklodserne i det agile rammeværk Scrum. Bliv klogere, og få inspiration med hjem

34

til at ændre i måden, du arbejder på. Efter kurset er du fortrolig med det grundlæggende sprog og begreber i Scrum.

8. december 2022 Webinar: Omlægning og konvertering Lån & Spar Bank inviterer til webinar, hvor du bliver klædt godt på i forhold til realkreditlån. Hør om bl.a. omlægning, konvertering, og hvad du skal være opmærksom på.

26. januar 2023 I dybden med Kanban Kanban er en foretrukken måde at arbejde agilt på i mange drifts­ teams og -organisationer. På dette kursus får du en indføring i teorien bag Kanban, og vi simulerer, hvordan Kanban virker gennem et ’Kanbanspil’. Brug nogle timer på at blive klogere, ha’ det sjovt, og få inspiration til at ændre måden at arbejde på.

Tilmelding Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk

FORSIKRING

Dine gode løn- og arbejdsvilkår er ikke kommet af sig selv. Det er Forsikringsforbundet, som forhandler din overenskomst. Et stærkt fællesskab giver os styrke og legitimitet ved forhandlingsbordet. Derfor giver det god mening at være medlem af Forsikringsforbundet.

Det giver dig ro og tryghed i dit arbejdsliv med et stærkt forbund i ryggen. Som medlem får du blandt andet adgang til karriererådgivning, kurser og arrangementer, rabatordninger, uddannelsespulje og meget mere.

Forsikringsforbundet

• er til stede lokalt på din arbejdsplads. • har et indgående kendskab til dit selskab og taler din sag. • har jurister og faglige eksperter, der står klar til at hjælpe dig. • forhandler som den eneste den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold. • har indgående viden om lokale løn- og ansættelsesforhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab.

Bliv medlem SPAR 510 KR.

Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til 255 kr. pr. måned.* Vi byder dig velkommen med 2 måneders gratis medlemskab.

* I selskaber med en personaleforening betales der et lokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Services’. Du sparer også det lokale kontingent de første 2 måneder.

Vi klarer udmeldelsen af din nuværende fagforening!

Meld dig ind senest den 25. november – så hjælper vi dig med at blive meldt ud af din nuværende fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, hvor du skriver: Jeg giver hermed Forsikringsforbundet fuldmagt til at melde mig ud af [ NAVNET PÅ DIN NUVÆRENDE FAGFORENING]. Venlig hilsen [ DIT FULDE NAVN ] [ DIN FØDSELSDATO ]** ** Ikke CPR-nummer

Meld dig ind allerede i dag på Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter. Kig efter OK-mærket.

blivmedlemnu.dk

Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl. 4761OKT2022

I Forsikringsforbundet kender vi dine udfordringer, og vi står klar med hjælp og rådgivning, når du som medlem har spørgsmål til dit arbejdsliv og din karriere. Vi er din professionelle sparringspartner, som støtter og vejleder lokalt med et korps af dygtige tillidsrepræsentanter og jurister.

Kontakt 44 51 73 37

Bliv medlem af Forsikringsforbundet Vi kæmper for

dine vilkår!

Bliv en del af Danmarks største fællesskab for ansatte i forsikring og pension. Vi byder dig velkommen med

2 måneders GRATIS medlemskab.

blivmedlemnu.dk

Vend og læs mere

4761 Hvervekampagne efterår BAGSIDE OKT2022 190x230mm.indd 1

04.10.2022 13.34