
5 minute read
Spørgsmål og svar
Af Christian Martinez Foto Martin Dam Kristensen
Maria Katharina Degn blev tidligere i år afdelingsleder for en skade- og supportafdeling i Alm. Brand Group. Det har givet nogle ahaoplevelser, både fordi en leder er mere synlig, og fordi selv en leder må acceptere ikke at have styr på alt.
Hvorfor ville du gerne være leder? ”Det har aldrig været et mål i sig selv for mig at blive leder. Det handler om at engagere sig. Det er kendetegnende for alt, hvad jeg laver. Det føltes bare naturligt at sige ja til stillingen som leder, da muligheden bød sig. Jeg var i januar i år med til at starte en skade- og supportafdeling i Alm. Brand Group op, og det var oprindeligt meningen, at jeg kun skulle bruge 30 procent af min arbejdstid på det. I praksis brugte jeg dog al min tid på det, fordi det var så spændende, og jeg endte med at føle et enormt stort ejerskab og ansvar for afdelingen. Det var drivkraften for mig.”
Hvad er det største udbytte ved at være leder? ”Jeg er rigtig nysgerrig som person og vil gerne have en finger med i alt, hvad der sker. Jeg vil gerne vide, hvad der sker i organisationen. Så det største udbytte for mig er indsigten, og at man kan være med til at påvirke tingene og være med til at gøre en forskel.”
FOR S I K RING TEMA LEDELSE
3 — 2 022
Hvornår kan det være svært? ”Hvis jeg får et spørgsmål og ikke har svaret, kunne jeg i starten godt sidde med en følelse af, at det var for dårligt, at jeg ikke vidste det. Nu har jeg accepteret, at man som leder ikke er en maskine, der har styr på alt. I stedet siger jeg til mig selv og mine medarbejdere: ’Det kan godt være, at jeg ikke ved alting, men jeg kan undersøge det og komme tilbage med et redeligt svar.’”
Hvornår fandt du ud af, at du havde evner som leder? ”Jeg har altid engageret mig. Det var naturligt for mig som helt ung at stille op til elevrådet og arbejde i sportsforeninger eller ungdomspolitik. Jeg meldte mig også ind i en fagforening, da jeg fik mit første studiejob hos Shell. Jeg blev meget fagligt aktiv i en ungdomsafdeling til LO, og det førte bl.a. til ungdomskurser i Alicante. Jeg fik hurtigt et stort netværk og oplevede, at folk i forbindelse med kurser kom hen og prikkede mig på skulderen og spurgte, om det ikke var ledelsesvejen, jeg skulle gå. Nogle gange skal der nogle udefra til at få én til at indse det. Jeg havde måske nogle evner, som jeg ikke var så bevidst om.”
Hvordan håndterede du skiftet fra medarbejder til leder? ”Nu er jeg hos Alm. Brand Group, hvor der er plads til, at man kan træde ud af sin gængse rolle og prøve noget nyt. Det er jeg glad for, for jeg har altid vidst, at jeg skulle være i forsikringsbranchen.”
Hvorfor er den spændende? ”Da jeg i sin tid startede som elev, fandt jeg ud af, at arbejdet passede mig rigtig godt. Jeg kan godt lide at arbejde med betingelser og kunder. Jeg kan godt lide noget struktur og den måde, vi arbejder med sagerne. Der er jura inde over, og alle sager kan tolkes forskelligt. Ikke to skader er ens.”
Hvor kommer dit drive fra til at engagere sig? ”Min far, der arbejdede som ejendomsmægler, inden han blev pensioneret, har altid været meget engageret i fagforeninger og lokalpolitik. Det var min far, der på det årlige hestemarked i Hammel var den, der stod op vildt

2
1 Maria Katharina Degn på sin arbejdsplads hos Alm. Brand Group i Hinnerup nordvest for Aarhus. 2 Især da coronapandemien ramte, begyndte Maria Katharina Degn at slide på løbeskoene. tidligt og var rundt for at få alle dyr ordentligt på plads. Han engagerede sig i sit nærmiljø. Det er det, man gør, har jeg altid tænkt. Det har jeg fra ham.”
Hvad har været den største overraskelse ved lederrollen? ”Man skal vænne sig til at være mere synlig og ’være på’. Som medarbejder har man måske dage, hvor man putter sig bag skærmen og fordyber sig i en sag, men fra det øjeblik, jeg som leder træder ind ad døren, bliver jeg set. Jeg kan ikke bare sidde og putte mig bag skærmen længere.”
Maria Katharina Degn
→ 35 år, finansuddannet og har været elev i
Codan. Derefter har hun været i skadeafdelingen privat indbo, rejse, MasterCard. → Tidligere tillidsrepræsentant og næstformand for Codans Personaleforening. → Projektkoordinator for Volume Skade
Codan i Hinnerup. Gør du noget for at håndtere opgaver, du ikke bryder dig om? ”Jeg bider det i mig og sætter tiden af til at få tingene løst.”
Hvordan ser en aften typisk ud? Kan du holde fri, eller arbejder du? ”Jeg lukker ofte ned om eftermiddagen mellem klokken 15 og 16 for så at køre hjem og hente børn og smøre madpakker og køre til diverse fritidsaktiviteter. Men jeg er hele tiden tilgængelig, og er der noget, der brænder på, står computeren tændt, og så sætter jeg mig igen og gør tingene færdige eller håndterer det, der nu skal håndteres. Søndag starter jeg også altid min computer for at tjekke ugens tal, der bliver opdateret, og får et overblik over ugens møder, præsentationer og så videre.”
Hvad kan du lide at bruge tiden på, når du har fri? ”Når jeg har fri, er det primært løb, og jeg forsøger mig også med lidt styrketræning. Og jeg hører musik. Jeg er kæmpe fan af TV-2 og Steffen Brandt i særdeleshed. Jeg finder meget ro i at høre og læse hans tekster.’”
Har du en guilty pleasure for at slå hovedet helt fra? ”Jeg går til mange møder, og mine aftener er tit booket helt op med gruppemøder, borgermøder, udvalgsmøder og forberedelse (Maria er byrådsmedlem i Favrskov Kommune, red.), men bliver tv’et tændt, elsker jeg programmer som ’Gift ved første blik’, ’Landmand søger kærlighed’ og alt i den stil.”
Hvad er dit overlevelsestrick? ”Jeg løber. Det har jeg altid gjort, men jeg blev mere seriøs omkring det under corona. Løbetræningen gav mig selvtillid. På et tidspunkt var jeg oppe på at løbe 70 kilometer om ugen og løb et halvmaraton hver weekend. Det var helt overordnet en måde, så man ikke blev skør af at sidde hjemme under lockdown, men det gav mig også styrke. Det er en god følelse at vende tilbage til, at man kan overkomme fysiske strabadser. Kan jeg det, så kan jeg også godt stille mig op foran 20 mennesker og præsentere noget. Det gør jo ikke fysisk ondt. Det prøver jeg også at give videre til mine børn.”